Robyn Browne blev dræbt den 28. februar 1997. Drabsmanden, James Hopkins blev den 22. januar 2009 idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Vist 441 gange.

Robyn Browne
Robyn Browne
Et nævnengeting i Old Bailey (retten i London) kendte mandag den 19. januar 2009 den 42 årige James Hopkins skyldig i drab i 1997 på den 23-årige MtK Robyn Browne.

BBC News oplyste den 27. juni 2007, at drabsafdelingen fra Metropolitan Polic i London onsdag den 27. juni 2007 havde anholdt en mand for drabet den 28. februar 1997 på den 23 årige transseksuelle Robyn Browne.
Manden, hvis navn endnu ikke kendes, blev anholdt på sin bopæl i Leeds og overført til en politistation i London.
Anholdelsen skete på grundlag af resultaterne af tekniske undersøgelser, som ikke var til rådighed for ti år siden, da drabet fandt sted.

Robyn Browne, hvis fødenavn var James Errol Browne, var også kendt under navnene
Jenna.
Hun arbejdede som prostitueret fra sin lejlighed i Marylebone, som hun delte med en nær veninde, Natasha Brentwood. De var begge kendte i transmiljøet i London. Robyns forældre kendte til hendes transseksualitet, men kunne ikke acceptere hendes måde at leve på. Robyn havde kun familiemæssig kontakt til en søster. Robyn var i processen mod et MtK kønsskifte, men havde ikke fået foretaget kønsskifteoperation.

Sidst Robyn blev set i live var tidligt på aftenen den 28. februar 1997, da hun var ved at gøre klar til at modtage en klient.
To drenge, der boede i samme ejendom fortalte politiet, at de lukkede en mand ind af gadedøren og så, at han gik mod Robyns lejlighed. En af drengene beskrev ham som en hvid mand med blond hår, glatbarberet og klædt i sort tøj. Moderen til drengen fortalte politiet, at hun hørte slagsmål inde fra Robyns lejlighed.

Politiet koncentrerede deres efterforskning om Robyns bekendtskabskreds og adskillige personer blev identificeret og afhørt, ligesom deres alibier blev kontrolleret, men uden at det førte til opklaringen af sagen.
Det er oplyst, at der blev sikret et blodigt fingeraftryk i lejligheden.
Drabet gav ikke anledning til megen omtale i pressen.

Torsdag den 5. oktober 2007
BBC News oplyste, at den anholdte mand er den 41 årige James Hopkins fra Leeds havde været fremstillet i West London Magistrates ret sigtet for drabet på Robyn Browne, og at han vil blive holdt fængslet til sagen kommer for retten.

Tirsdag den 6. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at retssagen mod James Hopkins nu var startet.
James Hopkins, nu 42 år, var tiltalt for drabet i 1997 på den dengang 23 årige transseksuelle Robyn Browne. Efterforskningen dengang førte ikke til opklaring. Imidlertid havde den teknologiske udvikling i de forløbne år ikke stået stille. Da der ved politiets undersøgelser på drabsstedet blev fundet et blodigt fingeraftryk, blev der i 2007 registreret et match. Aftrykket blev identificeret som tilhørende den nu tiltalte James Hopkins.
Under retsmødet kom det frem, at James Hopkins, der ved anholdelsen den 27. juni 2007 nægtede ethvert kendskab til drabet, nu erkendte at have en vis viden og tilknytning til det. Det kom også frem, at politiet var kommet i besiddelse af nogle breve, som James Hopkins fra fængslet havde sendt til sin samlever og til sin søn. I brevene omtaler han drabet på en måde, som er tæt på en tilståelse.
Retssagen fortsætter.

Lørdag den 10. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at James Hopkins samlever, Donna Abbort havde afgivet vidneforklaring i retten. Hun forklarede, at James Hopkins under et af hendes besøg hos ham i fængslet havde tilstået drabet på Robyn Browne. Han havde fortalt hende, at han af nogle fra underverdenen havde givet ham besked på at skaffe Robyn Brownes adressebog, idet den indeholdt navne på prominente personer, som hun havde lavet pengeafpresning over for. Da han kom ind i lejligheden udviklede det sig til skænderi og slagsmål, hvorunder han stak Robyn Browne med en kniv i nakken og i brystet.

Tirsdag den 13. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at James Hopkins i retten fortalte, at Robyn Browne blev dræbt af en mand fra Jamaica, som han kendte som “Appee”.
Han fortalte retten, at han og “Appee” indfandt sig i Robyn Brownes lejlighed for at fÃ¥ fat i en adressebog. Under opholdet i lejligheden kom “Appee” op at slÃ¥s med Robyn Browne. Der var en masse blod omkring Robyns bryst og mage. Senere under slagsmÃ¥let blev Robyn stukket af “Appee” oppe omkring halsen. James Hopkins forklarede sluttelig, at han var helt i chok.
Sagen fortsætter.

James Hopkins
James Hopkins
Fredag den 16. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at der ikke ville blive ført nogen kendte personligheder som vidner under retssagen i Old Bailey. Anklageren, Nicoilas Hilliard oplyste, at den dræbte, Robyn Browne formentlig som prostitueret havde haft nogle ganske kendte personer som kunder, men at det ikke ville blive oplyst, hvem de var. De var blevet afhørt af politiet og havde oplyst, at de ikke havde været udsat for pengeafpresning. Der var derfor ingen grund til at indkalde dem som vidner. Yderligere fremførte anklageren, at den tiltale, James Hopkins, havde afgivet løgnagtige forklaringer hele vejen igennem under efterforskningen og under retssagen, og ved udsmugling af breve fra fængslet til sin samlever, Donna Abbott, havde han forsøgt at få hende
til at ændre sine tidlige forklaringer for politiet, så hendes forklaringer kunne støtte hans benægtelse af at have begået drabet.

Mandag den 19. januar 2009
BBC News oplyste, at domstolen havde fundet den 42 årige James Hopkins fra Leeds skyldig i drab ved den 28. februar 1997 med ni knivstik at have dræbt den dengang 23-årige transseksuelle Robyn Browne.
Det var et enstemmigt nævneting, som fandt James Hopkin skyldig i drabet. Strafudmålingen bliver afgjort senere i denne uge.

Onsdag den 21. januar 2009
Yorkshire Evening Post bragte en artikel om den drabsdømte James Hopkins, hvoraf kort fremgik, at naboer betragtede ham som et venligt og socialt menneske, der passede sig arbejde. Inden han flyttede til Bawn Drive i Farnley, hvor han flyttede ind hos sin veninde, Donna og hendes søn, boede han i Armley i omegnen af Leeds. James Hopkins arbejdede som tagdækker og var fanatisk Glasgow Celtic fodboldfan. Hans moder og andre fra hans familie bor i Skotland.

Yorkshire Evening Post bragte en artikel i hvilken Robyn Brownes søster, den 44-Ã¥rige Louise Yearwood fortalte, at hun var vidende om, at hendes broder (Robyn) levede som mandlig escort, ligesom hun vidste, at han også gjorde det klædt som kvinde, og at han ønskede en kønsskifteoperation. Hun havde aldrig set sin broder klædt som kvinde. Hun fortalte videre, at broderen flyttede hjemmefra til London i en alder af 19-20 Ã¥r og fik arbejde pÃ¥ forskellige kaffebarer. Før drabet var broderen blevet testet HIV positiv.
Det var frygteligt, da politiet fortalte hende og forældrene om drabet. Der var glæde i familien over, at drabet blev opklaret og gerningsmanden dømt. Gerningsmanden kendte hun ikke. Hun udtrykte stor tilfredshed med politiet, der havde været helt fantastiske over for familien.

22. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at retten i dag idømte James Hopkins livsvarigt fængsel for drabet på Robyn Browne. Dommeren oplyste samtidig, at der tidligst kunne ske løsladelse efter 17 år.