Kitt som barn og ung.

Vist 450 gange.

Kitt
Kitt
Af Tina Thranesen den 23. marts 2002.

Kitts historie.
N√•r jeg sidder her og t√¶nker tilbage p√•, hvordan jeg var som lille, s√• undrer det mig, at der ikke var nogen i min familie, som kunne se, at det bedste for mig ville v√¶re, hvis jeg var f√łdt som pige.

Jeg husker mig selv som en meget √•ben lille dreng/pige, som havde smag for livet. Vi var fire s√łskende – tre drenge og en pige. Mine to mindste br√łdre var t√¶t knyttet til hinanden, og p√• samme m√•de var min s√łster og jeg meget t√¶t knyttet til hinanden.
Det var meget sj√¶ldent, at jeg legede med mine br√łdre. Det sagde mig ikke rigtig noget.
Jeg ville heller lege med pigerne. Det var mere naturligt for mig, for jeg opfattede mig selv som en pige og bestemt ikke som en dreng.
Jeg legede med dukker og legede teselskab, satte hår og sminkede de andre.
Kunne jeg komme til det, rendte jeg altid i piget√łj. Lige s√• langt tilbage, jeg kan huske, har jeg altid f√łlt, at der var et eller andet i vejen. Noget, der ikke var, som det skulle v√¶re. Jeg kunne ikke forst√•, at der blev snakket med store bogstaver til mig, n√•r jeg havde piget√łj p√•. “DET ER IKKE NORMALT”, sagde mine for√¶ldre.

Kitt
Kitt
Jeg kunne ikke forst√•, at jeg ikke m√•tte g√• i piget√łj, n√•r min s√łster m√•tte. Jeg var jo ogs√• en pige.
Senere fandt jeg ud af, at jeg var ikke var f√łdt som en pige, men havde en drengekrop.
Det meste af min skolegang var et helvede. Jeg blev kaldt de mest frygteligste navne; navne, som jeg end ikke i dag kan få mig selv til at sige. Jeg blev banket i frikvartererne, spyttet på og låst inde i skabe på skolen. En gang var der et par drenge, som trykkede mit hoved ned i en wc-kumme, hvor der ikke var skyllet ud.
Jeg blev bange for at g√• i skole, for jeg viste aldrig, om jeg ville f√• t√¶v, eller hvad de ellers kunne finde p√• at g√łre ved mig.
Min s√łster var i skoletiden en stor st√łtte for mig. Altid hjalp hun mig og reddede mig for mange ubehageligheder, men hun kunne jo ikke altid v√¶re der og redde mig.
Jeg begyndte derfor at slå fra mig, men det gav også problemer, for lige pludselig blev jeg stemplet som vanskelig og voldelig.

Kitt
Kitt
Så jeg blev sendt på kostskole i et år. Det var jeg ikke glad for. Jeg var kun 10 år.
Jeg husker, at der var en elev, som ikke kunne lide mig. Jeg var efter hans mening alt for piget. En dag, da jeg l√• inde p√• mit v√¶relse, kom han ind til mig og begyndte at banke mig i hovedet med en sko samtidig med, at han sagde, at hvis jeg var en t√łs, s√• ville jeg gr√¶de. I omkring tyve minutter slog han mig i hovedet med skoen. Men jeg gr√¶d ikke. Den gl√¶de skulle han ikke have. Men fuck hvor havde jeg ondt i hovedet flere dage efter.
Jeg var p√• kostskolen i lidt over et √•r, hvorefter jeg kom p√• en ungdomsskole. F√łrst troede jeg, at det hele ville blive bedre. Men “nej”. Det var stadig ikke s√¶rlig sjovt at v√¶re mig.
På ungdomsskolen var mopperiet også slemt. Der var da gode stunder, om end der ikke var så mange.

Efterhånden var jeg blevet moppet så meget, at jeg lukkede mig inde i mig selv. Der var ikke nogen, som kunne komme ind på livet af mig, Jeg var blevet en mur og var opsat på, at der aldrig mere skulle være nogen, som kunne såre mig.
Selvf√łlgelig kunne de s√•re mig og gjorde det ogs√•, men ikke p√• samme m√•de som tidligere. Jeg fik det s√•dan, at blev der sagt noget s√łdt eller p√¶nt til mig, s√• tvivlede jeg p√•, at det kunne v√¶re √¶rligt ment, og stolede ikke p√•, hvad de sagde. Hvorfor skulle jeg g√łre det? De fleste kunne jo ikke lide mig.
Værre var det også, at jeg selv begyndte mene, at jeg var et meget dårligt menneske, som ikke kunne finde ud af noget som helst, og at det måtte være min egen skyld, at de var så onde mod mig.
Min mor fors√łgte altid at hj√¶lpe og st√łtte mig. Det gjorde min far ikke s√• tit. Han drak meget, og det gik ud over min mor og os b√łrn. Han slog ofte vores mor,
og når vi ville hjælpe hende, fik vi os en lampen.
P√• min fars side af familien blev der drukket ret meget. P√• min mors side var alkohol derimod noget, som man kun n√łd til festlige lejligheder.
Det var ikke let at vokse op i min familie. Vi havde problemer derhjemme, fordi min far drak meget, og fordi jeg havde problemer i skolen.

Kitt
Kitt
Da jeg var tolv √•r, pr√łvede jeg at tage mit eget liv. Det hele blev for meget for mig. Jeg kunne ikke holde til det pres, jeg var udsat for ved hele tiden at blive mobbet og gjort til grin.
Det er noget af det sv√¶reste, jeg nogen sinde har oplevet, og jeg √łnsker det ikke for nogen – ikke engang for dem, som jeg ikke bryder mig om.
Men det har gjort mig til den stærke person, som jeg er i dag. Men jeg er stadig meget indelukket. Der er ikke særligt mange, som kommer helt ind til mig.
Medens jeg skriver dette, dukker en erindring frem. Det var to fyre fra skolen, som absolut ikke kunne lide mig. De tvang engang min s√łster og mig med ud p√• en mark ved stranden, hvor fiskerne tj√¶rede deres garn. Den ene holdt min s√łster, medens den anden sparkede og slog mig. Til sidst l√• jeg blot gr√¶dende p√• jorden. S√• tog han en stor tj√¶ret√łnde, som han trillede hen over mig, s√• jeg troede, at jeg blev mast helt i stykker.
Min s√łster m√•tte b√¶re mig hjem. Mine for√¶ldre kontaktede drengenes for√¶ldre, men de sagde bare, at det kunne deres drenge ikke finde p√•, og at det var mig, som var fuld af l√łgn.

Jeg har altid f√łlt mig som pige og g√łr det stadig. Jeg er en pige. En kvinde fanget i en mandekrop.

L√łrdag den 23. marts 2002. Tina Thranesen.