Imagining Transgender: An Ethnography of a Category

Vist 614 gange.

Imagining Transgender
Imagining Transgender

Titel Imagining Transgender:
An Ethnography of a Category
Forfatter David Valentine
Forlag Duke University Press
Udgivet 31. december 2007
Sprog Engelsk
Antal sider 320
ISBN-10 0822338696
ISBN-13 978-0-8223-3853-6 Hardcover
978-0-8223-3869-7 Paperback

Anmeldelse af bogen af Karen M. Larsen.

David Valentines bog “Imagining Transgender” er en tankev√¶kkende bog om transgender begrebet.

Transgender” er et begreb som fylder stadigt mere indenfor k√łnsforskningen og p√• det organisatoriske plan verden over. P√• dansk overs√¶ttes ordet ofte med transk√łnnede, men det d√¶kker formodentligt ogs√• over hvad vi efterh√•nden kalder for transpersoner.

David Valentine, der er etnolog og som i √łvrigt selv identificerer sig som b√łsse, fors√łger i bogen “Imagining Transgender” at udforske hvordan begrebet transgender er opst√•et, hvordan det bruges og, ikke mindst, hvilke begr√¶nsninger det har. David Valtentine baserer sin bog p√• intensive litteraturstudier der suppleres med et omfattende ops√łgende arbejde i forhold til en r√¶kke grupper og lokaliteter, der frekventeres af mennesker, som kaldes for transgender af andre men langt fra altid af dem selv.

David Valtentine g√•r, ligesom de fleste andre k√łnsforskere, ud fra, at alle identiteter er menneskeskabte f√¶nomener. K√łnsidentiteter s√•vel som seksuelle identiteter ser han alts√• som f√¶nomener, der ikke repr√¶senterer noget evigt og uforanderligt ved menneskeheden og det enkelte menneske. Identiteter er i stedet foranderlige st√łrrelser, der er produkter af samspillet mellem den enkelte og det konkrete samfund som han eller hun lever i og er en del af. Derfor er transgender, ligesom alt andet, ikke bare noget som man neutralt kan beskrive. Nej, n√•r vi taler om transgender, s√• er vi med til at skabe og forme dette begreb og dermed ogs√• vores syn p√• os selv og p√• andre.

Begrebet “transgender” dukker op en gang i 1970’erne og blev f√łrst brugt som en betegnelse for en mellemgruppe mellem de to allerede etablerede kategorier “transseksuel” og “transvestit“. Transgender kunne dog i denne tid ogs√• bruges som en art opr√łr mod forestillingen om, at man enten er mand eller kvinde. Transgender bliver dog f√łrst virkelig popul√¶r i 1990’erne, hvor begrebet efterh√•nden hovedsageligt kommer til forst√•s som en art paraply, der rummer alle mulige forskellige former for k√łnsoverskridende identiteter og praksiser. Mens transseksuelle altid tilregnes kategorien “transgender” er der imidlertid hyppigt stridigheder om en r√¶kke andre grupper, s√• som f.eks. dragqueens, skal tilregnes transgender kategorien eller ej.

Under alle omst√¶ndigheder kan man, fra 1970’erne af se en st√¶rk tendens til at fremh√¶ve, at k√łnsidentitet og seksuel identitet er to meget forskellige st√łrrelser. Dem der tilregnes transgender kategorien opfattes alts√• i henhold til de dominerende trans- s√•vel som homoseksuelle organisationer som mennesker, hvis identitet handler om at deres k√łnsidentitet og -udtryk afviger fra samfundets normer. Deres seksuelle identitet er enten “normal” eller i hvert fald ikke knyttet til deres k√łnsidentitet. Og p√• samme m√•de opfattes homoseksuelle som mennesker, hvis identitet handler om at deres seksuelle pr√¶ferencer afviger fra samfundets normer. Deres k√łnsidentitet er “normal” eller i hvert fald ikke knyttet til deres seksuelle identitet.

David Valentine fremh√¶ver, at denne knivskarpe skelnen mellem seksuelle og k√łnsm√¶ssige identiteter er et produkt af en historisk proces. Da begrebet “homoseksuel” dukkede op i slutningen af 1800-tallet blev den homoseksuelle betegnet som en person, der b√•de var afvigende mht. hans hhv. hendes seksuelle pr√¶ferencer s√•vel som mht. hans eller hendes k√łnsidentitet og -udtryk. En homoseksuel mand kunne man s√•ledes genkende p√•, at han var feminin – en homoseksuel kvinde kunne kendes p√•, at hun var maskulin. En homoseksuel mand elskede m√¶nd med en kvindes k√¶rlighed, en homoseksuel kvinde elskede kvinder med en mands k√¶rlighed etc.

De homoseksuelles organisationer har imidlertid ogs√• i lang tid, men is√¶r siden 1970’erne, k√¶mpet for at denne forst√•else af homoseksualitet skulle ses som et udtryk for fordomme om homoseksuelle. “Rigtige” homoseksuelle er “rigtige” m√¶nd eller kvinder, var og er parolen, og de mange homoseksuelle, som faktisk ikke lever op til dette ideal blev hhv. bliver derfor skubbet ud ad de p√¶ne mainstream homoorganisationer – som hellere end gerne s√• hhv. ser dem flyttet over i en kategori som f.eks. transgender. Godt nok kommer “transgender” s√• tilbage i form af kravet fra transaktivister om, at transgender skal inkluderes i homoorganisationerne, men i og med at de inkluderes som en selvst√¶ndig kategori, der s√•dan set slet intet har med homoseksuelle at g√łre, kan de homoseksuelle forsat holde den ikke-p√¶ne k√łnsoverskridelse fra livet.

David Valentine g√łr meget ud af at fremh√¶ve, at den knivskarpe skelnen mellem k√łnsidentitet og seksuel identitet kan virke som et dolkest√łd i ryggen p√• en r√¶kke socialt svage grupper, som ikke lever op til idealet om, at k√łnsidentitet og seksuel identitet er to helt forskellige st√łrrelser. Is√¶r er han bekymret for en gruppe transvestitter, eller hvad man nu skal kalde dem, der ern√¶rer sig som sexarbejdere i en del af New York – de s√•kaldte “girls from the Meat marked”. Disse piger, der er afroafrikanere eller af sydamerikansk oprindelse og som kommer fra de laveste sociale lag, kalder sig typisk, men ikke altid, for kvinder. De lever af at s√¶lge sex til m√¶nd, der kan lide “chicks with dicks“, de g√•r, ofte men ikke altid, i “damet√łj” og de bruger tit k√łnshormoner, selvom kun en lille del √łnsker en k√łnsskifteoperation. Men de kalder sig for b√łsser, fordi de er biologiske m√¶nd, der er erotisk tiltrukket af og har sex med m√¶nd. Dermed passer de ikke til kategorien transgender, og de f√¶rreste af dem kender den i √łvrigt eller synes, at den er relevant for dem – men de passer heller ikke godt til den moderne opfattelse af homoseksuelle. De falder alts√• udenfor kategorierne, og det, sammenholdt med deres socialt vanskelige situation, hvor vold h√łrer til dagligdagens orden, g√łr dem ekstremt s√•rbare.

David Valentine bruger meget, nok for meget, tid p√• at fremh√¶ve problemerne ved at ville f√łre en transgender identitetspolitik, simpelthen fordi man hermed kommer til at udelukke en r√¶kke af de mennesker, som man p√•st√•r, at man k√¶mper for. Han er dog ogs√• opm√¶rksom p√•, at kampen for transrettigheder, der er et resultat af denne politik, har f√łrt til konkrete forbedringer for den gruppe, som transgender siges at repr√¶sentere. Noget bedre alternativ har han i √łvrigt heller ikke selv.

I en dansk sammenh√¶ng, hvor “transgender” hhv. “transk√łnnede” eller transpersoner” er et relativt nyt begreb kan David Valentines bog tjene som en l√łftet pegefinger. Vi skal passe p√• med at bygge en r√¶kke Berlinmurer rundt omkring de forskellige k√łnsm√¶ssige og seksuelle identiteter og i stedet fors√łge, at have √•bne gr√¶nser, som man frit kan flytte sig over eller befinde sig midt imellem, hvis det nu er det som passer en bedst.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den ogs√• kan k√łbes.