Louise Hansen. Om at n√• den k√łnsmodne alder! 22. maj 2009.

Vist 256 gange.
Af Louise Hansen den 22. maj 2009.
Hvorn√•r er man egentlig k√łnsmoden? Er det n√•r man endelig fremst√•r som et modent og ansvarsbevidst menneske?
Er det rent basalt, n√•r man er i stand til at avle? Eller er det reelt, n√•r man endelig t√łr st√• ved og erkende sit egentlige k√łn?

Mennesker er generelt nogle flygtige og overfladiske dyr, for hvem de dybere sanser og meninger er et ubekendt begreb. Hvis du har 2 hyacinter, s√• s√¶lg den ene og brug indt√¶gten derfra som f√łde for dit legeme; men gem den anden som f√łde for din sj√¶l. En s√¶tning hvis sandhed og dybere mening desv√¶rre g√•r hen over hovedet p√• de fleste.
Devisen er: Har du 2 hyacinter – s√¶lg dem begge og s√łrg s√• for at pengene kan yngle!

Hvad er så dette mærkelige med legeme og sjæl? Noget som vi har svært ved at forholde os til. Det er egentligt sært.
N√•r det drejer sig om √¶g, s√• er de fleste mennesker ret afklarede i deres synspunkter. Det kan v√¶re lille eller stort – hvidt, brunt eller i andre farver. Det eneste, som interesserer os, er indholdet. Vi er da ligeglade med √¶ggets skal. Det er det indeni, som t√¶ller. Farver, form hvad g√łr det. Det vigtigste er at f√• denne skal til at krakelere, s√• vi kan se √¶ggets egentlige substans. Interesserer vi os for om indholdets k√łn? Nej; men substansen er vigtig.
Med et s√• enkelt og klart syn p√• √¶g da er det ejendommeligt, at de samme folk, n√•r det drejer sig om andre mennesker, pludselig till√¶gger skallen s√• megen v√¶rdi. Nu er det lige pludselig vigtig om farven er hvid, brun, sort eller gul. St√łrrelsen betyder ogs√• noget. Og det er endelig om ikke at bryde skallen for virkelig at komme ind bag facaden. Substansen har med et trylleslag mistet sin vitale betydning.

Midt i denne vurderingsmodel st√•r den transseksuelle. Man h√łrer ikke til i nogen af grupperne. Substansen har man tilf√¶lles med den ene gruppe og skallen har man tilf√¶lles med den anden. Der st√•r man s√• og skriger ud: “V√¶r dog fornuftig, det er indholdet der er det vigtigste. Skallen betyder ingenting. Jeg er en pige!” Er folk lydh√łre? Mange er; men de fleste bliver pludselig bange over at blive konfronteret med indholdet kr√¶nget ud over skallen. Nu bliver skallen deres holdepunkt. Det er som om, at denne facade skal v√¶re bestemmende for det hele. Vel er det praktisk. Lige fra f√łdslen bliver vi registreret p√• grundlag af vores ydre. Vi bliver k√łnsbestemt, m√•lt og vejet. Senere i livet betyder √łjen- og h√•rfarve ogs√• noget. Alt er bygget op omkring en skal, som egentlig betyder forsvindende lidt.

Der er talt og skrevet meget omkring hele den problematik, der er i dette at v√¶re transseksuel; men desv√¶rre har medierne f√•et de fleste transseksuelle med p√• vognen omkring sexet undert√łj, make-up samt dette at v√¶re p√• jagt efter en mand. Det er i bund og grund ikke kun det, som det drejer sig om. Det er vel naturligt, at det f√łlger med, n√•r man nu engang er en pige. Nej det, som er mareridtet, er dagligdagen med alle dens forhindringer og fortielser. Det drejer sig om dengang, man som 13-√•rig ikke kunne forst√•, at ens bryster ikke blev s√• store som de andre pigers. Dette med at sidde foran spejlet i timevis og ind√łve ens fars bev√¶gelser, s√• man kunne bev√¶ge h√¶nderne og kroppen som en rigtig mand. Det at man altid sidder ned p√• toilettet, man vil simpelthen ikke r√łre ved dette fremmedlegeme, som ikke tilh√łrer en. De gange hvor man har sn√łret den s√• kraftigt ind, s√• blodmanglen kunne f√łre til en koldbrand med en deraf f√łlgende fjernelse; men hvor man i sidste √łjeblik sk√¶rer b√•ndene over, fordi man ved, at det hele skal bruges til at danne ordentlige kvindelige k√łnsorganer. Alle de gange, hvor man har brugt formuer p√• t√łj og make-up, for derefter at smide det v√¶k, da det jo ikke var normalt, at en dreng havde s√•dan noget. Dagen efter var man igen p√• indk√łb. De mange gange man sneg sig ud i ly af m√łrket, for i det mindste et par timer at kunne g√• kl√¶dt som sig selv.
For ikke at tale om alle de frustrationer i skolen – alle sygesedlerne fordi man ikke vil have gymnastik, da det var en umulighed at vise sig n√łgen i badet foran drengene. P√• sygehusene m√•tte man hviske det til sygeplejersken for at f√• stillet en sk√¶rm op, n√•r man vaskede sig eller skulle kl√¶de om. Man l√• jo sammen med drenge eller m√¶nd p√• en flersengsstue. Sidst men ikke mindst da jeg som ganske ung blev sendt ind p√• den lukkede psykiatriske afdeling sammen med st√¶rkt psykotiske mennesker, blot fordi man var en pige – fordi man havde f√•et en forkert skal.
Det er alt dette, som det egentligt handler om. Det er det, som er s√• sv√¶rt at forklare; men som, sammen med folks ford√łmmelse og nedladenhed, er med til at g√łre den transseksuelles liv til et helvede.

Endelig bliver man k√łnsmoden. Endelig beslutter man sig for at leve et liv som den kvinde man er. Skallen spr√¶nges og hele den indest√¶ngte substans: Sj√¶l, meninger, blomme og hvide flyder over i en sand rus p√• vej hen for at krybe i en skal som passer til indholdet – p√• vej til at blive et helt menneske. Her kommer mit eget paradoks s√• frem i lys lue. P√• det tidspunkt da man er p√• vej til at blive frigjort fra et handicap s√• kryber man direkte over i et andet. Det viser sig nemlig at min nye skal har plads i en k√łrestol. Er det ikke p√• en m√•de absurd, at dette lige skulle ske?
T√¶nker jeg n√¶rmere efter, s√• er det m√•ske alligevel ikke s√• galt. Jeg er trods alt g√•et fra at v√¶re sv√¶rt handicappet til kun at v√¶re en smule gangbesv√¶ret. Dette at v√¶re l√•st inde i en forkert skal – at skulle l√¶gge sit liv tilrette efter folks meninger om ens k√łn – v√¶re fastl√•st og bundet i et hylster af sn√¶rende b√•nd, som forhindrede en i rigtig at leve. Det er et handicap som n√¶sten er uovervindelig. Sammenligner man det med at sidde med ben, der ikke vil, som jeg vil, i en k√łrestol. S√• kan jeg sige, at nu er det da kun benene, som ikke kan styres. Resten af min krop er p√• vej til at f√• sin frihed – p√• vej til at leve, som den person, jeg virkelig er. Om jeg vil bytte? Ikke p√• vilk√•r – at v√¶re en pige i k√łrestol med genstridige ben er vand ved siden af dette at v√¶re fysisk mobil; men lammet i sj√¶len.

Den ber√łringsangst og viljen/evnen til rigtig at kunne s√¶tte sig ind i vores situation gennemsyrer vores samfund. Selv blandt de mennesker, der burde g√• forrest og gennembryde barrierer, er der sn√¶versyn og vaklende holdninger. Hvorfor skal politikerne bestemme, hvad jeg er? De forholder sig entydigt til skallen uden at se p√• det hele menneske. Det burde v√¶re en menneskeret at b√¶re et navn, der svarer til det k√łn, man er mellem √łrerne. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at juridisk k√łnsskifte burde v√¶re en formssag. Hvad tror man egentlig? At horder af mennesker vil √¶ndre navne og k√łn? Tro mig – det vil kun dreje sig om et lille antal personer.
Jeg er kvinde og har altid v√¶ret pige. jeg f√łler ikke, at jeg er en pige, jeg vil ikke gerne v√¶re en pige, jeg ER en pige. Det er ikke noget valg, det er bare s√•dan. Jeg aner ikke, hvad det vil sige at v√¶re en mand. Jeg har aldrig v√¶ret det. At jeg s√• i √łvrigt er glad for, at jeg en pige er en anden sag.
I Danmark tror vi, at vi er fremme i f√łrerfeltet; men vi halter bagefter mange andre vestlige lande. Ja, men vi har da Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet? Ja! Der har vi virkelig fat i noget. Problemet er bare, at de der heller ikke rigtig har forst√•et, hvad de har med at g√łre. Da jeg selv fors√łgte i starten af halvfjerdserne sagde l√¶gen rent ud sagt til mig: “At jeg skulle v√¶re glad for at v√¶re f√łdt i en mandekrop, for det var langt bedre at v√¶ren en mand end en kvinde!!!” Nu tror man m√•ske, at vi er n√•et videre. Vi skriver trods alt 2009? Nej desv√¶rre. jeg har h√łrt, at en transseksuel kvinde blev bedt om at tage t√łjet af foran et spejl. L√¶gen sagde s√•: “Se! Du ser ud som en mand, ergo er du en mand!!!!” Man tror, at det er l√łgn. Er man virkelig ikke kommet videre end p√• Ludvig Holbergs tid? Jeg mener, at det er
i skuespillet Erasmus Montanus, at han siger de ber√łmte ord: “En sten kan ikke flyve, lillemor kan ikke flyve, ergo er lillemor en sten.”
Politikerne er af samme mening. En mand har en penis, du har en penis, ergo er du en mand. Og til transseksuelle mænd.: Kvinder har en skede, du har en skede, ergo er du en kvinde. Når man tænker på, hvor kompleks livet er, så er det utroligt at politikerne samt sexologerne kan simplificere en så facetteret udfordring?
N√•r man t√¶nker p√•, hvor meget mennesker i praktisk talt alle andre situationer accepteret et andet menneskes holdninger til / tanker om farver, smag, velf√¶rd, stil, social retf√¶rdighed, politik og milj√ł. Ja, jeg kunne blive ved. S√• er det da utroligt, at man ikke accepterer, n√•r et andet menneske fort√¶ller dig: “Jeg er en kvinde eller jeg er en mand”, uden at skele til hvad man ser. For at bruge det eneste udtryk, som politikerne p√• Christiansborg kender. “Det er fuldst√¶ndigt uacceptabelt.”

Nu har I mig s√•, oven i k√łbet i SF. Ikke alene er hun medlem; men hun markerer sig ogs√• kraftigt. Hun vil noget i foreningen – vil have tillidsposter og vi oven i k√łbet i gerne v√¶re freelance journalist p√• vores blad. Ja, men det kan hun da ikke! Selvf√łlgelig er vi, i netop vores parti, meget tolerante – vi ford√łmmer ingen – alle er ligev√¶rdige – men alligevel. Er alle vores medlemmer parate til det? Det kunne jo ende med, at hun vil i folketinget og v√¶re ligestillingsminister eller m√•ske minister for minoritetsgrupperne i Danmark?
Jeg ved det godt; men jeg er nu den kvinde, som jeg er og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på. Væk med etiketterne Рglem alt om gruppeplaceringer og skallen.
Min store dr√łm er, at menneske fremover mere vil v√¶re i stand til at betragte medmennesker, som de betragter √¶g. Pyt med skallen – farver betyder intet. Det, der er vigtigt, er indholdet. Hvad der betyder noget for mig er om det er h√•rd- eller bl√łdkogt – spejlet eller vendt. Alt andet er ligegyldigt. S√•dan ser jeg p√• jer. Lykkedes det mig med denne artikel at f√• jeres skal til at krakelere bare en lille smule, h√•ber jeg p√• at f√• et lille glimt af indholdet. Skulle jeg v√¶re s√• heldig at skimte jeres sj√¶l. M√• jeg da v√¶re i den lykkelige situation at kunne sige: “Jeg ser dig, og du holder en hyacint i favnen!”

Louise Hansen.