Theodora levede i 900-tallet i Peloponnesus i Grækenland i en lille by kaldet Vasta i grænseområdet mellem Messenia og Arcadia.
Som ung viede hun sit liv til Jesus Kristus, udgav sig for at være mand og blev munk.
Efter mange års tro og lydig tjeneste som munk ville djævelen teste, hvor stærk Theodora var i sin tro.
Theodora blev derfor beskyldt for at have gjort en ung pige gravid.
På det tidspunkt var der dødsstraf for sådan en anklage.
På intet tidspunkt forsvarede Theodora sig selv, idet hun fuldt og fast troede på, at Gud ville frelse hende og bringe sandheden for dagen.
Efter hun var dræbt opdagede beboerne i byen og munkene, at hun var en kvinde, og derfor jo ikke kunne have gjort den unge pige gravid.
I dyb skam over det skete og som bod byggede de en lille kirke/et kapel til hendes ære.
Og så begyndte der at ske underlige ting.
Først sprang der en kilde, og derefter voksede der sytten træer op gennem kirken/kapellet.
Gennem de følgende århundrede flød kilden fortsat og træerne voksede sig store. Hverken stormvejr eller mangel på nærende jord gjorde skade på træernes vækst.
Kirken/kapellet med træerne og kilden blev gennem tiderne kendt som åndeligt helbredende, og mange har bekendt deres fejl og ugerninger og har forladt stedet renset for skyld.
Selv om hun ikke nævnte noget til sit forsvar, fortælles det, at Theodoras sidste ord, inden hun udÃ¥ndede var “Min krop skal blive til en kirke, mit hÃ¥r til høje og stærke træer og mit blod til en flod”.
* * *
En anden version af overleveringen er, at hun forklædt som mand gjorde tjeneste som soldat. En ung kvinde blev forelsket i hende (i den tro, at Theodora var en mand), men da Theodora ikke ville (kunne) gifte sig med den unge kvinde, fortalte denne til Theodoras foresatte, at Theodora havde gjort hende gravid.
Theodoras foresatte gav to valg: Gift dig med den unge kvinde eller bliv henrettet.
Derefter følger versionen i det væsentligste den første version.