Storbritanniens eneste transdommer, Victoria McCloud, træder tilbage på grund af risikoen for at ”politisere retsvæsenet”. Victoria McCloud udtalte, at hun var blevet et mål og blev tvunget til at være politisk, hver gang hun valgte “hvor hun skulle tisse”. 22. februar 2024.

Vist 100 gange.
The Times havde torsdag den 22. februar 2024 en artikel om Storbritanniens eneste transdommer, Victoria McCloud.
Artiklens starter med den herunder gengivne danske oversættelse. Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed. Ved brug som dokumentation henvises til artiklen i The Times. Tina Thranesen.

* * *
Storbritanniens eneste transdommer træder tilbage på grund af risikoen for at ”politisere retsvæsenet”.
Victoria McCloud udtalte, at hun var blevet et mål og blev tvunget til at være politisk, hver gang hun valgte “hvor hun skulle tisse”.

Storbritanniens eneste transkønnede dommer har trukket sig og hævder, at hun ikke kan forblive dommer “på en værdig måde”, og at hun risikerer at gøre retsvæsenet politisk.

Victoria McCloud, Master i High Court1, har meddelt retsvæsenet, at hun stopper, fordi “jeg er nu politisk, hver gang jeg vælger, hvor jeg skal tisse”, og at hun er blevet “et mål”.

McCloud, der er 54 år, har afsagt domme i sager, der involverer prominente personer, herunder Donald Trump, parlamentsmedlemmerne Jeremy Corbyn og Andrew Mitchell, og har for nylig arbejdet på en sag, der involverer en KGB-dobbeltagent.

McCloud fik kønsskifte i 1990’erne og var Storbritanniens første praktiserende transadvokat.

Hun blev først udnævnt til deltidsdommer i 2006. Fire år senere, 40 år gammel, blev hun den yngste person, der blev udnævnt som en Queen’s Bench, nu King’s Bench, Master i High Court – civilretsdommer.

Men efter 18 år som dommer meddelte McCloud i denne uge i et brev til retsvæsenet: “Jeg er nået til den konklusion, at i 2024 er den nationale situation og de nuværende retlige rammer ikke længere sådan, at det er muligt på en værdig måde at være både ”trans” og en lønnet, ret fremtrædende dommer i Storbritannien.”

McCloud skrev, at hun var blevet bekymret i løbet af de sidste par år “om den vanskelige stilling, der for nylig har udviklet sig for en transperson som mig i det offentlige liv, men især som den eneste sådanne dommer”.

McCloud holdt sin transidentitet ude af offentligheden i det meste af sin tid som dommer, indtil hendes status blev afsløret af en national avis i 2016.

Siden da har hun optrådt i en video og andre sociale medier for at fremme mangfoldighed i retsvæsenet og for at opmuntre flere transpersoner til at overveje at blive dommere.

I sit brev, hvoraf uddrag er blevet lækket til The Times, skriver McCloud, at retsvæsenet “har brugt mig i sociale medier”, hvilket “har været givende, og jeg vil værne om minderne”. Men hun skrev også, at det “havde en pris, fordi jeg blev en offentlig person og et mål”.

McCloud, der er uddannet fra Oxford University, skrev, at fremkomsten af den “kønskritiske” bevægelse – som holder fast i, hvad hun erkender er den “ukontroversielle opfattelse”, at en person ikke kan ændre sit biologiske køn – også har betydet, at hun kan blive omtalt som en mand på trods af, at hun lovligt er kvinde.

Hun mener, at det som et resultat har forårsaget, at hun og andre er blevet behandlet uretfærdigt. Dommeren, der formelt træder tilbage i april, tilføjede, at hun føler, at “rettens værdighed såvel som hendes personlige værdighed er på spil”.

I brevet henviser McCloud til den sorte amerikanske borgerrettighedsaktivist Rosa Parks. “Rosa Parks valg af sæde2 var politisk på grund af hendes hudfarve,” skrev McCloud og tilføjede: “Mere prosaisk er jeg nu politisk hver gang jeg vælger, hvor jeg skal tisse. Mindre prosaisk risikerer retsvæsenet nu at blive politisk ved at lade mig fortsætte med at være dommer.”

McClouds brev sagde, at det havde været “det største privilegium, man kunne tænke sig” at have tjent som dommer, men tilføjede, at dette privilegium “kom med det yderligere ansvar, som faldt på mig som den første dommer fra transsamfundet i Storbritannien og globalt”.

Hele artiklen hos The Times.

1. Master i High Court.
   Svarer nogenlunde til en dommer i landsretten i Danmark.
2. Rosa Parks valg af sæde.
   Den 1. december 1955 i Montgomery, Alabama nægtede Rosa Parks at følge buschaufføren, James F. Blakes, ordre om at vige sit sæde for at give plads til en hvid passager. Parks havde taget plads i den sektion i bussen, der var for ikke-hvide passagerer, mens sektionen for hvide, forrest i bussen, var fyldt op. Da hun nægtede at følge chaufførens ordre, tilkaldte han politiet, som anholdt Rosa Parks.
   Uddrag fra WikipediA.