Trans and intersex people: Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression. 11. juni 2012. Dansk oversættelse af resuméet.

Vist 221 gange.

Titel Trans and intersex people
Discrimination on the grounds of sex,
gender identity and gender expression
Udfærdiget af Silvan Agius og Christa Tobler
Sprog Engelsk
Udgivet af European Commission
Directorate-General for Justice
Redaktionen sluttet juni 2011
Udgivet 11. juni 2012
Antal sider 108
ISBN-13 978-92-79-22964-0

Trans and intersex people: Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression. 11. juni 2012.
Trans and intersex people: Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression. 11. juni 2012.
Rapportens titel kan overs√¶ttes til: Trans og interk√łnnede mennesker: Diskrimination mod trans- og interk√łnnede mennesker p√• grund af k√łn, k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.
Europa-Kommissionen havde tidligere studeret forskelsbehandling baseret p√• seksuel orientering, men det er f√łrste gang, k√łnsidentitet og k√łnsudtryk unders√łges i dybden.

Rapporten blev bestilt gennem det europæiske netværk af juridiske eksperter inden for ikke-forskelsbehandling og blev forfattet af to eksperter fra ILGA-Europe og universitetet i Leiden.
Silvan Agius er uddannet i antropologi og har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering.
Han er ansat i ILGA-Europe som politisk direkt√łr og arbejder t√¶t sammen med de europ√¶iske institutioner, internationale fagforbund, LGBT organisationer og andre menneskerettighedsorganisationer.
Christa Tobler Рfulde navn: Christa Ruth Tobler Рer professor i europæisk ret ved universitetet i Basel, Schweiz, og Leiden University.

[Til toppen] Table of Contents РIndholdsfortegnelse (Da hele rapporten er på engelsk, er indholdsfortegnelsen ikke oversat til dansk).

Executive summary
Introduction
  1. Trans and intersex people and discrimination: Definitions and factual perspectives
    1. Definitions
    2. Difficulties presented by the binary gender model and gender stereotypes
    3. Medicalisation of trans identities and intersex bodies
      1. Gender reassignment
      2. Pathologisation of trans identities as mental and behavioural disorders
      3. Pathologisation of intersex bodies as suffering from sex development disorders
    4. The gender marker and laws entrenching the binary gender model
    5. Discrimination in access to employment and other spheres of life
    6. Harassment, violence and bias-motivated crime
  2. Gender identity and gender expression under international human rights law
    1. International human rights law governed by the United Nations (UN)
      1. The Universal Declaration of Human Rights (UDHR)
      2. The Convention on the Elimination of all Forms of Discrimination against Women (CEDAW)
    2. Regional human rights law governed by the Council of Europe (CoE)
      1. Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms (ECHR)
      2. ECtHR case-law on the human rights of trans people
        1. Gender recognition of post-operative transsexuals
        2. Right to marry in accordance with the acquired gender
        3. Right to fair and proportionate requirement related to gender reassignment
        4. Right to a pension in accordance with the acquired gender
        5. Trans people’s right to clear gender reassignment procedures
      3. Council of Europe recommendations on the rights of LGBT people
      4. Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence
  3. Gender identity and gender expression discrimination under present EU law
    1. No explicit legislation on gender identity and gender expression discrimination
    2. 2 CJEU case-law on gender reassignment discrimination
      1. Gender reassignment discrimination as sex discrimination
      2. The Court’s conceptual approach
      3. Choosing the right comparator
        1. The comparison made in P. v S. – a highly disputed issue
        2. test to be applied since then
    3. Possible future developments of CJEU case-law: transposition to other aspects of gender identity and gender expression?
    4. Application of existing CJEU case-law in the EU Member States
      1. Coverage of gender reassignment in EU gender equality directives
      2. Coverage of gender reassignment in domestic equality legislation
    5. Possible future development of CJEU case-law: extension to discrimination against transsexuals more generally or to other trans people?
  4. IV Legal analysis of gender identity and gender expression discrimination from a systematic point of view
    1. Discrimination
      1. Discrimination grounds and general principles of equal treatment and non-discrimination
      2. Determination of the relevant discrimination criterion
      3. Discrimination by association
      4. Direct and indirect discrimination
      5. (Sexual) Harassment and instruction to discriminate
    2. Justification
    3. Positive action
    4. Proof
      1. Burden of proof
      2. Statistical evidence
    5. Remedies and sanctions
    6. Multiple discrimination
  5. Case studies of national legislation and case-law on gender identity and gender expression discrimination
    1. Best practice in equality legislation and case-law
      1. Legal coverage of gender identity and gender expression
      2. National Equality Body covering gender identity and gender expression
      3. Specific protection against discrimination during gender reassignment
      4. Case-law and decisions in countries where national law does not directly refer to gender identity and/or gender expression
    2. Name change and legal gender recognition
      1. Case-law on name change and legal gender recognition without the requirement to undergo gender reassignment
      2. Legislation on name change and legal gender recognition that meets human rights principles
    3. Protection from bias violence
    4. Removal of trans identities from domestic classification of diseases
  6. Gender identity and gender expression discrimination in future EU law
    1. A formal Treaty revision in order to include a new discrimination ground
    2. A broader interpretation of the already existing law
    3. On the level of national law: making good use of the flexibility provided by EU law
  7. Discrimination against intersex people
    1. Legal coverage of intersex people under antidiscrimination legislation
      1. Coverage of intersex people in domestic antidiscrimination legislation
      2. Express reference to intersex people in domestic legislation
    2. Case-law on legal recognition of intersex people and their right to bodily integrity
      1. Alternative sex classification on civil status documents
    3. Addressing discrimination against intersex people in future law
  8. Conclusion
    Glossary of key terms
    List of cases
    National case-law
    Acronyms & Abbreviations
    Bibliography

[Til toppen] Resume
N√•r diskrimination ses i en bredere sammenh√¶ng er forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk og forskelsbehandling af interk√łnnethed komplekse forhold.
Det skyldes det faktum, at den juridiske anerkendelse og rettigheder, som f√łlger af f√¶llesskabet ofte er forbundet med specifikke medicinske og psykologiske obligatoriske krav. Mens det meste af rapporten omhandler forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, er en kort del fokuserer p√• den s√¶rlige forskelsbehandling interk√łnnede personer m√łder.

Rapporten indledes med at beskrive forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, herunder is√¶r de udfordringer, som transpersoner m√łder i deres liv og krav fra transsamfundet. Denne del pr√¶ciserer ogs√• de definitioner, der anvendes i forbindelse med transdiskrimination, og de udtryk, der anvendes af f√¶llesskabet til at vise mangfoldigheden i det. I tilslutning til denne del af rapporten er der et bilag, der indeholder en ordliste over de vigtigste begreber.
Rapporten viser, at negative holdninger til trans- og interk√łnnede personer ofte er direkte forbundet til den vigtighed, som et bestemt samfund till√¶gger den bin√¶re k√łnsmodel, samt de niveauer af stereotype k√łnsopfattelser, k√łnsdiskrimination og uligheder, der findes inden i det.

I Europa og i andre dele af verden afspejles det i forskellige lovkrav, som trans- og interk√łnnede personer skal opfylde for at passe ind i et af de to mulige k√łn. Rapporten unders√łger i detaljer sygeligg√łrelsen af trans- og interk√łnnede personer. Den giver et overblik over den aktuelle situation og oplysninger om disharmoni mellem de stive krav i lovgivningen og kravene fra trans- og interk√łnnede personer med hensyn til sundhedsydelser og deres evner til at v√¶lge omfanget af behandlinger, de √łnsker (hvis de √łnsker behandling). Rapporten giver videre en kort oversigt over den diskrimination, som transpersoner m√łder ved arbejdsans√łgning og i andre omr√•der af livet, samt niveauet af kriminalitet i form af chikane, vold og forudindtagethed, at uds√¶ttes for b√•de fra myndigheder og i det offentlige rum.

I en mindre del af rapporten ses p√•, hvordan den internationale menneskerettighedslovgivning uden for EU-lovgivningen besk√¶ftiger sig med transdiskrimination, is√¶r FN’s og Europar√•dets konventioner om menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder og retspraksis relateret dertil. Rapporten viser, at selv om der er f√• direkte henvisninger til k√łnsidentitet i international ret, er der en √łget m√¶ngde af resolutioner og anbefalinger, der foresl√•r √łget institutionel bevidsthed om alvoren af k√łnsidentitets-diskrimination.

Den v√¶sentligste del af rapporten besk√¶ftiger sig med EU’s lovgivning om transdiskrimination. EU ikke-forskelsbehandlingslove indeholder p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling p√• grund af en persons k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.
Artikel 19 i TEUF, [1] indeholder den mest generelle juridiske bestemmelse om ikke-forskelsbehandling i EU-traktaten, og berettiger EU til at tr√¶ffe foranstaltninger til at bek√¶mpe “forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering” men, uden at n√¶vne transforhold. EU-charteret om grundl√¶ggende rettigheder indeholder heller ikke et forbud mod diskrimination af transpersoner.

Men dette betyder ikke, at der i √łjeblikket ikke findes nogen relevant EU-lovgivning p√• dette omr√•de. If√łlge retspraksis af EU-Domstolen kan diskrimination mod transk√łnnede personer udg√łre diskrimination p√• grund af k√łn, idet personer, der agter at gennemg√•, aktuelt gennemg√•r eller har gennemg√•et k√łnsskifte, er omfattet. Rapporten beskriver og analyserer denne retspraksis s√•vel som dens anvendelse i EU’s medlemsstater. Den diskuterer ogs√• de vanskeligheder, der ved CJEU [2] retspraksis.

Fra et juridisk begrebsm√¶ssigt synspunkt ligger den st√łrste vanskelighed i Domstolens argumentation og mere specifikt i den sammenligning, som Domstolen baserer sin diskriminationsanalyse, dvs. valget af sammenligningsgrundlag, der anvendes til at n√• frem til en konstatering af k√łnsdiskrimination. Oprindeligt syntes Domstolen at sammenligne en k√łnsskiftet transseksuel person, der klagede over diskrimination, med en person af det modsatte k√łn, som ikke havde gennemg√•et k√łnsskifte (i virkeligheden, ser det ud til, at sammenligningsgrundlaget var klagerens k√łn f√łr k√łnsskiftet).
Men senere har Domstolen bev√¶get sig i en retning, der g√łr det vanskeligt at forst√•, hvorfor diskrimination p√• grund af k√łnsskifte skal v√¶re omfattet af lov om k√łnsdiskrimination.
Nu sammenligner Domstolen behandling af heteroseksuelle par, hvor ingen af partnernes identitet er et resultat af en k√łnsskifteoperation, med behandling af par, hvor den enes identitet har f√łrt til et k√łnsskifte, √łnsker det, er i gang med det eller allerede har gennemg√•et det.
Endelig, i endnu en sag, fastslog Domstolen, at sager om diskrimination mod transseksuelle personer p√• grund af gennemg√•et k√łnsskifte ikke skal analyseres p√• grundlag af en sammenligning mellem m√¶nd og kvinder, men snarere mellem den k√łnsskifteopererede transseksuelle (f.eks. en kvinde-til-mand transseksuel) og en person af samme k√łn (dvs. en kvinde), hvis k√łn ikke er resultatet af k√łnsskifteoperation.
I alle disse tilf√¶lde ligger forvirring ogs√• omkring, hvad der udg√łr et k√łnsskifte, og ingen af sagerne refererer til den kirurgiske status klagerne eller i sagen om K.B., partneren til klageren. [3]

Medens det ud fra et begrebsm√¶ssigt synspunkt kan det v√¶re sv√¶rt at se, hvorfor s√•danne sager skulle v√¶re k√łnsdiskrimination tilf√¶lde, herunder dem i den kategori af k√łnsdiskrimination, er det i √łjeblikket den eneste pragmatiske m√•de at yde juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsskifte if√łlge EU-lovgivningen.
Alligevel m√• det konstateres, at CJEU‘s retspraksis vedr√łrende transforhold udelukkende forholder sig til diskriminerende konsekvenser af k√łnsskifte, der kun er √©t aspekt af det brede spektrum af transdiskrimination.
Denne rapport g√•r derfor ind for, at Domstolen fortolker eksisterende diskrimineringsgrunde p√• en m√•lrettet m√•de, at give Domstolen den bredest mulige betydning for at leve op til Unionens forpligtelse til at respektere den menneskelige v√¶rdighed og menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilh√łrer et mindretal (artikel 2 i TEU) [4].

Efter beskrivelse og analyse af den nuv√¶rende retspraksis ved k√łnsskifte i CJEU, diskuterer rapporten forskellige udfordringer til den juridiske analyse af sager om diskrimination p√• baggrund af relevansen af juridiske begreber i EU-lovgivningen. Som generel baggrund b√łr det erindres, at EU-lovgivningen udtrykkelig ikke alene omfatter bestemmelser om ikke-forskelsbehandling, men ogs√• de generelle principper om lighed og ikke-diskrimination, som ogs√• kan spille en rolle i sager om forskelsbehandling mod transpersoner.
I en konkret sag, der involverer p√•st√•et forskelsbehandling, skal kendsgerningerne f√łrst analyseres for at bestemme den relevante diskriminationsgrund. Rapporten viser, at nogle gange er dette mindre indlysende end man skulle tro. Desuden er sp√łrgsm√•let, om begrebet diskrimination er relevant i forbindelse med nogle tilf√¶lde af diskrimination mod transpersoner. Rapporten h√¶vder, at begrebet faktisk skal ses som et ekstra redskab, der kan styrke positionen for klagere i transsager om forskelsbehandling.

Dern√¶st, s√• er de forskellige former for forskelsbehandling som er anerkendt i moderne EU ikke-forskelsbehandlingslove – dvs. direkte og indirekte diskrimination, chikane og instruktion om at forskelsbehandle – ogs√• relevante i transdiskriminationsager. De sager, som hidtil er afgjort af Domstolen, skal ses som sager om direkte forskelsbehandling. Der er p√• transomr√•det endnu ingen retspraksis vedr√łrende de to andre begreber – chikane og instruktion om at forskelsbehandle.
Yderligere juridiske begreber, der kan spille en vigtig rolle i transsager om forskelsbehandling, men hvor der er endnu ikke nogen specifik CJEU retspraksis, vedr√łrer begrundet positiv s√¶rbehandling, bevisbyrde, retsmidler og sanktioner.
Endelig, som i andre sammenh√¶nge, kan tilf√¶lde af fler√•rsags-diskrimination udg√łre s√¶rlige vanskeligheder.

En s√¶rlig del af rapporten indeholder sagsstudier af national lovgivning og retspraksis om diskrimination i forbindelse med k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. I denne sammenh√¶ng er det vigtigt at indse, at EU’s ikke-diskriminationslove kun er minimumsordninger, der ikke forhindrer medlemsstaterne i at yde beskyttelse mod diskrimination af flere grunde og at yde en generel bedre beskyttelse af ofre for forskelsbehandling.
Som diskussionen i denne rapport af bedste praksis viser, er der lovende tiltag i lovgivningen i visse medlemsstater, der kan og b√łr tjene som modeller til efterf√łlgelse for andre.

Endelig besk√¶ftiger en specifik del af rapporten sig med forskelsbehandling af interk√łnnede personer. Interk√łnnet diskrimination er en s√¶rdeles kompliceret form for k√łnsdiskrimination. Kirurgisk behandling af interk√łnnede personer er ikke det samme som k√łnsskifte. Det foreg√•r ofte tidligt i livet – f√łr den p√•g√¶ldende selv kan deltage i beslutningsprocessen. Af denne grund best√•r de vigtigste interessentgrupper ofte af for√¶ldre til interk√łnnede b√łrn, der ikke p√• nogen m√•de √łnsker at f√• deres b√łrn forbundet med k√łnstvetydighed. Men mange voksne interk√łnnede er vrede over, at operationen blev udf√łrt p√• dem, medens de var sm√• b√łrn og dermed uden deres samtykke. Samtidig √łnsker de n√łdvendigvis ikke genital rekonstruktion p√• grund af de alvorlige konsekvenser, det kan have p√• seksuellysten.
Denne del af rapporten f√łlger strukturen i afsnittene vedr√łrende k√łnsidentitet og k√łnsudtryk og ser p√• den nuv√¶rende retlige d√¶kning af interk√łnnede personer p√• EU-plan og i medlemsstaterne, p√• relevant retspraksis og p√• den seneste diskussion, der er startet i nogle medlemsstater, om hvordan menneskerettighederne bedst muligt respekterer interk√łnnede personer.
Resuméet på dansk i pdf-format
[Til toppen]

Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] TEUF = Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådehttp://www.euo.dk/dokumenter/traktat/TEUF/
    1. Med forbehold af traktaternes √łvrige bestemmelser og inden for rammerne af de bef√łjelser, som traktaterne till√¶gger Unionen, kan R√•det, der tr√¶ffer afg√łrelse efter en s√¶rlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, tr√¶ffe hensigtsm√¶ssige foranstaltninger til at bek√¶mpe forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
    2. Uanset stk. 1 kan Europa-Parlamentet og R√•det, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper for EU-tilskyndelsesforanstaltninger til st√łtte for medlemsstaternes aktioner med henblik p√• at bidrage til virkeligg√łrelsen af m√•lene i stk. 1.
    På engelsk: TFEU = Treaty on the Functioning of the European Union
    Hele traktaten på engelsk i pdf-format.
  2. [Retur] CJEU = Court of Justice of the European Union
  3. [Retur] Case C-117/01 K.B. v National Health Service Pensions Agency and Secretary of State for Health [2004], ECR I-541
    EF-Domstolen traf den 7. januar 2004 afg√łrelse om en transseksuel samlever kan oppeb√¶re efterladtepension.
  4. [Retur] Traktat om Den Europæiske Union (TEU) Рogså betegnet Maastricht-traktaten. http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/EUtraktat2009/
    Artikel 2 EU: Unionens værdier
    Unionen bygger p√• v√¶rdierne respekt for den menneskelige v√¶rdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilh√łrer mindretal. Dette er medlemsstaternes f√¶lles v√¶rdigrundlag i et samfund pr√¶get af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retf√¶rdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og m√¶nd.
    På engelsk: TEU = Treaty on European Union.

[Til toppen]
Det dansksprogede resumé i pdf-format.
Download rapporten i sin helhed i pdf-format på engelsk.
Omtale af rapporten hos EU Bookshop, hvor den kan k√łbes og downloades.
[Til toppen]