NGO’ers fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s MenneskerettighedsrÃ¥d den 22. marts 2010.

Vist 498 gange.

Under FN’s MenneskerettighedsrÃ¥ds 16. session den 22. marts 2010 i Genève fremsatte NGO’erne en fælleserklæring underskrevet af 119 organisationer fra 60 forskellige lande om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder. Blandt underskriverne findes LGBT Danmark (anført i listen som LBL Denmark). Først bringes fælleserklæringen, sÃ¥ følger en pressemeddelse om erklæringen og sluttelig en liste over underskriverne af erklæringen.

NGO’ernes fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder

Fru. Næstformand. Jeg er glad for at tale om forhold om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder pÃ¥ vegne af 119 NGO’er (21 ECOSOC-akkrediterede) fra over 60 lande (se listen over underskrivere af fælleserklæringen længere nede pÃ¥ siden) og mere end 300 sympatisører fra 23 lande, der støttede fælleserklæringen under Asia Pacific Outgames konference i sidste uge.

Vi glæder os over erklæringen om vold og krænkelser af menneskerettighederne pÃ¥ grund af seksuel orientering og kønsidentitet, som blev fremsat af Colombia pÃ¥ vegne af en bred gruppering af 83 stater fra alle FN-regioner. Vi glæder os ogsÃ¥ over bemærkninger fra delegerede fra Nigeria pÃ¥ vegne af African Group, at “love, der kriminaliserer seksuel orientering skal ophæves”.

Vi roser den store kernegruppe af stater. som fremmer dette initiativ, og vi er især tilfredse med de senere års målelige tværregionale stigninger af støtte i disse. Det er svært at forestille sig, at nogen stat engageret i menneskerettighederne kan være uenige med princippet om, at staterne har et kollektivt ansvar for at afslutte menneskeretslige krænkelser af nogen, der er marginaliserede.

Talrige forskere og traktatforfattere har dokumenteret eller kommenteret krænkelser baseret på seksuel orientering og kønsidentitet, herunder anvendelse af dødsstraf, drab, tortur, strafferetlige sanktioner, politichikane, voldtægt, overfald og forsvindinger.[1]
Vi opfordrer alle forskere, traktatforfattere og andre interessenter til at fortsætte med at integrere disse vigtige spørgsmål på tværs af deres mandater.

Som FN’s generalsekretær Ban Ki-moon udtalte den 25. januar i Ã¥r:
” Jeg forstÃ¥r, at seksuel orientering og kønsidentitet rejser følsomme kulturelle spørgsmÃ¥l. Men kulturel praksis kan ikke begrunde en krænkelse af menneskerettighederne. [.] NÃ¥r mennesker forfølges pÃ¥ grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet skal vi tale om det. […] Menneskerettighederne er for alle overalt.”
Og som Højkommissæren sagde til Rådet i denne session:[2]
“Vi forsøger ikke at skabe nye eller særlige rettigheder. Vi forsøger blot at tage fat pÃ¥
udfordringer, der forhindrer millioner af mennesker i at nyde de samme menneskerettigheder som deres medmennesker, blot fordi de tilfældigvis er lesbisk, bøsser, biseksuelle eller transkønnede.”

Som afslutning, fru. Næstformand, vil vi gerne gentage, at Rådet kan ikke blot nægte at behandle og drøfte menneskerettighedskrænkelser mod enkeltpersoner, uden samtidig at krænke sit eget mandat som fastsat af Generalforsamlingen i resolution 60/251[a]. Vi ser frem til kommende dialoger i dette Råd med støtte fra de stater, som endnu ikke føler sig stand til at tiltræde erklæringen, men som deler det internationale samfunds bekymringen om disse systematiske krænkelser af menneskerettighederne.

Noter
  1. [Retur] International Human Rights References to Human rights Violations on the grounds of Sexual Orientation and Gender Identity. October 2006.
    Udgivet af International Commission of Jurists – ICJ.
  2. [Retur] FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, punkt 3, 16. samling af FN’s MenneskerettighedsrÃ¥d.

Pressemeddelelse om fælleserklæringen fremsat i Genève, den 22. marts 2011.

Med baggrund i en fantastisk udvikling af principperne i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fremsatte Colombia pÃ¥ FN’s MenneskerettighedsrÃ¥d – UNHRC – i Genève en fælleserklæring under den generelle debat, der opfordrede staterne til at stoppe vold, strafferetlige sanktioner og krænkelser af menneskerettighederne pÃ¥ grund af seksuel orientering og kønsidentitet og opfordrede MenneskerettighedsrÃ¥det til at behandle disse vigtige menneskerettighedsspørgsmÃ¥l. Erklæringen blev fremsat pÃ¥ vegne af en bred sammenslutning af 85 stater fra alle regioner i verden.

Erklæringen om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder har støtte fra den største gruppe af lande til dato. Erklæringen bygger på en lignende erklæring fremsat af Norge i Menneskerettighedsrådet i 2006 (på vegne af 54 stater), og en fælles erklæring afgivet af Argentina på generalforsamlingen i 2008 (på vegne af 66 stater). Det er meget synligt, at hver gang disse emner behandles, er der en målbar stigning i støtten fra staterne.

I den generelle debat, blev der fremsat et indlæg fra Nigeria pÃ¥ vegne af den afrikanske gruppe, der bekræftede det kritiske punkt, at “love, der kriminaliserer seksuel orientering bør fjernes”. Andre FN-medlemsstater og enheder, for eksempel, Den Russiske Føderation og Pavestolen talte ogsÃ¥ imod vold og diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering. Sydafrika understregede i en særskilt bemærkning, at seksuel orientering er ikke et nyt problem for landet og opfordrede til en mellemstatslig proces for at sikre en Ã¥ben dialog om problemerne.

Tidligere i denne, den 16. samling i MenneskerettighedsrÃ¥det, erklærede FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay[b], til RÃ¥det:
“Vi forsøger ikke at skabe nye eller særlige rettigheder. Vi forsøger blot at løse de udfordringer, der forhindrer millioner af mennesker i at nyde de samme menneskerettigheder, som deres medmennesker, bare fordi de tilfældigvis er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede”.
En stærk erklæring blev afleveret på vegne af 119 civile organisationer fra over 60 lande, som udtrykte glæde over fælleserklæringen. De civile organisationer opfordrede til fremtidig dialog i Rådet med de stater, som endnu ikke føler sig i stand til at tilslutte sig erklæring, men som deler bekymringen i det internationale samfund over disse systematiske krænkelser af menneskerettighederne. De gentog også, at Rådet ikke kan nægte at behandle og drøfte menneskerettighedskrænkelser mod enkeltpersoner.

En gruppe pÃ¥ 19 nationale menneskerettighedsinstitutioner, herunder fra Korea, Senegal og Sydafrika, har ogsÃ¥ afgivet en stærk erklæring om betydningen af at fordømme menneskerettighedskrænkelser baseret pÃ¥ seksuel orientering og kønsidentitet. Disse institutioner er vigtige for at modvirke krænkelser af menneskerettighederne – herunder undersøge klager, revidere love og politikker, lave nationale undersøgelser og offentlig uddannelse – for at forbedre beskyttelsen af og fremme rettighederne for LGBTI mennesker.

Fælleserklæringen støtter det, som FN-menneskerettighedsorganer gentagne gange har givet udtryk for: at ingen skal tÃ¥le krænkelser pÃ¥ grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Da FN’s Menneskerettighedskommissions skelsættende beslutning i 1994, der bekræfter, at seksuel orientering er beskyttelsesgrund mod diskrimination, har FN-eksperter gentagne gange grebet ind over for misbrug, der er mÃ¥lrettet LGBT-personer, herunder drab, tortur, voldtægt, vold, forsvindinger, og diskrimination i mange omrÃ¥der af livet. FN’s traktatfæstede organer har opfordret stater til at afskaffe forskelsbehandling i lovgivning og politik. Human Rights overvÃ¥ger statslige organisationer overholder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

* * *
Der tages forbehold for eventuelle oversættelsesfejl. Til brug ved dokumentation henvises til de originale engelsksprogede tekster. Tina Thranesen.

Underskriverne af fælleserkæringen

Navn Organisation Land ECOSOC
[c]
Allison Jernow International Commission of Jurists Schweiz Ja
Klaus Jetz Lesbian and Gay Federation in Germany LSVD Tyskland Ja
John Fisher Canadian HIV/AIDS Legal Network Canada Ja
Michael Ineichen International Service for Human Rights ISHR Schweiz Ja
Jessica Stern International Gay and Lesbian Human Rights Commission USA Ja
Maria Sjodin,
Executive Director
The Swedish Federation for Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Rights RFSL Sverige Ja
Bjorn Van Roozendaal COC Netherlands Holland Ja
Andi Cipta Asmawaty Solidaritas Perempuan (Women’s Solidarity for Human Right) Indonesien Ja
Paul LeGendre Human Rights First USA Ja
Evelyne Paradis ILGA-Europe (European Region of the International Lesbian and Gay Association) Belgien Ja
Fauzia Viqar Shirkat Gah – Women’s Resource Centre Pakistan Ja
Lucy Vidal Center for Women’s Global Leadership USA Ja
Christopher Sidoti Human Rights Council of Australia Australien Ja
Mariana Duarte Corporacion Humanas Chile Ja
Steffen Jensen LBL Denmark Danmark Ja
Asger Kjaerum International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT)
International paraplyorganisation med hjemsted i Danmark
Danmark Ja
Lydia Alpízar Durán Association for Women’s Rights in Development (AWID)International organisation med kontorer i Mexico, Canada og South Africa Mexico Canada og South Africa Ja
  International Women’s Rights Action Watch Asia Pacific (international NGO) Malaysia Ja
R. Iniyan Ilango Commonwealth Human Rights Initiative
Headquarteded in New Delhi, Offices in Accra and London
New Delhi, Accra og London Ja
Alexandra Kossin OMCT Schweiz Ja
Sepali Kottegoda Asia Pacific Women’s Watch Sri Lanka Ja
Philippe Dam Human Rights Watch New York, USA Ja
Kim Vance ARC International Canada Nej
Chesterfield Samba GALZ Zimbabwe Nej
Andrey Kuvshinov Rights Society Rusland Nej
Germán Humberto Rincón Perfetti Asociación Líderes en Acción Colombia Nej
Christian Rumu Mouvement pour les Libertés Individuelles MOLI Burundi Nej
Bin Xu Common Language Kina Nej
Florin Buhuceanu Euroregional Center for Public Initiatives Rumænien Nej
Linda RM Baumann OutRight Namibia (ORN) Namibia Nej
Alvaro Queiruga Colectivo Ovejas Negras Uruguay Nej
Patricia Curzi International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association ILGA Belgien Nej
Stefano Bucaioni Arcigay (Italian Lesbian and Gay Association) Italien Nej
Douglas Sanders Gays Without Borders Thailand Nej
Corey Irlam Australian Coalition for Equality Australien Nej
Wim Antonio Monasso LL.M FILAD Holland Nej
Maurice Tomlinson AIDS Free World Jamaica Nej
Irina Nita ACCEPT Association Rumænien Nej
Carolien van de Lagemaat Transgender Netwerk Nederland Holland Nej
Joel Bedos IDAHO Committee International Nej
Belissa Andía Pérez Instituto Runa de Desarrollo y Estudios sobre Género Peru Nej
Patricia Ackerman The Fellowship of Reconciliation USA Nej
Francis New Lozano Colectivo Claveles Rojos Peru Nej
Yahia Zaidi Abu Nawas Algeria Algeriet Nej
Kenita Placide og Adaryl Williams United and Strong Inc. Algeriet,
Saint Lucia
Nej
Yahia Zaidi og
Samir Bargachi
Cariflags Caribien Nej
Yahia Zaidi og
Samir Bargachi
Khomsa (Maghreb Network for freedoms and difference Maghreb-landene
(Algeriet,
Tunesien,
Marokko,
Libyen og
Mauretanien)
Nej
Samir Bargachi Kifkif LGBT Group Marokko Nej
Monica Tabengwa Lesbians, Gays & Bisexuals of Botswana [LEGABIBO] Botswana Nej
William Villacampa ProGay Philippines Kirgisistan Nej
Ruth Baldacchino Malta Gay Rights Movement Malta Nej
Kasha.N. Jacqueline Freedom and Roam Uganda Uganda Nej
  Sexual minorities Uganda Uganda Nej
  Icebreakers Uganda Uganda Nej
  Queer youth Uganda Uganda Nej
  Spectrum Initiative Uganda Nej
  Wonetha Uganda Uganda Nej
  Horizon Community association Rwanda Uganda Nej
  Rainbow Health Foundation Uganda Uganda Nej
  Youth on the Rock Uganda Uganda Nej
  Civil society Coalition on Constitional law and human rights Uganda Uganda Nej
  Kyrgyz Indigo Kirgisistan Nej
Dorota Trypens Federation for Women and Family Planning Polen Nej
Mariam Armisen The Queer African Youth Networking Center ( QAYN) Burkina Faso,
Nigeria og USA
Nej
Theodor Rathgeber Forum Human Tyskland Nej
Hassan Shire East and Horn of Africa Human Rights Defenders Project Uganda Nej
Deborah Lambillotte Casa Rosa vzw Belgien Nej
Sass Rogando Sasot Society of Transsexual Women of the Philippines (STRAP) Filippinerne Nej
Madhu Mehra Partners for Law in Development Indien Nej
Kiromiddin Gulov Equal Opportunities Tadsjikistan Nej
Rev Rowland Jide Macaulay House Of Rainbow Fellowship Nigeria Nej
  Justice for Gay Africa Society Storbrittanien Nej
  Queer African Youth Network USA Nej
Nigel Warner Pan Africa International Lesbian, Gay,Bisexual, Trans and Intersex Association ALEGRI Storbrittanien Nej
BÃ¥rd Nylund Landsforeningen for lesbiske, homofile, bifile og tanspersoner/The Norwegian organisation for lesbian, gay, bisexual and transgender rights Norge Nej
Dawn Cavanagh Coalition of African Lesbians Pan Afrika Nej
Jenna Capeci American Jewish World Service USA Nej
Hina Noureen Baidarie Pakistan Nej
Fabrizio Ungaro Ireos, Centro Servizi Autogestito Comunità Queer Firenze Italien Nej
Igor Kochetkov Russian LGBT Network Russiske Føderation Nej
Helmut Graupner Rechtskomitee LAMBDA (RKL) Østrig Nej
Helmut Graupner European Commission on Sexual Orientation Law (ECSOL) Østrig Nej
Liz Frank Women’s Leadership Centre Namibia Nej
AlexandraElena Ciucu Accept Association Rumænien Nej
G. Thomas Hoemig Englishspeaking Gay Group (EGG) Belgien Nej
Paata Sabelashvili Inclusive Foundation Georgien Nej
Paulo Corte-Real ILGA-Portugal Portugal Nej
Henry Pacheco The Council for Global Equality USA Nej
Reimo Mets NGO SEKY Estland Nej
Kirill Sabir “FtM Phoenix” Group Russiske Føderation Nej
Miguel Angel Sanchez Rodriguez Fundación Triangulo Spanien Nej
Evgeny Pisemskiy Orlovskaya Regional Nonprofit Organization Against AIDS "Phoenix PLUS" Russiske Føderation Nej
AnneMarie Thus Dutch foundation for LGBT families "Meer dan gewenst" Nederlandene Nej
Jelena Ajdarevi For the Leading Youth Serbien Nej
  GATE – Global Action for Trans* Equality USA/Argentina Nej
Bruce Amoroto Philippine Forum on Sports, Culture, Sexuality and Human Rights (TEAM PILIPINAS) Filippinerne Nej
Tolekan Ismailova Human Rights Centre "Citizens against corruption" (CAC) Kirgisistan Nej
Rosanna Flamer-Caldera EQUAL GROUND Sri Lanka Nej
Paisarn Likhitpreechakul Sexual Diversity Network Thailand Nej
  Tais Plus Kirgisistan Nej
Shivananda Khan Naz Foundation International Storbrittanien Nej
Sunita Kujur CREA Indien Nej
Dédé Oetomo GAYa NUSANTARA Indonesien Nej
Ira Briones Lesbian Activism Project, Inc. (LeAP, Inc) Filippinerne Nej
Justina Puzinaite Tolerant Youth Association (Tolerantisko jaunimo asociacija) Litauen Nej
Vladimir Simonko Lithuanian Gay League Litauen Nej
Khalisa Shahverdiyeva "Gender Group" Public Union Aserbajdsjan Nej
  LGBT NGO Vertae Usbekistan Nej
Jayanthi KuruUtumpala Women’s Support Group Sri Lanka Nej
Kumudini Samuel Women and Media Collective Sri Lanka Nej
Aigul Alymkulova Women Support Center Kirgisistan Nej
Aija Salo Seta (LGBT Equality in Finland) Finland Nej
Anne Lim GALANG Filippinerne Nej
  Public Fund Voice of Freedom Kirgisistan Nej
Thakane Letuka Matrix Support Gorup Lesotho Nej
Edna Aquino Violence is Not our Culture International Nej
Aisha Shaheed Women Living Under Muslim Laws International  

* * *
Noter ved Tina Thranesen.
  1. [Retur] FN’s MenneskerettighedsrÃ¥d blev oprettet ved Generalforsamlingens resolution 60/251 af 15. marts 2006. MenneskerettighedsrÃ¥det, som er hjemmehørende i Geneve, er et organ direkte underlagt FN’s generalforsamling og afløser den tidligere Menneskerettighedskommission. Med etablering af MenneskerettighedsrÃ¥det har menneskerettighederne fÃ¥et en højere formel status i FN-systemet.
    Menneskerettighedsrådet omtales i FN-sammenhænge ofte som Rådet.
    Menneskerettighedsrådet skal bl.a. fremme den universelle respekt for beskyttelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende friheder for alle, og det skal adressere situationer med krænkelser af menneskerettighederne, herunder grove og systematiske krænkelser, og lave anbefalinger desangående.
    Menneskerettighedsrådet skal også komme med anbefalinger til Generalforsamlingen med henblik på videreudvikling af folkeretten på menneskerettighedsområdet, og det skal fremme den fulde gennemførelse af staternes menneskerettighedsforpligtelser.
    Artikel om menneskerettighedsrådet på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.
    Resolution 60/251.
  2. [Retur] Navi Pillay, hvis rigtige navn er Navanethem Pillay er fra Sydafrika. Hun blev født den 23. september 1941. Hun er uddannet som advokat og var dommer ved Sydafrikas Højesteret, da FN’s generalsekretær Ban Ki-moon den 28. juli 2008 udnævnte hende til højkommissær for menneskerettigheder.
    Biografi for Navanethem Pillay pÃ¥ FN’s hjemmeside.
  3. [Retur] United Nations Economic and Social Council – ECOSOC – er FN’s Økonomiske og Sociale RÃ¥d.
    Det Økonomiske og Sociale Råd er oprettet som hovedorgan for at koordinere det økonomiske, sociale og tilhørende arbejde og fungerer som det centrale forum for drøftelse af internationale økonomiske og sociale spørgsmål, og for at formulere politiske henstillinger til medlemsstaterne og FN-systemet.

Fælleserklæringen i pdf-format.