Der er to k√łn, mand og kvinde. K√łn er biologisk og genetisk bestemt. Borgerforslag af 19. maj 2021.

Vist 0 gange.
S√łren Stidsen oprettede den 19. maj 2021 borgerforslaget: “Der er to k√łn, mand og kvinde. K√łn er biologisk og genetisk bestemt.”.

Sidste frist for at underskrive borgerforslaget er den 15. november 2021.

Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bliver det behandlet i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister fremsættes det i folketinget.
Det er if√łlge grundloven kun folketingsmedlemmer og ministre, som kan frems√¶tte beslutningsforslag i Folketinget.

* * *
Borgerforslaget:
Der er to k√łn, mand og kvinde. K√łn er biologisk og genetisk bestemt.
ID: FT-08006

Det p√•l√¶gges regeringen at udarbejde og frems√¶tte de n√łdvendige lovforslag til at sikre, at k√łn i alle sammenh√¶nge, der vedr√łrer eller reguleres af staten, regionerne og kommunerne, baserer sig p√• biologisk k√łn, s√•dan som det kommer til udtryk i den menneskelige anatomi og genetik.
Denne lovgivning skal tage udgangspunkt i, at der grundl√¶ggende er to k√łn, mand og kvinde, og at det enkelte menneskes k√łn allerede fra undfangelsen er defineret genetisk og ikke kan √¶ndres.
Det p√•l√¶gges endvidere regeringen inden for denne ramme at arbejde for de bedst mulige vilk√•r for det lille mindretal, der lider af k√łnsdysfori eller oplever problemer, fordi de er interk√łnnede.

I Danmark har vi i de senere √•r oplevet, at loven stille og roligt er blevet √¶ndret, s√•dan at det er blevet nemmere og nemmere at f√• lov til at skifte k√łn. Siden 2014 har det v√¶ret muligt for voksne at skifte k√łn rent juridisk, hvis man vedvarende oplever at tilh√łre det andet k√łn. Samtidig presses der p√•, for at det skal blive nemmere for b√łrn at skifte k√łn. Den udvikling skal standses, og loven skal rulles tilbage.
Dette borgerforslag udspringer af en bekymring over den nuv√¶rende lovgivning og de √łnsker, flere partier har til ny lovgivning. Bekymringen er dels praktisk og dels ideologisk.
N√•r vi p√• dansk taler om k√łn, s√• g√łr vi det i udgangspunktet uden at skelne mellem det biologiske, det psykologiske og det sociologiske, og det er med til at vanskeligg√łre samtalen, fordi vi nemt kan komme til at sammenblande begreberne. Den sociologiske del, som vi ofte taler om som k√łnsroller, er ikke relevant for dette borgerforslag. Det er s√•ledes ikke hensigten at regulere, hvordan man generelt skal leve, arbejde, kl√¶de sig eller opf√łre sig p√• baggrund af k√łn. P√• tv√¶rs af tid og kulturer har mennesker indrettet sig p√• mange forskellige m√•der, og k√łn har kun v√¶ret √©n faktor blandt mange i denne sammenh√¶ng.
N√•r det drejer sig om det offentliges registrering af den enkeltes k√łn, s√• er det dels afg√łrende, at der ligger stabile og konstaterbare fakta bag, og dels at registreringen opfylder et praktisk form√•l. Har registreringen ikke et praktisk form√•l, s√• b√łr staten slet ikke registrere k√łn.

Den offentlige registrering af k√łn er prim√¶rt relevant i forhold til sundhedsv√¶snet, hvor unders√łgelser og behandlingsformer kan variere efter k√łn. I visse dele af retsv√¶snet, eksempelvis kr√¶nkelsessager, spiller k√łn en rolle, og desuden bruges k√łn ofte, n√•r man skal lave offentlige statistikker over l√łn, levealder, kriminalitet og meget andet, hvor der ikke er lighed mellem k√łnnene.
Is√¶r i forhold til sundhedsv√¶snet vil det altid v√¶re relevant med en registrering af det biologiske k√łn. Moderne forskning g√łr det mere og mere klart, at det rent medicinsk er vigtigt at se p√• patientens biologiske k√łn, n√•r man v√¶lger behandling. I de √łvrige sammenh√¶nge er biologiske k√łn mindst lige s√• relevant som oplevet k√łn.
Biologisk k√łn er i mods√¶tning til oplevet k√łn b√•de stabilt og objektivt defineret. Det er umiddelbart konstaterbart, og det giver de oplysninger, samfundet har behov for. Oplevet k√łn derimod kan √¶ndre sig, og det opfylder ikke form√•let med at registrere k√łn. Derfor er biologisk k√łn rent praktisk et bedre valg end oplevet k√łn i den offentlige registrering.
For det andet bygger id√©en om k√łnsskifte p√• en ideologisk virkelighedsforst√•else, der er st√¶rkt problematisk. Det er en forst√•else, der siger, at virkeligheden formes af vores opfattelse af den, og at vi derfor kan √¶ndre den, hvis vi ikke synes om den. Derfor er det vigtigere, hvilket k√łn man selv oplever, man er, end hvilket k√łn man objektivt set er.
For det f√łrste er denne virkelighedsforst√•else farlig, fordi den relativiserer stort set alt. Intet er indiskutabelt sandt i sig selv, hvis vi mener noget andet, og selvom det er sv√¶rt at forestille sig Folketinget vedtage, at mennesker kan anerkendes som katte, eller at man kan f√• lov at √¶ndre sin alder, hvis man ikke trives med den, er der intet i vejen for, at samme logik kan f√łre os dertil. N√•r f√łrst den objektive virkelighed har mistet sin v√¶rdi, er der ingen stabile pejlem√¶rker tilbage.
For det andet er den ogs√• forkert. Det har p√• det seneste ogs√• et √•r med Covid-19 vist os. Uanset hvad vi m√•tte beslutte eller √łnske, er vi underlagt virkeligheden og m√• indrette os efter den, hvad enten det er bekvemt eller ej. Det g√¶lder i alle livets forhold.

Virkeligheden er, at det biologiske k√łn er uforanderligt, og det er meningsl√łst at lovgive imod virkeligheden. I stedet skal Folketinget lovgive inden for virkeligheden og sikre, at der er meningsfulde love. Samtidig skal Folketinget sikre rammerne for, at der b√•de i sundhedsv√¶snet og i samfundet generelt er plads til de mennesker, der er utilpasse med deres biologiske k√łn, s√• de med mindst mulig gene eller lidelse kan leve med deres biologiske k√łn, som det er.

——

I den offentlige debat er der nogle sp√łrgsm√•l til og indvendinger imod de tanker, der ligger til grund for dette borgerforslag. Resten af bem√¶rkningerne er derfor korte svar p√• en r√¶kke af disse indvendinger:

Indvending: K√łn er ikke bin√¶rt, men et spektrum. Der er mange k√łn.

Selvom denne p√•stand ofte bliver fremf√łrt, er der endnu ingen, der har fremlagt eksempler p√• andre k√łn end mand og kvinde, s√•dan at de faktisk kan defineres. I stedet freml√¶gges forskellige m√•der at protestere mod den bin√¶re k√łnsopfattelse p√•, men ingen af disse k√łnsopfattelser eller -identiteter har fysiske eller mentale k√łnskarakteristika, der kvalificerer dem til at v√¶re selvst√¶ndige k√łn.
Hvis p√•standen om k√łn som et spektrum skal tages for p√•lydende, er konsekvensen ogs√•, at alle mennesker ligger et sted p√• dette spektrum og er en mellemting mellem mand og kvinde.
Mand og kvinde er i mods√¶tning til denne opfattelse to k√łn, hvor der p√• hvert enkelt psykisk karakteristikum og til en vis grad ogs√• p√• de fysiske karakteristika er et overlap. Alle m√¶nd er ikke h√łjere end alle kvinder, men m√¶nd er generelt h√łjere end kvinder, og alle kvinder er ikke mere empatiske end alle m√¶nd, men kvinder er generelt mere empatiske end m√¶nd.

Indvending: Det er videnskabeligt bevist, at nogle mennesker er f√łdt i den forkerte krop.

Nej, det er det ikke. Det er veldokumenteret, at nogle mennesker oplever, at de er f√łdt i den forkerte krop, s√•kaldt k√łnsdysfori. Et videnskabeligt bevis kr√¶ver fastsatte definitioner at arbejde ud fra, og s√• l√¶nge der ikke findes en ikke-biologisk definition p√• mand og kvinde, er det ikke muligt at bevise, at en given person i en given krop har det modsatte k√łn af kroppen. √ėnsker man at definere k√łn ikke-biologisk, m√• f√łrste skridt derfor v√¶re at freml√¶gge et udkast til en alternativ definition p√• hvert k√łn.

Indvending: Det √¶ndrer jo ikke noget p√• dit k√łn, at en anden f√•r lov at skifte sit.

Det er selvf√łlgelig i princippet sandt, men samtidig er det ogs√• en sk√¶v indvending, for indvendingen fokuserer p√• det individuelle plan, mens betydningen er p√• det generelle plan. Betydningen af k√łnsskifte er en √¶ndring i forst√•elsen af, hvad k√łn er. N√•r det bliver muligt for mennesker at skifte k√łn, skifter betydningen af ordene ‚ÄĚMand‚ÄĚ og Kvinde‚ÄĚ, og der er ikke bare tale om nuancer. Fra at v√¶re objektivt defineret p√• baggrund af genetik og anatomi, s√•dan som dette borgerforslag h√¶vder, bliver betydningen af ‚ÄĚMand‚ÄĚ og ‚ÄĚKvinde‚ÄĚ i stedet udefinerbar og subjektiv, for k√łn afg√łres af den enkeltes egen oplevelse.
Det er derfor ikke sandt, at det ikke p√•virker mit k√łn, at en anden f√•r lov at skifte sit. K√łnsskifte √¶ndrer selve k√łnsopfattelsen, og n√•r den enkelte derefter siger: ‚ÄĚJeg er en mand‚ÄĚ / ‚ÄĚJeg er en kvinde‚ÄĚ, er udsagnet dybest set tomt og meningsl√łst, for ingen ved, hvad ordene betyder.

Indvending: P√• engelsk skelner man mellem Sex (biologisk k√łn) og Gender (oplevet k√łn). Den forskel overser dette borgerforslag.

Tv√¶rtimod. Dette forslag er netop opm√¶rksom p√• den forskel, men hvor k√łnsskifte bygger p√• den antagelse, at oplevet k√łn overtrumfer biologisk k√łn, bygger dette forslag p√• den forst√•else, at biologisk k√łn er den eneste meningsfulde m√•de at tale om k√łn p√•. Det skyldes for det f√łrste, at der ikke er nogen objektiv skelnen mellem forskellige oplevede k√łn, hvor k√łnnet kan fastsl√•s ud fra nogle kriterier, der er enighed om. For det andet er det i de situationer, hvor k√łn har reel betydning, altid det biologiske k√łn, der er vigtigt. Det g√¶lder for eksempel i omkl√¶dningsrummet, i sport og i sundhedsv√¶snet.
I de situationer, hvor oplevet k√łn er vigtigt for andre end personen selv, bliver k√łnnet reelt en indordning under et k√łnsrollem√łnster, man normalt ville bek√¶mpe, i stedet for at blive en fris√¶tning.

Indvending: Hvad s√• med de interk√łnnede? Kommer de ikke i klemme?

Interk√łnnede har enten k√łnskarakteristika fra begge k√łn eller mangelfulde karakteristika fra det ene. Til forskel fra transk√łnnede bygger tvivlen om deres k√łn p√• biologiske faktorer. Selvom de mest ekstreme bud siger, at der er 1,7% interk√łnnede, er det kun en lille del af disse, der har betydelige problemer med at finde sig til rette i det ene k√łn, og en del ved slet ikke, at de teknisk set kan anses for interk√łnnede.
At v√¶re interk√łnnet er ikke et k√łn i sig selv, men der er enkelte mennesker, hvor det hverken er meningsfuldt at klassificere dem som mand eller kvinde, og for dem skal der v√¶re gode l√łsninger. Det er s√•ledes ikke forslagets hensigt at forhindre, at reelt interk√łnnede eksempelvis kan markeres som interk√łnnede i deres pas eller lignende. Selve betegnelsen ‚ÄĚInterk√łnnet‚ÄĚ, alts√• imellem k√łn, tager udgangspunkt i, at der er k√łn, som man kan v√¶re imellem.

Indvending: Betyder det, at k√łnsskifteoperationer skal forbydes?

Nej. Der kan v√¶re sj√¶ldne tilf√¶lde, hvor personer lider af s√• alvorlig og langvarig k√łnsdysfori, at en operation er det mindste onde, hvis de skal hj√¶lpes til at leve med deres egen krop. Dette vil ikke √¶ndre deres k√łn, men det vil give dem et k√łnsudtryk, de kan leve med.

Forslag stillet af:
S√łren Stidsen
Aarhus
Kontaktoplysninger:
E-mail: sorenstidsen@gmail.com

Medstillere:
Søren Mogensen
Albertslund
Kontaktoplysninger:
E-mail: spaette@hotmail.com
Jes Asmus Jessen
Odense
E-mail: jes.a.jessen@gmail.com
Mads Dahl M√łlgaard Madsen
Ringk√łbing-Skjern
E-mail: messiahtool@ymail.com
Hans Martin Jefsen
T√łnder
E-mail: 316@bbsyd.dk
Aksel Kambsskar√į Berg
Torshavn
 

* * *
Borgerforslaget hos Folketinget med mulighed for at underskrive det.