Forslag til et nyt trans-info-projekt. Layla Nielsen 5. november 2003.

Vist 80 gange.
Af Layla Nielsen.
Den 13. oktober meldte jeg mig på transgender-listen som aktiv deltager i et projekt til formidling af information om og til transseksuelle og transvestitter. Der har været en del formodninger om, hvad jeg egentlig ville. Derfor præsenterer jeg dette forslag.

* * *
Forslag til et nyt trans-info-projekt
Af Layla Nielsen, transvestit på deltid

Den 13. oktober 2003 havde jeg stor lyst til at være aktiv, gerne sammen med andre. Det skrev jeg om til transgender-listen. Jeg foreslog et projekt, der skal formidle information om og til transseksuelle og transvestitter.

Det mest n√¶rliggende m√•l er at udarbejde en ny informationspjece. Hvis vi tager udgangspunkt i TiD‘s pjece fra ca. 1999, kan vi beskrive nogle ligheder og forskelle i forhold til den pjece vi vil lave.

TiD‘s pjece handler om Transvestisme (det er titlen). I pjecen findes denne s√¶tning: “Hvis man √łnsker k√łnsskifte, er man ikke transvestit, men transseksuel“, men ellers ingen yderligere omtale af transseksuelle. Vores pjece skal omhandle b√•de transseksuelle og transvestitter. Et stykke af vejen har vi f√¶lles problemer, og f.eks. er TiD‘s pjece i h√łj grad ogs√• relevant for transseksuelle, men vi vil tage direkte fat p√• de s√¶rlige problemer den transseksuelle st√•r over for, f.eks. √łnsket om at arbejde som det valgte k√łn.

TiD‘s pjece skriver ogs√• “de fleste af os er m√¶nd, men nogle er kvinder”. Vi vil adressere b√•de MtF og FtM, selv om der ogs√• i denne forbindelse er mange f√¶lles problemstillinger, men ogs√• forskelle, f.eks. interesserer den kvindelige transvestit (FtM) sig sj√¶ldent for make-up og parykker.

Målgrupper
TiD‘s pjece indeholder: “Uanset om du selv er transvestit, lever sammen med en transvestit eller blot er interesseret i at f√• mere at vide.”. Her har vi i hvert fald tre m√•lgrupper. I vores tilf√¶lde vil transvestitter og transseksuelle (b√•de MtF og FtM) v√¶re en m√•lgruppe, is√¶r dem der ikke er noget s√• langt og m√•ske g√•r alene med problemerne (og gl√¶derne). Den anden m√•lgruppe er de relaterede: Familie, venner, kollegaer, arbejdsgiverne eller holdkammeraterne p√• h√•ndboldholdet. Der er en flydende overgang mellem denne m√•lgruppe og den tredje: Den brede offentlighed. Det er f.eks. kassedamen, der ekspederer en transvestit, eller manden p√• gaden der passerer en transseksuel og f√•r en mistanke om at det vist ikke er en helt almindelig kvinde. Den sidste m√•lgruppe er politikere og andre beslutningstagere, f.eks. ledelsen i fagforeningen, arbejdsgiverforeningen eller sportsklubben.

Det er ikke indlysende, at alle disse målgrupper skal have den samme information. Ja, det er ikke engang klart, at hver af de fire målgrupper skal have samme information, som omtalt ovenfor i forbindelse med de forskellige behov som f.eks. transvestitter og transseksuelle kan have.

Vi kan ogs√• opdele m√•lgrupperne p√• en helt anden m√•de. F.eks. kan vi sige, at vi gerne vil gennemf√łre noget oplysningsarbejde blandt unge. Det kan v√¶re den unge transvestit, der er meget flov over lysten til at tage nylonstr√łmper p√•. S√• er der klassekammeraterne, l√¶rerne, skolebestyrelsen osv. T√¶nk hvis den unge transvestit en dag har taget et par trusser p√•, og der er nogen der opdager det i skolen, fordi der stikker lidt sorte blonder op af cowboybukserne.

Et andet vigtigt omr√•de er arbejdsmarkedet. Her er det typisk transseksuelle, der gerne vil arbejde som det valgte k√łn. Der kan v√¶re behov for information til kollegaer, arbejdsgiveren, den tilf√¶ldige kunde der bliver betjent af den transseksuelle. Ogs√• fagforeninger og arbejdsgiverforeninger kan inddrages, og politikere, f.eks. arbejdsministeren.

Form og formidling
TiD‘s pjece er trykt p√• papir – endda glitterpapir og med lidt farve. Pjecen er omdelt til danske biblioteker og apoteker. If√łlge den tidligere formand for TiD kostede det alt i alt mere end 50.000 kr, som dels blev betalt med 40.000 kr. fra tipsmidlerne og dels med bidrag fra TiD‘s pengekasse.
I dag har langt flere adgang til Internettet, end det var tilfældet for 4-5 år siden. Så det er en oplagt mulighed at lægge pjecen på Internettet og så spare pengene til trykning og distribution.

En elektronisk pjece er ogs√• langt mere fleksibel end en papirpjece. Det er f.eks. nemt at rette i den, hvis f.eks. www-adressen √¶ndres (som det f.eks. er sket med TiD‘s siden pjecen kom). Den elektroniske pjece giver ogs√• meget bedre mulighed for at strukturere informationen, s√• det bliver muligt at tr√¶kke forskellige del-pjecer ud, f.eks. rettet til forskellige m√•lgrupper. F.eks. kan det v√¶re transvestitten, der gerne vil give noget information til sin mor. Jeg husker stadig, da jeg i 1999 inviterede min mor p√• frokost p√• hendes f√łdselsdag. Jeg havde advaret hende over telefonen, at hun ville f√• en lille overraskelse. Og der stod jeg s√•, som Layla, da jeg √•bnede d√łren. Hun tog det meget p√¶nt, og vi havde en lang hyggelig eftermiddag, hvor hun bl.a. fik TiD‘s nye pjece med hjem. Senere fortalte hun, at hun havde l√¶st den flere gange “og t√¶nk, der er ogs√• sagf√łrere og l√¶ger!”.

Det st√łrste problem med en elektronisk pjece er at n√• m√•lgrupperne. Hvor mange i den brede offentlighed g√•r ind p√• en trans-forenings hjemmeside. Nogle enkelte g√łr det m√•ske for at lede efter nogle fr√¶kke billeder af trans‘er. Vi har masser af ideer til, hvordan vi kan f√• en st√łrre gruppe mennesker til at l√¶se pjecen. Et eksempel er at f√• lagt links p√• andre Web-steder, f.eks. findes i dag en √Örhus-portal med link til b√łsser og lesbiske. Vi kunne ogs√• sende e-mails til politikere m.fl. Det kan ogs√• v√¶re en person tr√¶der frem i pressen og s√• overtaler journalisten til lige at n√¶vne, hvor pjecen findes. Eller foreningerne kunne udsende en f√¶lles pressemeddelelse, og s√• kan vi h√•be, at der er nogen der bider p√•.

Vi er lige ved at starte projektet og har bestemt ikke afskrevet muligheden for at lave en fysisk papir-pjece, men s√• skal vi selvf√łlgelig ud og skaffe nogen penge.

Man kunne med nogen ret hævde at den information vi vil formidle allerede findes på Internettet. Det vil nu ikke afholde os fra at give vores bud på en ny informationspjece.

Andre former for information
En af mine sm√• k√¶pheste er postkort, eller GoCards til uddeling p√• cafeer, klubber, foreninger osv. Ideen er et billede, der f.eks. viser en en smuk efter√•rsskov, og en kvinde der g√•r tur og nyder det gode vejr. S√• t√¶nker cafeg√¶sten, hvad er det mon reklame for og vender kortet: “Trans i skoven”. F√łrste reaktion er nok at vende korte og studere billedet n√¶rmere, “jo, er der ikke antydning af sk√¶gv√¶kst, og den holdning kan jo kun v√¶re en mand” – det kunne i √łvrigt v√¶re sjovt at tage billedet af en f√łdt kvinde og s√• se, om ikke der kommer samme reaktion. Billede og tekst har en selvst√¶ndig funktion som informationsformidler, men der kan godt lige blive plads p√• tekstsiden til en henvisning til en Internet-adresse, hvor man kan l√¶se mere om transvestitter og transseksuelle, f.eks. en foreningsadresse, hvor den nye informationspjece kan findes.

Med postkortet er vi igen ovre i de fysiske medier, der koster penge. Vi har mange andre ideer: F.eks. en Trans2005-kalender (grundl√¶ggende set samme ide som postkortet). Selv om vi holder os til de elektroniske medier kan et billede jo ogs√• godt v√¶re med til at tiltr√¶kke opm√¶rksomheden, f.eks. til et link anbragt p√• en passende hjemmeside. For en god ordens skyld skal jeg n√¶vne at vi kun har t√¶nkt os at bruge “p√¶ne” billeder af “p√¶ne” mennesker, alts√• ikke noget med porno.

Hvad med foreningerne?
Er dette ikke en foreningsopgave? Jo m√•ske, men der er jo s√• mange foreninger i dag. Skulle vi s√• ikke f√• dem til at arbejde sammen? Jo m√•ske, hvis der er nogen der gider fors√łge at etablere et samarbejde.

Jeg forestiller mig en projektgruppe, der best√•r af aktive personer, der gerne vil g√łre noget for “sagen”, uden at skulle vente i √•revis p√• at foreningerne finder ud af at samarbejde.

Vi er ikke imod foreningerne, og vi er heller ikke ved at starte en ny forening. Vi vil meget gerne tr√¶kke p√• foreninger, f.eks. s√łge penge, bruge foreningernes hjemmesider, eller bruge foreningernes navne i forskellige sammenh√¶nge. Det mest oplagte er, at vi kan henvise til foreningernes hjemmesider mv. i vort materiale. Vi vil meget gerne have mere end en forening som sponsorer. Som et skridt i den retning vil vi oprette en f√łlgegruppe. F√łlgegruppen skal f√łrst og fremmest give feedback til projektgruppens ideer og udkast. Men samtidig er f√łlgegruppen en mulighed for at deltagerne i denne kan f√łlge arbejdet p√• t√¶t hold, og m√•ske p√•virke det. Derfor henvender vi os til flere foreninger, og sp√łrger om de vil deltage i f√łlgegruppen. Der kan ogs√• v√¶re andre st√¶rke personligheder, der gerne vil deltage i f√łlgegruppen. Vi understreger, at f√łlgegruppen ikke beh√łver at m√łdes og ikke beh√łver v√¶re enig. Og en forening, der f.eks. er repr√¶senteret ved et bestyrelsesmedlem i f√łlgegruppen, har heller ikke forpligtet sig til at st√łtte vores resultater – det er en selvst√¶ndig beslutning, men selvf√łlgelig h√•ber vi, det bliver lettere at f√• foreningernes st√łtte, hvis de deltager i f√łlgegruppen.

S√• projektgruppen styrer, f√łlgegruppen hj√¶lper, og foreningerne er sponsorer.

Har vi brug for mere hjælp?
Ja bestemt. Jo flere vi er, jo mere kan vi opn√•. Det kan v√¶re du bare vil give os nogle gode ideer. Det kan v√¶re, du gerne vil med i projektet, enten i projektgruppen eller i f√łlgegruppen. Vi har en uformel godkendelsesprocedure i projektet for nye deltagere, dvs. vi sp√łrger lige hinanden om det er ok.

Responsen på min mail til transgender-listen den 13.oktober har været overvældende, og jeg glæder mig virkeligt til arbejdet.