En ny kvinde. Interview med Jytte Witt i Nordjyske Stiftstidende den 8. oktober 2006.

Vist 1.791 gange.

Jytte Witt
Jytte Witt
En ny kvinde. Intervie med Jytte Witt i Nordjyske Stiftstidende s√łndag den 8. oktober 2006.

N√•r interviewet overhovedet kom i stand skyldes det, at J√łrn Larsen genkendte mig ved et tilf√¶ldigt m√łde for et √•rs tid siden, p√• min gamle arbejdsplads.
Siden har vi dr√łftet det flere gange, men f√łrst nu – efter i ca. 1 ¬Ĺ √•r at have levet offentligt som Jytte – f√łlte jeg mig sikker nok til at kaste mig ud i det.
N√•r jeg sagde ja, ville jeg selvf√łlgelig miste en del af min anonymitet, n√•r jeg f√¶rdes som Jytte, men p√• den anden side har jeg fundet det rigtigt at st√• frem, s√• andre transpersoner kan se, at det kan lade sig g√łre, og at de forestillinger om fordomme og ford√łmmelser, vi har, nok f√łrst og fremmest findes inde i vores egne hoveder.
Interviewet er velvilligst stillet til rådighed af avisen.

Jytte Witt.

* * *
En ny kvinde
Af J√łrn Larsen
joern.larsen@nordjyske.dk
Er du en mand eller er du en kvinde. Et enkelt sp√łrgsm√•l, som de fleste har nemt ved at svare p√•. Men ikke alle. En af dem, der har det sv√¶rt med lige pr√¶cis det sp√łrgsm√•l, bor p√• et husmandssted i Himmerland mellem B√¶lum og Kongerslev.
I det meste af sit liv har hun levet som mand. Godt gift og med tre i dag voksne b√łrn, og med et sp√¶ndende og prestigefyldt job som direkt√łr for Aalborg Historiske Museum bag sig. Dengang hed han Torben Witt – i dag hedder hun Jytte.
Jytte lukker d√łren op og byder velkommen med et let, feminint h√•ndtryk.
Hun er en h√łj dame med kraftigt gr√•t h√•r. Den sorte Mazai T-shirt med den √•bne hals har trekvartlange √¶rmer. Og under den sorte og gr√• kn√¶lange nederdel har hun sorte langstribede, h√¶klede str√łmper – efter√•rets modehit. I halvandet √•r har Jytte Witt levet som kvinde p√• fuld tid. Hustruen gennem 43 √•r d√łde i december 2004 – og nu skulle han pludselig til at beslutte sig for hvad han selv ville med resten af sit liv.

Det bl√łde punkt
РJeg har altid været transvestit, fortæller Jytte, mens hun skænker kaffen. Bruger du sukker?
– If√łlge min s√łster begyndte det, da jeg var to √•r. Hun havde en dukke, der hed Jytte, hendes yndlingsdukke, og den havde kn√¶kket hovedet. S√• var der ikke andet at g√łre end at tage lillebror, proppe ham i noget piget√łj, og s√• op i dukkevognen med ham.
– Jeg kan ikke selv huske episoden, men jeg kan huske lignende episoder fra 3-4 √•rs alderen – og jeg n√łd det. S√• det har jeg altid haft et eller andet bl√łdt punkt med.
Torben Witt gik p√• pension i 2002 for at passe sin hustru, der var alvorligt syg. En opgave der fyldte hans liv i n√¶sten tre √•r. Og en opgave der ikke faldt ham sv√¶r. Selvom han som direkt√łr p√• Aalborg Historiske Museum var “en rigtig mand”, s√• var der en kvindelig side i ham, som fik mulighed for at udfolde sig i l√łbet af hustruens lange sygdom.
– Bagefter var jeg i en situation, hvor jeg ikke havde noget job, jeg kunne miste, eller havde en familie jeg skulle vise s√¶rlige hensyn – og mine b√łrn de vidste det jo i forvejen S√• jeg t√¶nkte, at nu ville jeg pr√łve det, for hvis jeg fortsat skulle holde det hemmeligt, s√• ville det v√¶re besv√¶rligt. Man skal ikke forvirre sit publikum, og hvis de hver anden dag ser den gamle figur og hver anden dag den nye s√• t√¶nker de: hvad er det, der foreg√•r.
Jytte hoster lidt h√¶st og t√¶nder en Prince, inden hun fort√¶ller om de f√łrste skridt, nemlig at f√• det fortalt til naboerne.
– Jeg foretrak at ops√łge mine naboer – eller invitere dem hjem til et m√•ltid mad, og s√• snakkede vi om det. Det var der ingen, der tog anst√łd af – om end de var lidt forundrede.
Jytte har ikke fået nogen negativ respons overhovedet.
– Det har ogs√• noget at g√łre med, at her er ikke nogen, der har noget i klemme. Der er ikke nogen, der har noget forhold til mig, som g√łr at de f√łler sig svigtede.
Men dengang Jytte stadig hed Torben, var det ikke noget han reklamerede med.
РJeg har gået rundt som kvinde i mange år, men det var i andre byer. Hvis jeg var af sted til et eller andet, så tog jeg under tiden en ekstra dag, hvor jeg kunne lufte nederdelen. Jeg har aldrig færdedes i Aalborg. Der var jo hensynet til familien, til status og sådan nogle ting Рog der var jo også muligheden for at miste sit arbejde.
– Jeg kunne jo ikke sige det til bestyrelsen for museet, da jeg kom i 1970: Venner nu skal I lige h√łre… Det gik alts√• ikke. Ikke p√• det tidspunkt. Det er i hvert fald min fordom.

Macho duer ikke
Men hvad er det, der f√•r en mand til inderligt at √łnske at g√• i damet√łj. Det er et sp√łrgsm√•l, Jytte har f√•et mange gange.
РJeg kan da ikke give nogen fornuftig forklaring på det. Det er der ikke nogen, der kan, siger hun.
– Men det h√¶nger nok sammen med, at jeg ikke er s√¶rlig veltilpas i machorollen. Jeg kan da godt spille den, jeg har jo √łvet mig i mange √•r. Men jeg tror, det har noget at g√łre med tilpasheden i mandsrollen. Det kan ogs√• have noget at g√łre med, hvor entusiasmen ligger – forst√•et p√• den m√•de, at jeg havde to meget varme punkter i mit liv. Den ene var min stores√łster, den anden var min mormor. Min mor hun var ikke s√¶rlig varm, men hun var st√¶rk det ville jeg ogs√• gerne v√¶re, og min far – det var ham der eksekverede afstraffelsen, n√•r han kom hjem, hvis jeg havde v√¶ret uartig. Jeg tror at s√•danne konstellationer i ens opv√¶kst kan betyde noget.
En anden forklaring kan være, at det der er forbudt, ofte kommer til at fremstå som meget fristende.
– Man pr√łver at holde op, men man g√łr det igen i det skjulte. Der kan godt v√¶re noget tiltr√¶kkende ved hemmelighedsfuldhed. Der kan s√•dan blive lidt James Bond-logistik i at kunne gennemf√łre hele hemmelighedskr√¶mmeriet.
Jytte rejser sig og henter en ny pakke cigaretter Рendnu en pakke ti-styks Prince. Bevægelserne er feminine. Hun slentrer, når hun går gennem stuen.
РJeg har altid haft to måder at gå på, forklarer hun.
– Der er temmelig stor forskel p√•, hvordan m√¶nd og kvinder de g√•r. Kvinder har et lavere tyngdepunkt i kraft af et kraftigt understel i forhold til en spinkel overkrop. Hos en mand er gang n√¶rmest et afbrudt fald – for ikke at snuble, s√• stikker manden benet frem. Hos kvinder er det i h√łjere grad en muskul√¶r ting – at man flytter benene frem i stedet for det der afbrudte fald.
For de fleste transvestitter sker der det, at de på et tidspunkt bliver forelskede i en kvinde, og de bliver gift.
РSå siger de, nu er du ude af alt det der pjat. Der går et stykke tid, og så opdager de, at det ikke er slut, for trangen melder sig hele tiden, siger Jytte.
– Der er folk, der mange gange har sagt: NEJ – nu skal det v√¶re slut, og s√• smider de det hele v√¶k. S√• g√•r der fjorten dage, s√• k√łber de nyt – eller ogs√• g√•r der et halvt √•r – men det kommer igen. Det er den indsigt, jeg har erhvervet.
Selv var Jytte Witt s√• heldig at v√¶re gift med en kvinde, der accepterede at det at g√• i damet√łj var en del af hendes mand.
– Det var da ikke hendes livret, men det var da i orden, siger Jytte og griner lidt.
Når hun ser tilbage, så har det ikke været uden omkostninger at leve det dobbeltliv, hun har gjort.
– Det har kostet noget ikke at kunne vise sig i sit fulde omfang. At der altid har v√¶ret noget, man holdt hemmeligt overfor alle andre. Selvf√łlgelig er der nogle af mine gode venner, der har vidst det, men der er mange, jeg har kendt, som ikke har anet noget. De vidste ikke, hvad jeg indeholdt. Jeg har omhyggeligt undg√•et alt, hvad der ville kunne r√łbe mig. S√•dan noget som at fjerne √łjensminke, det kan godt v√¶re et stort stykke arbejde, siger hun og ler sin dybe latter, – s√• der ikke er nogen der kan se noget, n√•r du m√łder p√• arbejde om mandagen.
Jytte er sminket i dag. Ikke noget overv√¶ldende bare en markering af √łjenomgivelserne, lidt l√¶bestift og en let foundation. Der er ingen spor af sk√¶gv√¶kst i ansigtet. En epilator er hemmeligheden. For de uindviede er en epilator en lille elektrisk maskine, der tr√¶kker h√•rene ud.
– Jeg tager epilatoren og k√łrer hele ansigtet over hver morgen, fort√¶ller hun.
– Den f√łrste gang g√łr det lidt ondt. Man skal lade sk√¶gget st√• i et d√łgn og s√• tage fat. Man skal ikke g√łre det p√• en gang. Jeg lavede det hen over en uge. Og nu er det bare noget pjask der kommer ud – s√•dan nogle sm√• tynde h√•r.
Og s√• har arme, ben og brystparti i √łvrigt j√¶vnligt f√•et samme behandling med epilatoren.
Men selvom Jytte har fjernet sk√¶gget og g√•r feminint kl√¶dt, s√• kan nok s√• meget damet√łj ikke skjule, at hun er udstyret med en endog meget dyb og mandig stemme.
– Jeg kan godt g√łre stemmen lysere. Det g√łr jeg, hvis jeg f.eks. er inde p√• en cafe eller handler i butikker, siger hun og taler med en lidt lysere stemme.
Men hendes dybe stemme er populær i det lokale kor, hvor Jytte Рdengang hun hed Torben Рsang 2. bas.
РJeg var egentlig holdt op, men så fik jeg flere meldinger om, at de savnede mig. Og så gik jeg derover som Jytte, fortæller hun.
– Et af de gamle medlemmer stod lige udenfor √łvelokalet, og hun spurgte, om jeg var en ny alt eller sopran. Nej, svarede jeg. Sidst jeg var her sang jeg bas. Du skulle have set hendes √łjne rotere.
– Jeg gik ind og gik hen til klaveret og sagde, at jeg lige ville sige et par ord. S√• startede jeg oppe i den lyse stemme og sagde, at nu kunne det godt ske, at der var nogen, der troede, at der var kommet en ny, men det var der alts√• ikke, jeg havde v√¶ret her f√łr. Og dengang sang jeg bas, fort√¶ller Jytte Witt – og nu med sin dybe stemme.
– Nu vil jeg g√• over til basserne, og er der nogen der har problemer med det, s√• m√• de henvende sig til bestyrelsen, fortsatte hun til den forbl√łffede forsamling.
– De grinede alle sammen, og s√• var den afmonteret. Nu st√•r jeg ovre p√• fl√łjen ved basserne – og rager et hoved op over sopranerne. Men der er ingen, der har taget anst√łd af det, siger Jytte.
Hun fortæller om en anden oplevelse fra korverdenen. Hun var til sangundervisning for kor inde i Aalborg Рog her var hun igen eneste dame i basgruppen.
– I en af pauserne, kom et par damer hen, og sagde, at de havde godt h√łrt, at √¶ldre kvinders stemmer kunne synke meget langt, men s√• dybt, det havde de nu ikke troet, fort√¶ller Jytte med et grin.
– S√• kunne jeg ikke dy mig for at sige, at min alt lyder forf√¶rdelig, og nu er jeg alts√• heller ikke nogen almindelig dame. S√• snakkede vi ikke mere om det, men om den dygtige instrukt√łr og arrangementet.
I lokalsamfundet er Jytte Witt efterhånden blevet accepteret som Jytte. Folk har vænnet sig til hende.
– Jeg kommer stadig oppe hos t√łmmerhandlen. En dag kunne jeg se, at de sad inde p√• kontoret og grinede. Jeg gik indenfor og spurgte, om de ikke var f√¶rdige med at grine endnu, og om folk snakkede meget om det.
– Hvad tror du selv… i Kongerslev, vi snakker ikke om andet, l√łd svaret.
Jytte har været helt åben om sin forvandling Рogså i Brugsen hvor hun handler. Her har hun fået personalet til i personalestuen at hænge en forklaring op på, hvad der er sket.
– Derefter begyndte de ansatte at hilse p√• mig. Og s√• har det ligesom bredt sig. Folk kiggede lidt underligt p√• mig. Som om de havde h√łrt et eller andet… og Gud der er hun jo. Det stod p√• nogle m√•neder, og s√• begyndte folk at smile til mig. I begyndelsen lidt fedtet, men efterh√•nden meget venligt. Og i dag – hvis jeg g√•r p√• parkeringspladsen, s√• kan der sagtens v√¶re en der r√•ber: Hej Jytte, tv√¶rs over pladsen. P√• en eller anden m√•de er folk blevet f√¶rdige med at snakke om det, fort√¶ller hun.
Nu vover Jytte mere. For nyligt var hun inviteret til et isl√¶nderheste-st√¶vne p√• Lindholm H√łje, som kommentator. Jytte Witt har i masser af √•r avlet islandske heste og v√¶ret meget aktiv indenfor sporten.

– Da jeg stod deroppe p√• h√łjene, kunne de godt fornemme, at der var en vis uoverensstemmelse mellem mit udseende og min stemme, siger hun.
Derfor forklarede Jytte den undrende forsamling, at uoverensstemmelsen skyldtes at hun mistede sin kone for nogle år siden.
– Og da inds√• jeg ret hurtigt, at jeg ikke kunne undv√¶re en kvinde i huset, og at jeg nok ikke kunne f√• en af samme gode kvalitet, som hende jeg havde v√¶ret gift med i 43 √•r – og s√• har jeg altid haft lyst til at pr√łve det selv, og s√• blev det s√•dan.
– S√• grinede de bare, og det var det. Jeg fik lutter smil resten af dagen fra dem, der havde h√łrt forklaringen. Men en del af de g√¶ster, der kom senere, de blev fuldst√¶ndig stive i blikket, n√•r de s√• mig.
N√•r Jytte her udelukkende bliver omtalt som Jytte, s√• er det ikke for at v√¶re h√łflig. Hendes fulde navne er i dag Torin Jytte Witt. Med den nye navnelov er det blevet muligt for m√¶nd at tage et pigenavn, som mellemnavn. Og p√• listen over drengenavne er der mange, der b√•de er pige- og drengenavne. Eksempelvis m√• Gry bruges til b√•de piger og drenge.
РMen jeg syntes ikke, at jeg er nogen Gry. Og med Torin bevarer jeg fire bogstaver fra mit gamle navn, fortæller Jytte Witt, som bruger sit mellemnavn som fornavn.
Og hvordan ser hun på sig selv i dag. Som en mand eller som en kvinde.

– Vel n√¶rmest ingen af delene, men et sted midt imellem, hvor jeg pr√łver at bruge det bedste fra begge sider af mig selv.
– Det er vel s√• t√¶t p√• et k√łnsskifte, som det kan v√¶re uden nogen former for hormonbehandlinger eller operationer. Det er heller ikke noget, jeg agter at kaste mig ud i, s√•dan har jeg egentlig aldrig haft det. Egentlig er der nok mere skuespiller i mig. Jeg synes, det er morsomt at spille rollen – og det falder mig mere og mere naturligt. Og s√• f√łler jeg at jeg bliver klogere, b√•de p√• hvem jeg selv er og p√• hvad mennesket er for en st√łrrelse.

“Bl√• bog.”
Jytte Witt blev f√łdt som Torben Witt p√• Frederiksberg i 1938.
Student 1957 fra Frederiksberg Gymnasium, 1957-59 V√¶rnepligt, 1965 mag. art. fra K√łbenhavns Universitet, (etnolog). 1966 ansat som f√łrste professionelle leder p√• K√łge Museum.
Torben Witt var fra juli 1970 og til udgangen af 2001 direkt√łr for Aalborg Historiske Museum.
I 2006 skiftede han navn fra Torben Witt til Torin Jytte Witt.