Ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark. Borgerforslag oprettet 28. februar 2021.

Vist 16 gange.
Dina Hashem, Hvidovre oprettede den 28. februar 2021 et borgerforslag om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark for, at minoritetsgrupper skal være bedre beskyttet af lovgivningen, når de udsættes for en hadforbrydelse.

Sidste frist for at underskrive borgerforslaget er den 27. august 2021.

Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bliver det behandlet i Folketinget, hvis et folketingsmedlem fremsættes det i folketinget.
Det er n√łdvendigt, at et folketingsmedlem frems√¶tter det, da kun folketingsmedlemmer og ministre kan frems√¶tte beslutningsforslag i Folketinget.

* * *
Borgerforslaget:
Ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark
ID: FT-07177

Underskriver du dette, s√• medgiver du din st√łtte til √¶ndringer i den danske lovgivning, der vil fremme minoriteters retssikkerhed ved hadforbrydelser med reference til straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og ¬ß 266 b (ogs√• kendt som racismeparagraffen). Du skriver under p√•, at minoritetsgrupper skal v√¶re bedre beskyttet af lovgivningen, n√•r de uds√¶ttes for en hadforbrydelse.

Borgerforslaget stiller krav om tre ændringer i straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b:

1. Det skal tydeligg√łres i lovgivningen, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan v√¶re motiveret af had.
2. K√łnsidentitet skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelser
3. Handicap skal inkluderes i lovgivningen om hadforbrydelser

Lovgivningen skal kunne afspejle det nuv√¶rende samfund i det omfang, det er n√łdvendigt for at kunne vedligeholde retssikkerheden for den enkelte borger. Straffelovens ¬ß 266 b er fra 1971, og siden da er der sket en st√łrre udvikling i samfundet s√•vel som i snakken om hadtale. Derfor afspejler bestemmelsen ikke vores nuv√¶rende samfund og beskytter hverken de √łnskede og nuv√¶rende m√•lgrupper i bestemmelsen.

I Danmark kan man kun blive d√łmt for en hadforbrydelse, hvis h√¶ndelsen er sket offentligt med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds, har v√¶ret rettet mod offerets race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, hvis motivet kan bevises at v√¶re hadefuldt. Men selvom alle disse kriterier kan p√•vises, s√• d√łmmes der meget sj√¶ldent i praksis, hvis der er tale om et delvist motiv. Det vil alts√• sige, at hvis ikke man kan bevise, at hele motivet bag handlingen fra start til slut har v√¶ret hadefuldt, s√• vil det efter domstolens praksis ikke vurderes som v√¶rende hadefuldt. Dette er dog paradoksalt, da det i bet√¶nkningerne til straffelovens ¬ß 81, nr. 6. st√•r klart og tydeligt, at en hadforbrydelse ogs√• kan d√łmmes s√•fremt, der er tale om et delvist motiv. Derfor skal det tydeligg√łres i ordlyden af lovgivningen.

At der i begr√¶nset omfang bliver d√łmt ses ogs√• i statistikkerne. De seneste tal fra Justitsministeriets offerunders√łgelse viser, at ca. 5.000 personer har oplevet at v√¶re udsat for en racistisk motiveret hadforbrydelse. Alligevel er der kun 312 registrerede anmeldelser i politiets statistikker og heraf kun 12 d√łmte sager. Hvad ang√•r hadforbrydelser, hvor motivet er offerets seksualitet, viser tallene henholdsvis 2.700 selvrapporterede oplevelser i offerunders√łgelsen og 76 anmeldelser hos politiet. Den store forskel p√• de forskellige tal viser desuden, at vi ikke kender det reelle omfang af hadforbrydelser i Danmark, men tallene bekr√¶fter samlet set, at der er minoritetsborgere i samfundet, der er s√¶rligt udsatte for diskriminerende strafbare handlinger. Det signifikante m√łrketal giver bev√¶ggrund for, at lovgivningen skal tages op til en revurdering, s√• vi kan blive bekendte med det egentlige omfang af hadforbrydelser i Danmark.

Et andet vigtigt argument for at fremme minoriteters retssikkerhed er, at hadforbrydelser har fatale konsekvenser for b√•de forurettede, men ogs√• for samfundet. Unders√łgelser viser bl.a., at ofre for hadforbrydelser efterf√łlgende lever et liv i frygt, isolerer sig, lider identitetstab og udvikler selvhad. F√łlgevirkningen af dette er, at de udsatte grupper ikke deltager p√• lige fod i samfundet som resten af befolkningen, og at deres demokratiske involvering i samfundet begr√¶nses. S√¶rligt kritisabelt er det ogs√•, at der er nogle minoritetsgrupper, der slet ikke er beskyttet af lovgivningen, men som ogs√• er udsatte; nemlig l√łnsidentitet og handicap. Det understreger, at nuv√¶rende lovgivning ikke afspejler samfundet.

Danmarks h√•ndtering af hadforbrydelser er tidligere blevet kritiseret af b√•de nationale og internationale akt√łrer s√•som Institut for Menneskerettigheder, FN‚Äôs Racediskriminationskomit√© og European Comission against Racism and Intolerance. Politikere har dog ikke handlet tilstr√¶kkeligt p√• kritikken. Derfor er der st√¶rkt behov for, at befolkningen st√łtter op om borgerforslaget.

Bliver lovgivningen √¶ndret efter ovenst√•ende, vil systemet √¶ndre sig. Domstolene vil i h√łjere grad kunne straffe for en hadforbrydelse i Danmark og flere vil kunne blive retsforfulgt. Det vil ydermere tydeligg√łre forskellen p√• lovlige og ulovlige ytringer. Ytringsfriheden er et grundvilk√•r for vores demokrati, men den er ogs√• under ansvar for domstolene. Det er ikke et sp√łrgsm√•l om det kan lade sig g√łre, da der er juridisk og samfundsvidenskabelig grundlag for det. Det er et sp√łrgsm√•l om viljen til at g√łre det.

For n√¶rmere viden om grundlaget samt kilder, f√łlger der et fagligt notat til borgerforslaget, som kan tilg√•s p√• hjemmesiden ved navn beskytminoriteter.

Forslag stillet af:
Dina Hashem
Hvidovre
Kontaktoplysninger:
E-mail: admin@beskytminoriteter.dk

Medstillere:
Cecilie Fjeldberg Hjarsen
K√łbenhavn

Negist Hallberg Eshetu
K√łbenhavn

Mary Consolata Namagambe
K√łbenhavn

Kontaktoplysninger:
E-mail: cillefjeldberg@hotmail.com
Tlf.nr.: 27893223

E-mail: nini.hallberg@gmail.com
Tlf.nr.: 20482509

E-mail: maryconsolata@gmail.com
Tlf.nr.: 22396362

* * *
Borgerforslaget om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark på Folketingets hjemmeside for borgerforslag med mulighed for at underskrive det.