Vilhelmine Møller

Vist 13.409 gange.

Vilhelmi Møller alias Frederik Vilhelm Schmidt til venstre, Vilhelmine Møller til højre
Vilhelmi Møller alias Frederik Vilhelm Schmidt til venstre, Vilhelmine Møller til højre.
Vilhelmine Møller (fulde navn Frederikke Vilhelmine Møller) blev født den 8. oktober 1845 i København som datter af metal- og kunstdrejer Christian Frederik Møller (ca. 1816 – ca. 1856) og Caroline Wilhelmine født Hansen (ca. 1826 – 1922).
I 1881 blev Vilhelmine Møller leder af det nyoprettede drengehjem Kana pü Strandvejen 39 pü Østerbro i København. Den 22. juni 1894 blev hun af Højesteret dømt til døden for drabet pü den 16-ürige dreng Volmer Sjøgren, der havde boet pü drengehjemmet, siden han var 3 ür.
Drabet, som fandt sted den 28. februar 1893 vakte stor opsigt og blev meget omtalt i aviserne. Der blev endog skrevet en skillingsvise om sagen.
Der var imidlertid meget mere i sagen, hvilket var med til at skabe den store opmÌrksomhed. Vilhelmine Møller bar pü en dyb hemmelighed.

Som lille blev Vilhelmine Møller sat i pleje hos sine bedsteforÌldre. Som 20-ürig tjenestepige blev hun grebet i tyveri af mad til sin moder, der var blevet enke og havde fire smü børn. Det kostede en tur i fÌngsel.
Derefter begyndte hun at komme i pastor Rudolph Frimodts menighed og blev senere tilknyttet en pigehøjskole. Det førte videre til, at hun blev ansat som plejemor pü Børnehjemmet Godthaab pü Frederiksberg, og i 1881 blev hun som nÌvnt leder af drengehjemmet Kana.

Vilhelmine Møller var vellidt og blev kendt og agtet for sin moderne opdragelsesmetoder og holdt mange foredrag om børneopdragelse.
I 1889 blev Kvindevalgretsforeningen – KVF stiftet. Det var den første forening, der udelukkende havde kvindelig valgret pĂĽ programmet. Ved dens første offentlige møde den 15. februar 1889 deltog 1.500 kvinder. Vilhelmine Møller blev indvalgt i foreningens første bestyrelse og var flittig til at skrive i foreningens blad “Hvad vil vi”.
Omkring dette tidspunkt skrev Politiken skrev om hende:
“Høj og mager med grĂĽsprĂŚngt hĂĽr redt ned til Siderne. Ansigtet har stĂŚrkt markerede TrĂŚk med et sĂŚrligt kraftigt udviklet Underansigt; paa den skarpe NĂŚse bĂŚrer hun Briller, bag hvilke lyser et Blik, fuldt af Energi. Hun er altid iført en ganske tarvelig, graa Hvergarnskjole. Hele Personen gør indtryk af den fuldkommeste Askese.”

Den drÌbte 16-ürige dreng Volmer Sjøgren stod for at skulle forlade drengehjemmet, idet han havde füet en lÌreplads som klejnsmed og skulle flytte til et lÌrlingehjem pü Østerbro.
Den 28. februar 1893 blev Volmer fundet livløs i sin seng. LÌgen, dr. Gottschalk blev tilkaldt.
Vilhelmine Møller fortalte, at der om eftermiddagen havde vÌret en fødselsdagsfest for en anden dreng. Volmer havde füet det dürligt og klaget over smerter i brystet og var güet i seng.
Vilhelmine Møllers store prestige har muligvis medvirket til, at dr. Gottschalk uden videre undersøgelse noterede dødsürsagen som en blodprop.
Volmer Sjøgren blev begravet pü Vestre Kirkegürd.

Volmer havde en vÌrelseskammerat ved navn Louis. Han havde pü et tidligere tidspunkt fortalt sin moder, at forstanderinden Vilhelmine Møller ofte om natten tilkaldte Volmer, som sü overnattede i hendes seng.
Da Louis’ moder hørte om Volmers død, kontaktede hun grosserer Andersen, der var formand for Kanas bestyrelse. Han afviste pure moderens insinuationer, som han fandt fuldstĂŚndigt grundløse og groteske.
Imidlertid mente grosserer Andersen, at han var nødt til at fortĂŚlle Vilhelmine Møller om insinuationerne, da hun burde kende “gadens rygter”.
Vilhelmine Møllers reaktion var usÌdvanlig kraftig. Hun mistede et øjeblik helt fatningen, blev bleg og vaklede.
Vilhelmine Møller fik kort efter et sammenbrud og blev indlagt pü Kommunehospitalet i København.
Grosserer Andersens tillid til Vilhelmine Møller var imidlertid sü stor, at han henvendte sig til politiet for officielt at fü renset hendes navn.

Da Vilhelmine Møller et par uger senere blev udskrevet fra hospitalet, mødte hun derfor op pü politistationen.
Afhøringen af hende fik et uventet forløb. Hendes forklaringer var usammenhÌngende og hele sagen virkede sü mystisk, at der blev foretaget flere afhøringer af hende.
Under den tredje afhøring erkendte Vilhelmine Møller, at hun i fem ür havde haft et uterligt forhold til Volmer Sjøgren, men nÌgtede at have noget med Volmers død at gøre.
Vilhelmine Møller blev imidlertid varetÌgtsfÌngslet.
Politiet fik liget af Volmer gravet op og obduceret. Obduktionen gav dog ikke noget resultat.

I püskedagene deltog den religiøse Vilhelmine Møller i fÌngselsgudstjenesten. Hun blev meget püvirket og tilstod kort efter over for politiet, at hun havde drÌbt Volmer Sjøgren ved at bedøve ham med et sovemiddel og derefter kvÌle ham med et uldtÌppe.
Grunden til drabet var, forklarede Vilhelmine Møller, at hun var bange for, at han efter sin bortrejse fra drengehjemmet ville røbe deres seksuelle forhold.

I løbet af juli 1893 foretog retsassessor Brun flere afhøringer af Vilhelmine Møller. Under disse afhøringer begyndte Brun at undre sig over Vilhelmine Møllers store og firskürne skikkelse og hendes dybe stemme og spurgte hende direkte, om hun var en mand.
Vilhelmine Møller reagerede nĂŚrmest rĂŚdselsslagen og voldsomt ved at udbryde: “Jeg er den, jeg er. En Kvinde nĂŚr de halvtreds, Gud tilgive Dem, hr. Dommer”.
Men tvivlen nagede Brun, der foranledigede, at Vilhelmine Møller mütte afklÌde sig foran fÌngselspersonalet. Personalet troede dürligt deres egne øjne.
Det førte til, at professor Stadfeldt foretog en undersøgelse af Vilhelmine Møller. Stadfeldt konstaterede, at Vilhelmine Møller ikke var en kvinde, heller ikke en hermafrodit, men en mand – ganske vist noget abnormt udviklet.

Efter denne opdagelse blev Vilhelmine Møller iført mandetøj og overført fra kvindefÌngslet til mandefÌngslet pü Christianshavn.
Myndighederne forbød den tidligere drengehjemsforstanderinde Vilhelmine Møller at vÌre kvinde, idet det besluttedes, at hun var en mand og Ìndrede hendes navn til Vilhelmi Møller.
I fĂŚngslet fik Vilhelmi tilladelse til at beskĂŚftige sig med syning, da han ikke kendte til mandlige sysler.

Den 4. marts 1894 blev Vilhelmi Møller dømt til døden – en dom, som Højesteret den 22. juni 1894 stadfĂŚstede.

Vilhelmines mor – Caroline Wilhelmine Møller – afgav vidneforklaring under retssagen. Hun var en enfoldig kvinde uden den store skolegang. Hun forklarede, at da sønnen blev født, troede hun fuldt og fast, at han var en pige. Hun troede, at drenges kønsdele ville vĂŚre som en mĂŚnds, nĂĽr de blev født. Og det var lille Vilhelmines jo ikke. Han havde godt nok en penis, men den var blot meget lille. Hun var overbevist om, at hun havde fĂĽet en datter.

Den 21. juli 1894 blev Vilhelmi Møller benüdet af Kong Christian IX og straffen blev Ìndret til tugthusarbejde pü livstid.
Efter elleve ürs fÌngsel blev Vilhelmi Møller i 1905 løsladt fra Vridsløselille FÌngsel.

Den 20. december 1905 blev Vilhelmi Møller gift med den tretten ĂĽr yngre Agnes Anna Margretha Juliane Larsen (25. juni 1858 – 8. juni 1925), der var fangevogterske i kvindefĂŚngslet, hvor Vilhelmine Møller havde tilbragt den første tid.
Vilhelmi Møller fik arbejde som bud pü det sagførerkontor, der i sin tid førte hans sag.
I 1907 tog Vilhelmi Møller navneÌndring til Frederik Vilhelm Schmidt.

Vilhelmine Møller alias Vilhelmi Møller alias Frederik Vilhelm Schmidt døde 91 ür gammel den 24. december 1936 i Vangede.

* * *
Skillingsvise fra formentlig 1893 om “sagen”: Det er opdaget … Frøken Møller er et fuldstĂŚndigt Mandfolk

Den 31. marts 2005 udkom Karen Søndergaard Jensens bog Dobbeltmennesket. Bogen fortÌller i romanform om Vilhelmine Møllers liv.
DR bragte den 29. august 20144 en udsendelse om Vilhelmine Møllers drab pü den 15-ürige Volmer Sjøgren: Den tvekønnede morder.

Den 26. februar 2018 udkom bogen Jagten pĂĽ morderne stopper aldrig: GenĂĽbnede danske kriminalsager, hvor kapitel 2 “Dobbeltmennesket” handler om Vilhelmine Møller og hendes drab pĂĽ Volmer Sjøgren.