Af Tina Thranesen den 23. marts 2002.
Kitts historie.
Det jeg nok ser meste frem til er at komme i harmoni med en hvis del af min krop – altsÃ¥ at fÃ¥ en kønsskifteoperation.
Jeg siger ikke, at jeg lever et dårligt liv, men min situation lige nu hæmmer mig i at leve det liv, som jeg længes så meget efter.
Når jeg er blevet til den kvinde, som jeg af hele mit hjerte ønsker, kan jeg få ændret mit personnummer.
Uhh – hvor bliver det en stor dag.
Den dag vil mit hjerte smile til hele verden, og jeg glæder mig til at fortælle det til alle, jeg kender.
Jeg glæder mig til at se på min krop med glæde og varme i hjertet i stedet for den sørgmodighed, jeg i dag føler over min krop.
Og så ser frem til at komme af med de frygtelig stramme trusser, som jeg er nødsagede til at bruge for at skjule det, jeg har mellem benene. De stramme trusser er heller ikke gode for huden. De gnaver, og det kan også give udslæt.
Og så glæde jeg mig til at komme i en svømmehal. Det er noget, jeg savner meget. Og ligge på stranden i en bikini i stedet for at være pakket ind, så jeg er ved at dø af varme.
At stå hvid brud i en kirke er en drøm, som jeg inde i mig selv ved, vil gå i opfyldelse.
Jeg føler ikke, at jeg er så krævende i mine drømme. Det, jeg bare ønsker af hele mit hjerte, er at leve et stille og roligt liv sammen med min mand, og at vi sammen kan bestemme, hvad vi vil med vores liv.
Jeg ønsker en normal tilværelse fri for samtaler med forskellige læger og psykologer, “der ved, hvad der er bedst for mig”. Jeg ønsker fred og ro og at være i balance med et vist sted pÃ¥ min krop.
Min drøm er også at komme ind på Danmarks Designskole og blive uddannet som tekstildesigner og få min egen lille biks.
Og børn! Ja det er et meget stort ønske i mit liv. Jeg håber meget, at min mand og vil få lov til at adopterer et lille barn, som vi kan give vores kærlighed til. Jo, jeg drømmer om den lille kærnefamilie.
Ellers drømmer jeg om et normal liv; stille og roligt med fast arbejde og mand og børn.
Lørdag den 23. marts 2002. Tina Thranesen.