Det Etiske R√•ds h√łringsskrivelse af 27. marts 2014 til forslag om forslag om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion – juridisk k√łnsskifte m.v.

Vist 115 gange.
Det Etiske R√•d indsendte dateret den 27. marts 2014 h√łringsskrivelse om forslag til sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(√Ündrede kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v.)

Nogle medlemmer fandt, at hvis man tillader juridisk k√łnsskifte efter fremsendelse af erkl√¶ring, m√• dette ogs√• indeb√¶re, at den p√•g√¶ldende har ret til at f√• √¶ndret sin krop i overensstemmelse med en s√•dan erkl√¶ring.
Disse medlemmer mener ikke, at et krav om forudg√•ende dybtg√•ende udredning med psykiatriske udredninger m.m. principielt adskiller sig v√¶sentligt fra et krav om medicinsk behandling ved anerkendelse af juridisk k√łnsskifte. Hvis et krav om behandling forud for juridisk k√łnsskifte indeb√¶rer et brud p√• retten til privatliv p√• baggrund af sin karakter af indirekte tvang, m√• der principielt g√¶lde det samme for krav om den n√¶vnte udredning forud for kastration. At indgrebet er irreversibelt, mener disse medlemmer ikke er en fyldestg√łrende grund til at opretholde et krav om forudg√•ende tilladelse, da dette ogs√• g√¶lder for mange andre indgreb, herunder k√łnsmodificerende indgreb, som ikke kr√¶ver myndigheders godkendelse. Disse medlemmerne finder, at en neds√¶ttelse af aldersgr√¶nsen til 18 √•r er passende, men at der i lighed med anerkendelse af det juridiske k√łnsskifte b√łr v√¶re en refleksionsperiode (hvis kravet om forudg√•ende tilladelse oph√¶ves).

Nogle fandt, at der p√• baggrund af indgrebets karakter b√łr v√¶re en ordning med forudg√•ende tilladelse. Reproduktion er et grundl√¶ggende aspekt af menneskelivet, og konsekvenserne af kastration kan v√¶re √łdel√¶ggende for et menneskes liv, hvis man senere fortryder indgrebet.
Disse medlemmer l√¶gger v√¶gt p√•, at en ans√łger gennem et l√¶ngerevarende forl√łb med professionel hj√¶lp kan blive afklaret omkring sin seksualitet og k√łnsidentitet. Medlemmerne finder en neds√¶ttelse af aldersgr√¶nsen til 18 √•r passende.

Nogle fandt, at det b√łr overvejes at fasts√¶tte en aldersgr√¶nse p√• 18 √•r for √łvrige k√łnsmodificerende indgreb af irreversibel karakter, f.eks. fuldst√¶ndig fjernelse af bryster. Disse medlemmer er af den opfattelse, at et ungt menneske p√• 15 √•r ikke har opn√•et tilstr√¶kkelig modenhed til en s√•dan indgribende beslutning.

Nogle fandt at aldersgrænsen på 21 år skulle bibeholdes.

Nogle fandt det problematisk i forhold til b√łrneloven, at personers juridiske k√łn ikke svarede til deres biologiske k√łn.
Sp√łrgsm√•let er, om den person, der f√łder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk k√łnsskifte?
Hvis man juridisk set er en mand og ogs√• √łnsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsm√¶ssigt anses for at v√¶re mor til sine b√łrn.
For eksempel er en transseksuel, tidligere kvinde, der juridisk har foretaget k√łnsskifte til mand, i lovens forstand stadig en kvinde, hvis han stadig har kvindelige reproduktive k√łnsorganer. Men hvad nytter det at foretage et k√łnsskifte til mand, hvis man p√• grund af sine k√łnsorganer stadig defineres som kvinde i lovgivningen og alts√• ikke rent sprogligt anerkendes som mand?
Nogle medlemmer anbefaler p√• denne baggrund, at der p√• samme m√•de som i sundhedsloven foretages en gennemskrivning af hele lovteksten i loven om assisteret reproduktion, s√• teksten rent formuleringsm√¶ssigt signalerer en anerkendelse af k√łnsskiftet.

To medlemmer mener (og nogle medlemmer var imod) ogs√•, at man – hvis lovforslaget om juridisk k√łnsskifte vedtages – er n√łdsaget til at udvide faderbegrebet, s√• et barn har to f√¶dre, hvis det er undfanget med k√łnsceller fra to gifte eller samlevende personer, der begge juridisk set er m√¶nd. Eventuelt kan en person betegnes som medfar, hvis personen er gift eller samlevende med en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk k√łnsskifte, hvis den f√łrstn√¶vnte person ikke er biologisk far til barnet, fordi der er anvendt s√¶d fra en s√¶ddonor ved befrugtningen. P√• samme m√•de er det n√łdvendigt at udvide begrebet om moderskab, s√• et barn kan have to m√łdre, hvis det er undfanget med k√łnsceller fra to gifte eller samlevende personer, der begge juridisk set er kvinder. Dette er muligt, hvis den ene af kvinderne efter et juridisk k√łnsskifte enten har bevaret sine reproduktionsorganer eller forud for en kastration har f√•et nedfrosset s√¶d, som √¶gtef√¶llen efterf√łlgende insemineres med.

Nogle fandt, at ogs√• personer, der har foretaget et juridisk k√łnsskifte, skal v√¶re omfattet af bestemmelserne i lov om assisteret reproduktion og alts√• dermed have adgang til de relevante tilbud om at modtage assisteret reproduktion. Hvis gruppen skal afsk√¶res fra tilbuddene, skal der v√¶re tungtvejende hensyn for at g√łre det.

Der var gennemgående ikke nogen entydig anbefaling fra Det Etiske Råd.

* * *
H√łringsskrivelsen hos Det Etiske R√•d i pdf-format.