‚ÄĚUngdommen er forbundet med et sammensurium af f√łlelser‚ÄĚ. Hvordan transk√łnnethed bliver forst√•et og sprogligt positioneret i et politisk lovforslag og i en lovforhandling. Af Stine Kornbek. 15. februar 2024.

Vist 227 gange.
Studerende ved K√łbenhavns Universitet, Stine Kornbek afleverede den 20. december 2023 sit speciale – ‚ÄĚUngdommen er forbundet med et sammensurium af f√łlelser‚ÄĚ. Hvordan transk√łnnethed bliver forst√•et og sprogligt positioneret i et politisk lovforslag og i en lovforhandling. Stine Kornbek fik den fine karakter 10 af KU‚Äôs censorer.

Herunder bringes med Stine Kornbeks tilladelse hendes speciale..
Efter “Abstract” findes specialets indholdsfortegnelse.

* * *
K√ėBENHAVNS UNIVERSITET
DET HUMANISTISKE FAKULTET

‚ÄĚUngdommen er forbundet med et sammensurium af f√łlelser‚ÄĚ
Hvordan transk√łnnethed bliver forst√•et og sprogligt positioneret i et politisk lovforslag og i en lovforhandling

Studerende: Stine Kornbek (hgm196)
Uddannelse: Lingvistik, K√łbenhavns Universitet
Vejleder: Marie Maegaard
Antal tegn: 142.413 (59,3 ns.)
Afleveret den: 20/12-2023
Engelsk titel: ‚ÄĚYouth is associated with a conglomeration of emotions‚ÄĚ

Abstract
In 2023, the political party Nye Borgerlige introduced a legislative proposal with the purpose of prohibiting surgical and medical gender-affirming treatments for individuals under the age of 18.
This proposal triggered a comprehensive legislative debate, where various political parties both in support and opposition expressed their stances. Throughout this legislative process, politicians utilized language as a tool to shape and convey their understandings of transgenderism, potentially impacting the rights and future opportunities of transgender individuals. This study aims to discuss the political conceptualizations of transgenderism within the context of the aforementioned legislative framework and subsequent legislative discourse. To achieve this, an extensive discourse analysis has been conducted, beginning with a thorough linguistic discourse analysis of selected excerpts from the legislative proposal and spokespersons’ speeches. This analysis will scrutinize the use and function of linguistic structures in anchoring perspectives on transgenderism.
Subsequently, a discourse analysis has been conducted, which follows Laclau and Mouffe’s (1985) discourse theory. The analysis aims to shed light on the provisional establishment and meaningmaking of transgenderism within the legislative deliberation. In summary, both analyses reveal the existence of diverse perspectives on transgenderism and the various semantic anchoring methods employed by politicians. Advocates for the legislative proposal, aligned with the anti-discourse formation, predominantly expressed a pathologizing view of transgenderism, arguing that this is a phase of youth that individuals outgrow, essentially considering transgenderism as a non-existent reality. Opponents of the legislative proposal, associated with the pro-discourse formation, displayed greater openness to transgenderism, viewing it as a developing field, a minority group in need of protection, an individual experience, and an integral component of one’s identity. In this case, transgenderism was granted an existence.
Legislation and political discourses are acknowledged to have an enormous power to regulate the future of transgender individuals. This thesis explores whether this regulation can be seen as a form of concern ‚Äď one that also functions as a tool for the exercise of power.

Indholdsfortegnelse
1. INTRODUKTION
2. DISKURSANALYSE SOM TEORI OG METODE
2.1 Sproget som konstituerende
2.2 En diskursteori: Laclau og Mouffe
2.3 Diskursanalyse og dekonstruktion
3. EN DESTABILISERING AF DE BIN√ÜRE K√ėN
3.1 Fra kontrol til bekymringer
4. DEN HISTORISKE UDVIKLING INDEN FOR LOVGIVNING OM TRANSK√ėNNETHED
5. UDVÆLGELSE AF DATA
6. METODE
6.1 En nærsproglig diskursanalyse
6.2 Laclau og Mouffe i brug
7. NÆRSPROGLIG DISKURSANALYSE
7.1 Lovforslag af Nye Borgerlige
7.2 Politikernes st√łtte til lovforslaget
7.2.1 Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
7.2.2 Louise Brown (LA)
7.2.3 Per Larsen (KF)
7.2.4 Mette Thiesen (DF)
7.3 Politikernes afvisning af lovforslaget
7.3.1 Camilla Fabricius (S)
7.3.2 Eva Kjer Hansen (V)
7.3.3 Mike Villa Fonseca (M)
7.3.4 Peder Hvelplund (EL)
7.3.5 Stinus Lindgreen (RV)
8. EN ANALYSE AF BETYDNINGSFIKSERING AF TRANSK√ėNNETHED
9. DISKUSSION: BEKYMRINGENS MAGT
10. KONKLUSION
11. REFERENCER

[Indholdsfortegnelse] 1. Introduktion
Vores tildelte k√łn ved f√łdslen er baseret p√• fysiske karakteristika, og det begr√¶nser sig traditionelt til mand eller kvinde. Men virkeligheden er langt mere nuanceret, da vores k√łnsidentitet, som inkluderer vores f√łlelser og tanker om vores eget k√łn, ikke altid harmonerer med dette tildelte k√łn. Transk√łnnethed er begrebet, der beskriver mennesker, hvis k√łnsidentitet adskiller sig fra det, som de blev tildelt ved f√łdslen. F√łlelsen af at v√¶re fanget i en krop, der ikke stemmer overens med ens sande k√łnsidentitet, har p√•virket mennesker i alle aldre i √•revis (Simonsen & Kristensen 2011, 69-72).

I mange √•r har LGBT+-aktivister arbejdet for at forbedre livsbetingelserne og mulighederne for transk√łnnede. Deres m√•l har v√¶ret at sikre, at folk har mulighed for at udleve deres k√łnsidentitet gennem bl.a. k√łnsskifteoperationer. Der er sket store fremskridt takket v√¶re disse aktivisters arbejde, og i sundhedssystemet modtager man hvert √•r flere henvisninger fra transk√łnnede individer, der s√łger hj√¶lp (Giraldi & Bech-Jessen 2014; Hilden 2023). Men selv i dag er sp√łrgsm√•l om transk√łnnethed stadig en politisk stridssag, og de beslutninger, der tr√¶ffes af politikere, er afg√łrende for transk√łnnedes rettigheder og muligheder (Thranesen 2023). Den 14. marts 2023 pr√¶senterede Nye Borgerlige et lovforslag, der skulle forbyde kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling til b√łrn under 18 √•r. Lovforslaget udl√łste en lovforhandling og markerede et vendepunkt i diskussionen om transk√łnnethed og de politiske beslutninger, der vil forme udviklingen for emnet. Under lovforhandlingerne gav politikere fra alle folketingspartier udtryk for deres st√łtte eller modstand til lovforslaget. I processen fremkom der ogs√• synspunkter og holdninger til emnet transk√łnnethed. Disse holdninger til transk√łnnethed udg√łr grundlaget for min interesse og den f√łlgende problemformulering.

I n√¶rv√¶rende speciale vil jeg gennem diskursanalyse af den seneste folketingsforhandling fra 14. marts 2023 unders√łge, hvilke sproglige diskurser der er til stede i debatten om muligheden for hormonbehandling og kirurgi. Derved vil jeg belyse de bagvedliggende forst√•elser af, hvad transk√łnnethed er.

Specialet er struktureret s√•ledes: Afsnit 2 og 3 udg√łr mine teoriafsnit. I afsnit 2 vil jeg fokusere p√• to teoretiske perspektiver, der vil danne grundlag for min analyse. Det f√łrste teoretiske perspektiv omhandler sprogets rolle i konstruktionen af vores virkelighedsforst√•else, som det pr√¶senteres af Winther J√łrgensen og Phillips (2010) samt Burr (2015). Det andet teoretiske perspektiv omfatter diskursteorien pr√¶senteret af Laclau og Mouffe (1985). I afsnit 3 vil fokus v√¶re p√•, hvordan transk√łnnethed udfordrer den bin√¶re opfattelse af k√łn som enten mand eller kvinde. Jeg vil ogs√• adressere ideen om samfundets kontrol over udviklingen af transk√łnnethed, og hvordan den kan komme til udtryk som bekymring. Afsnit 4 er en kort historisk oversigt over og redeg√łrelse for udviklingen af lovgivning, der omhandler transk√łnnethed. I afsnit 5 pr√¶senteres min udv√¶lgelse af datamateriale, mens afsnit 6 omhandler min metodiske tilgang. I afsnit 7 udf√łrer jeg en n√¶rsproglig analyse af lovforslaget og ordf√łrertalerne i forbindelse med lovforhandlingen.
I afsnit 8 tr√¶kker jeg p√• Laclau og Mouffes (1985) diskursteori for at analysere og afd√¶kke, hvordan elementet transk√łnnethed midlertidigt betydningsfikseres af politikerne. Afsnit 9 er en diskussion af bekymringens magt, mens afsnit 10 best√•r af en konklusion.

[Indholdsfortegnelse] 2. Diskursanalyse som teori og metode
Diskursbegrebet er efterh√•nden blevet et begreb, der bruges meget bredt og ikke n√łdvendigvis altid defineres. Med √łnsket om at g√łre det transparent, hvordan jeg forst√•r begrebet diskurs, adopterer jeg Winther J√łrgensen og Phillips‚Äô definition af diskurs som ‚ÄĚen bestemt m√•de at tale om og forst√• verden (eller et udsnit af verden) p√•‚ÄĚ (2010, 9). Jeg anvender denne forst√•else af diskurs for at kunne analysere mit datamateriale, der omfatter lovforslaget af Nye Borgerlige og den efterf√łlgende lovforhandling.

[Indholdsfortegnelse] 2.1 Sproget som konstituerende
Diskursanalytiske tilgange er socialkonstruktionistiske og tr√¶kker p√• strukturalistiske og poststrukturalistiske sprogfilosofier (Burr 2015, 28; Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 17). Inden for disse sprogfilosofier h√¶vdes det, at vores opfattelse af virkeligheden altid formes gennem sproget og i interaktion med andre, og at de kategorier og begreber, som vi bruger til at beskrive verden p√•, er historisk og kulturelt specifikke (Burr 2015, 4). Sproget er ikke bare et redskab til at beskrive eller afspejle en eksisterende og objektiv virkelighed. I stedet er sproget aktivt med til at skabe vores forst√•else af virkeligheden (Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 17), og sproget, som vi bruger, er p√• forh√•nd givet af den kultur, som vi er f√łdt ind i (Burr 2015, 10). S√•ledes er repr√¶sentationer, som er skabt gennem sproget og interaktion med omverden, ikke bare en refleksion af en eksisterende virkelighed. Snarere konstrueres virkeligheden gennem sprogbrug og samtaler med andre (ibid., 10f.). Det betyder dog ikke, at virkeligheden ikke eksisterer. Den fysiske verden eksisterer stadig uafh√¶ngigt af sprog og repr√¶sentationer, men den f√•r f√łrst betydning og meningsfuldhed gennem diskursen, alts√• gennem de m√•der, hvorp√• vi taler, skriver og fortolker verden omkring os (Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 17). Med andre ord skaber sproget og diskursen de betydninger, som vi tilskriver tingene, og de m√•der, hvorp√• vi forst√•r og fortolker verden. Repr√¶sentationer og betydninger er s√•ledes virkelige i den forstand, at de former vores opfattelse af virkeligheden og har konsekvenser for vores handlinger og interaktioner. I dette afsnit beskriver jeg, hvordan sprogbrug og diskurser kan have en indflydelse p√• den m√•de, hvorp√• transk√łnnede individer og transk√łnnethed positioneres.

Inden for diskursen om transk√łnnethed kan diskursive strukturer have en betydelig indflydelse p√•, hvordan samfundet forst√•r og opfatter transk√łnnede personer. Transk√łnnethed betyder i neutrale termer, at der er en uoverensstemmelse mellem k√łnnet, som man blev givet ved f√łdsel, og det k√łn, som man oplever at v√¶re. Sprogbrugen, der optr√¶der i medier, offentlige debatter og sociale interaktioner, kan bidrage til at forme b√•de individuelle og kollektive forst√•elser af transk√łnnethed. Dermed er transk√łnnethed ikke l√¶ngere uden for diskurs (ibid., 18).
I en diskurs kan der eksempelvis l√¶gges v√¶gt p√•, at transk√łnnethed skal betragtes som en sygdom eller en afvigelse fra det normale. Denne diskurs kan medf√łre, at transk√łnnethed bliver positioneret som ‚ÄĚskadeligt‚ÄĚ eller ‚ÄĚunaturligt‚ÄĚ. S√•danne diskurser kan medvirke til at reproducere negative fordomme om transk√łnnede og p√•virke holdninger i det bredere samfund. P√• den anden side kan der ogs√• eksistere diskurser, der b√¶rer pr√¶g af anerkendelse og inkludering af transk√łnnede personer. S√•danne diskurser kan bidrage til at skabe en mere positiv og inkluderende forst√•else af transk√łnnethed. Dog afspejler disse forskellige diskurser ikke en objektiv sandhed om transk√łnnethed. Diskurserne er derimod aktivt med til at skabe betydning og forst√•else af transk√łnnede individer i samfundet. Sprogbrug og de v√¶rdier, der er indlejret i diskurserne, kan p√•virke, hvordan transk√łnnede personer bliver set og behandlet af samfundet, hvilket f.eks. kan indbefatte adgangen til behandling i sundhedssystemet og juridiske rettigheder. Winther J√łrgensen og Phillips skriver: ‚ÄĚSproget er s√•ledes ikke bare en kanal, hvorigennem information om underliggende sindstilstande og adf√¶rd formidles eller fakta om verden kommunikeres, sproget er derimod en ‚Äômaskine‚Äô, der konstituerer den sociale verden. Det g√¶lder ogs√• for konstitueringen af sociale identiteter‚ÄĚ (ibid.; kursiv i original), s√•som transk√łnnede individer.

Fokus i diskursanalyse er, hvad det sagte eller skrevne ‚ÄĚg√łr‚ÄĚ i verden. Diskursanalyse handler ikke om at tolke folks egentlige intentioner eller at afd√¶kke den ‚ÄĚsandhed‚ÄĚ, der ligger bag diskursen. Den handler derimod om at analysere de m√łnstre, der opst√•r i det sagte eller skrevne, uden n√łdvendigvis at bed√łmme udsagnene som rigtige eller forkerte. Man ser p√•, hvordan forskellige diskursive fremstillinger af virkeligheden p√•virker samfundet og f√•r sociale konsekvenser (ibid., 31). Diskursanalysens fokus er dermed at unders√łge, hvordan sprogbrugen og de diskursive m√łnstre, der optr√¶der, bidrager til at forme vores forst√•else af verden.

[Indholdsfortegnelse] 2.2 En diskursteori: Laclau og Mouffe
Jeg har valgt at beskrive og anvende Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori udviklet i hovedv√¶rket Hegemony and Socialist Strategy (1985). Denne diskursteori centrerer sig omkring opfattelsen af det sociale som et resultat af diskursiv konstruktion, hvor alle aspekter af samfundet potentielt kan analyseres gennem diskursanalytiske tilgange (Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 34). Laclau og Mouffes tekster er prim√¶rt baseret p√• teoriudvikling og tilbyder ikke s√• mange praktiske v√¶rkt√łjer til tekstbaseret diskursanalyse (ibid.). Derfor er form√•let i min analyse at kombinere deres teoretiske perspektiver med min mere n√¶rsproglige diskursanalysemetode. I forbindelse med beskrivelse af Laclau og Mouffes diskursteori tager jeg udgangspunkt i Laclau og Mouffe (1985), √Ökerstr√łm Andersen (1999), Winther J√łrgensen og Phillip (2010) samt Nebeling Petersen (2012).

Jeg indleder dette teoretiske afsnit med en kort beskrivelse af Laclau og Mouffes opfattelse af diskursbegrebet, hvor diskurs defineres som ‚ÄĚen strukturel helhed best√•ende af forskelle: N√•r man som resultat af en artikulatorisk praksis er blevet i stand til at konfigurere et system af pr√¶cise forskellige placeringer, betegnes dette system af forskellige placeringer diskurs‚ÄĚ (√Ökerstr√łm Andersen 1999, 89). I det f√łlgende vil jeg uddybe denne definition yderligere og samtidig introducere og forklare andre centrale begreber, der er forbundet med Laclau og Mouffes diskursteori.

Laclau og Mouffes teori er en syntese og integration af to teoretiske traditioner, nemlig marxisme og strukturalisme. Gennem marxismen f√•r vi et teoretisk grundlag for at t√¶nke det sociale, mens strukturalismen giver os en teori om betydning. Laclau og Mouffe kombinerer disse to traditioner i en teoretisk ramme, hvor hele det sociale felt forst√•s som et komplekst netv√¶rk af betydningsdannelsesprocesser (Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 35). Dog er deres diskursteori ogs√• en kritik af den saussureske struktur, som strukturalismen er forankret i.

I Ferdinand de Saussures tegnbegreb betragtes sproget som et system af tegn, der best√•r af udtryk (f.eks. det auditive udtryk) og indhold (den mentale repr√¶sentation af betydningen). I henhold til Saussures sproglige teori betragtes sproget som et system af relationer mellem tegn, og systemet opfattes som en fuldst√¶ndig struktur med faste relationer (√Ökerstr√łm Andersen 1999, 93). Laclau og Mouffe er enige med Saussure i, at betydningen af tegn er relationel og skabes gennem differentiering i forhold til andre tegn. Dog kritiserer Laclau og Mouffe Saussures opfattelse af sproget som et lukket system med stabile og faste betydninger. De betragter strukturen som ufuldst√¶ndig, hvilket betyder, at udtryk og deres indhold ikke er fastbundne til hinanden. I stedet anses udtrykkene som flydende (floating signifiers), hvilket indeb√¶rer, at betydningen er b√•de foranderlig og kontingent (ibid.). Med andre ord er betydningen af tegn ikke fastlagt, men formes gennem sociale processer, hvor forskellige akt√łrer k√¶mper om at definere og fasts√¶tte betydningen (Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 35). Laclau og Mouffes teori f√łrer dem til at udforske diskursanalyse. De fokuserer p√•, hvordan udtryk og indhold ikke er fastl√•ste i en uforanderlig relation. I diskursen opst√•r der snarere forskydninger og √¶ndringer i forbindelsen mellem udtryk og indhold (√Ökerstr√łm Andersen 1999, 94). De fremh√¶ver, at forskydningerne ogs√• har en politisk dimension, da det er afg√łrende, hvilket udtryk der f√•r en fast position som referent for indholdet. Derfor bliver den diskursive kamp en kamp om, hvilke udtryk der skal knyttes til hvilke indhold (ibid.).

I forl√¶ngelse af beskrivelsen af den manglende betydningsfiksering for tegn er det p√• sin plads at introducere form√•let med diskursanalyse. Laclau og Mouffes diskursanalyse har til form√•l at kortl√¶gge de processer, hvor der sker en kamp om, hvordan betydningen af tegnene skalfastl√¶gges (Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 36). I forbindelse med beskrivelsen af diskursanalysens form√•l anser jeg det for relevant at adressere de begreber, der er v√¶sentlige for min analyse:

[V]i kalder enhver praksis artikulation, som etablerer en relation mellem elementer p√• en s√•dan m√•de, at deres identitet omdannes som resultat af den artikulerede praksis. Den strukturerede totalitet, der er resultatet af denne artikulatoriske praksis, kalder vi diskurs. For s√• vidt som de differentielle positioner artikuleres inden for en diskurs, kalder vi dem momenter. Derimod kalder vi enhver forskel, der ikke er diskursivt artikuleret, for element. (Laclau & Mouffe 1985; citeret i Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 36; kursiv i original)

I ovenstående citat udfolder Laclau og Mouffe deres koncept af diskurs. En diskurs kan tolkes som en måde at etablere betydninger inden for en specifik kontekst. De mindste sproglige enheder, der bærer betydning og er blevet identificeret af Laclau og Mouffe, kaldes elementer. Elementer er tegn, der ikke endnu har fået en fikseret og fastlagt betydning. De er således flertydige tegn, der kan have flere forskellige betydninger knyttet til sig. Gennem diskursen bestræbes der på at omdanne elementerne til momenter ved at reducere deres flertydighed til en enkelt betydning (ibid., 38). Diskursen repræsenterer en form for afslutning, et midlertidigt stop for tegnenes skiftende betydninger. Dog kan den entydige diskurs aldrig blive helt fastlåst, så den ikke kan blive undermineret og omdannet af flertydigheden i det diskursive felt (ibid.). Her bliver det diskursive felt opfattet som en afskærmning af tegnenes alternative betydninger, som ikke passer ind i diskursen. Disse alternative betydninger ignoreres i den specifikke diskurs for at skabe entydighed.

I diskurser om k√łn er kvinde og mand elementer. Disse elementer i diskursen om k√łn er ikke statiske og uforanderlige, men de kan have forskellige betydninger afh√¶ngigt af den kontekst, som de bruges i. For eksempel kan tegnet kvinde inden for en bestemt kulturel diskurs omfatte b√•de biologiske og sociale aspekter, s√•som reproduktive funktioner og forventede roller i samfundet. I en bestemt diskurs kan der v√¶re en bestr√¶belse p√• at reducere flertydigheden i disse tegn. Reducering af flertydigheden kunne ske ved at fastl√¶gge en entydig definition af kvinde og mand baseret p√• biologiske faktorer som k√łnsorganer og kromosomer. Fastl√¶ggelsen af en entydig betydning repr√¶senterer en form for lukning i diskursen, hvor der skabes en midlertidig betydning, og derved bliver mand og kvinde midlertidige momenter. Dog kan denne entydige betydning aldrig v√¶re fuldst√¶ndig fastl√•st. I den samme diskurs om k√łn kan der opst√• moddiskurser, der udfordrer den biologiske diskurs ved at pr√¶sentere en anden opfattelse af k√łn, der f.eks. tager h√łjde for sociale og kulturelle aspekter. P√• denne m√•de viser eksemplet om k√łn, hvordan man gennem diskurser fors√łger at betydningsfiksere elementer. Den entydige betydning er midlertidig og kan altid blive udfordret af de alternative betydninger, der eksisterer i det bredere diskursive felt.
Tegnene kvinde og mand f√•r sin betydning i relation til andre tegn, og betydningsskabelsen sker ved en proces, som kaldes artikulation. I den citerede passage ovenfor beskriver Laclau og Mouffe konceptet artikulation som en aktivitet, der etablerer en forbindelse mellem elementer og derigennem transformerer elementernes identitet (ibid.). Tegnene kvinde og mand kan i dag betragtes som flertydige, og deres betydning udvikler sig, n√•r de indg√•r i sammenh√¶ng med andre tegn i en specifik artikulation. Hvis vi for eksempel tager tegnene vagina, menstruation og livmoder, indf√łres tegnet kvinde i en biologisk diskurs, hvor visse betydninger af kvinde fremh√¶ves, mens andre bliver nedtonet. Den ber√łmte forfatter til Harry Potter-b√łgerne, J.K. Rowling, indf√łrte kvinde i en biologisk diskurs, da hun i 2020 lavede et opslag p√• Twitter med f√łlgende kommentar til en artikel, der havde brugt udtrykket ‚ÄĚpeople who menstruate‚ÄĚ: ‚ÄĚ‚ÄôPeople who menstruate.‚Äô I‚Äôm sure there used to be a word for those people. Someone help me out.
Wumben? Wimpund? Woomud?‚ÄĚ (Rowling 2020). Rowling reagerede p√•, at artiklen undlod at bruge ordet ‚ÄĚwomen‚ÄĚ og indikerede derved, at betydningen af kvinde for hende opst√•r i forhold til andre tegn. If√łlge Rowling er kvinde afg√łrende for diskussionen om menstruation, og gennem hendes forslag til alternative ord som ‚ÄĚWumben? Wimpund? Woomud?‚ÄĚ fors√łger hun at fastholde en bestemt betydning af kvinde i en biologisk diskurs ved at knytte den til det biologiske tr√¶k som menstruation. Denne biologiske diskurs skaber en ramme, hvor nogle aspekter af kvinde bliver fremtr√¶dende, mens andre aspekter bliver overset. Den m√•de, hvorp√• kvinde knyttes sammen med disse tegn, former vores forst√•else af tegnets identitet inden for den specifikke kontekst.

Vi er nu i stand til at sammenkoble alle introducerede begreber i en sammenhæng.
Gennem diskursen sigter man efter at eliminere enhver form for flertydighed af elementer. Disse skal g√łres til momenter gennem en proces af lukning, dvs. gennem den konstruerede diskurs (Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 39). Processen kan dog aldrig ske fyldestg√łrende, da alternative betydninger fra det diskursive felt altid lurer og udfordrer den opn√•ede entydighed.
Momenter vil således altid være flertydige, dvs. at ethvert moment potentielt kan udvikle sig tilbage til at være element. Gennem konkrete artikulationer vil betydningsfiksering af elementer enten blive reproduceret eller udfordret i eksisterende diskurser (ibid.).

I diskursteorien er ordet kamp helt centralt. Jeg har med eksemplerne om k√łnsdiskurs og J.K. Rowlings Twitter-opslag ovenfor fors√łgt at anskueligg√łre, hvordan afsenderen gennem diskurser bestr√¶ber sig p√• at strukturere tegnene, som om hvert tegn havde en fast betydning. Der opst√•r imidlertid altid alternative betydninger, som kan manifestere sig i konkrete sammenh√¶nge og udfordre eller √¶ndre diskursens arrangement. Denne situation kan give anledning til en konflikt om, hvordan betydning tilskrives det samme tegn, og igangs√¶tte en kamp om, hvilke diskurser der skal dominere. N√•r diskurserne finder f√¶lles grund i deres uenigheder, betegner Laclau og Mouffe dette som en diskursformation (Nebeling Petersen 2012, 144).

Jeg har i det ovenst√•ende valgt at redeg√łre for Laclau og Mouffes diskursteori. I min optik kan diskursteorien bidrage konstruktivt til at give en dybere forst√•else af politiske diskurser. Den kan desuden bidrage til at afd√¶kke, hvordan forskellige politiske akt√łrer s√łger at dominere betydningsskabelsen omkring forst√•elsen af transk√łnnethed. Diskursanalysen kan afsl√łre, hvordan nogle politiske akt√łrer s√łger at fastl√¶gge bestemte betydninger, mens andre fors√łger at udfordre og √¶ndre disse betydninger. Diskursteorien fremh√¶ver ogs√• begrebet artikulation, hvor forskellige tegn og betydninger knyttes sammen. Fremh√¶velsen af begrebet er relevant i analysen af politiske diskurser om transk√łnnethed, da det kan belyse, hvordan tegn som transk√łnnethed, transk√łnnede og k√łnsskifte artikuleres. Artikulationerne kan give indsigt i, hvordan transk√łnnethed og transk√łnnede identiteter formes og forhandles i en politisk lovforhandling. I mit metodeafsnit beskriver jeg, hvordan jeg vil bruge diskursteorien og tilh√łrende diskursteoretiske begreber i praksis.

[Indholdsfortegnelse] 2.3 Diskursanalyse og dekonstruktion
√Ökerstr√łm Andersen (1999) fremh√¶ver den v√¶rdifulde kombination af diskursanalyse og dekonstruktion. Hvor diskursanalyse indeb√¶rer en reducerende beskrivelse af elementernes betydning (√Ökerstr√łm Andersen 1999, 99), er dekonstruktion en operation, der har til form√•l at vise, at elementer kunne v√¶re knyttet sammen p√• en anden m√•de (Winther J√łrgsen & Phillips 2010, 61). Dekonstruktion handler desuden om at afd√¶kke, hvordan betydninger og forskelle i diskurser skabes og opretholdes samt ender med at udg√łre vores ‚ÄĚnaturlige omverden‚ÄĚ (Burr 2015, 21; Winther J√łrgensen & Phillips 2010, 61). Dekonstruktion handler ikke kun om at nedbryde eksisterende strukturer, men ogs√• om at unders√łge hvordan disse strukturer, dvs. ‚ÄĚden naturlige omverden‚ÄĚ, er blevet etableret og fastholdt. Winther J√łrgensen og Phillips beskriver, at diskursanalysen g√•r ud p√• at dekonstruere strukturen og afd√¶kke, hvordan ‚ÄĚden givne indretning af verden er et resultat af politiske processer med sociale konsekvenser‚ÄĚ (ibid.).

Dekonstruktion stopper dog ikke ved, at man har demonstreret kontingensen af elementernes sammenknytning. Dekonstruktion refererer til processen med at unders√łge og afsl√łre de skjulte og undertiden underforst√•ede logikker, der ligger bag diskursernes opbygning.
Det indeb√¶rer at se ud over det √•benlyse og unders√łge de underliggende forbindelser, der er med til at skabe betydning og forskelle mellem tegn (√Ökerstr√łm Andersen 1999, 100f.). Norris beskriver, hvordan det ‚ÄĚat dekonstruere‚ÄĚ indeb√¶rer ‚ÄĚto draw out conflicting logics of sense and implication, with the object of showing that the text never exactly means what it says or says what it means‚ÄĚ (1988, 7). Dekonstruktion giver mulighed for at udforske, hvordan forskelle er skabt, og hvilke logikker der er p√• spil bag disse forskelle. At identificere disse logikker kan skabe overblik over diskurserne. Hvis transk√łnnethed for eksempel bliver ligestillet med sygdom, er det vigtigt at demonstrere, hvordan denne forbindelse bliver etableret gennem sproget.

Med andre ord kan vi forstå dekonstruerende analyser ved at trænge dybere ind i diskurserne og afdække de underliggende forudsætninger, der er med til at forme deres betydning.
Ved at fokusere på logikkerne, der ligger til grund for udsagnene, kan man opnå indsigt i, hvordan bestemte påstande konstrueres, og hvilke værdier der styrer dem.

[Indholdsfortegnelse] 3. En destabilisering af de bin√¶re k√łn
Socialt k√łn og biologisk k√łn (oversat gender og sex) har en afg√łrende rolle i beskrivelsen af, hvad der betragtes som ‚ÄĚmenneskeligt‚ÄĚ og kan forst√•s som b√•de en deskriptiv og pr√¶skriptiv kategori (Ammaturo 2017, 67). N√•r vi taler om juridiske anliggender og rettigheder, spiller k√łn en v√¶sentlig rolle. Et individ bliver p√• uundg√•elig vis identificeret ud fra dets k√łn, som er baseret p√• biologi og seksuelle karakteristika. Ved f√łrste tanke kunne man antage, at transk√łnnethed ikke udfordrer det bin√¶re k√łnsperspektiv, da det stadig synes at forholde sig til den cisk√łnnede opdeling, hvor en mand √łnsker at blive en kvinde, og en kvinde √łnsker at blive en mand. Flere teoretikere h√¶vder imidlertid, at transk√łnnethed alligevel destabiliserer denne opdeling. I dette afsnit beskriver jeg teorien om, hvordan transk√łnnede individer udfordrer og destabiliserer de bin√¶re kategorier mand og kvinde.

I mange √•r har aktivister inden for transk√łnnede bev√¶gelser k√¶mpet for retten til at f√• foretaget k√łnsskifteoperationer. Kampen har v√¶ret langvarig, idet det har v√¶ret et brud med k√łnsnormerne. Butler beskriver, at transk√łnnede personer ‚ÄĚchallenge the principle that a natural dimorphism should be established at all costs‚ÄĚ (2004, 6). Inden for det normative dom√¶ne kan transk√łnnede kroppe virke radikalt anderledes og uforst√•elige, hvilket if√łlge Boyd (2006, 421) kan bevirke, at de ikke modtager den samme beskyttelse, anerkendelse og inkludering i nationalstaten.

De normative strukturer inden for k√łn kan sikres og overholdes ved at etablere en juridisk anerkendelse af transk√łnnede individer (Spade 2006, 321; Ammaturo 2017, 69). Anerkendelsen indeb√¶rer, at det juridiske system skaber en ramme, hvor de konventionelle opfattelser af k√łn bevares og ikke udfordres v√¶sentligt. Den juridiske anerkendelse opn√•s gennem oprettelsen af officielle dokumenter og love, der formelt anerkender disse personers k√łnsidentitet. (Faithful 2010, 458f.). Konventionelt har man i mange samfund traditionelt opdelt mennesker i to k√łnskategorier, mand og kvinde. N√•r enkeltpersoner ikke passer ind i de konventionelle bin√¶re k√łnskategorier, st√•r vores opfattelse af k√łn over for en udfordring. Derfor ser samfundet det som v√¶sentligt at genoprette betydningen af de traditionelle k√łnskategorier, selvom der findes individer, der ikke passer ind i disse rammer. En af m√•derne, hvorp√• samfundet fors√łger at genoprette betydningen, er ved oprettelsen af juridiske identiteter. Disse identiteter sikrer, at enkeltpersoner bliver juridisk anerkendt som enten mand eller kvinde, selvom deres biologiske k√łn, som ogs√• i udgangspunktet er deres ‚ÄĚjuridiske k√łn‚ÄĚ, m√•ske ikke svarer til det k√łn, som de identificerer sig med. Denne kategoriske opdeling skaber orden og struktur i samfundet og letter fordelingen af rettigheder (Ammaturo 2017, 69). Man kan s√•ledes ikke tildele sig selv k√łnnet mand, hvis det ikke er givet i ens juridiske dokumenter. If√łlge Faithful (2010, 458) er streng regulering af k√łn n√łdvendig for at sikre konformiteten i samfundet. Reguleringen medf√łrer, at samfundet f√łlger de eksisterende opfattelser af k√łn, og dermed skabes harmoni i samfundsstrukturen.

[Indholdsfortegnelse] 3.1 Fra kontrol til bekymringer
Bissenbakker og Raun (2023) beskriver denne regulering eller kontrol som bekymring. Bekymring kan v√¶re et resultat af samfundets √łnske om at facilitere visse fremtider og undg√• andre. Bekymring kan s√•ledes ikke ses som en uskyldig handling, men derimod som en disciplinerende praksis (Bissenbakker og Raun 2023, 16). N√•r nogen siger ‚ÄĚjeg vil bare have, at du er lykkelig‚ÄĚ eller ‚ÄĚjeg er glad, hvis du er glad‚ÄĚ, kan disse udsagn ogs√• fungere som en form for afretningsanordning (ibid.). Med andre ord fastl√¶gger disse udsagn klare retningslinjer for, hvad √©n person √łnsker for en anden med hensyn til deres lykke. Denne kommunikation kan f√łre til en situation, hvor den anden person prioriterer den bekymrede persons behov og √łnsker over deres egne, hvilket kan tilsides√¶tte deres egne individuelle √łnsker og betingelser for at opn√• lykke.
Adskillige bekymringspunkter har formet diskursen og den m√•de, som transk√łnnethed er blevet opfattet, begrebsliggjort og lovgivet om. Det drejer sig blandt andet om diskurser om transk√łnnethed som en k√łnsidentitetsforstyrrelse eller diskurser om fortrydelse i forbindelse med k√łnsskiftebehandling (ibid.).

If√łlge Bissenbakker og Raun (2023, 17f.) har feltet inden for k√łnsskiftebehandling historisk set v√¶ret pr√¶get af forskellige former for bekymringspunkter. En af disse bekymringer har centreret sig om, hvorvidt transk√łnnethed skulle anses som en form for sindssyge, hvilket kunne vise sig som en afvigende identitetsopfattelse eller som en psykose eller skizofreni (ibid.).
Der har ogs√• v√¶ret en bekymring for, at transk√łnnede personer ville √¶ndre mening i forhold til deres k√łnsskifte, eller at de ikke var i stand til at forst√• konsekvenserne af medicinske og kirurgiske indgreb samt tr√¶ffe beslutninger om deres egen k√łnsidentitet (ibid., 18). I anledning af Sexologisk Kliniks 25 √•rs jubil√¶um udgav klinikken en jubil√¶umsbog, hvori behandlere udtalte f√łlgende bekymring: ‚ÄĚ[Visse transk√łnnede] har sider af b√•de det ene og det andet k√łn i sig, og er derfor i en position, hvor de aldrig vil blive virkelig tilfredse. S√•danne personer skal undg√• operation, idet sandsynligheden for, at de vil fortryde bagefter, er stor‚ÄĚ (Simonsen & Kristensen 2011, 71).
Bekymringen for fortrydelse har l√¶nge v√¶ret brugt som begrundelse for en yderst restriktiv lovgivning, omfattende udredninger og begr√¶nset adgang til kirurgisk og medicinsk behandling (Bissenbakker og Raun 2023, 18). Bekymringen for mental sygdom og fortrydelse har derfor haft afg√łrende indflydelse p√• forst√•elsen af og adgangen til behandling for transk√łnnede personer. P√• grund af disse bekymringer har det v√¶ret omstridt at foresl√• udredning og behandling af transk√łnnede b√łrn og unge under 18 √•r (ibid., 18f.).

P√• baggrund af ovenst√•ende teoretiske perspektiv kan transk√łnnethed ses som en udfordring og en destabiliserende faktor for den traditionelle opfattelse af de bin√¶re k√łnskategorier, mand og kvinde. Denne udfordring har resulteret i betydelige konsekvenser for transk√łnnede, herunder regulering og kontrol, hvilket har manifesteret sig i restriktiv lovgivning.
Restriktiv lovgivning skyldes samfundets √łnske om at opretholde struktur og ensartethed inden for den bin√¶re k√łnsopdeling. En restriktiv lovgivning kan ogs√• opfattes som en form for bekymring. Bekymringen fremkommer som en reaktion p√• sp√łrgsm√•l om, hvorvidt transk√łnnethed skal kategoriseres som en psykisk lidelse eller sygdom. Samtidig udfordres forestillingerne om, hvorvidt transk√łnnede personer kan ende med at fortryde deres valg om k√łnsskiftebehandling. Jeg vil i mit diskussionsafsnit argumentere for, at disse bekymringer og √łnsket om at implementere restriktiv lovgivning kan f√• betydelig indflydelse p√• den politiske behandling og de rettigheder, der tildeles transk√łnnede personer.

[Indholdsfortegnelse] 4. Den historiske udvikling inden for lovgivning om transk√łnnethed
I 2023 publicerede grundl√¶ggeren af hjemmesiden transviden.dk, Tina Thranesen, en omfattende artikel om den kronologiske udvikling inden for lovforslag, beslutningsforslag, sp√łrgsm√•l til ministre og andet af historisk betydning, der vedr√łrer transk√łnnethed. Udviklingen i lovgivning om transk√łnnethed i Danmark har gennemg√•et betydelige √¶ndringer, s√¶rligt igennem de sidste 20 √•r. Med afs√¶t i Thranesens (2023, 5) gengivelse af love og bekendtg√łrelser om transk√łnnethed er nedenfor en kort oversigt over de mest markante begivenheder i udviklingen:

  • I 1968 blev lov nr. 239 om folkeregistrering indf√łrt, hvilket introducerede brugen af CPR-nummeret som identifikationsmetode i Danmark.
  • I 1994 blev transvestisme fjernet fra den danske sygdomsklassifikation.
  • I 2006 blev bekendtg√łrelse nr. 14 om sterilisation og kastration udstedt. Bekendtg√łrelsen pr√¶ciserede reglerne og betingelserne for sterilisation i forbindelse med k√łnsskiftebehandling. Bekendtg√łrelsen inkluderede ogs√• bestemmelser om kastration som led i k√łnsskiftebehandling.
  • I 2006 blev vejledningen om kastration med henblik p√• k√łnsskifte offentliggjort.
  • I 2009 blev bekendtg√łrelse nr. 357 om √¶ndring af bekendtg√łrelse om pas og identitetsdokumenter udstedt. Bekendtg√łrelsen √¶ndrede reglerne om k√łnsmarkering p√• identitetsdokumenter og gjorde det lettere for transk√łnnede at opn√• korrekte dokumenter.
  • I 2010 fulgte bekendtg√łrelse nr. 931 om √¶ndring af bekendtg√łrelsen om pas for yderligere at tilpasse reglerne for pas og identitetsdokumenter.
  • I 2011 blev bekendtg√łrelse nr. 1180 udstedt, som igen √¶ndrede bekendtg√łrelsen om pas og pr√¶ciserede reglerne vedr√łrende k√łnsskifte og juridisk anerkendelse.
  • I 2012 blev reglerne for behandling af transseksuelle pr√¶ciseret af Sundhedsstyrelsen.
  • I 2012 blev en lov om √¶ndring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsv√¶senet indf√łrt, hvilket forbedrede rettigheder for transk√łnnede i sundhedsv√¶senet, bl.a. i form af hurtigere udredning i sygehusv√¶senet og eget valg af sygehus.
  • I 2014 blev ans√łgningsformular til ans√łgning om juridisk k√łnsskifte og en dertilh√łrende ans√łgningsvejledning udstedt.
  • I 2014 blev bekendtg√łrelsen nr. 953 om √¶ndring af bekendtg√łrelse om pas m.v. offentliggjort.
  • I 2014 blev bekendtg√łrelsen nr. 957 om sterilisation og kastration udstedt, hvilket omfattede √¶ndringer i sundhedslovens regler for sterilisation og kastration.
  • I 2014 blev oplysninger vedr√łrende tildeling af nyt personnummer af CPR-kontoret udstedt.
  • I 2014 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede individer, som pr√¶ciserede l√¶gernes behandling af og omgang med patienter samt ansvarsfordelingen mellem sundhedsfaglige.
  • I 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen nye specialevejledninger, som beskrev, hvordan varetagelsen af s√¶rlige specialefunktioner skulle fordeles mellem offentlige og private sygehuse. Udredning og behandling af transk√łnnede skulle fremover varetages af Sexologisk Klinik, og k√łnsskifteoperation skulle foretages p√• Rigshospitalet.
  • I 2016 blev diagnosekoden for transvestisk fetichisme afskaffet, s√• det ikke l√¶ngere blev betragtet som en sygdom at blive seksuelt ophidset ved at ikl√¶de sig det modsatte k√łns t√łj.
  • I 2017 blev nye transkoder indf√łrt, og de eksisterende diagnosekoder DF64 ‚ÄĚK√łnsidentitetsforstyrrelser‚ÄĚ med tilh√łrende underkoder blev lukket.
  • I 2017 udsendte Sundhedsstyrelsen en vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold, hvilket pr√¶ciserede de faglige rammer for udredning og behandling i sundhedssystemet.
  • I 2019 udarbejdede Danmark sin 9. periodiske rapport til FN‚Äôs komit√© om afskaffelse af diskrimination af kvinder (CEDAW), herunder bl.a. lesbiske, biseksuelle og transk√łnnede kvinder.
  • I 2019 afsatte finanslovspartierne 2,5 mio. kr. i finansloven for 2020 til LGBT Danmark til at videreudvikle foreningens arbejde og tilbud.
  • I 2021 indgik Regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne finanslovsaftalen for 2022, hvori der indgik en ny LGBT+-handlingsplan. Handlingsplanen indeholdt initiativer, der skulle forbedre livsbetingelserne for LGBT+-individer.
  • I 2021 blev bekendtg√łrelse nr. 2693 om pas m.v. udstedt af Justitsministeriet.

Udviklingen i lovgivningen vedr√łrende transk√łnnede i Danmark har haft stor indvirkning p√• livsbetingelserne for transk√łnnede individer i landet. Udviklingen p√• omr√•det forts√¶tter dog stadig, og transk√łnnethed forbliver et emne i politiske lovforslag og lovforhandlinger. Dette afspejles i lovforslaget fra Nye Borgerlige i 2023, der s√łger at indf√łre et forbud mod kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling af b√łrn under 18 √•r. Lovforslaget og den dertilh√łrende lovforhandling bliver nedslaget for min unders√łgelse af de aktuelle diskussioner, der omgiver emnet. Lovforslaget og lovforhandlingen beskrives i f√łlgende afsnit.

[Indholdsfortegnelse] 5. Udvælgelse af data
Det seneste lovforslag, som omhandler transk√łnnede individer og deres adgang til k√łnsskiftebehandling, blev pr√¶senteret i 2023. Lovforslaget, samt forhandlingen ved 1. behandling af forslaget, udg√łr grundlaget og den analytiske ramme for n√¶rv√¶rende unders√łgelse.
Den 14. marts fremsatte Kim Edberg Andersen, Peter Seier Christensen og Pernille Vermund fra det politiske parti Nye Borgerlige et politisk forslag til folketingsbeslutning. Forslaget havde f√•et tildelt titlen Forslag til Folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling af b√łrn under 18 √•r (Folketinget 2023 [lovforslag]). Lovforslaget blev dog forkastet ved 2. behandling.

Den 1. behandling af forslaget fandt sted i Folketingssalen den 9. maj 2023 (Folketinget 2023 [lovforhandling]). Inkluderingen af data med en aktuel politisk forankring kan give indsigt i, hvordan transk√łnnethed bliver italesat og begrebsliggjort blandt politikere i dag. Denne indsigt er af s√¶rlig betydning, da lovgivning om adgang til behandling debatteres og vedtages i Folketingssalen. Ved forhandling om lovforslag i Folketingssalen bliver hver udtalelse og interaktion mellem folketingsmedlemmer transskriberet af professionelle, der s√• pr√¶cist som muligt gengiver, hvad der bliver sagt. Transskriptionerne b√¶rer dog pr√¶g af en redigeringsproces, hvor der tages hensyn til grammatisk korrekthed og forbedret l√¶selighed, og transskriptionerne p√•
Folketingets hjemmeside indeholder således ikke talesprogstræk.[1]

[Indholdsfortegnelse] 6. Metode
For at kunne besvare min problemformulering har jeg valgt at g√• diskursteoretisk til v√¶rks i n√¶rv√¶rende unders√łgelse. Jeg vil gribe den diskursteoretiske tilgang an p√• forskellig vis for at kunne analysere og blotl√¶gge sproglige strategier, holdninger og positioner, der pr√¶ger lovforslaget og den efterf√łlgende forhandling om lovforslaget.

[Indholdsfortegnelse] 6.1 En nærsproglig diskursanalyse
Jeg vil tilg√• lovforslaget (Folketinget 2023 [lovforslag]) og de transskriberede lovforhandlinger (Folketinget 2023 [lovforhandling]) ved hj√¶lp af en diskursteoretisk tilgang, der kan betegnes som en n√¶rsproglig diskursanalyse. Form√•let med analysen er at foretage en unders√łgelse af de forskellige sproglige strukturer, der pr√¶ger debatten vedr√łrende muligheden for hormon- og kirurgibehandling for transk√łnnede unge. Fokus vil ligeledes v√¶re p√• at afd√¶kke, hvordan disse diskurser medvirker til at skabe forskellige forst√•elser af transk√łnnethed. Denne metodologiske tilgang er inspireret af s√•vel Winther J√łrgensen og Phillips (2012), hvor diskurs defineres som ‚ÄĚen bestemt m√•de at tale om og forst√• verden (eller en del af verden)‚ÄĚ samt af Jan Blommaerts (2005, 2) mere praksisorienterede forst√•else af diskurs som en generel form for semiose. Her henviser semiose til processen med at skabe og forst√• meningsfulde symboler, s√•som sprog. Diskurs udg√łr ‚ÄĚlanguage in action‚ÄĚ (ibid.), og en analyse af diskurs kr√¶ver opm√¶rksomhed p√• sprogbrugen.
Denne opm√¶rksomhed rettes s√¶rligt mod sprogets anvendelse og funktion. Det vil udg√łre fokus for den f√łrste del af min diskursanalyse.

Gennem den n√¶rsproglige analyse vil jeg unders√łge, hvordan ordf√łrerne bruger sproget som et middel til at udtrykke deres perspektiver i forhandlingen om transk√łnnede unges adgang til behandling. Opm√¶rksomheden rettes mod sproglige karakteristika og strukturer, der findes i udvalgte uddrag. Analysen skal belyse de forskellige diskurser om k√łnsskiftebehandling og deres bidrag til forst√•elsen af transk√łnnethed. I processen udv√¶lges relevante passager fra selve lovforslaget og transskriptionerne af lovforhandlingen, hvor s√¶rlig fokus vil blive lagt p√• ordf√łrertalerne. Valget er begrundet i rollen, som ordf√łrertalerne spiller som repr√¶sentation for de forskellige partier i debatten.

[Indholdsfortegnelse] 6.2 Laclau og Mouffe i brug
Anden diskursteoretiske tilgang, som ogs√• udg√łr anden del af min analyse, er inspireret af Laclau og Mouffes (1985) diskursteori. Analysen tr√¶kker desuden p√• inspiration fra Nebeling Petersens (2012) analyse af folketingsforhandlinger vedr√łrende homoseksuelles adgang til adoption.
Inspirationen fra Nebeling Petersens analyse viser sig i hans opdeling af diskursformationer, hans dekonstruktion af diskurser og blotlæggelse af logikker indlejret i diskurserne. Nebeling Petersen har selv hentet inspiration fra Laclau og Mouffes (1985) diskursteori.

Med udgangspunkt i min n√¶rsproglige analyse af hvordan sprogbrug skaber repr√¶sentationer af transk√łnnede personer, vil jeg unders√łge transk√łnnethed som et element. Jeg vil bruge de resultater, der er opn√•et gennem de n√¶rsproglige analyser, til at sammenfatte relevante pointer og derved afd√¶kke, hvordan transk√łnnethed bliver midlertidigt fastl√•st i betydning gennem politikernes artikulationer og dermed bliver gjort til et moment. Med denne fremgangsm√•de opn√•r jeg mulighed for at afd√¶kke, hvordan transk√łnnethed f√•r en fastlagt betydning gennem politikernes artikulationer. Gennem artikulationerne vil politikerne b√•de sammenk√¶de og adskille elementet transk√łnnethed fra forskellige andre elementer. Artikulationen skaber en proces, hvor forst√•elsen og definitionen af transk√łnnethed gradvist bliver cementeret. Min tilgang indeb√¶rer en identifikation af de elementer, der indg√•r i en √¶kvivalensk√¶de med transk√łnnethed ved at bygge videre p√• min tidligere n√¶rsproglige analyse af politikernes udtalelser. Jeg vil kategorisere disse artikulationer i forskellige diskurser inden for rammerne af to diskursformationer.

Ligesom Nebeling Petersen (2012) skaber jeg en opdeling mellem to distinkte diskursformationer: En pro-diskursformation og en anti-diskursformation. Opdelingen har til form√•l at beskrive og klassificere de divergerende diskurser, der pr√¶ger diskussionen omkring emnet. Pro-diskursformationen kan identificeres som den, der favner positive synsvinkler p√• transk√łnnethed og k√łnsskiftebehandling. P√• den anden side afspejler anti-diskursformationen de diskurser, der udtrykker skepsis og modstand over for transk√łnnethed og k√łnsskiftebehandling.
Identifikationen af diskurser inden for hver diskursformation udf√łres ved at analysere, hvordan elementerne sammenk√¶des i √¶kvivalensk√¶der i de forskellige artikulationer, der findes i mit datamateriale. Denne metodiske tilgang skal afsl√łre de m√•der, hvorp√• forskellige politiske akt√łrer konstruerer og forankrer betydningen af transk√łnnethed gennem sprogbrug og artikulationer. Ved at identificere de forskellige diskurser inden for hver diskursformation og afd√¶kke k√¶derne af √¶kvivalens kan det tilvejebringe et overblik over, hvordan transk√łnnethed bliver forst√•et og gjort til et moment inden for det politiske landskab.

På linje med Nebeling Petersen (2012) foretager jeg en dekonstruktion af de eksisterende diskurser og afdækker en række underliggende logikker, som etablerer forbindelser mellem dem.

I forbindelse med min analyse af afsl√łrede diskursformationer, diskurser og underliggende logikker, har jeg til hensigt at strukturere disse tre komponenter i form af et skema.
Skemaet, som ogs√• refereres til som det diskursive felt af Nebeling Petersen (2012), fungerer som en diskursorden, der skal anskueligg√łre forst√•elsen og organiseringen af de forskellige komponenter i diskursanalysen. Skemaet giver mulighed for en visuel repr√¶sentation af, hvordan de enkelte komponenter er struktureret i konstruktionen af diskurserne.

[Indholdsfortegnelse] 7. Nærsproglig diskursanalyse
I f√łlgende afsnit udf√łres en n√¶rsproglig diskursanalyse af uddrag fra b√•de lovforslaget og ordf√łrertalerne. Afsnittet er struktureret s√•ledes: F√łrst pr√¶senteres en analyse af selve lovforslaget.
Herefter f√łlger en analyse af uddragene fra ordf√łrertalerne fra de politikere, der st√łttede lovforslaget. Endelig afrundes afsnittet med en analyse af uddrag fra ordf√łrertalerne fra de politikere, der opponerede mod lovforslaget.

[Indholdsfortegnelse] 7.1 Lovforslag af Nye Borgerlige
Analysen indledes som nævnt med en gennemgang af lovforslaget, der blev forelagt af Nye Borgerlige den 14. marts 2023 og udgjorde grundlaget for folketingsforhandlingen den 9. maj 2023 (Folketinget 2023 [lovforslag]).

Uddrag 1: En sikker og fredelig barndom og pubertet uden medicin og kirurgi
Det er forslagsstillernes holdning, at der er behov for et forbud. B√łrn skal sikres en barndom og pubertet i fred, s√• de igennem naturlig udvikling kan opdage og siden selv konkludere, hvem de er. Det er et barns ret at gennemg√• en naturlig, evolution√¶r proces som puberteten uden k√łnskonkluderende medicinsk eller kirurgisk indgriben.

Der er ingen vej tilbage for mindre√•rige, der f√•r medicinsk k√łnsskiftebehandling, og √•rsagerne til b√łrnenes k√łnsforvirring ‚Äď og den enorme, pludselige stigning i antallet af henviste mindre√•rige ‚Äď er ikke belyst i tilstr√¶kkelig grad, hvis overhovedet. [‚Ķ] I langt de fleste tilf√¶lde vokser b√łrn fra deres k√łnsdysfori.

Politikerne fremhæver et behov for en politik, der forbyder både medicinske og kirurgiske indgreb.
De argumenterer for, at det prim√¶re hensyn b√łr v√¶re, at ‚ÄĚb√łrn skal sikres en barndom og pubertet i fred‚ÄĚ. Formuleringen fokuserer p√• id√©en om, at medicinske og kirurgiske indgreb er un√łdvendige og kun har negative konsekvenser. For det f√łrste antyder politikerne med verbet ‚ÄĚsikres‚ÄĚ, at medicinske og kirurgiske indgreb forst√•s som en form for fare, der skal beskyttes imod. For det andet indikerer politikerne med udtrykket ‚ÄĚi fred‚ÄĚ, at medicinske og kirurgiske indgreb kan have en negativ indvirkning p√• b√łrnenes trivsel og udvikling. If√łlge politikerne vil indgrebene forstyrre eller p√•virke b√łrnenes liv p√• en m√•de, der ikke tillader dem at opleve deres barndom og pubertet p√• en fredelig m√•de. P√• linje med denne tankegang pr√¶senterer politikerne det foretrukne scenarie, nemlig at b√łrnene gennemg√•r en ‚ÄĚnaturlig udvikling‚ÄĚ. Her understreger politikerne, at individernes modningsproces b√łr ske uden indgreb, og de fremh√¶ver deres pr√¶ference for en udvikling af k√łnsidentitet, der g√•r naturens gang. Politikerne skaber en kontrast mellem en organisk, uforstyrret udvikling og k√łnsskiftebehandling, og de understreger, at en naturlig pubertetsproces er det bedste for b√łrnenes identitetsudvikling.

Politikerne konstaterer derefter, at ‚ÄĚdet er et barns ret at gennemg√• en naturlig, evolution√¶r proces som puberteten uden k√łnskonkluderende medicinsk eller kirurgisk indgriben‚ÄĚ.
Formuleringen etablerer en idealiseret forestilling om en up√•virket udviklingsproces, hvor det biologisk determinerede st√•r centralt. Politikerne etablerer en kontrast mellem en ‚ÄĚnaturlig, evolution√¶r proces som puberteten‚ÄĚ, og hvad de opfatter som ‚ÄĚk√łnskonkluderende medicinsk eller kirurgisk indgriben‚ÄĚ i forbindelse med unge transk√łnnede. Ved at fremh√¶ve begrebet ‚ÄĚnaturlig‚ÄĚ knytter de en positiv konnotation til pubertetsprocessen, der f√łlger de biologiske og genetiske ruter, som kroppen normalt ville gennemg√•. Dog bruger de udtrykket ‚ÄĚk√łnskonkluderende medicinsk eller kirurgisk indgriben‚ÄĚ til at indikere, at medicinske og kirurgiske interventioner kan f√łre til en fastl√¶ggelse af k√łnsidentitet p√• et tidligt tidspunkt, hvilket de muligvis ser som unaturligt. Kontrasten signalerer en opfattelse af, at medicinsk behandling af unge transk√łnnede potentielt strider imod den naturlige udvikling og den m√•de, hvorp√• kroppen normalt ville udvikle sig. Dog er brugen af ‚ÄĚevolution√¶r‚ÄĚ i denne sammenh√¶ng ogs√• interessant. ‚ÄĚEvolution√¶r‚ÄĚ refererer normalt til biologiske processer og den langsomme √¶ndring af arter over tid. Det er ikke en betegnelse, der normalt bruges i forbindelse med en enkeltpersons livsforl√łb, s√•som pubertet.
N√•r politikerne bruger ordet ‚ÄĚevolution√¶r‚ÄĚ i udsagnet, vil det ofte v√¶re for at underbygge deres udsagn med videnskabelighed og tilskrive argumenterne en videnskabelig autoritet ved at benytte en term fra biologien. Brugen af teknisk sprog kan undertiden give indtrykket af, at udsagnet er baseret p√• videnskabelig ekspertise eller unders√łgelser. Det er dog stadig usikkert, hvordan ‚ÄĚevolution√¶r‚ÄĚ skal forst√•s i denne sammenh√¶ng, da det ikke er entydigt, hvilken pr√¶cis betydning det tilf√łrer udsagnet.

Politikerne retter opm√¶rksomheden mod, hvad de ser som en brist i den professionelle viden om transk√łnnethed[2], hvilket udtrykkes gennem f√łlgende s√¶tning: ‚ÄĚ√•rsagerne til b√łrnenes k√łnsforvirring ‚Äď og den enorme, pludselige stigning i antallet af henviste mindre√•rige ‚Äď er ikke belyst i tilstr√¶kkelig grad, hvis overhovedet‚ÄĚ. Gennem formuleringen udtrykkes der tvivl om manglende klarhed og indsigt, b√•de i forhold til b√łrns ‚ÄĚk√łnsforvirring‚ÄĚ og den hurtige stigning i antallet af unge, der s√łger behandling i denne sammenh√¶ng. Politikerne udfordrer omfanget af den eksisterende viden og udtrykker, at √•rsagerne ikke er blevet tilstr√¶kkeligt oplyst. For det f√łrste fremg√•r det af udtrykket ‚ÄĚikke belyst i tilstr√¶kkelig grad‚ÄĚ, at der eksisterer en betydelig grad af usikkerhed og manglende forst√•else vedr√łrende √•rsagerne til transk√łnnethed og udviklingen i henvisninger. Politikerne henviser til, at transk√łnnethed og dets udvikling endnu ikke er fuldt ud forst√•et af den professionelle videnskab. For det andet indikerer udtrykket ‚ÄĚhvis overhovedet‚ÄĚ en tvivl om r√¶kkevidden af den tilg√¶ngelige viden om de underliggende √•rsager. Denne tvivlsskabende formulering giver indtryk af, at man behandler mindre√•rige uden grund, fordi man slet ikke har unders√łgt baggrunden for transk√łnnethed og den voksende tendens til at s√łge behandling.

Udtrykket ‚ÄĚk√łnsforvirring‚ÄĚ er ogs√• interessant. Anvendelsen af udtrykket kan indikere en manglende anerkendelse af transk√łnnethed som en gyldig oplevelse. Udtrykket ‚ÄĚk√łnsforvirring‚ÄĚ kan bruges i en nedladende kontekst for at antyde, at transk√łnnede personers oplevelser af k√łnsidentitet blot er en form for forvirring eller uovervejet beslutning.

Det er ogs√• v√¶rd at bem√¶rke udtrykket ‚ÄĚenorme, pludselige stigning‚ÄĚ, hvor der l√¶gges v√¶gt p√• antallet af henviste mindre√•rige til medicinsk behandling. Brugen af adjektiverne ‚ÄĚenorme‚ÄĚ og ‚ÄĚpludselige‚ÄĚ tjener til at forst√¶rke alvoren af situationen. Disse adjektiver skaber en f√łlelse af overv√¶ldende omfang og hastighed, og at der er sket en dramatisk og bekymrende udvikling i antallet af mindre√•rige, der henvises til k√łnsskiftebehandling. ‚ÄĚEnorme‚ÄĚ indikerer, at antallet er betydeligt og langt ud over det forventede, og politikerne skaber et billede af en massiv stigning, der er sv√¶r at h√•ndtere eller kontrollere. Samtidig forst√¶rker ‚ÄĚpludselige‚ÄĚ id√©en om, at problemet er opst√•et hurtigt og uventet. Her fremkalder politikerne en f√łlelse af alarm og bekymring, idet de antyder en ukontrolleret, hurtig og uventet eskalering af problemet.

Ud over at transk√łnnethed kan blive betragtet som en form for ‚ÄĚforvirring‚ÄĚ, er der yderligere en bem√¶rkelsesv√¶rdig p√•stand: ‚ÄĚI langt de fleste tilf√¶lde vokser b√łrn fra deres k√łnsdysfori‚ÄĚ. S√¶tningen fremh√¶ver, at transk√łnnethed ofte er en midlertidig tilstand, som mange b√łrn med tiden overvinder. Med verbalfrasen ‚ÄĚvokser fra‚ÄĚ illustrerer politikerne, at udfordringerne ved transk√łnnethed har en tendens til naturligt at aftage eller √¶ndre sig i l√łbet af barnets opv√¶kst.
Politikerne antyder, at problemet ikke n√łdvendigvis n√łdvendigg√łr medicinsk eller kirurgisk indgriben, da det forventes at l√łse sig selv over tid. Ved at pege p√•, at mange b√łrn normalt ‚ÄĚvokser fra‚ÄĚ transk√łnnethed, l√¶gger formuleringen v√¶gt p√• tanken om, at k√łnsskiftebehandling ikke er essentiel.

Uddrag 2: En succesfuld behandling af k√łnsdysfori
Britiske psykiatere med ekspertise p√• omr√•det anvender med succes en individuel kognitiv terapimodel, som kombineres med gruppeterapi, hvor b√łrnene m√łder unge, hvis k√łnsdysfori er forsvundet eller aftaget v√¶sentligt. Disse unge er med andre ord endt med at komme overens med deres kroppe og k√łn, og terapiforl√łbet erstatter i puberteten den medicinske eller kirurgiske k√łnsskiftebehandling.

Det er ikke beslutningsforslagets form√•l at beskrive den n√¶rmere behandling, der skal tilbydes, men der kan for eksempel etableres kognitive, udsp√łrgende (frem for bekr√¶ftende) behandlingstilbud, der med en opm√¶rksomt afventende tilgang f√łrer barnet igennem pubertetsfasen og holder dets blik p√• det mest sandsynlige udkomme af k√łnsubehaget ‚Äď nemlig at barnet efter puberteten igen vil f√łle sig tilpas i sit biologiske k√łn.

I ovenst√•ende uddrag pr√¶senterer politikerne et eksempel p√• en terapibehandling, der er blevet brugt af britiske psykiatere til at behandle transk√łnnethed hos b√łrn. Gennem pr√¶sentationen formidler politikerne en overbevisning om behandlingsmetodens effektivitet, idet de anvender udtrykket ‚ÄĚmed succes‚ÄĚ. Udtrykket signalerer, at metoden har demonstreret positive og √łnskv√¶rdige resultater. Den √łnskede konsekvens af behandlingen er, at de unge individer er ‚ÄĚendt med at komme overens med deres kroppe og k√łn‚ÄĚ. Brugen af ‚ÄĚmed succes‚ÄĚ i forbindelse med beskrivelsen af en individuel kognitiv terapimodel og gruppeterapi indikerer en holdning, der ser positivt p√• det faktum, at unge mennesker er i stand til at n√• en form for forsoning med deres kroppe og k√łn gennem behandling. Opn√•elsen af accept af ens biologiske k√łn anses for at v√¶re en m√•ls√¶tning og et positivt resultat af behandlingsforl√łbet. Introduktionen af britiske psykiateres terapibehandling kan ogs√• tjene som en motivationsfaktor for danske fagpersoner og give anledning til overvejelser om implementering af lignende behandlingsmetoder til at h√•ndtere transk√łnnethed hos b√łrn og unge i Danmark.

I den efterf√łlgende del af uddraget refererer politikerne til en behandlingsmodel, der prioriterer en bestemt tilgang til at hj√¶lpe unge med at h√•ndtere transk√łnnethed. Politikerne str√¶ber efter at etablere en behandlingsmetode, der adopterer en ‚ÄĚkognitiv‚ÄĚ og ‚ÄĚudsp√łrgende‚ÄĚ tilgang, i kontrast til en ‚ÄĚbekr√¶ftende‚ÄĚ tilgang. Politikerne introducerer her deres foretrukne behandlingsstrategi. Imidlertid specificerer de ikke, hvad behandlingsstrategien n√łjagtigt indeb√¶rer, og s√¶rligt begrebet ‚ÄĚkognitiv‚ÄĚ forbliver uklart i denne sammenh√¶ng. N√•r de henviser til en ‚ÄĚudsp√łrgende‚ÄĚ tilgang, fremstiller de en udfordrende metode, som st√•r i mods√¶tning til og kontrasteres med en ‚ÄĚbekr√¶ftende‚ÄĚ tilgang. I mods√¶tning til den ‚ÄĚbekr√¶ftende‚ÄĚ tilgang, hvor individets oplevelse af transk√łnnethed bekr√¶ftes, opfordrer politikerne til at udfordre denne oplevelse. De mods√¶tter sig dermed tilgange, der tidligere har bekr√¶ftet den unges oplevelse af transk√łnnethed og argumenterer i stedet for en mere kritisk og udfordrende tilgang til disse oplevelser. Politikerne fremh√¶ver ogs√• en ‚ÄĚopm√¶rksomt afventende tilgang‚ÄĚ. Med dette udtryk pointerer de, at b√łrnene skal tildeles tid og plads til at gennemg√• pubertetsfasen uden at tr√¶ffe hurtige beslutninger om medicinsk eller kirurgisk behandling. Afslutningsvis understreger politikerne, at behandlingsmetoden ‚ÄĚholder dets [barnets] blik p√• det mest sandsynlige udkomme af k√łnsubehaget ‚Äď nemlig at barnet efter puberteten igen vil f√łle sig tilpas i sit biologiske k√łn‚ÄĚ.
Her udtrykker politikerne, at det √łnskede resultat er, at b√łrnene til sidst finder en komfort med deres biologisk givne k√łn. Udtrykket ‚ÄĚsandsynlige udkomme‚ÄĚ er ogs√• interessant, da det fremh√¶ver deres opfattelse af, at det mest almindelige og forventede scenarie er, at barnet efter puberteten vil vende tilbage til en tilstand, hvor det f√łler sig tilpas i sit biologiske k√łn. Brugen af adjektivet ‚ÄĚsandsynlige‚ÄĚ indikerer deres tro p√•, at majoriteten af tilf√¶ldene kan slippe af med transk√łnnethed og f√łlge den naturlige udvikling.

[Indholdsfortegnelse] 7.2 Politikernes st√łtte til lovforslaget
I dette afsnit gives en analyse af uddrag fra ordf√łrertaler aflagt af fire politikere, der udtrykte deres st√łtte til lovforslaget (Folketinget 2023 [lovforhandling]). Tre ud af de fire politikere inkluderer i deres taler en forst√•else for og en anerkendelse af de udfordringer, som mange transk√łnnede b√łrn og unge st√•r overfor samt behovet for k√łnsskiftebehandling. I disse taler benytter politikerne formuleringer s√•som ‚ÄĚvi skal g√łre alt, hvad vi kan for at hj√¶lpe b√łrnene godt igennem deres pubertet; vi skal g√łre alt, hvad vi kan, for at de f√•r nogle rammer og f√•r st√łtte og hj√¶lp‚ÄĚ (Jens Henrik Thulesen Dahl, DD), ‚ÄĚdet er alts√• virkelighed for nogle mennesker ‚Äď og det m√• vi aldrig glemme‚ÄĚ (Louise Brown, LA), ‚ÄĚen ting er, at de skal leve med at f√łle sig placeret i den forkerte krop, men en anden og lige s√• vigtig ting er, at de s√• oven i det ogs√• skal leve med frygten for ikke at blive taget alvorligt, hvis de √•bner sig. [‚Ķ] Alle mennesker er okay, og alle f√łlelser er okay‚ÄĚ (Louise Brown, LA) og ‚ÄĚvi anerkender bestemt, at der er et behov for k√łnsskifte‚ÄĚ (Per Larsen, KF).

Politikerne udtaler sig om transk√łnnedes udfordringer, tildeler dem en form for accept og betoner desuden, at unge transk√łnnede skal have adgang til n√łdvendig st√łtte. Anerkendelsen af transk√łnnethed ledsages dog af en skepsis og kritik af k√łnsskiftebehandling og den transk√łnnedes oplevelser. Den indledende anerkendelse fungerer som en retorisk strategi kendt som gendrivelse (J√łrgensen & Onsberg 1987, 79). Gendrivelse er en brugbar teknik, is√¶r for politikere, da den hj√¶lper taleren med at forberede sig p√• mulige indvendinger eller kritikpunkter, som modstandere kunne frems√¶tte. Gendrivelse handler om at antage eller forvente modpartens synspunkter p√• forh√•nd og adressere dem i ens egen argumentation. P√• denne m√•de viser politikerne √•benhed ved at anerkende modsatte synspunkter, selvom de er i konflikt med deres egne, og fors√łger at foregribe mulige modangreb. Essensen af strategien er at g√łre modtagerne immune over for modpartens synspunkter, og dermed styrker den politikernes etos (ibid.). S√•ledes form√•r politikerne at helgardere sig imod mulige modangreb, n√•r de indledningsvis anerkender transk√łnnethed. Jeg vil ikke dykke mere ned i disse anerkendende udsagn i min analyse, da min prim√¶re interesse er at unders√łge, hvordan politikerne udtrykker deres skepsis og kritik i forhold til hormon- og kirurgibehandling samt den transk√łnnede oplevelse. Jeg vil i det f√łlgende unders√łge, hvordan politikerne fremh√¶ver disse kritikpunkter og argumenterer for et forbud i denne sammenh√¶ng.

[Indholdsfortegnelse] 7.2.1 Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Jens Henrik Thulesen Dahl var den f√łrste politiker, der udtrykte sin st√łtte til lovforslaget ved at tage ordet p√• talerstolen p√• vegne af partiet Danmarksdemokraterne.

Uddrag 3: De er ikke gamle nok
Ungdommen er forbundet med et sammensurium af f√łlelser, bekymringer og m√•ske usikkerhed om egen krop, som f√łlger med mange gennem puberteten, men passerer med alderen.

I ovenst√•ende uddrag opstiller Thulesen Dahl et skiftende perspektiv p√• unge transk√łnnede. P√• den ene side udtrykker Thulesen Dahl en anerkendelse af, at transk√łnnede unge oplever et ubehag som konsekvens af uoverensstemmelsen mellem biologisk k√łn og k√łnsidentitet. P√• den anden side h√¶vder Thulesen Dahl, at transk√łnnethed b√łr v√¶re forbeholdt ‚ÄĚmyndige voksne‚ÄĚ. Transk√łnnethed er her noget, der kr√¶ver voksenhed og moden beslutningstagning. Der skabes dermed en skarp adskillelse mellem transk√łnnede unge og voksne. Det foruds√¶ttes, at transk√łnnede unge ikke har ret til denne form for behandling, f√łr de n√•r myndighedsalderen. Thulesen Dahl sender et signal om, at han ser transk√łnnethed som noget, der kr√¶ver aldersm√¶ssig ‚ÄĚgodkendelse‚ÄĚ eller ‚ÄĚmodenhed‚ÄĚ.

Thulesen Dahl giver ogs√• udtryk for, at 16-√•rige ikke er ‚ÄĚgamle nok‚ÄĚ til at tr√¶ffe beslutninger om medicinske og kirurgiske behandlinger, da de heller ikke er gamle nok til at k√łbe alkohol. Dette perspektiv indikerer en vis skepsis eller tvivl om unge transk√łnnedes evne til at tr√¶ffe beslutninger om egen k√łnsidentitet og k√łnsskiftebehandling samt en form for paternalisme, hvor politikere eller voksne b√łr tr√¶ffe beslutninger p√• vegne af unge transk√łnnede, da de ikke selv er i stand til at vurdere, hvad der er bedst for dem. Der opst√•r her et paradoks, da Thulesen Dahl tilsyneladende b√•de anerkender transk√łnnethed hos unge, men samtidig s√¶tter sp√łrgsm√•lstegn ved deres evne til at h√•ndtere disse udfordringer som f√łlge deraf, da de if√łlge ham ikke er i stand til at forst√• behandlingens konsekvenser. Selvom Thulesen Dahl ikke direkte sammenligner k√łnsskiftebehandlinger med alkoholk√łb, f√•r han alligevel sagt, at hvis man ikke er gammel nok til det ene, s√• er man heller ikke gammel nok til det andet. Ved at sidestille k√łnsskiftebehandlinger med alkoholk√łb kan det opfattes som om, at Thulesen Dahl bagatelliserer betydningen af beslutninger om k√łnsskiftebehandling. Mindre√•riges alkoholk√łb er et relativt simpelt og veldefineret juridisk sp√łrgsm√•l, eftersom det i √łjeblikket er ulovligt. Sp√łrgsm√•let om mindre√•riges alkoholk√łb st√•r i kontrast til sp√łrgsm√•let om k√łnsskiftebehandlinger, hvor beslutningstagningen involverer mange overvejelser, bl.a. medicinske og psykologiske. I sidste ende kan sammenligningen med mindre√•riges alkoholk√łb skabe en mere forenklet opfattelse af sp√łrgsm√•lene om k√łnsskiftebehandling.

Til sidst udtrykker Thulesen Dahl, at ‚ÄĚungdommen er forbundet med et sammensurium af f√łlelser, bekymringer og m√•ske usikkerhed om egen krop, som f√łlger med mange gennem puberteten, men passerer med alderen‚ÄĚ. Udsagnet som helhed beskriver ungdoms√•rene som en tid med f√łlelsesm√¶ssig turbulens og usikkerheder om egen krop. Thulesen Dahl pr√¶senterer disse f√łlelser og bekymringer som normale dele af puberteten, hvilket muligvis inkluderer sp√łrgsm√•l om k√łnsidentitet. Disse f√łlelser og bekymringer ‚ÄĚf√łlger med mange gennem puberteten‚ÄĚ.
Thulesen Dahl fremh√¶ver, at de n√¶vnte f√łlelsesm√¶ssige udfordringer er almindelige for mange unge i l√łbet af puberteten. Her f√•r man indtryk af, at visse aspekter af k√łnsidentitetsproblematikken er en del af den generelle pubertetsoplevelse. Ved at sige, at f√łlelsesm√¶ssige udfordringer og bekymringer ‚ÄĚpasserer med alderen‚ÄĚ, p√•st√•r Thulesen Dahl, at tvivl om k√łnsidentitet er midlertidigt eller en ungdomsfase. Thulesen Dahl anvender desuden ordet ‚ÄĚsammensurium‚ÄĚ i sin udtalelse, hvilket normalt refererer til noget, der er uorganiseret og kaotisk.
Ordvalget antyder for det f√łrste, at Thulesen Dahl ser de beskrevne f√łlelser som noget uklart eller forvirrende, hvilket muligvis ogs√• indbefatter ungdommens tvivl om k√łnsidentitet. Formuleringen bidrager til Thulesen Dahls opfattelse af k√łnsidentitetsproblematikker som midlertidige.
Substantivet ‚ÄĚsammensurium‚ÄĚ har ogs√• en hverdagspr√¶get klang, der kan give indtryk af en mindre seri√łs tilgang til emnet. Ordvalget er ikke formelt eller teknisk, men derimod mere afslappet og uformelt, hvilket kan medvirke til at fjerne noget af alvoren i m√•den, som emnet behandles p√•. Sammenfattende kan Thulesen Dahls udsagn om, at disse udfordringer ‚ÄĚpasserer med alderen‚ÄĚ, afspejle en vis tvivl om, hvorvidt unge menneskers problemer med egen k√łnsidentitet er gyldige eller permanente. Synspunktet stemmer overens med Nye Borgerliges perspektiv, som ser s√•danne oplevelser som midlertidige.

[Indholdsfortegnelse] 7.2.2 Louise Brown (LA)
Efter Jens Henrik Thulesen Dahl havde indtaget talerstolen som den f√łrste st√łttende politiker, blev den overtaget af en anden fortaler for lovforslaget, nemlig Louise Brown. Hun repr√¶senterede partiet Liberal Alliance.

Uddrag 4: En bj√łrnetjeneste
Men med trangen til at hj√¶lpe og fjerne smerte er der desv√¶rre ogs√• en risiko for, at vi g√łr vores b√łrn en bj√łrnetjeneste ‚Äď i ordets oprindelige betydning.

Det er forvirrende at v√¶re teenager, og det er med garanti mere forvirrende i dag, end det var, da jeg selv var barn, for dengang skulle vi som b√łrn ikke forholde os til n√¶r s√• mange ting, som b√łrn og unge skal i dag. I dag er alt muligt; hele verden ligger √•ben; du kan, lige hvad du vil; der er ingen begr√¶nsninger. Det lyder umiddelbart fedt, men hvor m√• det ogs√• v√¶re forvirrende og utrygt p√• en m√•de.

Trods en indledende anerkendelse og vilje til at st√łtte unge transk√łnnede p√•peger Brown, at st√łtten ikke n√łdvendigvis indeb√¶rer, at medicinske og kirurgiske indgreb b√łr betragtes som en passende l√łsning. If√łlge Brown har for√¶ldre en naturlig trang til at lindre deres b√łrns smerte og ubehag, men ved at opfordre dem til at overveje k√łnsskiftebehandlinger er der ‚ÄĚen risiko for, at vi g√łr vores b√łrn en bj√łrnetjeneste‚ÄĚ. Udtrykket ‚ÄĚbj√łrnetjeneste‚ÄĚ refererer til en handling, der er velment, men som potentielt kan medf√łre mere skade end gavn. I denne sammenh√¶ng bruger Brown udtrykket til at beskrive de potentielle negative konsekvenser af k√łnsskiftebehandling. Referencen til ‚ÄĚbj√łrnetjeneste‚ÄĚ giver indtryk af, at k√łnsskiftebehandling er farlig eller skadelig for transk√łnnede b√łrn. Brown advarer for√¶ldre om de potentielle risici ved at tilv√¶lge k√łnsskiftebehandling for deres b√łrn. Hun fremh√¶ver, at for√¶ldrenes instinkter muligvis er i konflikt med, hvad der faktisk er bedst for deres b√łrn i forhold til k√łnsskiftebehandling.

Brown forts√¶tter med at beskrive teenage√•rene som ‚ÄĚforvirrende‚ÄĚ. Med dette adjektiv f√•r hun ligestillet ungdommen med uorden, stor tvivl og misforst√•elser. Med konstateringen ‚ÄĚdet er forvirrende at v√¶re teenager‚ÄĚ generaliserer Brown, at alle teenagere, uanset deres individuelle oplevelser og udfordringer, oplever en vis grad af forvirring. Konstateringen om unge kan forsimple de udfordringer, som transk√łnnede unge st√•r over for. Ved at bruge en s√• bred beskrivelse tager Brown fokus v√¶k fra de individuelle problemer, som transk√łnnede unge oplever.

I nutiden er det if√łlge Brown s√•ledes, at ‚ÄĚdu kan, lige hvad du vil; der er ingen begr√¶nsninger‚ÄĚ. Her beskriver Brown en verden, hvor unge generelt har utallige muligheder og frihed til at forf√łlge deres m√•l og √łnsker, hvilket ogs√• ses som en beskrivelse af ungdommens positive sider. N√•r udsagnet er placeret i konteksten af Browns diskussion om unge og transk√łnnethed, er der dog en vis skepsis over for, hvordan unge h√•ndterer valg af k√łnsidentitet.
Med udsagnet ‚ÄĚdu kan, lige hvad du vil; der er ingen begr√¶nsninger‚ÄĚ fremstiller Brown unge som potentielt uansvarlige og impulsive i deres beslutninger vedr√łrende k√łnsskifte eller k√łnsidentitet.
Samtidig skaber Brown en sammenligning mellem transk√łnnethed og andre valg, som unge tr√¶ffer i dag, hvilket antyder, at transk√łnnethed opfattes som en valgmulighed blandt mange. Med sammenligningen signalerer Brown, at det at v√¶re transk√łnnet er en beslutning, som man kan tr√¶ffe p√• lige fod med andre beslutninger, som unge tr√¶ffer i deres liv. Her antyder Brown en tvivl om unge menneskers evne til at tr√¶ffe beslutninger om deres k√łnsidentitet, og at unge derimod tr√¶ffer beslutninger impulsivt uden fuldt ud at forst√• konsekvenserne af valgene.

Politikernes fremstilling af transk√łnnethed som noget midlertidigt eller forvirrende, der h√łrer ungdommen til, bidrager til at skabe en opfattelse af transk√łnnethed som en ikke-vedvarende og undertiden ligefrem tvivlsom tilstand, hvilket i sidste ende undergraver anerkendelsen af transk√łnnedes eksistens.

[Indholdsfortegnelse] 7.2.3 Per Larsen (KF)
Per Larsen, en repr√¶sentant fra Konservative Folkeparti, indtog talerstolen som den tredje politiske taler, der st√łttede lovforslaget.

Uddrag 5: Transk√łnnede med autisme
Det viser sig ogs√•, at der er en stor andel af b√łrn med k√łnsubehag, der er diagnosticeret med autisme. P√• den baggrund b√łr vi ogs√• fra politisk side s√¶tte foden ned i Danmark.

I uddraget fra Per Larsen skabes en forbindelse mellem transk√łnnethed og autisme ved brugen af formuleringen ‚ÄĚdet viser sig ogs√•, at der er en stor andel af b√łrn med k√łnsubehag, der er diagnosticeret med autisme‚ÄĚ. Formuleringen placerer autismediagnosen umiddelbart efter beskrivelsen af ‚ÄĚb√łrn med k√łnsubehag‚ÄĚ, og dermed opst√•r der en indirekte sammenh√¶ng mellem transk√łnnethed og autisme. Larsen anvender denne sproglige struktur til at antyde, at der m√•ske er en √•rsagssammenh√¶ng mellem de to tilstande. Selvom Larsen ikke direkte h√¶vder, at autisme for√•rsager transk√łnnethed, skabes en sproglig sammenh√¶ng, der kan lede til at tro, at der er en relation mellem de to. Udtalelsen fremmer en id√© om, at autisme er en udl√łsende faktor for transk√łnnethed.

Det er ogs√• v√¶rd at bem√¶rke Larsens brug af udtrykket ‚ÄĚp√• den baggrund‚ÄĚ, der fungerer som en overgang mellem to s√¶tninger og etablerer en kausal forbindelse mellem dem. N√•r Larsen siger ‚ÄĚp√• den baggrund b√łr vi ogs√• fra politisk side s√¶tte foden ned i Danmark‚ÄĚ, indikeres det, at autisme og transk√łnnethed er relaterede p√• en m√•de, der berettiger politisk handling. Larsen opfordrer til at indf√łre politiske foranstaltninger vedr√łrende k√łnsskiftebehandling, hvilket udtrykkes gennem metaforen ‚ÄĚs√¶tte foden ned‚ÄĚ. Larsens udtalelse antyder dermed, at transk√łnnethed m√•ske er en bivirkning eller et symptom p√• autisme. Ved at antyde en forbindelse mellem de to tilstande kan det fremme en opfattelse af, at det vigtigste m√•l skal v√¶re at ‚ÄĚbehandle‚ÄĚ transk√łnnethed.

[Indholdsfortegnelse] 7.2.4 Mette Thiesen (DF)
Den sidste taler p√• talerstolen, der udtrykte sin st√łtte til lovforslaget, var Mette Thiesen, der repr√¶senterede Dansk Folkeparti. I mods√¶tning til de √łvrige politikere, der st√łttede lovforslaget, indledte Thiesen ikke sin tale med anerkendende eller forst√•ende ord til de transk√łnnede b√łrn og unge.

Uddrag 6: Medicinske fors√łg p√• b√łrn
B√łrn, der ikke engang kan bestemme deres egen sengetid, skal heller ikke kunne skifte k√łn. S√• simpelt kan det siges, og s√• simpelt er det. Alt andet er decideret uansvarligt, og det vil p√•l√¶gge b√łrnene en beslutningskraft, de hverken kan eller skal have, da de ikke er myndige og ikke fuldt kan overskue konsekvenserne af deres handlinger. Det, vi er i gang med i Danmark, er ganske enkelt medicinske fors√łg p√• b√łrn. [‚Ķ] Der er s√•gar partier, der argumenterer for den ualmindelige politiske dovenskab, at de simpelt hen ikke engang gider at forholde sig til det. Det m√• l√¶gerne g√łre. Tak for kaffe!

Thiesen indleder sin tale med en udtalelse, der betragter k√łnsidentitet som en beslutning p√• linje med b√łrns evne til at bestemme deres egen sengetid: ‚ÄĚB√łrn, der ikke engang kan bestemme deres egen sengetid, skal heller ikke kunne skifte k√łn. S√• simpelt kan det siges, og s√• simpelt er det‚ÄĚ.
Thiesen deler her samme opfattelse af k√łnsskiftebehandling som Thulesen Dahl, navnlig at det kr√¶ver en vis alder og modenhed, f√łr beslutningen kan tr√¶ffes. P√• samme m√•de som Thulesen Dahls sammenligning af k√łnsskiftebehandling og mindre√•riges alkoholk√łb, sidestiller Thiesen k√łnsskiftebehandling med b√łrns sengetider. Sammenligningen skaber et billede af, at b√łrns beslutningsevne er ekstremt begr√¶nset. Thiesen slutter, at b√łrn ikke b√łr have nogen form for indflydelse eller kontrol over deres egen k√łnsidentitet eller beslutninger om k√łnsskifte, da de ikke er i stand til at tage denne slags beslutninger. Det er ogs√• v√¶rd at bem√¶rke Thiesens udtalelse: ‚ÄĚS√• simpelt kan det siges, og s√• simpelt er det‚ÄĚ. Her reducerer Thiesen sp√łrgsm√•let om k√łnsidentitet til en enkel problemstilling med enkle svar. I forl√¶ngelse af denne erkl√¶ring angriber Thiesen alternative holdninger ved at erkl√¶re, at ‚ÄĚalt andet er decideret uansvarligt‚ÄĚ. Udtrykket b√¶rer en klar v√¶rdidom. Ved at erkl√¶re, at enhver anden tilgang til sp√łrgsm√•let om k√łnsskifte er ‚ÄĚuansvarligt‚ÄĚ, indikerer Thiesen, at alternative holdninger er farlige og ubet√¶nksomme.
Erkl√¶ringen skaber en polariseret debat, hvor Thiesen opstiller en enten-/eller-situation: Enten st√łtter man hendes synspunkt, eller ogs√• er man uansvarlig. Thiesen h√¶vder endda, at man i Danmark er i gang med at lave ‚ÄĚmedicinske fors√łg p√• b√łrn‚ÄĚ, hvilket er et dramatisk syn p√• behandlingen af transk√łnnede b√łrn. Med nominalfrasen ‚ÄĚmedicinske fors√łg‚ÄĚ p√•st√•r Thiesen, at behandlingen af transk√łnnede b√łrn er eksperimentel, usikker og farlig, og at form√•let med behandlingen er at g√łre l√¶gevidenskaben klogere uden skelen til barnets tarv.

Thiesen udtrykker sin kraftige kritik af politiske modstandere ved at anvende nominalfrasen ‚ÄĚpolitiske dovenskab‚ÄĚ. Ordvalget tjener som en manifestation af hendes opfattelse af, at visse politikere fors√łmmer deres engagement i sp√łrgsm√•let om k√łnsskiftebehandling.
Gennem brugen af ‚ÄĚpolitiske dovenskab‚ÄĚ retter Thiesen sin kritik mod de politiske modstandere, der ikke vil tage politisk stilling, men derimod vil overlade beslutningen til eksperter. Thiesen legitimerer her sit eget synspunkt, nemlig at sp√łrgsm√•let om k√łnsskiftebehandling ikke er et ekspertsp√łrgsm√•l, men et politisk. Dermed argumenterer Thiesen for, at hendes udtalelser b√łr b√¶re v√¶gt i diskussionen, modsat dem der st√łtter sig til eksperter og l√¶ger. Her fremstilles de, der insisterer p√• vigtigheden af at lytte til eksperter, som mindre seri√łse end Thiesen selv.
Fremstillingen skaber en kontrast, hvor Thiesens synspunkter synes mere solide og p√•lidelige, mens de, der prioriterer ekspertr√•dgivning, mister trov√¶rdighed og ikke b√łr tages alvorligt. If√łlge Thiesen unddrager de sig deres politiske ansvar ved at overlade beslutningstagningen til eksperter.

Uddraget afsluttes med interjektionalet ‚ÄĚtak for kaffe!‚ÄĚ Thiesen bruger interjektionalet som en sarkastisk afslutning p√• sin udtalelse og som fremh√¶velse af sin foragt eller irritation over for de partier, der unddrager sig deres politiske ansvar og ikke deler hendes synspunkt om k√łnsskiftebehandling. Thiesen udtrykker, at hun anser modpartens synspunkter som latterlige eller uv√¶rdige til seri√łs overvejelse. P√• samme tid fremstiller hun sig selv og sit parti som ansvarsfulde og seri√łse.

Uddrag 7: Uansvarlige politikere, amerikansk ideologi og androgyne b√łrn
Det kan vel ikke forklares med andet, end at de 179 s√•kaldt ansvarlige voksne herinde i Folketinget i √•rene fra 2015 groft svigtede deres ansvar over for de allermest s√•rbare b√łrn. Er der overhovedet nogen anden forklaring, end at vi observerede b√łrnenes smerte, men simpelt hen ikke evnede at forst√• og behandle de reelle √•rsager til dem? Og at nogen i Folketinget mente, at det her var det rigtige at g√łre, pr√¶get, som de var, af en amerikansk ideologi, der alt for hastigt lykkedes med at nedbryde det menneskesyn, som vi som danskere ellers var rundet af igennem √•rhundreder. [‚Ķ] P√• Folketingets foranledning tillod man at lave medicinske eksperimenter p√• b√łrn. Piger uden bryster, uden livmoder, med dybe stemmer og sk√¶gv√¶kst. Drenge uden penis, uden skuldre, uden adams√¶ble, androgyne b√łrn og unge, som grundet en k√łnsideologisk drevet fejldiagnose blev deformeret p√• statens foranledning og p√• statens regning.

Thiesen har forinden det udvalgte uddrag fortalt en opdigtet historie om, hvordan hendes s√łn har forelsket sig i en kvinde, der tidligere i livet troede, at hun var en dreng. Kvinden fik foretaget k√łnsskifteoperationer, fortr√łd og er den dag i dag ikke i stand til at f√• b√łrn, hvilket er til sorg for b√•de s√łnnen, hans k√¶reste og resten af deres familie. √Örsagen til denne sorg er if√łlge Thiesen, ‚ÄĚat de 179 s√•kaldt ansvarlige voksne herinde i Folketinget i √•rene fra 2015 groft svigtede deres ansvar over for de allermest s√•rbare b√łrn‚ÄĚ. Thiesens brug af udtrykket ‚ÄĚs√•kaldt ansvarlige voksne‚ÄĚ indikerer en vis tvivl eller skepsis omkring, hvorvidt politikerne faktisk udf√łrte deres arbejde forsvarligt. Ved at bruge adjektivet ‚ÄĚs√•kaldt‚ÄĚ antyder hun, at politikerne muligvis ikke var s√• ansvarlige, som de skulle have v√¶ret i den p√•g√¶ldende situation. Ordvalget tjener to form√•l i Thiesens udtalelse. For det f√łrste understreger det hendes kritik af politikernes handlinger og skaber tvivl om deres p√•st√•ede ansvarlighed. For det andet indikerer det, at Thiesen ser politikernes opf√łrsel som tvivlsom eller uacceptabel i forhold til at beskytte b√łrnene. If√łlge Thiesen har politikerne ikke levet op til de standarder, der normalt forventes af ansvarlige voksne, n√•r det kommer til beslutninger, der p√•virker b√łrns liv.

Thiesen forts√¶tter sin kritik af politikerne ved at beskylde dem for at v√¶re ‚ÄĚpr√¶get […] af en amerikansk ideologi‚ÄĚ, som ‚ÄĚalt for hastigt lykkedes med at nedbryde det menneskesyn, som vi som danskere ellers var rundet af igennem √•rhundreder‚ÄĚ. Thiesens udtalelse om ‚ÄĚamerikansk ideologi‚ÄĚ forbliver uklar, da hun ikke specificerer de konkrete ideer og holdninger, der refereres til. Alligevel giver Thiesen udtryk for, at visse amerikanske tendenser og v√¶rdier er blevet popul√¶re i Danmark og har haft indflydelse p√• beslutningsprocesserne vedr√łrende behandlingen af transk√łnnede. Thiesens fjendtlige holdning over for disse amerikanske indflydelser stammer fra hendes opfattelse af, at de ‚ÄĚnedbryder‚ÄĚ det danske menneskesyn. N√•r Thiesen bruger verbet ‚ÄĚnedbryde‚ÄĚ, ser hun p√•virkningerne fra den amerikanske ideologi som skadelige og √łdel√¶ggende for det danske menneskesyn. Selvom Thiesen ikke uddyber sin forst√•else af ‚ÄĚdet danske menneskesyn‚ÄĚ, kan det antages, at det i forbindelse med diskussionen om k√łnsskiftebehandling henviser til et traditionelt syn p√• k√łn og k√łnsidentitet, som transk√łnnethed og k√łnsskifte udfordrer.
Thiesen antyder, at den amerikanske ideologi har introduceret nye opfattelser og v√¶rdier omkring k√łn i det danske samfund, som strider imod de traditionelle danske v√¶rdier. Det skal n√¶vnes, at Dansk Folkeparti tidligere har udtrykt bekymring om ‚ÄĚamerikanisering‚ÄĚ og har annonceret, at de vil lovgive imod f√¶nomenet. Thiesens udtalelse retter sig mod politikere, der har st√łttet eller tilladt k√łnsskiftebehandling for b√łrn. Ved at h√¶vde, at politikerne har svigtet og nedbrudt det danske menneskesyn ved at adoptere en fremmed ideologi, giver Thiesen udtryk for en kritik af deres beslutninger. If√łlge Thiesen er de politikere, der har st√łttet k√łnsskiftebehandlinger, g√•et p√• kompromis med det traditionelle danske syn p√• k√łn og k√łnsidentitet. Thiesens overbevisning er s√•ledes, at politikerne b√łr fastholde det traditionelle danske syn p√• k√łn og k√łnsidentitet og ikke b√łr √•bne op for behandlinger, der udfordrer dette syn. Thiesen ser det dermed som politikernes ansvar at beskytte og bevare det danske menneskesyn p√• omr√•det og ser deres handlinger som et brud p√• denne opgave.

Thiesen s√łger at afd√¶kke konsekvenserne ved k√łnsskiftebehandling, og hvordan den kan resultere i en √łdel√¶ggende transformation af kroppen. I sin beskrivelse af konsekvenserne skabes der negative billeder hos modtageren med formuleringer som ‚ÄĚpiger uden bryster, uden livmoder, med dybe stemmer og sk√¶gv√¶kst‚ÄĚ samt ‚ÄĚdrenge uden penis, uden skuldre, uden adams√¶ble‚ÄĚ.
Disse beskrivelser af fysiske karakteristika, der normalt associeres med det modsatte k√łn, indikerer, at behandlingen har forvandlet disse b√łrn p√• en m√•de, der adskiller dem markant fra deres naturlige fysiske tilstand. Sprogbrugen i Thiesens udsagn kan f√łre til en forst√•else af k√łn som bin√¶rt og opdelt i kategorier med faste karakteristika. For at Thiesens sammenligninger skal fungere som et skr√¶mmebillede, kan det muligvis kr√¶ve, at modtageren anser kategorien ‚ÄĚpige‚ÄĚ som uforenelig med de oplistede attributter, s√•som ‚ÄĚuden bryster, uden livmoder, med dybe stemmer og sk√¶gv√¶kst‚ÄĚ. En s√•dan fremstilling antyder en opfattelse af k√łn som noget kategorisk og opdelt, frem for en mere flydende forst√•else. Ved at fremstille disse fysiske forandringer som v√¶rende i strid med de k√łnsstereotypiske kvinde- og mandekroppe, giver Thiesen udtryk for sin kritik af k√łnsskiftebehandling. Der skabes en klar kontrast mellem det, der traditionelt opfattes som naturligt og √łnskv√¶rdigt, og de forandringer, der er opst√•et som f√łlge af behandlingen. Disse b√łrn er blevet ‚ÄĚandrogyne‚ÄĚ som en konsekvens af behandlingen, hvilket betyder, at de nu udviser karakteristika, der normalt er forbundet med b√•de det mandlige og kvindelige k√łn. Ved at bruge substantivet ‚ÄĚandrogyne‚ÄĚ understreger Thiesen, at behandlingen har medf√łrt en forvandling af de unge, der har resulteret i, at de ikke l√¶ngere passer ind i den bin√¶re opdeling af k√łn. Ordet ‚ÄĚdeformeret‚ÄĚ benyttes ogs√• i denne kontekst til at udtrykke en st√¶rk kritik af den behandling, som visse b√łrn og unge har modtaget i forbindelse med sp√łrgsm√•l om k√łn og k√łnsidentitet. Thiesens brug af b√•de ‚ÄĚandrogyne‚ÄĚ og ‚ÄĚdeformeret‚ÄĚ er ordvalg, der skaber et billede af de transk√łnnede b√łrn som fysisk √łdelagte og skr√¶mmende i fremtoning som f√łlge af behandlingen.

Thiesen argumenterer ogs√• for, at denne androgynitet er en f√łlge af en ‚ÄĚk√łnsideologisk drevet fejldiagnose‚ÄĚ. Med udtrykket refererer Thiesen til de opfattelser og ideologier, der er knyttet til k√łn og k√łnsidentitet. N√•r Thiesen taler om en ‚ÄĚk√łnsideologisk drevet fejldiagnose‚ÄĚ, antyder hun sandsynligvis, at ideologier eller teorier om k√łn og k√łnsidentitet har f√łrt til fejlagtige diagnoser og behandlinger af disse b√łrn. Thiesens udtalelse indikerer, at hun anser ‚ÄĚk√łnsideologi‚ÄĚ som noget negativt eller som en ideologi, der ikke b√łr have indflydelse p√• behandlingen af transk√łnnede b√łrn. Her mener Thiesen muligvis, at de beslutningstagere, der har godkendt behandlingen, er blevet p√•virket af en ideologi om k√łn, som Thiesen betragter som skadelig.

[Indholdsfortegnelse] 7.3 Politikernes afvisning af lovforslaget
I det f√łlgende afsnit pr√¶senteres en analyse af uddrag fra taler fra fem politikere, der alle udtrykte deres afvisning af det p√•g√¶ldende lovforslag (Folketinget 2023 [lovforhandling]). Disse politikere deler en grundl√¶ggende holdning, nemlig at beslutningen om behandling for transk√łnnede unge ikke b√łr v√¶re en politisk beslutning. I stedet mener de, at beslutningen b√łr overlades til de sundhedsfaglige myndigheder og de unges prim√¶re omsorgspersoner. Tilgangen afspejler en tillid til ekspertisen inden for sundhedsomr√•det. Politikerne deler desuden en f√¶lles opfattelse af, at det ikke er alle unge, der b√łr gennemg√• k√łnsskiftebehandling. Politikerne afviser en ensartet tilgang til behandling af transk√łnnede, og i stedet fremh√¶ves vigtigheden af en individualiseret tilgang.
Igen viser politikerne tillid til sundhedsfaglige eksperter, da eksperterne besidder den n√łdvendige ekspertise til at forst√• alle aspekter af transk√łnnedes liv og behandling.

I n√¶rv√¶rende afsnit vil jeg s√•ledes ikke l√¶gge v√¶gt p√•, hvordan hver politiker argumenterer for n√łdvendigheden af en ekspertvurdering frem for politisk beslutningstagning, eller hvordan de forsvarer, at den l√¶gelige vurdering bedre im√łdekommer de individuelle oplevelser blandt unge transk√łnnede. Udvalgte uddrag og den deraf afstedkomne analyse vil i stedet i h√łjere grad b√¶re pr√¶g af, hvorfor politikerne mener, at behandling kan udg√łre en hj√¶lp for de unge. Jeg vil udforske deres forst√•else af den transk√łnnede oplevelse hos unge mennesker og afd√¶kke, hvordan de form√•r at udtrykke deres kritiske synspunkter i forhold til det p√•g√¶ldende lovforslag og de st√łttende politikeres holdninger.

[Indholdsfortegnelse] 7.3.1 Camilla Fabricius (S)
Da lovforhandlingen indledtes, tr√•dte Camilla Fabricius fra partiet Socialdemokratiet p√• talerstolen som den f√łrste taler. Fabricius valgte at indlede debatten ved at udtrykke sin holdning, som var imod forslaget.

Uddrag 7: En svær tid i ungdommen
Mange oplever en sv√¶r tid, og den tidlige ungdom kan i forvejen v√¶re sv√¶r nok. S√• sent som i sidste uge havde jeg bes√łg af et ungt menneske med lgbt-baggrund, som kom med sine egne beretninger om, hvordan hun havde skiftet k√łn, og de samtaler, hun har med andre, der er i hendes sted.

Fabricius indleder sin tale med at p√•pege, at ungdomstiden ‚ÄĚi forvejen [kan] v√¶re sv√¶r nok‚ÄĚ, hvilket er en bredere kontekst, som hun placerer transk√łnnede unges udfordringer i. Det er dog interessant, at Fabricius‚Äô argumentation har f√¶llestr√¶k med argumenterne fremsat af de politikere, der st√łtter lovforslaget, idet hun normaliserer transk√łnnethed som en naturlig del af ungdommens udfordringer. Dog er beskrivelsen af transk√łnnethed lidt anderledes i denne sammenh√¶ng. Der er i Fabricius‚Äô udtalelse ikke en sammenh√¶ng mellem transk√łnnethed og pubertetsproblemer. I stedet fremh√¶ves, at der er en sammenfaldende oplevelse, hvor transk√łnnethed akkumuleres med de allerede eksisterende udfordringer i ungdoms√•rene. I denne udtalelse betragtes transk√łnnethed ikke som et problem forbundet med puberteten. Dog etablerer Fabricius alligevel en bro mellem transk√łnnede unges udfordringer og de generelle udfordringer, som unge mennesker oplever i l√łbet af ungdoms√•rene.

Uddrag 8: K√łn, ikke seksualitet
Jeg synes ogs√•, det er vigtigt her fra talerstolen at sige h√łjt, at det drejer sig om k√łnsidentitet, ikke om seksualitet. For if√łlge unders√łgelser opfatter og t√¶nker vi p√• det her ud fra et k√łnsperspektiv i forhold til identiteten, alts√• hvordan det er at v√¶re menneske ‚Äď om det er han, hun eller hen, dig eller mig, de eller dem.

Fabricius udvider ogs√• debatten til at ber√łre k√łns- og seksualitetsdiskussionen. Fabricius klarg√łr, at diskussionen om transk√łnnethed ‚ÄĚdrejer sig om k√łnsidentitet, ikke om seksualitet‚ÄĚ, og hun pr√¶ciserer og differentierer s√•ledes mellem disse begreber som separate enheder. Fabricius skaber afgr√¶nsninger mellem k√łnsidentitet og seksualitet og tydeligg√łr afgr√¶nsningen ved at p√•pege, at vores opfattelse af k√łnsidentitet har indflydelse p√• vores bredere forst√•else af identitet. I udsagnet inddrager Fabricius begrebet ‚ÄĚk√łnsperspektiv‚ÄĚ og f√•r derved fremh√¶vet, hvordan vores opfattelse og t√¶nkning om k√łnsidentitet har en afg√łrende indflydelse p√• vores generelle forst√•else af identitet. Ved at p√•pege dette forhold g√łr Fabricius det klart, at k√łnsidentitet ikke kun er en isoleret del af en persons identitet, men en central del af, hvordan vi generelt forst√•r os selv og andre som mennesker. Fabricius indf√łrer en forst√•else af, hvordan k√łn og identitet er ul√łseligt forbundet og fors√łger at belyse, at k√łnsidentitet ikke blot handler om at definere sig som ‚ÄĚhan‚ÄĚ eller ‚ÄĚhun‚ÄĚ, men ogs√• inkluderer mere √•bne og inkluderende udtryk som ‚ÄĚhen‚ÄĚ. Fabricius fremh√¶ver s√•ledes mangfoldigheden i m√•den, hvorp√• folk kan forst√• og definere deres egen identitet. Ved ogs√• at inddrage ‚ÄĚdig eller mig, de eller dem‚ÄĚ understreger Fabricius, at diskussionen om k√łnsidentitet og identitet som helhed ikke blot drejer sig om andre, men ogs√• om os selv. Fabricius anerkender k√łnsidentitet som en integreret del af den bredere forst√•else af identitet og dermed fremh√¶ves transk√łnnethed som en komponent i dannelsen af identitet.

[Indholdsfortegnelse] 7.3.2 Eva Kjer Hansen (V)
Efter Fabricius forlod talerstolen, blev ordf√łrerrollen givet videre til Eva Kjer Hansen (V), som skulle repr√¶sentere og tale p√• vegne af Venstre. Igen blev der tilkendegivet et afslag af lovforslaget.

Uddrag 9: Den enkeltes behov
Og i dag er det s√•dan, at behandlingen kun kan p√•begyndes, s√•fremt der foreligger en klar sundhedsfaglig vurdering, og at behovet for behandling er vurderet ud fra den enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling og den enkeltes behov for sundhedsfaglig behandling med henblik p√• at afhj√¶lpe k√łnsligt ubehag. Og det synes jeg er den rigtige tilgang, alts√• en meget omhyggelig, en meget grundig, en meget langstrakt vurdering af, hvad det er, det her menneske har behov for.

Kjer Hansen henviser til, at behandling kun kan ske ved en sundhedsfaglig vurdering, der er baseret p√• ‚ÄĚden enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling‚ÄĚ og ‚ÄĚden enkeltes behov for sundhedsfaglig behandling‚ÄĚ. Udsagnene vidner om Kjer Hansens forst√•else af transk√łnnethed som en individuel oplevelse. Denne forst√•else g√•r imod en standardiseret tilgang, og Kjer Hansen beskriver her, at transk√łnnede unge ikke oplever ensartede udviklinger, udfordringer og behov i relation til deres k√łnsidentitet. Ved at fremh√¶ve ‚ÄĚden enkeltes behov‚ÄĚ understreger Kjer Hansen vigtigheden af at tage h√łjde for den unikke situation og oplevelse for hver enkelt person. Samtidig inddrages ‚ÄĚden enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling‚ÄĚ. Henvisninger til det biologiske, sociale og psykologiske peger p√•, at Kjer Hansens syn p√• transk√łnnethed er komplekst og omfatter flere dimensioner, som igen varierer fra individ til individ. Set i en bredere kontekst demonstrerer Kjer Hansens betoning af ‚ÄĚden enkeltes behov for sundhedsfaglig behandling‚ÄĚ sammen med omtalen af ‚ÄĚden enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling‚ÄĚ en anerkendelse af, at behandlingen af transk√łnnede unge b√łr v√¶re individuelt tilpasset og baseret p√• en helhedsorienteret tilgang.

Uddrag 9: markant h√łjere og stadig st√łrre
Vi ved fra forskningen, som ministeren jo ogs√• redegjorde for, at personer med k√łnsidentitetsforhold har en markant h√łjere andel af selvmordstanker og selvmordsfors√łg og anden selvskadende adf√¶rd. Og med en stadig st√łrre mistrivsel blandt b√łrn og unge har vi ikke brug for at puste mere til det, men netop tage fat i, hvad det s√• er, vi kan g√łre for at hj√¶lpe de mennesker, der er i den situation.

Kjer Hansen forts√¶tter sin tale ved at fremh√¶ve forskning, der skal klarg√łre forst√•elsen af k√łnsidentitetsproblematikker som alvorlige og presserende. Ved at anvende udtrykket ‚ÄĚmarkant h√łjere andel‚ÄĚ til at beskrive forekomsten af disse problemer blandt transk√łnnede personer understreger og forst√¶rker Kjer Hansen omfanget af de mentale sundhedsudfordringer, som transk√łnnede unge lever med. Adjektivet ‚ÄĚmarkant‚ÄĚ indikerer en betydelig og m√¶rkbar forskel i forekomsten af disse udfordringer, hvilket fremh√¶ver den alvorlige trussel, som transk√łnnede personer st√•r over for. Kjer Hansen ser et faresignal i den ‚ÄĚstadig st√łrre mistrivsel blandt b√łrn og unge‚ÄĚ. Der skabes en kontrast mellem den nuv√¶rende situation, som er pr√¶get af en stigende mistrivsel, og den √łnskede tilstand af trivsel. Hun skaber en form for sammenligning, der understreger en negativ udvikling, der kun forts√¶tter. Kjer Hansen retter s√•ledes igen fokus mod forringet mental trivsel blandt unge og b√łrn, hvilket yderligere forst√¶rker alvoren og presset for at tage aff√¶re.

Efter at have fremh√¶vet og understreget de stigende og truende mentale udfordringer, udtrykker Kjer Hansen, at ‚ÄĚvi ikke [har] brug for at puste mere til det, men netop tage fat i, hvad det s√• er, vi kan g√łre for at hj√¶lpe de mennesker, der er i den situation‚ÄĚ. Kjer Hansen udtrykker, at forslaget om at forbyde behandling ‚ÄĚpuster‚ÄĚ til problemet, dvs. at hun ser forbuddet som en handling, der ikke tager h√łjde for eller afhj√¶lper de egentlige problemer, men snarere forv√¶rrer dem. Ved at forbyde behandlingen kan det f√łre til mere mistrivsel og mentale udfordringer for transk√łnnede unge. Kjer Hansens forst√•else af ‚ÄĚat hj√¶lpe‚ÄĚ indeb√¶rer derimod at kunne tilbyde k√łnsskiftebehandling til transk√łnnede unge for at forbedre deres mentale trivsel og h√•ndtere deres udfordringer. Ved at bruge udtrykket ‚ÄĚtage fat i‚ÄĚ opfordrer Kjer Hansen til en aktiv og beslutsom tilgang til at h√•ndtere situationen og fors√łge at l√łse de udfordringer, som transk√łnnede unge
oplever.

[Indholdsfortegnelse] 7.3.3 Mike Villa Fonseca (M)
N√¶ste opponerende ordf√łrer i talerr√¶kken var Mike Villa Fonseca, som havde til opgave at repr√¶sentere Moderaterne i forbindelse med forhandlingen.

Uddrag 10: En lille, vigtig gruppe og ikke en farlig behandling
Transk√łnnede b√łrn og unge er blandt nogle af dem, som mistrives allerallermest i Danmark. Det er en lille gruppe mennesker, men en meget vigtig gruppe mennesker, som vi ikke m√• glemme. Og dem skal vi naturligvis hj√¶lpe. Det vil forv√¶rre deres situation, hvis de mister muligheden for bremse deres pubertet. [‚Ķ] Det er ikke en farlig behandling eller en behandling, der ikke kan stoppes igen. Det kan den godt.

Fonseca understreger, at ‚ÄĚtransk√łnnede b√łrn og unge er blandt nogle af dem, som mistrives allerallermest‚ÄĚ. For det f√łrste er formuleringen ‚ÄĚtransk√łnnede b√łrn og unge er‚ÄĚ interessant, da den tildeler transk√łnnethed en form for eksistens. Fonseca diskuterer ikke, hvorvidt transk√łnnethed eksisterer eller ej. Ved at bruge ‚ÄĚtransk√łnnede‚ÄĚ som et adjektiv i attributiv position, dvs. f√łr nominalet, foruds√¶tter Fonseca dog en eksistens af transk√łnnethed, alts√• kan udsagnet l√¶ses som en pr√¶supposition (B√ľlow-M√łller 2002, 205). Desuden bidrager den konstaterende s√¶tning uden inklusion af epistemiske tvivlsmark√łrer til denne antagelse. S√¶tningen er en konstatering af tingenes tilstand, og ved ikke at inddrage epistemiske tvivlsmark√łrer giver Fonseca ikke anledning til, at andre kan modsige ham (Mortensen 2012, 80). For det andet markerer tildelingen af eksistens til transk√łnnethed en forskel i synspunkter, n√•r den sammenholdes med de politikere, der st√łttede lovforslaget, som i deres taler tvivlede p√• eller udfordrede eksistensen af transk√łnnethed. I konstateringen bruger Fonseca ydermere superlativet ‚ÄĚallerallermest‚ÄĚ, hvor der ogs√• tilf√łjes en reduplikation af pr√¶fikset aller-. Fonseca retter opm√¶rksomheden mod den ekstreme grad af mistrivsel, som transk√łnnede b√łrn og unge oplever. Fonsecas brug af reduplikation forst√¶rker eller intensiverer betydningen af pr√¶fikset aller- (Kj√¶r Nissen 2018, 183), hvilket understreger, at der ikke er nogen, der mistrives eller lider mere end transk√łnnede b√łrn og unge.

Endvidere kommer eksistensen af transk√łnnethed igen til udtryk i udsagnet ‚ÄĚdet er en lille gruppe mennesker, men en meget vigtig gruppe mennesker‚ÄĚ. I denne kontekst vil jeg argumentere for, at pronomenet ‚ÄĚdet‚ÄĚ bruges til at henvise tilbage til ‚ÄĚtransk√łnnede b√łrn og unge‚ÄĚ i forrige s√¶tning. Referencen til transk√łnnethed er nu sat i definit form gennem pronomenet ‚ÄĚdet‚ÄĚ, hvilket tildeler transk√łnnethed en konkret og identificerbar eksistens. If√łlge Levinson (1982, 181) udl√łser definithed (definite descriptions) en pr√¶supposition, som i denne kontekst pr√¶supponerer, at der eksisterer transk√łnnede b√łrn og unge. Fonseca tildeler desuden attributter til transk√łnnede individer i form af ‚ÄĚlille gruppe‚ÄĚ og ‚ÄĚvigtig gruppe‚ÄĚ, hvilket igen bidrager til udpegning af transk√łnnede individer som en afgr√¶nset og vigtig gruppe, der skal hj√¶lpes. Fonseca fremstiller dermed transk√łnnede individer som en minoritetsgruppe, som ‚ÄĚvi‚ÄĚ skal hj√¶lpe, og her skabes en klar opdeling mellem ‚ÄĚvi‚ÄĚ og minoriteten. Gennem ‚ÄĚvi‚ÄĚ skaber Fonseca en reference til majoriteten, hvori han inkluderer sig selv. If√łlge Fonseca er det majoritetens ansvar at yde hj√¶lp til minoritetsgruppen.

Fonseca beskriver ogs√• hormonbehandlingens betydningsfulde effekter. Det er afg√łrende, at de unge transk√łnnede f√•r mulighed for at ‚ÄĚbremse deres pubertet‚ÄĚ. Metaforen ‚ÄĚbremse‚ÄĚ skaber en visuel forestilling om en proces, der bliver midlertidigt standset, ikke √łdelagt eller fjernet. Afslutningsvis konstaterer Fonseca, at det ikke er ‚ÄĚen farlig behandling eller en behandling, der ikke kan stoppes igen‚ÄĚ. Fonseca udfordrer derved den eksisterende opfattelse, som forslagsstillerne og politikere, der st√łtter lovforslaget, m√•tte have haft om behandlingens karakter.
Gennem sin konstaterende sætning forsikrer han om, at behandlingen ikke er farlig, og at der ingen grund er til bekymring. Fonseca udfordrer dermed den eksisterende opfattelse og antager rollen som en formidler af sikkerhed og kontrol i forhold til medicinsk behandling. Dermed adresserer Fonseca mulige bekymringer om irreversibilitet, som nogle måtte have haft ved at påbegynde medicinsk behandling.

[Indholdsfortegnelse] 7.3.4 Peder Hvelplund (EL)
Peder Hvelplund, der repræsenterede Enhedslisten, indtog også rollen som modstander af lovforslaget.

Uddrag 11: Fremskridt og modstand
Der er ikke nogen tvivl om, at der gennem de seneste √•r heldigvis er sket store fremskridt inden for omr√•det omkring transk√łnnethed, og ogs√• omkring b√łrn og unge, der lider at k√łnsdysfori. [‚Ķ] Men til geng√¶ld synes jeg ogs√•, at det, at vi har debatten her i dag, kendetegner, at der ogs√• er en stor modstand og et √łnske om at rulle de fremskridt, der trods alt er sket gennem de seneste √•r, tilbage.
For fremskridtene, har betydet, at vi nu kan tale om det, det betyder, at vi kan give en form for anerkendelse til de b√łrn, unge og ogs√• voksne, der er transk√łnnede, b√łrn og unge, der lider af k√łnsdysfori, og at der ogs√• er en mulighed for at hj√¶lpe dem. Men der er lang vej endnu.

I uddraget fremh√¶ver Hvelplund, at der i de senere √•r ‚ÄĚheldigvis‚ÄĚ er blevet opn√•et ‚ÄĚstore fremskridt‚ÄĚ inden for omr√•det. Brugen af ‚ÄĚheldigvis‚ÄĚ indikerer en positiv holdning til de fremskridt, der er sket inden for omr√•det for transk√łnnethed i de senere √•r. N√•r Hvelplund i samme s√¶tning siger ‚ÄĚder er ikke nogen tvivl om‚ÄĚ, bruger han en epistemisk mark√łr, som indikerer h√łj grad af sikkerhed og enighed om disse fremskridt (Engberg-Pedersen, Boye & Harder 2019, 183-184). Det er if√łlge Hvelplund klart og utvetydigt, at der er sket positive √¶ndringer inden for omr√•det. Men samtidig fremh√¶ver Hvelplund, at den eksisterende debat ogs√• afspejler en ‚ÄĚmodstand‚ÄĚ og et √łnske om at ‚ÄĚrulle de fremskridt [‚Ķ] tilbage‚ÄĚ, der er blevet opn√•et. Ved at p√•pege dette fremh√¶ver Hvelplund, at der stadig er en betydelig del af samfundet, der ikke er enig i de fremskridt. Hvelplund tilkendegiver derefter, hvad han anser som fremskridt ved at udtrykke ‚ÄĚat vi nu kan tale om det‚ÄĚ, ‚ÄĚat vi kan give en form for anerkendelse‚ÄĚ og ‚ÄĚat der ogs√• er en mulighed for at hj√¶lpe dem‚ÄĚ. Hvelplunds holdning er s√•ledes, at der er tale om fremskridt, n√•r transk√łnnethed anerkendes og behandles, mens modstandere af fremskridtene ikke st√•r inde for denne anerkendelse. Da denne holdning bliver tilkendegivet gennem konstateringer, tilsides√¶tter Hvelplund hele diskussionen med √łvrige holdninger. Afslutningsvis benytter Hvelplund sig af metaforen ‚ÄĚlang vej endnu‚ÄĚ, hvorved Hvelplund udtrykker, at udfordringerne for transk√łnnede personer langtfra er l√łst, selvom der er sket fremskridt.

I uddraget tildeler Hvelplund ogs√• transk√łnnethed en eksistens gennem formuleringen ‚ÄĚde b√łrn, unge og ogs√• voksne, der er transk√łnnede‚ÄĚ. I dette tilf√¶lde antages eksistensen af transk√łnnede gennem brugen af den definitte flertalsartikel ‚ÄĚde‚ÄĚ. (Levinson 1982, 181). Det er desuden bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at Fonseca og Hvelplund er de eneste politikere i denne lovforhandling, der anvender betegnelsen transk√łnnethed om b√łrn og unge, der lever med tilstanden. Hos Fonseca og Hvelplund synes transk√łnnethed at v√¶re en naturlig m√•de at omtale og repr√¶sentere gruppen p√•.

Uddrag 12: At m√łde transk√łnnethed med anerkendelse, st√łtte og tryghed
Derfor synes jeg ogs√•, det er rigtig √¶rgerligt, n√•r vi st√•r med et forslag her, som besk√¶ftiger sig med at rulle nogle af de fremskridt, der trods alt er opn√•et, tilbage. For hvis virkeligheden nu var, at det, man √łnskede, var at m√łde de mennesker, der st√•r med k√łnsdysfori, hvis man √łnskede at m√łde dem med anerkendelse, st√łtte og tryghed, s√• burde det her forslag jo i stedet for handle om, at vi skulle styrke den behandlingsindsats, der er, at vi skulle fjerne nogle af de lange ventelister, der er for at kunne komme i behandling, at vi skulle sikre, at der var flere steder, hvor man fik muligheden, og at vi skulle sikre, at der var flere ressourcer til det.

Hvelplund udtrykker sin utilfredshed med det fremlagte lovforslag og den aktuelle virkelighed.
Gennem formuleringen ‚ÄĚfor hvis virkeligheden nu var‚ÄĚ skaber Hvelplund en kontrast mellem den eksisterende virkelighed og en idealiseret, ikkeeksisterende virkelighed, hvor transk√łnnethed m√łdes med ‚ÄĚanerkendelse, st√łtte og tryghed‚ÄĚ. I samme udsagn bruger Hvelplund det generiske pronomen ‚ÄĚman‚ÄĚ, hvilket sandsynligvis refererer til forslagsstillerne eller st√łtterne af lovforslaget.
Hvelplund udtrykker, at forslagsstillerne og de st√łttende politikere ikke √łnsker at im√łdekomme transk√łnnede med anerkendelse, st√łtte og tryghed. Hvelplund forts√¶tter sin kritik ved at rette den mod selve lovforslaget. Her p√•peger Hvelplund, at hvis de transk√łnnedes behov skal opfyldes, ‚ÄĚs√• burde det her forslag jo i stedet for handle om, at vi skulle styrke den behandlingsindsats, der er, at vi skulle fjerne nogle af de lange ventelister, der er for at kunne komme i behandling, at vi skulle sikre, at der var flere steder, hvor man fik muligheden, og at vi skulle sikre, at der var flere ressourcer til det‚ÄĚ. Hvelplund benytter modalverbet ‚ÄĚburde‚ÄĚ for at udtrykke sin opfattelse af, at det nuv√¶rende lovforslag b√łr omfatte disse forbedringer, da det er b√•de rimeligt og moralsk korrekt i forhold til at opfylde behovene for transk√łnnede personer (Hansen & Heltoft 2019, 773).
Hvelplund inkluderer desuden dialogpartiklen ‚ÄĚjo‚ÄĚ i sin udtalelse, hvilket fungerer som en bekr√¶ftelse af, at hans holdning og forslag b√łr v√¶re indlysende og deles af alle involverede parter (Engberg-Pedersen & Boeg Thomsen 2016, 130). Inkludering af modalverbum og dialogpartikel understreger, at den retning, som Hvelplund foresl√•r, anses for at v√¶re den korrekte tilgang.

[Indholdsfortegnelse] 7.3.5 Stinus Lindgreen (RV)
Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre afsluttede lovforhandlingen ved at være den sidste politiker, der tog til talerstolen. Lindgreen var desuden den sidste politiker, der tilkendegav sin modstand mod pågældende lovforslag.

Uddrag 13: Er det en modeting?
Forslagsstillerne peger ogs√• p√• den enorme pludselige stigning i antallet af henvisninger som argument for et forbud. Det er selvf√łlgelig altid relevant at se p√• √•rsagen til pludselige √¶ndringer i vores sundhedsv√¶sen. Skyldes det, som forslagsstillerne lader til at antyde, at det er trendy, eller at de unge mennesker lader sig inspirere af andre? Eller skyldes det, som bl.a. vores myndigheder ogs√• peger p√•, snarere det, at vi nu taler √•bent om det, hvorfor der er flere med k√łnsdysfori, der er bekendt med, at der faktisk er en mulighed for behandling, og derfor ogs√• benytter sig af det, alts√• fordi det er mere anerkendt i samfundet?

I sin tale lægger Lindgreen vægt på at udfordre Nye Borgerliges argumenter i deres lovforslag.
Lindgreen rejser sp√łrgsm√•l ved Nye Borgerliges forklaring p√• den pludselige stigning i antallet af henvisninger af transk√łnnede personer og skaber ironi og kritik af Nye Borgerliges forslag ved at udfordre deres argumentation p√• en subtil m√•de. Ved at stille sp√łrgsm√•l om √•rsagerne bag den pludselige stigning i antallet af henvisninger, indikerer Lindgreen, at han tvivler p√• forslagsstillernes argumentation om dette. Det antydes, at forslagsstillerne m√•ske ikke har velbegrundede √•rsagssammenh√¶nge til at st√łtte deres forslag om et forbud. Lindgreen introducerer Nye Borgerliges √•rsager til stigningen ved at udtrykke ‚ÄĚskyldes det, som forslagsstillerne lader til at antyde‚ÄĚ. Udsagnet er en m√•de at udtrykke skepsis over for forslagsstillernes p√•stande. N√•r Lindgreen siger ‚ÄĚsom forslagsstillerne lader til at antyde‚ÄĚ, indikerer han, at forslagsstillerne m√•ske ikke direkte h√¶vder, at stigningen i henvisninger skyldes, at det er ‚ÄĚtrendy‚ÄĚ, eller at ‚ÄĚunge mennesker lader sig inspirere af andre‚ÄĚ. I stedet opfatter Lindgreen det som deres indirekte p√•stand eller som hans egen fortolkning af deres argumentation. Lindgreen bruger i sin fortolkning af forslagsstillerne udtrykkene ‚ÄĚtrendy‚ÄĚ og ‚ÄĚinspireret af andre‚ÄĚ, hvilket introducerer en vis grad af sarkasme. Udtrykkene kan opfattes som useri√łse, nedladende eller bagatelliserende over for de oplevelser og udfordringer, som transk√łnnede unge lever med. De tjener som en form for kritik eller latterligg√łrelse af forslagsstillerne og deres argumentation, idet det antydes, at forslagsstillerne muligvis ikke tager emnet alvorligt eller helt undervurderer kompleksiteten af transk√łnnethed ved at betragte det som en modetrend eller tendens, som kan til- og frav√¶lges.

Lindgreen skifter fokus ved at p√•pege betydningen af √łget √•benhed omkring emnet transk√łnnethed ved at sige, ‚ÄĚeller skyldes det, som bl.a. vores myndigheder ogs√• peger p√•, snarere det, at vi nu taler √•bent om det‚ÄĚ. Sp√łrgsm√•let kan opfattes som en modstand mod og kritik af forslaget om et forbud. Sp√łrgsm√•let antyder nemlig, at den √łgede eftersp√łrgsel efter behandling snarere er et resultat af √łget bevidsthed og anerkendelse. Lindgreen underst√łtter samtidig sin argumentation ved at henvise til myndighederne i dette tilf√¶lde, hvilket g√łr hans argumentation mere trov√¶rdig end forslagsstillernes.

Uddrag 14: To slags hormonelle udviklinger
Men det at undlade behandling er ikke et neutralt standpunkt. [‚Ķ] Det er jo ogs√• klart, at behandlingen i sagens natur vil have stor indvirkning p√• den kropslige udvikling ‚Äď det ligger lidt i, at der er tale om hormonbehandling ‚Äď og de konsekvenser skal personen leve med i al evighed. Men det er lige s√• sandt, at puberteten er en irreversibel proces, og hvis man venter til 18-√•rsalderen, s√• vil kroppen ligeledes have underg√•et store og permanente forandringer, som det unge menneske ogs√• skal leve med altid, og som i disse tilf√¶lde jo netop er imod det, personen √łnsker.

Lindgreen vender blikket mod konsekvenserne af at undlade behandling og udtrykker, at undladelsen ikke er ‚ÄĚet neutralt standpunkt‚ÄĚ. N√•r Lindgreen bruger udtrykket ‚ÄĚikke et neutralt standpunkt‚ÄĚ, adresserer han indirekte en mulig misforst√•else eller et argument, der kunne komme fra dem, der st√łtter forbuddet mod behandling af transk√łnnede unge. Nogle mennesker anser m√•ske det at undlade behandling som en passiv eller ikke-afg√łrende handling, hvor man blot afventer, indtil personen er √¶ldre. Ved at beskrive standpunktet som ‚ÄĚikke [‚Ķ] neutralt‚ÄĚ udfordrer Lindgreen denne opfattelse. Lindgreen h√¶vder, at undladelse af behandling ikke er passiv, men derimod aktiv, og at det har konsekvenser, der skal overvejes. Samtidig peger Lindgreen p√•, at man ikke kan se bort fra de potentielle konsekvenser ved ikke at tilbyde behandling til de ber√łrte unge. Derudover er brugen af ordet ‚ÄĚstandpunkt‚ÄĚ interessant, da det antyder, at beslutningen om behandling eller mangel p√• samme ikke blot er en teknisk eller medicinsk vurdering, men en holdningsbaseret stillingtagen.

I det f√łlgende opstiller Lindgreen et paradoks mellem at modtage behandling og ikke at modtage behandling. I Lindgreens udtalelse form√•r han at sidestille konsekvenserne af behandling med konsekvenserne af ikke-behandling. Der bruges en struktur, der g√łr det nemt at sammenligne de to s√¶tninger: ‚ÄĚDet er jo ogs√• klart, at behandlingen i sagens natur vil have stor indvirkning p√• den kropslige udvikling [‚Ķ] og de konsekvenser skal personen leve med i al evighed‚ÄĚ og ‚ÄĚmen det er lige s√• sandt, at puberteten er en irreversibel proces, og hvis man venter til 18-√•rsalderen, s√• vil kroppen ligeledes have underg√•et store og permanente forandringer, som det unge menneske ogs√• skal leve med altid‚ÄĚ. Lindgreen opstiller et lighedsforhold mellem f√łlgende situationer:
Behandlingen har konsekvenser, som personen skal leve med for altid, og puberteten har konsekvenser, som vil medf√łre vedvarende forandringer. Ved at indf√łre lighedsforholdet mellem behandling og pubertet udfordrer Lindgreen forslagsstillernes syn p√• pubertet og behandling.
Lindgreen argumenterer imod forestillingen om, at den naturlige pubertet er overlegen, fordi den anses som ‚ÄĚnaturlig‚ÄĚ, mens hormonbehandling opfattes som ‚ÄĚunaturlig‚ÄĚ og dermed mindre √łnskelig. Lindgreen fremh√¶ver, at der i begge tilf√¶lde er tale om hormonelle udviklinger og forandringer, og at begge udviklinger kommer til at p√•virke det transk√łnnede individ resten af livet. Han antyder, at ‚ÄĚnaturlighed‚ÄĚ ikke m√• tilsides√¶tte, hvad der muligvis er ‚ÄĚbedst‚ÄĚ for individets udvikling. Lindgreen er meget klar i m√¶let, da han i sin p√•pegning af konsekvenserne af b√•de behandling og undladelse af behandling bruger epistemiske udtryk, der angiver h√łj grad af sikkerhed, som ‚ÄĚdet er jo ogs√• klart‚ÄĚ, ‚ÄĚi sagens natur‚ÄĚ og ‚ÄĚmen det er lige s√• sandt‚ÄĚ, hvilket implicerer, at hans p√•stande er indlysende og ubestridelige.

Uddrag 15: En mindre fredelig barndom
Forslagsstillerne √łnsker ogs√•, at disse medborgere skal have en barndom og pubertet i fred. Det er et sympatisk standpunkt, som jeg g√•r ud fra vi alle sammen kan bakke op om, men med til billedet h√łrer jo, at disse personer netop ikke har en fredelig barndom og pubertet, for de f√łler sig jo netop forkerte, alts√• at deres krop ikke passer til deres k√łn.
At lade dem alle sammen gennemg√• en pubertet og en k√łnslig udvikling, som er i modstrid med det, de vil, er oplagt ikke en fredelig eller den mest harmoniske opv√¶kst for dem; det burde v√¶re selvindlysende.

Lindgreen udfordrer id√©en om en fredelig barndom uden behandling ved f√łrst at anerkende forslagsstillernes sympatiske standpunkt om at √łnske en fredelig barndom og pubertet for alle.
Dern√¶st opstiller Lindgreen dog et paradoks ved at sige ‚ÄĚmen med til billedet h√łrer jo, at disse personer netop ikke har en fredelig barndom og pubertet‚ÄĚ. Her fremh√¶ves det, at transk√łnnede unge allerede oplever en konflikt og en f√łlelse af at v√¶re ‚ÄĚforkerte‚ÄĚ i deres eget k√łn, hvilket kontrasteres med id√©en om en fredelig barndom. Lindgreen skaber en kontrast mellem den √łnskede situation og den faktiske oplevelse hos transk√łnnede unge og mener, at det at lade dem g√• igennem en pubertet, der er i modstrid med deres k√łnsidentitet, ikke vil resultere i en fredelig eller harmonisk opv√¶kst for dem. Det er ogs√• v√¶rd at bem√¶rke f√łlgende udtalelse: ‚ÄĚde f√łler sig jo netop forkerte, alts√• at deres krop ikke passer til deres k√łn‚ÄĚ. Her understreger Lindgreen tydeligt, at k√łnnet ikke er bundet til kroppen, men antyder, at k√łnnet kommer fra et andet sted, som ikke harmonerer med den fysiske krop. Formuleringen betoner, at den f√łlte k√łnsidentitet er afg√łrende, uanset hvordan kroppen m√•tte se ud. Lindgreen vender dermed den typiske forst√•else af k√łn p√• hovedet ved at p√•pege, at det er kroppen, der ikke stemmer overens med den enkeltes k√łnsidentitet, og ikke omvendt, som det traditionelt set er blevet opfattet. Lindgreen indikerer, at hvis udfordringerne, som transk√łnnede unge gennemlever, ignoreres, og man lader dem gennemg√• en pubertet og en k√łnslig udvikling, som ikke stemmer overens med deres k√łnsidentitet, vil denne handling tv√¶rtimod skabe en mindre fredelig og mindre harmonisk opv√¶kst for de transk√łnnede unge. Lindgreen slutter denne p√•stand af med ordene ‚ÄĚdet burde v√¶re selvindlysende‚ÄĚ. Her udtrykker Lindgreen sin egen overbevisning om det fornuftige i argumentet, appellerer til almen forst√•else og opfordrer til, at hans p√•stand burde v√¶re klart og indlysende for alle. P√• samme tid kritiserer Lindgreen indirekte forslagsstillerne fra Nye Borgerlige ved at antyde, at deres synspunkt om at lade alle gennemg√• en konventionel pubertet m√•ske alligevel ikke er s√• indlysende eller fornuftigt.

[Indholdsfortegnelse] 8. En analyse af betydningsfiksering af transk√łnnethed
I dette afsnit pr√¶senteres en analyse, der drager inspiration fra Laclau og Mouffes (1985) diskursteori. F√łrst vil jeg unders√łge, hvordan politikere, der st√łtter forbuddet mod hormon- og kirurgisk behandling for unge under 18 √•r og dermed udg√łr anti-diskursformationen, etablerer forbindelser mellem elementer relateret til transk√łnnethed. Jeg vil udf√łre unders√łgelsen med udgangspunkt i relevante pointer fra den n√¶rsproglige analyse. Dern√¶st vil jeg gentage samme procedure med de politikere, der opponerer mod forbuddet mod medicinsk og kirurgisk behandling for unge under 18 √•r og dermed udg√łr pro-diskursformationen. P√• denne m√•de vil jeg afd√¶kke, hvordan de to diskursformationer former og definerer elementet transk√łnnethed i den politiske lovforhandling.

[Indholdsfortegnelse] 8.1 Anti-diskursformation
De diskurser, der fors√łger at forbyde hormon- og kirurgibehandling for unge under 18 √•r, manifesterer sig p√• forskellige m√•der. Der er imidlertid ogs√• ligheder mellem disse diskurser. N√•r en given diskurs pr√¶senteres, er det vigtigt at g√łre klart, at den sj√¶ldent er ‚ÄĚren‚ÄĚ (Nebeling Petersen 2012, 147). Med dette menes der, at en taler sj√¶ldent kun repr√¶senterer √©n diskurs. Dog fors√łger jeg at udlede og analysere hver enkelt diskurs separat. Samtidig danner jeg grupperinger blandt politikerne baseret p√• deres diskursive position.

Blandt alle diskurserne i anti-diskursformationen er der overordnet en tendens til ikke at se transk√łnnethed som en vedvarende tilstand. Man kan enten ‚ÄĚbehandles‚ÄĚ for den eller ‚ÄĚvokse fra‚ÄĚ den. Transk√łnnethed f√•r i disse diskurser ikke tildelt en eksistens. Derfor bliver der skabt en overordnet √¶kvivalens mellem transk√łnnethed og ikke-virkelighed.

[Indholdsfortegnelse] 8.1.1 Den normative diskurs
Den f√łrste diskurs, som jeg vil identificere, er den normative diskurs (jf. Nebeling Petersen 2012).
Diskursen bliver prim√¶rt repr√¶senteret af partier som Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti. Kernen i diskursen er en betoning af v√¶rdien af naturlig, menneskelig udvikling. Jeg anvender betegnelsen normativ for at beskrive diskursen, da den er forankret i biologi og foreskriver den naturlige menneskelige udvikling, hvorimod transk√łnnethed beskrives som en afvigelse og unaturlighed.

I diskursen differentieres transk√łnnethed med den naturlige, fredelige og uforstyrrede pubertet. Transk√łnnethed bliver derimod √¶kvivaleret med ufredelig pubertet, unaturlig udvikling, k√łnsideologi og brud med biologien. Nye Borgerlige till√¶gger b√łrnenes ‚ÄĚret‚ÄĚ til en naturlig, fredelig og uforstyrret pubertet stor v√¶rdi, hvor enhver intervention, og is√¶r transk√łnnethed, vil v√¶re i modstrid med denne fredelighed og naturlighed (se afsnit 7.1). Samtidig udtrykker Dansk Folkeparti en foragt for de ‚ÄĚmedicinske eksperimenter‚ÄĚ, som vil f√łre til unaturlige √¶ndringer i b√łrns kroppe, hvilket opfattes som en ‚ÄĚdeformation‚ÄĚ (se afsnit 7.2.4). Foragten forst√¶rker id√©en om, at transk√łnnethed og behandlingen heraf er i strid med det naturlige, biologiske og et brud med den kategoriske opdeling. Disse ‚ÄĚmedicinske eksperimenter‚ÄĚ er ogs√• ‚ÄĚk√łnsideologisk drevet‚ÄĚ. Transk√łnnethed ses snarere som en ideologisk konstruktion, der ikke er forankret i biologien. Ved at betragte transk√łnnethed som resultatet af en ideologi, bliver det understreget yderligere, at det ikke er naturligt eller biologisk forankret, hvilket bidrager til opfattelsen af transk√łnnethed som noget unaturligt (se afsnit 7.2.4).

I diskursen bliver transk√łnnethed ogs√• √¶kvivaleret med forvirring, bekymrende udvikling, midlertidighed, fase, nederlag og behandlelig tilstand. Nye Borgerlige bruger ordet ‚ÄĚk√łnsforvirring‚ÄĚ om transk√łnnethed, hvilket bidrager til en fremstilling af transk√łnnethed som noget, der er pr√¶get af forvirring og usikkerhed, snarere end en stabil k√łnsidentitet (se afsnit 7.1).
Endvidere n√¶vnes en betydelig og pludselig stigning i behandlingshenvisninger, der styrker opfattelsen af transk√łnnethed som en bekymrende udvikling. √Ükvivalensen med midlertidighed og fase kommer i spil med Nye Borgerliges p√•stand om, at det ‚ÄĚsandsynlige udkomme‚ÄĚ er, at man igen vil f√łle sig tilpas i sit biologiske k√łn (se afsnit 7.1). Inden for den normative diskurs bliver det ogs√• fremh√¶vet af Nye Borgerlige, at terapibehandlinger har ‚ÄĚsucces‚ÄĚ med behandling af transk√łnnethed, og med den rigtige ‚ÄĚkognitive‚ÄĚ og ‚ÄĚudsp√łrgende‚ÄĚ behandling kan transk√łnnethed muligvis kureres. S√•ledes bliver transk√łnnethed √¶kvivaleret med nederlag og behandlelig tilstand (se afsnit 7.1).

Dansk Folkeparti udvider √¶kvivalensk√¶den med elementerne fremmedhed, skadelighed og uansvarlighed, hvor transk√łnnethed i sammenh√¶ng med ‚ÄĚamerikansk ideologi‚ÄĚ beskrives som en invasiv kraft, der spreder sig og ‚ÄĚnedbryder‚ÄĚ det danske menneskesyn. Den er resultat af ‚ÄĚpolitisk dovenskab‚ÄĚ og et ‚ÄĚuansvarligt‚ÄĚ valg fra politikernes side om at tillade k√łnsskiftebehandling (se afsnit 7.2.4). I diskursen skabes ogs√• et billede af behandlingen som ‚ÄĚeksperimentel‚ÄĚ, hvor der if√łlge Dansk Folkeparti ikke skeles til de unges sikkerhed. Med denne fremstilling √¶kvivaleres transk√łnnethed med fare og uempatisk praksis (se afsnit 7.2.4).

Jeg inkluderer ogs√• Konservative Folkeparti i den normative diskurs. Konservative Folkeparti holder deres udtalelser korte og skaber ikke de samme √¶kvivalenser som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Dog tr√¶kker Konservative Folkeparti direkte p√• en sygdomsforst√•else af transk√łnnethed og etablerer en √¶kvivalens med elementet symptom.
√Ükvivalensforholdet resulterer i en forst√•else af transk√łnnethed som en mulig konsekvens af autismediagnosen (se afsnit 7.2.3).

Den drivende logik i diskursen er en sygdomslogik, som forbinder transk√łnnethed med en unaturlig og ufredelig tilstand, der er skadelig og til fare samt negativt p√•virker den unges sundhed, men som ogs√• kan behandles eller g√• over af sig selv.

Transk√łnnethed bliver indsat i en sygdomslogik og indg√•r i en √¶kvivalensk√¶de med f√łlgende betydningsb√¶rende elementer: Ikke-fredelig pubertet, unaturlig udvikling, k√łnsideologi, brud med biologien, forvirring, bekymrende udvikling, midlertidighed, fase, nederlag, behandlelig tilstand, uansvarlighed, fremmedhed, skadelighed, fare, uempatisk praksis og symptom.

Som moment i den normative diskurs betragtes transk√łnnethed som en tilstand, der potentielt kan forsvinde over tid. Tilstanden kan forsvinde ved passende terapeutisk intervention, ved at lade b√łrn gennemg√• en naturlig pubertet uden indgreb eller ved at opretholde traditionelle danske v√¶rdier uden fremmed p√•virkning. Ubehandlet betragtes transk√łnnethed som en tilstand pr√¶get af ufredelighed og unaturlighed eller som et symptom p√• autisme. I den normative diskurs konstrueres transk√łnnethed som et ideologisk begreb uden en solid biologisk basis. K√łnsskifte fremstilles som en risikabel og uempatisk praksis.

[Indholdsfortegnelse] 8.1.2 Den juridisk-tekniske diskurs
Den anden diskurs i anti-diskursformationen omtaler jeg som den juridisk-tekniske diskurs.
Diskursen repr√¶senteres af Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance. Navngivelsen juridiskteknisk afspejler, at diskursen l√¶gger v√¶gt p√• juridiske og tekniske principper. Inden for denne diskurs l√¶gges v√¶gt p√• betydningen af juridisk myndighedsalder samt alle de elementer, der adskiller b√łrn fra voksne, herunder modenhed og rationalitet. Transk√łnnethed bliver en del af diskussionen om juridisk myndighedsalder og de juridiske regler, der omhandler beslutningskompetence.

I denne diskurs bliver transk√łnnethed √¶kvivaleret med elementer som ungdomsoplevelse, almindelighed, midlertidighed, fase, forvirring. Disse √¶kvivalenser tjener ogs√• til at nedtone √¶kvivalensen mellem transk√łnnethed og unaturlighed, hvilket adskiller sig fra den normative diskurs. I stedet bliver transk√łnnethed omtalt af b√•de Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance som en almindelig usikkerhed, forvirring og emotionel udfordring, der er en naturlig del af puberteten. Begge partier beskriver det som noget, der er en konsekvens af en ‚ÄĚforvirrende‚ÄĚ teenagetid og ‚ÄĚpasserer med alderen‚ÄĚ. Ved at betragte transk√łnnethed som noget, der kan behandles senere i livet, placerer de det i en sammenh√¶ng med de almindelige udfordringer, der f√łlger med ungdommen og ikke er noget unikt eller us√¶dvanligt. Transk√łnnethed bliver i denne diskurs ikke opfattet som noget unaturligt, men bliver i stedet betragtet som en del af den naturlige variation i ungdomsoplevelsen (se afsnit 7.2.1 og 7.2.2).

I forl√¶ngelse heraf √¶kvivalerer Liberal Alliance ogs√• transk√łnnethed med impulsvalg, idet unge mennesker kan blive fristet til at eksperimentere og tr√¶ffe impulsive beslutninger, herunder om transk√łnnethed, i deres livsvalg. If√łlge Liberal Alliance l√¶gger samfundet op til, at ‚ÄĚdu kan, lige hvad du vil; der er ingen begr√¶nsninger‚ÄĚ. Transk√łnnethed er en del af en bredere palet af valgmuligheder, som en ung person let kan tr√¶ffe. Herved skabes en sammenh√¶ng, hvor sp√łrgsm√•l om myndighed og beslutningstagningsevne naturligt opst√•r (se afsnit 7.2.2). Hos begge partier bliver sp√łrgsm√•let om, hvorn√•r en ung person er i stand til at tr√¶ffe beslutninger om behandling, afg√łrende. If√łlge Danmarksdemokraterne kan sp√łrgsm√•let sammenlignes med mindre√•riges alkoholk√łb (se afsnit 7.2.1). Problematikken er en udfordring inden for jura og lovgivning, da det involverer vurderingen af den unges mentale og f√łlelsesm√¶ssige modenhed.
Det foruds√¶ttes, at de ikke er i stand til at tr√¶ffe s√•danne beslutninger p√• en rationel m√•de p√• grund af de udfordringer og f√łlelser, der f√łlger med ungdommen (se afsnit 7.2.1 og 7.2.2). S√•ledes udvides √¶kvivalensk√¶den med elementer som myndighed og modenhed.

Liberal Alliance giver ogs√• udtryk for, at tilvalg af behandling kan anses som en ‚ÄĚbj√łrnetjeneste‚ÄĚ. Herved √¶kvivaleres transk√łnnethed med skadelighed, idet behandlingen snarere er skadelig end gavnlig (se afsnit 7.2.2).

√Ükvivalensk√¶den muligg√łres af en logik, som jeg ben√¶vner generaliseringslogik.
Generaliseringslogikken forbinder transk√łnnethed med et almindeligt sp√łrgsm√•l, der kan lovgives om p√• samme m√•de som andre juridiske anliggender vedr√łrende unge.

Transk√łnnethed bliver indsat i en generaliseringslogik og indg√•r i en √¶kvivalensk√¶de med f√łlgende betydningsb√¶rende elementer: Ungdomsoplevelse, almindelighed, midlertidighed, fase, forvirring, impulsvalg, myndighed, modenhed, og skadelighed.

Som moment i den juridisk-tekniske diskurs skildres transk√łnnethed som en del af den naturlige variation i ungdomsoplevelsen. Unge mennesker er i en fase af selvopdagelse, hvor de udforsker forskellige aspekter af deres k√łnsidentitet og -udtryk. De kan f√łle usikkerhed eller forvirring omkring denne identitet i l√łbet af puberteten, men det er en normal del af den f√łlelsesm√¶ssige udvikling, som passerer med alderen. K√łnsskifte betragtes som en mulighed, der kan overvejes senere i livet, n√•r den transk√łnnede person har opn√•et tilstr√¶kkelig modenhed til at tr√¶ffe afg√łrende valg om hormonelle og kirurgiske behandlinger. Man skal desuden tage sig i agt for tilvalg af transk√łnnethed, idet det kan v√¶re mere skadeligt end gavnligt.

Sammenfattende repr√¶senterer disse diskurser to forskellige tilgange til forst√•else af transk√łnnethed og behandling af unge transk√łnnede. Den normative diskurs betoner transk√łnnethed som unaturlig og behandlelig, mens den juridisk-tekniske diskurs ser det som en midlertidig fase i puberteten, der kan lovgives om p√• lige fod med alt andet. Begge diskurser udfordrer eksistensen af transk√łnnethed og derved ideen om at tilbyde hormon- og kirurgibehandling til unge under 18 √•r.

[Indholdsfortegnelse] 8.2 Pro-diskursformation
Pro-diskursformationen best√•r ligeledes af en r√¶kke overlappende diskurser. I alle diskurserne bliver der argumenteret for, at de sundhedsfaglige eksperter bedst kan vurdere, hvilken hj√¶lp og behandling der passer bedst til de transk√łnnede b√łrn og unge, og at behandlingen kun kan finde sted, hvis der gennem en individualiseret vurdering er bel√¶g for, at behandling er det bedste for den unge. Denne beslutning skal politikerne ikke tage. Derfor etableres der en overordnet √¶kvivalens mellem transk√łnnethed og frihed fra politisk indblanding. Desuden er der blandt diskurserne en tendens til at tildele transk√łnnethed en eksistens, idet det der bliver talt mere √•bent om de b√łrn og unge, der lever med transk√łnnethed og er ul√łseligt forbundet til det. S√•ledes bliver der skabt en anden overordnet √¶kvivalens mellem transk√łnnethed og virkelighed.

[Indholdsfortegnelse] 8.2.1 Ligestillingsdiskursen
Den f√łrste identificerbare diskurs inden for pro-diskursformationen er ligestillingsdiskursen, som prim√¶rt fremf√łres af politikere fra Enhedslisten og Radikale Venstre. Disse politikere argumenterer for vigtigheden af at fremme fremskridt og rettigheder for unge transk√łnnede personer, s√• de ogs√• har mulighed for at tr√¶ffe egne livsvalg. Disse fremskridt og rettigheder inkluderer st√łrre √•benhed om emnet, √łget anerkendelse af transk√łnnede individer og en st√¶rkere samfundsm√¶ssig st√łtte til dem.

I udtalelserne fremh√¶ver Enhedslisten de betydelige forbedringer og de markante fremskridt p√• omr√•det for transk√łnnethed, som indbefatter, ‚ÄĚat vi nu kan tale om det‚ÄĚ, ‚ÄĚat vi kan give en form for anerkendelse‚ÄĚ og ‚ÄĚat der ogs√• er en mulighed for at hj√¶lpe dem‚ÄĚ. Dog p√•peges det ogs√•, at der stadig er et stort behov for √¶ndringer i samfundet for at skabe en endnu mere inkluderende og ligestillet verden for transk√łnnede individer. P√• trods af de positive skridt, der allerede er taget, st√•r det klart, at der fortsat eksisterer ‚ÄĚet √łnske om at rulle [‚Ķ] fremskridt tilbage‚ÄĚ og derved en modstand mod at anerkende og behandle denne gruppe. Derfor er der stadig en ‚ÄĚlang vej‚ÄĚ at g√• for at sikre dem fuld anerkendelse (se afsnit 7.3.4). Radikale Venstre p√•peger, at den √łgede behandlingseftersp√łrgsel er et positivt resultat af, ‚ÄĚat vi nu taler √•bent om det‚ÄĚ (se afsnit 7.3.5). S√•ledes bliver transk√łnnethed √¶kvivaleret med udvikling, fremgang, styrkelse og bevarelse.

Begge partier √¶kvivalerer transk√łnnethed med fredelighed og harmoni. Enhedslisten argumenterer for en √łnskv√¶rdig virkelighed, hvor behandlingsindsatsen styrkes, de lange ventelister fjernes og flere behandlingsmuligheder sikres, da det kan forbedre livskvaliteten for disse mennesker og give dem anerkendelse, st√łtte og tryghed (se afsnit 7.3.4). Radikale Venstre p√•peger ogs√•, at b√łrn, der ikke kan tilbydes behandling og skal leve med en forkert krop i forhold til deres k√łnsidentitet, ‚ÄĚnetop ikke har en fredelig barndom og pubertet‚ÄĚ (se afsnit 7.3.5).

Den overordnede logik i ligestillingsdiskursen er en modernitetslogik (jf. Nebeling Petersen 2012). Politikerne i denne diskurs bem√¶rker den positive udvikling inden for omr√•det for transk√łnnethed og understreger vigtigheden af at forts√¶tte med at fremme fremskridt, rettigheder og frie valg for transk√łnnede personer. Der er et √łnske om fortsat fremgang og en √¶rgrelse over modstanden.

Transk√łnnethed bliver indsat i en modernitetslogik og indg√•r i en √¶kvivalensk√¶de med f√łlgende betydningsb√¶rende elementer: Udvikling, fremgang, styrkelse, bevarelse, fredelighed og harmoni.

Som moment i ligestillingsdiskursen skildres transk√łnnethed som et omr√•de i udvikling, som fortsat skal styrkes og bevares. Transk√łnnede personer s√łger at leve i overensstemmelse med deres sande k√łnsidentitet, og for at opn√• dette m√•l kr√¶ver det styrkelse og bevarelse af fremskridt, hvilket indbefatter anerkendelse, hj√¶lp og adgang til behandling. Transk√łnnethed skal im√łdekommes, idet det vil forbedre individets livskvalitet i form af fredelig og harmonisk tilv√¶relse.

[Indholdsfortegnelse] 8.2.2 Minoritetsdiskursen
Den n√¶ste diskurs, som skal ber√łres, er minoritetsdiskursen (jf. Nebeling Petersen 2012), der artikuleres af Moderaterne. I minoritetsdiskursen ses en v√¶gtning af n√łdvendigheden af at beskytte transk√łnnede som en eksisterende, lille og s√•rbar gruppe, og i denne diskurs fremh√¶ves k√łnsskiftebehandlingens natur.

Moderaterne anskuer transk√łnnede individer som en eksisterende minoritet, der forventes at f√• beskyttelse af flertallet. Moderaterne beskriver transk√łnnede individer som en ‚ÄĚlille gruppe mennesker, men en meget vigtig gruppe mennesker‚ÄĚ, som ‚ÄĚvi‚ÄĚ, majoriteten, skal hj√¶lpe. Derfor bliver transk√łnnethed √¶kvivaleret med minoritet, beskyttelse af mindretal og afvigelse fra majoriteten (se afsnit 7.3.3).

Yderligere understreger Moderaterne k√łnsskiftebehandlingens natur, is√¶r brugen af hormonmedicin, og udfordrer en eksisterende opfattelse i lovforslaget. S√•ledes √¶kvivaleres transk√łnnethed med sikkerhed og medicin, idet det bliver p√•peget, at bremsning af puberteten med medicin har en betydelig positiv indvirkning p√• de ber√łrte b√łrn og unge. Moderaterne forsikrer om medicinens reversibilitet, idet den kun ‚ÄĚbremser‚ÄĚ puberteten, og at medicinsk intervention, som hormonblokkere, ikke er en farlig behandling (se afsnit 7.3.3).

Minoritetsdiskursen er pr√¶get af b√•de en modernitetslogik og en frelserlogik (jf. Nebeling Petersen 2012), der sammenk√¶der betydninger og afgr√¶nser forst√•elsen af transk√łnnethed. Minoritetsdiskursen s√łger f√łrst og fremmest at udvikle og nuancere opfattelsen af transk√łnnethed og den tilknyttede behandling. Intentionen kommer til udtryk i afklaringen om, hvad behandlingen faktisk indeb√¶rer. Her er modernitetslogikken i spil, da der etableres en mere nuanceret tilgang til forst√•elsen af transk√łnnethed. Samtidig udtrykker minoritetsdiskursen en frelserlogik, der appellerer til majoriteten i samfundet om at beskytte og hj√¶lpe transk√łnnede som en minoritetsgruppe.

Transk√łnnethed bliver indsat i en modernitetslogik og frelserlogik og indg√•r i en √¶kvivalensk√¶de med f√łlgende betydningsb√¶rende elementer: Minoritet, beskyttelse af mindretal, afvigelse fra majoriteten, sikkerhed og medicin.

Som moment i minoritetsdiskursen betragtes transk√łnnethed som en afgr√¶nset, men betydelig minoritetsgruppe, der skal sikres hj√¶lp fra samfundets flertal. En betoning af n√łdvendig beskyttelse og hj√¶lp indg√•r i forst√•elsen af transk√łnnethed som en afvigelse fra normen og den st√łrre majoritet. Tilvalg af transk√łnnethed i form af medicinbehandling er her ikke et irreversibelt eller farligt valg.

[Indholdsfortegnelse] 8.2.3 Den liberalistiske diskurs
Den tredje diskurs, som skal beskrives n√¶rmere, er den liberalistiske diskurs, der repr√¶senteres af Venstre. Ben√¶vnelsen liberalistisk diskurs er inspireret af Nebeling Petersen (2012). Dog till√¶gger jeg et andet indhold til liberalistisk, idet der i denne diskurs fremh√¶ves en n√łdvendighed af ekspertise i sundhedsfaglige beslutninger, som skal bero p√• individuelle oplevelser. Individet og den enkelte er det centrale i den liberalistiske diskurs. Der skabes en differentiering til standardisering i behandlingsprocessen.

Hos Venstre bliver transk√łnnethed √¶kvivaleret med elementerne individualitet og behandlingsegnethed. Det bliver understreget, at beslutningen om behandling skal baseres p√• individuelle vurderinger af ‚ÄĚenkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling‚ÄĚ og ‚ÄĚenkeltes behov for sundhedsfaglig behandling‚ÄĚ. Denne understregning markerer en adskillelse fra den juridisk-tekniske diskurs, der i stedet prioriterer standardiserede procedurer. For Venstre bliver transk√łnnethed og k√łnsskiftebehandling ikke set som noget, der kan standardiseres eller reguleres p√• samme m√•de som andre formelle procedurer vedr√łrende unge. Holdningen her er ikke, at alle b√łrn og unge automatisk skal have adgang til behandling, men derimod at det er vigtigt at vurdere, om den enkeltes unikke oplevelse berettiger behandling, og om det gavner den p√•g√¶ldende person.
I denne sammenhæng manifesterer elementet behandlingsegnethed sig også som en central faktor (se afsnit 7.3.2).

Den liberalistiske diskurs er pr√¶get af en individualismelogik, der st√•r i direkte mods√¶tning til generaliseringslogikken. Her bliver transk√łnnethed direkte forbundet med individuel unikhed og anerkendes som noget, der ikke kan underl√¶gges de samme regler og standardprocedurer som andre aspekter af unge menneskers liv. Denne tankegang mods√¶tter sig enhver form for generalisering, is√¶r n√•r det handler om noget s√• personligt som transk√łnnethed.
Tankegangen omfavner derimod individuelle procedurer.

Transk√łnnethed bliver indsat i en individualismelogik og indg√•r i en √¶kvivalensk√¶de med f√łlgende betydningsb√¶rende elementer: Individualitet og behandlingsegnethed.

Som moment i den liberalistiske diskurs betragtes transk√łnnethed ikke som en k√łnsidentitet, der opleves ens p√• nogen m√•de. S√•ledes ses transk√łnnethed som noget, der ikke kan standardiseres eller underl√¶gges generelle regler. Denne tilgang er en kontrast til den mere bureaukratiske og standardiserede tilgang, som den juridisk-tekniske diskurs repr√¶senterer.
Transk√łnnethed forst√•s som noget, der er personligt og individuelt, og som derfor kr√¶ver en skr√¶ddersyet behandling af sundhedsfaglige eksperter.

[Indholdsfortegnelse] 8.2.4 Den k√łnsteoretiske diskurs
Den fjerde og sidste diskurs, som skal n√¶vnes, er den k√łnsteoretiske diskurs. Diskursen er blevet navngivet s√•ledes, da der i denne diskurs l√¶gges v√¶gt p√• den uadskillelige forbindelse mellem k√łn og identitet og en kritik af k√łnsbaseret essentialisme, som bl.a. er forestillingen om, at identiteter kan reduceres til enkle bin√¶re elementer (Sauntson 2019, 18).

I den k√łnsteoretiske diskurs √¶kvivalerer Socialdemokratiet f√łrst og fremmest transk√łnnethed med k√łnsidentitet og adskiller det klart fra sp√łrgsm√•l om seksualitet. K√łnsidentitet henviser til, hvordan en person identificerer sig i forhold til deres k√łn, hvilket inkluderer transk√łnnethed. (se afsnit 7.3.1). Yderligere √¶kvivaleres transk√łnnethed i denne diskurs ogs√• med del af tilv√¶relsen og diversitet. Socialdemokratiet fremh√¶ver, at k√łnsidentitet er en v√¶sentlig del af, hvad det vil sige at v√¶re menneske. Ved s√•ledes at anerkende transk√łnnethed som en k√łnsidentitet, anerkendes transk√łnnede personers oplevelser ligeledes som noget essentielt menneskeligt. Socialdemokratiet n√¶vner i forl√¶ngelse heraf pronomenerne ‚ÄĚhan, hun eller hen, dig eller mig, de eller dem‚ÄĚ, som skal symbolisere hele spektret af m√•der, hvorp√• mennesker kan definere sig selv og deres k√łnsidentitet. Det er en omfavnelse af diversiteten, og transk√łnnethed er ogs√• en ud af de mange m√•der, hvorp√• folk kan forst√• og definere deres k√łnsidentitet (se afsnit 7.3.1).

I den k√łnsteoretiske diskurs er modernitetslogikken ogs√• p√• spil, da den pr√¶senterer transk√łnnethed som en naturlig progression og udvidelse af den m√•de, som vi forst√•r k√łnsidentitet og den menneskelige oplevelse p√•. Diskursen udfordrer den traditionelle bin√¶re opfattelse af, at der kun eksisterer to k√łn og to fundamentale m√•der at v√¶re menneske p√•.

Transk√łnnethed bliver indsat i en modernitetslogik og indg√•r i en √¶kvivalensk√¶de med f√łlgende betydningsb√¶rende elementer: K√łnsidentitet, del af tilv√¶relsen og diversitet.

Som moment i den k√łnsteoretiske diskurs skildres transk√łnnethed som en af flere gyldige k√łnsidentiteter. Den betragtes ikke kun som en afvigelse fra en bin√¶r k√łnsopfattelse, men som en m√•de, hvorp√• en person kan definere og udtrykke sin k√łnsidentitet. K√łnsidentitet er mangfoldig og ikke begr√¶nset til to faste kategorier. Transk√łnnethed er en naturlig variation inden for et mangfoldigt spektrum af k√łnsidentiteter. I denne diskurs er transk√łnnethed som k√łnsidentitet ul√łseligt forbundet med en m√•de at v√¶re menneske p√•.

Pro-diskursformationen, som repr√¶senteres af Radikale Venstre, Enhedslisten, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre, st√•r i mods√¶tning til anti-diskursformationen ved at fremme en bredere accept af transk√łnnethed samt n√łdvendigheden af muligheden for k√łnsskifte.
Partierne bruger forskellige diskurser, herunder ligestilling, minoritetsbeskyttelse, liberalisme og k√łnsteori, og tilvejebringer derved en forst√•else af transk√łnnethed som havende en eksistens, der skal im√łdekommes gennem muligheden for behandling. I figur 1 og 2 ses en oversigt over, hvordan de to forskellige diskurser med deres underliggende logikker fordeler sig inden for de to diskursformationer.

Det diskursive felt
Anti-diskursformation

Figur 1 Det diskursive felt for anti-diskursformation.
Figur 1 Det diskursive felt for anti-diskursformation.

Pro-diskursformation
Figur 2 Det diskursive felt for pro-diskursformation.
Figur 2 Det diskursive felt for pro-diskursformation

[Indholdsfortegnelse] 9. Diskussion: Bekymringens magt
Det politiske lovforslag og den dertilh√łrende debat om et muligt forbud mod hormon- og kirurgisk behandling for personer under 18 √•r handler om et afg√łrende aspekt: Kontrol over sk√¶bnen for unge transk√łnnede individer. I denne lovforhandling handler det dog ikke om at udstede officielle dokumenter for at anerkende en k√łnsidentitet. Det drejer sig derimod om at regulere, hvem der f√•r adgang til medicinsk og kirurgisk behandling som en vej til at forf√łlge deres k√łnsidentitet. Som det tydeligt fremg√•r af mit teoriafsnit, h√¶nger denne kontrol sammen med en bekymring.

Bekymring indeb√¶rer et √łnske om at fremme visse fremtider og forhindre andre. P√• den ene side str√¶ber visse politiske grupperinger efter at forhindre en fremtid, hvor unge under 18 √•r har adgang til hormoner og kirurgi. P√• den anden side arbejder andre politiske grupperinger for at lette vejen for disse behandlinger. Disse tilsyneladende modsatrettede bestr√¶belser udspringer af forskellige bekymringer og vil have indflydelse p√• livet for transk√łnnede individer. Bekymring er en afg√łrende faktor, der har indflydelse p√• vores forst√•else af transk√łnnethed, den m√•de vi taler om transk√łnnethed p√•, samt p√• udformningen af politik.

Hele lovforslaget og den bredere anti-diskursformations argumentation er forankret i en bekymring for, at unge transk√łnnede senere i livet vil fortryde deres valg om k√łnsskifte. Dette perspektiv blev ogs√• fremh√¶vet af Bissenbakker og Raun (2023) som en herskende bekymring gennem tiden. Den tidligere herskende bekymring om sindssyge og sygdom er mere frav√¶rende, men bliver dog formuleret subtilt p√• nye pr√¶misser. En bekymring, der b√¶rer pr√¶g af en sygdomsforst√•else af transk√łnnethed i form af en behandlelig afvigelse fra den naturlige udvikling, bliver stadig formuleret. Dog rejses der i anti-diskursformationen ogs√• flere problemstillinger, som er relateret til k√łnsskifte og transk√łnnethed. Der ses ogs√• en bekymring, som er centreret omkring unge, der m√•ske forf√łres af ungdomstendenser og de mange muligheder, som puberteten og ungdommen b√¶rer med sig. Der er i anti-diskursformationen imidlertid ikke den samme grad af bekymring for de transk√łnnede, der skal leve med konsekvenserne af ikke at kunne forf√łlge deres k√łnsidentitet.

Som helhed er pro-diskursformationen ogs√• pr√¶get af bekymring for, om de unge modtager den passende behandling, s√• de ikke senere fortryder deres valg om k√łnsskifte. Prodiskursformationen har dog tillid til, at sundhedsfaglige eksperter besidder tilstr√¶kkelig ekspertise til at h√•ndtere denne bekymring. Den mest i√łjnefaldende bekymring i denne lejr er imidlertid rettet mod de unge transk√łnnede individer selv. Man frygter, at manglen p√• adgang til behandling vil tvinge transk√łnnede til at undertrykke deres k√łnsidentitet og forblive fanget i en krop, der ikke stemmer overens med deres selvopfattelse. Denne situation anses som havende alvorlige konsekvenser for deres velbefindende og sundhed.

Det er således interessant, hvordan bekymring kan forbindes med magt og indflydelse.
If√łlge Bissenbakker & Raun (2023, 35-36) er lykke ikke blot et individuelt m√•l; det udg√łr snarere et normativt krav. Id√©en om, at lykke er noget, som alle b√łr opn√•, opstiller implicit en r√¶kke stier, som garanterer at f√łre til individuel lykke. Det normative aspekt viser sig tydeligt i det implicitte krav om, at hvis man f√łlger denne sti, garanterer man ogs√• at g√łre andre lykkelige (ibid.). At f√łlge stien, som im√łdekommer bekymringen, er for alles bedste og garanterer kollektiv lykke.

Bekymringerne i b√•de anti-diskursformationen og pro-diskursformationen udnytter id√©en om lykke som et normativt krav. Anti-diskursformationen og pro-diskursformationen s√łger gennem deres bekymringer henholdsvis at begr√¶nse adgangen til behandling for unge transk√łnnede og at fremme adgangen. Gennem udfoldelse af bekymringer tilrettel√¶gger hver diskursformation en vej til kollektiv lykke, hvilket burde v√¶re √łnskv√¶rdigt for alle at f√łlge. Inden for bekymringsdiskursen kan begrebet lykke blive et magtmiddel til at p√•virke, hvordan samfundet ser og behandler transk√łnnede individer. Samtidig form√•r diskursformationerne ogs√• at p√•virke nogle transk√łnnede til at im√łdekomme disse bekymringer og dermed m√•ske afst√• fra at forf√łlge deres egne dr√łmme og √łnsker. Denne normative opfattelse af lykke spiller dermed en vigtig rolle i at forme, hvordan disse bekymringer p√•virker transk√łnnedes liv og rettigheder.

I den politiske debat om et potentielt forbud mod hormonel og kirurgisk behandling til personer under 18 √•r er bekymring mere end blot en f√łlelse ‚Äď den er et magtfuldt redskab til at forme vores fremtid. Som jeg refererede tidligere i mit teoriafsnit, fasts√¶ttes der i virkeligheden gr√¶nser for lykken, n√•r nogen siger: ‚ÄĚJeg vil bare have, at du er lykkelig‚ÄĚ (Bissenbakker & Raun, 16). I politiske diskurser s√łger politikerne at formulere politikker, der er velbegrundede og kan danne grundlag for lovgivning. Hvis politikernes argumenter udm√łnter sig i lovgivning, s√¶ttes der gr√¶nser for vores individuelle √łnsker og lykkebetingelser. Politikere besidder s√•ledes en magtposition og kan argumentere for, hvilken sti man skal v√¶lge for at tr√¶ffe de fornuftigste og bedste valg for sig selv og resten af samfundet. Stien kan s√• vise sig at blive den eneste lovlige sti at g√•. De herskende diskurser leder os hen mod bestemte sk√¶bner og v√¶k fra andre.

Den politiske debat handler alts√• ikke kun om love og regler. Det er en kamp om, hvordan samfundet opfatter k√łnsidentitet, og hvordan denne opfattelse former sk√¶bner. Kontrol og bekymring er en magtfuld akt√łr i denne diskussion om k√łnsidentitet og den videre udvikling p√• omr√•det for transk√łnnethed.

[Indholdsfortegnelse] 10. Konklusion
Form√•let med n√¶rv√¶rende speciale var at unders√łge, hvilke sproglige diskurser der er til stede i debatten om muligheden for hormonbehandling og kirurgi, og derved belyse de bagvedliggende forst√•elser af, hvad transk√łnnethed er. Jeg har taget udgangspunkt i lovforslaget pr√¶senteret af partiet Nye Borgerlige den 14. marts 2023 og de efterf√łlgende lovforhandlinger, der fandt sted den 9. maj samme √•r. Gennem udvalgte uddrag fra lovforslaget og ordf√łrertalerne under forhandlingerne udf√łrte jeg en n√¶rsproglig diskursanalyse. Dern√¶st anvendte jeg en diskursanalysemetode inspireret af Laclau og Mouffe (1985). M√•let med disse analyser var at afd√¶kke, hvordan politikere sprogligt konstruerer deres forst√•else af transk√łnnethed og derigennem skaber midlertidige betydningsfikseringer af elementet transk√łnnethed.

De politiske ordf√łrere i lovforslagsdebatten kan kategoriseres i to grupper: De, der st√łttede lovforslaget (anti-diskursformationen), og de, der afviste det (pro-diskursformationen).
De to politiske lejre udviste s√¶rlige tendenser i deres sproglige pr√¶sentationer af forst√•elsen af transk√łnnethed. Inden for anti-diskursformationen identificerede jeg to diskurser: Den normative diskurs og den juridisk-tekniske diskurs. Begge diskurser fremh√¶ver transk√łnnethed som en unaturlig og fremmed tilstand, der bryder med og potentielt skader den naturlige udvikling og det danske menneskesyn. Transk√łnnethed opfattes desuden som et resultat af uansvarlige politiske valg. Samtidig pr√¶senteres transk√łnnethed som en midlertidig fase i puberteten, som er forbundet med ungdommens forvirring og en bred vifte af valgmuligheder, men som det er muligt at vokse fra med tiden. Samlet set definerer anti-diskursformationen transk√łnnethed som en ikkeeksisterende virkelighed.

Inden for pro-diskursformationen identificerede jeg fire diskurser: Ligestillingsdiskursen, minoritetsdiskursen, den liberalistiske diskurs og den k√łnsteoretiske diskurs. I prodiskursformation favnes behandlingen af transk√łnnethed, idet det er indbefattet i begrebet ‚ÄĚfremskridt‚ÄĚ. Transk√łnnethed skal styrkes og bevares, idet det forbedrer livskvaliteten for den transk√łnnede i form af en fredelig og harmonisk tilv√¶relse. Transk√łnnede individer betragtes som en afgr√¶nset og s√•rbar minoritet, som fortjener st√łtte fra samfundets flertal. Samtidig anerkendes transk√łnnethed som en enest√•ende og unik k√łnsidentitet for hvert individ, som kr√¶ver individuel og specialiseret behandling. Den opfattes som en integreret del af at v√¶re menneske og en naturlig variation inden for k√łnsidentitetsspektret. I pro-diskursformationen er transk√łnnethed en eksisterende virkelighed for mange mennesker. Transk√łnnethed har dermed en eksistens, som ikke kan ben√¶gtes.

Bekymringen om senere fortrydelse, der var grundlaget for lovforslaget, og bekymringen om transk√łnnethed som en psykisk sygdom, har udviklet sig til at omfatte en bredere vifte af bekymringer. Uanset bekymringens form har den en betydelig indvirkning p√• den fremtidige udvikling inden for omr√•det. Ben√¶gtelsen af eksistensen af transk√łnnethed og bekymringen om unges valg af k√łnsidentitet kan resultere i, at unge afholder sig fra at forf√łlge den k√łnsidentitet, som de oplever som virkelighed. Man kunne ogs√• argumentere for, at denne situation er bekymrende.

[Indholdsfortegnelse] Referencer
Ammaturo, F. R. (2017). European Sexual Citizenship: Human Rights, Bodies and Identities.
Cham: Springer International Publishing.

Bissenbakker, M., & Raun, T. (2023). Transbekymringens cisnormative √łkonomi: Nye gr√¶nser for k√łn i diskurser om behandling af trans-b√łrn. Lambda Nordica, 28(1), 15‚Äď47.

Blommaert, J. (2005). Discourse: A Critical Introduction. Cambridge: Cambridge University
Press.

Boyd, N. A. (2006). Bodies in Motion: Lesbian and Transsexual Histories. I S. Stryker & S. Whittle (red.), The Transgender Studies Reader (420‚Äď433). London, New York: Routledge.

Burr, V. (2015). Social Constructionism (3. udg.). London: Routledge.

Butler, J. (2004). Undoing Gender. London, New York: Routledge.

B√ľlow-M√łller, A. M. (2003). Pragmatik. I B. Lihn Jensen & M. Herslund (red.), Sprog og sprogbeskrivelse (199‚Äď226). K√łbenhavn: Samfundslitteratur.

Engberg-Pedersen, E., & Boeg Thomsen, D. (2016). The socio-cognitive foundation of Danish perspective-mixing dialogue particles. I B. Dancygier, W. Lu, & A. Verhagen
(red.), Viewpoint and the Fabric of Meaning (125-142). Berlin, Boston: De Gruyter Mouton.

Engberg-Pedersen, E., Boye, K., & Harder, P. (2019). Semantik. K√łbenhavn: Samfundslitteratur.

Faithful, R. (2010). (Law) Breaking gender: In search of transformative gender law. Journal of Gender, Social Policy and the Law, 18(3), 455‚Äď469.

Folketinget [lovforslag] (2023). Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling af b√łrn under 18 √•r. Tilg√•et 19. oktober 2023. https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b62/20222_b62_som_fremsat.pdf

Folketinget [lovforhandling] (2023). B 62 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk k√łnsskiftebehandling af b√łrn under 18 √•r. Tilg√•et 19. oktober 2023. https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/B62/BEH1-57/forhandling.htm

Giraldi, A, & Bech-Jessen, J. (2014). Behandling i Danmark af personer med transseksuelle symptomer. Sexologisk Klinik. Tilgået 30. november 2023.
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l189/bilag/3/1370669.pdf

Hansen, E., & Heltoft, L. (2019). Grammatik over det danske sprog (2. udg.). K√łbenhavn: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Hilden, M. (2023). Transk√łnnethed (k√łnsinkongruens). Sundhed. Tilg√•et 29. november.
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/lgbt/transkoennethed–koensinkongruens/

J√łrgensen, C., & Onsberg, M. (1987). Praktisk argumentation. K√łbenhavn: Teknisk Forlag.

Kj√¶r Nissen, U. (2018). En adversativ reduplikation p√• spansk: Han er dum, men dum. Ny Forskning I Grammatik, 25, 183‚Äď201.

Laclau, E., & Mouffe, C. (1985). Hegemony and Socialist Strategy: Towards a Radical Democratic Politics. London, New York: Verso.

Levinson, S. C. (1983). Pragmatics. Cambridge: Cambridge University Press.

Mortensen, J. (2012). Epistemisk positionering i dansk talesprog. (2012). NyS – Nydanske Sprogstudier, 42, 62‚Äď91.

Nebeling Petersen, M. (2012). Somewhere, over the rainbow: Biopolitiske rekonfigurationer af den homoseksuelle figur [Ph.D.-afhandling]. K√łbenhavn: K√łbenhavns Universitet.

Norris, C. (1988). Deconstruction, Post-modernism and the Visual Arts. I C. Norris & A. Benjamin (red.), What is Deconstruction? (7‚Äď16). London: Academy Editions.

Rowling, J. K. (2020). ‚ÄúPeople who menstruate.‚ÄĚ I‚Äôm sure there used to be a word for those people. Someone help me out. Wumben? Wimpund? Woomud? Twitter. Tilg√•et 7. oktober 2023.
https ://twitter .com/ jk_rowling/status/1269382518362509313?s=20&fbclid=IwAR2SLzGu9CXyBGEhwtiiOllYG4-fkZcvDSosM9cIsh36Ss7JKrB8dKugSHs [15. februar 2022. Siden findes ikke. Tina Thranesen.]

Sauntson, H. (2019). Researching Language, Gender and Sexuality: A Student Guide. London, New York: Routledge.

Simonsen, R. K., & Kristensen, E. (2011). Transseksuelle i Sexologisk Klinik. I E. Kristensen & A. Giraldi (red.), 25 √•r med Sexologisk Klinik (69-74). K√łbenhavn: Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center K√łbenhavn.

Spade, D. (2006). Mutilating Gender. I S. Stryker & S. Whittle (red.), The Transgender Studies Reader (315‚Äď332). London, New York: Routledge.

Thranesen, T. (2023). Registratur over: Transrelaterede lovforslag, beslutningsforslag, sp√łrgsm√•l til ministre m.m. i kronologisk orden frem til slutningen af september 2023.
Vidensbanken om k√łnsidentitet. Tilg√•et 13. november 2023.
https://www.transviden.dk/artikler/Registratur-Trans.pdf.

Winther J√łrgensen, M., & Phillips, L. (2010). Diskursanalyse som teori og metode.
K√łbenhavn: Samfundslitteratur.

√Ökerstr√łm Andersen, N. (1999). Diskursive analysestrategier. K√łbenhavn: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

* * *
Noter
  1. [Retur] Folketingets hjemmeside giver offentligheden mulighed for at f√• adgang til transskriptionerne. S√•ledes er transskription af 1. behandling af lovforslaget fra 9. maj 2023 med dertilh√łrende taler offentligt tilg√¶ngeligt og hentet fra Folketingets hjemmeside
  2. [Retur] Forslagsstillerne fra Nye Borgerlige anvender betegnelserne k√łnsdysfori, k√łnsubehag og k√łnsforvirring i deres lovforslag til at beskrive tilstanden af ubehag som f√łlge af uoverensstemmelsen mellem biologisk k√łn og k√łnsidentitet. Ordf√łrerne anvender i deres taler andre betegnelser for samme tilstand, herunder transk√łnnethed, k√łnsidentitetsforhold og k√łnsligt ubehag. Jeg anvender betegnelsen transk√łnnethed, n√•r tilstanden fortolkes ind i en st√łrre ramme, og for at skabe en entydig reference til tilstanden. Transk√łnnethed omfatter b√•de uoverensstemmelsen mellem biologisk k√łn og k√łnsidentitet og tilstanden af ubehag, som nogle transk√łnnede oplever i forbindelse med uoverensstemmelsen. Dog bevares politikernes betegnelser for tilstanden ved citater.

* * *
Stine Kornbeks speciale i pdf-format.

Omtale af Stine Kornbeks speciale hos Det Kongelige Bibliotek.
Stine Kornbeks speciale i pdf-format hos Det Kongelige Bibliotek.

Stine Kornbeks speciale hos Folketinget – Sundhedsudvalget (SUU). Alm. del. Samling: 2023-24. Bilag 200.
Stine Kornbeks speciale i pdf-format hos Folketinget.