Sophie Frederikke Schr√∂ders indk√łbstur.

Vist 352 gange.

Sophie Frederikke Schröder
Sophie Frederikke Schröder
Af Sophie Frederikke Schröder den 15. september 2002.

Jeg havde besluttet, at min “premiere” som kvinde skulle foreg√• til TiD‘s generalforsamling den 15. februar i √•r (√•r 2002). I den anledning m√•tte jeg jo ha’ noget t√łj at ta’ p√•. Det eneste jeg overhovedet ejer af piget√łj er alt mit undert√łj, og det kan jeg trods alt ikke m√łde op i.

Sophie Frederikke Schröder. 18. januar 2002.
Sophie Frederikke Schröder. 18. januar 2002.
Sophie fik dog sin “premiere” fredag den 18. januar i √•r – √•r 2002, idet hun deltog i et arrangement hos TiD, hvor der blev demonstreret l√¶gning af makeup.
Dette billede blev taget umiddelbart efter, Sophie havde fået lagt makeup.

Derfor skulle jeg p√• “jagt” uden at spr√¶nge mit budget, og i denne jagt foretrak jeg at g√• p√• bes√łg i nogle af de mange genbrugsbutikker, der findes rundt omkring.
Som sagt så gjort.
Min yngste datter g√•r p√• skr√¶dderskole i Haslev, s√• hvad var mere n√¶rliggende endt at fors√łge der, n√•r jeg alligevel var i byen for at hente hende.
Mandag eftermiddag gik jeg ind i R√łde Kors Genbrugsbutik, Jernbanegade 54 i Haslev, henvendte mig til personalet, der alle var kvinder, og sagde: “Goddag, jeg hedder S√łren og Sophie, jeg er transvestit“!

“Jamen velkommen” svarede de, “- hvad kan vi g√łre for dig”?
“Jeg vil gerne se p√• noget t√łj, som jeg kan v√¶re i. Vil I hj√¶lpe mig med at finde noget, der ogs√• matcher i farverne? Det er jeg nemlig ikke specielt god til”.

Desværre havde de ikke noget, så jeg måtte gå med uforrettet sag.

Tirsdag eftermiddag, kom jeg s√• forbi R√łde Kors Genbrugsbutik i Greve, beliggende p√• Greve Strandvej 154 i Greve.
Her gik jeg ogs√• ind, henvendte mig til personalet, og sagde: “Goddag, jeg hedder S√łren og Sophie, jeg er transvestit! Jeg har brug for noget t√łj, fordi jeg snart skal have offentlig premiere”.

“Jamen, det er da slet ikke noget problem”, svarede den ene af damerne, der s√• ud til at v√¶re lederen af butikken.

“Joeh, men jeg har ogs√• brug for hj√¶lp til farvesammens√¶tning, og hvis jeg finder noget, er jeg jo n√łd til at pr√łve det”.

“Jamen det er der da slet ikke noget problem i”, sagde damen.

“Er I ikke bange for, at nogle af jeres kunder skal blive forarget over at se en mand rende rundt i dameundert√łj, som jeg har p√• indenunder mit mandet√łj, og samtidig pr√łve diverse andre bekl√¶dnings dele. Man kan jo ikke rigtig se, hvordan tingene passer sammen inde i s√•dan et pr√łverum p√• to gange to meter”.

“N√¶eh”, sagde damen, “- hvis der er nogen, der har et problem med d√©t, s√• er det dem, der har problemet – ikke os; og tilsyneladende heller ikke dig”, smilede hun.

“N√¶eh, det er jo rigtigt”, replicerede jeg, og gik i gang med min jagt.

Ved fælles hjælp, lykkedes det at finde:
– en ankellang nederdel, i en slags tern,
– en strikket nederdel, lidt kortere,
– en skjortebluse, der matchede den lange nederdel,
– en bluse af m√¶rket “Jackie en pluspige”, der matchede striknederdelen og
Рen dejlig varm og lækker vatteret lys pigefrakke med hætte.

Alt dette fik jeg med hjem for kun 140 kroner.
Alt undtagen frakken var hel rent og nyrenset; frakken skulle lige ha’ en tur i vaskemaskinen.

Da jeg var færdig med at handle og havde betalt, stod vi og sludrede lidt.
Jeg blev spurgt, hvordan jeg fik “mod” til at g√łre, som jeg gjorde.
Jeg svarede, at jeg ikke havde noget som helst problem med at v√¶re transvestit, s√• hvorfor i alverden skulle jeg dog “krybe rundt langs panelerne” i butikken? Jeg var jo glad for at v√¶re, som jeg var.

Vi snakkede så lidt om, hvor synd det egentlig var, at der ikke var flere, der turde det.
Det var der √©n af kunderne, der h√łrte, og hun blandede sig i samtalen og pr√¶senterede sig som psykoterapeut.
Hun fortalte os, hvad jeg jo godt vidste, at det faktisk slet ikke er sundt og g√• rundt og “undertrykke” s√•dan nogle ting. Der var faktisk flere, der var blevet rigtig d√•rlige – psykisk af det; man kendte ogs√• til nogen, der havde taget deres liv, fordi de ikke kunne leve med “skammen”.
Til det sagde jeg, at jeg ville √łnske, at jeg – trods min ringe erfaring indenfor genren, men meget store menneskekundskab – var i stand til at hj√¶lpe nogen, der gik rundt og havde problemer med s√•dan noget.
Hun (terapeuten) svarede, at hun var overbevist om, at det var der behov for, men at hun ikke rigtig havde styr på, hvordan man kom i gang med det.

Jeg var desv√¶rre n√łd til at afbryde vores samtale, fordi jeg skulle n√• til Haslev inden klokken femten.

Men hvor var det dog dejligt at m√łde s√• megen tolerance og venlighed to dage i tr√¶k.

Det er to dage jeg ikke glemmer.

Kærlig hilsen Sophie.