Perversiteter Pornografi og Forargelse

Vist 164 gange.

Perversiteter Pornografi og Forargelse
Perversiteter Pornografi og Forargelse

Titel Perversiteter Pornografi
og Forargelse
Forfatter Poul M. Færgeman
Sprog Dansk
Forlag Hans Reitzels Forlag A/S
Udgivet 1965
Antal sider 158

Bogens bagside
I den st√•ende debat om de sexuelle afvigelser og om pornografien f√łres diskussionen alt for ofte p√• et l√łst grundlag og en ufuldst√¶ndig viden. Og det kan derfor kun hilses med gl√¶de, n√•r fagfolk som l√¶ger og psykologer vil dele ud af deres viden om disse emner.

I en let tilgængelig og causerende form giver den kendte psykiater og psykoanalytiker overlæge, dr. med. Poul M. Færgeman en beskrivelse af både de kendte og de mindre kendte Рmen af den grund ikke mindre hyppige eller betydningsfulde Рperversiteter og belyser dem ved hjælp af sygehistorier og kulturhistorisk materiale.

Denne gennemgang f√łrer naturligt over i en behandling af nogle af den specielt pornografiske litteraturs h√łjdepunkter med hovedv√¶gten lagt p√• en analyse af de perverse temaer.
Da perversiteter, pornografi og forargelse altid har h√łrt n√łje sammen i kulturdebatten, er det kun rimeligt, at bogen afsluttes med et kapitel om forargelsen, dens baggrund og struktur.

Bogen er ikke udelukkende en replik i dagens diskussion om disse emner, men del vil utvivlsomt vække en ny og mere central debat omkring de sexuelle afvigelser og pornografien.

Indhold
Forord
1. Almindelige bemærkninger om perversiteter
    Definition af perversitet
    Perversiteterne er biologiske abnormiteter
    De harml√łse og de skadevoldende perversiteter
    Sexualitet og aggressivitet
    Teorier om perversiteternes natur
      Degenerationsteorien
      Perversiteterne opfattet som normalbiologiske varianter
      Den psykoanalytiske teori om perversiteterne
2. Sado-masochisme
3. Fetichisme, transvestitisme og transsexualisme
    Fetichisme
    Transvestitisme
    Transsexualisme
4. Menstruations- og graviditetsfantasier hos mænd
    Menstruationsfantasier
    Graviditetsfantasier
5. Nekrofili og vampyrisme
    Den romantiske nekrofili
    Den perverse nekrofili
    Vampyrisme
6. Saliramani
7. Andre perversiteter
    Homosexualitet
    Perversiteter hos hermafroditter
    Voyeurisme og ekshibitionisme
    P√¶dofili og gerontofili
    Incest
    Kleptomani
    Pyromani
    Pornolali
8. Pornografi
9. Forargelsens psykologi
Fortegnelse over psykiatriskpsykologisk litteratur
Navneregister
Emneregister
Ordliste

Forordets indledning
Denne bog er ikke t√¶nkt som en systematisk l√¶rebog i de sexuelle afvigelser; ej heller giver den en systematisk fremstilling af pornografien som et litter√¶rt og kulturhistorisk f√¶nomen. Den er snarere et fors√łg p√• at give l√¶seren en indsigt i de mindre kendte – men af den grund ikke n√łdvendigvis mindre hyppige eller mindre betydningsfulde – perversiteter og at belyse disse ved hj√¶lp af kliniske eksempler og kulturhistorisk materiale. Derfor er for eksempel nekrofili og saliromani behandlet forholdsvis grundigt, medens for eksempel homosexualitet, om hvilken der foreligger en betydelig litteratur, kun f√•r en kort omtale. Kapitlet om pornografi giver en causerende fremstilling af nogle h√łjdepunkter i denne specielle litter√¶re genre med hovedv√¶gten lagt p√• fremstillingen af perverse temaer.
[…]

* * *

Ved fetichisme forst√•s sexuel interesse som mere eller mindre eksklusivt retter sig imod ikke-genitale dele af en sexualpartner (for eksempel h√•ret) eller d√łde genstande (for eksempel undert√łj eller sko) som tilh√łrer partneren. Fetichister er oftest m√¶nd.
Transvestitisme er betegnelsen for en sexuel afvigelse som best√•r i en udtalt tran.g til at kl√¶de sig i det andet k√łns t√łj.
Ved transsexualisme forst√•s √łnsket om at blive omdannet til en person af det andet k√łn.
Begrundelsen. for at behandle disse tre afvigelser under √©t er at angsten for kastration spiller en afg√ł√¶nde rolle for deres opst√•en. Formodentlig er disse tre perversiteter mere fremmedartede, men mindre frast√łdende, for det ¬Ľnormale¬ę menneske end for eksempel homosexualitet og sado-masochisme. For at g√łre l√¶seren i nogen grad fortrolig med dem skal der i det f√łlgende anf√łres nogle eksempler.

Den arnerikanske analytiker Phyllis Greenacre (1953) har givet en detailleret beskrivelse af et tilf√¶lde. Det drejede sig om en l√¶ge midt i trediverne som s√łgte psykoanalytisk behandling p√• grund af forskellige neurotiske symptomer, men ikke p√• grund af sin fetichisme som han ikke regnede for at v√¶re et alvorligt symptom. Hans perversitet bestod i en fork√¶rlighed for silkeundlert√łj og korsetter. Tanken om disse bekl√¶dningsgenstande var sexuelt ophidsende og han masturberede med s√¶dudt√łmmelse i dameundert√łj. Fem omst√¶ndigheder var i s√¶rlig grad ansvarlige for hans intense kastrationsangst. Ved hans f√łdsel p√•drog hans mor sig alvorlige l√¶sioner af genitalia og fortalte ham senere herom. Han led i sin tidlige barndom af bylder overalt p√• kroppen og disse m√•tte adskillige gange √•bnes med en kniv. Faderen var l√¶ge og patienten overv√¶rede ofte uforvarende som barn mindre kirurgiske indgreb p√• og unders√łgelser af patienter. Da han var seks √•r gammel fik moderen sin livmoder fjernet. Da han n√•ede puberteten m√•tte han have sin blindtarm opereret bort. Alle disse omst√¶ndigheder bekr√¶ftede for patienten den angstfyldte forestilling om at mennesker kan blive udsat for at blive leml√¶stet p√• forskellig m√•de, specielt at kvinder kan f√• afsk√•ret den penis som drengen tror at hun oprindelig har v√¶ret udstyret med. Fetichen betyder en vis beskyttelse mod denne angst fordi den ubevidst opfattes som en symbolsk penis. Den her omtalte patient var impotent med en n√łgen kvinde, men nogenlunde potent n√•r kvinden beholdt hofteholderen eller korsettet p√•.

For den der ikke er analyseret og ikke har analyseret andre kan det synes fantastisk at tyde fetichismen som en beskyttelse mod kastrationsangst. Hertil er svaret at det ikke er tydningen, men de ubevidste fakta som er fantastiske. Psykoanalysen benytter ganske samme metode som andre naturvidenskaber: den indsamler observationer og fors√łger at indordne dem i en almindelig teori. De fantasier der huses i det ubevidste og som kan bringes frem for dagens lys i analyse er bizarre fordi de stammer fra de f√łrste leve√•r da barnet n√łdvendigvis ikke kunne have en realistisk opfattelse af verden. For den lille dreng betyder synet af moderen, en s√łster eller en anden kvindelig person uden t√łj p√• at den penis hun dog engang m√• have haft er blevet fjernet og drengen overbevises om at han kan lide den samme sk√¶bne. Kastrationsangsten er ubikvit√¶r blandt m√¶nd, i det citerede eksempel blev den forst√¶rket af de n√¶vnte fem traumatiske oplevelser.

Mennesket lever en dobbelttilv√¶relse. Det rummer i sig det ubevidste, denne sydende heksekedel som er fuld af besynderlige, uhyggelige og urealistiske fantasier og det lever i virkelighedens verden og det m√• i bamdommens l√łb s√łge at l√¶re at mestre dem begge. Hos neurotikeren og den perverse lykkes fortr√¶ngningen af de ubevidste fantasier og impulser i det v√¶sentlige, men sp√¶ndingen mellem disse og afv√¶rgemekanismerne resulterer enten i det neurotiske symptom eller i perversiteten der alts√• er at opfatte som kompromisdannelser. Hos den psykotiske patient bryder ubevidst materiale igennem i langt mere utilsl√łret form end hos neurotikeren. Resultatet er at den sindssyge er konfronteret med begge verdener, de indre realiteters som er fantastisk og de ydre realiteters som er barsk.
Den psykotiske patient f√łrer derfor dobbelt bogholderi og dette kan ofte iagttages direkte. Jeg har i tankerne en sindssyg kvinde som havde den vrangforestilling at v√¶re af meget h√łj byrd til trods for at hun kom fra yderst beskedne k√•r. Selv om hun levede i denne indbildte verden var hun s√¶rdeles veltilpasset til sin realistiske tilv√¶relse og udf√łrte pligtopfyldende det j√¶vne arbejde i k√łkken og p√• afdeling som hospitalet p√•lagde hende. Vi taler i s√•danne tilf√¶lde om en dobbelt orientering.

Materiale fra to af mine egne patienter belyser denne angst.
Det f√łrste tilf√¶lde demonstrerer tydeligt kastrationsangsten, medens det fetichistiske symptom og dets afh√¶ngighed af denne angst fremg√•r af det sidste. Den f√łrste patient var en yngre mand, en kunstner med betydeligt talent. Efterh√•nden som den meget langvarige analyse skred frem afd√¶kkedes lag efter lag af angstladede fantasier. Analysen kulminerede med en dr√łm i hvilken patienten g√•r p√• en landevej. Han ser en kirke hvis t√•rn er halvt br√¶kket af. En person g√•r p√• vejen med en rygs√¶k p√• nakken. Patienten fortalte denne dr√łm uden affekt, men da han begyndte at associere til den blev han overv√¶ldet af et akut og intenst ubehag med hjertebanken, sved og andre tegn p√• angst. Pludselig dukkede en traumatisk erindring op som havde v√¶ret fortr√¶ngt i √•rtier: rygs√¶kken mindede ham om at han en dag som lille dreng havde set sin mor kun if√łrt et korset. I dr√łmmen repr√¶senterede kirket√•rnet i ruiner moderens defekte genitalia.

Den anden, ugifte, patient arbejdede som l√¶ge for et medicinalfirma. Han havde, i hvert fald siden puberteten, haft en udpr√¶get interesse for dameundert√łj og insisterede p√• at hans elskerinder skulle v√¶re elegant p√•kl√¶dte fra inderst til yderst og han foretrak at have coitus med piger som ikke var helt afkl√¶dte. Han erindrede at han, formodentlig i fire√•rsalderen, havde kigget sin mor op under sk√łrterne, set hendes bukser og dette syn gav ham en erektion, sexuel ophidselse og skyldf√łldse. Han erindrede ogs√• at han engang som dreng v√¶ltede en lille pige af cyklen. Hans far straffede ham ved at tvinge ham til i flere timer at g√• omkring if√łrt en s√łsters t√łj. Som voksen if√łrte han sig af og til i smug en venindes undert√łj.
Den nære beslægtethed mellem fetichisme og transvestitisme fremgår tydeligt af denne sygehistorie. Da analysen var kommet godt i gang blev angsten stærk og eksploderede en aften i en hallucinatorisk oplevelse. Han sad sammen med en ny veninde i hendes lejlighed og spiste, vel vidende at hun ville være mere end villig til at gå i seng med ham. Den angstfyldte spænding blev næsten uudholdelig og pludselig så han ganske tydeligt pigen sidde med en stor penis på rette sted.
Han var impotent den aften.

De genstande der vælges som fetich har visse fællesnævnere.
F√łdder og sko er de hyppigst omtalte. Korseletter er ligeledes hyppige. H√•r og pelsv√¶rk er heller ikke sj√¶ldne. Det samme g√¶lder gummi- og l√¶dervarer samt undert√łj med blonder og kniplinger. Det vil ses at de mest popul√¶re af de fetichistiske objekter normalt har n√¶r kontakt med hud og specielt lugtende hud.

Forholdet mellem det fetichistiske ritual og de √łvrige elementer i den sexuelle adf√¶rd varierer en del. Undertiden er fetichens tilstedev√¶relse conditio sine qua non for gennemf√łrelsen af coitus, medens nogle fetichister i kortere perioder kan v√¶re sexuelt kompetente uden deres feticher. Men i almindelighed m√• det fastsl√•s at en fetich har en betydelig magt til at afstive en vaklende sexuel struktur.

Denne manifestation af psychopathia sexualis blev f√łrste gang beskrevet i 1910 af Magnus Hirschfeld. Fra psykoanalytisk side foreligger der ikke s√• grundige unders√łgelser af dette f√¶nomen som af fetichisme. Det vigtigste arbejde er stadig Otto Fenichel’s fra 1930. En udm√¶rket behandling af emnet med selvbiografiske sygehistorier findes i David O. Cauldwell’s bog Transvestism (1956).

Den psykoanalytiske opfattelse af transvestitten g√•r ud p√• at han f√łler r√¶dsel for kvinden uden fallos og ved at if√łre sig kvindet√łj ben√¶gter han hendes kastrerede tilstand. En v√¶sentlig del af denne perversitets psykopatologi kan udtrykkes i
formlen: ¬ĽDet er ikke sandt at der findes kvinder uden en penis; se selv, jeg er en fallisk kvinde!¬ę Transvestitismen er s√•ledes ligesom de √łvrige sexuelle afvigelser baseret p√• en retour a l’enfance og de f√łrste magiske √•rs besynderlige og uhyggelige fantasiverden med drengens umulige dagdr√łm om at dr√¶be sin far og gifte sig med sin mor og hans fortvivlede fors√łg p√• at ben√¶gte den kvindelige kastrations realitet.

Det er imidlertid sandsynligt at ogs√• en art ¬Ľforf√łrelse¬ę kan bidrage til udviklingen af transvestitisme. Det berettes om den franske adelsmand Francois De Choisy som levede i det syttende √•rhundrede og spillede en betydelig rolle ved hoffet, at han af sin mor blev kl√¶dt som pige i sin drengetid, og som voksen opmuntrede hun og den franske konge ham til at kl√¶de sig som kvinde hvilket han gjorde og tilsyneladende befandt sig godt ved det. Dette var l√¶nge f√łr Freud og ingen kan sige om De Choisy havde et kastrationskompleks. Formodentlig var det for tre hundrede √•r siden lettere for en mand at kl√¶de sig kvindeligt end det er i dag. Drenge og piger var dengang ens – dvs. pigeligt – kl√¶dt til omkring seks√•rsalderen og m√¶ndene bar parykker og farvestr√•lende kl√¶der. Det er vel ogs√• sandsynligt at de unge m√¶nd i Londons gader i disse √•r med deres lange h√•r og h√łjh√¶lede sko snarere er forf√łrt af en mode som er indf√łrt af the Beatles end drevet af neurotisk angst til deres narrestreger. Men det er ikke nogen narrestreg nu om dage for en mand at kl√¶de sig fuldst√¶ndig som kvinde. Han risikerer latterligg√łrelse, foragt og endog retsforf√łlgelse, og n√•r han alligevel g√łr det har man ret til at formode at han drives til det af sv√¶r og dybt forankret angst.

Endnu et historisk ber√łmt eksempel skal n√¶vnes. Chevalier d’Eon de Beaumont, f√łdt 1728, var en mand. Han var intelligent, nerv√łs, rastl√łs, modig, fuld af energi og blev en af sin tids bedste sabelf√¶gtere. Han var spinkelt bygget og gik oftest kl√¶dt som kvinde. Han udf√łrte et betydeligt arbejde i kvindekl√¶der som spion. Han menes aldrig i sit lange liv at have haft sexuelle forhold til hverken mand eller kvinde. ¬ĽHis virility was all in his brain.¬ę Transvestitisme blev som tribut til denne adelsmand af Havelock Ellis ben√¶vnt eonism.

Transvestitisme er sj√¶lden blandt kvinder. George Sand kan v√¶re et eksempel herp√•. Den tilb√łjelighed moderne kvinder har til at g√• i jeans i stedet for med sk√łrter er ikke en perversitet, men ligesom Beatles-f√¶nomenet en modesag – og i√łvrigt en mode som er velegnet til ved hj√¶lp af en koket kontrast at understrege den kvindelige ynde.

Det er i indledningen fremh√¶vet at vor inddeling af perversiteter til en vis grad er kunstig og p√• side 32 er det n√¶vnt at barnets polymorft-perverse sexualitet kan udkomme hos den voksne i en lignende broget-pervers udgave. Dette er s√¶rlig tydeligt hvad ang√•r transvestitisme som fremkommer i legeringer med narcisme, sado-masochisme, fetichisme, homosexualitet – og normal sexualitet. Mange sexuologer (for eksempel Wilhelm Stekel, Clifford Allen og Benjamin Karpman) mener at homosexualitet altid er basis for transvestitisme medens andre (for eksempel Magnus Hirschfeld, Norwood East og Alfred C. Kinsey) er af den opfattelse at transvestitisme er uafh√¶ngig af homosexualitet. George W. Henry fremh√¶ver transvestittens narcistiske s√¶rpr√¶g og Otto Fenichel og Kinsey har pointeret det fetichistiske element. S√•danne uoverensstemmelser er til en vis grad en strid om kejserens sk√¶g. Det afg√łrende er ikke generelle klassificeringer p√• basis af det manifeste symptom, men snarere p√•visningen af en typisk affinitet imellem visse perversiteter som for eksempel transvestitisme og fetichisme. Det mest afg√łrende er dog, som overalt i psykiatrien, at forst√• det enkelte tilf√¶ldes specielle psykopatologi og hvilke konflikter stammende fra barndommen og nu beroende i det voksne individs personlighed der har v√¶ret bestemmende for at netop dette eller hint sygelige tr√¶k behersker billedet.

Transvestitisme har som allerede antydet affinitet til adskillige andre perverse manifestationer. Der forekommer transvestitter som er homosexuelle, men at d√łmme efter den ret sparsomme litteratur om emnet foretr√¶kker de fleste transvestitter sexuel omgang med medlemmer af det andet k√łn. I hvert fald nogle mandlige transvestitter gifter sig og f√•r b√łrn.

I mange tilf√¶lde af transvestitisme er der udpr√¶get sadomasochistiske tilb√łjeligheder. Jeg har set en tegneserie som et pornografisk forlag solgte for en meget h√łj pris. I denne serie udvikler der sig en besynderlig m√©nage √° trois. To kvinder som begge er fuldbarmede og bredhoftede, to virkelige amazoner, tvinger en mand til at if√łre sig kvindet√łj fra inderst til yderst, blandt andet et stramt korset og h√łjh√¶lede sko. De g√łr ham til deres slave, han m√• lave maden og passe huset medens damerne ligger p√• sofaen og ryger cigaretter. Deres sadistiske arrogance g√•r s√• vidt at de ved det mindste tegn p√• ulydighed fra hans side giver ham kl√ł som var han et barn. Den p√•g√¶ldende serie var helt uden artistisk ambition, motiveringen for at fremstille den var rent kommerciel og selve dens eksistens – og dens h√łje pris – er et bevis for at s√•danne transvestitisk-masochistiske fantasier blandt m√¶nd ikke er helt sj√¶ldne og at de har en betydelig styrke. I denne forbindelse kan ogs√• n√¶vnes Herkules, indbegrebet af viril styrke, der, kl√¶dt som kvinde, adl√łd og betjente sin elskerinde, Omphale.

Nogle transvestitter er sig selv nok. De tr√¶kker sig i enrum, if√łrer sig l√¶kkert kvindeligt undert√łj og hvad der i√łvrigt h√łrer til kvindelig bekl√¶dning, s√¶tter sig foran spejlet, beundrer sig selv og masturberer.

Transvestitter er harml√łse; de skader n√¶ppe nogen p√• grund af deres skavank. Det er b√•de pudsigt og forstemmende at s√¶tte sig ned og t√¶nke over at mange iblandt godtfolk vil forarges dybt n√•r de h√łrer om denne perversitet samtidig med at de er i stand til at more sig ubehersket over Charley’s tante.

Dette f√¶nomen forekommer hyppigst hos m√¶nd og specielt i de yngre aldersklasser. Unders√łgelse af s√•danne patienter viser at de legemligt er helt normale. Nogle af dem er transvestitter.
Men da de langtfra alle er det, er det praktisk at skelne mellem transsexualisme og transvestitisme.

At det er blodig alvor for mange transsexulle m√¶nd fremg√•r af den kendsgerning at fors√łg p√• selvkastration forekommer. Denne omst√¶ndighed vender helt op og ned p√• vore tilvante forestillinger om at en mand er ganske s√¶rlig f√łlsom over for sit legemsbilledes integritet hvad ang√•r genitalia.
Dette er vel hoved√•rsagen til at det i begyndelsen af 1950’erne vakte s√• stort postyr da en tidligere soldat i den amerikanske h√¶r hlev behandlet af tre danske l√¶ger (Chr. Hamburger, G. K. St√ľrup og E. Dahl-Iversen, 1953) og hlev til Christine Jorgensen. Sensationspressen h√•de i Europa og i USA mente at en mand va:r blevet omdannet til en kvinde. Intet kan v√¶re mere fejlagtigt. Det der skete var at en mand blev totalt kastreret, dvs. fik fjernet penis, pung og testes og blev behandlet med kvindelige k√łnshormoner i h√•b om at han ville udvikle kvindelige bryster. Der var derimod ikke tale om ved en plastisk operation at give ham en vagina. Han var i√łvrigt ogs√• transvestit, s√¶rdeles velbegavet og ikke sindssyg, ej heller homosexuel. Han var som barn og ung meget stille og indesluttet og havde kun f√• venner. Han havde altid n√¶ret et br√¶ndende √łnske om at v√¶re pige og altid f√łlt en st√¶rk trang til at g√• i piget√łj. Hans genitalia var ham forhadte og han barberede selv sin pubesbeh√•ring for at give den en kvindelig √łvre afgr√¶nsning. Den ene af de tre danske l√¶ger (St√ľrup) har personligt oplyst over for mig at det fortsat g√•r patienten godt. Dr. St√ľrup traf ¬Ľhende¬ę senest for et par √•r siden. ¬ĽHun¬ę var nydelig og indtagende. ¬ĽHun¬ę optr√¶der i forlystelsesbranchen med sm√• recitationer. Om nogen skuffelse over operationen er der ikke tale. De forudsigelser om selvmord inden for fem √•r som nogle l√¶ger fremkom med er s√•ledes blevet gjort grundigt til skamme.

De danske læger havde tilrådet patienten psykoterapi med det formål at hjælpe ham til en normal maskulin identificering.
Dette forslag afslog han pure. Han √łnskede ikke sin psyke √¶ndret i maskulin retning, men sit legeme √¶ndret i feminin retning. De p√•g√¶ldende l√¶ger r√¶sonnerede derfor, logisk korrekt og etisk uangribeligt, at hvis man ikke kan helbrede en sygdbm m√• man s√łge at lindre patientens smerte og ubehag og at g√łre tilv√¶relsen s√• t√•lelig som mulig for den p√•g√¶ldende.

Det er meget vanskeligt at afg√łre hvor hyppigt transsexualismen forekommer. Hamburger (1953) mener at det er et meget sj√¶ldent f√¶nomen. P√• mindre end et √•r efter at Christine Jorgensen var blevet allemandseje p√• grund af en sensationel forside i New York’s Daily News modtog Hamburger 756 breve fra 465 patienter som √łjensynligt n√¶rede et oprigtigt √łnske om k√łnsskifte. Desuden fik han adskillige hundrede breve fra personer som bad om hj√¶lp p√• grund af impotens, for spinkelt udviklede bryster, homosexualitet og dv√¶rgv√¶kst.
Han modtog også et trusselsbrev. Af de nævnte 465 patienter var 75 % mænd og 25 % kvinder. Dette tal er ikke imponerende i betragtning af at brevene kom fra hele kloden hvor der dog må være nogle få hundrede millioner mennesker som læser Daily News eller andre aviser som specialiserer sig i hvad der er sexuelt spændende.

Vi ved ikke med sikkerhed hvorledes transsexualisme skal forklares. De organisk orienterede har naturligvis foresl√•et at konstitution (som er et vagt begreb) og hormoner (som man altid kan fors√łge at anvende som forklaring i en sn√¶ver vending) er de afg√łrende faktorer. Man b√łr imidlertid erindre sig at transvestitter og transsexulle kun yderst sj√¶ldent er hermafroditter og omvendt. Og den allernyeste og meget raffinerede kromosomforskning har klart demonstreret at transvestitter og homosexulle har normal kromosombes√¶tning. Det er derfor stadig mest sandsynligt at fetichisme, transvestitisme og transsexualisme er perversiteter p√• linie med de √łvrige perversiteter, at de alts√• har en psykologisk forklarlig oprindelse. Det er s√•ledes mest rimeligt at tilbyde alle perverse psykoterapi som den principielt mest rationelle form for behandling, men det b√łr alvorligt¬∑ overvejes om ikke en dj√¶rv kirurgisk og endokrinologisk indsats er p√• sin plads hvor patienten, som i tilf√¶ldet Christine Jorgensen, kategorisk afviser psykisk behandling med en dybt forankret overbevisning om at ¬Ľnature has made a mistake.¬ę

* * *
Bogen kan kun erhverves antikvarisk.