Elena de Céspedes blev i 1587 anklaget af den spanske inkvisitionsdomstol for hekseri.

Vist 424 gange.
Elena de C√©spedes ogs√• kendt som Eleno de C√©spedes blev f√łdt cirka 1546 i Alhama, Spanien. Hun levede en stor del af sit liv som mand. Det vides ikke, hvorn√•r hun d√łde.

I slutningen af 1470’erne iv√¶rksatte det spanske kongepar – Kong Ferdinand og Dronning Isabella – den spanske inkvisition for at bek√¶mpe politiske trusler og for at samle nationen under √©n religion.

Den spanske inkvisition er s√¶dvanligvis ikke en institution, som forbindes med selvbiografi. Snarere betragtes den som en m√łrk periode med vilk√•rlig retf√¶rdighed, racehad, religi√łs forf√łlgelse, f√¶ngslinger, tortur og lidelser.

Om morgenen den 17. juli 1587 blev en kvinde kl√¶dt i mandet√łj eskorteret fra sin f√¶ngselscelle for at blive fremstillet for inkvisitionsdomstolen i Toledo under ledelse af inkvisitionsanklager don Lope de Mendoza. Inkvisitionsdomstolen i Toledo var en af de mest travle under den spanske inkvisition.
Inden afh√łringen startede m√•tte kvinden sv√¶rge at fort√¶lle sandheden.
Hun oplyste, at hun hed Elena de C√©spedes, at hun var f√łdt i Alhama og var 41 eller 42 √•r.

Elena de Céspedes var resultatet af en spansk mands forhold til en maurisk kvindelig slave.
C√©spedes havde v√¶ret skr√¶dder, trikotageforhandler, lejesoldat og kirurg. Elena blev gift to gange – f√łrste gang ca. 1562, da C√©spedes var 16 √•r. Hun blev gravid og f√łdte en s√łn, men hendes mand forlod hende, medens hun var gravid. Hun oplyste senere, at han d√łde.

Mere en tyve √•r senere – i 1586 – og kun femten m√•neder f√łr hendes retssag levede C√©spedes som mand med navnet Eleno de C√©spedes.
C√©spedes m√łdte den 24-√•rige Mar√≠a del Ca√Īo og friede til hende. Da Mar√≠a sagde ja til frieriet, indfandt C√©spedes sig hos en katolsk pr√¶st for at f√• de n√łdvendige papirer. Pr√¶sten bem√¶rkede, at C√©spedes ikke havde sk√¶g og ingen kropsbeh√•ring, og spurgte, om C√©spedes var en kastreret kylling. Dette ben√¶gtede C√©spedes og tilb√łd at lade sig unders√łge n√¶rmere. C√©spedes blev f√łrt til et n√¶rliggende hus for at blive unders√łgt.

Unders√łgelsen blev foretaget af l√¶gen Francisco Diaz (1527 – 1590), der var kirurg og forfatter til den medicinske histories f√łrste urologi-afhandling.
Da Francisco Diaz foretog unders√łgelsen af C√©spedes, kom han dermed til at spille en v√¶sentlig rolle i retssagen mod hende. Efter unders√łgelsen afgav han erkl√¶ring om, at C√©spedes syntes at v√¶re en mand. Denne erkl√¶ring gjorde, at C√©spedes kunne gifte sig med Mar√≠a.

Kun et √•r senere blev √¶gteparret C√©spedes anholdt og smidt i f√¶ngsel p√• grund af en nabos angiveri om, at de for√łvede sodomi. C√©spedes h√¶vede sin uskyld og fremf√łrte, at de var gift med hinanden og derfor mand og kvinde.
Under de videre forh√łr forklarede C√©spedes, at hun var hermafrodit og dermed havde b√•de mandlige og kvindelige k√łnsorganer, og at disse unikke k√łnsforhold med Guds billigelse tillod hende at leve b√•de som mand og som kvinde, og at hun ikke bedrev m√łrk dj√¶velsk magi.

Denne forklaring chokerede myndighederne, hvorfor sagen blev overf√łrt fra den almindelige v√¶rdslige domstol til inkvisitionsdomstolen, hvor C√©spedes blev tiltalt for hekseri og “manglende respekt for √¶gteskabet sakramente”.
C√©spedes forklarede inkvisitionsdomstolen i kliniske og livagtige detaljer, at hun havde v√¶ret udsat for en alvorlig ulykke og beskadiget sit mandlige lem, hvorfor hun havde v√¶ret n√łdsaget til kirurgisk at fjerne lemmet.

Lægen Francisco Diaz afgav vidneforklaring for inkvisitionsdomstolen, men på grundlag af udtalelser fra flere andre eksperter, måtte Francisco Diaz bekræfte, at Céspedes var en kvinde. For at redde sig selv, beskyldte han hende for hekseri.

Inkvisitionsdomstolen fandt ikke C√©spedes’ historie helt trov√¶rdig, men domstolen var dog blevet overbevist om, at C√©spedes ikke havde gjort sig skyldig i k√¶tteri.
C√©spedes blev d√łmt for bigami, da hun ikke kunne bevise, at hendes f√łrste mand var d√łd, falskneri med hensyn til √¶gteskabsdokumenterne og latterligg√łrelse af det hellige √¶gteskabssakramente, men hun blev frifundet for hekseri.
Den 18. december 1588 blev C√©spedes id√łmt 200 piskeslag og beordret til at tjene i ti √•r p√• et offentligt hospital kl√¶dt som kvinde.
Retssagen mod C√©spedes havde gjort hende ber√łmt, og hun tiltrak skarer af mennesker, der √łnskede at blive behandlet af hende.
Det gjorde, at hun blev overf√łrt til en isoleret by omkring 130 km. vest for Toledo.
Herefter har det ikke v√¶ret muligt at f√łlge C√©spedes’ sk√¶bne.

At historien om Elena de C√©spedes kendes i dag skyldes, at inkvisitionen n√łje nedskrev alle vidneforklaringer og retshandlinger. Resultatet er en n√¶sten biografisk fort√¶lling om hendes liv.

* * *
I 2010 fik Agustin Sanchez Vidal udgivet bogen: Esclava de nadie : la increible historia de Elena de Céspedes.
Den er p√• spansk og ses ikke oversat. Titlen kan oversættes til: Ingens slave: Den utrolige historie om Elena de C√©spedes.

* * *
Johns Hopkins Magazine med omtale af bogen Inquisitorial Inquiries, hvori Elena de Céspedes omtales.