Moderen til Gwen Araujo, Sylvia Guerreros brev af 27. januar 2006 til retten.

Vist 99 gange.

Sylvia Guerrero
Sylvia Guerrero
Sylvia Guerrero, der er moder til Gwen Araujo – den 17-√•rige transseksuelle, der blev dr√¶bt den 4. oktober 2002, afleverede dette meget f√łlelsesladede brev til retten den 27. januar 2006 kort f√łr, retten bekendtgjorde st√łrrelsen p√• gerningsm√¶ndenes straffe.
Brevet kan n√¶rmest betragtes som en form for partsindl√¶g, et b√łnskrift fra en moder, hvis barn er blevet dr√¶bt, og beskriver mange af de f√łlelser, hun har og m√• leve med.
Tina Thranesen.

Oversættelse: Nanna Nielsen.

* * *
Brevet fra Sylvia Guerrero

27. januar 2006

H√łje dommer.

Mit navn er Sylvia Guerrero, og disse m√¶nd st√•r foran at modtage deres dom for deres medvirken i mordet p√• min datter. Jeg er sikker p√•, at De – som dommer – kan forestille Dem hvor sv√¶rt, det har v√¶ret for mig at sidde her gennem to retssager, som i forf√¶rdende detaljer berettede om min datters sidste timer. Jeg v√¶rds√¶tter h√łjt det store arbejde, det har v√¶ret for Dem og Deres medarbejdere at sikre, at begge disse retssager blev gennemf√łrt p√• en reel og fair m√•de. Jeg takker jer alle for indsatsen.

Jeg har ikke ord for at beskrive, hvad jeg f√łler i dag. Da den f√łrste retssag startede i 2004 h√•bede jeg, at jeg ville f√łle en eller anden form for tilfredsstillelse over, at retf√¶rdigheden skete fyldest, n√•r jeg endelig stod foran Dem. I stedet f√łler jeg mig bare syg indeni.

Ingen kan nogensinde g√łre noget, som vil kunne give mig Gwen tilbage. Det forst√•r jeg. Det har jeg altid forst√•et. Jeg tror, at jeg bare h√•bede p√•, at bevidstheden om, at disse m√¶nd, som med s√• stor ligegyldighed tog hendes liv, ville komme til at betale for deres handlinger og p√• den m√•de mildne smerten. Men det gjorde det ikke. Jeg er meget i tvivl om, om noget nogensinde vil.

H√łje dommer, Gwen fortjente retten til at leve sit liv. Til at vokse op og blive kvinde, til at elske, til at f√• succes, til at lave fejl og at rejse sig igen pr√¶cis som alle vi andre. For mig er der absolut ingen mening i, at disse tre m√¶nd og deres venner mente, at bare fordi hun var anderledes end de var, s√• havde de ret til at sl√• hende ihjel.

Jeg havde ret til at se min datter vokse op. Til at se hende modnes og bruge sine evner. Hendes s√łster havde retten til at dele sine hemmeligheder med hende og retten til at bede hende om at babysitte sine nev√łer og niecer. Hendes bror havde retten til at drille hende og retten til at bede hende om hj√¶lp, n√•r han havde problemer. Hendes tanter og onkler havde retten til at holde jul med hende og retten til at hj√¶lpe hende med at fejre f√łdselsdage. Og hendes bedstem√łdre havde retten til at genkende sig selv i hende – uanset at hun var det sidste sted, de havde forestillet sig.

P√• grund af disse m√¶nd vil ingen af os nogensinde f√• lejlighed til at g√łre disse ting. I stedet er vi alle blevet id√łmt en livstidsstraf best√•ende af sorg og savn. Enhver af os vil selvf√łlgelig – p√• hver vor egen m√•de – l√¶re at leve med disse f√łlelser. Men jeg tror ikke p√•, at der er noget, som helt vil kunne fjerne dem.

Jeg har indset, at det er umuligt at få den fulde og hele sandhed frem i en sag som denne. Jeg tror ikke, at alle disse fire mænd var lige skyldige i mordet på Gwen. Selv om enhver af dem kunne have forhindret det i at ske, så gjorde ingen af dem det. Jeg ved, at to af dem angrer denne beslutning meget. Jaron Neighbors og Jose Merril har sagt dette i retten. Jeg respekterer deres mod til at stå frem på hver deres måde og på hvert deres tidspunkt. Sådan handler rigtige mænd. De tager ansvar for deres egne handlinger Рuanset hvor forkerte de er.

S√• vidt jeg ved, s√• skylder Michael Magidson og Jasom Cazares stadig at vise selv den mindste anger over, hvad der sket med Gwen. Michael og hans advokat fortalte Dem, at det ikke var meningen at sl√• min datter ihjel. Hvis det var sandt, ville han s√• ikke have sagt til mig og min familie hvor ked af det, han var? Jason h√¶vdede, at han ikke er en voldelig person. Hvis dette var sandt, hvorfor k√łbte han s√• messing knojern i en lokal forretning den dag Gwen blev myrdet?

I sidste ende m√• begge disse unge m√¶nd se deres egen forn√¶gtelse i √łjnene. Hvis de ikke g√łr det, s√• tror jeg ikke at nogen form for straf, som vi kan id√łmme dem, vil v√¶re lige s√• slem, som den skyldf√łlelse, de aldrig vil kunne komme fri af.

Men under alle omst√¶ndigheder er vi n√łdt til at straffe disse unge m√¶nd. De har magten til at sikre, at Michael aldrig f√•r muligheden for at skade et andet menneske p√• den m√•de, han skadede Gwen. Jeg er indforst√•et med, at Deres muligheder for at g√łre det samme med Jason er begr√¶nset af det forlig, han har indg√•et, men jeg h√•ber at De vil understrege over for ham, at han ikke beh√łver at v√¶re stolt af sig selv, og at ingen af hans handlinger den nat fortjener respekt.

Min familie og jeg er taknemmelig overfor samfundet omkring os for at have hjulpet os gennem disse sv√¶re tider. Familiemedlemmer til to af de m√¶nd, som er fundet skyldige i drabet p√• Gwen, har taget sig tid til at tale med os og udtrykt deres medf√łlelse. Vi er dem meget, meget taknemmelige. Vi har aldrig √łnsket, at denne retssag skulle handle om vores familie imod nogen som helst anden. Vi har alle lidt store tab p√• grund af denne tragedie, og vi har alle et ansvar for at sikre, at ingen anden familie skal gennemg√• det, vi har gennemg√•et disse tre √•r.

H√łje dommer. P√• det meget personlige plan f√łler jeg, at de sidste tre √•r er blevet stj√•let fra mig. Jeg har ikke v√¶ret mig selv siden Gwens lig blev fundet. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde helt vil blive den samme person, som jeg var inden. Mine s√łnner er dem, der er blevet mest ber√łrt af dette. Jeg er ked af, at deres mor ikke har v√¶ret til stede for dem i den grad, jeg skulle have v√¶ret. Hvis jeg ikke var syg eller deprimeret p√• grund af retssagen, s√• var alt for tr√¶t til at v√¶re dem til nogen gl√¶de.

Jeg har heller ikke arbejdet siden mordet. Indtil mordet var jeg advokatsekretær i 16 år. Nu er jeg heldig, hvis jeg kan arbejde to ud af tre dage i det hele taget.

Jeg ved, at det, at sende disse m√¶nd i f√¶ngsel i lang tid, ikke vil √¶ndre noget af dette. Men hvis de m√• undv√¶re f√łdselsdage, bryllupsdage, ferier, og hvis de m√• undv√¶re at se deres b√łrn vokse op, s√• vil de m√•ske bedre kunne forst√•, hvad det er, de har taget fra os. Og selv om de kommer til at opleve disse begivenheder i f√¶ngslet, og selv om de kommer til at f√łlge verden fra en f√¶ngselscelle, s√• er de i det mindste i stand til at se og opleve. Det er Gwen ikke.