Titel | Ensomhedens Brønd |
Originaltitel | The Well of Loneliness |
Forfatter | Radclyffe Hall |
Forlag | Jespersen og Pios Forlag |
Udgivet | 1929 |
Sprog | Dansk |
Antal sider bind 1 Antal sider bind 2 |
244 244 |
Romanen var banebrydende, da den blev udgivet af af forfatteren selv i 1928 og blev straks forbudt i Storbritannien på grund af dens lesbiske tema. I USA blev den først tilladt efter en lang retssag.
Da den engelsksprogede udgave endelig blev udgivet, solgte den mere end 20.000 eksemplarer det første år, og banede vejen for andre værker med lesbiske temaer.
Romanen handler om pigen Stephen Gordon, der blev født i en velhavende engelsk familie ved århundredeskiftet (1800 til 1900).
Næsten fra fødslen følte Stephen sig “anderledes” og i en periode som ung voksen klædte hun sig som mand. Senere blev hun forelsket i Mary Llewellyn, som hun mødte, medens hun gjorde tjeneste som ambulancefører under Første Verdenskrig.
I romanen fremsætter Radclyffe Hall et stærkt budskab om, at det er naturligt at være lesbisk, og betegner det at være lesbisk som at være “omvendt”.
Forfatteren, Radclyffe Hall (1880-1943), der selv var homoseksuel, blev med bogen legendarisk i sin samtid – ja nærmest berygtet.
* * *
Anmeldelse af bogen den 1. september 2008 af bibliotekar Susanne Vedel Skaaning hos Liggeratursiden.dk.
Hun skriver bl.a.:
Vi følger Stephen, fra hun er en lille pige, der bliver tvunget til at gå i kjoler, selvom hun meget hellere vil klædes i bukser. Hun gider ikke lege med dukker. Til gengæld er hun super dygtig til at ride og til at fægte. Den eneste, der til dels forstår hendes sammensatte natur, er hendes kære far. Han ved, der er noget anderledes ved Stephen, men han elsker hende ikke desto mindre. Hendes mor kan til gengæld ikke forlige sig med sin datters skæbne. Hun skubber derfor Stephen væk fra sig, allerede mens hun er et lille barn. Sådan vokser Stephen op med kærlighed og had side om side.