Sk√łn under regel. Forvaltningsretsligt grunds√¶tning. 10. juni 2003.

Vist 2.478 gange.
Der er skrevet meget om forst√•else af af begrebet “Sk√łn under regel”.
En klar og overskuelig gennemgang af begrebet findes i en juraopgave af 10. juni 2003 p√• 16 sider. Fra opgaven citeres indledningen, der fort√¶ller om indholdet i opgaven og afsnit 4, der opsummerer indholdet og r√¶kkevidden af det pligtm√¶ssige sk√łn.

Indledning
I det f√łlgende vil den forvaltningsretlige grunds√¶tning om forvaltningens pligtm√¶ssige sk√łn blive behandlet n√¶rmere. Efter en gennemgang af teoriens syn p√• grunds√¶tningen, vil praksis fra s√•vel domstolene som fra Folketingets Ombudsmand blive belyst. Resultatet heraf tilsigtes at blive en fyldestg√łrende gennemgang af indholdet og r√¶kkevidden af den n√¶vnte grunds√¶tning.

4. Indholdet og r√¶kkevidden af det pligtm√¶ssige sk√łn
Sammenfattende kan indholdet af grunds√¶tningen om det pligtm√¶ssige sk√łn formuleres s√•ledes; at forvaltningen som udgangspunkt har pligt til at sk√łnne konkret og individuelt, i tilf√¶lde hvor den er tillagt en sk√łnsm√¶ssig bef√łjelse. Dette indeb√¶rer, at alle relevante omst√¶ndigheder skal inddrages i afvejningen. Forvaltningen kan som udgangspunkt ikke selv opstille en fast regel og f√łlge den i alle tilf√¶lde, ligesom en internt udviklet praksis ej heller m√• f√łlges ufravigeligt.
En vejledende hovedregel m√• imidlertid gerne opstilles, men det er et krav, at denne hovedregel ikke m√• administreres s√•ledes at sk√łnnet reelt afsk√¶res. Forvaltningen skal s√•ledes altid have for √łje, at der kan v√¶re omst√¶ndigheder, der skal lede til et andet resultat end den opstillede hovedregels resultat. S√•fremt denne betingelse overholdes er vejledende retningslinier ikke i strid med pligten til at sk√łnne individuelt. P√• omr√•der med s√¶rligt behov for ensartethed i administrationen, kan vejledende retningslinier n√¶sten v√¶re p√•kr√¶vet.
Grunds√¶tningen om det pligtm√¶ssige sk√łn er som udgangspunkt g√¶ldende for alle dele af den offentlige forvaltning. Der g√¶lder dog en modifikation til dette udgangspunkt, s√•ledes at den administrerende myndighed i enkelte tilf√¶lde alligevel kan opstille regler, der er ufravigelige. Muligheden for at udforme faste, ufravigelige regler findes s√•ledes p√• omr√•der, hvor s√•vel administrative hensyn som hensynet til forudsigelighed og ligebehandling af borgerne taler for det. Dette vil prim√¶rt v√¶re aktuelt p√• omr√•der hvor forvaltningen administrerer eller afg√łr forhold mellem indbyrdes konkurrerende borgere, s√•ledes som det sker n√•r forvaltningen skal fordele et antal bevillinger mellem et st√łrre antal ans√łgere.
Det må endvidere antages, at hvor sidstnævnte hensyn til forudsigelighed og ligebehandling er tilstrækkeligt vægtigt, vil dette være nok til at legitimere ufravigelige retningslinier, også selvom hensynet til administrativ konveniens ikke kan tillægges særlig vægt. Modsat må det være tvivlsomt om administrative hensyn alene vil kunne bære en ufravigelig regel.

* * *
Opgaven i sin helhed i Word-format.