Roberta Cowell

Vist 624 gange.

Roberta Cowell
Roberta Cowell
Roberta Cowell blev f√łdt den 21. maj 1921 i Croydon, England som dreng og fik navnet Robert Cowell.
Faderen var en kendt kirurg, der ogs√• var kendt som billehugger, forfatter, foredragsholder og violinist. Moderen var socialr√•dgiver og en dygtig pianist, der ogs√• var st√¶rkt religi√łs.
Han havde en √¶ldre s√łster og en yngre broder.
Robert elskede tennis og fægtning og deltog også på skolens rugbyhold på trods af sin forholdsvis spinkle kropsbygning.

Han forlod skolen som 16, og fik et job på General Aircraft Co, Hanworth, som han så som en god teknisk træning for sin voksende interesse i motorsport. Senere fik han ansættelse hos Royal Army Service Corps (RASC) og blev i 1941 uddannet som pilot.
I maj samme √•r, giftede han sig med en pige, han havde kendt i nogle √•r. Sammen fik de to b√łrn.

Under Anden Verdenskrig gjorde Robert tjeneste i RAF (Royal Air Force) som jagerpilot. Han fl√łj i Spitfire. Under et togt over Tyskland i 1945 blev han skudt ned af antiluftskyts over Rhinen. Han overlevede styrtet, men blev taget til fange af tyskerne og interneret i en krigsfangelejr n√¶r L√ľbeck. Han blev befriet den 5. maj 1945 af de fremrykkende russiske tropper og kom kort efter hjem til England..

Efter krigen m√•tte Robert igen i gang med at tjene til livets ophold for sig selv, sin kone og deres to b√łrn. Hans begejstring for fart og motorsport gjorde, at han i 1946 sammen med en forretningspartner og et par hj√¶lpere startede et bilracingfirma. Han byggede ogs√• sine egne racerbiler.
Men det gik ikke godt i hans personlige liv. På grund af sit fravær under krigen og sine år som krigsfange kunne han og hustruen ikke få deres ægteskab til at fungere, hvorfor de blev skilt. I 1948 blev Robert syg, deprimeret og lunefuld.

Han var ikke en stor mand, og under krigen havde han tabt sig meget. Han s√łgte hj√¶lp og kom i behandling hos forskellige psykiatere. Den sidste, han var i behandling hos, fik Robert til at erkende, at han havde en st√¶rk feminine side, som han havde undertrykt.

Efter en squash-kamp sagde hans modstander sp√łgefuldt: “Du ved, du virkelig burde b√¶re en brystholder!” Denne joke gjorde, at Robert begyndte at spekulere over, hvor meget kvinde, han i virkeligheden var. Nogle f√• dage senere konsulterede han en sexolog i Harley Street i London.
Sexologen konkluderede, at Robert havde fremtrædende stærkt udviklede kvindelige karaktertræk.

Robert blev unders√łgt af flere l√¶ger for at f√• konstateret, hvor feminin hans krop egentlig var. Han √łnskede for alt i verden ikke at blive k√łnsl√łs, at v√¶re en feminin mand eller at blive socialt udst√łdt.
L√¶gerne var overraskede over hans feminine krop, som de fandt udadtil virkede kvindelig. De opdagede ogs√•, at han havde et overraskende h√łjt niveau af kvindelige k√łnshormoner.

Lægerne fastslog, at han havde to muligheder Рat fortsætte sit liv som hidtil eller at leve resten af sit liv som kvinde. Robert fandt, at der var en tredje mulighed Рselvmord, men nåede frem til og accepterede, at naturen oprindeligt havde bestemt, at han skulle have været en kvinde.

Selv om ingen af l√¶gerne havde personligt kendskab til k√łnsskifte var de (tilsyneladende) ikke ukendte dermed. De foreslog, at han begyndte at bruge kvindelige k√łnshormoner, fik foretaget en brystforst√łrrende operation, en ansigtsl√łftning og en operation, som skulle fjerne hans mandlige k√łnsorganer.

Robert traf den store beslutning at begynde processen mod at blive kvinde – at blive Roberta.
Han begyndte en behandling med kvindelige k√łnshormoner. Hans hud blev bl√łdere, hans hovedh√•r kraftigere og hans muskler blev mindre. Behandlingerne fortsatte i n√¶sten to √•r.
Han blev herunder n√łdt til at g√• p√• en streng di√¶t, da den mere feminine fedtfordeling begyndte at g√łre ham tyk. Hans mentale tilstand √¶ndres langsomt til det bedre, og han begyndte at tr√¶ne sin stemme til at blive lidt h√łjere.

Efter endnu en grundig l√¶geunders√łgelse var Robert klar over, at han snart ville v√¶re en kvinde.
Robert flyttede ind hos en god veninde ved navn Lisa og som forberedelse til sit nye liv, begyndte han at if√łrt sig kvindet√łj uden for arbejdstiden.

Det var i begyndelsen af 1950’erne, hvor det var muligt straks at f√• √¶ndret sin f√łdselsattest. En skriftlig erkl√¶ring, som Robert svor p√•, var rigtigt, var det eneste, der var n√łdvendigt.
Den 15. maj 1951 – p√• trods af, at han stadig ledede det meste af tiden som mand – fik han udstedet en ny f√łdselsattest, der godtgjorde, at han var kvinde og hed Roberta Elizabeth Cowell.

Den 18. maj 1951 gennemf√łrte Sir Harold Delf Gillies en k√łnsskifteoperation p√• Robert/Roberta. Operationen varede n√¶sten syv timer hvorunder penis og pung blev fjernet, og der blev tildannet en skede. Operationen, der blev betegnet som en stor succes, var den f√łrste mand til kvinde k√łnsskifteoperation i Storbritannien.

Efter operationen skilte Roberta sig af med sine bilingeni√łrforretninger. Hun √•bnede en forretning med fashionabelt t√łj, men skilte sig senere af med den.

I slutningen af 1951 fik hun foretaget en ansigtsl√łftning, fik gjort sin overl√¶be lidt tykkere og sin n√¶se lidt mindre med en lille antydning af tip.
Robertas brystvidde var √łget med 12,5 cm., overarmene 5 cm. mindre, livvidde 12,5 cm. mindre og hun havde mistet er par cm. af sin h√łjde. Det sidste var ikke uv√¶sentligt. Selv om Robert havde v√¶ret en temmelig lille fyr, s√• var Roberta i 1950’erne stadig en h√łj kvinde.
Hendes stemme ikke ændrede sig ikke væsentligt, men hun lærte at modulere stemmen.
I begyndelsen brugte hun paryk, men hendes h√•r voksede godt, og efter et bes√łg hos en damefris√łr var der ikke l√¶ngere behov for parykken.

Lisa var hendes mest trofaste veninde og den hårdeste kritiker, og hun hjalp Roberta af med de mandlige manerer.
I de f√łlgende √•r levede Roberta i ubem√¶rkethed.

Tre √•r senere udgav Roberta sin selvbiografi – Roberta Cowell’s story – som blev bragt som f√łljeton af Hulton Press’s Picture Post, ligesom den blev udgivet i bogform.