Male and female transsexualism: The danish experience with 37 patients. April 1982. Thorkil Sørensen og Preben Hertoft.


Thorkil Sørensen og Preben Hertoft fik i april 1982 offentliggjort deres rapport “Male and female transsexualism: The danish experience with 37 patients”, der pÃ¥ dansk kan oversættes til “Mandlig og kvindelig transseksualisme: Den danske erfaring med 37 patienter”.

Sammenfatning
Siden den første kønsskifteoperation i Danmark i 1951 på Rigshospitalet har i alt 37 patienter, 29 mænd og 8 kvinder fået kønsmodificerende kirurgi og ændret deres civilretslige kønsbetegnelse. Efter vores erfaring er en grundlæggende usikker kønsidentitet et overordnet træk ved transseksuelle, der kan føres tilbage til den tidligste barndom. Denne usikkerhed og en samtidig angst klares forskelligt af de to transseksuelle køn.

Ved mandlig transseksualisme er den mest fremtrædende karakteristik en narcissistisk tilstand præget af underkastelse og pseudofemininitet. Angst og usikkerhed er grundlæggende for kønsdysforien, men dæmpes gennem fantasiflugt og tilfredsstillelse i æstetiske ego-idealer med undertrykkelse af aggressive og seksuelle følelser. Dette resulterer i den ofte observerede pseudofemininitet hos den mandlige transseksuelle. En kernegruppe af transseksuelle mænd er præget af en vedvarende pseudofeminin narcissisme. De har en stabil selvforståelse, bruger ikke deres kønsorganer seksuelt og har en intakt virkelighedsfølelse. Denne gruppe forventes at forblive sådan efter en kønsskifteoperation.

Den transseksuelle kvinde antager en narcissistisk maskulin attitude gennem maskuline aktiviteter og karikerede mandlige manerer i et forsøg på at dæmpe sin usikkerhed.

Der gives eksempler på den karakteristiske opdeling af disse personers selvopfattelse og på, hvordan deres virkelighedsforståelse er forskellig fra psykotiske personer med et ønske om kønsskifte.

Transseksuelle kvinder er meget mere seksuelt aktive end transseksuelle mænd.
Vi finder en tættere forbindelse mellem kvindelig homoseksualitet og transseksualisme end mellem mandlig homoseksualitet og transseksualisme.

* * *
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til originalteksten.
Tina Thranesen.

* * *
Rapporten hos Springer Link: Archives of Sexual Behavior, VoL 11, No. 2, April 1982, pp 133-155.
Rapporten hos PubMed.