Vist 61 gange.
Under Folketingets forespørgseldebat onsdag den 2. juni 2021 var er et enkelt spørgsmål og et svar om hadforbrydelser og et enkelt spørgsmål og et svar om juridisk kønsskifte for børn og et svar.
Transskriberingen af debatten forlå færdig den 23. juni 2021
Herunder gengives spørgsmålene og svarene.
Om hadforbrydelser
Kl. 1654
Tredje næstformand (Rasmus Helveg Petersen):
Tak. Den næste spørger er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo. [Spørgsmål til Søren Pape Poulsen (K)]
Kl. 1654
Rosa Lund (EL):
Tak for det. Jeg vil også gerne spørge til noget, som ikke fyldte i hr. Søren Pape Poulsens tale, men nu har hr. Søren Pape Poulsen jo været justitsminister, og derfor ved jeg, eller jeg håber i hvert fald, at han har gjort sig nogle overvejelser om det her. Det er jo desværre sådan, at der i Danmark begås overfald på baggrund af menneskers hudfarve eller religion. Desværre oplever særlig vores muslimske medborgere jo at blive udsat for overfald, alene af den grund at de går med tørklæde eller har en anden hudfarve end min.
Der er omkring 5.000 hadforbrydelser om året, der bliver registreret, men det er kun 312 af dem, hvor der er blevet rejst sigtelse, og det er kun i 12 af dem, der er faldet dom. Det synes jeg jo siger noget om, at vi har et kæmpestort problem med at tage kampen mod racisme alvorligt. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan Konservative stiller sig i forhold til at gøre racisme til et delvist motiv, altså at man kan blive dømt for en hadforbrydelse, for et racistisk overfald, hvis det er et delvist motiv.
Kl. 1655
Tredje næstformand (Rasmus Helveg Petersen):
Værsgo, ordføreren.
Kl. 1655
Søren Pape Poulsen (KF):
Jeg synes ikke, det er et samfund værdigt, at vi skal opleve det, vi stadig væk ser, hvor folk bliver overfaldet og oplever hatecrimes på grund af deres seksualitet, etniske ophav eller hudfarve, eller hvad det ellers kunne være. Og jeg har det sådan, at ligesom den del, der handler om, at der skal skrues lidt ekstra på, hvis det er en hatecrime, mener jeg også, at den del, som fru Rosa Lund rejser der, er værd at tage en snak om i forhandlingerne. Det kan også være en del af det, altså spørgsmålet om hatecrimes. Man kunne jo se på: Hvad er det, der samlet set betegnes som hatecrime? Altså, det vil jeg meget gerne fordomsfrit diskutere. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der foregår flere hatecrimes i dette land end det antal, der dømmes for , for det er en enormt svær bevisbyrde at løfte. Men hvordan vi så lige kommer derhen, og hvordan vi får lavet en ramme om det, diskuterer jeg gerne fuldstændig fordomsfrit.
Kl. 1656
Tredje næstformand (Rasmus Helveg Petersen):
Værsgo, spørgeren.
Kl. 1656
Rosa Lund (EL):
Det er jeg meget glad for at høre, og de drøftelser vil vi i hvert fald gerne invitere til i Enhedslisten. Det er sådan, at der er et borgerforslag, som handler om lige præcis det her med at gøre racisme til et delvist motiv. I dag er det jo rigtig svært at blive dømt for et racistisk overfald, fordi det kun sker, hvis det er det eneste motiv, men nogle gange er der jo flere motiver ved en forbrydelse, og det ved jeg at hr. Søren Pape Poulsen godt ved. Derfor er jeg meget glad for den positive tilbagemelding, der kommer, og jeg kan bare fra Enhedslisten sige, at den debat inviterer vi gerne fordomsfrit til, både hernede i salen, men så sandelig også uden for.
Kl. 1657
Tredje næstformand (Rasmus Helveg Petersen):
Værsgo, ordføreren.
Kl. 1657
Søren Pape Poulsen (KF):
Så bliver kunsten jo lige præcis at afgrænse det, i forhold til hvordan vi definerer hatecrimes, altså hvordan vi gør det, og hvordan vi kommer hen til det sted, som jeg tror alle i Folketinget sådan set gerne vil hen til. Det kan ikke være rigtigt, at vi lever i et samfund, hvor folk, der går på gaden, oplever at blive slået ned, kun fordi de har en bestemt seksualitet, hudfarve eller andet.
Kl. 1657
* * *
Kl. 1952
Om juridisk kønsskifte for børn.
Første næstformand (Karen Ellemann):
Næste korte bemærkning er til fru Birgitte Bergman, Konservative Folkeparti.
Kl. 1953
Birgitte Bergman (KF): [Spørgsmål til Torsten Gejl (ALT)]
Tak for det. Jeg er sikker på, at Alternativet og Konservative kan blive enige om, at vi skal passe godt på vores børn og mindreårige. Men hvordan vi gør det, skiller os desværre ad. Vi mener, at vi skal passe på vores børn og sikre dem en sund og tryg opdragelse, hvor der er plads til at være barn og ung. Det er os som forældre, der har den fornemste opgave at passe på vores børn og sikre disse rammer.
Det gælder også spørgsmålet om juridisk kønsskifte. Jeg har fuld respekt for og forståelse for de mennesker, som vælger at gennemgå en forandring – det at skifte et køn – men det er en sag for voksne, ikke for børn. Og børn skal skånes for kønspolitiske definitioner, vi hele tiden sætter op og diskuterer. Derfor skal jeg også spørge ordføreren om noget. For hvis det står til Alternativet, kan vores mindreårige selv beslutte, om de ønsker at skifte juridisk køn, også som ganske lille barn, og jeg har svært at forstå, hvordan I mener at det er at passe på vores børn ved at bede dem tage et ansvar som en voksen.
Kl. 1954
Første næstformand (Karen Ellemann):
Ordføreren.
Kl. 1954
Torsten Gejl (ALT):
Jeg har faktisk meget, meget stor respekt for det spørgsmål. Jeg mener, det er et af de spørgsmål, som er problematiske i forhold til politik, fordi jeg synes, det er et etisk spørgsmål. Derfor vil jeg faktisk sige, at jeg kan gøre rede for min holdning. Jeg mener, at det kan være så stor en belastning for et barn, som har et køn, som er fuldstændig modsat det, som barnet opfatter sig selv som, at det kan medføre problemer for det barn resten af dets liv. Og derfor går jeg som person ind for, at man skal kunne ændre det. Men jeg vil ikke tage mit parti til indtægt for det; det synes jeg ikke at man skal gøre i etiske spørgsmål som omskæring, det, ordføreren nævner her, eller abort eller sådan nogle ting.
Kl. 1954
Første næstformand (Karen Ellemann):
Fru Birgitte Bergman.
Kl. 1954
Birgitte Bergman (KF):
Så hvis jeg skal forstå ordføreren ret, går ordføreren ind for juridisk kønsskifte, og det gør partiet også. Jeg forstår også, at det nemlig er en meget svær debat. Men nu er det sådan, at vi i Danmark jo har en masse lovgivning i forvejen og en masse gode hensigter for at passe på vores børn. Bl.a. skal vi have samtykke, hvis et barn skal tage et fritidsjob, og hvis de f.eks. skal oprette en konto på sociale medier. Og vi har også en alder for, hvornår man er myndig i det her land; det er, når man er 18 år, og så kan man stemme. Så alle de her tiltag placerer ansvaret hos voksne, og vi beskytter vores børn. Derfor må jeg bare spørge igen, hvordan Alternativet kan bakke op om at frarøve børnene deres barndom og give dem et ansvar, som kun hører til i de voksnes verden.
Kl. 1955
Første næstformand (Karen Ellemann):
Ordføreren.
Kl. 1955
Torsten Gejl (ALT):
Jamen hvad skal jeg sige? Det er jo simpelt hen en differens i forhold til holdninger. Det er som sagt etik. Så jeg har meget svært ved at synes, at jeg skal stå og overbevise ordføreren om at mene noget andet end mig. Jeg mener simpelt hen, det er et etisk spørgsmål, som vi hver især som mennesker skal tage stilling til og stå til ansvar for.
Kl. 1956
* * *
Referatet fra Folketingets forespørgseldebat onsdag den 2. juni 2021 hos Folketinget.
Folketingets video.
Punktet om hadforbrydelser. Efter “KL.” tastes 16 54 26 og trykkes pÃ¥ “GÃ… TIL KLOKKESLÆT”.
Punktet om juridisk kønsskifte for børn. Efter “KL.” tastes 19 52 51 og trykkes pÃ¥ “GÃ… TIL KLOKKESLÆT”.