K√łnsskifteoperationer for unge. Karen M. Larsen den 28. oktober 2011.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Af Karen M. Larsen den 28. oktober 2011.
Det har skabt et bem√¶rkelsesv√¶rdigt r√łre i medierne at en 15-√•rig transk√łnnet dreng, Caspian, med sine for√¶ldres opbakning, har f√•et fjernet sine bryster p√• et privathospital.
Nu er det i mine √łjne etisk problematisk at diskutere en s√•dan sag, der vedr√łrer en navngiven person. Dem der mener, at det er helt utilstedeligt at foretage en s√•dan operation p√• en 15-√•rig m√• i hvert fald forholde sig til, at den ber√łrte dreng selv har fremh√¶vet, at han er meget glad for operationen og gerne vil have sig frabedt at andre blander sig i hans livsvalg. Men nu er debatten her ‚Äď og s√• kan vi nok ogs√• lige s√• godt tage den.

Jeg er n√łdt til at l√¶gge ud med, at jeg ikke er glad for k√łnsskifteoperationer og andre kirurgiske indgreb for transk√łnnede. Som socialkonstruktivist ser jeg ikke k√łnnet som noget, der bestemmes af vores krop ‚Äď og jeg ville rigtigt meget √łnske, at vi levede i et samfund, hvor man kunne have den k√łnsidentitet man nu har uden at skulle kunne fremvise en bestemt type krop for at blive ‚ÄĚanerkendt som autentisk‚ÄĚ i forhold til sit k√łn. Men desv√¶rre lever vi ikke i en perfekt verden. Vi lever i en verden hvor vi bliver bed√łmt, bliver anerkendt eller n√¶gtes anerkendelse pga. vores kroppe. Og vi lever i en verden, hvor ganske mange transk√łnnede f√•r forh√łjet deres livskvalitet v√¶sentligt ved at f√• en k√łnsskifteoperation eller sommetider er ogs√• kun dele heraf, som f.eks. at f√• fjernet brysterne, nok. Og selvom teorier og visioner for fremtiden er vigtige hvis man gerne vil arbejde for en bedre verden, s√• er det altid en meget god ide at have begge ben solidt placeret i virkelighedens verden. Og til den h√łrer alts√• at man, hvis man n√¶gter en transk√łnnet de operationer som denne er overbevist om at han/hun har brug for, s√• n√¶gter man ogs√• vedkommende at f√• et godt liv.

Nu kunne man jo s√• sige, at det m√•ske er rigtigt nok, men med 15 √•r er man alt for ung til at kunne tage s√• afg√łrende en beslutning. Men hvad nu hvis Caspian havde v√¶ret en 15-√•rig biologisk dreng, der havde udviklet markante bryster. Ville man s√• v√¶re forarget over, at han fik dem bortopereret? Ville man da have sagt: ‚ÄĚVed du hvad, du kan ikke vide, om du med 25 udvikler en identitet som kvinde og derfor vil fortryde bittert, at du som 15-√•rig fik fjernet dine bryster‚ÄĚ? Hvordan kan det v√¶re, at det altid er dem, hvis identitet afviger fra majoritetens, der bliver bedt om at vente ‚Äď og om at overveje om de nu virkelig er det som de nu tror, at de er, mens majoriteten aldrig bliver bedt om at genoverveje deres identitet og de deraf afledte behov?