Nyd din transvestisme. Tina Thranesen den 2. august 2001.

Vist 389 gange.
Af Tina Thranesen den 2. august 2001.
Mennesker er forskellige. Forskellige af k√łn og inden for hvert enkelt k√łn forskellige af udseende, holdninger og v√¶rem√•de og p√• mange andre m√•der.
Som transvestit udg√łr vi en lille minoritet. Men p√• trods af det er der alligevel store forskelle os imellem.

Lad mig tage udgangspunkt i mig selv uden at gå i detaljer.
Tina Thranesen er det navn, som jeg for tid tilbage selv valgte. Der er relativt f√•, som har m√łdt Tina. Hun lever meget i det skjulte og g√łr, hvad hun kan, for at det skal vedblive at v√¶re s√•dan.
Der er ikke nogen på min arbejdsplads, blandt mine venner og bekendte, mine naboer og end ikke blandt min familie, som kender hendes eksistens. Skulle nogen af dem have set hendes hjemmeside, så ved de i hvert fald ikke, at hun er mig.
Og s√•dan √łnsker jeg, at det skal forblive.

Men hvorfor nu det?
Det g√łr jeg, da jeg er usikker p√• omgivelsernes reaktioner, hvis det blev alment kendt, at jeg er transvestit.
Nogle vil måske sige, at jeg roligt kan springe ud som transvestit, at samfundet er så tolerant, at der ikke vil ske noget ved det.
Muligvis er det rigtigt. Men kan jeg nu være sikker på det?.
N√•r Tina beslutter sig for at m√łde nye mennesker, er det altid efter en moden overvejelse. Indtil nu har det ikke f√łrt problemer med sig, da de mennesker hun har m√łdt alle har opfyldt den diskretion, som har v√¶ret altafg√łrende for Tina, inden hun sagde ja.
Jeg må erkende, at jeg snyder mig selv for nogle oplevelser, og det er jeg ked af. Men, hvad vil reaktionen blive, hvis jeg sprang ud som Tina? For reaktioner vil der komme. Er jeg villig til at tage mod de reaktioner?
Det ville jeg måske, hvis min tilværelse havde været anderledes. Men stadig væk, så er der også hensynet til min familie. Bliver det kendt, at jeg er transvestit, så vil det ikke kun være mig, som mærker reaktionerne. Min familie vil også mærke dem.
Derfor lever Tina meget i det skjulte.

B√•de som Tina og som mig selv har jeg det godt. Jeg kunne godt √łnske mig, at jeg som Tina turde komme mere ud blandt andre mennesker og f√¶rdes offentligt p√• gaden m.m. Men s√•dan skal det ikke v√¶re.
Vi tvinges alle til at træffe nogle valg. De valg træffer vi ud fra de forudsætninger, som er til stede. Om det trufne valg så er rigtigt eller ej er en anden sag.
Jeg har det godt med min transvestisme. F√łler ikke skyld. F√łler mig som et helt menneske. Har ikke noget stort √łnske om at √¶ndre noget ved mig selv.
Tina og jeg er i fin harmoni med hinanden; og jeg med mig selv.

Transvestitter er forskellige.
Nogle har tydeligvis problemer med deres transvestisme.
Hvad er det da, der er så svært?
En transvestit er jo yderst kort beskrevet en person, der kan lide at if√łre sig det andet k√łns kl√¶dedragt.
Men for de fleste af os er det jo ikke nok.
Er vi s√• alle sammen mere eller mindre transseksuelle? √ėnsker vi at v√¶re kvinder og ikke blot at if√łre os kvindet√łjet?

Nu kan transvestisme jo udleves p√• mange niveauer. Nogle har tilstr√¶kkeligt i at if√łre sig is√¶r kvindeundert√łj og nylonstr√łmper. Men mon ikke, at de s√• er mere fetishister end transvestitter?
De fleste af os g√łr, hvad vi kan for at komme til at ligne kvinder mest muligt.
Her spiller brysterne og håret en vigtig rolle.
Var det kun lysten til at if√łre sig kvindet√łjet, s√• beh√łvede vi jo ikke at bruge kunstige bryster eller paryk.
Altså er der noget mere i det for os.
Nogle vil gerne kl√¶de sig, s√• de ligner den “√¶gte vare” mest muligt; ja helst s√• godt, at de ikke vil blive bem√¶rket i gadebilledet eller p√• restaurationen.
Andre kan lide at kl√¶de sig mere i√łjefaldende. Nogle gange s√• det tangerer eller ligefrem er fetichpr√¶get i lak, l√¶der og andet.
Men fælles for næsten os alle er, at også kroppen skal være kvindelig. Derfor bruger vi kunstige bryster, paryk og måske også korset.
Vi ændrer altså på vores krops udseende.

De fleste transvestitter er heteroseksuelle. Nogle homoseksuelle og nogle er biseksuelle. Ikke alle, men nok mange transvestitter har nok puslet med tanken om, hvordan det vil være at blive feteret af en mand, og måske også, hvordan det vil være at være seksuelt sammen med en mand.
Om disse dr√łmme eller fantasier bliver levet ud i livet eller ej, er forskelligt. Nogle g√łr det. Nogle f√•r positive oplevelser ud af det. Andre det modsatte.
Og s√• er det vel de fleste, som n√łjes med dr√łmmene og fantasierne. Men nogle gange er det ogs√• bedst, at dr√łmme forbliver dr√łmme, og fantasier vedbliver at v√¶re fantasier.
Det er ikke altid, at virkeligheden st√•r m√•l med dr√łmmen eller fantasien.

For nogle er det ikke nok at kl√¶de sig i kvindet√łjet og at bruge proteser og paryk.
De begynder med k√łnshormoner for at √¶ndre fysisk p√• deres krop, s√• den bliver mere kvindelig.
Og endnu f√¶rre tager skridtet fuldt ud og f√•r foretaget en k√łnsskifteoperation, eller som det ogs√• er blevet betegnet et k√łnsmodificerende plastikkirurgisk indgreb.

Men hvor er grænsen for at være det ene og det andet?
Det er vel, når alt kommer til alt, uden betydning.
Det, som er det væsentligste, er at leve med sin transvestisme og sin lyst på den måde, som den enkelte har det bedst med.
Om det er skjult, om det er med kunstige bryster og paryk, om det er i fuld offentlighed, om det er med indtagelse af k√łnshormoner, eller om det er med kirurgisk indgreb, er ikke afg√łrende.
Det afg√łrende er, at den enkelte kan leve i harmoni med sig selv.

Hvorfor er vi så transvestitter?
Hvad har gjort, at vi har denne lyst eller måske nærmere denne trang, og at vi noget forskelligt udlever den?
Jeg ved det ikke. Som ung tænkte jeg en del over det, men fandt ikke noget svar. Siden hen opgav jeg at spekulere over det, for jeg fandt ikke noget svar. Og jeg tror ikke, at der eksisterer noget endegyldigt svar.
Vi kan alle fortælle om, hvordan vi har udviklet os som transvestitter. Men ingen har endnu fortalt mig, hvorfor de har udviklet sig, som de nu har.
Men det har jo heller ikke nogen betydning!

Lev med din transvestisme og få den til at passe ind i din tilværelse på den måde, som du nu har både lyst og mulighed for.

En anden ting er omgivelsernes tolerance over for transvestitter. Den lader en del tilbage at √łnske. Det vil v√¶re dejligt, om vi som noget ganske naturligt kunne k√¶de os og f√¶rdes, som vi √łnsker.
Men vi nok se i √łjnene, at det tager nogle √•r endnu at n√• s√• vidt.

Kort vil jeg udtrykke det således:
Lad os leve med vores transvestisme eller transseksualisme – og g√łr det ikke sv√¶rere, end det beh√łver at v√¶re. Lad v√¶re med at spekulere dig d√•rlig over noget, du ikke kan finde svar p√•.
Og v√¶sentligst. Lad v√¶re med at f√łle skyld.

Vi har jo ikke gjort noget forkert. Vi har blot en lyst, en trang, som vi alle burde kunne have det dejligt med. Nyd din transvestisme.