L 107. Refert af 1. behandlingen den 17. februar 2009 af lovforslaget.

Vist 138 gange.
Folketinget havde den 17. februar 2009 1. behandling af lovforslag L 107 РSamling: 2008-09 Рom lov om ændring af navneloven.

Herunder gengives referatet af debatten.

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 107
Forslag til lov om √¶ndring af navneloven. (Adgang til at tage en afd√łd √¶gtef√¶lles mellem- og efternavn m.v.).
Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).
(Fremsættelse 28.01.2009).

Forhandling

Kl. 1427
F√łrste n√¶stformand (Svend Auken):
Hr. S√łren Pind.

Kl. 1427
(Ordf√łrer)
S√łren Pind (V):
Det foreliggende lovforslag best√•r af tre elementer, hvoraf det f√łrste er en oph√¶velse af en revisionsbestemmelse i loven. Den nye navnelov blev ikke til uden sv√¶rdslag, og den er fortsat et emne, der v√¶kker st√¶rke f√łlelser. Ikke desto mindre har den nu knap s√• nye navnelov virket i et par √•r, og loven synes i al sin v√¶sentlighed at tjene sit form√•l vel. Det var en del af loven, at den skulle tages op til fornyet overvejelse i indev√¶rende folketings√•r, og det har regeringen gjort p√• baggrund af en l√łbende opf√łlgning p√• lovens anvendelse.

Mens loven i det store hele fungerer godt, har der dog vist sig visse uhensigtsm√¶ssigheder, som det foreliggende lovforslags to andre elementer fors√łger at rette op p√•.

Et s√•dant element er etablering af en mulighed for, at en efterlevende √¶gtef√¶lle kan tage en afd√łd √¶gtef√¶lles navn. Problemet er opst√•et, fordi brugen af s√•kaldte adresseringsnavne var udbredt efter den gamle lov, men brugen af disse blev som bekendt afskaffet med vedtagelsen af den nye lov. Da s√• borgerne, der gjorde brug af disse adresseringsnavne, nu √łnsker at tage dette adresseringsnavn som efternavn efter √¶gtef√¶llens d√łd, opst√•r problemet, da den afd√łde √¶gtef√¶lle i sagens natur ikke kan give det efter loven p√•kr√¶vede samtykke. Det bliver dog et krav, at det vurderes, at en ans√łgt navne√¶ndring m√• antages at stemme overens med afd√łdes √łnske.

Det sidste element er en udvidelse af dispensationsadgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn. I dag eksisterer denne mulighed for de af Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet anerkendte transseksuelle. Der er imidlertid en gruppe personer, der gennem en l√¶ngere √•rr√¶kke til stadighed kl√¶der sig som det modsatte k√łn, og som p√• et tidspunkt v√¶lger p√• mere permanent basis at fremtr√¶de som det andet k√łn uden dog at kunne anerkendes som egentlige transseksuelle, bl.a. fordi de, som det hedder i bem√¶rkningerne, og jeg citerer:

… p√• det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat har gl√¶de af deres mandlige k√łnsorganer.

Da vurderingen fortsat skal baseres p√• en erkl√¶ring fra Sexologisk Klinik, og der s√•ledes m√• antages at v√¶re tale om et ganske sn√¶vert anvendelsesomr√•de, finder Venstre det ubet√¶nkeligt at indr√łmme ministeren en udvidet adgang til at dispensere fra kravet om, at fornavnet skal betegne b√¶rerens k√łn. Venstre kan s√•ledes st√łtte forslaget i sin helhed.

Kl. 1430
F√łrste n√¶stformand (Svend Auken):
Tak til ordf√łreren. Det har givet anledning til, at flere ordf√łrere √łnsker korte bem√¶rkninger, f√łrst fru Karen H√¶kkerup.

Kl. 1430
Karen Hækkerup (S):
Jeg f√łler mig lidt fristet til at udfordre hr. S√łren Pinds liberale sind. Jeg ved jo, at det liberale og frihed var noget, Venstre i gamle dage brystede sig meget af og ville meget. Og jeg ved, at hr. S√łren Pind stadig v√¶k bryster sig af det. Derfor vil jeg sp√łrge til den sidste del af lovforslaget, som handler om, at mennesker, som kan sidestilles med folk af det andet k√łn, kan f√• lov til at skifte navn.

Jeg vil sp√łrge, hvad hr. S√łren Pind mener om de kommentarer til lovforslaget, som foreligger, og som g√•r p√•, at det er uhensigtsm√¶ssigt, at det fortsat skal v√¶re Sexologisk Klinik, som skal afg√łre, om man m√• f√• lov at skifte navn, fordi der er en bekymring om, hvorvidt man b√•de skal v√¶re i en hormonal behandling eller √łnske en hormonel og en kirurgisk behandling for at kunne sidestilles med en af det modsatte k√łn.

S√• vil jeg ogs√• sp√łrge, om Venstre og hr. S√łren Pind ikke mener, at n√•r der i forvejen er 337 navne, som man i dag kan v√¶lge, og som b√•de kan bruges til en kvinde og til en mand, s√• er den der gammeldags retorik med, at et navn skal kunne betegne det ene eller det andet k√łn, fuldst√¶ndig – hvad hedder s√•dan noget? – uddateret, ogs√•, fordi vi i dag har drengenavne, som flere kvinder hedder til fornavn, og pigenavne, som flere drenge hedder.

S√• er det her i virkeligheden ikke noget gammeldags noget, noget formynderisk noget? Hvorfor siger man ikke bare, at myndige mennesker selv kan v√¶lge, hvad de vil hedde? Er det ikke mere liberalt end at skulle til at lave alle mulige m√¶rkelige regler, fordi man ikke vil st√łde folk, som har en eller anden gammeldags navneopfattelse?

Kl. 1431
F√łrste n√¶stformand (Svend Auken):
S√• er det hr. S√łren Pind, en kort bem√¶rkning.

Kl. 1431
S√łren Pind (V):
Jeg tror, at de fleste husker den ballade, der var om navneloven, da den blev til. Jeg erindrer i hvert fald udmærket balladen, og jeg kan også huske, at Venstre gik på talerstolen og meddelte, at vi ikke ville stille os i vejen for denne konservative mærkesag. Det var Venstres kommentarer til behandlingen dengang.

Jeg vil egentlig sige, at jeg jo gik til denne sag med forventningen om, at vi i mere stilfærdige toner ville tage den her revision til efterretning, fordi loven jo rent faktisk har virket efter sin hensigt, og fordi det har vist sig, at der rent faktisk er en fornuftig balance i det med de her tilrettelser.

S√• kan fru Karen H√¶kkerup da udm√¶rket g√łre sine synspunkter g√¶ldende, jeg er helt sikker p√•, at de ogs√• vil indg√• i udvalgsbehandlingen, men jeg synes √¶rlig talt, at de sp√łrgsm√•l, der blev stillet her, egner sig bedre til det.
Hvis jeg skal forholde mig til substansen sp√łrgsm√•l, vil jeg sige, at jeg synes, at det her afspejler en meget fornuftig balance i forhold til de meget f√łlelsesladede synspunkter, som det her bliver en del af.

S√• vi kan st√łtte forslaget. Det er klart, at det ikke er en udvikling, der standser her. Man m√• se p√• det hen ad vejen.

Kl. 1432
Formanden:
Der er yderligere en kort bemærkning til fru Karen Hækkerup.

Kl. 1432
Karen Hækkerup (S):
Jeg tror s√•dan set, at hverken Venstre eller regeringen f√•r nogen problemer med at f√• det her forslag igennem Folketinget. Jeg har ikke h√łrt nogen tale imod, at vi skal lave de her meget, meget n√łdvendige √¶ndringer i navneloven.

Det, der bare er fjollet, er, at man i stedet for at ændre den, så den bliver ordentligt én gang for alle, endnu en gang vil lægge en sten mere på vejen, som vi senere skal til at hoppe hen over. Er det ikke uliberalt, at myndige mennesker ikke selv kan vælge, hvad de vil hedde?

Vi har i forvejen 337 navne, som b√•de kan bruges til kvinder og til m√¶nd, til drenge og til piger. Hvorfor er det s√•, at det skal v√¶re Sexologisk Klinik, som skal vurdere, om man kan f√• lov til at f√• et andet navn, n√•r man bare kunne tage et af de 337 navne, der ellers er p√• listen? Hvorfor siger man ikke til voksne mennesker, at de selv kan beslutte, hvad de vil hedde? Det er nok ikke s√•dan, at der vil v√¶re meget stor eftersp√łrgsel p√• at f√• et navn, der, n√•r man er myndig, er et navn, som vil v√¶re atypisk for det k√łn, man har.

Kl. 1433
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1433
S√łren Pind (V):
Det er ikke, fordi jeg ikke forst√•r logikken i det, fru Karen H√¶kkerup anf√łrer, men der er ogs√• et andet kulturel hensyn at tage. Det er og har v√¶ret s√•dan i vores samfund i rigtig, rigtig mange √•r, at vi generelt set af navnet har kunnet udlede sl√¶gtstilh√łrsforhold, vi har kunnet udlede, hvilket k√łn man havde, og lignende ting.

Derfor m√• sige, at det jo ikke er s√•dan, at jeg ikke forst√•r logikken i det, fru Karen H√¶kkerup siger, jeg tror bare, at man m√• anerkende, at vi har med en kulturel udvikling at g√łre. Og jeg synes egentlig, at det her fremst√•r balanceret. Men lad os endelig tage diskussionen under udvalgsbehandlingen, det synes jeg da der kan v√¶re meget fornuft i.

Kl. 1434
Formanden:
S√• er der en kort bem√¶rkning til hr. Morten √ėstergaard.

Kl. 1434
Morten √ėstergaard (RV):
Nu er det jo typisk s√•dan ved en f√łrste behandling, at man giver sine principielle synspunkter til kende. Det er jo der jeg synes, at hr. S√łren Pind stadig v√¶k lige mangler at lette p√• l√•get for, hvad Venstre – og eventuelt bare ordf√łreren selv – egentlig mener om det substantielle sp√łrgsm√•l her, nemlig om ikke myndige personer burde have lov til, uden at skulle omkring Sexologisk Klinik, at tage hvilket fornavn, de vil. Langt, langt den st√łrste del af danskerne kan g√łre det i forvejen; de kan bare tage sig et nyt fornavn, der repr√¶senterer det k√łn, de nu engang har, men for en lille gruppe har det alts√• stor betydning, at man ogs√• kan tage et navn for et andet k√łn. Og der vil jeg bare sp√łrge hr. S√łren Pind: Helt nede i bunden af det liberale hjerte er det s√• ikke myndige personers gode ret at skifte fornavn?

Kl. 1435
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1435
S√łren Pind (V):
Nu tror jeg, at enhver, der kender mig, vil vide, at mit hjerte ikke er noget, jeg s√•dan b√¶rer inde bag mig, det g√•r som regel foran. Der er ikke noget med at lede nede p√• bunden af mit liberale hjerte – det banker og sl√•r helt frit for enhver at se. Alts√•, Shakespeare siger jo: What’s in the name? Sandheden er jo bare, at der er meget i et navn, og uden s√•dan at varetage Det Konservative Folkepartis interesser og den Konservative tradition i det her, synes jeg egentlig, at der er udm√¶rket grund til at gl√¶de sig over, at man er n√•et langt i forhold til det, hr. Morten √ėstergaard efterstr√¶ber, og at man samtidig fortsat opretholder det grundl√¶ggende √łnske, at man stadig v√¶k nogenlunde kan se p√• folks navne, hvem de er.

Der er s√• i de seneste 20-30 √•rs kulturelle udvikling sket nogle ting p√• det felt, og det synes jeg man tager h√łjde for. Jeg synes, lovgivningen skal repr√¶sentere den tidsalder, vi er i, og det synes jeg egentlig det her g√łr.

Kl. 1436
Formanden:
Hr. Morten √ėstergaard.

Kl. 1436
Morten √ėstergaard (RV):
Det der med, at navnet skal repr√¶sentere den, man er, f√łrer os s√• ind ved sagens kerne: Hvem er det lige, der afg√łr det? Er det den myndige person, der √łnsker at skifte sit fornavn, eller er det nogle andre, i det her tilf√¶lde alts√• folk p√• Sexologisk Klinik? Det er jo i virkeligheden det afg√łrende sp√łrgsm√•l, som et liberalt menneske m√• stille sig selv.

Normalt taler vi om, at frihedens gr√¶nser er, n√•r den g√•r ud over andre, men her kan man vel sige – uden at det bliver alt for h√łjtsvunget – at der er tale om en s√•kaldt paretoforbedring, det vil sige, at en person bliver stillet bedre, uden at andre bliver stillet ringere. S√• hvis vi nu, vil jeg sige til hr. S√łren Pind, tager det s√•dan p√• det helt principielle plan, er vi s√• ikke enige om, at en s√•dan √¶ndring af navneloven vil v√¶re en paretoforbedring?

Kl. 1437
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1437
S√łren Pind (V):
Det er jo meget fine ord, hr. Morten √ėstergaard slynger om sig med, men han repr√¶senterer ogs√• Det Radikale Venstre, og der skal man jo have den lidt opstigende √•nd over sig.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det her lovforslag – ogs√• med den st√łtte, det jo vil f√• ved afstemningen – afspejler den sammens√¶tning, Folketinget har. N√•r hr. Morten √ėstergaard sp√łrger mig om, hvad jeg selv mener, for det er jo det, han eftersp√łrger, s√• kan jeg sige, at vi i Venstres folketingsgruppe bakker op om det her lovforslag. Vi synes, det afspejler tids√•nden. Vil det blive ved med at v√¶re s√•dan? Det finder jeg tvivlsomt.

Men, altså, problemet med lige præcis den her sag, hvad også hele debatten om navneloven jo viste, er jo, at man på den ene side godt kan stå og hylde den fuldstændig ubegrænsede frihed og give fuldstændig los, mens man på den anden side også er bundet af nogle kulturelle konventioner, som også har deres værdi. Det synes jeg man må respektere, og så må vi se, hvad tiden bringer.

Kl. 1438
Formanden:
Så er det fru Karina Lorentzen.

Kl. 1438
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg kan jo nok fornemme, at Venstres ordf√łrer ikke er s√¶rlig meget for at lade myndige mennesker bestemme deres egne navne, men s√• vil jeg pr√łve at g√• en lidt anden vej.

Jeg kender et konkret tilf√¶lde: Der er tale om en person, det er en mand, der siden 1984 har v√¶ret behandlet med kvindelige k√łnshormoner. Mener hr. S√łren Pind, at denne person ogs√• skal igennem Sexologisk Klinik, eller vil en l√¶geerkl√¶ring v√¶re nok?

Jeg synes jo, at hvis man i det mindste ikke vil √•bne op for, at myndige personer selv kan bestemme deres navne, s√• m√• man ogs√• kunne tage andre ting med ind i vurderingen. Hvordan vil hr. S√łren Pind forholde sig til det?

Kl. 1439
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1439
S√łren Pind (V):
Jeg synes igen, at det er et meget naturligt sp√łrgsm√•l at tage ind under udvalgsbehandlingen. Min personlige stilling til det er, at f√łrstebehandlinger i Folketingssalen ikke egner sig til udvalgsbehandlinger; det er derfor, man har folketingsudvalg, og det er derfor, man har debatter i Folketingssalen. S√• jeg vil ikke sige ja eller nej til det sp√łrgsm√•l, men jeg vil gerne kigge p√• det under udvalgsbehandlingen.

Kl. 1439
Formanden:
Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.
Jeg beklager, at jeg ikke fik sagt det f√łr. Jeg er s√• glad for, at ikke alle medlemmer skifter navn hele tiden i samlingen. Nu har man lige l√¶rt alle navnene; jeg er tilh√¶nger af, at man er glad for sit navn. Det g√łr formandens opgave lidt lettere, men jeg beklager, at jeg ikke fik det fulde navn med f√łr.
Men værsgo til en kort bemærkning.

Kl. 1439
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jeg skal love, at jeg ikke skifter navn igen, for det tror jeg at en derhjemme ville blive ked af.

Jeg kan jo godt forst√•, at Venstres ordf√łrer ikke er meget for at svare p√• mit sp√łrgsm√•l. Men hvad er det v√¶rste scenarie, Venstres ordf√łrer kan forestille sig, ved, at vi giver det her frit? Man vurderer i forslaget, at hvis det skal ind over Sexologisk Klinik, forventer man, at der bliver en navne√¶ndring til et navn for modsatte k√łn i 10-20 sager om √•ret. Det er jo ikke s√¶rlig mange.

Hvad er det, Venstres ordf√łrer egentlig g√•r rundt og tror, at der vil ske, hvis vi giver det her frit?

Kl. 1440
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1440
S√łren Pind (V):
Jamen, alts√•, jeg skal ikke st√• her og s√•dan beskrive de store skr√¶kscenarier, det vil medf√łre. Men det, jeg igen m√• henvise sp√łrgeren til, er, at det her lovforslag efter min bedste opfattelse afbalancerer de synspunkter, der er her i Folketingssalen. Og der sker et fremskridt.

Der sker et fremskridt i forhold til den gruppe, som sp√łrgeren er optaget af, og derfor synes jeg alts√• – som sagt – at de sp√łrgsm√•l, der bliver rejst om, hvorvidt der skal en l√¶geerkl√¶ring til, eller om man kan g√• uden om Sexologisk Klinik el. lign., langt bedre egner sig til en udvalgsbehandling end til at v√¶re sp√łrgsm√•l i Folketingssalen. Det er jo ikke principielle sp√łrgsm√•l.

Kl. 1441
Formanden:
Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Kl. 1441
Martin Henriksen (DF):
Tak. Jeg er enig med hr. S√łren Pind i, at det her lovforslag trods alt er mere afbalanceret end det oprindelige lovforslag om navneloven, som regeringen fremsatte.

Det er jo en del af en lovrevision, s√• jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge, om ikke hr. S√łren Pind og Venstre og m√•ske ogs√• Det Konservative Folkeparti i stedet for at foretage en lovrevision, hvor vi opremser nogle tal og s√• kommer med en lillebitte √¶ndring, vil v√¶re med til at tage en mere grundl√¶ggende diskussion – m√•ske kunne regeringen g√łre det internt – om, hvorvidt man skulle fasts√¶tte nogle nye principper for den nuv√¶rende navnelov. Det kunne f.eks. v√¶re noget i stil med, at √¶gteskabet ikke l√¶ngere skal v√¶re sidestillet med samboende, alts√• den her diskussion om, at man kan tage f√¶lles efternavn osv., og at man kn√¶s√¶tter det her med, at det navn, man har f√•et, som udgangspunkt er det navn, man har f√•et, og at man ikke bare kan skifte navn uden videre, s√• det alts√• er sl√¶gtskabet, der er udgangspunkt for navneloven.

Vil hr. S√łren Pind v√¶re med p√•, at man sagde, at det vil v√¶re det, man som princip lagde til grund for navneloven i stedet for den her liberalisering, som man jo gennemf√łrte for et par √•r siden?

Kl. 1442
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1442
S√łren Pind (V):
Jeg er egentlig meget glad for, at hr. Martin Henriksen stiller mig det sp√łrgsm√•l, for det viser m√•ske nok bredden af synspunkter her i Folketinget, og hvorfor jeg igen m√• henholde mig til, at jeg for s√• vidt synes – det synes jeg og Venstre i sagens natur altid – at regeringens forslag er forstandigt.

Der man s√• sige, at vi st√•r inde for det lovforslag, som er fremsat. Er der nogle, der √łnsker at udvide de dr√łftelser, er det jo ikke noget, jeg som ordf√łrer skal forhindre nogen i, men det, vi st√łtter, er det lovforslag, regeringen har fremsat.

Kl. 1442
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1442
Martin Henriksen (DF):
Det er jo så mere, end hvad man kan sige regeringen gjorde med lovforslaget om navneloven, som vi behandlede for et par år siden.

Da man behandlede lovforslaget om navneloven i sin tid, indsatte regeringen jo i sidste √łjeblik en lovrevision, der bet√łd, at man efter et par √•r skulle ind og diskutere det osv. Det forstod jeg var noget, man kunne holde lidt igen med fra regeringens side og et argument fra regeringens side over for folk, der var lidt nerv√łse, nemlig at her var der et stoppunkt, for s√• kunne vi g√• ind og diskutere det igen. Det er jo ikke det, regeringen har lagt op til med det her lovforslag, der opremser man bare nogle tal.

S√• jeg vil h√łre, om ikke hr. S√łren Pind mener, at man eventuelt kunne fastholde lovrevisionen og s√• m√•ske s√¶tte nogle bestemmelser ind i lovrevisionen i loven om, at man tager den op igen om et √•rs tid eller noget og d√©r s√• tager en grundl√¶ggende diskussion om, hvordan udviklingen har v√¶ret, og om det er det, en borgerlig regering √łnsker, og om det er det, som et flertal i Folketinget √łnsker. Er hr. S√łren Pind indstillet p√• det, eller er hr. S√łren Pind tilfreds med, at der bare bliver opremset nogle tal?

Kl. 1443
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1443
S√łren Pind (V):
Det kan godt v√¶re, jeg har udtrykt mig utydeligt, s√• skal jeg pr√łve at udtrykke mig endnu tydeligere. Vi er tilfredse med det lovforslag, der foreligger. Vi er selvf√łlgelig opm√¶rksomme p√•, at der er en r√¶kke forskellige hensyn, der skal varetages, og Venstre indg√•r gerne i dr√łftelser med alle Folketingets partier om den her sag.

Jeg t√łr vel godt uden at forn√¶rme nogen sige, at det rent faktisk var Dansk Folkepartis fortjeneste, at netop revisionsparagraffen blev indsat under behandlingen af lovforslaget om navneloven sidste gang. Jeg f√łler ikke umiddelbart, at der er behov for at inds√¶tte en revisionsparagraf, men tale under udvalgsbehandlingen kan vi altid.

Kl. 1444
Formanden:
Så er det hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 1444
Jesper Langballe (DF):
Hr. S√łren Pind har ganske udm√¶rket svaret fru Karen H√¶kkerup p√• sp√łrgsm√•let, om man dog ikke skulle have frihed til navnem√¶ssigt k√łnsskifte, og har gjort det s√•dan, at jeg tror, fru Karen H√¶kkerup forstod det – og m√•ske ogs√• De Konservative. Men jeg vil godt sp√łrge hr. S√łren Pind, om ikke der kunne tilf√łjes et andet synspunkt.

Klassisk har navneloven v√¶ret en beskyttelseslov, der skulle forhindre for√¶ldre i at g√łre et barn fortr√¶d. Jeg husker, at en far for 40 √•r siden fik afslag p√• at kalde sine tvillinges√łnner for Buldrian og Sonnyboy Olsen, og det synes jeg var velbet√¶nkt af ministeriet over for de to drenge. Og mit sp√łrgsm√•l er: Hvis hr. S√łren Pind – eller for den sags skyld Folketingets formand – nu havde haft for√¶ldre, der var mindre fornuftige end dem, han i virkeligheden har haft, s√•dan at han i dag sl√¶bte rundt med navnet Lise eller m√•ske Majbrit, ville han s√• ikke synes, at man virkelig havde gjort et barn fortr√¶d?

Kl. 1445
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1445
S√łren Pind (V):
Jeg ved ikke, hvorfor jeg uvilk√•rligt kommer til at t√¶nke p√• Johnny Cashs gamle sang ¬ĽA Boy Named Sue¬ę, men det er jo s√•dan set lidt den samme problemstilling, og i den sang er der udm√¶rket redegjort for, hvilke ulyksaligheder man kan gennemg√• som drengebarn ved at blive kaldt et pigenavn. Det ender som bekendt med, at faren fort√¶ller s√łnnen, efter at s√łnnen har givet ham nogle ordentlige nogle p√• hovedet, at det jo skyldtes, at han gerne ville have, at s√łnnen blev en stor, st√¶rk dreng. Og s√•dan kan tingene jo v√¶re s√• paradoksale.

Jeg vil sige, at jeg i virkeligheden synes, at hr. Jesper Langballes sp√łrgsm√•l bar svaret i sig selv.

Kl. 1446
Formanden:
Var der yderligere kort bemærkning? Det er der ikke, men det er der fra fru Line Barfod. Kort bemærkning, værsgo.

Kl. 1446
Line Barfod (EL):
Det har jo h√łj underholdningsv√¶rdi, men der er bare ingen, der har talt for, at b√łrn skulle have mulighed for frit at v√¶lge. Det, der er diskussionen, er, at voksne mennesker skal have ret til selv at v√¶lge, hvilket fornavn de √łnsker.

Den store debat, de mange henvendelser, vi fik, dengang vi havde den store navnelovs√¶ndring for et par √•r siden, var om efternavne, fordi nogle mennesker var ufattelig bange for, at andre mennesker skulle f√• lov til at hedde det samme efternavn som dem. Fornavne er der jo alts√• ikke den samme beskyttelse af som efternavne, og derfor har jeg sv√¶rt ved at se, hvad det er for et beskyttelseshensyn, hr. S√łren Pind varetager ved at sige, at voksne mennesker ikke skal har ret til selv at v√¶lge, hvilket fornavn de vil b√¶re – hr. S√łren Pind, der ellers plejer at bryste sig af, at han skulle v√¶re s√• v√¶ldig liberal. Hvad er argumentet for, at et voksent menneske ikke skal have lov til selv at v√¶lge sit eget fornavn?

Kl. 1447
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1447
S√łren Pind (V):
Jeg undrer mig en lillebitte smule, for jeg har forst√•et, at Enhedslistens – for nu at bruge et hr. Morten √ėstergaard-ord – credo herinde i Folketinget, er, at man stemmer for ethvert lille fremskridt i forhold til sit grundsynspunkt. Jeg synes jo, at sp√łrgsm√•lene fra b√•de hr. Jesper Langballe, hr. Martin Henriksen, sp√łrgeren fra SF, fru Karen H√¶kkerup og andre illustrerer bredden af synspunkter i dette Folketing.

Jeg synes, at fru Line Barfod skulle gl√¶de sig over, at der rent faktisk sker fremskridt, og at tiden vil l√łse mange ting, det g√łr tiden som regel, og s√• leve med, at man heller ikke denne gang f√•r det, som henholdsvis Socialdemokraterne og Enhedslisten opfatter som den perfekte lovgivning – det sker i √łvrigt n√¶sten aldrig – men at tingene dog bev√¶ger sig i den retning, man √łnsker.

Kl. 1448
Formanden:
Fru Line Barfod.

Kl. 1448
Line Barfod (EL):
Jeg gl√¶der mig i den grad over, at tingene bev√¶ger sig i den retning, som Enhedslisten √łnsker. Det skal hr. S√łren Pind slet ikke v√¶re i tvivl om, ogs√• s√•dan helt generelt, men jeg ville s√•dan set gerne have svar p√•, hvorfor hr. S√łren Pind ikke mener, at vi skal bev√¶ge os derhen. Hvad er grunden til, at hr. S√łren Pind ikke mener, at vi skal √•bne for, at voksne mennesker skal have ret til selv at v√¶lge, hvilket fornavn de vil b√¶re? Det er s√•m√¶nd bare det, mit sp√łrgsm√•l g√•r p√•, og som jeg sp√łrger om hr. S√łren Pinds argument for.

Kl. 1448
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1448
S√łren Pind (V):
Det argument har jeg jo fremf√łrt som svar p√• bl.a. fru Karen H√¶kkerups sp√łrgsm√•l. Der er to sider af den sag. I et parti som Venstre, som, ja, er Danmarks liberale parti, men som ogs√• er et parti grundlagt med et bestemt kultursyn, er der to hensyn at tage. Der er den ultimative personlige frihed, og s√• er der et kulturelt synspunkt. Vi synes, at den balance for den tid, vi lever i, er kommet til udtryk i det her lovforslag, men jeg forst√•r godt, at fru Line Barfod sp√łrger, og der er mit svar, at det tror jeg at tiden vil l√łse.

Kl. 1449
Formanden:
Tak til hr. S√łren Pind. Der er ikke flere, der har bedt om korte bem√¶rkninger. S√• er det fru Karen H√¶kkerup som ordf√łrer.

Kl. 1449
(Ordf√łrer)
Karen Hækkerup (S):
Det er ikke hver dag, man f√•r lejlighed til at overv√¶re, at en liberal l√łve f√•r trukket t√¶nderne ud, men det fik vi s√• i dag.

Socialdemokraternes indstilling til det her lovforslag er meget simpel. Vi st√łtter det. Vi st√łtter s√•dan set alle tre dele, alts√• at revisionsparagraffen afskaffes, og at der indf√łres mulighed for, at man kan tage en afd√łd √¶gtef√¶lles efternavn. Og s√• er der lige den tredje ting, som er den, der har fyldt hele debatten, nemlig muligheden for, om personer, som kan sidestilles med at m√•tte betegnes som tilh√łrende det modsatte k√łn, kan f√• lov til at tage et andet navn. Det vil vi ogs√• st√łtte, n√•r vores √¶ndringsforslag bliver stemt ned, som jeg jo allerede nu kan regne ud at det g√łr. Men Socialdemokraterne vil sammen med den √łvrige opposition stille et √¶ndringsforslag, som g√•r p√•, at myndige mennesker selv kan v√¶lge, hvad de vil hedde.

Man kan nemlig, n√•r man l√¶ser h√łringssvarene til lovforslaget her igennem, se, at det faktisk kun er den katolske kirke i Danmark, som taler imod, at der m√• gives tilladelse til, at nogen kan f√• et navn, som alts√• normalt ville betegne et andet k√łn. Jeg tror ikke, det er s√•dan, at folk i hobetal vil g√• ud og tage navne som Lise og Majbritt, hvis de er velvoksne m√¶nd. Jeg tror faktisk, at folk, der v√¶lger at tage et navn, som typisk betegner et andet k√łn, er mennesker, som har t√¶nkt ganske, ganske meget over det, og jeg tror egentlig ikke, at man beh√łver at sige, at det skal v√¶re Sexologisk Klinik, som skal l√¶gge det til grund for en vurdering; det tror jeg sagtens, at folk selv er i stand
til at finde ud af.

Endelig er der, som ogs√• foreningen for de transseksuelle skriver i deres h√łringssvar, debatten om, hvorvidt den her betegnelse med, om man skal v√¶re i hormonel og/eller kirurgisk behandling eller √łnske det, inden man kan blive godkendt til at skifte et navn, kan anvendes.

Så man kan sige, at Socialdemokraterne vil stemme for lovforslaget, som det ligger, men vi synes altså, at det er en lidt kluntet måde at nå derhen, hvor vi gerne vil, nemlig at der var en mere liberal adgang til det at tage et navn.

Vi h√łrte jo, at Venstres ordf√łrer i flere minutter her p√• talerstolen k√¶mpede med at foresl√•, at s√•dan nogle debatter skulle man ikke tage i Folketingssalen; de skulle henf√łres til udvalgsv√¶relserne, ned i syltekrukken, for nedrullede gardiner – for det var ikke bekvemt for Venstres ordf√łrer at st√• og snakke om, at folk ikke selv kan f√• lov at v√¶lge, hvad de vil hedde. Vi skulle i stedet for h√łre om, at nu var det p√• tide, at vi fandt en balance, og at tiden m√•tte arbejde for os, og p√• den m√•de var vi s√• vidne til det, som var meget underholdende, nemlig at den liberale l√łve blev ganske tandl√łs.

Jeg synes, vi m√• sige, at man i dagens Danmark i forvejen har 337 navne, som man kan v√¶lge at b√¶re, uanset om man er mand eller kvinde, og hvis et voksent menneske ikke √łnsker at b√¶re lige pr√¶cis et af de 337 navne, hvorfor i alverden skal vi andre s√• stille os i vejen for, at det voksne, myndige menneske skulle kunne v√¶lge et helt andet navn?

S√• Socialdemokraterne st√łtter alts√• det her forslag og vil i √łvrigt sammen med den √łvrige opposition stille et √¶ndringsforslag, s√•dan at vi tager alt regeringens bureaukrati v√¶k og laver den rene vej.

Kl. 1452
Formanden:
Der er √łnske om en kort bem√¶rkning fra hr. Martin Henriksen.

Kl. 1452
Martin Henriksen (DF):
Jeg vil sige, at Dansk Folkeparti naturligvis kan st√łtte den del af lovforslaget, der handler om, at man kan tage en afd√łd √¶gtef√¶lles efternavn eller mellemnavn og g√łre til sit eget. Det synes er vi er en sympatisk del. Der er andre dele af det, som vi ikke kan st√łtte.

Jeg vil ogs√• godt fors√łge at bringe fru Karen H√¶kkerup lidt tilbage til dengang, vi behandlede navneloven, alts√• den navnelov, som der er en mindre √¶ndring af p√• vej her. Dengang sagde Dansk Folkeparti, at man skulle passe lidt p√• med at g√łre valg af fornavne alt for frit, fordi man kunne risikere, at der var nogle for√¶ldre, der valgte nogle fjollede fornavne til deres b√łrn, og at b√łrnene s√• blev udsat for mobning osv. Det har man set eksempler p√• i Norge, hvor man har liberaliseret den norske navnelov. Vi fik at vide af bl.a. Socialdemokraterne og andre, at det var fuldst√¶ndig latterlige p√•stande, men s√• vil jeg godt bede fru Karen H√¶kkerup om at forholde sig til, at der nu er nogle b√łrn, der bliver kaldt for Concordia, Gandalf og Tommelise; Predbj√łrn, Nimbus og Tidsel. Og det er s√• sket, siden man har vedtaget den nye
navnelov. En b√łrnepsykolog, Ole Kyed, og B√łrner√•det er ude at sige, at det her er meget problematisk, fordi det faktisk resulterer i, at b√łrn bliver mobning, fordi de f√•r nogle fuldst√¶ndig t√•belige navne.

Vil Socialdemokraterne v√¶re med til at indskr√¶nke det felt igen, s√• vi undg√•r, at b√łrn bliver mobning?

Kl. 1453
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1453
Karen Hækkerup (S):
Nu er det jo ikke det, der er p√• dagsordenen her. Det, der er p√• dagsorden, er de tre elementer, som handler om bortfaldet af revision, at man skal kunne tage en afd√łd √¶gtef√¶lles navn og muligheden for at tage et navn, som normalt tilh√łrer en person, der er af det andet k√łn.

Jeg synes, at for√¶ldre skal t√¶nke sig meget om, n√•r de v√¶lger navn til deres barn, og det tror jeg s√•dan set ogs√•, at for√¶ldre g√łr. Vi har nogle regler, som siger, at hvis man √łnsker et navn, som er atypisk, skal det godkendes. Der er en procedure, og man kan f√• en afvisning. Hvis man eksempelvis – og jeg har h√łrt sagen omtalt – har m√łdt barnets mor p√• en Statoiltank, og man √łnsker, at barnet skal hedde Statoil, vil s√•dan et √łnske blive afvist.

Det er altså ikke sådan, at det er hvad som helst, der kan gå igennem, og der er i forvejen ganske fine regler for, hvornår forældre kan få lov til at opkalde deres barn efter noget, som måske stammer fra et andet land, eller kalde dem noget, der ligger tæt op af noget, som vi ellers kender, og det synes jeg overhovedet ikke der er nogen grund til at gå ind og pille ved.

Kl. 1454
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1454
Martin Henriksen (DF):
Fru Karen H√¶kkerup siger, at folk skal t√¶nke sig lidt om, og jeg vil anmode om, at man ogs√• i Socialdemokratiet begynder at praktisere det. Alts√•, vi havde dengang en diskussion, hvor vi fra Dansk Folkepartis side h√¶vdede – og der var folk fra Norge, der h√¶vdede det, fordi man havde gennemf√łrt en lignende liberalisering af den norske navnelov – at det ville blive et problem, fordi vi udvidede rammerne. Den person, der har siddet i den arbejdsgruppe, som udf√¶rdigede navneloven og gav den til Folketinget, sagde jo, at der ville blive flere navne godkendt, s√• det har man vidst hele vejen igennem.

Nu har vi s√• nogle, der advarer om, at det rent faktisk medf√łrer, at b√łrn bliver udsat for mobning. Det er jo noget, som Socialdemokraterne g√•r meget op i i andre sammenh√¶nge og siger, at vi skal have en mobbepolitik i folkeskolen osv.. S√• jeg ville bare h√łre, om den socialdemokratiske linje ogs√• bliver videref√łrt til det her, for fru Karen H√¶kkerup kan jo godt bare snakke udenom, som hun lige gjorde – vi er jo politikere. Men det kunne jo ogs√• v√¶re, at man rent faktisk bare kunne give et konkret svar og sige, at det er et problem, at b√łrn bliver mobning, og at der er nogle, der advarer, s√• skal vi ikke ogs√• bringe det ind i den her navnelov?

Hvis Dansk Folkeparti stiller et √¶ndringsforslag, der strammer lidt op – ikke meget, bare lidt – vil Socialdemokraterne s√• st√łtte det?

Kl. 1455
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1455
Karen Hækkerup (S):
Nej, det vil vi ikke. Der er i forvejen skrappe regler for at f√• godkendt et navn. Jeg tror i √łvrigt ogs√•, at man m√• indstille sig p√•, at det jo er s√•dan, tiden er. I dag hedder b√łrn nogle ting, som er mere anderledes, og har langt hen ad vejen nogle navne, der i vores √łrer klinger mere individuelt.

Men g√•r man ned i en b√łrnehave eller i en vuggestue og kigger ud over kasserne med sutsko, vil man konstatere, at det normale i dag er at have et navn, som det m√•ske ikke er s√• mange her i Folketingssalen, der hedder. Der er alts√• en naturlig udvikling i det med navnene, og det synes jeg vi skal have tillid til fungerer helt fint. Vi har i forvejen stramme regler for, hvordan man kan f√• godkendt et fornavn til et barn, som ligger p√• kanten af det, der ellers bruges, s√• det synes jeg ikke vi skal r√łre ved.

N√•r det s√• endelig kommer til navneloven, vil jeg nu sige, at det, jeg husker mest fra den tidligere debat, vi havde for nogle √•r siden, er det besv√¶r, vi havde med Dansk Folkeparti, der – som jeg husker det – var det eneste parti i Folketinget, som stemte imod, fordi man var s√• bekymret for den her navnelov, og som i √łvrigt ogs√• s√łrgede for, at der blev indf√łrt et gebyr, s√•dan at folk, der gerne ville skifte navn, skulle betale for det. Det er, hvad jeg husker fra dengang, men jeg synes ikke, vi skal genoptage debatten. Nu g√¶lder det om at komme videre: Vi stiller nogle konkrete forslag, og jeg h√•ber da, at DF vil overveje dem.

Kl. 1457
Formanden:
Tak til fru Karen H√¶kkerup. Er der et √łnske om en kort bem√¶rkning fra hr. Jesper Langballe? S√• f√•r hr. Jesper Langballe det. V√¶rsgo.

Kl. 1457
Jesper Langballe (DF):
Det var fru Karen Hækkerups sidste svar, der kaldte mig frem. Fru Karen Hækkerup sagde den forunderlige sætning: Man må have tillid til en naturlig udvikling. Det synes jeg er interessant. Er det sådan blevet et socialdemokratisk mantra, at man skal have tillid til en naturlig udvikling?

Der vil f.eks. altid v√¶re en naturlig udvikling i retning af, at de st√¶rke og de rige rager til sig p√• de svages og de fattiges bekostning. Det er en fuldst√¶ndig naturlig udvikling der, hvor der ikke er en politisk vilje eller en lovgivningsmagt, der siger nej. S√• jeg vil da godt h√łre lidt mere om den der blinde tillid til den naturlige udvikling.

Kl. 1458
Formanden:
Fru Karen Hækkerup.

Kl. 1458
Karen Hækkerup (S):
Nu tror jeg, det er ved at blive sat lidt p√• spidsen. Socialdemokrater har jo altid – altid– g√•et ind for at forme velf√¶rdssamfundet ved hj√¶lp af regulering og ved at s√łrge for at t√¶mme de kr√¶fter, som ikke var sunde, og s√łrge for, at der var nogen, som beskyttede de svage, beskyttede arbejdstagere og ved at s√łrge for, at folk kunne f√• uddannelse og alle den slags ting. Det er selvf√łlgelig stadig v√¶k vores grundprincipper. Men man m√• ogs√• bare nogle gange sige, at der er nogle omr√•der, hvor reguleringen simpelt hen bliver for petitesseagtigt, og hvor man m√• sige, at det ikke l√¶ngere giver mening at tale for, at vi regulerer.

Hvor mange voksne m√¶nd tror hr. S√łren Krarup – undskyld, hr. Jesper Langballe – har t√¶nkt sig at g√• ud og tage et damenavn, bare fordi det bliver muligt uden at skulle rundt om en Sexologisk Klinik? Det er et t√¶nkt eksempel, hvor regulering simpelt hen ikke giver nogen mening.

Kl. 1458
Formanden:
Der var vi tæt på et navneskifte.
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 1458
Jesper Langballe (DF):
Jamen man kan t√¶nke sig mange eksempler, og der er ogs√• mange eksempler fra virkelighedens verden, som er sigende. Jeg n√¶vnte selv den far, der ville kalde sine tvillinges√łnner for Buldrian og Sonnyboy Olsen. Jeg husker en anden, og det er ikke noget, jeg st√•r og finder p√•, som fik afslag af ministeriet p√• at kalde sine fire drenge Athos, Porthos, Aramis og d’Artagnan. Og det er alts√• ikke nogen god id√©.

Jeg vil sige, at jeg forst√•r fru Karen H√¶kkerups svar s√•dan, at n√•r det drejer sig om √łkonomiske og sociale forhold, vil Socialdemokraterne gerne regulere for fuld musik, men n√•r det drejer sig om kulturelle forhold, der skal sikre en vis sammenh√¶ngskraft i befolkningen og i sl√¶gten, s√• siger man nej til enhver form for regulering; s√• skal den naturlige udvikling alene g√¶lde. Er det rigtigt forst√•et?

Kl. 1459
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1459
Karen Hækkerup (S):
Nej, det er fuldst√¶ndig forkert forst√•et. Vi vil meget gerne v√¶re med til at regulere der, hvor det giver mening. Vi vil ogs√• meget gerne regulere der, hvor det kunne v√¶re kulturelle ting, som vi synes at man skal s√¶tte ind over for, men det synes vi ikke lige pr√¶cis her, hvor det ikke handler om b√łrn, som hr. Jesper Langballe antydede, men om voksne mennesker over 18 √•r, som har et √łnske om at tage et navn, som knytter sig til det, der normalt ville v√¶re at betegne som det andet k√łn.

Det er jo det, det her forslag handler om. Hvorfor er det os i Folketinget, der skal sige til de mennesker, som gerne vil have et andet navn, at det skal de ikke have lov til? Hvorfor er det, at vi synes, at vi har ret til at regulere, hvad folk gerne vil hedde? Hvis de dybt, dybt inde i sig selv f√łler trang til at have et andet navn og f√łler, at deres livskvalitet kunne blive bedre, hvorfor skal vi s√• stille os p√• bagbenene?

Det synes jeg ikke vi skal, og derfor synes Socialdemokraterne, at man skal sige: Voksne og myndige mennesker over 18 år må selv vælge, om de vil have et navn, der normalt knytter sig til en mand eller til en kvinde.

Kl. 1500
Formanden:
S√• er det hr. S√łren Krarup, der har bedt om en kort bem√¶rkning.

Kl. 1500
S√łren Krarup (DF):
Jeg er lige ved at sige, at jeg er kaldt frem, tilmed n√•r det er en debat om navnelov, og jeg er m√•ske lidt bet√¶nkelig ved den, for jeg husker, at sidst fru Karen H√¶kkerup var p√• talerstolen og jeg stillede et sp√łrgsm√•l til hende, begyndte jeg med at rose hende, og jeg forst√•r, at det har v√¶ret en frygtelig belastning for fru Karen H√¶kkerup i hendes folketingsgruppe. S√• jeg er lidt bet√¶nkelig ved det, men det er lidt det samme, som hr. Jesper Langballe spurgte om. Han brugte ordet naturlig udviklingi en lidt anden sammenh√¶ng, men jeg vil godt knytte begrebet naturlig udviklinglidt n√¶rmere til selve begrebet et navn.

Fru Karen H√¶kkerup n√¶vnede, at n√•r man kom i en b√łrnehave, s√• man skoene med deres navne, og der kunne man konstatere, at der var tale om en naturlig udvikling Kan man overhovedet bruge ordet naturlig udvikling n√•r man taler om et navn? Hvad er et navn? Et navn er et identitetsstempel, og det vil sige, at det ogs√• knytter sig til historien, det knytter sig til sl√¶gten, men det knytter sig ikke til naturhistorie. Jeg vil godt sp√łrge, hvordan fru Karen H√¶kkerup vil forklare, at der skulle v√¶re en naturlig udvikling i navne.

Kl. 1502
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1502
Karen Hækkerup (S):
Ja, det er rigtigt, der var engang, hvor man kunne h√łre p√• navnet, om man kom fra den ene g√•rd eller fra den anden g√•rd, om man kom fra den ene landsby eller fra den anden landsby, og s√•dan er det ikke i dag.

I dag tager folk i virkeligheden i stor udstr√¶kning nogle gamle navne tilbage, som har v√¶ret i sl√¶gten tidligere, mange har smidt deres -sen-navne v√¶k og √łnsker nogle andre. Der vil s√• senere komme en modbev√¶gelse, hvor man h√łjst sandsynligt vil kunne se, at navnene nu g√•r den anden vej. Men det her handler ikke om, om man kan se sl√¶gten eller g√•rden eller oldefars afstramning i det navn, man v√¶lger. Det her handler om at fornavn og om, hvorvidt voksne, myndige mennesker selv skal have lov at v√¶lge, hvilket fornavn de gerne vil have.

Jeg tror personligt ikke, at s√¶rlig mange voksne m√¶nd vil √łnske sig et kvindenavn, hvis ikke de dybest set f√łler, at det vil forbedre deres livskvalitet. Omvendt tror jeg ikke, at s√¶rlig mange voksne kvinder vil √łnske sig et mandenavn, hvis ikke de dybest set f√łler, at det har de rigtig, rigtig stor brug for og det vil forbedre deres livskvalitet. I dag kan man hedde Alex, man kan hedde Kim, man kan hedde alt muligt, som betegner begge k√łn. Er det s√• ogs√• noget, som Dansk Folkeparti mener vi skal til at lave nye regler for, nemlig at navnene kun m√• betegne et k√łn, fordi det bliver s√• frygtelig rodet? Der findes jo i forvejen navne, og det m√• Dansk Folkeparti ogs√• erkende, som b√•de m√¶nd og kvinder kan tage.

Kl. 1503
Formanden:
Hr. S√łren Krarup.

Kl. 1503
S√łren Krarup (DF):
Den argumentation forekommer mig fuldst√¶ndig meningsl√łs. At tale om, at et navn har med livskvalitet at g√łre, at man skal have det navn, man f√łler trang til, er dog en besynderlig opfattelse af, hvad et navn er. Et navn er en identitetsfaktor. Det fort√¶ller, hvem jeg er, og derfor er der god mening i, at den ene g√•rd havde det ene navn og den anden det andet navn, fordi man vidste, hvem man var. Kort sagt, det at v√¶re menneske er at have en historisk sammenh√¶ng, og navnet er udtryk for det. Jeg m√• bare konstatere – ikke som noget sp√łrgsm√•l, men som en konstatering – at det er totalt meningsl√łst, og her m√• jeg s√• g√• imod min tidligere tale til fru Karen H√¶kkerup og ikke rose hende, men sige, at den opfattelse af, at navnet har noget med livskvalitet og f√łle trang til, er totalt meningsl√łs. Det har alene at g√łre med min identitet, og derfor er der selvf√łlgelig tale om, at det er historie, det er en sammenh√¶ng i historien. Det er ikke, hvad jeg f√łler trang til, der ligger bag et navn.

Kl. 1504
Formanden:
Fru Karen Hækkerup.

Kl. 1504
Karen Hækkerup (S):
Jeg helt overbevist om, at det er s√•dan, hr. S√łren Krarup ser p√• det. Jeg synes bare, at vi skal anerkende, at der er andre mennesker, som ser anderledes p√• det, og for hvem identitet og navn h√¶nger meget, meget t√¶t sammen. Vi kan se folk, som √¶ndrer navn, fordi de tror p√• numerologi. Det g√łr jeg personligt ikke, og jeg synes ogs√•, at navnene kan se underholdende ud, n√•r der har v√¶ret en numerolog inde over, men jeg vil da ikke sige til mennesker, hvis de mener, at det giver dem bedre livskvalitet, at s√• skal de ikke have lov til at √¶ndre deres navn. Det m√• voksne mennesker da selv kunne tage stilling til, og jeg kan ikke forst√•, hvorfor nogle politikere vil stille sig p√• tv√¶rs for, at voksne, myndige mennesker selv skal kunne v√¶lge et navn. Hvis de f.eks. hedder Kurt, men f√łler sig som Rosa, hvorfor skal folk Dansk Folkeparti s√• sige: Du skal blive ved med at hedde Kurt, for det synes vi. Det m√• voksne mennesker da √¶rlig talt selv tage stilling til.

Kl. 1505
Formanden:
Tak til fru Karen Hækkerup.
Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Martin Henriksen.

Kl. 1505
(Ordf√łrer)
Martin Henriksen (DF):
… Og ikke fru Pia Kj√¶rsgaard, hvis der er nogen, der skulle v√¶re i tvivl om det.

Dansk Folkeparti stemte, som nogen måske kan huske, som det eneste parti imod den oprindelige navnelov. Det var der flere grunde til, og dem kommer jeg ind på senere.

Hvad det konkrete forslag ang√•r, kan Dansk Folkeparti st√łtte, at der indf√łres en adgang til at tage sin afd√łde √¶gtef√¶lles mellem- eller efternavn, s√•fremt udgangspunktet er, at p√•r√łrende giver deres samtykke. Der kan v√¶re forskellige grunde til, at man ikke har f√•et taget et f√¶lles efternavn i l√łbet af sin tid sammen. Man har m√•ske brugt et f√¶lles efternavn udadtil, men har aldrig f√•et det rettet officielt. √Ügteskabet er et v√¶sentligt og betydningsfuldt fortroligt forhold mellem to mennesker, og det b√•nd skal myndighederne respektere, ogs√• efter et d√łdsfald. Hvis det, at man efter et d√łdsfald kan mindes eller √¶re den afd√łde ved at tage f√¶lles efternavn, skal der naturligvis v√¶re mulighed for det. S√• den del kan Dansk Folkeparti st√łtte helhjertet.

Desv√¶rre er der ogs√• andre elementer, som Dansk Folkeparti har sv√¶rere ved at stemme for, og derfor synes vi, at forslaget skal deles i to, s√• de, der vil stemme for det fornuftige – Dansk Folkeparti – kan g√łre det, og de, de vil stemme for det mindre fornuftige – alle de andre – kan g√łre det.

Dansk Folkeparti finder ikke, at der er et tungtvejende behov for at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn. Hvis en person √łnsker at tage et navn fra det modsatte k√łn, skal der v√¶re gr√¶nser fra lovgivers side. S√•dan m√• det v√¶re. Dansk Folkeparti mener principielt, at det navn, der er givet af ens for√¶ldre, er ens navn, og det er s√• udgangspunktet.

Regeringen foresl√•r ogs√• at oph√¶ve revisionen af navneloven. Det undrer Dansk Folkeparti, at regeringen overhovedet ikke har reflekteret over de politiske diskussioner, der var, dengang den nye navnelov blev indf√łrt, og derfor m√• man stille sig selv sp√łrgsm√•let: Er det, vi ser her, ikke blot regeringens fors√łg p√• at undg√• endnu en ubehagelig ekstern og intern diskussion? Der er jo medlemmer i den borgerlige lejr, der hele tiden har v√¶ret imod, at man f.eks. sidestillede √¶gteskabet med et almindeligt parforhold. Der er borgerlige politikere, der har v√¶ret og, man m√• formode, stadig v√¶k er imod, at man kan flytte sammen med en ny k√¶reste, give den nye k√¶reste ens tidligere k√¶restes efternavn uden at sp√łrge den f√łrste k√¶reste om lov, s√• navnet kan k√łre videre i flere parforhold.

Da navneloven blev indf√łrt, sagde Dansk Folkeparti, at man da ikke bare skal kunne give andres navne videre til en tredje person, der er ukendt for navnets oprindelige b√¶rer, og det skal da slet ikke kunne lade sig g√łre uden at indhente et samtykke f√łrst. Vores kritik blev fejet af banen med en p√•stand om, at den var latterlig og blot afsporede debatten. Naturligvis gad ingen at videregive en tidligere k√¶restes navn til en ny k√¶reste osv., blev der sagt fra regeringens og oppositionens side. Men nu kan vi se, at det er sket ca. 2.000 gange. Familiestyrelsen har f√•et henvendelser fra folk, der ville h√łre, om det virkelig kunne passe, men man har p√• trods af en lovrevision ikke taget sig tid til at lave en klageadgang. Folk har blot kunnet f√• bekr√¶ftet, at
sådan er loven. Find jer i det, er beskeden. Dansk Folkepartis kritik har vist sig at holde stik.

Oph√¶velsen af lovrevisionen kan vi derfor ikke st√łtte, da revisionen efter vores opfattelse burde have g√•et mere i dybden. Regeringen burde have taget en st√łrre politisk dr√łftelse af principperne bag navneloven. Vi synes ikke, det har v√¶ret et k√łnt forl√łb; det er det i √łvrigt aldrig, n√•r regeringen i v√¶rdisp√łrgsm√•l allierer sig med oppositionen og f√łrer kulturradikal familiepolitik. Det konkrete lovforslag √łnsker vi at splitte i to. Kan vi ikke det, stemmer vi enten imod eller hverken for eller imod, da der b√•de er elementer, vi st√łtter, og elementer, som vi ikke st√łtter. Men vi deltager selvf√łlgelig konstruktivt i udvalgsbehandlingen.

Afslutningsvis vil Dansk Folkeparti opfordre regeringen og Folketingets √łvrige partier til at genoverveje deres st√łtte til principperne i den nuv√¶rende navnelov. Lad os blive enige om, at en vis liberalisering var n√łdvendig, men lad os i f√¶llesskab genoprette de grundl√¶ggende principper bag navneloven, nemlig at et navn er givet af ens for√¶ldre, det er ens udgangspunkt og ens virkelighed, at familiens betydning skal v√¶re et b√¶rende princip, og at √¶gteskabet ligeledes skal v√¶re det.

Et enkelt element i det forslag, vi behandler, tr√¶kker faktisk i den rigtige retning, nemlig at man skal kunne tage ens afd√łde √¶gtef√¶lles navn som et symbol p√• det f√¶llesskab, der ligger i √¶gteskabet. Lad denne lille del af den samlede lov brede sig til resten af navneloven, s√• begynder det at ligne noget. Tak for ordene.

Kl. 1509
Formanden:
Der er ingen, der har bedt om korte bem√¶rkninger. Tak til hr. Martin Henriksen. S√• er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordf√łrer.

Kl. 1510
(Ordf√łrer)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
SF er for en √¶ndring af navnelovgivningen. Vi har noteret os, at navnelov√¶ndringen fra 2006 if√łlge Justitsministeriet er blevet brugt efter forventning, og at en ny navnelov ikke burde f√łre til synderlige administrative problemer.

Det virker fornuftigt, at man skal kunne bruge afd√łde √¶gtef√¶llers eller samleveres navne, ifald man f√łler sig knyttet til navnene. Men man kan da godt undre sig, n√•r man ser h√łringssvarene, over, hvem der er blevet h√łrt i en sag om navnelovgivning. Det virker, som om alle menigheder i Danmark er blevet h√łrt lige fra den fransk-reformerte kirke til den russisk-ortodokse, og jeg synes, det er underligt, n√•r man nu har valgt at inddrage religi√łse mindretal i Danmark, at man s√• ikke har h√łrt den islamiske menighed, som jo trods alt er en af de ret store menigheder i Danmark. Men lad det ligge.

Det, vi h√¶fter os mest ved i SF, er selvf√łlgelig udvidelsen af muligheden for at bruge et navn, som betegner det modsatte k√łn. Selv om lovforslaget l√¶gger op til en forbedring af transseksuelle menneskers mulighed for at f√• et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, er reglerne fortsat for restriktive og for bureaukratiske. Is√¶r det, at konkrete vurderinger skal komme fra Sexologisk Klinik, virker besynderligt; en l√¶geerkl√¶ring burde v√¶re fyldestg√łrende. Det virker for mig som en ydmygende behandling af voksne mennesker, at de skal have foretaget diverse pr√łver og vurderinger
for at finde frem til, i hvor h√łj grad de er det ene k√łn eller det andet. Hvis man f.eks. som mand har modtaget kvindelige k√łnshormoner siden 1980’erne fra sin egen l√¶ge, burde det i hvert fald v√¶re nok til at tillade en navne√¶ndring, uden at Sexologisk Klinik n√łdvendigvis skal inddrages. I SF mener vi, at det b√łr v√¶re op til hver enkelt voksen person at definere, hvilket k√łn de f√łler sig som, og dermed selv kunne v√¶lge deres fornavn.

I √łvrigt synes jeg, det er bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at man vurderer, at behovet for en navne√¶ndring vil ligge p√• mellem 10 og 20 personer √•rligt – det er jo ikke ret mange. Jeg tror ikke, man vil f√• en storm af henvendelser, bare fordi man lempede lidt p√• kravene.

Men samlet set er forslaget jo en forbedring for de transseksuelle, det er vi trods alt glade for i SF. Men vi kunne godt have tænkt os, at ambitionsniveauet var hævet en smule.

Kl. 1512
Formanden:
Tak. Der er √łnske om en kort bem√¶rkning fra hr. Martin Henriksen.

Kl. 1512
Martin Henriksen (DF):
S√• vil vi ogs√• fors√łge at h√¶ve ambitionsniveauet en lille smule hos Socialistisk Folkeparti. Jeg spurgte ind til Socialdemokraternes politik vedr√łrende mobning af b√łrn, og hvad man vil g√łre for at forhindre det. Det var jo ikke et problem, da man i sin tid vedtog navneloven, og det var der en lang r√¶kke partier i Folketinget, der mente, kunne vi forst√• i Dansk Folkeparti. N√•r nu en b√łrnepsykolog og B√łrner√•det er ude og advare imod, at det, at man har udvidet rammerne for, hvad man kan kalde b√łrn, rent faktisk medf√łrer, at b√łrn bliver mobning, vil jeg bare h√łre, om det g√łr, at Socialistisk Folkeparti g√łr sig nogen overvejelser om, om der skulle strammes bare en lille smule op. Ligesom vi h√łrer Socialdemokraterne sige, at vi skal have en mobbepolitik i skolerne osv. osv., for vi kan ikke have, at b√łrn bliver mobning – Dansk Folkeparti er enige – hvordan kan det s√• v√¶re, at man mener, det er o.k. i det her tilf√¶lde? For det m√• man jo g√łre, hvis ikke man √łnsker at st√łtte et √¶ndringsforslag.

Kl. 1513
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1513
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som Socialdemokraterne allerede nævnte, er der meget restriktive regler forbundet med at tage et navn. Man kan altså ikke tage et hvilket som helst navn, og det er vi sådan set ganske trygge ved.

I forhold til sager om mobning vil jeg sige, at jeg faktisk synes, det var mere relevant at gribe ind over for √•rsagerne til mobning og bek√¶mpe dem i folkeskolen, for jeg synes, det er et meget, meget st√łrre problem. Mobning handler jo ikke kun om navne eller h√•rfarve eller andre ting, mobning handler om, at der er nogle, som ikke har det godt med sig selv og har et behov for at lade det g√• ud over andre. Det synes jeg vi skal arbejde meget mere med i folkeskolen frem for at g√• ud og bestemme, om folk skal have det ene eller andet navn.

Kl. 1514
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1514
Martin Henriksen (DF):
Navnene Concordia, Gandalf, Tommelise, Predbj√łrn, Nimbus osv. betyder da ikke, at der er stramme regler for, hvad man kan kalde ens b√łrn. Kan Socialistisk Folkeparti slet ikke f√łlge tankegangen bag, at vi fra lovgivers side i et eller andet omfang skal s√¶tte nogle gr√¶nser? N√•r Folketinget s√• en gang har sat nogle gr√¶nser, som Dansk Folkeparti har advaret imod, er det jo ikke nogen skam at indr√łmme, at man har beg√•et en fejl, for det kan vi jo alle sammen g√łre. S√• er det s√• bare, jeg sp√łrger Socialistisk Folkeparti: N√•r vi nu kan se, at det er det, der kommer ud af det, og at der faktisk er folk, der siger, at de er kloge p√• det her – b√łrnepsykologer og B√łrner√•det siger Socialistisk Folkeparti jo at vi skal lytte til – vil Socialistisk Folkeparti s√• lytte til dem?

Kl. 1514
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1514
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Jamen jeg synes bestemt, at vi skal lytte til eksperter. Men det, eksperterne peger p√•, er jo, at mobning sker p√• grund af f.eks. navne eller h√•rfarve eller andre ting, og det synes jeg er et problem, som man skal arbejde med. Man skal finde ind til √•rsagerne til, hvorfor b√łrn mobber hinanden, og det skal man g√łre noget ved, og man skal pr√łve at udbrede tolerance, medmenneskelig forst√•else, empati osv. i folkeskolerne. Det synes jeg er en relevant problemstilling, som vi skal arbejde med.

Hvad ang√•r navne, vil jeg sige, at jeg synes, at den nuv√¶rende navnelov fungerer rigtig fint i forhold til, hvad man kan tillade, men i forhold til de transseksuelle synes jeg, det er rimeligt, at man, hvis man f√łler sig som det andet k√łn, ogs√• har mulighed for at skifte navn. Det her vil jo formentlig resultere i meget, meget f√• navne√¶ndringer p√• den konto.

Kl. 1515
Formanden:
Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Den n√¶ste i ordf√łrerr√¶kken er hr. Tom Behnke.

Kl. 1515
(Ordf√łrer)
Tom Behnke (KF):
Det Konservative Folkeparti kan st√łtte det her lovforslag, som oph√¶ver lovens revisionsbestemmelse. Det har jo vist sig, at den lov, vi fik lavet, virker og ikke har st√łdt p√• v√¶sentlige problemer, men alligevel er der nogle sm√•justeringer, som ministeren s√• v√¶lger at tage med i det her lovforslag, n√•r nu vi alligevel er i gang med at behandle det.

Det er √¶ndringer, som vi ogs√• kan st√łtte fra konservativ side, bl.a. at man nu foresl√•r, at det g√łres muligt at f√• en afd√łd √¶gtef√¶lles eller samlevers mellem- eller efternavn efter samtykke fra afd√łdes n√¶rmeste p√•r√łrende. Det synes vi er en hensigtsm√¶ssig √¶ndring, der bliver lavet – en √¶ndring, som der ogs√• har bevist sig at v√¶re behov for og et udtrykt √łnske om.

Det g√¶lder s√• i √łvrigt ogs√• den anden √¶ndring i ¬ß 13, stk. 3, hvori det, ud over at transseksuelle kan have et navn, der kendetegner det modsatte k√łn, foresl√•s, at det ogs√• skal omfatte andre, der ganske m√• ligestilles hermed.

Det er vi fra konservativ side enige i, og derfor st√łtter vi forslaget, som det foreligger.

Kl. 1516
Formanden:
Der er ogs√• her √łnske om en kort bem√¶rkning fra hr. Morten √ėstergaard.

Kl. 1517
Morten √ėstergaard (RV):
Jeg tror, det er rimeligt at sige, at debatten er kommet lidt ned p√• jorden igen efter den meget ophedede diskussion i forbindelse med den sidste navnelovs√¶ndring. Nu har vi jo s√• rejst det her sp√łrgsm√•l i dag, om det – n√•r man nu alligevel er inde at kigge p√• det med at skifte til et navn, der betegner et andet k√łn – s√• ikke er lidt noget pjat, at man alts√• skal omkring Sexologisk Klinik, ogs√• selv om man i √łvrigt ikke mener, man har noget at g√łre der.

Derfor vil jeg bare s√•dan p√• en hel lavpraktisk m√•de sp√łrge hr. Tom Behnke: Hvis man nu hedder Lykke og hellere vil hedde Dan, eller hedder Kelly og hellere vil hedde Tonni, er der s√• nogen rimelighed i, at man skal omkring Sexologisk Klinik? Ville det ikke v√¶re fair nok, at man s√• bare fik lov til at skifte sit navn?

Kl. 1517
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1517
Tom Behnke (KF):
Nu lagde jeg jo godt m√¶rke til, at der med de eksempler, der blev n√¶vnt her, blev lagt f√¶lder ud, som jeg s√• skulle pr√łve at stikke f√łdderne ned i. Det opdagede jeg jo godt, s√• den g√•r ikke.

Det, der er sagen, er, at n√•r det handler om, hvad man hedder officielt, har vi en lovgivning, som der nu bliver bl√łdt en anelse op p√•, fordi der har vist sig et konkret behov for, at der bliver bl√łdt op. Det synes vi er fornuftigt og relevant.

Men det er ikke i det hele taget n√łdvendigt at give los p√• hele lovgivningsomr√•det; det er der ikke noget udtalt behov for. Vi ved jo alle sammen godt, at de, som hedder Ib, men til tider gerne vil hedde Iben l√łrdag aften, kalder sig Iben. I familien hedder de Iben, n√•r de er Iben, og n√•r de er Ib, hedder de Ib – s√•dan er det, men officielt hedder de Ib.

Det synes vi faktisk er en ganske fornuftig ordning, nemlig at man blandt venner og bekendte kan hedde, hvad man vil, men at det navn, man nu engang er d√łbt – det navn, man har – er det navn, man har officielt. Og der synes vi ikke at der bare skal gives los, s√•ledes at man kan tage navne, der kendetegner det modsatte k√łn; det synes vi ikke er hensigtsm√¶ssigt. Vi synes, det er hensigtsm√¶ssigt i forhold til den gruppe, jeg n√¶vnte her, at vi faktisk l√łsner op og giver en mulighed der, hvor der er et reelt behov.

Kl. 1518
Formanden:
Hr. Morten √ėstergaard.

Kl. 1518
Morten √ėstergaard (RV):
Det er jo der, hvor diskussionen bliver lidt interessant, for der er jo en lang række navne, f.eks. navnet Dan, som for almindelige mennesker, tror jeg, måske nok vil blive opfattet som et drengenavn, men som altså er et af de navne, man kan tage, uanset om man er dreng eller pige. Så det kan man skifte til kvit og frit.

Det, der er afg√łrende, er alts√•, at man har den her lidt underlige situation, hvor man alts√• bare kvit og frit kan tage en lang r√¶kke navne, som for mange mennesker vil blive opfattet som v√¶rende repr√¶sentative for et bestemt k√łn. Men hvis man skulle have lyst til at tage et af de navne, som lige bestemt ikke er det, skal man alts√• omkring Sexologisk Klinik og sidestilles med transseksuelle, ogs√• selv om man i √łvrigt ikke mener, at man har noget at g√• p√• hospitalet med.

Det er jo der, vil jeg sige til hr. Tom Behnke, hvor man m√• sp√łrge sig selv: N√•r det nu er en helt afgr√¶nset gruppe – og det tror jeg vi er helt enige om, at det er – er det s√• egentlig ikke lidt underligt, at man g√łr sig s√• store anstrengelser for at forhindre dem i at g√łre det, de har lyst til? Der er jo ingen – ikke nogen, jeg kan f√• √łje p√• – der mister noget som helst ved, at bemeldte Ib f√•r lov til at hedde Iben, hvis han hellere vil det.

Kl. 1519
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1519
Tom Behnke (KF):
Se, jeg tror, at det er v√¶sentligt her at v√¶re opm√¶rksom p√•, at tidens gang ogs√• √¶ndrer tingene i forhold til, hvad man kalder sine b√łrn, og hvad man gerne vil hedde. Det tror jeg √¶ndrer sig over tid. Hvis man kigger over tusind √•r, eller bare over hundrede √•r, s√• √¶ndrer det sig, hvad man kalder, og hvad man kan kalde, sine b√łrn.

Men i det √łjeblik, hvor vi her forcerer tempoet og siger, at alt og alle kan hedde lige pr√¶cis, hvad de har lyst til – ogs√• selv om navnet i den grad kendetegner det modsatte k√łn – er det jo ikke kun et sp√łrgsm√•l om, at de p√•g√¶ldende er voksne, myndige personer, der tager ansvar for deres eget liv, for s√• vil man jo lukke op for, at det bliver mere og mere almindeligt, at man rent faktisk kan hedde noget, som i den grad kendetegner det modsatte k√łn.

Derefter vil det jo blive s√•ledes, at for√¶ldre kan sige, at de ogs√• synes, at deres b√łrn skal have lov til at hedde s√•dan. Og s√• vil hr. Morten √ėstergaard og alle mulige andre st√• og sige: Selvf√łlgelig skal de da have lov til det – n√•r voksne kan f√• lov til det, hvorfor skulle b√łrn s√• ikke ogs√• f√• lov til det?

Det er jo p√• den m√•de, man bid for bid pr√łver at √¶ndre tingene, og der siger vi bare fra Konservativ side: Rolig nu – nu laver vi en lov√¶ndring, som er n√łdvendig, og som er efterspurgt, og den eftersp√łrgsel im√łdekommer vi.

Kl. 1521
Formanden:
Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Kl. 1521
Martin Henriksen (DF):
Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt, hvad Det Konservative Folkeparti nu siger: Rolig nu. Det skulle man ogs√• have sagt – m√•ske havde man lyst til at sige det – da man gennemf√łrte den oprindelige havnelov.

Det er jo s√•dan, at selv om Dansk Folkeparti ikke var med til at stemme for den oprindelige navnelov, fik vi i forbindelse med finansloven for 2007 genindf√łrt et symbolsk gebyr p√• navneskift. Hvorfor? Det gjorde vi, fordi man ikke bare skulle kunne skifte navn, som man skifter underbukser; der skal v√¶re en god grund til det. Undtaget fra gebyrer er s√• navne√¶ndringer for b√łrn og unge, der bl.a. finder sted i sammenh√¶ng med navne√¶ndringer i forbindelse med vielse, netop for at understrege √¶gteskabets betydning og f√¶llesskab. Alts√•, der kom en forskelsbehandling mellem samboende og √¶gtefolk. At regeringen gik med til den forskelsbehandling i en finanslov viser jo ogs√•, at regeringen dybest set er enig med Dansk Folkeparti – ellers var den vel ikke g√•et med til den forskelsbehandling.

S√• jeg vil h√łre, om ikke ordf√łreren vil tage initiativ til, at vi videref√łrer de gode takter fra finansloven 2007 og gennemf√łrer en √¶ndring af navneloven, der sikrer, at familie og √¶gteskab bliver fremh√¶vet som b√¶rende principper i den samlede navnelov, i stedet for det, der sker nu, nemlig en liberalisering?

Kl. 1522
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1522
Tom Behnke (KF):
Se, det, der g√łr sig g√¶ldende, er, at hver gang, der er blevet diskuteret navnelov her i Folketinget, ender det med timelange debatter, uanede m√¶ngder af udvalgsm√łder osv. osv.

For lige pr√¶cis n√•r vi taler om navnelov, er der s√• mange hensyn at tage, er der s√• mange synspunkter, der kan g√łre sig g√¶ldende. Og alle synspunkter er s√•dan set rigtige, det er bare sp√łrgsm√•let om, hvad der vejer mest hos den enkelte ordf√łrer. Derfor er navneloven jo kompromisernes kompromis.

Det var det, man n√•ede frem til i sin tid med den navnelov, vi lavede – den navnelov, som vi i dag √¶ndrer i forhold til at vi fjerner revisionsbestemmelsen, for der er ikke nogen grund til at fastholde en revisionsbestemmelse. Det har vist sig, at den lov, vi vedtog, i kompromisernes kompromis faktisk var en lov, der kom til at virke i praksis. Der har v√¶ret nogle sm√• steder, hvor der var behov for at √¶ndre, som der har vist sig en n√łdvendighed af at √¶ndre, og s√• har vi √¶ndret de p√•g√¶ldende steder.

Vi har ikke til sinds at √¶ndre lovgivningen, andet end hvis det er n√łdvendigt. Og i og med at det her netop er s√• √łmt√•leligt et punkt, n√•r vi taler politisk – det er faktisk en politisk varm kartoffel at tage fat i, fordi der er s√• mange forskellige synspunkter, og jeg tror endda ogs√•, at der internt i partierne er mange forskellige synspunkter – tror jeg, at det er hensigtsm√¶ssigt, at vi nu laver de √¶ndringer, det her forslag l√¶gger op til. Skal der laves andre √¶ndringer, s√• lad os se et konkret forslag p√• bordet.

Kl. 1523
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1523
Martin Henriksen (DF):
Vi kan godt finde p√• nogle √¶ndringsforslag, som vi meget gerne vil komme med, og som jo alt andet lige m√• im√łdekomme konservativ politik.

Hr. Tom Behnke sagde, at man skulle lave det, der er hensigtsm√¶ssigt, men jeg g√•r ud fra, at for et parti er det, der er mest hensigtsm√¶ssigt, at f√• gennemf√łrt sin politik. Og Det Konservative Folkeparti mener vel, at √¶gteskabet er meget v√¶sentligt, mener vel, at familielivet er meget v√¶sentlig, og mener vel, at det navn, man f√•r, i den grad er identitetsskabende og h√¶nger sammen med den danske kultur, historie, sl√¶gten osv.

Vil hr. Tom Behnke v√¶re indstillet p√•, at man skriver det ind som principper som noget af det f√łrste i lovgivningen? S√• kunne man jo eventuelt, ligesom man f√łrhen har haft det, have en arbejdsgruppe til at sidde og kigge p√• det og arbejde ud fra de principper, som s√• Dansk Folkeparti har lavet sammen med De Konservative, og man kunne sikkert ogs√• overtale Venstre til det; det var s√• det, de vidste, at de skulle arbejde hen imod. Det, man gjorde sidste gang, var jo, at man gav en arbejdsgruppe en opgave, som sagde, at der skulle liberaliseres, og det gjorde man s√•.

Vil hr. Tom Behnke og Det Konservative Folkeparti v√¶re indstillet p√•, at man laver en ny arbejdsgruppe, der s√•dan set f√•r den modsatte opgave, nemlig ved at man siger: Nu har vi liberaliseret, s√• s√łrg for at holde lidt igen og lade nogle grundl√¶ggende principper komme tilbage til navneloven? Er det noget, som hr. Tom Behnke og Det Konservative Folkeparti synes at man kunne arbejde videre med?

Kl. 1524
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1524
Tom Behnke (KF):
Der er ingen tvivl om, at vi fra konservativ side sætter stor pris på ægteskabet.

I forhold til det konkrete lovforslag, vi st√•r med her, synes jeg faktisk, det ville have v√¶ret hensigtsm√¶ssigt, hvis ordf√łrerne p√• det tidspunkt, hvor vi gennemgik det her lovforslag, havde gjort opm√¶rksom p√•, at der i √łvrigt lige var nogle ting, de gerne ville have med. S√• havde vi kunnet n√• at tage dem med i diskussionen p√• det tidspunkt, og s√• kunne lovforslaget m√•ske have set anderledes ud i dag, alts√• hvis vi havde haft debatten forud for. Men der var ingen √łnsker om √¶ndringer til det, som ministeren √łnskede at frems√¶tte, og derfor ligger forslaget, som det ligger i dag. Og hvis man vil diskutere nogle andre ting end dem, der st√•r i lovforslaget, m√• det n√łdvendigvis v√¶re noget, vi g√łr under udvalgsbehandlingen, hvor vi har tid og mulighed for at g√• i dybden med at diskutere nogle ting.

Det er jo ikke rimeligt, at der her ved en f√łrste behandling propper nye emner op, som man s√• skal st√• og forholde sig til. Det er derfor, vi har udvalgsbehandlingen, men det ville have kl√¶dt ordf√łrerne, hvis man forud for det her havde fremh√¶vet, at der var nogle ting, man gerne ville have haft med som √¶ndringer.

Kl. 1525
Formanden:
Hr. Martin Henriksen har haft to korte bem√¶rkninger. Er det ikke rigtigt? Jeg g√•r ud fra, at det stadig er s√•dan, at man har to korte bem√¶rkninger. Vi har et regels√¶t, der siger to korte bem√¶rkninger, og uanset hvor mange navne og forslag man har, s√• holder vi fast i proceduren. Den n√¶ste, der har bedt om ordet for to korte bem√¶rkninger, er hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1525
Simon Emil Ammitzb√łll (UFG):
Ja, jeg var i hvert fald ikke til det m√łde, der blev henvist til. Men f√łr hr. Martin Henriksen og hr. Tom Behnke gik i clinch med hinanden, s√• udmalede ordf√łreren alle de farer, der ligesom l√• foran, hvis man nu ogs√• gav tilladelse til, at der var et par enkelte voksne mennesker, der kunne hedde Iben i stedet for Ib eller omvendt, eller hvad nu var. Helt √¶rligt, hvor mange mennesker tror ordf√łreren, at det her umiddelbart vil dreje sig om? Jeg har i hvert fald sv√¶rt ved at forestille mig, at der vil komme horder af folk, som pludselig √łnsker at have navne, som almindeligvis tilfalder folk af det andet k√łn – eller m√•ske er det min fantasi, der er for begr√¶nset?

Kl. 1526
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1526
Tom Behnke (KF):
Det er s√•m√¶nd ogs√• min opfattelse, at der vil v√¶re tale om ganske f√•. Men n√•r vi nu behandler navneloven, s√• kunne man m√•ske ogs√• retorisk stille det sp√łrgsm√•l: Hvorfor overhovedet have en navnelov? Jeg h√łrer n√¶sten, at der er nogle i debatten her, der synes, at vi bare skal oph√¶ve den her lov. Hvorfor overhovedet have nogle spilleregler for, hvad man kan hedde? Det er da fuldst√¶ndig ligegyldigt, hvad man hedder. Det synes vi fra konservativ side ikke!

Jeg ved godt, at det her er en v√¶rdibaseret debat, og der har vi et standpunkt og et synspunkt, og det forf√¶gter vi. Det kan man s√• v√¶re enig i eller uenig i. Jeg har endda pr√łvet p√• at redeg√łre i tekniske detaljer for, hvad det her kan medf√łre i virkeligheden. Jeg har endda oven i k√łbet sat nogle hegnsp√¶le ned og sagt, at vi gerne vil v√¶re med til at lave √¶ndringer, n√•r det er n√łdvendigt, og n√•r der viser sig et behov. Det er det, vi g√łr med det her lovforslag. Men vi f√łler ikke et behov for at lave √¶ndringer, hvis ikke der er et √łnske om det, og hvis ikke der er et behov for at lave √¶ndringer. S√• enkelt er det.

Kl. 1527
Formanden:
Hr. Simon Emil Ammitzb√łll.

Kl. 1527
Simon Emil Ammitzb√łll (UFG):
Jeg kan da ikke afvise, at jeg synes, at tanken om, at voksne mennesker helt selv m√• bestemme, hvad de hedder, lyder sp√¶ndende – set fra et liberalt synspunkt. Nu er hr. Tom Behnke jo af gode grunde ikke l√¶ngere liberal, s√• det tager jeg s√• ad notam. Men pointen er jo, at der er nogle ganske f√• mennesker, som √•benbart har det sv√¶rt med, at de skal have de navne, de har, og som gerne vil have et andet navn. Hvorfor i alverden skal staten, samfundet g√• ind og lave en bestemmelse, der siger, at det m√• de ikke? Jeg ved godt, at den er her i forvejen, men lad os dog afskaffe enhver un√łdig regel, der forhindrer voksne mennesker i at tr√¶ffe nogle valg p√• egne vegne, der i √łvrigt ikke generer andre end dem selv.

Kl. 1528
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1528
Tom Behnke (KF):
Det er jo pr√¶cis det, som lovforslaget her l√¶gger op til, nemlig at man netop udvider den mulighed, der er for at give en dispensation, netop for at man s√• kan tage et navn af det modsatte k√łns betydning i virkeligheden, nemlig ved at man g√•r ind og siger, at de, der har det sv√¶rt med det navn, de har, alts√• hvor man sidestiller, de har muligheden for at kunne √¶ndre. Man g√łr det s√• efter en ans√łgning osv., s√•dan at der s√• er bare en lille smule hold p√•, hvem det er, der f√•r muligheden for at √¶ndre navn. Men det er jo lige pr√¶cis s√•dan, som hr. Simon Emil Ammitzb√łll siger, alts√• at hvis man har det sv√¶rt med sit navn, s√• kan det blive √¶ndret. Det er pr√¶cis det, der st√•r i lovforslaget.

Kl. 1528
Formanden:
Så er det hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Kl. 1528
Jesper Langballe (DF):
Den st√łrste overraskelse i hele mit lange liv, som De Konservative har givet mig, var den, at det var to konservative ministre, der fremsatte et lovforslag, som i princippet er fuldst√¶ndig sl√¶gtsopl√łsende som navneloven, og jeg skylder justitsministeren at g√łre opm√¶rksom p√•, at han ikke var en af de to konservative ministre.

Hvad hr. Tom Behnke mener inderst inde, vil jeg ikke grave i, det vil ogs√• v√¶re ufint, men jeg vil gerne i den forbindelse sp√łrge om en ting. Her under debatten sagde hr. Tom Behnke p√• et tidspunkt, at navneloven er utrolig √łmt√•lelig, den kalder p√• en masse synspunkter, og at den er en kat p√• et varmt bliktag osv., og s√• sagde hr. Tom Behnke – jeg kan have h√łrt forkert, og jeg vil gerne have unders√łgt, om jeg har: Alle synspunkter er jo lige rigtige.

Er det virkelig rigtigt, at hr. Tom Behnke har sagt det? Er det blevet sådan en konservativ parole, at alle navne er lige gode, alle synspunkter er lige rigtige?

Kl. 1530
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1530
Tom Behnke (KF):
Nu er vi ude i en teoretisk diskussion, som g√•r langt uden for lovforslaget her, men reelt er det vel s√•dan i politik, at alle argumenter og synspunkter er rigtige for den, der fremf√łrer dem. Men for os som politikere handler det om, at vi vejer de forskellige argumenter, der taler for og imod, og selv vurderer, om det taler for, eller om det taler imod, og derudfra tager vi stilling til de forskellige ting, der kommer p√• vores skrivebord. S√• i princippet er alle argumenter rigtige, medmindre man faktuelt siger noget, der er forkert.

Kl. 1530
Formanden:
Hr. Jesper Langballe.

Kl. 1530
Jesper Langballe (DF):
Ja, men det forstår jeg godt. Ethvert synspunkt er naturligvis rigtigt for den, der fremsætter det. Det må man gå ud fra. Det er jo ikke altid helt sikkert, men det må man gå ud fra. Det er jo sådan set en banalitet, og det er jo klart, at det er derfor, vi har et demokrati, hvor vi slås, og hvor alle synspunkter har lige værdighed i forhold til Folketingets forretningsorden, men det er jo ikke det samme, som at udsige den værdidom fra Folketingets talerstol, at alle synspunkter er lige rigtige. Jeg kan forstå, at der altså ikke var tale om sådan en værdirelativisme fra hr. Tom Behnkes side. Det ville ellers være i overensstemmelse med den konservative fremsatte navnelov, men jeg er beroliget over, at det ikke er tilfældet.

Kl. 1531
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1531
Tom Behnke (KF):
Ja Рer også beroliget.

Kl. 1531
Formanden:
Tak til hr. Tom Behnke. N√¶ste ordf√łrer er hr. Morten √ėstergaard.

Kl. 1532
(Ordf√łrer)
Morten √ėstergaard (RV):
Det Radikale Venstre var jo en stor tilhænger af den ændring af navneloven, som vi nu diskuterer revisionen af i forbindelse med det her lovforslag.

Vi har jo taget til efterretning, at man udeomkring og i Familiestyrelsen har den vurdering, at der ikke er v√¶sentlige grunde til at √¶ndre p√• den navnelov, som Folketinget vedtog dengang. P√• trods af den megen polemik og postyr, der var om den, har den ikke haft de dystre konsekvenser, som nogle lagde op til, og derfor er vi ogs√• klar til at oph√¶ve revisionsbestemmelsen. Og for nu at foregribe et sp√łrgsm√•l synes vi ikke, der er grund til at bevare den. Det betyder ikke, at man ikke kan √¶ndre navneloven, hvis man skulle f√• lyst til det. Det betyder bare, at nu har vi taget stilling til, om loven virker efter hensigten, og det synes vi den g√łr.

Vi synes ogs√•, det er helt rimeligt, at man hermed indf√łrer muligheden for, at man kan tage sin afd√łde √¶gtef√¶lles eller samlevers mellem- og efternavn. Og s√• noterer vi ogs√• med tilfredshed, at man har im√łdekommet et √łnske om, at personer, der kan sidestilles med transseksuelle, kan skifte fornavn.

S√• samlet set er vi alts√• positive over for det lovforslag, der ligger. Men vi synes s√•dan set, at det var v√¶rd at overveje, om ikke nu, hvor man har set, at det alts√• ikke har haft store konsekvenser, at man har liberaliseret navneloven, skulle im√łdekomme det √łnske, som fremg√•r af h√łringssvarene – og det er jo derfor, vi tager det op igen – om, at det ikke kr√¶ver en tur forbi Sexologisk Klinik at blive sidestillet med transseksuelle, som er inde i en egentlig operationsproces. Man siger alts√• til folk, for hvem det ville v√¶re til stor gl√¶de for dem selv, at de skiftede til et navn, der repr√¶senterer et andet k√łn,
at de frit kan v√¶lge og ikke m√• lade sig n√łje med den i √łvrigt omfangsrige liste over navne, der repr√¶senterer begge k√łn.

Jeg m√• sige – det var ogs√• det, jeg pr√łvede at fremh√¶ve f√łr i forhold til den Konservative ordf√łrer – at det for mig at se er lidt m√¶rkeligt, n√•r en pige kan hedde Dan eller Tony eller en dreng kan hedde Lykke eller Kelly, fordi det er navne, som i dag er i den s√•kaldte b√•de-og-kategori, s√• vidt jeg har forst√•et, at man s√• vil have en lang r√¶kke navne, som man alts√• har bestemt, at drenge henholdsvis piger ikke kan skifte til. Det synes at v√¶re rimeligt, at voksne myndige mennesker, som for langt de flestes vedkommende i dag har muligheden for at skifte fornavn, hvis de har lyst til det, med den liberaliserede navnelov, ogs√• kan skifte til et, som i almindelighed opfattes som repr√¶senterende et andet k√łn end deres eget.

S√• det er det √¶ndringsforslag, vi p√• baggrund af h√łringssvarene vil medvirke til at frems√¶tte, og s√• h√•ber vi, at det kan g√• igennem. Men uanset hvad st√łtter vi lovforslaget, som det ligger her.

Kl. 1534
Formanden:
Tak. Der er ogs√• her et √łnske om en kort bem√¶rkning fra hr. Martin Henriksen. V√¶rsgo.

Kl. 1534
Martin Henriksen (DF):
Tak. Nu vil jeg s√• sige, hvorfor jeg viftede s√• vildt med armene f√łr. Det var, fordi hr. Tom Behnke begyndte at referere fra et internt m√łde, og s√• vidt jeg husker, kom hr. Tom Behnke lidt for sent. Det kan m√•ske v√¶re derfor, hr. Tom Behnke ikke fik det med, men fred v√¶re med det.

Nu har jeg i √łvrigt mine notater med fra det m√łde, og jeg kan se, at jeg har kradset ned, at vi spurgte ministeren, om ministeren ville fjerne muligheden for, at samboende kan tage f√¶lles efternavn. Det har vi spurgt om. Vi spurgte ogs√•, om der var eksempler p√•, at nogen har videregivet sin tidligere √¶gtef√¶lles eller samboendes navn til en ny k√¶reste, mand eller kone, og der blev i √łvrigt svaret p√• det sp√łrgsm√•l. Det ville v√¶re fint, hvis ministeren kunne svare p√• det andet sp√łrgsm√•l, n√•r ministeren kommer p√• talerstolen.

Der er et st√•ende tilbud fra Dansk Folkepartis side om, at regeringen kan gennemf√łre √¶ndringer i navneloven, der tr√¶kker i en konservativ retning, hvis man er indstillet p√• det i Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne sp√łrge hr. Morten √ėstergaard om det, jeg ogs√• har spurgt de andre ordf√łrere fra oppositionen om, nemlig om man ikke mener, at det er problematisk, at vi kan se, at der i navneloven er sket en udvidelse af de navne, der mulighed for at give b√łrn, s√•dan at der er en b√łrnepsykolog, der siger, og at man fra B√łrner√•dets side siger, at man rent faktisk risikerer, at b√łrn bliver mobning p√• grund af den udvidelse. Ligesom hr. Morten √ėstergaard vil stille nogle √¶ndringsforslag, der vil liberalisere lidt mere, kunne hr. Morten √ėstergaard og Det Radikale Venstre s√• ogs√• stille et √¶ndringsforslag, der vil indskr√¶nke lidt, s√•dan at vi undg√•r, at b√łrn bliver mobning? Det m√• v√¶re en radikal m√¶rkesag.

Kl. 1536
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1536
Morten √ėstergaard (RV):
Til det f√łrste vil jeg – uden at referere fra et internt m√łde – sige, at jeg syntes, den st√łrste overraskelse var, at hr. Martin Henriksen egentlig overhovedet var indbudt til det m√łde. Det var jo s√•dan set de partier, der st√•r bag navneloven, som holdt m√łde. Men lad nu det ligge. Det forhindrede ikke hr. Martin Henriksen i at fremf√łre sine synspunkter, som han selv har refereret, men man kan sige, at det stadig v√¶k st√•r lidt hen i det uvisse, hvad han egentlig lavede til det m√łde.

Det, som s√• er svaret p√• sp√łrgsm√•let, er jo, at vi er imod enhver form for mobning, uanset om det har afs√¶t i b√łrns udseende, deres navn, deres for√¶ldres navn eller forehavende, eller hvad det er, og det er det, vi skal bek√¶mpe. Vi skal bek√¶mpe en adf√¶rd, hvor man mobber andre, uanset hvad √•rsagen s√•dan set er til det. At hr. Martin Henriksen sammen med andre navnesmagsdommere s√¶tter sig ned og udraderer de navne, som de synes m√•ske kunne f√łre til mobning, har jeg ikke nogen tiltro til vil l√łse mobbeproblemet ude i det danske samfund. Det er at foreg√łgle nogen noget, det m√• jeg sige, og jeg mener, det er et vildspor. Jeg tror ikke, at hr. Martin Henriksen har l√łsningen p√• mobbeproblemerne i Danmark; jeg tror, der skal helt andre tiltag til.

Kl. 1537
Formanden:
Hr. Martin Henriksen.

Kl. 1537
Martin Henriksen (DF):
Hvis Det Radikale Venstre blev irriteret over Dansk Folkepartis tilstedev√¶relse ved m√łdet, fik vi trods alt lidt ud af det, kan man s√• i hvert fald sige.

Men jeg vil bare sige, at jeg synes, det er √¶rgerligt, at hr. Morten √ėstergaard ikke v√¶re med til at kigge p√•, at den liberalisering, som jo blev gennemf√łrt helt i tr√•d med Det Radikale Venstres √•nd, rent faktisk medf√łrer, at der opst√•r nogle problemer. Det er jo alvorlige problemer, n√•r b√łrn bliver mobning – det g√•r jeg ogs√• ud fra, hr. Morten √ėstergaard mener – og der skal man s√• selvf√łlgelig kigge p√• alle de ting, der spiller ind. Og der kan det, at man liberaliserer, give mulighed for, at man kan kalde sine b√łrn alle mulige m√¶rkelige ting, og det er da klart, at der ogs√• kan v√¶re en √•rsag til mobning.

Så jeg vil bare bede Det Radikale Venstre om at genoverveje deres afvisning af et ændringsforslag.

Kl. 1538
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1538
Morten √ėstergaard (RV):
Jamen ikke engang den forn√łjelse kan jeg unde hr. Martin Henriksen: Vi var ikke et √łjeblik irriterede over, at Dansk Folkeparti var med. Vi var forundret over det og s√• antydningsvis underholdt af, at hr. Martin Henriksens synspunkter jo var helt isolerede, som det ogs√• fremg√•r af debatten her i dag. S√• ikke engang den forn√łjelse kan vi unde Dansk Folkeparti.

Men i relation til det andet m√• jeg sige, at det jo er bizart, ogs√• n√•r man kender Dansk Folkepartis retspolitik i √łvrigt, at man her alts√• i stedet for at kigge p√•, hvad vi s√• kunne kalde mobberen i den her sammenh√¶ng, vil kigge p√• offeret, fordi det er offeret her, som skal √¶ndres, og som der skal g√łres noget for. Det er ikke den, der mobber, der er problemet; det er den, der mobbes, der er problemet. Det synes jeg er en bizar tilgang at have til et problem, som jeg anerkender er stort, og som der b√łr g√łres noget ved.

Og jeg vil da bare sige, at det kan give nogle helt, helt besynderlige konsekvensbetragtninger, hvis man overf√łrer det til andre dele af det retspolitiske omr√•de, f.eks. at for at undg√• voldt√¶gt skal piger blive hjemme eller andre ting. Det synes jeg er en helt bizar logik. Vi g√•r ind for at bek√¶mpe mobning ved, at dem, der mobber, holder op, ikke ved at g√• ind og kigge p√• dem, der bliver mobning, og sige, at de m√• √¶ndre sig.

Kl. 1539
Formanden:
Så er der også en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Kl. 1539
Jesper Langballe (DF):
Det var dog et besynderligt synspunkt, at offeret ikke er noget problem; det er kun gerningsmanden, der er problemet. Hvad er det dog for noget at sige? Det er da just offeret, der er et problem, og det, der i særlig grad er et problem for Folketinget, er, at Folketinget giver anledning til gennem en liberaliseret lovgivning, at der er nogle, der bliver ofre.

Jeg synes ogs√•, det er et m√¶rkeligt argument at sige, at der er s√• mange andre ting, der f√łrer til mobning, end lige navneloven. Ja, vist er der da det. Man kan blive mobning for hundrede ting, f.eks. at ens mor er r√łdh√•ret. Det kan Folketinget jo strengt taget ikke g√łre noget ved. Men her er s√• et lille hj√łrne, hvor b√łrn, der bliver udstyret med fuldst√¶ndig bizarre navne – for det har Folketinget givet frit slag for – bliver mobning. Jamen s√• lad os koncentrere os om at tale om det. Jeg har aldrig h√łrt, at det var noget argument for ikke at fjerne noget skidt, at der er s√• meget andet skidt i verden.

Kl. 1540
Formanden:
S√• er det ordf√łreren.

Kl. 1540
Morten √ėstergaard (RV):
Jeg m√• jo konstatere, at vi her har en √¶gte uenighed, for hr. Jesper Langballe siger jo direkte, at det i h√łj grad er offeret, der er problemet. Der m√• jeg bare sige, at der er vi s√• uenige. Jeg synes, at det, der er problemet, er den adf√¶rd, der f√łrer til, at der er ofre for mobning.

Jeg vil s√• i √łvrigt ogs√• lige udfordre lidt p√• den konto og sige, at jeg forst√•r, at Dansk Folkeparti st√•r meget vagt om familiebegrebet. En v√¶sentlig del af familiebegrebet er jo, at n√•r man s√¶tter b√łrn i verden, beslutter man som for√¶ldre, hvilke navne de b√łrn skal b√¶re, og der synes jeg da, at det er m√¶rkeligt og en underlig totalit√¶r tilgang til det, at man s√• nu vil sidde og bestemme det inde i Folketinget – i hvert fald hvilke navne de ikke m√• b√¶re. Der er det s√•, vi siger, at der st√•r vi vagt om familien og familiens ret til ogs√• at bestemme, hvad b√łrnene skal hedde. S√•dan har det v√¶ret i mange √•r, og s√•dan synes vi, det skal blive ved med at v√¶re, og der ligger vi ikke under for Dansk Folkepartis totalit√¶re tilgang til det sp√łrgsm√•l.

Kl. 1541
Formanden:
Så er det hr. Jesper Langballe.

Kl. 1541
Jesper Langballe (DF):
Jamen det er jo, fordi hr. Morten √ėstergaard som en vaske√¶gte radikal ikke aner, hvad frihed er, og heller ikke aner, hvad bundethed er. De to ting h√łrer nemlig ul√łseligt sammen.

For os – og vi kan vel for s√• vidt godt kalde os kulturkonservative – drejer det sig ikke om, at man bare skal give los, ligesom pastor Mortensen i Jakob Knudsens roman, der havde valgsproget: G√łr, hvad I vil, s√• tager i hvert fald friheden ingen skade. Og s√• gik alt i opl√łsning omkring ham. Nej, for os er de navne, man giver de sm√• b√łrn, og som skal f√łlge dem resten af livet – et navn er jo ikke noget, man selv v√¶lger, en identitet er ikke noget, man selv v√¶lger – en familiem√¶ssig sag, men det er sandelig ogs√• en folkelig sag. Der er med den nye navnelov stadig v√¶k gr√¶nser for, hvilke skrub √•ndssvage ting man kan f√• lov til at kalde b√łrn. Hvorfor? Fordi der er et kulturelt b√•nd, der stadig holder os sammen.

Kl. 1542
Formanden:
Og s√• er det ordf√łreren.

Kl. 1542
Morten √ėstergaard (RV):
Jeg synes jo, hr. Jesper Langballes indl√¶g er √©n lang selvmodsigelse. Alts√•, p√• den ene side er det en del af den kulturelle forst√•else af familiebegrebet, at det er her, hvor navnet gives til b√łrnene – det er i sagens natur ikke noget, de selv v√¶lger, men noget, der gives til b√łrnene – og s√• er der s√• en navnelov, der siger, at de, n√•r de er myndige, kan v√¶lge et nyt navn, hvis de synes, at de er blevet uheldigt udstyret med navn fra barnsben af. Men samtidig vil hr. Jesper Langballe nu ind og g√łre sig til dommer over, hvilke navne der trods alt ikke lige kan overlades til familierne og til privatlivets fred at tage stilling til.

Det jo sådan set der, hvor kæden hopper lidt af. Vi synes ikke, det er Folketingets opgave at tage den opgave fra familierne; vi synes, det ligger rigtig fint, hvor det er, nemlig at forældrene tager stilling til, hvad barnet skal hedde. Det er vi ganske trygge ved, og skulle der være nogen, der bliver mobning på baggrund af deres navn, er det den, der mobber, der er problemet, ikke den, der bliver mobning.

Kl. 1543
Formanden:
Tak til hr. Morten √ėstergaard, der er ikke flere korte bem√¶rkninger. S√• er det fru Line Barfod som ordf√łrer.

Kl. 1543
(Ordf√łrer)
Line Barfod (EL):
Enhedslisten st√łtter lovforslaget, og vi er glade for det lillelillebitte skridt, der bliver taget for at forbedre vilk√•rene for transk√łnnede og transseksuelle. Enhedslisten fremsatte jo sidste √•r et beslutningsforslag om p√• flere punkter at forbedre vilk√•rene for transk√łnnede og transseksuelle, og vi er glade for, at det s√• f√łrer til det her lillebitte skridt, selv om vi ikke kan forst√•, at man ikke kan g√• skridtet videre og lade voksne, myndige mennesker selv bestemme, hvilket navn de √łnsker at b√¶re.

Vi kan simpelt hen ikke se, hvordan det skulle kunne genere nogen andre, eller hvordan det skulle kunne bringe samfundets sammenh√¶ngskraft i fare, hvis der er 50 eller 100 mennesker i Danmark, der v√¶lger at b√¶re et navn af andet k√łn. Landsforeningen for Transvestitter og transseksuelle har sendt et langt h√łringssvar med en lang r√¶kke bem√¶rkninger, som vi m√• kigge n√¶rmere p√• under udvalgsbehandlingen, og som vi h√•ber at der ogs√• fra regeringspartiernes side vil v√¶re noget im√łdekommenhed over for. Men derudover mener vi alts√• ogs√•, at vi skal diskutere, om vi ikke skal g√• skridtet videre og med det her lovforslag samtidig f√• √•bnet for, at voksne, myndige mennesker selv kan bestemme, hvilket fornavn de √łnsker at b√¶re.
I forhold til b√łrn synes vi, det er en fornuftig afvejning, der ligger i dag: at det i meget stort omfang er for√¶ldrenes ret at bestemme, hvilket navn barnet skal have, men at der er en begr√¶nsning, s√• de mest outrerede navne som colaautomat og lignende ikke er tilladte at tage, s√•dan som man har set eksempler p√• i andre lande. Det synes vi er fornuftigt nok.

Jeg m√• sige, at jeg er fuldst√¶ndig enig med tidligere ordf√łrere i, at mobning l√łser man alts√• bedst ved at s√¶tte ind over for mobning ved at l√¶re b√łrnene, hvordan man er sammen uden at mobbe hinanden. B√łrn vil desv√¶rre, hvis de er i gang med at mobbe hinanden, sagtens kunne mobbe ogs√• p√• almindelige fornavne; det er der masser af eksempler p√•. Det har intet at g√łre med, hvilket navn barnet er udstyret med, eller hvilken h√•rfarve eller andet det har. Hvis man er i en mobbesituation, s√• bliver der mobning, og derfor er det nogle helt andre tiltag, der skal til, end √¶ndringer af navneloven.

Kl. 1545
Formanden:
Tak til fru Line Barfod, der er ikke √łnske korte bem√¶rkninger.
Men så er der mulighed for, at justitsministeren, som jo i den funktion ikke har noget navn, efter forretningsordenens totale kompromis unavngiven får ordet.

Kl. 1545
Justitsministeren – Brian Mikkelsen
Tak, hr. formand. Jeg vil ogs√• takke ordf√łrerne for den, synes jeg, meget positive modtagelse af lovforslaget. Det er jo gl√¶deligt, at vi nu kan afslutte arbejdet med at modernisere og liberalisere navneloven.

Som det fremg√•r af bem√¶rkningerne til lovforslaget, mener regeringen, at den nuv√¶rende navnelov har v√¶ret en stor succes, og at den virker efter hensigten. Vores dr√łftelser med relevante myndigheder og organisationer st√łtter ogs√• indtrykket af, at loven fungerer i praksis. Det er derfor regeringens opfattelse, at der kun er behov for mindre justeringer af loven, som vi s√• l√¶gger op til.

Der har s√• v√¶ret lidt debat om muligheden for at v√¶lge fornavn. Nogle af ordf√łrerne har jo v√¶ret inde p√•, at det er forkert, at staten blander sig i, hvad voksne mennesker kan hedde til fornavn. For mig at se h√¶nger navnet jo sammen med en bestemt identitet, en bestemt historie, alts√• med, at man ikke bare er et tilf√¶ldigt menneske placeret et tilf√¶ldigt sted. S√• derfor betyder navnet noget.

Det er ogs√• vigtigt at understrege, at kravet om k√łnskorrekte navne er et centralt tr√¶k inden for dansk navneret, og det indeb√¶rer, m√• vi jo sige, en r√¶kke kommunikationsm√¶ssige fordele i den praktiske brug af navne. Det er ogs√• p√• den baggrund, at det ikke bare er politiske √•rsager, der g√łr, at regeringen er imod, at man bare s√•dan vilk√•rligt selv kan v√¶lge sit fornavn. Navnelovsudvalget anbefalede ogs√•, at man bevarede kravet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn. Og det er alts√• en anbefaling, som regeringen b√•de st√łtter af praktiske kommunikationsm√¶ssige √•rsager, men ogs√• af principielle kulturelle grunde: at der er en bestemt identitet ved det fornavn, vi f√•r.

Kl. 1548
Formanden:
Tak til ministeren. Der er ikke bedt om korte bemærkninger.
Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foresl√•r, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, og det er ikke tilf√¶ldet, s√• derfor er det vedtaget.

* * *
Folketingets journal med gengivelse af debatten.