Hvordan jeg fik arbejde hos Boutique Isabel. Af Charlotte Nielsen den 27. august 2004.

Vist 1.650 gange.

Af Charlotte Nielsen den 27. august 2004.
Hvordan fik jeg arbejdet hos Boutique Isabel?
Ja se hvordan, det hele kom i stand, er egentlig en sjov historie, så det jeg vil prøve at beskrive i denne lille historie.
Det startede med: “Der var engang….”

Nej ikke helt, men noget i den stil. Ved et tilfælde kom jeg ind på Isabels hjemmeside. Tror nu nok, at det var via Tinas side, at jeg fandt den, så en lille tak til Tina for hjælpen.
På Isabels hjemmeside så jeg, at hun søgte nogle, der kunne reklamere for hende og hendes forretning. Se det var jo noget lige for lille mig. 🙂

Jeg satte mig ned og skrev en e-mail isat en kopi af den side, hvor hun søgte. Og så ventede jeg på at høre fra hende; og så ventede jeg på at høre med hende; og så jeg ventede med at høre fra hende.
Der skete bare intet. Efter en fjorten dages tid skrev jeg igen en e-mail. Og ventede og ventede og ventede. Intet skete!
En bekendt, jeg har i København, tog forbi forretningen og snakkede med Isabel om, at jeg havde søgt på hendes annonce og skrevet e-mail til hende flere gange. Men hun havde ikke modtaget noget.
Det hjalp. Isabel ringede til mig, og vi aftalte, jeg skulle komme ind til hende, så vi lige kunne se hinanden an. Som sagt så gjort.

Det gik bare rigtigt godt. Der var god kemi imellem os med det samme.
Vi aftalte, at jeg skulle komme en fredag aften i april, hvor jeg skulle følges med Katja – en transvestit, som skulle i byen sådan rigtigt for første gang, og så skulle vi reklamere for Isabels butik.
Vi kikkede først forbi Never Mind, men der var ingen. Så vi tog videre til Madam Arthur, hvor hyggede os til hen ad klokken tre, fire om natten.
Nogle dage efter tog jeg ind til Isabel igen. Hun skulle jo have det tøj, jeg havde lånt. Vi snakkede og hyggede os noget så godt i nogle timer.

Se nu havde jeg gået arbejdsledig – desværre i en fire års tid, og ville så gerne have noget og rive i. I tiden efter den fredag, hvor jeg reklamerede for Isabel, tænkte jeg meget over, om det mon var muligt at komme til at arbejde/hjælpe hende i forretningen.
Derfor tog jeg kontakt til Isabel for at forslå det og høre hende, om det kunne lade sig gøre at komme til at arbejde i hendes forretning – eventuelt med noget løntilskud eller sådan noget.
Isabel var meget interesseret, men ville lige tænke over det.
Da Isabel vendte tilbage, fortalte hun mig, at det kunne være en rigtig god ide. Hun forstillede sig i første omgang, at hun kunne betale “så og så meget”.

Jamen – det var da bare fedt. Jeg fik ringet til den jobkonsulent, jeg var tilknyttet i kommunen og fortalte, at jeg kunne få arbejde, hvis kommunen ville hjælpe med noget løntilskud.
“Det er skide godt”. Ja det var næsten sådan, ordene faldt fra konsulenten. (De havde selv problemer med at finde noget til mig). Jobkonsulenten var meget hjælpsom. Han mente, at jeg skulle starte med en slags praktik i en tretten ugers tid, før jeg kom på løntilskud det næste halve år, hvilket så gerne skulle føre til fast ansættelse med løn fra Isabel.

Så nu håber jeg, at I alle sammen kommer ind i butikken og køber noget, så Isabel har råd til at beholde mig, og så kan jeg føle mig rigtig fastansat.
Nu må vi jo se hvad fremtiden bringer. Jeg er jo kun på prøve, og der skal jo være økonomi i det for Isabel, ellers har hun jo ikke råd til at have mig ansat, og det vil jeg være meget meget ked af, for jeg har det bare så godt og har fået mening med livet igen. Jeg føler mig mere levende.

I skal være meget velkomne til at komme ind i butikken og hilse på os og se alle de gode og dejlige ting, som vi sælger. I kan være sikre på, at I vil få en yders professionelt betjening af enten Isabel eller lille mig, Charlotte.
“Og hun levede lykkeligt til…..” nej ikke helt endnu, for jeg ved jo ikke hvad fremtiden bringer, men jeg ELSKER EVENTYR. *SS*

27. august 2004.
Knus alle sammen fra Charlotte.

* * *
Pr. 20. juni 2005 har Charlotte Nielsen fået officielttilladelse til at skifte fornavn til Nikita. Tina Thranesen.