Artikler. 30. maj 2023.

Vist 30 gange.
Artikler
Som aktiv debatt√łr har jeg skrevet en lang r√¶kke artikler om tilv√¶relsen som transvestit, og pr√łvet at belyse emnet ud fra forskellige vinkler – muntert, seri√łst, reflekterende, seksualpolitisk osv. alt efter hvilket emne jeg har kastet mig over.

Udsigten fra laveste fællesnævner er elendig
Me Lund, teateranmelder ved Berlingske Tidende

 

Jeg gl√¶der mig over at kende s√• mange strke og pragtfulde transvestitter som bl√¶ser p√• Janteloven og er med til at spr√¶nge rammerne for kedsommelig vanet√¶nkning. Tilv√¶relsen ville simpelthen v√¶re gr√• og kedelig uden jer. 
Ved at vise omverdenen hvem I er, s√¶tter I skub i debatten omkring de stivnede k√łnsroller og normalitetsbegreber. M√•ske til provokation for nogle mennesker omkring jer, men helt sikkert til gl√¶de for mange andre. 

Som aktiv debatt√łr har jeg skrevet en lang r√¶kke artikler om tilv√¶relsen som transvestit, og pr√łvet at belyse emnet ud fra en række forskellige vinkler: muntert, seri√łst, reflekterende, seksualpolitisk osv. alt efter det emne jeg har kastet mig over.

Cigaretpigen Rebecca For henved femogtyve år siden arbejdede jeg som cigaretpige på den nu hedengangne Daddys Dancehall. Det var vildt sjovt, pengene var gode, og jeg formelig væltede mig i drikkepenge.
Da jeg vandt min plads i solen Sommeren var kommet til Danmark, og Jannis havde inviteret Charlotte og jeg på en rigtig pigeweekend i sommerhuset i Tisvilde.
Den lysebl√• Barbie P√• Caf√© Intime optr√•dte en pige som sang hvinende falsk, og gjorde det med dødsforagt, og hendes vildt dansende partner var kl√¶dt som en lille “Bunnygirl”.
Den tvek√łnnede Hermes Ved at g√• en tur p√• udstilling f√•r man tit og ofte nogle andre oplevelser med hjem, end dem man havde t√¶nkt sig, og denne gang var ingen undtagelse.
Erindringer omkring en film Du kender det godt. En gang imellem m√łder man nogen eller snubler over noget som sender tankerne p√• himmelflugt, og oplevelser du n√¶sten havde glemt dukker op med fuld styrke. S√•dan havde jeg det, da jeg for nylig faldt over filmen ‘Lille spejl’.
Hvad er ligheden mellem en transvestit og R√łde Kors En harml√łs vittighed fik en h√•rd medfart ved et selskab for nylig. Oplevelsen har f√•et mig til at fundere lidt over hvad det egentlig er vi bruger humor til.
Klip fra min dagbog Efter√•rss√¶sonen lagde godt ud med masser af sjove oplevelser. Kulturnatten p√• Queen Victoria og et show med Ulla Jessen var nogle af h√łjdepunkterne.
Kulturnatten Det helt store scoop kom da TV Lorry sendte direkte fra vores √Öbent Hus arrangement kl. 19:50. I l√łbet af den n√¶ste time blev huset simpelthen rendt over ende af feststemte mennesker som var ude og f√• √©n p√• opleveren.
Livet er let at leve; det er os selv der g√łr det sv√¶rt Jeg fornemmer klart at det med √•rene er blevet langt mindre p√•tr√¶ngende for mig at tr√¶de frem som Rebecca i fysisk form. Jeg f√łler ikke mere jeg skal bevise, overbevise eller fremvise noget for andre end mig selv.
L√łrdag er bare ugens bedste dag Efter en hektisk arbejdsuge og en flad fredag foran fjernsynet er batterierne ladet op igen. L√łrdag aften skal jeg i byen og har masser af tid til at fork√¶le mig selv.
Mere af den slags, tak

Overskriften henviser til reaktionerne på vor optræden i reklamekampagnen for Bianco Footwear i efteråret 2002: "Godt gået, piger. Mere af den slags, tak."

My home is my Castle

Programmer om boligindretning er blevet popul√¶rt stof p√• alverdens tv stationer, og uge efter uge f√•r folk vendt op og ned p√• deres hjem, med st√łrre eller mindre held.
My name is Holm. Rebecca Holm

I mange √•r t√¶nkte jeg ikke s√• n√łje over det med et pigenavn. Transvestismen var blot nogle l√łsrevne fragmenter best√•ende af makeup, sko og t√łj, som blev taget frem ved festlige lejligheder.

No way to treat a Lady Alle har vel pr√łvet at finde en smule genkendelighed og fors√łgt at identificere sig med personen, n√•r der en sj√¶lden gang dukker en transvestit op p√• det store filml√¶rred.
Piger på kajen Vi tog ud på Holmen en sensommerdag og tog billeder til pjecen Mænd
i damet√łj – hvad g√•r det egentlig ud p√•?
som skulle uddeles ved TiDs Åbent Hus arrangementer på Kulturnatten.
R√łdt chok Jeg kom g√•ende ned ad gaden i mine egne tanker, og pludselig var der noget der fangede mit blik. Jeg s√• den med det samme, og blev draget mod vinduet som et m√łl mod lyset.
Seksualitet og transvestisme Mange m√¶nd tror fejlagtigt at alle transvestitter er frit bytte p√• det seksuelle marked. En misforst√•else som rammer mig som transvestit og menneske, lige meget hvad pokker jeg siger, g√łr, t√¶nker og tror.
Sommerferie og Glamour Jeg er ikke til den store planl√¶gning n√•r det drejer sig om ferie, men elsker bare at lade oplevelserne komme til mig i den r√¶kkef√łlge de nu en gang dukker op.
Svenska flickor på stan Dette er en lille munter historie om en dejlig oplevelse jeg havde sammen med mine svenske veninder midt i den juletravle december måned.
The Queen – en filmoplevelse

N√•r jeg t√¶nker p√• hvilke oplevelser der har haft den st√łrste indflydelse p√• min udvikling som transvestit, dukker dokumentarfilmen ‘The Queen’ fra 1968 op i min erindring.

T√łr du m√łde virkeligheden p√• nettet Via min hjemmeside f√•r jeg mange forskelligartede henvendelser. Nogle gange medf√łrer det naturligvis en ret blandet korrespondance.
Utterslev Baneg√•rd Sikken voldsom tr√¶ngsel og alarm i mit lille badev√¶relse da vi skulle l√¶gge makeup og v√¶lge kjoler til julefesten i TiD. Mit gave√łnske er derfor et nyt d√łrskilt hvorpå der står "Utterslev Baneg√•rd". 
V√¶lg retten til dit eget liv Et gammelt mundheld siger: ‚ÄĚMan ved hvad man har, ikke hvad man f√•r‚ÄĚ; men at h√¶nge alt for fast i denne tankegang blokerer eenhver trang til forandring.

E-mail til Rebecca Holm: gogirl.dk@gmail.com

Det flydende k√łn
Niels Bj√łrn og Ane Skak
Politiken S√łndag 10. september 2000

"Den helt unge generation er den f√łrste, for hvem seksualiteten er et helt frit valg uden normstyrende regler." Denne kronik er for mig noget af det mest interessante der er skrevet omkring k√łnsroller.

Transvestitter er farlige
Kurt Pedersen Overaa
Temanummeret "M√¶nd i damet√łj – hvad g√•r det egentlig ud p√•?" september 2000 
"M√•ske skulle nogle flerem√¶nd bevise deres maskulinitet ved at g√• i damet√łj en gang imellem i stedet for at springe elastikspring, klatre rundt i Himalaya eller k√łre for hurtigt p√• motorvejene."


Jeg f√łler ikke mere jeg skal bevise, overbevise eller fremvise noget for andre end mig selv

 

Cigaretpigen Rebecca

Hvor blev jeg glad for at l√¶se Marianne Clements anmeldelse af Regitze Falk’s bog ’Det gyldne menneske’. Ogs√• jeg synes det er en ganske udm√¶rket bog; meget hudl√łs og bramfri i tonen. Men der har v√¶ret nogle af hendes postulater som har f√•et mig til at hoppe i s√¶det. Netop d√©t Marianne p√•peger omkring Regitzes frelsthed og hendes udtalelser om ‚ÄĚat det intet har med seksualitet at g√łre‚ÄĚ er jo ret s√• ultimativ en udtalelse at komme med p√• alle andre transvestitters vegne. Specielt pudsel√łjerlig er det naturligvis for mig at l√¶se at ‚ÄĚb√łsser ikke kan v√¶re transvestitter‚ÄĚ n√•r nu jeg selv opfatter mig som begge dele i en udm√¶rket samh√łrighed. Af den grund har jeg naturligvis haft meget sv√¶rt ved at tage alle hendes konklusioner for gode varer og f.eks. g√• ind for hendes kongstanke om at skulle opfatte mig selv som en lesbisk mand. Alene tanken f√•r mig til at tr√¶kke p√• smileb√•ndet, og jeg mener det ville v√¶re en smule ude af trit med min opfattelse af mig selv som menneske.
Som min nu afd√łde og dybt savnede ven Werner engang sagde, da vi diskuterede Regitzes udtalelser: "For mig at se er din indfaldsvinkel til d√©t at v√¶re transvestit den mest naturlige jeg kender, netop fordi du aldrig vil komme i klemme m.h.t. din seksualitet. Den peger jo den samme vej lige meget hvad du s√• end foretager dig". At diverse transvestitforeningers officielle talskvinder s√• en gang imellem har lagt sig lovlig t√¶t p√• Regitzes holdning m.h.t. at afvise sammenh√¶ngen mellem transvestisme og seksualitet har jeg med tiden l√¶rt at overh√łre og slappe af overfor. Det kan p√• ingen m√•de ber√łre min personlige integritet. Jeg har det som katten p√• vejen. Jeg er sku’ min egen; og s√•dan b√łr det v√¶re for os alle sammen, og d√©t med eller uden seksuelle over- eller undertoner.

Disse betragtninger får mig til at tænke på en lille sjov historie fra mit eget liv:

For henved femogtyve √•r siden for√¶rede jeg f√łrn√¶vnte Werner dette fotografi af mig selv i rendyrketRita Haywood stil. Jeg var p√• det tidspunkt blevet involveret i nogle festarrangementer for de ‚Äôrige, unge og smukke‚Äô og arbejdede j√¶vnligt som cigaretpige p√• den nu hedengangne Daddys Dancehall. Det var vildt sjovt, pengene var gode, og jeg formelig v√¶ltede mig i drikkepenge. Det skortede naturligvis ikke p√• seksuelle opfordringer ved disse lejligheder, men selvom det var vidunderligt stimulerende at v√¶re m√•l for alle disse hede blikke og fr√¶kke tilbud, holdt jeg mig ’dydigt flirtende’ til salget af mine cigaretter, hvilket gik mere end strygende!
Der blev selvf√łlgelig taget nogle sk√łnne billeder, og et af dem havnede alts√• p√• gavebordet ved Werners f√łdselsdag. Hans datter Anja, som vist dengang var omkring ti √•r, studerede billedet meget omhyggeligt sammen med alle de andre unger som var med til f√łdselsdagen, og spurgte mig s√• med gravalvorlig mine: "Er du s√• en hermafrodit?" hvorefter hele selskabet br√łd hulkende sammen af grin og jeg m√•tte s√¶tte mig ned p√• gulvet sammen med alle ungerne og snakke om alle de der sv√¶re fremmedord, og hvad de betyder.
Da hun for et par √•r siden m√•tte p√•tage sig det tunge job at ordne boet efter sin far og var i gang med at rydde hans lejlighed, ringede hun og spurgte om hun m√•tte beholde billedet, da det for hende altid havde v√¶ret en del af mig som hang der og dinglede i guldrammen. Naturligvis m√•tte hun beholde det; og n√•r jeg nu bes√łger hende h√¶nger det igen sammen med alle de andre familiebilleder, og hendes s√łn Sebastian, som er ved at v√¶re seks √•r gammel, farer stolt hen og peger p√• billedet og siger: "Det er ogs√• dig. Det ved jeg bare!"

Dette var en historie fra min egen verden, og jeg synes, at den i al sin enkelhed er s√łdere og nemmere at have med at g√łre, end al denne sm√•lige skelen til rigtige og forkerte m√•der at tackle vores dejlige liv som transvestitter.

2004

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Da jeg vandt min plads i solen

P√• Butterfly Club var jeg havnet i selskab med en gudesk√łn gr√¶sk Adonis. Hans erfarne h√¶nder var p√• konstant opdagelsesrejse, og da ingen af os havde lyst til at stoppe flirten, besluttede vi os for at forts√¶tte sammen ud i nattelivet. Vi styrede vores skridt mod Amigo Bar og han konstaterede undrende at jeg ikke virkede spor nerv√łs for at g√• p√• gaden som pige. 
Jeg svarede ham med et stort smil: ”Har du nogensinde v√¶ret i Helsinge Brugs? Det har jeg!”

Sommeren var kommet til Danmark, og Jannis havde inviteret mig og Charlotte Lyngquist p√• en rigtig pigeweekend i sit dejlige sommerhus oppe i Tisvilde. Jeg havde naturligvis taget imod tilbuddet med √•bne arme, og gl√¶dede mig til at v√¶re sammen med mine to n√¶rmeste veninder og f√• masser af tid til at hygge mig sammen med dem; men jeg havde overhovedet ikke t√¶nkt p√• at man ogs√• n√łdvendigvis skulle bruge tid og energi p√• at k√łbe mad ind til en hyggelig pigeweekend i et sommerhus.
Da vi var vel ankommet var jeg derfor klar til at s√¶tte mig ud i solen og lade mig servicere i flere dage, men blev brat kaldt tilbage til virkeligheden da Jannis begyndte at skrive en indk√łbsliste. "Vi skal ind til Helsinge Brugs og k√łbe ind. Hvad vil I have i morgen til frokost? Og til middagen p√• l√łrdag?" Ups! Hvad nu? Jeg hev lidt efter vejret. Godt nok havde jeg g√•et i byen som pige det meste af mit liv; men mest om aftenen i storbyens natteliv, hvor jeg f√łlte mig tryg og p√• hjemmebane. Aldrig f√łr ved h√łjlys dag midt i sommerlandet i en let sommerkjole, n√¶sten uden makeup. "Det er Danmarks st√łrste Brugs! Folk kommer fra det meste af Nordsj√¶lland for at handle ind til weekenden", sagde Jannis. Da hun observerede mit noget flakkende blik, sagde hun drillende: "Du er velkommen til at blive tilbage og nyde solen mens vi k√łrer til Helsinge og handler ind", vel vidende at hun dermed med stor pr√¶cision ramte mit √łmmeste punkt; min st√¶dige vilje til at kunne klare alting selv! Jeg besluttede mig derfor straks for at tage med, og sagde frejdigt: "Ok. Skal vi s√• se at komme af sted. Vi skal ogs√• n√• at nyde sommeren, ikke?" Efter et hastigt skift til en mere afslappet sommerkjole og et diskret str√łg lipgloss, drog vi af sted.
Turen gennem det solbeskinnede nordsj√¶llandske landskab var meget smuk, men alt for kort, og da bilen rullede ind p√• parkeringspladsen var der ingen vej tilbage. Nu skulle Helsinge alts√• indtages, om s√• hverken jeg eller Helsinge var helt indstillet p√• at det absolut lige skulle v√¶re p√• denne dejlige sommerdag. Tv√¶rs over den k√¶mpestore parkeringsplads og ind i Brugsen. S√• langt s√• godt. For at have et fast holdepunkt klamrede jeg mig til indk√łbsvognen og gik langsomt ned igennem butikken, godt gemt af vejen bag et par meget store m√łrke solbriller, og overlod det helt og holdent til Jannis og Charlotte at fylde vognen op med de varer vi skulle have.
Det vrimlede med tusindvis af sommerkl√¶dte mennesker i butikken; men stille og roligt gik det op for mig at de end ikke √¶nsede min tilstedev√¶relse her midt i det hele. Alle var travlt optaget af deres egne indk√łb til weekenden, og jeg slappede mere og mere af. Jeg holdt dog stadigv√¶k fast ved mit gangstativ; bare s√•dan for en sikkerheds skyld.
P√• et tidspunkt blev jeg opm√¶rksom p√• et yngre √¶gtepar og deres to sm√• d√łtre. Alle var k√łnne og solbr√¶ndte; men specielt manden var utrolig smuk med sit klassisk nordiske udseende. Han havde ogs√• valgt at v√¶re vognstyrer alt imens fruen fandt varerne frem og ungerne gik p√• opdagelse mellem hylderne. I lang tid stod vi derfor stille ca. 5 meter fra hinanden, mens vore indk√łbsvogne langsomt blev fyldt op af andre h√¶nder, og jeg fik rigelig tid til at betragte ham og nyde synet af al denne herlighed. Han var lysh√•ret og lignede en nordisk Gud, if√łrt en stumpet T-shirt og shorts, som √•benbarede et lille stykke bar mave og et par flotte solbr√¶ndte mandeben. "Vil du have hvid- eller r√łdvin til middagen?" Jannis var kommet tilbage med favnen fuld af varer. Da jeg ikke svarede hurtigt nok, sk√¶vede hun lidt til mig, og sagde hurtigt: "Vi k√łber bare begge dele" og forsvandt igen mellem hylderne.
Han var vist midt i trediverne, med faste mavemuskler, klare bl√• √łjne og et ganske charmerende smil. Og h√¶nderne! Jeg var langt v√¶k i mine dr√łmmerier. Jannis og Charlotte havde da ogs√• helt opgivet at f√• kontakt med mig og gik og hyggede sig sammen, mens de l√¶ssede indk√łbsvognen med alskens l√¶kkerier. Pludselig opdagede jeg, at han var blevet lidt urolig og flyttede nerv√łst p√• sig, alt imens en r√łdmen begyndte at brede sig helt ned p√• halsen. Jeg havde givetvis st√•et og studeret ham i temmelig lang tid, og nu gik det med √©t op for ham, at der stod en kvinde og slugte ham med √łjnene fra top til t√•. Ogs√• jeg blev vist lidt forvirret over situationen, og sendte ham et venligt og undskyldende smil, som desv√¶rre gjorde ham endnu mere forfjamsket, og med en hastig bev√¶gelse fik han vendt indk√łbsvognen rundt og forsvandt hurtigt ind i en af sidegangene. Da Jannis i det samme dukkede op igen med favnen fuld af gr√łntsager fandt hun mig st√•ende midt i butikken og klukke af grin. "Hvad er det der s√• sjovt?" spurgte hun drilsk; helt klar p√• hvad jeg havde haft gang i. "N√•, jeg har bare lige fundet ud af at det her er min Brugs! Resten f√•r du at vide senere!"
Jeg fandt ud af at jeg i pigerollen havde overtr√•dt en magisk gr√¶nse for hvordan man m√• opf√łre sig. Jeg havde helt klart overtr√•dt de g√¶ngse spilleregler mellem k√łnnene, og jeg n√łd til fulde den svimlende fornemmelse af at jeg som pige havde f√•et hylet en mand helt ud af den ved at betragte ham som et sexobjekt, og at han ikke havde kunnet klare dette angreb p√• hans maskulinitet uden at r√łdme fra top til t√•. Med √©t f√łlte jeg mig meget st√¶rk i pigerollen. Det var mig der havde fat i den lange ende. Det var mig som havde vundet denne lille underbevidste k√łnnenes kamp! Jeg havde som transvestit tiltaget mig retten til at v√¶re her p√• lige fod med alle andre. Det var en fuldst√¶ndig euforisk oplevelse, og de m√łrke solbriller som skulle sk√¶rme mig mod omverdenens blikke forsvandt lige s√• stille ned i dametasken. Resten af tiden vandrede jeg glad og velforn√łjet rundt sammen med Jannis og Charlotte, kikkede p√• alt muligt, lige fra udbuddet af vine til b√łrnet√łj, lingeri og k√łkkengrej, og vi kommenterede det hele som var vi et par fjollede skoleveninder p√• shopping.
Da vi kom ud p√• parkeringspladsen var den lille familie ved at pakke bilen med varer. Han kikkede stj√•lent og lidt genert til mig, og jeg sendte ham mit st√łrste smil som tak for oplevelsen; vel vidende at han nok aldrig ville forst√• hvad han havde gjort for mig denne sommerdag. Han havde givet min selvtillid et ordentligt spark opad. Hele verden var med et trylleslag blevet min legeplads p√• denne dejlige solskinsdag. Da vi havde stablet vores indk√łb ind i bilen tilb√łd jeg glad og forn√łjet at fejre min oplevelse ved at give Jannis og Charlotte en k√¶mpestor isvaffel oppe midt p√• g√•gaden, som var myldrende fuld af sommerg√¶ster.
Den dag vandt jeg min plads i solen.

2001

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Den lyseblå Barbie

Sommeren var ved at v√¶re slut og den nye s√¶son i transvestitforeningen stod for d√łren.
En fredag aften midt i august havde vi vores f√łrste m√łdeaften efter en lang og fugtig sommer, og rigtig mange medlemmer m√łdte op og √•bnede s√¶sonen. Lumbyes Selskabslokaler diskede op med en l√¶kker buffet, og festarrang√łrerne havde s√łrget for lidt d√¶mpet stemningsmusik under spisningen. Snakken gik livligt ved bordene og gensynsgl√¶den var stor blandt de fremm√łdte medlemmer. P√• et tidspunkt midt under spisningen kom min veninde Charlotte Lyngquist grinende ind fra gaden hvor hun havde v√¶ret ude for at tr√¶kke lidt frisk luft. Hos genboen, Caf√© Intime, var der optr√¶den af en meget speciel pige og det m√•tte vi alts√• komme med ind og opleve! Charlotte kan v√¶re meget insisterende n√•r det ta’r hende, s√• vi var nogle stykker som straks lagde kniv og gaffel fra os og listede ind ved siden af. Og det var virkelig en oplevelse af de s√¶rpr√¶gede. Da vi stak hovedet indenfor kunne vi gennem menneskemylderet se – og h√łre – en pige som med fynd og klem sang hvinende falsk – men gjorde det med d√łdsforagt! Hun lignede en lysebl√• Barbiedukke, selv h√•ret var bl√•t, og ved siden af hende dansede en lille “Bunnygirl” en vild Go-Go dans. Den ret specielle m√•de at synge p√• var en sammensmeltning af Bj√∂rk, samisk √•ndemanersang, strubelyde og jodlen! Temmelig s√¶rpr√¶get og en sjov oplevelse som jeg ikke ville v√¶re foruden. Da vi kom tilbage foreslog vi i k√•dhed festarrang√łrerne at pr√łve at overtale pigerne til at komme ind og underholde p√• Lumbyes bagefter, men jeg tror ikke vi var overbevisende nok i vores begejstrede omtale af “f√¶nomenet” p√• Intime, hvorfor vi fattede kniv og gaffel i god ro og orden og spiste videre til taffelmusikken. En oplevelse rigere.
Efter middagen blev der lagt noget mere dansevenlig musik p√• s√• vi kunne komme p√• dansegulvet og f√• br√¶ndt lidt kalorier af. Rigtigt sjovt blev det da sommerens landeplage “Margaritha” pludselig dr√łnede ud af h√łjttalerne. Den var simpelthen umulig at sidde stille til, og p√• rekordtid var vi 8-10 danseglade mennesker som svingede rundt til musikken. H√łjdepunktet var at Birgit havde sin teenagedatter med denne aften. Hun ku’ nemlig bare det der! Melodien havde jo h√¶rget p√• ungdomsdiskotekerne, og der var naturligvis opfundet nogle helt specielle dansetrin som jeg i hvert fald aldrig havde f√•et l√¶rt – f√łr denne aften! Jeg fik nemlig overtalt hende til at vise os de indviklede trin til dansen, og efter talrige uautoriserede variationer lykkedes det alle at k√¶mpe sig igennem “Margaritha” i flot stil. Vi var simpelthen n√łdt til at spille nummeret igen og igen indtil hun syntes det var i orden. Jeg tror at vores unge danseinstrukt√łr havde det lige s√• sjovt som alle vi andre. Men hvor kan man dog blive forpustet af at r√łre sig! Efter dansen m√•tte vi alle ud p√• gaden for at k√łle af, og her m√łdte vi igen de optr√¶dende fra Intime. Det viste sig at de var fra Schweiz og at de turnerede rundt p√• sm√• klubber i Europa med deres show. S√• de fik en k√¶rlig hilsen med p√• deres vej videre ud i den store m√¶rkv√¶rdige verden. Inden d√łre fortsatte hyggesnakken til langt over midnat, og det var en tr√¶t og m√łdig dansepige som listede hjemover ved 1-tiden om natten. F√łrst n√¶ste morgen m√¶rkede jeg rigtigt den forstuvede ankel, s√• resten af weekenden gik p√• listef√łdder. Men en sjov aften – d√©t var det!

1998

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Den tvek√łnnede Hermes

P√• Statens Museum for Kunst udstiller man for f√łrste, og m√•ske sidste gang i min levetid en storsl√•et samling af den ber√łmte engelske maler Henry Turner, ogs√• kaldet ’lysets mester’. Billeder hentet fra Tate Britain & National Gallery i London, samt Nationalmuseum i Stockholm. Billeder af en maler jeg har l√¶st og h√łrt om det meste af mit voksne liv, og hidtil kun har haft mulighed for at komme t√¶ttere p√• via dokumentarudsendelser fra BBC og reproduktioner i kunstb√łger. Nu er hans billeder samlet her i K√łbenhavn, og det m√•tte alts√• opleves.
Og oplevelsen var stor. Turners overv√¶ldende evne til at male lyset ind i sine landskabsmalerier, at f√• sollyset til n√¶rmest at bl√¶nde beskueren, at f√• himmel og hav til at bruse √©n i m√łde s√• man n√¶rmest mister balancen. Jamen, det var simpelthen en fantastisk oplevelse at st√• foran hans store l√¶rreder og lade sig rive med i begejstring.

Bagefter m√•tte jeg lige ud i den nye Skulpturgang for at komme lidt til h√¶gterne igen. Det store luftige rum med udsigt over √ėstre Anl√¶g er en ren lise for sj√¶len. Herude skal jeg altid lige hilse p√• Svend Wiig Hansens pragtfulde Torso: St√•ende kvinde. En frodig og sanselig kvindekrop, fuld af livskraft og styrke som kunstneren selv. I mine yngre dage var hans kunst med til at n√¶re min dr√łm om at ogs√• jeg havde en fremtid som billedkunstner. Nu har dr√łmme aldrig v√¶ret en mangelvare i mit liv, og jeg er af den overbevisning at de skal forf√łlges s√• langt lysten og evnerne r√¶kker. Og det g√łr de jo ikke altid. Efter et par √•rs intens arbejde, m√•tte jeg sande at der var d√•rlig kunst nok i denne verden, og at det ikke var mit lod at tilf√łre den mere af den slags, og vendte mig mod andre dr√łmme, andre gr√¶sgange. Det blev derfor indenfor teaterverdenen jeg kom til at sl√• mine kreative folder; og det var i grunden slet ikke s√• galt.
Jeg bliver brat revet ud af mine tanker da jeg h√łrer h√łjlydte stemmer i en heftig diskussion et eller andet sted bag mig. Jeg vender mig om, og ser p√• afstand to nydelige, kultiverede √¶gtepar i deres bedste alder st√• foran en antik, gr√¶sk marmorstatue og gestikulere med b√•de arme og ben. Det er jo Hermes, t√¶nker jeg, hvordan i alverden kan den skulptur f√• dem s√• meget op at k√łre? Jeg g√•r t√¶ttere p√•, og nu h√łrer jeg den ene sige: Det m√• v√¶re en kvinde. Nej, det er en mand. Hermes er alts√• en mand, s√• kan du sige hvad du vil! bliver der svaret. Det forst√•r jeg ikke noget af, siger den tredje. En mandekrop med kvindelige k√łnsorganer og stiletter. Det er sku’ da for langt ude! og de forsvinder hovedrystende mod udgangen.
Nysgerrig g√•r jeg t√¶ttere p√• den omstridte marmorskulptur, og nu ser jeg det. Kroppen er ubestridt en mandekrop, en mandekrop med kvindesk√łd. Og da jeg g√•r rundt om skulpturen ser jeg at han har en h√łjh√¶let sko p√• den ene fod. Hermes er blevet tvek√łnnet! Hvem har lavet denne genistreg? Christian Lemmerz. Hvad i al verden er han ude p√•? Jeg bladrer hastigt igennem kataloget og l√¶ser ivrigt: ‚ÄĚAdam-Kadmon fra 1998 er direkte baseret p√• den antikke, gr√¶ske skulptur Hermes og Dionysosbarnet (udf√łrt af Praxiteles ca. 340 f. Kr.) Ved n√¶rmere eftersyn opdager man den forvandling, som Lemmerz har ladet den antikke skulptur gennemg√•. Den muskul√łse Hermesfigur fremst√•r pludselig tvek√łnnet, med kvindesk√łd og en elegant, h√łjh√¶let sko p√• den ene fod. Den oprindelige tr√¶stub, som figuren l√¶ner sig op ad, er i Lemmerz‚Äô version blevet en enorm fallos. Lemmerz bruger dermed den klassiske skulptur som afs√¶t for en fremstilling af k√łn, seksualitet og identitet i vores egen tid.‚ÄĚ

Jeg drog af sted for at se udstillingen med Henry Turner, for at opleve lys, himmel og hav komme mig i m√łde i nogle pragtfulde malerier, og kommer hjem med hovedet fuld af tanker omkring den tvek√łnnede Hermes. Det er den slags overrumplende og tankev√¶kkende oplevelser man f√•r, n√•r man bev√¶ger sig ud i kunstens verden med √•bne √łjne. 

2004

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Erindringer omkring en film
Du kender det godt. En gang imellem m√łder man nogen eller snubler over noget som sender tankerne p√• himmelflugt, og oplevelser du n√¶sten havde glemt dukker op med fuld styrke. S√•dan havde jeg det, da jeg for nylig faldt over en stak DVDer med den danske film ‘Lille spejl’. Jeg m√•tte bare k√łbe dem alle sammen lige p√• stedet for at sælge dem videre til andre interesserede p√• min Rebecca’s Outlet; men det sjove var at jeg √łjeblikkelig var tilbage i 70’erne og pludselig kunne huske en masse fra den periode som om det var i g√•r.

Min gode veninde Kirsten arbejdede som smink√łr og fris√łr p√• teatre og danske spillefilm, og hun er nok den der har l√¶rt mig mest om at l√¶gge en god makeup. Hun havde lige f√•et jobbet som smink√łr p√• ‘Lille spejl’ og beklagede sig lidt over instrukt√łrens krav til makeuppen. Tit og ofte er makeup p√• film p√¶n og neutral, men i ‘Lille spejl’ √łnskede Edward Fleming at den skulle v√¶re m√łrk og dekadent, n√¶rmest stumfilmsagtig, med tung foundation, blommefarvet rouge, l√¶bestifter og neglelakker. Det er jo ikke lige de farver der ligger flest af i en smink√łrs makeupkuffert, s√• nu m√•tte hun ud og investere en mindre formue til denne ene film.
Jeg stod og skulle p√• ferie i London; makeup var ogs√• dengang meget billigere i England end herhjemme, og s√• kan du jo n√¶sten t√¶nke dig til resten. I hvert fald drog jeg af sted med en kilometerlang liste over makeupprodukter og specielle farve√łnsker, samt ekstra penge p√• lommen, og tilbragte mange sk√łnne timer i de bugnende makeupafdelinger i Londons f√łrende varehuse. Kufferten blev fyldt til randen med de sidste nye grammofonplader og en halv ton makeup og sl√¶bt hjem til K√łbenhavn, s√• Frits Helmuth, Preben Kaas, Bodil Kj√¶r, Sandra Day, Danny Drags og alle de andre medvirkende kunne f√• det helt rigtige udseende i filmen. 
I filmen er der en stor festscene. Den skulle optages i den store sal i Odd Fellow pal√¶et i Bredgade, og noget n√¶r alle k√łbenhavnske transvestitter blev inviteret med som statister, naturligvis ogs√• jeg. Desv√¶rre faldt optagelserne sammen med premiereforberedelserne p√• en teaterforestilling jeg var involveret i, s√• jeg kom aldrig med i filmen. Men makeuppen; d√©n havde jeg s√łrget for!

2007

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Hvad er ligheden mellem en transvestit og R√łde Kors? 
De samler begge p√• brugt t√łj!

Denne harml√łse vittighed h√łrte jeg for nylig ved et muntert selskab, og jeg blev temmelig overrasket da vitsens ophavsmand fik en ret s√• voldsom overhaling af en af de tilstedev√¶rende transvestitter. Hun ville nemlig ikke finde sig i at der blev fortalt platte vitser om transvestitter n√•r hun var tilstede. T√¶nk, jeg syntes faktisk vitsen var ganske s√łd, og har i mit liv h√łrt dem der var b√•de grovere – og sjovere! Da jeg aldrig havde m√łdt hende f√łr, og hendes vredesudbrud i den grad havde vakt min nysgerrighed, valgte jeg selvf√łlgelig at snakke med hende om det senere p√• natten; og fandt i samtalens l√łb ud af at hun var meget ny og usikker m.h.t. sin pigerolle, og "bare ikke kunne klare at blive gjort til grin!" Og her sad jeg med snart tredive √•rs erfaring som transvestit med en fornemmelse af at hun netop havde gjort sig selv mere til grin end godt var. Samtalen l√łsnede heldigvis en lille smule op for hendes usikkerhed, og vi skiltes i al fredsommelighed. Men hvor h√•ndterer vi dog vor transvestisme vidt forskelligt.
Oplevelsen har da også siden fået mig til at fundere lidt over hvad humor egentlig er for noget, og hvad den kan bruges til.
Har vi som transvestitter overskud til at have selvironi, eller v√¶lger vi bare at g√• i bagl√•s og blive s√•rede, n√•r der fort√¶lles mere eller mindre sjove vittigheder om transvestitter? Hvorfor synes vi nogle gange en transevits er sjov, og i hvilke sammenh√¶nge kan vi klare den uden at f√łle os s√•ret? Vi holder os jo ikke selv tilbage n√•r vi er samlet i festligt lag. Det svirrer i luften med mere eller mindre platte transevitser ved vores fester; men er det kun os selv der m√• g√łre os morsomme p√• egen bekostning? S√• synes jeg sku’ transvestitter er for sarte og n√¶rtagende. Vi b√łr dog i sagens natur kunne mobilisere lidt overskud og vove at se i √łjnene, at transvestisme godt kan virke lidt vel komisk og aparte for u(den)-forst√•ende mennesker, og at vi fra tid til anden risikerer at blive centrum for andres godmodige
drillerier.
Humor kan man jo ogs√• v√¶lge at betragte som et meget humant v√•ben i samv√¶ret med andre mennesker, og har du energi og overskud til at fyre en kvik bem√¶rkning tilbage, kan du ofte l√łse en lidt ansp√¶ndt og pinlig situation ved at vise at ogs√• du har humor og
selvironi.
S√• rank ryggen! V√¶r glad og stolt over at v√¶re den mangfoldige personlighed du er, og deltag i morskaben i stedet for at v√¶lge at blive forn√¶rmet. En munter transevits kan faktisk tit og ofte ramme dig h√•rdere end den egentlig er t√¶nkt hvis du selv g√•r rundt og f√łler at det er lidt pinligt at v√¶re transvestit. Og det er da ingen grund til, vel? 
En af de f√• sjove replikker jeg husker fra Edward Flemming’s danske transvestitfilm Lille Spejl blev fyret af da en stor bredskuldret fransk dragqueen if√łrt balletkjole a l√° Sylfiden havde f√łrt sig frem som yndefuld ballerina med t√•spidsdans og det hele, og ikke kunne forst√• hvorfor det danske publikum l√• flade af grin. Han reagerede ved at blive frygtelig ked af det, men livede helt op igen ved de tr√łstende ord: "Vi griner ikke ad dig – vi griner med dig!". Og i alle livets forhold hj√¶lper det gevaldigt at have humoren med sig – ogs√• som transvestit.
Det f√•r mig lige til at t√¶nke p√• en engelsk unders√łgelse jeg l√¶ste for nylig.
I England har man lavet endnu en stor unders√łgelse omkring diskrimination p√• arbejdspladserne og bl.a. spurgt en lang r√¶kke yngre andengenerations-indvandrere, om de opfattede det positivt eller negativt at blive kaldt ved √łgenavn af deres kolleger. Ganske overraskende for journalisterne var de fleste glade og tilfredse med deres √łgenavn, for som de sagde: "Alle andre p√• vore arbejdspladser har et √łgenavn eller k√¶lenavn, og det beviser jo bare at vi er accepteret i gruppen. At vi er en del af det sociale sammenhold!&quot
At v√¶re en del af den almindelige morskab kan alts√• ogs√• opfattes positivt, og n√•r en kvik lille vittighed som den ovenst√•ende s√• oven i k√łbet rummer et gran af sandhed synes jeg alts√• det er ret morsomt at v√¶re den der st√•r for skud. Venlig humor bruges jo tit og ofte som en k√¶rlig hilsen, der bekr√¶fter at du er accepteret blandt vennerne.
Kort sagt at du rent faktisk er kommet i godt selskab!

2001

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Klip fra min dagbog

Sæsonen var i fuld gang og den så bestemt ikke ud til at blive kedelig med vores dejlige nye værested og masser af spændende nye muligheder for at gå i byen sammen og more sig.

Jeg kom tilbage fra min efter√•rsferie til Italien lige tidsnok til at deltage i TiDs Kulturnat arrangement p√• Queen Victoria, og det var endnu en gang en dundrende succes. Jeg havde aftalt med Sara Lund at hun kunne komme her forbi inden vi drog derind, og efter en hyggelig snak, og en masse omkl√¶dning da hun havde tasken fuld af nyindk√łbt t√łj, k√łrte vi ind til Park Hotel hvor der stod endnu tre svenske veninder og ventede. Der var en ny veninde med, og da de havde lovet hende at hun kunne blive k√łrt til d√łren i Snaregade begyndte vi at cirkle rundt i den indre by for at finde en parkeringsplads i n√¶rheden af Queen Victoria, hvilket selvf√łlgelig viste sig at v√¶re totalt umuligt denne aften. Efter to forg√¶ves ture rundt om Nationalmuseet og Gammel Strand fandt vi endelig en ledig plads helt oppe ved brandstationen bag R√•dhuset og det lykkedes mig at overtale dem til at snuppe den, da det med garanti var den eneste ledige plads i hele byen. P√• den nye venindes t√łvende sp√łrgsm√•l om ikke der s√• var meget langt at g√• skyndte jeg mig at forvisse hende om at det bare var et lille hurtigt smut forbi brandstationen, s√• var vi der – n√¶sten! Vi n√•ede da ogs√• frem under megen munterhed, og som sagt var aftenen en fantastisk succes med massevis af nysgerrige g√¶ster og unge m√¶nd som fik lagt makeup.

Ugen efter var der arrangeret en aften i parykforretningen Frida Davidsen eftf. i N√łrre Farimagsgade, og da jeg i mange √•r kun havde h√łrt godt om denne forretning fra veninder som har handlet der var jeg meget interesseret i at m√łde dem personligt. Denne aften var der ikke rigtig nogen som havde tilbudt at komme forbi og hente mig, hvorfor jeg besluttede mig for at snuppe herrecyklen derind da der faktisk ikke er s√¶rlig langt fra min bop√¶l. Da jeg havde kl√¶dt mig p√• og var p√• vej ud af d√łren kom jeg lige til at t√¶nke p√• om nederdelen var for stram at cykle i og satte jeg mig ned og lavede cykelbev√¶gelser. Og ganske rigtigt. Nederdelen havnede helt oppe om √łrerne, og i en fart fik jeg skiftet til en med lidt mere vidde og kom af sted.
De var fantastisk s√łde og gode til at finde frem til frisurer som kl√¶dte ens ansigt, og selvom jeg ikke havde t√¶nkt mig at k√łbe noget denne aften tilb√łd jeg naturligvis at v√¶re model for en aften og gav dem totalt frie h√¶nder m.h.t. hvad de kunne t√¶nke sig at finde frem af forskellige parykker. Jeg havde alle mulige forskellige farver og klipninger p√• hovedet, lige fra r√łdt og sennepsfarvet strith√•r til sort page som ikke er set siden de gamle stumfilm. Samtidig fik de fortalt en masse fornuftige ting omkring pleje af parykker, og salget var vist ogs√• ganske godt.
Ellen, Charlotte Isabella og jeg sluttede aftenen af med en tur p√• Caf√© Intime hvor de var masser af dejlige mennesker som ville snakke med os, og indehaveren, jazzsangerinden Monica og en af g√¶sterne sang duetter. Turen hjem ved halvtotiden var noget k√łlig; men jeg trak de r√łde kr√łller godt ned i panden og nederdelen op om √łrerne og susede hjemover i en v√¶ldig fart.

Skuespillerinden Ulla Jessen som mange ogs√• kender som en dejlig slagf√¶rdig bartenderske fra vores fester og Kulturnatten p√• Restaurant Queen Victoria optr√•dte med sit eget show p√• Restaurant Kelleren i slutningen af oktober. Ud over at v√¶re rasende professionel i sin metier har Ulla jo altid v√¶ret en festlig og livsglad dame, s√• jeg t√¶nkte at det kunne blive en rigtig sjov og underholdende aften og gjorde derfor lidt reklame for hendes show via Rebeccas Hjemmeservice, og hurtigt var vi 6-8 stykker som havde lyst til at m√łde op denne aften. Derfor kontaktede jeg restaurant Kelleren for at h√łre om jeg kunne reservere et par borde i forvejen. Det var egentlig ikke s√¶dvane derinde da de ikke regnede med at huset blev rendt over ende en almindelig torsdag aften; men da jeg fortalte ham at vi var en masse af Ulla Jessens transvestitgroupies som ville m√łde op og g√łre vores til at f√• en festlig aften ud af det grinte han hjertelig, og sagde, at n√•r nu jeg i telefonen fortalte at jeg torsdag aften hed Rebecca og var vanvittig r√łdh√•ret og rasende charmende, ja s√• ville han da med gl√¶de s√łrge for plads til os. Og vi havde en pragtfuld aften.
Katja kom og hentede mig og vi fik en fantastisk modtagelse i baren. Lidt senere dukkede Michelle op, og da ogs√• Connie, Ellen og Charlotte Isabella var kommet p√• plads gik Ulla Jessen i gang med sit show. Bagefter fik vi at vide at hun havde v√¶ret ude i baren og sp√łrge om vi var kommet da hun ikke ville starte f√łr vi var der alle sammen. Hun gav et flot show med sange og sjove monologer og da hun sagde tak for i aften var publikum bestemt ikke indstillet p√• at slippe hende. Efter lidt snak med pianisten blev de enige om at give et ekstranummer selvom det ikke var helt p√• plads endnu. Det var nemlig kun anden gang de optr√•dte sammen med dette show, men s√• ok da… Hun gav som afslutning et k√¶mpe potpourri over danske revysange p√• n√¶sten et kvarters tid, hvorefter vi modstr√¶bende m√•tte slippe hende for denne gang. Bagefter snakkede vi om at det kunne v√¶re sk√¶gt at hyre hende til at komme og optr√¶de i foreningen, og dagen efter kontaktede jeg hende for at foresl√• dette. Hun var bestemt ikke uinteresseret da hun syntes vi var nogle pragtfulde piger at v√¶re sammen med. Derfor aftalte vi at holde kontakten med henblik p√• at finde ud af et eller andet n√•r det ville kunne passe ind i hendes program.

Det lykkedes allerede om foråret, hvor hun kom og optrådte ved vores Forårsfest med stor succes. Men det er jo en helt anden historie.

2001

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Kulturnatten fredag den 13. oktober 2000

‚ÄĚDet var med nogen sp√¶nding at TiD for f√łrste gang deltog i Wonderful Copenhagens Kulturnat arrangement. P√• trods af at det var fredag d. 13. (hvilket kunne lede tanken hen p√• en gyser) blev det en bragende succes som vil g√• over i TID‚Äôs historie som en ‚ÄĚonce in a lifetime event‚ÄĚ. Med andre ord den st√łrste h√¶ndelse overhovedet i transvestitforeningens historie.‚ÄĚ
Citeret efter Solveig Lerche, daværende formand for TiD

I flere √•r havde vi p√• vores √•rlige generalforsamling i oktober m√•ned kunnet sidde og h√łre Kulturnatten rase forbi udenfor, alt imens vi pligtskyldigt sad inde bag de blyindfattede ruder i Lumbyes Selskabslokaler og diskuterede budgetter og paragraffer. S√• da vi sidste √•r besluttede at flytte generalforsamlingen til om for√•ret var banen fri for en id√© jeg l√¶nge havde g√•et og leget med. Nemlig at pr√łve at placere vores √•rlige ’√Öbent Hus’ arrangement p√• netop denne dag.
Ved at g√• med i Kulturnatten f√•r man helt gratis al den reklame man ellers plejer at skulle betale via annoncering. Man skal blot have et interessant arrangement der er √•bent for alle mellem 18.00 og 24.00 samt skrive en fornuftig tekst til kataloget. Wonderful Copenhagen s√łrger for resten. Fikst, ikke? Men en ting er at f√• en god id√©, noget andet er jo at holde gejsten oppe og tro p√• at den holder hele vejen igennem. Det var da ogs√• med sommerfugle i maven at vi begav os ud til Lumbyes sidst p√• eftermiddagen for at stille op og g√łre klar til at √•bne d√łrene kl. 18.00.
Heldigvis var vi efterh√•nden blevet mange om projektet. Michelle, Solveig og Susanne, som havde v√¶ret med i hele planl√¶gningen, var sammen med Henriette udn√¶vnt til kontaktpersoner – eller snakketanter som Michelle hellere ville kalde det. Charlotte Isabella og Ellen kom med bilen fuld af blomsterdekorationer og udsmykkede lokalet, og jeg skulle medbringe p√•kl√¶dningsdukkerne, t√łjstativet, sminkekassen, spejlene, lamperne osv. Heldigvis var Helle s√• gener√łs at hun havde taget en fridag for at hj√¶lpe mig, og sammen fyldte vi den l√•nte stationcar op til randen, stillede op, og samlede det hele sammen igen efter det store slag. Beth, Jannis og jeg skulle arbejde som make-up artister i TiDs Sminkebod, og Jannis medbragte en masse parykker til lejligheden. Et par af mine mandlige venner var blevet indforskrevet som sminkemodeller – s√•dan for en sikkerheds skyld. Og s√• var vi klar!
Flere dagblade havde bragt vores pressemeddelelse og vi blev kimet ned fra tidlig morgen. TV Lorry ville gerne lave et direkte indslag fra Lumbye, hvilket jo l√łd helt og aldeles pragtfuldt. DR1 ville have os ind i studiet om formiddagen for at lave et indslag, med sminkekufferten under armen; men her sagde jeg alts√• nej tak! Dagen ville jo blive hektisk nok i forvejen. Hvis de ville have historien m√•tte de komme ud til os denne aften. Det var jo vores arrangement som de syntes l√łd sjovt og interessant, s√• i denne sammenh√¶ng var det alts√• ogs√• os som satte dagsordenen! De kom sku’ alligevel og filmede et indslag til l√łrdagens Tv-avis. Og i l√łbet af eftermiddagen var Solveig blevet
interviewet til Radioavisen kl. 18:30. Journalister og fotografer fra Berlingske Tidende, BT, Frederiksberg Bladet og Tidens Kvinder var ved at falde over hinanden for at f√• en god historie, og min gode ven Niels, som havde v√¶ret tvangsindlagt som model, ringede grinende om l√łrdagen og sagde: ”Jeg er sku’ blevet side 14 pige i BT sammen med Henriette!”

Det helt store scoop kom da TV Lorry sendte en direkte transmission fra Lumbyes Selskabslokaler kl. 19:50. Det var virkelig noget der rykkede. B√•de TV Lorry og Lumbyes blev kimet ned af folk der ville vide hvor det foregik, og indenfor den n√¶ste times tid blev huset simpelthen rendt over ende af feststemte mennesker som var ude og f√• √©n p√• opleveren, og stemningen steg til kogepunktet. Som Michelle udtrykte det med et sk√¶vt smil: ”S√• blev vi sku’ da synlige!” Der blev i hvert fald stillet sp√łrgsm√•l og svaret i en uendelighed, og vores temanummer blev delt ud til h√łjre og venstre. Jeg tror alle vores medlemmer som var dukket op kom i snak med en masse videbeg√¶rlige og nysgerrige mennesker, og havde det helt pragtfuldt midt i denne sydende heksekedel.
TiDs Sminkebod var det helt store tr√¶kplaster, og vi tre sminket√łser havde fast arbejde hele aftenen. De unge m√¶nd stod n√¶rmest i k√ł for at pr√łve at f√• lagt makeup, og vi havde nogle sp√¶ndende samtaler omkring k√łnsroller og transvestisme alt imens vi ’tryllede’ deres mere feminine ansigtstr√¶k frem. Mindst 25 entusiastiske unge m√¶nd ville gerne pr√łve at skifte k√łn for en aften og have taget et polaroidbillede som minde om deres forvandling, og vi m√•tte i en fart udn√¶vne Susanne til kanonfotograf da vi overhovedet ikke havde tid til at slippe makeuppenslerne.
Jeg havde f√•et fremstillet 3 kvindefigurer som kunne h√¶nges op p√• et t√łjstativ, og de var ret forskellige i udtryk. En stilig fruemodel med silkebluse og sl√łjfe i halsen, en klassisk udgave med hvid skjortebluse og m√łrk nederdel – og s√• den festkl√¶dte med svulmende k√łdfarvet barm og dybt nedringet pinkfarvet kjole. N√•r man s√• stillede sig bagved og stak det smukt sminkede hoved frem s√• det ud som om man var fuldt kl√¶dt som kvinde. Den sidstn√¶vnte blev lynhurtigt den popul√¶reste, hun var simpelthen fremme i front hele aftenen. Der blev grinet og snakket og givet gode r√•d om valg af den rigtige type n√•r de smukke modeller stillede op og ville foreviges af kanonfotografen, og Susanne havde det vist lidt ligesom Professor Tribini midt i dette hurlumhej: ”Fuld tilfredshed eller pengene er spildt!” Hun fotograferede i hvert fald p√• livet l√łs hele aftenen og indkasserede en rund tyver for hvert polaroidbillede der blev taget. Og der var b√•de fuld tilfredshed og h√łjlydt jubel n√•r billederne langsomt
tonede frem.
Helle var p√• et tidspunkt kommet i snak med fire unge piger, og de kom over og spurgte om de ogs√• m√•tte f√• lagt make-up. Da jeg sagde nej da de jo havde muligheden hver dag, og at det kun var m√¶nd som fik lov at komme til p√• denne aften, grinede de og sagde i munden p√• hinanden: ”S√• ringer vi efter vores k√¶rester i stedet for!” hvilket jeg syntes var alle tiders. I l√łbet af et kvarters tid stod de der igen, denne gang med to smilende ungersvende under armen, og Beth og jeg gik i gang med at give dem hele turen, kraftigt assisteret af veninderne som kom med jublende kommentarer og gode r√•d. Ind imellem skiftedes vi til at snige os v√¶k fra sminkeboden for at tr√¶kke vejret og drikke en cola, og n√•r vi kom tilbage stod der flere og hoppede af forventning, og s√• k√łrte det bare videre derudaf lige til midnat. Vi tilb√łd naturligvis at de kunne f√• fjernet makeuppen igen – men ikke p√• vilk√•r! De f√łrte sig med stor forn√łjelse frem med sminke og paryk for √łjnene af alle de andre g√¶ster, og ind imellem m√•tte vi en tur ud i baren og bede dem aflevere de mest popul√¶re lange blonde og r√łde parykker s√• de n√¶ste ogs√• kunne pr√łve dem.
Beth m√•tte kaste h√•ndkl√¶det i ringen omkring kl. 23.00 p√• grund af for megen tobaksr√łg (den kunne sk√¶res i skiver p√• det tidspunkt!) og da Jannis omkring midnat havde f√•et samling p√• sine parykker igen, og jeg stod og var i gang med at pakke sminken sammen, kom flere af de unge mandlige modeller hen til mig og spurgte, om jeg ikke lige kunne friske makeuppen lidt op inden de drog videre. Selvf√łlgelig kunne jeg det, og da flere af dem skulle videre til private fester eller p√• diskotek blev vi enige om at nu m√•tte jeg godt give den hele armen med de krasse farver i paletten. Det var et sk√łnt at opleve hvor afslappet de tog p√• det hele, og jeg fik flere varme farvelknus inden de dr√łnede videre ud i natten.
Da Helle og jeg havde f√•et sl√¶bt hele min oppakning hjem igen ved 01.30 tiden smed vi de h√łjh√¶lede i det fjerneste hj√łrne, √•bnede en flaske god r√łdvin og hyggede os med lidt natmad. Vi var skrubsultne da ingen af os havde f√•et noget at spise siden om formiddagen. Det havde v√¶ret en fantastisk sjov aften, og jeg havde haft det som en fisk i vandet midt i den tumultagtige succes som vi her halede i land; men da det hele var overst√•et var det godt nok ligesom gassen langsomt sivede ud af ballonen, og jeg f√łlte at det blev sv√¶rere og sv√¶rere at holde styr p√• b√•de br√łd, sm√łr og p√•l√¶g, samtidig. Vi blev enige om at ‚ÄĚ3 ting p√• √©n gang det kan man virkelig ikke!‚ÄĚ og Helle sagde p√¶nt godnat ved 03.00 tiden og trillede hjemover, hvorefter jeg kort og godt gik ud som et lys. Og hold da k√¶ft hvor var jeg tr√¶t resten af weekenden. Som jeg og Jannis grinende sagde i munden p√• hinanden da vi endelig (lidt t√łvende) var dukket op til overfladen igen p√• et eller andet tidspunkt om l√łrdagen: ”Det var en fantastisk aften – men jeg g√łr det aldrig mere! Det her kan simpelthen ikke gentages!” Den festlige stemning og alle de rosende ord fra denne fantastiske aften har jeg naturligvis taget til mig med gl√¶de, da jeg gerne ville vise at det kunne lade sig g√łre for foreningen at deltage i Kulturnatten med et √•bent og aktivt arrangement. Det er hermed bevist til fulde.
Nu st√•r foreningen med en flot fjer i hatten, og jeg giver med stor forn√łjelse bolden videre til n√¶ste √•rs arbejdsgruppe. Heldigvis fornemmer jeg at der allerede er en masse entusiastiske personer som sprudler af energi og lyst til at f√• gang i n√¶ste √•rs Kulturnat. Og det er jo bare herligt. Vi har i hvert fald f√•et taget hul p√• noget nyt og sp√¶ndende, og energien skulle gerne sprede sig som ringe i vandet og skabe nye tanker og id√©er fra gang til gang.

Til sidst vil jeg p√•pege at d√©r hvor der virkelig blev flyttet gr√¶nser denne fredag, nok ikke mindst m√• v√¶re i vore egne r√¶kker, hvilket jeg synes er ret s√• sp√¶ndende og relevant at huske p√• fremover. Lige pr√¶cis den √•benhed og tolerance overfor transvestitter som er fremherskende i samfundet i dag, samt de synspunkter som fremgik af kroniken "Det flydende k√łn" i Politiken i september m√•ned 2000, blev bevist denne aften; nemlig at den unge generation ikke har de forbehold overfor transvestitter, som nogle af os stadigv√¶k g√•r rundt og tror. Der bl√¶ser nye tolerante vinde i disse √•r, og gr√¶nserne er blevet flyttet, om vi s√• har villet tro det eller ej. P√• Kulturnatten kunne vi s√• oven i k√łbet ved selvsyn konstatere at det passer. De unge m√¶nd vi havde under behandling havde absolut ingen ber√łringsangst m.h.t. at overskride fordums sn√¶vre gr√¶nser for hvad en mand kan eller ikke kan g√łre.
Den erkendelse synes jeg vi skal tage til os og glæde os over.

2000

tilbage til indholdsfortegnelsen

Livet er let at leve; det er os selv der g√łr det sv√¶rt
Citat af den danske humorist, forfatter og filosof Robert Storm Petersen


En god veninde sagde engang at hun opfatter mig som en festtrans, en transvestit der kun dukker op ved festlige lejligheder. Set fra hendes udgangspunkt som transvestit p√• fuld tid kan hun gerne have ret i denne antagelse. Selv anskuer jeg det lidt mere nuanceret og ser det som en valgt frihed at g√łre som jeg har lyst til, n√•r jeg har lyst til det, og at vi hver is√¶r har fundet vores egen balance her i livet.
Jeg fornemmer klart at det med √•rene er blevet langt mindre p√•tr√¶ngende for mig at tr√¶de frem som Rebecca i fysisk form. Ungdommens k√łnsforvirring, den tvingende udvendighed og insisteren p√• forst√•else og accept har bev√¶get sig mod en voksen selvforst√•else og accept af at jeg er et menneske som ogs√• er transvestit, en viden jeg b√¶rer med mig med stor gl√¶de.
Ganske enkelt ben√¶vner jeg i dag min transvestisme som en social transvestisme. Det er vigtigt for mig at jeg kan forbinde min transvestisme med socialt samv√¶r, ellers f√łler jeg ikke den fysiske fremtr√¶den giver nogen mening for mig.
Jeg f√łler ikke mere jeg skal bevise, overbevise eller fremvise noget for andre end mig selv, en dejlig erkendelse jeg er n√•et frem til som en ganske naturlig udvikling i mit liv.

2004

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

L√łrdag er bare ugens bedste dag

Efter en hektisk arbejdsuge og en flad fredag aften foran fjernsynet er batterierne ladet op igen. I aften skal jeg i byen, og jeg har oceaner af tid til mig selv. Jeg starter med et forfriskende brusebad, sv√łber et h√•ndkl√¶de om h√•ret, l√¶gger en dejlig svalende ansigtsmaske og g√•r i gang med at manicurere negle. Smutter lige ud efter ti minutter og vasker ansigtsmasken af og l√¶gger en god fugtighedscreme. Mens den g√łr sin virkning er det tid til at ordne h√•ret. Det bliver redt og krammet godt ind med mousse, hovedet vendt nedad s√• h√•ret h√¶nger frit, og de rutinerede h√¶nder og f√łnt√łrreren g√łr deres arbejde grundigt og effektivt. Tak for sangen. Det blev godt nok b√•de stort og kr√łllet! Ingen tvivl. Der er d√łmt Showgirl i aften. S√• kan jeg lige s√• godt lige slutte af med at give frisuren en ordentlig gang lak. Ned med hovedet igen, og jeg laver mit eget lille bitte hul i ozonlaget. S√•dan!
Jeg l√¶gger en plade med min h√łjt elskede Carmen McRae p√• grammofonen og s√¶tter mig til rette foran sminkebordet. Hendes √•bningsnummer er naturligvis Watch what happens. Hun har nu ogs√• altid v√¶ret god for et rask bem√¶rkning. Stemningen er lagt, og jeg kan g√• i gang med det sjoveste af det hele. Foundation, pudder og rouge er ren rutine. Men s√• skal der leges med √łjne og l√¶ber. Carmen s√¶tter ind med Them there Eyes. Katte√łjne! Jeg vil have katte√łjne i aften. Lidt trylleri med sort, hvid, brun og en anelse bl√• og lilla √łjenskygge, en fed sort eyeliner og til slut en ordentlig gang mascara. Viol√°! √ėjenbrynene bliver markeret lidt mere end de plejer. Nu k√łrer det! S√• er der l√¶berne. De skal tr√¶kkes godt op for at kunne hamle op med √łjenmakeuppen. En m√łrk r√łd blyant tegner en flot amorbue, og l√¶bestiften l√¶gges p√•. Det blev godt nok en aftenmakeup som kan bruges til noget. Endnu en plade bliver lagt p√•, og Carmen McRae l√¶gger ud med en velvalgt kommentar, f√łr hun kaster sig ud i en intens fortolkning af The best is yet to come. Nu kan t√łjet ikke blive udfordrende nok. Der skal gang i den i aften. En sort bh, den sorte blondecorsage og str√łmpeholderen glider p√• plads. Sorte eller hudfarvede? Det bliver de hudfarvede silkestr√łmper som har en vidunderlig m√•de at h√¶nge i √•l p√• uanset hvor meget man strammer str√łmpeb√•ndene. Under hele forvandlingen har jeg overvejet hvilken kjole jeg skal have p√• i aften. I fantasien har jeg v√¶ret hele garderoben igennem i takt med at makeuppen har √¶ndret mig fra den diskrete hverdagspige til en n√¶r veninde af Shanghai Lily. Carmen har fulgt udviklingen med et indforst√•et smil p√• l√¶berne, og giver nu sin forrygende version af I‚Äôm a Dreamer, aren‚Äôt we all. Den perlemorskinnende, sorte draperede bodystocking og min meget korte gr√łnne kinesiske silkenederdel fuldender billedet sammen med et par h√łje sorte sko med slingback. Carmen synger nu Supper Time – og hun har ganske ret. Maden er lavet klar i forvejen, og velforn√łjet med mit v√¶rk s√¶tter jeg mig ind i stuen og nyder et let aftensm√•ltid. Neglene kan sagtens t√•le en gang mere, og der er stadigv√¶k en halv time til jeg skal ud af d√łren. Netop da det ringer p√• d√łren har hun f√•et f√łlgeskab af Betty Carter, og sammen swinger de sig igennem nummeret Sophisticated lady. Jeg snupper taske og n√łgler, sender dem et udfordrende fingerkys og suser ned ad trappen.
Det er l√łrdag aften og byens sp√¶ndende natteliv tager imod os med √•bne arme.

1999

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Mere af den slags, tak

Overskriften er citeret fra et brev som refererer til vor optræden i Bianco Footwears reklamekampagne i efteråret
2002:
"Godt gået, piger. Mere af den slags, tak."

Jeg nyder naturligvis den euforiske stemning blandt mine meds√łstre og alle de gode forslag der kommer myldrende i k√łlvandet p√• denne store reklamekampagne: Vi skal v√¶re mere synlige i hverdagen. Vi skal markere os mere i den offentlige debat. Vi skal v√¶re mere ops√łgende i forhold til massemedierne osv. osv. Kort sagt: Vi skal g√łre noget aktivt for at blive en integreret og accepteret del af det officielle samfundsbillede. Men alle de gode forslag og id√©er til hvad vi skal g√łre for at forbedre tingenes tilstand lander hele tiden p√• naboens bord. Det er nemlig altid de andre transvestitter som skal s√łrge for at alt dette sker. Aldrig mig selv. I hvert fald ikke lige her og nu. Undskyldninger og bortforklaringer er der masser af; men hvad skal vi dog bruge dem til?
Hvorfor denne usikkerhed og tvivl på eget værd?
M√•ske ligger forklaringen s√• snublende n√¶r at vi ikke selv kan se den. Vi g√łr os selv til en usynlig minoritet. Kun synlige for os selv og andre n√•r vi √łnsker at v√¶re det, forst√•et p√• den m√•de at vi kan smyge os ind og ud af pigerollen efter for godt befindende. Politisk og socialt kommer vi fra alle afkroge af tilv√¶relsen, og n√•r makeuppen er fjernet og kjolen h√¶ngt v√¶k er vi ikke eksisterende for omverdenen indtil n√¶ste gang vi kl√¶der om. Som samfundsgruppe har vi s√• vidt jeg ser det en f√¶lles sag at k√¶mpe for, nemlig √łnsket om accept, og den opn√•r vi ikke ved at v√¶re usynlige. Hvordan skal man forholde sig til nogen der ikke vil st√• ved sig selv?
De homoseksuelle, som vi tit sammenligner os med som minoritetsgruppe, tog kampen op mod diskrimination og usynligg√łrelse i samfundet. De havde en f√¶lles kamp at k√¶mpe, og resultatet er da heller ikke udeblevet. I dag er homoseksualitet stort set accepteret, ja n√¶sten borgerliggjort, i den almene bevidsthed. Det samme g√¶lder ogs√• transvestisme, da √•benhed og tolerance heldigvis har en afsmittende virkning p√• andre minoritetsgrupper i samfundet. Alligevel forf√¶gter mange transvestitter den √•benlyse kendsgerning at virkeligheden har √¶ndret sig til det bedre, selv for os.
Virkeligheden er at hver gang vi v√¶lger at v√¶re synlige f√•r vi positive reaktioner fra omverdenen. Vi Bianco Girls oplevede det for nylig ved en festaften med n√¶sten 2000 indbudte g√¶ster i Cirkusbygningen. Vi oplever det alle i B√•stad. Vi oplever det ved Stockholm Gay Pride. Vi oplever det ved Kulturnatten i K√łbenhavn. Vi oplever det n√•r vi g√•r en tur i byen for at more os sammen med andre mennesker. Accepten ligger derude og venter p√• at tage imod dig, det kr√¶ver blot synlighed.
Så lad os få mere af den slags, tak.

2003

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

My Home is my Castle

Aldrig har der v√¶ret s√• meget fokus p√• vores boliger som nu. Interessen for boligindretning er den helt store trend, og livsstilsmagasiner er fyldt til bristepunktet med billedreportager fra det ene fantastiske hjem efter det andet. Vi maler, dekorerer, flytter rundt og k√łber ting til vores hjem for at skabe vores helt egen personlige stil, ud fra devisen: ”Mit hjem er mit slot” eller ”Vis mig din bolig, og jeg skal sige dig hvem du er”

Programmer om boligindretning er derfor blevet s√¶rdeles popul√¶rt stof p√• alle tv stationer i disse √•r, og hver uge f√•r flere nye personer vendt op og ned p√• deres hjem, med st√łrre eller mindre held. Granada Television producerer naturligvis ogs√• et Home Makeover program, og har, for at skille sig ud fra m√¶ngden, f√•et en ny id√© til udvikling af konceptet. De s√łger her i for√•ret efter st√¶rke og sp√¶ndende personligheder til deres kommende programserie om boligindretning, og her i blandt er ogs√• transpersoner. Dette g√łr de ud fra tanken om at transpersoner er kreative mennesker med en meget klar fornemmelse for mode og design, og m√•ske netop derfor ogs√• vil v√¶re interesseret i et par nye id√©er til boligen.

Om de smarte marketingsfolk s√• har ret i denne antagelse er for mig mindre v√¶sentlig i f√łrste omgang. De fleste af os ved jo udm√¶rket hvem vi selv er, hvor vidt forskellige vi er som mennesker, og hvad vi hver is√¶r har lyst til at st√• inde for. Det interessante ved det nye koncept er derfor i langt h√łjere grad at de tror de ved hvordan det forholder sig, og at transpersoner p√• den baggrund er g√•et hen og blevet en samlet m√•lgruppe man regner med i positiv reklame√łjemed; en markant m√•lgruppe ganske lig det der er sket for homoseksuelle. Sidste s√¶son markedsf√łrte den danske turistorganisation Wonderful Copenhagen byen K√łbenhavn som et homoseksuelt mekka, med det klare m√•l for √łje at tiltr√¶kke is√¶r k√łbedygtige amerikanske homoseksuelle turister.
Naturligvis er der som altid, n√•r det drejer sig om tv, en helt kontant beregning med inde i billedet, nemlig kampen om seertal; men jeg vil v√¶lge at nedtone den kommercielle side af sagen, og langt hellere se p√• det positive aspekt. Nu er det alts√• blevet vores tur til at v√¶re positiv fokusgruppe; s√• lad os bruge denne situation til vores eget bedste. Vi er i dag som transpersoner s√• accepteret en del af samfundet, at vi kan deltage p√• lige fod med alle andre i et af de mest popul√¶re og sete tv programmer. Og det kan nu ske uden at skulle optr√¶de i freakshows og blotl√¶gge vores privatliv og inderste f√łlelser for √•ben sk√¶rm. Det ser jeg som en udvikling i den positive retning.
Måske dukker idéen også op på dansk, norsk eller svensk tv inden længe.
Nu n√•r for√•rssolen skinner ind i min vintertr√¶tte stue f√•r jeg igen en voldsom trang til at f√• malet om og sy nye gardiner, s√• dansk tv skal da v√¶re hjertelig velkommen til at betale for indretningen af min nye dr√łmmestue. 
Blot jeg får lov at bestemme hvor skabet skal stå.

2004

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

My name is Holm. Rebecca Holm

I mange √•r t√¶nkte jeg ikke s√• n√łje over det med et pigenavn. Jeg var bare en mand som kunne lide at g√• i damet√łj. Mit kvindelige alter ego havde ingen rigtig substans. Transvestismen var blot nogle l√łsrevne fragmenter best√•ende af makeup, sko og t√łj som rodede rundt i et skab, og blev taget frem ved festlige lejligheder.
I dag ved jeg, at jeg ved at give mit kvindelige alter ego et navn har f√•et noget h√•ndgribeligt at samle min transvestisme omkring. Nu kan jeg referere til en hel person som t√¶nker, tror og lever et eget liv, hvilket er af stor betydning for mig. Derfor vil jeg varmt anbefale alle at give sin kvindelige rolle et navn, om ikke overfor andre, s√• blot for sig selv, for at f√• lidt styr p√• tankerne og f√łlelserne omkring sin egen transvestisme.

Mit eget navn fik jeg n√¶rmest for√¶rende ved en tilf√¶ldighed i starten af 80’erne.
Min kvindelige genbo var en frisk og sjov pige, og hun s√• mig tit og ofte komme og g√• i piget√łj. Hun arbejdede indenfor t√łjbranchen og gav mig en masse gode r√•d om hvordan en smart pige kunne kl√¶de sig.
Hendes bedste veninde var modefotograf, og en aften fik vi sammen den sk√łre id√© at hun skulle lave en billedserie med mig som pige. Som sagt s√• gjort. Hvem kan sige nej til at f√• taget nogle flotte billeder? Jeg kunne i hvert fald ikke, s√• vi aftalte at jeg skulle komme ned i atelieret et par dage efter.
Jeg kl√¶dte mig nydeligt og afd√¶mpet p√•. Nu skulle jeg jo have et smukt billede til kaminhylden, men her havde jeg gjort regning uden v√¶rt. Da jeg ankom til fotoatelieret kikkede hun kort og professionelt op og ned ad mig og sagde: ”Det duer sku’ ikke! Det er slet ikke dig. Der er ingen billeder i det der. Mer gadet√łs p√• drengen!” Og jeg tror faktisk hun havde ret, og vi blev hurtigt enige om at der m√•tte g√łres noget radikalt ved sagen.
Hun rodede lidt rundt i sine gemmer og smed en gammeldags laksefarvet underkjole i hovedet p√• mig. Jeg kr√łb ud af den sm√•blomstrede, trak i den laksefarvede og satte h√•ret op til narrestreger. Nu mente hun vi havde fat i noget af det rigtige, og gik i gang med at fotografere. 

Da vi var f√¶rdige foreslog hun at pr√łve at s√¶lge mig som pigemodel til et af de dagblade hun arbejdede for. Det mente jeg nok ikke kunne lade sig g√łre, men st√¶dig som hun var, sagde hun blot: ”Bare vent og se!”
Ugen efter kom hun sejrsstolt med et eksemplar af S√łndags BT og bad mig sl√• op p√• modesiderne. D√©r sad jeg i den laksefarvede og kikkede l√¶serne dybt i √łjnene med et fr√¶kt og dovent sovekammerglimt i √łjnene. Hun havde fortalt moderedakt√łren at jeg var en j√łdisk newyorker dansepige, som hun havde fotograferet mens jeg var p√• turn√© i K√łbenhavn med en eller anden Broadway musical som lige havde v√¶ret p√• plakaten i Falkoner Centret. 

Et navn havde hun også givet mig.
Rebecca Mash stod der under billedet. Jeg smagte lidt p√• navnet, og blev enig med mig selv om at Rebecca faktisk var et meget smukt navn. Et urgammelt navn som satte en masse sp√¶ndende associationer i gang, et navn jeg synes der er noget smukt og temperamentsfuldt over. Det passer pr√¶cis til hende jeg f√łler jeg er. Kombineret med min mors pigenavn har jeg bragt lidt familiehistorie med ind i min nye verden, og f√łler jeg at jeg har fundet min identitet som pige: “My name is Holm. Rebecca Holm”

2005

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

No way to treat a Lady

En fuldstændig subjektiv analyse af transvestitters rolle set gennem film

I de seneste √•r er der kommet en voksende interesse for transvestitter i al almindelighed og dermed en st√łrre forst√•else for hvad vi er for nogle mennesker, hvilket har resulteret i en efterh√•nden ret lang r√¶kke Tv-udsendelser hvor vi er i fokus. Ogs√• filmverdenen er begyndt at skildre os i b√•de sjove og i seri√łse roller som n√¶sten almindelige mennesker med et fornuftigt f√łlelsesliv, modsat tidligere tider, hvor vi tit og ofte har m√•ttet tage til takke med at v√¶re det muntre eller rimeligt aparte indslag.
Vi har sikkert alle sammen pr√łvet at finde bare lidt vi kunne identificere os med n√•r der en sj√¶lden gang imellem er dukket en transvestit op p√• l√¶rredet; men det har ikke v√¶ret nogle s√¶rligt rare og positive rollemodeller vi har f√•et tilbudt op gennem filmens historie. Enten var vi til grin i folks √łjne, eller ogs√• var vi psykisk ustabile hele bundtet. Ikke at jeg synes der er noget i vejen med en sund latter – ogs√• p√• egen bekostning en gang imellem – men det har alts√• v√¶ret et ret m√¶rkv√¶rdigt billede der generelt er blevet tegnet af os.
I filmb√łgerne What a Drag og Dressing Up kan man l√¶se, og se, at en lang r√¶kke kendte mandlige skuespillere har spillet kvinderoller, eller i hvert fald optr√•dt i piget√łj n√•r situationen og forviklingerne spidsede til. Charlie Chaplin, Gary Grant, Bob Hope, Bing Crosby, Boris Karloff, Marlon Brando, Rod Steiger og Alec Guinness o.m.a. er trukket i kvindet√łj n√•r rollen kr√¶vede det. Specielt sidstn√¶vnte skabte en perler√¶kke af aristokratiske Dames i en r√¶kke muntre engelske lystspil op gennem 50’erne og 60’erne. Sjove og velspillede karakterroller som f√•r Dirch Passers popul√¶re Charlies Tante til at fremst√• som et sm√•fjollet revynummer. 
En af mine absolutte favoritter indenfor lystspilgenren er stadigv√¶k Some like it Hot fra 1959 med Jack Lemmon og Tony Curtis i en forrygende tour de force som de to forfulgte musikere der m√• forkl√¶de sig som kvindelige musikere i en l√łssluppen gangsterkomedie fra forbudstidens Amerika. At der s√• ogs√• deltager en s√łd lille blondine ved navn Marilyn Monroe g√łr bestemt ikke filmen ringere.
I stribevis af engelske og amerikanske kriminalfilm fra halvtredserne og tresserne fremstillede transvestitter som h√•bl√łse eksistenser der altid endte med at springe ud fra det h√łjeste hus i nabolaget fordi de ikke kunne leve videre med deres sygelige trang. Andre gange blev vi fremstillet som psykopatiske kvindemordere som heldigvis blev afsl√łret og sp√¶rret inde p√• en anstalt eller skudt i filmens sidste minutter s√• den normale verden igen kunne √•nde lettet op. T√¶nk bare p√• Anthony Perkins’ pr√¶station i Alfred Hitchcocks Psycho (60) som jo egentlig er en ret god film, men hvor fascinationen af transvestismen godt nok bliver brugt til at skr√¶mme sm√• b√łrn med. Jeg lille uskyldige pigebarn var da n√¶rmest skr√¶mt til d√łde f√łrste gang jeg s√• den.
I forbindelse med den spirende seksuelle frig√łrelse og den unge generations opr√łr mod autoriteterne i 60’erne skete der selvf√łlgelig ogs√• en hel del i filmverdenen, og vi transvestitter var med helt fremme i f√łrste r√¶kke da vi for mange mennesker fremst√•r som nogle meget fascinerende og gr√¶nseoverskridende v√¶sener. Denne synsvinkel kan rent intellektuelt v√¶re rigtig nok da transvestismen i yderste konsekvens s√¶tter sp√łrgsm√•lstegn ved k√łnnet. Det samme g√¶lder for Virginia Wolfs litter√¶re fabel Orlando som til min store overraskelse blev filmatiseret i 1992. Overraskelsen best√•r i at det burde v√¶re noget n√¶r en umulighed at fange hovedpersonens mentale tilstand p√• film. Virginia Wolf lader Orlando v√¶re et menneskeligt v√¶sen som lever igennem mange √•rhundreder, f√łrst som mand, og senere som kvinde. Orlando s√¶tter sig nemlig udover det f√łdte k√łns sn√¶vre gr√¶nser og konventioner og v√¶lger frit sit k√łn helt efter egne √łnsker. Filmen blev desv√¶rre ikke den store succes i biograferne. Den kan v√¶re sv√¶r at f√• greb om, men er samtidig en utrolig smuk billedfabel, og burde med sit syn p√• k√łnnet som en variabel tilstand man selv kan v√¶lge v√¶re den ultimative transvestitfilm. Grib muligheden for at f√• set den ved lejlighed.

I slutningen af 60‚Äôerne og starten af 70‚Äôerne producerede Andy Warhol sammen med Paul Morrisey en hel r√¶kke undergrundsfilm, som blev dyrket som de rene kultfilm. Deres Women in Revolt (71) var en satirisk kommentar til kvindefrig√łrelsen, og de tre hovedroller blev spillet af transvestitter og transseksuelle: Jackie Curtis, Candy Darling og Holly Woodlawn. Et par √•r senere kom John Waters p√• banen med en lang r√¶kke fuldst√¶ndigt rablende anarkistiske og vanvittigt morsomme film som alle havde Divine, en stor grotesk transvestit, som hovedperson. Den mest platte og usmagelige var nok Pink Flamingos (72) og den sjoveste og mest provokerende var Polyester (81) hvor Divine spillede prototypen p√• den amerikanske husmor og fremstod som den eneste normale og sympatiske person i filmen. D√©t var et scoop!
Og da filmudgaven af musicalen Rocky Horror Picture Show (75) kom frem skabte den med sit meget direkte og p√•g√•ende transseksuelle univers s√• meget opm√¶rksomhed at den blev til kult √łjeblikkelig – og er det stadigv√¶k efter 25 √•r! 
I 1972 instruerede Roman Polanski den psykologiske gyserfilm The Tenant med sig selv i hovedrollen som en ung mand der flytter til en lejlighed, hvis tidligere lejer, en ung kvinde, har beg√•et selvmord ved at kaste sig ud fra altanen. Hans tanker omkring hendes selvmord p√•virker ham s√• meget at han begynder at leve sig ind i hendes historie, ikl√¶der sig hendes t√łj og langsomt overtager hendes fortvivlede liv, og han m√• naturligvis til slut en tur ud over altanen for at g√łre en ende p√• sin ulykke. Jo, at skildre transvestittens ulyksalighed har altid v√¶ret godt stof i den mere gyselige filmgenre. Gyselig m√• vist ogs√• v√¶re et rigtigt ord for Edward Flemmings danske fors√łg p√• at lave en film om transvestitter, nemlig Lille Spejl (78). Den var gennemsyret af hans forkvaklede holdning til sin egen homoseksualitet og viste et trist og h√•bl√łst billede af vores tilv√¶relse. Desv√¶rre var den rimelig popul√¶r i biograferne og gav os derfor igen nogle d√•rlige rollemodeller at k√¶mpe imod i folks bevidsthed. S√• var komedierne La Cage aux Folles (78) og Victor/Victoria (82) v√¶sentlig mere positive i deres grundsyn, da de begge bag den letbenede farce forsvarede en alternativ m√•de at leve sit liv p√•. Og hvem elsker ikke lystspillet Tootsie (82) i med Dustin Hoffmann?

Filmen som endelig br√łd barriererne ned var vel nok The Crying Game (92). Den viste at en film med en st√¶rk transvestit i en af de vigtige roller kunne tr√¶kke et stort publikum. Indtil da var man i filmselskaberne bange for at satse p√• os, og skrev kun transvestitroller ind hvor der kunne krydres med et par showgirls p√• en bar eller nogle h√•rdkogte prostituerede i gadebilledet.
Filmens succes gjorde, tror jeg, at transvestitter i de senere år har kunnet indtage det store lærred.
Pludselig var der penge i os! Just like a Woman (92) st√•r stadig for mange transvestitter som den bedste, mest realistiske og afbalancerede film om vores liv og dr√łmme, og filmen √ėrkendronningen Priscilla (94) som b√•de var sjov og underholdende i h√łjeste potens; og samtidig rummede en utrolig smuk og r√łrende historie om en midaldrende  transseksuel, spillet  af engelsk films unge tiltr√¶kkende svar p√• James Dean i 60’erne, nu en estimeret karakterskuespiller, Terence Stamp. Patrick Swayze gentog succesen i 1996 i filmen med den umulige titel To Wong Foo, Thanks for Everything! Julie Newmar hvor han ydede en overbevisende pr√¶station som den slagf√¶rdige dragdronning Vida med hjertet p√• rette sted. Den prisbel√łnnede franske film Ma vie en Rose (97) er en s√łd lille film om en 9 √•rig dreng som til stort besv√¶r for sine uforst√•ende omgivelser er helt og aldeles overbevist om at han er en pige. And the story seems to continue…

Kære Veninder
Der er alts√• masser af seri√łse, morsomme, rablende vanvittige, gyselige og groteske film at lede efter hvis nogen skulle have lyst til at pr√łve at opspore dem og vise os transvestittens filmhistorie. Og s√• har jeg ikke engang medtaget de hundredvis af mere eller mindre pornografisk film med transvestitter som akt√łrer. Der er tonsvis!
Smut blot en tur ind p√• Hazel Freeman’s International Transgender Film Guide og f√• syn for sagn. Hendes fantastisk gennemarbejdede filmguide omtaler et utroligt stort antal film med og om transvestitter, transseksuelle og drags.
Da jeg ved at mange transvestitter har stribevis af udsendelser og film om og med transvestitter stående i reolen, og at der sikkert er lige så mange af os der aldrig når at se dem når de er på skærmen, har jeg fået en idé som jeg vil lægge ud til nogle filmentusiaster i at tage fat på.
Hvem vil tage initiativet til at starte en filmklub, måske i TiDs regi?
TiDs egen filmklub, hvor vi kunne samles foran l√¶rredet og f√• set og diskuteret alle de gode og sp√¶ndende film der efterh√•nden er lavet om og med transvestitter. Selv er jeg rimeligt diskvalificeret, i hvert fald rent praktisk. For det f√łrste har jeg af pladshensyn valgt kun af have et "14" fjernsyn h√¶ngende p√• v√¶ggen hvilket nogle gange g√łr det lidt sv√¶rt at f√• den rigtige fornemmelse af at v√¶re i biografen. For det andet har jeg heller ikke anskaffet en video og har dermed ikke en hel stribe film st√•ende i reolen. Men det skal jo ikke afholde mig fra at komme med id√©en som jeg synes kunne v√¶re sp√¶ndende.
S√• snup id√©en hvis I har lyst, og lad os f√• gang i en Transvestit Film Klub. Hvordan det skal g√łres s√•dan rent praktisk synes jeg m√• v√¶re op til de der griber id√©en og g√•r videre med den, men nogle tanker har jeg selvf√łlgelig gjort mig.
Det kunne sagtens lægges ind på nogle foreningsaftener.
Det kunne etableres som interessegruppe hjemme hos en "filmtosset" transvestit som er villig til at lægge hus og popcorn til.
Det kunne g√łres ved at sl√• ud med armene og leje en filmsal i Filmhuset og m√•ske p√• l√¶ngere sigt arrangere en Transvestit Film Festival.
At det vil v√¶re popul√¶rt er i hvert fald sikkert – publikummet skal nok m√łde op.
Og selv har jeg altid elsket at sidde på cowboyrækken sammen med drengene.

7. marts 2015
Læs også artiklen From ‘Glen or Glenda’ to ‘The Danish Girl’: A History of Trans Lives on Film af Parker Molley

1999

tilbage til indholdsfortegnelsen

Piger på kajen

Fredag den 1. september drog vi to raske piger Solveig og Rebecca + vores privatchauff√łr Niels p√• udflugt til Holmen, n√¶rmere betegnet Caf√© Thorsen, som var en udend√łrs sommercaf√© der l√• helt ude p√• kajen ved den gamle t√łrdok, lige midt i K√łbenhavns Havn. Med udsigt til Amalienborg, Marmorkirken, Langelinie og en yderst livlig skibstrafik. Et fredeligt og n√¶sten ’hemmeligt’ sted langt fra alfarvej, og samtidig lige midt i K√łbenhavns centrum, lige pr√¶cis der hvor det nye operahus nu er blevet bygget.
Ok, det var alts√• ogs√• sv√¶rt at finde det! Jeg havde af nogle venner f√•et at vide at caf√©en l√• ved linie 8’s endestation, s√• vi fulgte naturligvis bare busruten derudaf, men da vi var kommet helt ud til Lynetten blev vi lidt i tvivl om hvem af os der havde misforst√•et hvad, og der blev lidt uroligt p√• bags√¶det. Helt herude m√łdte vi Michelle og Iben som havde taget bus 8 til endestationen (efter min ringe anvisning). Ogs√• de havde fundet ud af, at hvis de gik ret meget l√¶ngere i den angivne retning ville de havne ude i √ėresund, og da de ikke havde badet√łj med var de vendt om og st√¶vnede m√•lbevidst ind mod lidt mere civiliserede steder igen. De blev venligt undskyldende inviteret ind i limousinen, og sammen fandt vi frem til den omtalte Caf√© Thorsen, og rullede standsm√¶ssigt ind p√• kajanl√¶gget i vores 4-d√łrs BMW og parkerede blandt sm√• smarte italienske sportsvogne og et hav af cykler. En masse uddannelsesinstitutioner var jo blevet flyttet ud p√• Holmen, og caf√©livet blomstret op som spiselige svampe i en fugtig skovbund.
Anledningen til at vi var draget ud i K√łbenhavns pulserende caf√©liv en fredag eftermiddag var at vi havde besluttet os for at f√• taget nogle billeder til Temanummeret M√¶nd i damet√łj – hvad g√•r det egentlig ud p√•? som skulle uddeles ved vores √Öbent Hus arrangement p√• Kulturnatten i K√łbenhavn. Billeder som p√• en afslappet og hyggelig m√•de kunne v√¶re med til at fort√¶lle, at du m√łder transvestitter overalt hvor du f√¶rdes, og alts√• ogs√• ude p√• K√łbenhavns nye insted p√• Holmen.
Vejret var pragtfuldt. Det var en af disse dejlige solrige sensommereftermiddage hvor det bare vrimler med mennesker som nyder sommerens sidste str√•ler og stedets storsl√•ede beliggenhed, og alle liggestolene langs dokken var besat med livligt snakkende og kaffedrikkende unge mennesker. S√• PLAN B (I tilf√¶lde af regnvejr: Medbring paraply!) kom ikke i brug i denne omgang. Men det har jo altid v√¶ret godt at have en n√łdplan, ikke? Vi fandt et bord i solen, og fulgt af et par smilende kvindelige g√¶ster ved bordene omkring os stilede vi over til baren. Den unge kvikke bartender sendte os et stort smil, og hans rappe bem√¶rkning kom lige fra hoften: ”S√• er der piger p√• kajen, drenge!” Da vi var i gang med at forsyne os med k√łligt skummende fad√łl og Michelle ville betale p√• egen h√•nd rykkede Solveig p√• banen og sagde til tjeneren: ”Jeg vil gerne have en f√¶lles regning p√• det hele!” hvorefter de rappe replikker f√łg i luften: ”N√•, har I Mor med i byen?” ”Nej! Det er Landsh√łvdingen!”
Vi n√łd solen og udsigten, mens Niels, som ogs√• var vores fotograf, hentede to kameraer + et fotostativ og begyndte at beregne skudvinkler, m√•le lys og rigge kameraet til. Da de tre gratier, Michelle, Solveig og jeg, stillede op til fotografering midt p√• kajen blev vi da ogs√• for en kort stund et ganske naturligt centrum for alles opm√¶rksomhed, hvorefter man vendte tilbage til den hyggelige passiar med vennerne ved bordene. Hvordan reagerer alle vi andre hvis der pludselig dukker tre flotte fotomodeller op p√• vores yndlingscaf√© med en fotograf i k√łlvandet?
Vi havde det enormt sjovt mens vi blev gennet fra den ene ’location’ til den anden og blev fotograferet fra alle mulige og umulige vinkler den n√¶ste times tid eller to. Ud p√• kajen med Amalienborg i baggrunden – s√•dan lidt turistbrochureagtigt. Ned ad stentrapperne til dokkens m√łrke vand: ”Det minder mig om et sted ved Seinen. Det m√• lige pr√łves, piger.” Op ad en rusten jerntrappe ved en gammel fabriksbygning – osv. osv. S√• mente vi alts√• ogs√• at vi m√•tte tilbage til caf√©en og have en kop kaffe og styrke os p√•. Men nej, nej. Ikke endnu: ”Hov, hov! Skynd jer lige ud p√• kajen igen. Nu kommer Bornholmerf√¶rgen. Det bliver bare alle tiders billede.” ”Og s√• har jeg lige fundet en stor tr√¶hal med et utroligt smukt ovenlys. Det m√• vi alts√• ogs√• lige pr√łve at lege med.” Det var faktisk alle tiders sted, og vi blev lynhurtigt enige om at her havde vi bare fundet vores nye v√¶rested! Masser af plads og h√łjt til loftet med √•ben tr√¶konstruktion og et k√¶mpestort ovenlysvindue. Og s√• var det oven i k√łbet allerede delvis m√łbleret. Den havarerede sofa som vi absolut m√•tte pr√łvesidde var m√•ske ikke det mest magelige vi havde v√¶ret ude for, og de elektriske installationer hang mere end frit sv√¶vende ud fra v√¶ggene og ned fra loftet. S√•dan sagt i al korthed: Det tr√¶ngte m√•ske nok til en meget stor k√¶rlig h√•nd, og en kommunal fejemaskine ville i hvert fald kunne udrette store mirakler p√• en eftermiddag! Ruderne var knuste og det fl√łd med affald og de store tr√¶porte hang p√• en halv vind i deres rustne beslag. Her kunne man i sandhed tale om √Öbent Hus! Tr√¶gulvet, som i den grad havde sl√•et sig s√• det lignede et opr√łrt hav, skulle nok lige have en lettere afh√łvling f√łr vi kunne komme bare nogenlunde sikkert omkring p√• de h√łje h√¶le. Men s√• ville der alts√• ogs√• v√¶re plads til at vi alle kunne danse lancier ved n√¶ste julefest. Og det p√• en gang! Midt i vores grineture blev vi enige om at dette sted bare kunne blive helt fantastisk, og at vi simpelthen ville k√łbe det – som beset
‚Äď hvis vi kunne f√• det billigt. Alt var jo muligt indtil andet var
blevet bevist. Det krævede vel egentlig kun at kulturministeren og
A.P.M√łller √¶ndrede deres planer om placeringen af det nye operahus! 

Vi fik b√•de tid til en kop kaffe og nogle store dejlige isvafler, og til at nyde den sene eftermiddagssol i ro og mag. Da vi hilste farvel og forlod Caf√© Thorsen fik vi flere venlige og anerkendende blikke fra de omkringsiddende unge g√¶ster som muntert snakkende havde fulgt vores g√łren og laden i de n√¶sten tre sjove timer pigerne havde boltret sig p√• kajen. 
Jo, der var sk√łnt p√• Holmen.


2000

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

R√łdt chok

  
Rebecca goes shopping

 

Kender du det?
Jeg kom g√•ende ned ad gaden i mine egne tanker, og pludselig var der noget der fangede mit blik. Jeg s√• den med det samme, og blev draget mod vinduet som et m√łl mod lyset. Den var r√łd, meget r√łd, og lyste simpelthen op midt i vinduet p√• en gr√• eftermiddag i januar m√•ned.
Jeg m√•tte ind og kikke n√¶rmere p√• den, og gik lidt t√łvende ind i den meget trendy og ungdommelige butik. Da jeg stod med den i h√•nden begyndte tvivlen at nage. Der stod jeg i herret√łj og sort dynejakke og s√• helt far-agtig ud; alle andre kunder i butikken var mindst tyve √•r yngre. M√•ske var den ogs√• lidt for teenage-agtig. Til den pris er den sikkert ogs√• lavet af 100% acryl, og s√• er den ude af billedet. Det g√•r jeg bare ikke med s√• t√¶t p√• kroppen!
Jeg fandt frem til m√¶rket og studerede det n√¶rmere. Der var nu ikke mere kunststof i end jeg kunne forsvare overfor mig selv at k√łbe den; men farven! Kan jeg g√• med s√• r√łd en farve? Hvad vil vennerne sige? "N√•, du leger nok teenager, hva?" Jeg har jo heller ikke noget den passer til. Sort m√•ske? Ja, den vil faktisk v√¶re rigtig smart sammen med sort, og det er alts√• en fantastisk flot r√łd farve.
Tankerne k√łrte i rundkreds, skal, skal ikke. Hvad er det nu man siger? Nogle gange skal man f√łlge sin f√łrste indskydelse, og ikke t√¶nke s√• meget over hvordan omverdenen vil reagere. Jeg var jo allerede solgt da jeg s√• den i vinduet, s√• jeg tog en rask beslutning, gik hen til kassen og betalte.
‚ÄĚEr det en gave. Skal den pakkes ind?‚ÄĚ spurgte ekspedienten. Da jeg elsker at pakke gaver ud blev den pakket fint ind med b√•nd og det hele. Jeg forlod glad og opl√łftet butikken med min lille pakke i den smukkeste sorte b√¶repose med logo og fine r√łde snore at b√¶re i, og hele vejen hjem i bussen sad jeg og og lunede mig ved tanken om at jeg havde gjort det.

Vel hjemme satte jeg mig med en kop kaffe og pakkede den ud. Jeg m√•tte simpelthen pr√łve den med det samme. Den passede perfekt, sad rigtig godt n√•r man t√¶nkte p√• at det var One Size, og jeg gik hen foran spejlet for at tage den i n√¶rmere √łjesyn. Det s√• faktisk rigtig smart ud sammen med sort.
Sort dynejakke og en knaldr√łd strikket tophue! Det er alts√• bare sagen her i vinterm√łrket.
Kender du fornemmelsen?

2007

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Seksualitet og transvestisme

Hov. Nu sker det igen.

Jeg skal lige se om der er kommet mail Рog der er den! En meget direkte seksuel henvendelse fra en ukendt mandsperson, som tænder helt vildt på tanken om at være sammen med en transvestit.
Vi kender det sikkert alle sammen; vi der har vores egen hjemmeside kommer j√¶vnligt ud for det. I mailen ser han altid godt ud, er meget veludrustet og potent. S√• hvis jeg lige vil l√¶gge krop til; gerne nu og her, mens hans fantasi k√łrer p√• h√łjeste gear.

P√• min hjemmeside n√¶vner jeg helt bevidst ikke ordet seksualitet i min introduktion. Jeg har ingen profil p√• Scor hvor jeg s√łger seksuel kontakt. Alligevel er jeg pludselig m√•let for hans seksuelle beg√¶r. Hvad har jeg gjort for at opn√• denne tvivlsomme opm√¶rksomhed?
Svaret er, at jeg intet har gjort. Det handler om ham, og kun ham. Han har en fantasi om at have sex med en transvestit, han falder over min hjemmeside, og s√• k√łrer den bare derudaf. Han fantaserer om at overskride nogle seksuelle gr√¶nser, og nu bliver jeg en del af hans fortumlede fantasi. Jeg er transvestit, og en transvestit eksisterer efter hans opfattelse kun for √©n ting: at f√• lov til at tilfredsstille hans seksuelle behov, at l√¶gge krop til hans fantasier.
N√•r, og hvis, jeg svarer p√• s√•dan en henvendelse, er svaret kort og kontant: Jeg er transvestit for min egen skyld, ikke for din! Jeg gider ikke besk√¶ftige mig med uafklarede m√¶nd der fantaserer om at afpr√łve deres egne seksuelle gr√¶nser. Som vi siger, der hvor jeg kommer fra: Pil af, Gr√łn√¶rt, og kom igen n√•r du bliver voksen!
Men det kr√¶nker min selvopfattelse at han tr√¶nger ind p√• mit privatliv med den st√łrste selvf√łlgelighed, og jeg sidder tilbage med en underlig fornemmelse af at blive opfattet som frit bytte p√• det seksuelle marked, blot fordi jeg er transvestit. At jeg bliver betragtet som et fetich objekt man helt legitimt kan kaste sig fr√•dende over.
Hvorfor har s√• mange m√¶nd dette syn p√• transvestitter? Hvorfor opfatter de os som lette ofre, en pirrende og udfordrende del af den lette brigade? Er vi selv medvirkende til at skabe dette stereotype billede af transvestitter, eller er vores blotte eksistens nok til at f√• de seksuelle fantasier til at k√łre af sporet? Da de fleste af os inderst inde selv er m√¶nd, og er vokset op med en mands begrebsverden, kender vi naturligvis fra os selv alt til den maskuline, seksuelle fantasiverden, hvor transvestitter er nogle t√¶ver, som villigt st√•r til r√•dighed for at tilfredsstille andre m√¶nds seksuelle beg√¶r. Pornoindustrien underbygger denne opfattelse, og tildeler os en plads i den bizarre afdeling. Begrebet transvestit er et kodeord blandt fetichister for en eller andet kinky variant. Der findes derfor ogs√• en masse transvestitter som spiller med p√• denne fantasi og er ude p√• det kommercielle, seksuelle marked. L√¶s bare rubrikannoncerne i Ekstra Bladet, eller kik p√• de forskellige dating-sites p√• Internettet. Ordet Trans er mere end rigeligt for at f√• en masse stormende tilbud af den mere intime slags.
Vi ved derfor alle sammen, at vi er oppe mod nogle st√¶rke og grundf√¶stede billeder af transvestitter som billige t√łser. Men er det vores egen opfattelse af os selv? Skal jeg bare acceptere at have f√•et tildelt denne stereotype rolle i mandens fantasiverden? Ikke p√• vilk√•r! Jeg har alts√• valgt en anden rolle i mit liv som transvestit. Jeg kr√¶ver retten til at v√¶re den jeg er, p√• mine egne pr√¶misser.

Dette indlæg handler ikke om at jeg afviser seksualiteten i mit liv. Sex er en vidunderlig oplevelse mellem to mennesker der har lyst til hinanden.
Det handler heller ikke om at jeg afviser tanken om at have sex med en anden mand, hvis jeg finder ham tiltrækkende, og kemien er i orden.
Det handler helt pr√¶cist om dette nedv√¶rdigende syn p√• transvestisme; et syn som falder tilbage p√• mig som transvestit, p√• mig som menneske, lige meget hvad pokker jeg siger, g√łr, t√¶nker og tror. Det er det jeg reagerer imod. Jeg √łnsker selv at v√¶lge hvem og hvad jeg er. Jeg forlanger respekt, b√•de som transvestit og som menneske.

Hov. Der var lige en mail til:
‚ÄĚHej skat. Er du frisk? Jeg t√¶nder helt vildt p√• transvestitter. Har du pik og patter?‚ÄĚ

2005

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Sommerferie og Glamour

Vejret var helt fantastisk i juli måned, og den eneste beslutning der skulle tages over morgenkaffen var hvornår jeg skulle cykle til stranden. Det var jo lige til at overskue.
Jeg er ikke til den store planl√¶gning n√•r det drejer sig om ferie, men elsker at lade oplevelserne komme til mig i den r√¶kkef√łlge de nu en gang dukker op.

Det eneste der var planlagt p√• forh√•nd var at l√¶gge ud med en lille tur til Sverige for at f√• taget hul p√• ferien, og i √•r faldt valget p√• Kalmar som er nem at komme til fra K√łbenhavn med toget. Sammen med en af mine gode venner drog jeg af sted mandag morgen over √ėresundsbroen og tv√¶rs op gennem de svenske skove. Der er godt nok mange tr√¶er d√©r midt i Sm√•land, men gr√łnt er jo godt for √łjnene, som man siger. Ved 13.00 tiden slap skoven endelig op og Kalmar l√• lige der for √łjnene af os, og det f√łrste vi s√• var Kalmar Slot som ligger s√• smukt ud til havet. Hotellet l√• tre minutters gang fra stationen, og da vi var blevet installeret p√• v√¶relset tr√•dte vi direkte ud p√• et af byens hyggelige sm√• torve hvor en indbydende caf√© tog imod os og b√łd p√• en l√¶kker lille frokost. Kalmar viste sig at v√¶re en helt vidunderlig by at g√¶ste. Ikke s√¶rlig stor, nem at overskue, masser af kulturhistorie, sk√łnne gamle tr√¶huse og et myldrende sommerliv i gaderne. Alts√• en rigtig dejlig feriestart.

Wekenden efter tog jeg en tur til Nordfalster hvor et par af mine gode venner netop havde k√łbt et gammelt bondehus helt ude p√• landet med en stor gammel have at rode rundt i. Og sk√łnt var der. Ved middagen deltog en god veninde som har sommerhus ved Marielyst, og mens vi spiste spurgte hun henkastet hvorn√•r jeg kom ned og ferierede i Marielyst. Hvem kan sige nej til s√• dejligt et tilbud? Ikke jeg, og inden vi var n√•et til desserten havde vi aftalt at min sidste ferieuge skulle tilbringes ved Marielyst.

Den mellemste uge blev tilbragt ved stranden i Charlottenlund, og om aftenen blev der hygget med vennerne i min lille nyttehave hvor vi spiste nyplukkede jordb√¶r og hindb√¶r af egen avl. Og s√• skulle der naturligvis lige vandes lidt en gang imellem for at holde liv i alt det gr√łnne. En af dagene var afsat til en k√łbenhavnertur sammen med Louise Orlando. Vi ville gerne have bes√łgt Butik Isabel da jeg skulle have nogle nye brystproteser. Desv√¶rre havde butikken ferielukket i den uge, s√• brysterne m√•tte vente lidt endnu; men selvom det var meget varmt at lege turist i storbyen fik vi lagt vores rute i skyggesiden af de sm√• gader og havde en pragtfuld dag sammen.
Og så blev det tid til endnu en tur til Falster, denne gang til et lille dejligt sommerhus i Marielyst hvor dagene gik helt af sig selv med afslapning og ture til stranden.

Den sidste feriel√łrdag blev en ren pige tur. Som jeg tidligere har n√¶vnt havde mine gamle brystproteser forladt denne verden efter lang og tro tjeneste og jeg skulle have et par nye. Jeg havde kikket mig lidt rundt p√• markedet og besluttet at Butik Isabel og Glamour Transition m√•tte v√¶re de bedste bud i byen. Butik Isabel have som sagt sommerlukket i starten af min ferie, og da de √•bnede igen kunne jeg p√• deres hjemmeside konstatere at alle brystproteser i min st√łrrelse var midlertidigt udsolgt. S√• det blev alts√• Glamour Transition som m√•tte st√• for skud. Bryster skal der til, og nu skulle det v√¶re! Derfor ringede jeg op og fik knap pr√¶senteret mig f√łr Katarina afbr√łd mig: ”Rebecca. Er du hende Rebecca som skriver artikler og har skrevet i Tranny Guide i √•revis?” Det kunne jeg jo kun svare ja til, og s√• gik snakken lystigt derudaf. Vi fik da ogs√• lavet en aftale, og sammen med min veninde Charlotte drog jeg over i forretningen l√łrdag formiddag. Katarina tog imod os med √•bne arme, og vi fik en super service. Hun er et meget festligt bekendtskab, og s√• ved hun hvad hun har med at g√łre. Vi blev straks budt p√• kaffe og en rundtur i lokalerne og fik en munter snak om alt muligt, alt imens vi fortalte hvad vi s√łgte efter, og s√• gik hun ellers i gang og fremtryllede den ene √¶ske efter den anden med brystproteser og vi fik pr√łvet os frem til lige pr√¶cis den nye barm vi havde dr√łmt om. Nu vi alligevel var kommet m√•tte vi jo ogs√• pr√łve et par af hendes korsetter, og da vi gik derfra 1¬Ĺ time senere var vi begge blevet ekviperet med nye brystproteser, korsetter, og et par af de vidunderlige Danskin str√łmpebukser som bare g√łr et par mandeben s√• smukke.Det var en super start p√• dagen, og vi drog videre p√• vores powershopping som skulle vise sig at byde p√• endnu flere sjove oplevelser.
P√• vej ind mod byen kom vi lige forbi N√łrrebro Centret. Umiddelbart er det jo hverken er det st√łrste eller sjoveste center i byen, men der var udsalg! S√• vi m√•tte vi lige ind og se os omkring, s√•dan bare for en sikkerheds skyld!
I Bodil Skocenter faldt jeg over et par smukke h√łje bronzefarvede sandaler som var sat ned til halv pris. Kan nogen leve uden? Ja, jeg sp√łrger bare! Desv√¶rre kunne jeg ikke finde str. 42 og mens jeg gennemgik hylderne med damesko bem√¶rkede jeg at de to unge piger som ekspederede havde kikket os ud og nu stod og hviskede lidt sammen, s√• jeg tog en rask beslutning, greb et par sandaler i str. 41 og placerede dem p√• disken, og sagde smilende: ”Hvis nu du ikke bliver alt for genert vil jeg meget gerne pr√łve dem i str. 42”. Det stakkels pigebarn var ved at segne af generthed, men som et lyn fra en klar himmel dukkede den kvindelige bestyrer op og sagde med et stort smil: ”Hej! Du er meget velkommen til at pr√łve dem. Du er ikke den f√łrste mand som k√łber damesko her hos os. I g√•r var der er en af dine kolleger som k√łbte det sidste par str. 42, men det er jo en √•ben sandal s√• jeg tror godt du kan passe str. 41!” og rakte mig et par pr√łvestr√łmper hvorefter jeg smuttede i sandalerne som passede perfekt. Respekt! Hende vil jeg handle med fremover.

Ogs√• i modebutikken Laura gik det som smurt. Charlotte havde en rigtig god snak med den unge ekspeditrice og fik k√łbt et par s√łde bluser, og vi sluttede af med at g√• helt amok i Glitter og forsyne os med en masse nyt tingeltangel. Den unge pige var helt p√• toppen, og hjalp mig med at finde en favnfuld bronzefarvede armb√•nd som passede perfekt til min nye sko.
Nu hun var i byen ville Charlotte ogs√• en tur forbi Mathiesen som ligger lige ved N√łrrebro Station. De havde super neds√¶ttelser p√• en masse l√¶kkert t√łj i den lidt klassiske stil som hun er s√• vild med. Hun fik en superprofessionel betjening og k√łbte et meget flot lysegr√•t s√¶t, jakke og nederdel, for 200 kroner pr. del. Utroligt! Jeg pr√łvede en fr√¶k sortbrun skindjakke med lynl√•s som ogs√• var nedsat til 200 kroner: Desv√¶rre var der ikke en st√łrrelse som passede; men jeg dr√łmmer stadig om den og bliver nok n√łdt til at g√• forbi og pr√łve en gang til, hvis de alts√• stadig har udsalg i n√¶ste uge.
Nu var vi alts√• ogs√• udmattede og m√•tte have en kop kaffe nede p√• Caf√© Castro p√• N√łrrebrogade, og mens vi gennemgik alle vore indk√łb inviterede Charlotte p√• en strandtur til Hornb√¶k. Hjem med alle poserne og af sted med badeh√•ndkl√¶det! P√• vejen derop fandt vi ud af at vi var frygteligt sultne, s√• midt p√• motorvejen gjorde holdt ved restaurant Storkereden hvor jeg gav en lille l√¶kker frokost inden vi susede videre og kastede os pladask ud i nordkystens friske b√łlger. Om aftenen var der jazzfestival p√• havnen, himlen var fl√łjlsbl√• og stjerneklar og en pragtfuld sommerferie var ved at v√¶re til ende.

2006

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Svenska flickor på stan

Med en kærlig hilsen og tak for en herlig bytur til Daniela, Sara og Suzette

Dette er en lille munter historie om en dejlig oplevelse jeg havde midt i den juletravle december måned sammen med mine svenske veninder.
En uges tid f√łr jul fik jeg nemlig bes√łg af Daniela, Suzette og Sara Lund fra Malm√ł. Sara medbragte yderligere en mandlig journalistelev fra Stockholm, som var i gang med at producere en radiomontage om transvestitter; og vi havde en herlig dag sammen. De ville ud og nyde den julesmykkede by, og for at vise dem noget nyt og andet end Tivolis Julemarked tog vi p√• Julemarked i Den Gr√• Hal p√• Christiania, der jo for mange svenskere repr√¶senterer det store vilde kontinent de er draget til, blot ved at passere √ėresund. De handlende (og christianitter i al almindelighed) er jo utrolig s√łde og afslappede i forhold til alt og alle, og pigerne boltrede sig som fisk i vandet alt imens en s√łdlig duft af jul og den slags b√łlgede i lokalet.
Den meget unge journalistfyr fulgte os med √•ben mund og mikrofon og lavede interviews med Sara og en lang r√¶kke af de handlende i boderne, og der var venlige smil overalt. En enkelt udefra kommende julegavehandlende frue var dog ved at snuble af benovelse over at blive konfronteret med en flok juleglade svenske transvestitter. Men det blev bare til et morsomt indslag og en totalt ligegyldig parentes for os set i den store sammenh√¶ng. Hun derimod st√•r sikkert derude endnu og hyperventilerer og pr√łver at samle kr√¶fter til at komme hjemover.
P√• et tidspunkt skulle jeg hj√¶lpe Suzette med at finde toiletbygningen (som jo her er unisex) og hun m√•tte st√• i k√ł sammen med b√•de m√¶nd og b√łrn som blot ville vide om hun havde k√łbt nogle fede gaver, og hvor hun kom fra i Sverige? Hun kom grinende ud af toiletbygningen sammen med et par sm√•t√łser som "bare syntes at hun var s√•
flot!
Om aftenen drog vi ud til Gladsaxe Teater for at se drag-musicalen ”Chicks with dicks”. Her vakte pigerne berettiget opsigt blandt publikum, hvilket de da ogs√• havde lagt st√¶rkt op til ved at st√• og kl√¶de om til selskabst√łj ude ved bilen midt p√• parkeringspladsen alt imens teaterg√¶sterne str√łmmede til, hvorefter de okkuperede alle spejlene p√• dametoilettet for lige at friske makeuppen op. Imens fors√łgte jeg at g√• ind og k√łbe nogle sandwich i restauranten. Desv√¶rre var den lukket da der ikke blev spillet p√• den store scene denne aften. Til geng√¶ld holdt teatrets personale julefrokost i restauranten og var i v√¶ldigt godt hum√łr. Jeg m√•tte dog returnere uden sandwich, og fandt naturligvis de svenske piger p√• dametoilettet hvor de var g√•et helt amok med √łjenskyggerne, og fik dem beh√¶ndigt gelejdet over til den lille scene, kaldet V√¶ksthuset. Da vi slog svingd√łrene op til foyeren var alle i hele Gladsaxe kommune vistnok ganske velinformeret om at der denne aften kom et par festkl√¶dte transvestitter og kastede glans over forestillingen. Det tr√¶ngte den faktisk ogs√• til da den egentlig ikke var s√• sjov som vi havde forventet. Men ”Pyt i Panna” som de altid siger i B√•stad. Det var en sjov oplevelse alligevel.
Vi sluttede aftenen af med at stille vores sult p√• en McDonald Restaurant (jamen det stod der p√• skiltet) som n√¶rmest l√• midt i en rundk√łrsel lige ved teatret. Her kom vi til at st√• i k√ł sammen med en hel del af de andre teaterg√¶ster som hilste og ville snakke; og selvom man egentlig kun solgte burgere med indbyggede overraskelser til b√łrnene form√•ede Daniela at charmere personalet s√• meget at hun ogs√• fik nogle ‘b√łrnegaveoverraskelser’ med hjem. For som hun sagde: "Nu har vi givet jer en juleoverraskelse, ikke? S√• m√• I ogs√• give os en!" Hun fik 2 og et stort smil med p√• vejen.
De svenske piger form√•ede virkelig at lyse byen op midt i den m√łrke vintertid.

2002

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

The Queen – en film der √•bnede mine √łjne
N√•r jeg t√¶nker tilbage p√•, hvad der har haft den st√łrste indflydelse p√• min udvikling som transvestit, er der naturligvis mange ting som har v√¶ret v√¶sentlige. Men skal jeg fors√łge at holde mig til √©n ting, er det dokumentarfilmen ‘The Queen’ fra 1968 som st√•r st√¶rkest i min erindring. Ligesom Andy Warhols eksperimentelle undergrundsfilm fra samme periode provokerede den tilskueren ved at skildre seksuelle minoriteters ukendte verden.
Seksuelle minoriteter var stadig undertrykt i 1968, ogs√• i Danmark. Chikane og arrestation af seksuelle minoriteter h√łrte til dagens orden i USA, hvor homoseksualitet stadig var forbudt ved lov, og m√¶nd i damet√łj blev arresteret for at kr√¶nke den offentlige moral. Alligevel myldrede det med transvestitter og drags p√• storbyernes klubber og barer, og der blev afholdt dragqueen konkurrencer som den Miss America konkurrence filmen skildrer.

‘The Queen’ er slet og ret optaget lige f√łr det var f√łr. F√łr studenteropr√łret. F√łr Woodstock. F√łr den seksuelle revolution for alvor br√łd igennem. F√łr det blev almindeligt accepteret at transvestitter kunne f√¶rdes offentligt. F√łr politirazziaen p√• Stonewall Inn i 1969 hvor homoseksuelle og transvestitter var jaget vildt under de evindelige politirazziaer p√• b√łssebarerne i Christopher Street. Nu gad de simpelthen ikke finde sig i det mere, og satte sig til modv√¶rge. B√łsser, transvestitter og dragqueens dannede f√¶lles front og gennembankede politiet som for gud ved hvilken gang kom for at rydde Stonewall Inn og arrestere g√¶sterne. Rygtet gik som en l√łbeild gennem byen, flere mennesker str√łmmede til og slagsm√•let varede flere dage. Stonewall opt√łjerne markerede begyndelsen p√• frig√łrelses- og ligeretskampen. Vi transvestitter har ogs√• en f√¶lles kamp, en f√¶lles historie at fort√¶lle. Vores meds√łstre var med til at g√łre den ber√łmte forskel.

Der var gr√łde i luften i 1968. Studenterne besatte Universitetet, hippierne hang ud ved Storkespringvandet, Swinging London styrede modebilledet og Aretha Franklin sang om frihed og respekt; men hjemme i min barndomsby i Nordsj√¶lland f√łltes det som om tiden stod stille. Som holdt den vejret, og h√•bede p√• at verden ville forblive uforandret. Det lille samfund f√łltes mere og mere som en sp√¶ndetr√łje, der var ikke rigtig plads til v√¶re mig selv og g√łre som jeg ville. Som alle andre teenagere var jeg forvirret over alt det der skete med min krop, og min spirende seksualitet satte en masse fantasier i gang. Jeg f√łlte ikke som de andre drenge, og fornemmede der var noget jeg s√łgte svar p√•. Noget andet. Vidste ikke helt pr√¶cist hvad det var, men i mine forvirrede tanker dr√łmte jeg om at v√¶re pige i stedet for dreng. Der m√•tte v√¶re et andet liv til mig, et andet sted, en anden m√•de at leve p√•, og det kunne ikke g√• hurtigt nok med at finde ud af det. Jeg flyttede resolut til K√łbenhavn for at starte en uddannelse og finde mine egne ben at st√• p√•, og her sad jeg nu, en ung og naiv 17-√•rig transvestitspire, i Carlton biografens lune m√łrke og s√• filmen ‘The Queen’. Jeg sugede beg√¶rligt alle de nye fantastiske indtryk til mig. Det der skete deroppe p√• det store l√¶rred f√łltes helt uvirkeligt. N√¶rmest umuligt at f√• til at h√¶nge sammen med min egen situation. Kunne det virkelig v√¶re rigtigt? Kunne man bare g√łre det man f√łlte for at g√łre? Det var rigtigt! De var jo lige der for √łjnene af mig; Crystal, Sabrina, Miss Chicago og alle de andre som grinede og gr√¶d og sk√¶ndtes og f√łrte sig frem p√• scenen i flotte kjoler i kampen om at vinde titlen Miss America. Det f√łltes som en √•benbaring. Jeg var alts√• ikke alene med mine tanker og dr√łmme.

Objektivt set var det vist ikke nogen s√¶rlig god film, hverken kunstnerisk eller teknisk. En lowbudget dokumentarfilm om en dragqueen konkurrence i New York i 1967 med glade amat√łrer p√• scenen. I dag vil den nok falde i kategorien ’bad taste’ eller ’kitsch’, og nutidens biografg√¶ngere vil sikkert synes ‘The Queen’ er en tynd kop the i forhold til alt det vi har set og oplevet
siden da. Men i 1969 havde jeg aldrig f√łr set dette undergrundmilj√ł skildret p√• det store l√¶rred, og n√•r filmen stadig st√•r s√• tydeligt i min erindring er det fordi den kom op i biograferne lige pr√¶cis p√• det tidspunkt jeg var allermest s√łgende efter min identitet. ‘The Queen’ var der p√• det rigtige tidspunkt og hjalp mig med at f√• sat ord p√• min s√łgen og f√• styr p√• mine tanker omkring k√łn, seksualitet og identitet. Derfor st√•r denne filmoplevelse s√• st√¶rkt i min erindring.
Kærlig hilsen Rebecca

2007

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

T√łr du m√łde virkeligheden p√• nettet

Via min hjemmeside f√•r jeg mange forskellige henvendelser som jeg naturligvis fors√łger at svare p√•, ogs√• selv om det nogen gange medf√łrer en ret blandet korrespondance. Ved at lave min egen hjemmeside og l√¶gge den ud p√• Internettet har jeg jo selv givet bolden op, ikke? Jeg elsker at snakke med andre mennesker og det er for det meste en kilde til stor forn√łjelse at skrive sammen – og det kan v√¶re ganske inspirerende at blive konfronteret med andre transvestitters m√•de at tackle tilv√¶relsen p√•. Andre gange er det direkte udfordrende. Specielt n√•r der kommer en henvendelse af den mere stereotype seksuelle slags fra en interesseret mandsperson. S√• f√•r han som regel tilbage af samme skuffe hvor jeg g√łr ham forst√•elig at jeg ikke kun er transvestit for at opfylde hans inderste √łnsker og dr√łmme alene. At jeg godt kan finde ud af mit liv p√• egen h√•nd og har min helt egen indfaldsvinkel til transvestismen. At jeg under de fine blonder ogs√• er en mand med en mandlig seksualitet (hvis vi nogensinde skulle komme s√• langt) og at jeg i s√• fald √łnsker b√•de at deltage aktivt og at blive tilfredsstillet! To skal der til – s√• kan man jo lege meget forskelligt! Det kan jo nok f√• de fleste til at tr√¶kke ’f√łlehornet’ til sig i en fart. Og hvis han h√¶nger p√• efter den besked, ja, s√• er der sku’ da lidt gods i ham, ikke? Som en fyr skrev til mig efter en s√•dan medfart: "Afvisninger kan man f√• alle steder, og du er alts√• skide s√łd alligevel". Vi skrev sammen et halvt √•rs tid, men kom aldrig frem til at m√łdes in real life. Her gik gr√¶nsen, hvilket nok er den st√łrste ulempe ved al denne surfen rundt og mail’en frem og tilbage; nemlig at man alt for nemt kan komme til at glemme virkeligheden som st√•r lige udenfor d√łren og venter med de rigtige oplevelser.
Det er s√• uforpligtende at sidde og k√łre sine fantasier af foran sk√¶rmen, men det kan lynhurtigt blive et surrogat for et realistisk forhold til tilv√¶relsen, b√•de som s√•kaldt ’admirer’ og som transvestit. Jeg lever jo ogs√• min pigeside ud i virkeligheden, og det er min overbevisning at det er her man skal g√łre sine egentlige erfaringer. Jeg er derfor √•ben og direkte b√•de p√• min introduktionsside og i mine svar p√• interesserede henvendelser via e-mail. Jeg st√•r gerne ved mig selv og mine sjove –ismer, ogs√• n√•r computeren er slukket og virkeligheden st√•r klar med nye oplevelser. Af den grund har jeg fra tid til anden overvejet at skrive lidt om mine oplevelser p√• nettet; nok mest i form af sm√• causerier som her, for ikke at blamere andre end mig selv, om jeg s√• m√• sige.
En del henvendelser kommer som n√¶vnt fra m√¶nd som er meget interesserede i at m√łde transvestitter, hvilket jo som sagt kan udvikle sig til at v√¶re ret s√• sjovt. Efterh√•nden bliver de fleste venligt henvist til vores Butterfly Club aftener p√• Never Mind, og f√•r tit og ofte et par adresser p√• relevante sexklubber med i farten. S√• m√• de selv klare resten. Vores motto for Butterfly Club er jo kort og kontant: Kom hvis du har lyst (og t√łr!)
Flere e-mail kommer fra transvestitter som sp√łrger om alt mellem himmel og jord, og jeg pr√łver s√• godt jeg kan at give dem et fornuftigt svar. For manges vedkommende er det m√•ske ikke et sp√łrgsm√•l om at realisere deres lyst og dr√łmme om at leve pigerollen ud her og nu, men mere et √łnske om at f√• snakket lidt med en √•ben transvestit – hvilket er helt i orden med mig. Tit og ofte har det vist sig at v√¶re nok med et par henvisninger til de forskellige foreningers hjemmesider og en h√•ndfuld adresser p√• transvestitvenlige forretninger og tr√¶ffesteder for at f√• dem lidt videre i deres s√łgen. Men kan jeg rokke lidt ved deres angstpr√¶gede tanker og blokeringer omkring deres transvestisme synes jeg ogs√• selv jeg har f√•et noget positivt ud af det.
Andre gange handler det mere seri√łst om problemerne med at vedkende sit behov for at leve en anden side af sig selv ud, at acceptere sig selv, og m√•ske f√• samlet mod til at kontakte en transvestitforening og f√• taget hul p√• en snak med sin eventuelle partner og/eller omgangskreds. S√• tager jeg med forn√łjelse en l√¶ngerevarende snak om dette og har haft den store gl√¶de at opleve at det virkelig har hjulpet at give noget positiv feedback. Flere har oven i k√łbet senere skrevet at det var mig og mine √•bne svar som fik dem til at melde sig ind i foreningen. Selvf√łlgelig kan man diskutere om det er et succeskriterium i sig selv; men nogle positive overvejelser kom der i hvert fald ud af snakken. Og her kommer det sjove og sp√¶ndende element ind i billedet; nemlig at det ogs√• kan lade sig g√łre at opn√• et venskab og komme frem til at m√łdes ude i virkeligheden, hvilket for mig er den egentlige drivkr√¶ft bag det hele, da jeg mener at rigtig kontakt mellem mennesker langt overg√•r fantasiens verden med hensyn til dejlige oplevelser. Og dem er der heldigvis mange eksempler p√•.
En af de rigtig sp√¶ndende kontakter jeg har f√•et ad denne vej er til Sara Lund i Malm√ł, og det var faktisk ret s√• tilf√¶ldigt. Jeg havde det efter√•r besluttet mig for at skrive en artikel til n√¶ste udgave af den engelske Tranny Guide for at s√¶tte K√łbenhavn p√• transvestitternes verdenskort, og samme dag jeg havde sendt den endelige artikel til redactricen Vicky Lee fik jeg en e-mail fra et par svenske transvestitter som spurgte hvad der foregik af sjove ting i K√łbenhavn lige nu, da de skulle p√• pigetur hertil. Jeg sendte min engelske artikel over til dem, fortalte hvorfor den var skrevet p√• engelsk og at de var de absolut f√łrste som l√¶ste den. Det viste sig at Sara som jeg skrev til er et af de meget aktive nye medlemmer i den svenske afdeling af FPE, og hun har nu flere gange arrangeret ture til Butterfly Club for en hel gruppe svenske transvestitter, og vi har det fantastisk sjovt sammen n√•r hun er herovre. Da vi swinger godt sammen er vi p√• det seneste g√•et sammen om at arrangere B√•stadtr√¶ffet, samt begge tr√•dt ind i den f√¶lles skandinaviske redaktion for ATTITUDE.
Så kast dig ud i det med åbent sind og få en masse nye oplevelser og bekendtskaber ud af det.
Du kan sagtens m√łde virkeligheden p√• nettet hvis du t√łr.

2002

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Utterslev Banegård

Det var en l√łrdag i december m√•ned og jeg skulle til den √•rlige julefest i TiD

Et par uger forinden var jeg blevet kontaktet af en engelsk transvestit, Melanie, som ville komme til K√łbenhavn den weekend og selvf√łlgelig gerne ville m√łde danske transvestitter, s√• naturligvis  inviterede jeg hende med som g√¶st ved julefesten. L√łrdag morgen fik jeg endnu en mail hvor hun fortalte at hun var i gang med at pakke, og var ved at blive lidt nerv√łs ved tanken om at m√łde op til festen om aftenen blandt en masse mennesker hun ikke kendte. Heldigvis havde hun skrevet sit telefonnummer, og efter en hurtig opringning til England og en hyggelig snak slappede hun af igen og gl√¶dede sig til at komme om aftenen.
Da jeg netop havde v√¶ret i bad og ville til at g√• i gang med at l√¶gge aftenens festmakeup ringede det p√• min d√łr. Det var Charlotte Lyngquist som var et smut i byen og havde lyst til en snak og en kop kaffe. Hun havde et par m√•neder forinden solgt sin lejlighed i K√łbenhavn og k√łbte et lille hus oppe ved Hornb√¶k + en lille bil. Og her stod hun alts√•! S√• skulle der jo snakkes om alt det der var sket siden sidst, og vi tog kaffen med ind foran makeupspejlet s√• jeg kunne forts√¶tte med at g√łre mig i stand til aftenen.
Den n√¶ste der dukkede op var Helle. Hun havde lovet at komme og hente mig ved syvtiden, men da hun havde v√¶ret inde i byen til et andet arrangement havde hun fundet ud af at det da var fjollet at k√łre helt hjem til Nordsj√¶lland og tilbage igen, blot for at kl√¶de om, s√• nu stod ogs√• hun og ringede p√• d√łren. Nu begyndte der jo at blive lidt tr√¶ngsel ved spejlene med at l√¶gge makeup og v√¶lge kjoler til denne festaften, og vi blev i al munterhed enige om at jeg skulle √łnske mig et stort nyt d√łrskilt hvorp√• der st√•r "Utterslev Baneg√•rd".
N√•, alt lykkes jo i en gasovn, som man siger, og vi blev klar til at tage af sted, oven i k√łbet god tid. Da Charlotte skulle hente nogle bekendte der skulle op til hende i weekenden tog vi afsked, og Helle og jeg drog af sted til julefesten med taskerne fulde af julegaver, skiftesko, og alle de andre dejlige og un√łdvendige ting en pige har allermest brug for til en festlig aften.
Jeg medbragte ogs√• vandrepokalen til √Örets Transvestit som jeg havde kunnet gl√¶de mig over at have st√•ende siden sidste jul hvor det var mig der blev k√•ret til √Örets Transvestit. Traditionen tro havde jeg i mellemtiden f√•et syet en smuk ny selskabskjole til pokalen, en fin lille gine, og nu skulle den gives videre til den nyvalgte √Örets Transvestit. Jeg havde den store forn√łjelse at overr√¶kke den til den nye formandinde, Henriette S√łrensen, som med k√¶mpe stemmeflertal blev k√•ret af medlemmerne denne aften.
Lumbyes var myldrende fuld af juleglade transvestitter og aftenen fl√łj af sted med alskens julearrangementer og hyggelig snak ved bordene, og lige da vi var i gang med at tr√¶kke vindernumre i et amerikansk lotteri stod der en s√łd ung transvestit i d√łren og smilede. Det var Melanie der nu dukkede op, og vi smuttede ud i baren for ikke at forstyrre for meget. Hun var utrolig s√łd og nem at snakke med, og lynhurtigt snakkede vi p√• livet l√łs som om vi havde kendt hinanden altid. Da hun meget gerne ville ud og se mere af byen p√• den korte tid hun var her (og jeg skulle tidligt op s√łndag) forh√łrte jeg mig lidt rundt ved bordene om de andres planer for resten af aftenen og natten, og fik gelejdet hende med rundt og hilse p√•, hvilket overhovedet ikke var noget problem nu hun endelig var her. Hun havde utroligt nemt ved at falde i snak med nye veninder, og da jeg og Helle sagde godnat og tak for i aften var hun kommet i en god snak med 3-4 veninder som ville tage hende med rundt i byen resten af natten. Hun fortalte mig nogle dage senere at hun havde f√łlt sig rigtigt godt modtaget, b√•de p√• Hotel Avenue hvor hun boede og ved vores julefest, og helt sikkert kommer tilbage til K√łbenhavn igen.
Om s√łndagen havde jeg absolut ikke nogle selskabelige aftaler, men brugte dagen p√• at drive lidt rundt inde i byen og finde en enkelt eller to sm√• julegaver til dem jeg skulle v√¶re sammen med juleaften. Jeg holder p√• skift jul med familien i Nordsj√¶lland og jul for vennerne i K√łbenhavn, og dette √•r var det jul med vennerne i K√łbenhavn. Med juletr√¶ til loftet og det hele. Weekenden sluttede derfor af med en tur p√• loftet for at hente julepynten ned for at se om der var et par kr√¶mmerhuse med kr√łllet hank som tr√¶ngte til at skiftes ud inden tr√¶et skulle pyntes.

2000

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Vælg retten til dit eget liv

At v√¶re transvestit er naturligvis ikke det samme som at leve p√• en √łde √ł. Du vil altid v√¶re en del af verden omkring dig. Men at v√¶re en del af et samfund som ikke altid lever op til den tolerance og accept du kunne √łnske, kr√¶ver at du v√¶lger at give dig selv lov til at leve dit eget liv.

Kroniken ‚ÄĚDet flydende k√łn‚ÄĚ som du kan l√¶se her p√• sidens√¶tter mange tanker i gang, ogs√• omkring vores transvestisme. Et gammelt dansk mundheld siger jo ”Man ved hvad man har, ikke hvad man f√•r”; men at holde fast p√• denne tankegang kan stoppe enhver trang til forandring lige p√• stedet.
N√•r nogle transpersoner derfor fastholder sig selv i en diffus angst for at vise sit sande ansigt, angst for familie og venners reaktioner, kort sagt angst for det ukendte, det nye, det anderledes, tror jeg ikke det kun handler om at acceptere sin transvestisme, men mere generelt om angsten for at tage nogle personlige valg her i tilv√¶relsen. At v√¶lge noget til betyder en gang imellem at man ogs√• m√• v√¶lge noget fra, og hvis resten af dit liv k√łrer p√• alle de givne pr√¶misser for almindelig god borgerlig opf√łrsel vil det ofte v√¶re her konflikten dukker op i din egen bevidsthed. S√• falder du jo som transvestit udenfor dine egne vedtagne rammer og skal i gang med at revidere din indstilling til, og opfattelse af tilv√¶relsen, hvilket s√•m√¶nd kan v√¶re ganske besv√¶rligt, men ogs√• sundt for sj√¶len en gang imellem. Holdninger er sv√¶re at √¶ndre, b√•de de andres og ens egne, og alligevel er vores tilv√¶relse i konstant forandring. Derfor er det utrolig vigtigt at finde sin egen balance her i livet. Som transvestit √łnsker du jo blot at leve en dejlig side af din personlighed ud, en mulighed som burde v√¶re alle mennesker besk√•ret.
Verden er foranderlig og heldigvis for det. Og vi kan alle være med til at ændre den.
Det relevante sp√łrgsm√•l er derfor ganske enkelt: Vil du leve dit liv p√• andres eller dine egne pr√¶misser?

2001

tilbage til indholdsfortegnelsen

Udsigten fra laveste fællesnævner er elendig
Me Lund, teateranmelder ved Berlingske Tidende

Det flydende k√łn

Af Niels Bj√łrn og Ane Skak       Politiken S√łndag 10. september 2000

Den helt unge generation er den f√łrste, for hvem seksualiteten er et helt frit valg uden normstyrende regler. De f√łler sig i vidt omfang fri til at udvikle deres beg√¶r i nye retninger, uden at t√¶nke p√• om det retter sig mod m√¶nd eller kvinder. Kronik√łrerne er henholdsvis stud.mag. og cand.mag i dramaturgi.

Hvad kalder man et √¶gteskab mellem en heteroseksuel kvinde og en homoseksuel mand, der har giftet sig i k√¶rlighed til hinanden og lever i et monogamt, seksuelt fuldbyrdet parforhold? Hvordan skal definere den familie, der best√•r af to m√¶nd og det barn, som den ene af m√¶ndene har f√łdt, dengang begge m√¶ndene var kvinder – og ogs√• k√¶rester? Hvad skal man mene om den tidligere politisk aktive b√łsse, som med gl√¶de er listet tilbage i skabet ved at flytte til Rum√¶nien, der forbyder homoseksualitet, og hvor han lever sammen med en mandlig k√¶reste, der betragter sig som heteroseksuel? Eksemplerne er, som du m√•ske har g√¶ttet, ikke fra en tilf√¶ldig rundsp√łrge om folks privatliv i N√łrre Snede. Men ingen af dem er opdigtede. De er virkelige casehistorier, hentet fra newyorker-avisen The Village Voice, som op til den homoseksuelle parade i New York i √•r trykte et temanummer om nye livsm√•der, der udfordrer traditionelle opfattelser af k√łn og seksualitet. I dag antager seksualidentiteten mange former. Flere og flere (endnu is√¶r i storbyerne og blandt helt unge) begynder at betragte deres identitet – og deres seksualitet – som noget b√łjeligt og foranderligt og frem for alt som noget, der er for komplekst til at passe ind under betegnelser som heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel og transseksuel.

M√łnster
Hvad er det, der sker, kunne man sp√łrge. Hvis man stiller sociologer det sp√łrgsm√•l, f√•r man interessante svar og begynder at kunne se et m√łnster, der ikke bare handler om seksualitet, men p√• et dybere plan drejer sig om et fundamentalt nyt potentiale, som vi i dag som moderne mennesker har for selv at skabe vores identitet. Den engelske sociolog Anthony Giddens er en af dem, som gerne vil besvare sp√łrgsm√•let. Han peger p√•, at vi lever i det, han kalder det posttraditionelle samfund. Vi har mistet traditionerne, siger han, og med traditionerne mener han den automatiske overlevering fra generation til generation i bestemte m√•der at leve p√•. I dag har vi ingen selvf√łlgelige m√•der at g√łre noget p√•. I stedet har vi en enorm m√¶ngde af valgmuligheder. Alt er blevet et sp√łrgsm√•l om eget valg, som vi tr√¶ffer ud fra holdninger, v√¶rdier og livsanskuelse. Vi kan selv v√¶lge uddannelse og erhverv, samlever og boform. √Ügteskabet er et valg, som man derfor ogs√• kan frav√¶lge. Man kan bo sammen med en k√¶reste uden at v√¶re gift, eller man kan bo for sig selv, selv om man har en k√¶reste. B√łrneopdragelse er et sp√łrgsm√•l om holdninger og valg. I alt fra sm√• detaljer i hverdagen til store sp√łrgsm√•l om b√łrn, samliv og job m√• vi selv tr√¶ffe beslutninger om, hvad vi finder mest optimalt. Det er muligt, at landmandss√łnnen f√łrer en tradition videre fra sin far, hvis han overtager sl√¶gtsg√•rden, men n√•r det sker i dag, sker det som et aktivt og bevidst tilvalg , og alts√• med bevidstheden om, at han kunne have valgt anderledes. For catch 22-elementet i den moderne virkelighed er, at vi til geng√¶ld ogs√• er n√łdt til at v√¶lge. Vi har selv ansvaret for at tr√¶ffe gode valg, og vi er selv de eneste til at vurdere, om valgene faktisk ogs√• er gode. Det er en helt ny livssituation, som p√• den ene side p√•l√¶gger os alle et ansvar s√• stort, at vi risikerer at blive angste og apatiske, og p√• den anden side rummer en enorm frihed, fordi tilv√¶relsen pludselig manifesterer sig som mangfoldig og fuld af potentiale. Man kan argumentere for, at pr√¶cis dette nye livsvilk√•r kan g√łre os rodl√łse, men Anthony Giddens mener, at den nye situation med de mange valg, vi er n√łdt til at tr√¶ffe, g√łr det moderne menneske til et meget reflekteret menneske. If√łlge Giddens k√łrer vi alle hele tiden en refleksiv dialog med os selv, hvor vi afs√łger, hvorvidt vi lever p√• en optimal m√•de. I et interview i Politiken 20. august er forfatteren Hanif Kureishi inde p√• samme livsvilk√•r. Han reflekterer over den udvikling, der er sket p√• bare en enkelt generation og siger blandt andet: ¬ĽMin far vidste, hvad det vil sige at v√¶re en mand. Han skulle opdrage sine b√łrn og f√• familien til at l√łbe rundt. Jeg ved ikke, hvad det er at v√¶re mand. (…) Hvad er en god og st√¶rk mand? Hvad er en far? Hvad g√łr f√¶drene, n√•r parforholdet mislykkes? (…) Der er ikke noget svar. Man m√• selv finde sine svar¬ę. Kureishis pointe er den samme som Giddens’, nemlig at vi er frie individer med frie valg, og at den situation er ulig nogen anden tidligere i historien. Identiteten er p√• den m√•de ikke noget, som forbliver en statisk, fast st√łrrelse gennem hele livet, men noget vi altid og hele tiden selv er i f√¶rd med at skabe, n√•r vi reflekterer over vores omst√¶ndigheder og valg og afstemmer det ydre med det indre.

Konfrontation
Den sidste store barriere – som mange sikkert vil ben√¶gte er inden for r√¶kkevidden af det frie valg – g√¶lder k√łnnet og seksualiteten. Lige s√• skr√¶mmende og fantastisk, det kan v√¶re at erkende, at vi i dag har stor frihed til at v√¶lge vores egen identitet, lige s√• sv√¶rt kan det v√¶re at blive konfronteret med andre, som allerede er i fuld gang med at overskride den kategorisering, der handler om k√łn og seksualitet. Det kan v√¶re fascinerende og √¶ggende – eller det kan v√¶re angstprovokerende – at v√¶re i tvivl, om det er en mand eller en kvinde, man g√•r forbi p√• gaden, eller om den seje babe i baren blinker til manden eller kvinden, der st√•r overfor. Med historierne fra The Village Voice i baghovedet ved vi, at svarene p√• de sp√łrgsm√•l ikke n√łdvendigvis er enkle. Eksemplerne fra new-yorker-avisen demonstrerer, at vi ikke engang har noget sprog til at beskrive de uvante, nye former, som seksualitetsidentiteten er begyndt at antage. Men det kan vi g√łre noget ved. The Village Voice g√łr sig p√• lederplads til talsmand for at afskaffe begrebet ‘homoseksuelle’ som massebetegnelse og erstatte det med ordet ‘queer’. Queer betyder b√•de underlig, s√¶r, sk√¶v og utilpasset, og ved at bruge det ord i stedet for ord som ‘lesbisk’ eller ‘transseksuel’ siger man samtidig, at man ikke passer ind i samfundets velordnede kasser – og heller ikke √łnsker det. At v√¶re queer er bevidst at bryde med normstyrende m√łnstre, for eksempel kernefamilien, og udnytte det potentiale, der ligger i det posttraditionelle samfunds valgfrihed. For det virkeligt gr√¶nseoverskridende i mental og samfundsm√¶ssig forstand sker der, hvor det ikke l√¶ngere er den biologiske krop som determinerer k√łnnet og k√łnsopfattelsen.

Flydende st√łrrelser
Med b√•de mandekrop og kvindekrop er der mulighed for at v√¶lge en lang r√¶kke udgaver af maskulinitet eller feminitet. Som Hanif Kureishi er inde p√•, er der ikke l√¶ngere en bestemt m√•de at v√¶re mand og far p√•, som kan kaldes rigtig. Vi er n√łdt til at udvikle vores egen model, hver is√¶r. K√łnnet og seksualiteten er godt p√• vej til at blive flydende st√łrrelser, selv om erkendelsen om det stadig halter noget bagefter. Det lyder for mange sikkert som en heftig p√•stand, vi her fremf√łrer, og lad os derfor kigge p√• en anden, amerikansk historie, som kan ridse perspektivet tydeligere op. Det er historien om den amerikanske soldat Barry Winchell, som blev chikaneret og dr√¶bt af sine soldaterkammerater, fordi han var b√łsse. S√•dan l√łd i hvert fald den historie, som pressen i f√łrste omgang refererede, da drabssagen blev ‘big news’. Men virkeligheden viste sig at v√¶re noget mere kompleks, hvilket The New York Times senere fandt ud af. Soldaten Barry Winchell var k√¶reste med Calpernia Addams, en transseksuel mand, der socialt set levede som kvinde, sk√łnt hun ogs√• var en del af det homoseksuelle dragqueen-milj√ł i den lokale by. Calpernia p√•t√¶nker at blive k√łnsskifteopereret, men er endnu – kropsligt set – en mand. Hun opfatter dog i store tr√¶k sig selv som kvinde, og endnu vigtigere: Hun siger, at Barry ogs√• opfattede hende som kvinde. Barry var alts√• – m√•ske – en heteroseksuel mand, som var k√¶reste med en transseksuel. I hvert fald var deres forhold n√¶rmere queer end homoseksuelt.

Martyrium
Den sandhed var for mudret for de amerikanske homobev√¶gelser, som s√• en mulighed i at fremme deres politiske sag ved at g√łre Barry Winchell til martyr. For at det kunne lykkes, skulle Barry Winchell fremst√• som utvetydig b√łsse, og det kr√¶vede, at Calpernia var en mand. Umiddelbart efter drabet ops√łgte to ledere fra to forskellige homoseksuelle bev√¶gelser Calpernia, dels for selv at starte en unders√łgelse af det der lignede endnu et i r√¶kken af ‘hate-crimes’ – had-mord beg√•et mod homoseksuelle og transseksuelle – dels for at overbevise Calpernia om, at det var en god id√© at fort√¶lle journalisterne, at hun var en han. Calpernia indvilgede, og Barry Winchell blev den homomartyr, som de politiske bev√¶gelser havde brug for. Drabet p√• ham gav spalteplads i aviserne, hvor homobev√¶gelserne argumenterede for antidiskriminationslove og generelt bedre beskyttelse af amerikanske homoseksuelle. F√łrst langt senere, da retssagen mod Barry Winchells drabsm√¶nd var overst√•et, blev der rum til Calpernias historie og til hendes udsagn om, at Barry i hendes √łjne faktisk var heteroseksuel. I eksemplet med Calpernia og Barry er problemet, at hele det omgivende samfund – pressen, homobev√¶gelserne, retssystemet – har brug for at kalde k√¶rligheden mellem Calpernia og Barry noget. De skal placeres i en klart defineret og afgr√¶nset kategori. Behovet er ikke Calpernias eller Barrys. Og pr√¶cis det er kernen i queerness. Det er det omgivende samfund, som finder behov for, at en livsstil eller en seksuel orientering skal defineres via klare afgr√¶nsninger, som alle kan forst√•, ud fra en systemt√¶nkning, vi kender i forvejen. At v√¶re queer bryder med alt det. Queerness er gr√¶nseoverskridende og nyt, flydende og omskifteligt, et sandt paradigmeskift fra den √¶ldre, konventionelle opfattelse af k√łn og seksualitet som noget statisk.

Omformulering af begreber
Vi har trukket forskellige eksempler frem fra virkeligheden, hvor b√¶kke af menneskets nye, flydende potentiale pibler frem. Men fuldt udfoldet ses det nye menneskelige potentiale endnu kun i kunsten, hvor is√¶r billedkunsten og filmkunsten det seneste √•rti har arbejdet med at omformulere begreber som identitet og seksualitet. Inden for filmen opstod i starten af 1990erne begrebet New Queer Cinema, et f√¶llesnavn for sm√•, vision√¶re og kunstnerisk interessante film, der overskred gr√¶nser og satte forskellige sp√łrgsm√•l om seksualitet til debat. Id√©erne i filmene virkede dengang avantgardistiske, men knap ti √•r senere er de fuldt integrerede i Hollywood-mainstreamfilm. I en af √•rets overraskende succeser, filmen ‘Being John Malkovich’, skifter Cameron Diaz’ figur sin mandlige k√¶reste ud med en kvindelig, uden at filmen af den grund behandler hendes valg som en psykologisk erkendelseshistorie i gammeldags ud af skabet-forstand. Et andet eksempel er ‘The Talented Mr. Ripley’, hvor plottets udvikling afh√¶nger af Dickie Greenleafs (spillet af Jude Law) evne til at tiltr√¶kke begge k√łn. Men det mest omtalte eksempel fra i √•r er ‘Boys Don’t Cry’, filmen om drabet p√• transseksuelle Brandon Teena. ‘Boys Don’t Cry’ er interessant, fordi Brandon Teenas ukategoriserbare person aff√łder b√•de den ‘gammeldags’ reaktion af angst, og den ‘nye’ af accept i filmen. Angsten kommer til udtryk hos de unge m√¶nd, som ender med at dr√¶be Brandon Teena, fordi de ikke kan kategorisere ham ud fra de normm√łnstre, de kender. Mens accepten kommer fra Brandons kvindelige k√¶reste, Lana, som holder fast i forholdet selv efter at hun finder ud af, at Brandon biologisk set er kvinde. P√• den m√•de s√¶tter filmen sp√łrgsm√•lstegn ved, om k√łn og seksualitet er biologisk eller socialt.

Eksperimenterende film
Det er forkert at kalde de n√¶vnte film for homoseksuelle film. Det er en alt for sn√¶ver betegnelse, som ikke kan rumme, at filmene faktisk handler om skred, bev√¶gelse og overskridelse. Filmene udf√łrer en r√¶kke eksperimenter og forf√łrer tilskueren til at overskride sine egne forestillinger om, hvad seksualitet er. Det er ogs√• interessant, at mens New Queer Cinema-filmene blev lavet af homoseksuelle instrukt√łrer, er de fleste af de nye, gr√¶nseoverskridende film lavet af heteroseksuelle instrukt√łrer. Behovet for at nedbryde kategoriseringer er alts√• begyndt at vise sig begge veje fra. Det er ikke l√¶ngere s√•dan, at en kvinde er lesbisk, blot fordi hun kysser en anden kvinde – hverken p√• film eller i virkeligheden. Muligvis er det for firkantet at deklarere, at seksualiteten allerede er et helt frit valg, og der ikke overhovedet findes normstyrende regler for, hvordan vi skal leve vore liv. I hvert fald findes stadig oplevelsen af at der findes normer og faste levem√•der, og is√¶r hvis man bor i en mindre by, kan det v√¶re meget sv√¶rt at f√• det billede, vi netop har tegnet af virkeligheden til at harmonere med realiteterne. Men i storbyerne er is√¶r den helt unge generation i fuld gang med at g√łre op med kategorierne, og de g√łr det p√• en anderledes radikal m√•de end tidligere generationer. De afs√łger som f√łrste generation det potentiale, der ligger i at traditionerne er forsvundet, og f√łler sig i vidt omfang fri til at f√łlge deres beg√¶r og udvikle det i nye retninger, uden at t√¶nke p√• om det retter sig mod m√¶nd eller kvinder. Engang bet√łd det at v√¶re homoseksuel, at man var i opposition til det best√•ende samfund. Homoseksualitet var forbudt, blandt andet fordi det blev betragtet som en trussel mod den best√•ende orden og/eller moral.

Straight at være gay
I dag er homoseksualitet indoptaget af en normalopfattelse. Homoseksuelle i Danmark kan blive gift, adoptere hinandens b√łrn og bes√łge dronning Margrethe if√łrt galla og partner. De etablerede homoseksuelle bev√¶gelser sidder med ved bordet under politiske beslutningsprocesser, og homoseksualiteten er dermed skredet fra at v√¶re en avantgardistisk opposition til at blive en integreret del af den samfundsm√¶ssige konformitet. At v√¶re gay kan med andre ord v√¶re lige s√• ‘straight’ som at v√¶re straight. Men det kan ogs√• v√¶re mere queer. At v√¶re queer forpligter, for det er et valg, som fastholder en i opposition, ikke fjendtligt og isolerende, men som samfundsprovokat√łr, der gennem private valg af levem√•de overskrider normer og sammens√¶tter v√¶rdier i nye, altid udviklende og overskridende m√łnstre. Nogle grundl√¶ggende vilk√•r ved at v√¶re menneske forandrer sig i disse √•r. Vi har ikke l√¶ngere traditionerne at st√łtte os op ad, og den store valgfrihed, vi har f√•et i stedet kan v√¶re sv√¶r at erkende omfanget af. Den erkendelse kan queers levevis hj√¶lpe med at n√•, for jo flere eksempler vi f√•r p√• mennesker, som trodser enhver kategorisering og afgr√¶nsning, jo flere d√łre bliver √•bnet for alle, der √łnsker at realisere deres fulde potentiale som m√¶nd og kvinder.

tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Transvestitter er farlige

Af Kurt Pedersen Overaa, filmmand og skribent
Temanummeret "M√¶nd i damet√łj – hvad g√•r det egentlig ud p√•?" september 2000

Hvis det viser sig, at det er en mandekrop der er inde i den st√łrste sommerkjole i k√łen hos Irma, kan det s√¶tte sindene i kog og give anledning til l√łftede √łjenbryn – ikke mindst hos andre m√¶nd.
Jeg tror f√łlelserne og reaktionerne f√łrst og fremmest er forskr√¶kkelse. Jeg tror det er den samme form for forskr√¶kkelse eller aggression en del ogs√• f√łler, n√•r det g√•r op for dem at de st√•r overfor en b√łsse, en lesbisk, en sadomasokist, eller … forts√¶t selv listen af "afvigelser". Jeg tror, man bliver forskr√¶kket over en gemt og glemt lyst eller trang, der findes et eller andet sted i et afsides hj√łrne af hjernebarken, lige d√©r i ens eget hoved.
I et splitsekund registrerer hjernen, hvor sp√¶ndende og frydefuldt det m√•ske ville f√łles med nylonstr√łmper og silkeundert√łj mod huden, g√• tv√¶rs over en plads i klaprende h√łje h√¶le, med sus i sk√łrterne. At skifte identitet, k√łnsidentitet. Men i vores kulturkreds er der ikke noget som lystf√łlelse, der kan f√• skyld og skam frem i os – it feels so good, it must be bad, som Dr. Hook sang i 70’erne.
Nu st√•r der s√• en mand i en blomstret sommerkjole lige foran dig, og udl√łser en masse f√łlelser eller lyster, du m√•ske aldrig har v√¶ret bevidst om f√łr. Lysten til at afpr√łve noget feminint i dig selv, lysten til at lege med k√łnsrollen. Men ellers tak, den lystf√łlelse m√• omg√•ende undertrykkes. Hvis du f√łlger den, vil du jo m√łde den samme reaktion fra andre, som du selv lige har f√łlt.
Derfor er transvestitter farlige.
P√• den anden side, s√• er det jo f√łrst n√•r det bliver lidt farligt, tingene bliver rigtig sp√¶ndende og man f√•r det ber√łmte kick. M√•ske skulle nogle flere m√¶nd bevise deres maskulinitet ved at g√• i damet√łj en gang imellem i stedet for at springe elastikspring, klatre rundt i Himalaya eller k√łre for hurtigt p√• motorvejene.

tilbage til indholdsfortegnelsen