Spgsm. 421 den 13. januar 2019 om langtidsvirkninger af hormonbehandling af b√łrn for at skifte k√łn. Svar 7. februar 2020.

Vist 68 gange.
Sundhedsudvalget stillede den 13. januar 2019 sp√łrgsm√•l 421 – Samling: 2019-20 – om konsekvenser og langtidsvirkninger af hormonbehandling af b√łrn for at skifte k√łn, til sundheds- og √¶ldreminister Magnus Heunicke (S), der svarede den 7. februar 2020.

Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren oplyse, hvad der foreligger af forskning, som belyser konsekvenser og langtidsvirkninger af hormonbehandling af b√łrn for at skifte k√łn?

Svar
Sundheds- og √Üldreministeriet har til brug for besvarelsen af sp√łrgsm√•let indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst f√łlgende:

‚ÄĚS√•fremt der ved den h√łjt specialiserede l√¶gefaglige vurdering findes faglige begrundelser (indikation) for at tilbyde k√łnsmodificerende behandling til b√łrn og unge under 18 √•r, s√• vil der v√¶re tale om b√łrn og unge med en k√łnslig uoverensstemmelse (k√łnsidentitet forskellig fra f√łdselstildelt k√łn), der giver ubehag (k√łnsligt ubehag).

Den k√łnsmodificerende behandling vil blive tilbudt som medicinsk behandling med hormoner, da k√łnsmodificerende kirurgisk behandling (k√łnsskifteoperation) kun helt undtagelsesvist tilbydes til b√łrn og unge under 18 √•r, og da kun i form af brystreduktion.

Hormonbehandling kan i f√łrste r√¶kke gives som s√•kaldte ‚Äôstophormoner‚Äô, der bremser pubertetsudvikling, herunder udvikling af k√łnskarakteristika som sk√¶gv√¶kst, brystudvikling, dybere stemme, muskeludvikling m.v. Desuden kan stophormoner h√¶mme den v√¶kstspurt, der ses i forbindelse med puberteten.

B√łrn og unges pubertetsudvikling vurderes ud fra den s√•kaldte Tanner-skala, som bruges til at vurdere udviklingen baseret p√• de prim√¶re og sekund√¶re k√łnskarakteristika (fx brystudvikling, udvikling af ydre k√łnsorganer og graden af k√łnsbeh√•ring). Efter vejledning nr. 9060 af 16. august 2018 – ‚ÄôVejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold‚Äô, kan stophornoner som udgangspunkt tilbydes, n√•r barnet/den unge begynder at g√• i puberteten, og har n√•et Tanner stadium 2.

Senere kan k√łnsmodificerende medicinsk behandling tilbydes i form af s√•kaldte ‚Äôkrydshormoner‚Äô, som er √łstrogen ved f√łdselstildelt mandligt k√łn, og testosteron ved f√łdselstildelt kvindeligt k√łn. Krydshormoner tilbydes f√łrst, n√•r effekten af ‚Äôstophormoner‚Äô er vurderet, og efter grundig faglig vurdering af den enkeltes k√łnsidentitet og behandlingsbehov under hensyntagen til den enkeltes pr√¶ferencer og forhold.

Som al anden medicinsk behandling, kan der ogs√• v√¶re u√łnskede effekter og potentielle skadevirkninger af hormonbehandlingen, s√¶rligt ved langtidsbehandling. De forskellige effekter varierer afh√¶ngig af bl.a. medicintype og indgiftsform, dosis, patientens alder, sundhedstilstand, individuelle dispositioner, sundhedsvaner mv.

Ved behandling med √łstrogen kan der bl.a. v√¶re √łget risiko for veneblodpropper, forh√łjede m√¶ngde fedtstoffer i blodet, galdesten og v√¶gt√łgning, mens der ved behandling med testosteron kan v√¶re √łget risiko for bl.a. forh√łjet blodprocent, v√¶gt√łgning og akne. P√•virkning af knoglet√¶thed og fertilitet kan ogs√• v√¶re mulige effekter, mens det er mere usikkert, om den kognitive udvikling (erkendelsesfunktioner) p√•virkes, s√¶rligt ved langtidsbehandling.

De l√¶gemidler, der anvendes som stop- og krydshormoner har v√¶ret anvendt i √•rtier, ogs√• til b√łrn og unge, men til andre indikationer som f.eks. for tidligt inds√¶ttende pubertet. Der er generelt en god dokumentation og erfaring med b√•de effekter og skadevirkninger, men s√¶rligt vedr. langtidsbehandling med krydshormoner, hvor der potentielt behandles med hormoner over et helt voksenliv, er der fortsat behov for mere forskning. Da k√łnsmodificerende medicinsk behandling af b√łrn og unge under 18 √•r kun har v√¶ret tilbudt i st√łrre omfang i de seneste √•rti, og i Danmark kun de seneste √•r, m√• videnskabelige studier fortsat afventes. Ved godkendelsen af de h√łjt specialiserede funktioner p√• Rigshospitalet medf√łlger en forpligtelse til lave l√łbende forskning p√• omr√•det.‚ÄĚ

Med venlig hilsen
Magnus Heunicke

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.