H√łringssvar af 21. maj 2010 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark vedr. udkast til √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.

Vist 123 gange.
Den 21. maj 2010 indsendte de to foreninger – LGBT Danmark og Trans-Danmark – et f√¶lles h√łringssvar vedr√łrende udkastet til forslag til √¶ndring af den nuv√¶rende pasbekendtg√łrelse nr. 1003.

H√łringssvaret gengives herunder

LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

H√łringssvaret gengives herunder

LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner og Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle bem√¶rker med tilfredshed, at transk√łnnedes rettigheder er kommet p√• den politiske dagsorden.

Baggrund
Landsforeningerne finder at den foresl√•ede √¶ndring af Bekendtg√łrelse om pas ¬ß 5, stk. 5-6, hvor muligheden for at opn√• k√łnsbetegnelsen X i passet udvides fra at g√¶lde en person, der “af Sexologisk Klinik vurderes at v√¶re transseksuel” til en person, der “af Sexologisk Klinik vurderes at v√¶re transseksuel eller ganske ligestillet hermed” svarer n√łje til den √¶ndring, der blev indf√łrt i Navneloven ved Lov 350 af 06/05/2009.
Landsforeningerne har derfor studeret baggrunden for denne ændring.

Af bemærkningerne til Forslag til Lov om ændring af navneloven fremsat 28/01/2009 fremgår, at der en gruppe personer, der vil opnå væsentligt forbedret livskvalitet ved at få mulighed for navneskift, selvom personerne ikke kan vurderes at være egentligt transseksuelle. I punkt 4.2 hedder det

“Rigshospitalets Sexologiske Klinik har s√•ledes defineret denne persongruppe som personer, der igennem en l√¶ngere √•rr√¶kke j√¶vnligt har kl√¶dt sig som det modsatte k√łn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at kl√¶de sig som og i det hele taget leve som det modsatte k√łn…. Et typisk eksempel p√• en person i denne persongruppe er if√łlge Sexologisk Klinik en mand p√• 50 – 60 √•r, som hele sit voksenliv har haft gl√¶de af at kl√¶de sig i kvindet√łj. Vedkommende har i de seneste √•r i stigende omfang givet efter for trangen til at kl√¶de sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtr√¶de som s√•dan over for omverdenen. Dog har personen p√• det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat gl√¶de af sit mandlige k√łnsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes
som transseksuelSexologisk Klinik har s√•ledes peget p√•, at der er tale om en gruppe mennesker, der permanent lever som det modsatte k√łn p√• baggrund af √•relange personlige overvejelser.”

Diagnostiske kriterier og retningslinjer
Landsforeningerne har gennemg√•et de diagnostiske kriterier for transseksualisme i ICD-10 vedtaget af WHO, i DSM-IV vedtaget af den amerikanske psykiatriforening APA, samt i den internationalt anerkendte vejledning Standards of Care for Gender Identity Disorders af WPATH, som Sexologisk Klinik siger de f√łlger.

I ICD-10 er det centrale kriterium for DF64.0 Transsexualism:
“A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex and a wish to have hormonal treatment and surgery to make one’s body as congruent as possible with the preferred sex.” (1)

Videre hedder det, at identiteten skal have været konstant i to år og ikke må være et resultat af psykiatriske eller kromosomale sygdomme.

I DSM-IV fremg√•r under 302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adulthood f√łlgende kriterier for voksne:

A. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as a stated desire to be the other sex, frequent passing as the other sex, desire to live or be treated as the other sex, or the conviction that he or she has the typical feelings and reactions of the other sex.

B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.

In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

C. The disturbance is not concurrent with a physical intersex condition.

D. The disturbance causes clinically significant distress or impairment in social, occupational, or other important areas of functioning. (2a).

Endelig fremgår i Standards of Care for Gender Identity Disorders:
“During the 1960s and 1970s, clinicians used the term true transsexual. The true transsexual was thought to be a person with a characteristic path of atypical gender identity development that predicted an improved life from a treatment sequence that culminated in genital surgery. True transsexuals were thought to have: 1) crossgender identifications that were consistently expressed behaviorally in childhood, adolescence, and adulthood; 2) minimal or no sexual arousal to cross-dressing; and 3) no heterosexual interest, relative to their anatomic sex. True transsexuals could be of either sex. True transsexual males were distinguished from males who arrived at the desire to change sex and gender via a reasonably masculine behavioral developmental pathway. Belief in the true transsexual concept for males dissipated when it was realized that such patients were rarely encountered, and thatsome of the original true transsexuals had falsified their histories to make their stories match the earliest theories about the disorder.” (3)

Sexologisk Klinik og anbefalingerne
Det fremg√•r alts√• af de diagnostiske kriterier s√•vel som af den internationalt anbefalede vejledning for behandling af transseksuelle, at et √łnske om hormonel eller kirurgisk √¶ndring af kroppen ikke er et krav for at stille diagnosen transseksualisme, hvilket understreges med ordene ‘usually’ og ‘or’ i kriterierne. Ingen af kriterierne ber√łrer den transseksuelles seksuelle udfoldelse. Tv√¶rtimod fremh√¶ver en anden vejledning Sexologisk Klinik har erkl√¶ret sig grundl√¶ggende enig med:
“Assumptions should not be made about sexual activities…. individuals in both the MTF and FTM spectrum may engage in the full spectrum of sexual behaviour, including erotic touch; receptive or insertive oral, vaginal, and anal penetration; and role-playing. Other… identify as asexual, or choose celibacy.” (4)
I vejledningen i Standards of Care fremg√•r, at konceptet true transsexual, der blandt andet indebar at k√łnsuoverensstemmelsen skulle v√¶re demonstreret siden personens tidligste barndom er af √¶ldre dato og siden er blevet forkastet.

Det centrale element i kriterierne synes at v√¶re et st√¶rkt og stabilt √łnske om at leve som det modsatte k√łn. Der synes ikke at v√¶re noget i det eksempel Sexologisk Klinik giver, der begrunder, at personen ikke opfylder de diagnostiske kriterier og eksemplet antyder dermed, at Sexologisk Klinik ikke f√łlger de kriterier, der er vedtaget af WHO og APA eller den anbefalede vejledning fra verdensorganisationen for behandling af transseksuelle, WPATH. Konsekvensen heraf kan meget vel v√¶re, at der trods den foresl√•ede udvidelse stadig er en gruppe personer, som ikke kan opn√• √¶ndring af k√łnsbetegnelsen p√• baggrund af bestemmelserne i pasbekendtg√łrelsen til trods for, at de er transseksuelle i f√łlge internationale kriterier og vejledninger.

LGBT Danmark og Trans-Danmark finder det p√• baggrund af ovenst√•ende s√¶rdeles beklageligt, at vurdering af om en person er transseksuel eller at ligestille hermed ved den foresl√•ede √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen stadig ikke sikres at ske i overensstemmelse med g√¶ldende kriterier og internationale vejledninger for en s√•dan vurdering.

K√łnsidentitet er subjektiv
Landsforeningerne bem√¶rker, at der i de centrale diagnostiske kriterier anvendes subjektive ord som ‘desire’ og ‘belief’ og at den kommende udgave af kriterierne fra APA, DSM-V (2b) anvender subjektive termer som ‘desire’ og ‘experienced’ i samtlige kriterier for tilstanden. Landsforeningerne bem√¶rker desuden, at pionerer indenfor behandlingen af transseksualisme allerede i 1960’erne erkendte, at k√łnsidentitet er den enkeltes subjektive oplevelse af tilh√łrsforhold til et k√łn (5).
Landsforeningerne konkluderer derfor, at det strider imod n√¶sten et halvt √•rhundredes forskning, hvis man ikke giver den enkelte ret til at opn√• anerkendelse af sin egen k√łnsidentitet uden at underl√¶gge personen andres vurdering.
LGBT Danmark og Trans-Danmark finder derfor at kravet om, at en person vurderes at v√¶re transseksuel eller at kunne ligestilles med transseksuelle grundl√¶ggende er overfl√łdigt og mener teksten b√łr √¶ndres s√•ledes at alle myndige individer gives mulighed for at v√¶lge k√łnsmark√łr i passet.

K√łnsmarkeringen i f√łlge ICAO
Landsforeningerne bem√¶rker, at der findes to markeringer af k√łn i den internationale standard: I den √łvre del til visuel afl√¶sning (VIZ, Visual Inspection Zone) anf√łres k√łn med et enkelt bogstav, som kan v√¶re “F”, “M” eller “X” (Sec. 8.6 i ICAO Doc 9303 Part 1 Vol 1). Det er dette, der refereres til i h√łringsbrevet. I de nedre maskinl√¶sbare linjer (MRZ, Machine Readable Zone) benyttes “<” for “ikkespecificeret”. Her kan alts√• st√• “F”, “M” eller “<” (Sec. 9.7 i ICAO Doc 9303 Part 1 Vol 1). Desuden bem√¶rker landsforeningerne, at cpr
nummeret
udg√łr en synlig markering af det anatomiske k√łn p√• passet.
LGBT Danmark og Trans-Danmark anbefaler, at en synlig markering med “X” i passet f√łlges af en maskinelt l√¶sbar markering med “<” i passet og at transk√łnnede, der tillades en √¶ndret k√łnsbetegnelse ogs√• opn√•r ret til √¶ndring af cpr nummeret s√•ledes at transk√łnnede personer ikke fortsat udstilles un√łdigt som transk√łnnede.

H√łringslisten
LGBT Danmark er Danmarks st√łrste forening for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transk√łnnede og anmoder venligst om at blive tilf√łjet listen over organisationer, der h√łres i sp√łrgsm√•l vedr√łrende lovgivning af relevans for landsforeningens medlemmer.

Med venlig hilsen

Robin Svegaard og Vibe Grevsen
Transpolitisk Udvalg

LGBT Danmark,
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Postboks 1023
1007 K√łbenhavn K
transpol@lbl.dk
www.lgbt.dk

Karin Astrup
Formand

Trans-Danmark,
Landsforeningen for Transseksuelle og Transvestitter

Hostrupsvej 7
7000 Fredericia
bestyrelsen@trans-danmark.dk
www.transdanmark.dk

Referencer
  1. [Retur til 1] The ICD-10 for Mental and Behavioural Disorders Clinical Descriptions and Diagnostic Guidelines, WHO, p. 168.
  2. [Retur til 2a] [Retur til 2b] Diagnostic and Statistical Manual for Mental Disorders Fourth Revision, APA.
    Fanebladet DSM-IV.
  3. [Retur til 3] The Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association’s Standards Of Care For Gender Identity Disorders, Sixth Version, W PATH, 2001, p. 3.
    (Siden findes ikke mere. I stedet henvises til Version 6 i dansk oversættelse og til Version 7 i pdf-format hos WPATH. Den 8. april 2014. Tina Thranesen).
  4. [Retur til 4] Bockting W, e.a. Counselling and Mental Health Care of Transgender Adults and Loved Ones, 2006, p. 32.
  5. [Retur til 5] Gender Identity I: International Dictionary of Psychoanalysis. (Siden findes ikke mere. Den 8. april 2014. Tina Thranesen).

* * *
H√łringssvaret fra LGBT Danmark og Trans-Danmark i pdf-format.