FN’s menneskerettighedserkl√¶ring af 10. december 1948 – ogs√• betegnet Verdenserkl√¶ringen om Menneskerettigheder.

FN’s menneskerettighedserkl√¶ring af 10. december 1948 – ogs√• betegnet Verdenserkl√¶ringen om Menneskerettigheder.

Vist 383 gange.
Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN’s tredie generalforsamling Verdenserkl√¶ringen om Menneskerettighederne. Erkl√¶ringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod.

Umiddelbart efter denne historiske begivenhed henstillede generalforsamlingen til alle medlemslande, at de offentliggjorde erkl√¶ringens fulde tekst. De skulle desuden “foranstalte, at den blev omdelt, fremlagt, l√¶st og forklaret i s√¶rdeleshed i skoler og andre undervisningsinstitutioner uden hensyn til de forskellige landes og omr√•ders politiske forhold”.

Erkl√¶ringens officielle tekst findes p√• FN’s seks officielle sprog: arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Endvidere har en lang r√¶kke af FN’s medlemslande fulgt generalforsamlingens opfordring og oversat erkl√¶ringen til det nationale sprog. Den danske overs√¶ttelse, der vises herunder, er udarbejdet af udenrigsministeriet.

Vedr√łrende transpersoner i relation til FN’s menneskerettighedserkl√¶ring skal n√¶vnes artikel 2 om, at enhver har krav p√• alle de rettigheder og friheder, som n√¶vnes i erkl√¶ringen, uden forskelsbehandling af nogen art f. eks. p√• grund af race, farve, k√łn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, f√łdsel eller anden samfundsm√¶ssig stilling, og artikel 16, pkt 1 om retten til at indg√• √¶gteskab.

* * *
Herunder gengives menneskerettighedserklæringen i sin helhed.

VERDENSERKLÆRINGEN

OM

MENNESKERETTIGHEDERNE

Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling
INDLEDNING
Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

da tilsides√¶ttelse af og foragt for menneskerettighederne har f√łrt til barbariske handlinger, der har opr√łrt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og n√łd, er blevet forkyndt som folkenes h√łjeste m√•l,

da det er af afg√łrende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at g√łre opr√łr mod tyranni og undertrykkelse,

da det er af afg√łrende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,

da De forenede Nationers folk i pagten p√•ny har bekr√¶ftet deres tro p√• fundamentale menneskerettigheder, p√• menneskets v√¶rdighed og v√¶rd og p√• lige rettigheder for m√¶nd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og h√łjne levevilk√•rene under st√łrre frihed,

da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,

da en f√¶lles forst√•else af disse rettigheder og friheder er af den st√łrste betydning for den fulde virkeligg√łrelse af denne forpligtelse,

proklamerer

PLENARFORSAMLINGEN

derfor nu denne VERDENSERKL√ÜRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et f√¶lles m√•l for alle folk og alle nationer med det form√•l, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erkl√¶ring for √łje skal str√¶be efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, b√•de blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de omr√•der, der befinder sig under deres styre.

Artikel 1.
Alle mennesker er f√łdt frie og lige i v√¶rdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de b√łr handle mod hverandre i en broderskabets √•nd.

Artikel 2. [Retur]
Enhver har krav p√• alle de rettigheder og friheder, som n√¶vnes i denne erkl√¶ring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. p√• grund af race, farve, k√łn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, f√łdsel eller anden samfundsm√¶ssig stilling.

Der skal heller ikke g√łres nogen forskel p√• grund af det lands eller omr√•des jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person h√łrer, hvadenten dette omr√•de er uafh√¶ngigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende omr√•de, eller dets suver√¶nitet p√• anden m√•de er begr√¶nset.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestg√łrende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der kr√¶nker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav p√• en retf√¶rdig og offentlig behandling ved en uafh√¶ngig og upartisk domstol, n√•r der skal tr√¶ffes en afg√łrelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.
1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har f√•et alle de garantier, der er forn√łdne for hans forsvar.
2. Ingen m√• anses for skyldig i noget strafbart forhold p√• grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar p√• det tidspunkt, da den blev beg√•et. Der skal heller ikke kunne id√łmmes strengere straf end fastsat p√• den tid, da det strafbare forhold blev beg√•et.

Artikel 12.
Ingen m√• v√¶re genstand for vilk√•rlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb p√• √¶re og omd√łmme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod s√•dan indblanding eller angreb.

Artikel 13.
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.

Artikel 14.
1. Enhver har ret til i andre lande at s√łge og f√• tilst√•et asyl mod forf√łlgelse.
2. Denne ret m√• ikke p√•ber√•bes ved anklager, der virkelig hidr√łrer fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers form√•l og principper.

Artikel 15.
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen m√• vilk√•rligt ber√łves sin nationalitet eller n√¶gtes ret til at skifte nationalitet.

Artikel 16. [Retur]
1. Uden begr√¶nsninger af racem√¶ssige, nationalitetsm√¶ssige eller religi√łse grunde har m√¶nd og kvinder, der har n√•et myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav p√• lige rettigheder med hensyn til indg√•else af √¶gteskab, under √¶gteskabet og ved dettes opl√łsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 17.
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen m√• vilk√•rligt ber√łves sin ejendom.

Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i f√¶llesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, ud√łvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religi√łse forskrifter.

Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at h√¶vde sin opfattelse uden indblanding og til at s√łge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegr√¶nser.

Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal v√¶re grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal ud√łves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsm√•der.

Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav p√•, at de √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundv√¶rlige for hans v√¶rdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemf√łres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hj√¶lpekilder.

Artikel 23.
1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af besk√¶ftigelse, til retf√¶rdige og gunstige arbejdsvilk√•r og til beskyttelse mod arbejdsl√łshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige l√łn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retf√¶rdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskev√¶rdig tilv√¶relse, og om forn√łdent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begr√¶nsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med l√łn.

Artikel 25.
1. Enhver har ret til en s√•dan levefod, som er tilstr√¶kkelig til hans og hans families sundhed og velv√¶re, herunder til f√łde, kl√¶der, bolig og l√¶gehj√¶lp og de n√łdvendige sociale goder og ret til tryghed i tilf√¶lde af arbejdsl√łshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omst√¶ndigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. M√łdre og b√łrn har krav p√• s√¶rlig omsorg og hj√¶lp. Alle b√łrn skal, hvadenten de er f√łdt i eller udenfor √¶gteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Artikel 26.
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal v√¶re gratis, i det mindste p√• de element√¶re og grundl√¶ggende trin. Element√¶r undervisning skal v√¶re obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal g√łres almindelig tilg√¶ngelig for alle, og p√• grundlag af evner skal der v√¶re lige adgang for alle til h√łjere undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte p√• den menneskelige personligheds fulde udvikling og p√• at styrke respekten for menneskerettigheder og grundl√¶ggende friheder. Den skal fremme forst√•else, tolerance og venskab mellem alle nationer og racem√¶ssige og religi√łse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
3. For√¶ldre har f√łrsteret til at v√¶lge den form for undervisning, som deres b√łrn skal have.

Artikel 27.
1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidr√łrer fra en hvilken som helst videnskabelig, litter√¶r eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.

Artikel 28.
Enhver har krav p√• en social og international orden, i hvilken de i denne erkl√¶ring n√¶vnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeligg√łres.

Artikel 29.
1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muligg√łr personlighedens frie og fulde udvikling.
2. Under ud√łvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begr√¶nsninger, der er fastsat i loven alene med det form√•l at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det form√•l at opfylde de retf√¶rdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder m√• i intet tilf√¶lde ud√łves i strid med De forenede Nationers form√•l og principper.

Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

* * *
Forenede Nationer i Danmark.