Et forsvar for feminiteten. Lisa Andersen den 16. september 2016.

Vist 126 gange.

Whipping Girl
Whipping Girl
Vigtig bog om transk√łnnede med udgangspunkt i den transseksuelles s√¶regne situation. Skrevet af en amerikansk kvinde med en ph.d. i biokemi og som med v√¶gt og overbevisende argumenter placerer sig midt i mellem et biologisk og et socialt/socialkontruktivistisk perspektiv p√• k√łnnet.

Julia Serano
Whipping girl. A transsexual woman on sexism and the scapegoating of femininity. Seal Press. Berkeley, 2007.

Lisa Andersen

Dette er en vigtig og god bog, som jeg desv√¶rre f√łrst nu ved et tilf√¶lde faldt over, flere √•r efter den blev udgivet i USA. Bogen er meget omfattende og diskuterer i dybden s√• at sige alle relevante temaer omkring transk√łnnede ‚Äď i forhold til det omgivende samfund, i forhold til medied√¶kning og omtale af transk√łnnede, i forhold til kvindebev√¶gelserne og her is√¶r de grene heraf der kraftigt ford√łmte (ford√łmmer?) og tog afstand til transk√łnnede. Men diskuterer ogs√• helt centrale forst√•elsesm√¶ssige og teoretiske positioner til begribelse af transk√łnnede og de mange variationer her indenfor, diagnosesystemer, behandlingsformer og mangel p√• samme, hormoner og k√łnsbekr√¶ftende operationer.

Bogen er til dels en sammenskrivning af tidligere tekster og dette har betydet at bogen ikke kun er lang (390 sider) men ogs√•, is√¶r mod slutningen rummer nogen gentagelser og stilm√¶ssigt svinger mellem den solide formidling af stoffet i et sprog rettet b√•de mod den ‚Äôalmindelige trans‚Äô og den nysgerrige l√¶gmand‚Äô, som er hoveddelen af bogen, og mere selvst√¶ndige og essayistiske indl√¶g. Men dette skal ikke ses som en v√¶sentlig kritik, der er rigeligt med k√łd p√• hele vejen igennem og bogen er en forn√łjelse af l√¶se ‚Äď ikke mindst af undertegnede, der i det store hele er helt enig med de positioner forfatteren indtager, der ligger p√• linje med de synspunkter jeg gennem √•rene har advokeret.

Diskriminering af kvinder, det feminine og transkvinden
Som en understr√łm gennem bogen l√łber diskussionen om k√łnsm√¶ssige fordomme, sexismen, i alle dens forskellige variationer: nedvurdering af det kvindelige, af feminiteten, af den transk√łnnede, af den transseksuelle osv. ‚Äď derfor bogens titel: den transseksuelle som syndebuk: ‚Ä̂Ķfor at understrege de m√•der hvorp√• mennesker der er feminine, uanset om de er kvinder, m√¶nd og/eller transk√łnnede, n√¶sen universelt ford√łmmes og nedg√łres sammenlignet med deres maskuline modparter‚ÄĚ (si. 5).

Afs√¶ttet er traditionelt feministisk, der fremh√¶ver at kvinder i al almindelighed tilskrives lavere v√¶rdi og at maskuline synspunkter og perspektiver er dominerende. N√•r kvinder derfor diskrimineres i sig selv, s√• g√¶lder dette i dobbelt forstand transkvinden. En mand der v√¶lger at leve som kvinde er vanskelig at forst√•, og ses som en trussel mod de maskuline v√¶rdier: ‚ÄĚI et mandscentreret k√łns hierarki, hvor det antages at m√¶nd er bedre end kvinder og at maskulinitet er femininitet overlegen, er der ingen st√łrre oplevet trussel end transkvinden, som til trods for at v√¶re f√łdt som mand og besiddende en mands privilegier, v√¶lger at blive kvinde i stedet for‚ÄĚ (si 15).

En f√łlge af dette er if√łlge Serano, at transkvinder n√¶sten aldrig omtales blot og bar som ‚Äôkvinde‚Äô p√• lige fod med andre kvinder. Typisk, is√¶r i massemedierne, drejer interessen for transkvinder sig is√¶r om transformationen: altid skal hele omkl√¶dnings- og make-up seancen beskrives og vises i alle detaljer og hvor transkvinden som regel fremstilles som hyperfeminin der alene er optaget af stereotypt og sexet kvindet√łj og h√łjh√¶lede sko. Hele transformationsprocessen skal med, s√•ledes at betragteren aldrig bliver i tvivl om at det er en mand ‚Äď uanset hvor feminint det endelige resultat end er. Ofte antydes ogs√• det ‚Äôluderagtige‚Äô hvorved de transk√łnnede fremstilles som sexfixerede der alene er ude p√• at bedrage m√¶nd og m√•ske ligefrem tjene penge p√• det. Alternativt ses transkvinden som en ynkelig stakkel der uanset hvad, aldring vil kunne ‚Äôkomme til at ligne en rigtig kvinde‚Äô, men optr√¶der som en mand i damet√łj.

Mens transm√¶nd kan blive diskrimineret fordi de bryder k√łnsnormerne, bliver de aldrig diskrimineret fordi de v√¶lger at udtrykke sig maskulint, mens transkvinder diskrimineres dobbelt b√•de som transperson og som feminin ‚Äď transmisogyni.

En anden form for diskrimination udspringer af cisk√łnnedes manglende accept af en persons k√łnsidentitet som det centrale og vigtigere end de sekund√¶re k√łnstr√¶k: ‚ÄĚDe formoder, at vi p√• en eller anden m√•de pr√łver at h√¶vde, at vi ved hvordan andre kvinder f√łler, n√•r det eneste vi siger er, at en kvindes identitet mest er i harmoni med vores oplevede k√łn. Men ved at insistere p√•, at vi transkvinder umuligt kan vide hvad det vil sige at f√łle som en kvinde, er det dem der er bedrevidende: b√•de ved arrogant at antage, at andre kvinder oplever det kvindelige p√• samme m√•de som de selv g√łr og ved at h√¶vde, at de ved hvordan transkvinder f√łler, s√• de kan h√¶vde, at vi ikke med nogen ret kan opleve os selv som kvinder‚ÄĚ (si 226-227). Serano anf√łrer videre, at nok kan der remses en r√¶kke kvinde specifikke forhold op: at v√¶re f√łdt og socialiseret som kvinde, oplevelse af menstruation og menopause, graviditet eller ej, √¶gtemand eller ej, social status, race osv. osv. alle er forhold der er med til at forme en som kvinde, men at det er naivt at h√¶vde, at ethvert af disse forhold er en foruds√¶tning for at kalde sig en kvinde. Desv√¶rre er dette synspunkt ikke reserveret de cisk√łnnede, ogs√• mange transk√łnnede giver udtryk for lignende meninger.

Teoretisk position
Gennem det meste af bogen, og som afs√¶t for dens analyser, er en forst√•else af den transk√łnnede, og is√¶r den transseksuelle (se nedenfor), der bygger p√• en antagelse om, at der biologisk set er visse udtryk for femininitet og maskulinitet i hver enkelt person som udg√łr ‚Äôk√łnnet‚Äô, det f√łrbevidste k√łn (subconscious sex) som Serano kalder det. Dette ‚Äôf√łrbevidste‚Äô k√łn kan beskrives som en tilb√łjelighed, en trang eller drift, en f√łlelsesm√¶ssig tilknytning til og drift rettet mod et givet k√łns livsrum og udtryk. Modellen betegnes som en ‚ÄĚmodel for en indre drift‚ÄĚ (intrinsic inclination model, si 99), hvis kerne er en biologisk betinget tilb√łjelighed til at udtrykke sig feminint eller maskulint uafh√¶ngigt af opv√¶kst, socialisering og tilforordnet k√łn, men farvet heraf.

Modellen antager (a) at det n√¶vnte f√łrbevidste k√łn, k√łnsudtryk/det sociale k√łn (gender expression) og seksuel orientering repr√¶senterer adskilte tilb√łjeligheder hvis forekomster er bestemt uafh√¶ngig af hinanden. (b) Men de betragtes delvist som del af den biologiske bagage p√• et dybt f√łrbevidst niveau, som er uafh√¶ngigt af personens socialisering og opv√¶kst og (c) eftersom man ikke har fundet nogen enkel genetisk, anatomisk, hormonel, milj√łm√¶ssig eller psykologisk √•rsagsfaktor der er i stand til at forklare disses forekomster, betragtes de som tr√¶k der er tilstede i varierende grader i det enkelte individ. Da de desuden samvarierer resulterer de ikke i kategoriske opdelinger (f.eks. enten ren maskulin eller ren feminin, heteroseksuel eller homoseksuel) men i uendeligt mange forskellige forekomster og variationer. Eftersom disse drivkr√¶fter i de fleste tilf√¶lde (d) groft sagt korrelerer med det fysiske k√łn resulterer det i to normalfordelte overlappende forekomster for hvert k√łn, ligesom det er tilf√¶ldet med andre k√łnsspecifikke forekomster som h√łjde og v√¶gt, men med en tydelig centrering i det feminine respektive det maskuline. Modellen forklarer s√•ledes almindelige typiske k√łnsforekomster, men ogs√•, fordi de forskellige dimensioner varierer uafh√¶ngigt af hinanden, at nogle mennesker ikke passer ind i det traditionelle bin√¶re k√łnsbillede hvis f.eks. det f√łrbevidste k√łn ikke er kongruent med det fysiske k√łnsudtryk: dvs. hvor det subjektive k√łn ikke modsvarer det fra f√łdslen tilskrevne k√łn, som jo er temaet for bogen.

Det centrale i teorien er, som jeg udl√¶gger den, at det enkelte menneske, i bagagen rummer en kerne med en enten feminin eller maskulin overv√¶gt eller centralisering, som vi fra f√łdslen orienterer os ud fra og hvorp√• den k√łnsspecifike socialisering opbygges. K√łnsidentiteten er alts√• ikke blot noget vi erhverver og socialiseres til gennem opv√¶ksten, men er en identitet der bygger ovenp√• en medf√łdt disponering.

Men da der netop er tale om grader og ikke kategorielle forskelle, betyder det ogs√•, at alle de forskellige k√łnsudtryk vi ser, er resultater af normale variationer, nogle mere sj√¶ldne end andre, der ikke kan betragtes som ‚Äôfejl‚Äô eller en sygdom, endsige en psykisk afvigelse (som f.eks. ‚Äôk√łnsidentitetsforstyrrelse‚Äô).

Forskningsresultater peger i denne retning, men disse resultater er stadig ikke konklusive, men underst√łtter disse antagelser om det f√łrbevidste k√łn, som Serano fors√łger at g√łre begribeligt ved at omtale sine egne erfaringer: ‚Ä̂Ķdet synes, p√• et eller andet niveau, som om min hjerne forventer at min krop skal v√¶re en kvindes‚ÄĚ (si 80).

Argumenterne herfor bygger som n√¶vnt p√• egen oplevelse af hvorledes dette f√łrbevidste k√łn tr√¶ngte sig p√•, p√• trods af en helt traditionel opdragelse til dreng og en bevidsthed om at v√¶re dreng og siden mand. Men ogs√• p√• videnskabelig underst√łttelse fra hjerneforskning og fra kliniske eksempler med b√łrn med usikkert k√łn (interk√łn) ved f√łdslen eller som mistede penis ved omsk√¶ring, og som blev opereret og ‚Äôerkl√¶ret‚Äô som pige – men som senere udvikler sig mod det oprindelige k√łn, til trods for, at al behandling og socialisering gennem √•rene havde underst√łttet det tildelte k√łn. Det f√łrbevidste k√łn bygger s√•ledes p√• en hjernem√¶ssig disposition som er medf√łdt (‚ÄĚthe brain-hardwirring hypothesis‚ÄĚ, si. 81) som overtrumfer al socialisering, som det udtrykkes. Cisk√łnnede har samme disposition, men her er der ingen inkongruens med det fysiologiske. Sp√łrger man cisk√łnnede om de ville skifte k√łn hvis de fik en million, som Serano har gjort, svarer stort ses alle, at det ‚Äôville ikke f√łles rigtigt‚Äô og lign. Og de afsl√•r millionen!

Modellen er m√•ske ikke s√¶rlig sofistikeret eller videnskabeligt underbygget, men modellers v√¶rdi skal pr√łves i forhold til, om de bedre end andre modeller kan forklare de forskelligartede forekomster vi ser inden for det transk√łnnede omr√•de. Modellens styrke er bl.a. at den bedre er i stand til forklare de mange forskelligartede transk√łnnede forekomster end f.eks. biologiske bin√¶re k√łnsmodeller eller socialkonstruktivistiske modeller der antager, at k√łnnet ikke eksisterer i sig selv, men er en social konstruktion. Ved at se transk√łnnethed som en normal, men sj√¶ldnere, variation kan det ikke betragte som en fejludvikling eller som en sygdom.

Teorien adskiller sig s√•ledes fra en traditionel k√łnsstereotyp antagelse om, at det fysiologiske k√łn entydigt korresponderer med det psykologiske k√łn med en tilh√łrende enkel adskillelse mellem ‚Äôm√¶nd‚Äô og ‚Äôkvinder‚Äô som har v√¶ret den fremherskende forst√•else af k√łnsforskelle i hundredvis af √•r. If√łlge denne forst√•else er mennesker der afviger herfra ‚Äôunormale‚Äô eller i sv√¶rere tilf√¶lde lidende af en k√łnsidentitetsforstyrrelse. Denne opfattelse ligger bag den traditionelle l√¶gevidenskab og kommer til udtryk i behandlingsanvisninger og behandling af transpersoner ‚Äď i Danmark p√• Sexologisk Klinik med st√łtte fra Sundhedsstyrelsen. Helst skal man undg√• at gribe ind i ‚Äônormale‚Äô kroppe med hormoner eller sk√¶re i sundt v√¶v, og f√łrst hvis personen, efter lange forl√łb, fastholder sin forstyrrelse behandler man n√łdtvunget.

Teorien adskiller sig ogs√• fra nyere socialkonstruktivistiske teorier der antager, at k√łnnet som biologisk konstruktion er uden betydning og at alene det socialiserede k√łn bestemmer k√łnsidentiteten. ‚ÄôKvinde er ikke noget man er, men noget man bliver‚Äô som en ber√łmt feminist engang udtrykte det. Denne tilgang har blot meget sv√¶rt ved at forklare netop transpersoners trang til ogs√• fysisk at f√• en fremtoning der modsvarer deres k√łnsidentitet. Langt de fleste transpersoner er opvokset helt traditionelt i overensstemmelse med deres tildelte k√łn, alligevel er de ikke tilpasset dette k√łn, men insisterer p√• at tilh√łre det andet k√łn og g√•r gennem ild og vand for at realisere dette. Nogle manifesterer dette helt tidligt i opv√¶ksten inden den traditionelle k√łnssocialisering er afsluttet, andre vokser op i det tildelte k√łn, men uden at k√łnssocialiseringen for alvor bliver ‚Äôindvendig‚Äô ‚Äď p√• et tidspunkt ‚Äôkr√¶ver‚Äô den sande identitet at komme frem i lyset. [I]

Men at disse tr√¶k ses som fundamentalt biologisk baserede betyder ikke at de viser sig p√• en entydig m√•de uafh√¶ngig af tid og sted ‚Äď det er her socialiseringen kommer ind og pr√¶ger den m√•de det enkelte individ ‚Äôudlever‚Äô og realiserer disse tilb√łjeligheder og som for√łger variationerne i det uendelige.

Det feminine
Det centrale omdrejningspunkt i boger er s√•ledes antagelsen om en feminin respektive maskulin kerne. Det er bogens fortjeneste at tr√¶kke dette vigtige punkt frem, eftersom det, som det fremg√•r af det ovenst√•ende, er en foruds√¶tning for modellens opbygning og dermed begribelse af f√¶nomenet trans. Nu er bogens forfatter som n√¶vnt en kvinde, og det er forfatterens egne erfaringer der danne baggrund for den forst√•else der bygges op. Det vanskelige er at omkredse og fastholde substansen i denne antagelse om det feminine (respektive det mandlige). Det kan ikke enkelt defineres eller s√¶ttes p√• begreb, men er udtryk for en erfaring og individuel erkendelse og f√łlelse af at v√¶re ‚Äôfeminin‚Äô. Som citeret ovenfor anf√łrer Serano, at det er ‚Ä̂Ķ som om min hjerne forventer at min krop skal v√¶re en kvindes‚ÄĚ. Derfor driften mod at √¶ndre p√• kroppen og kroppens fremtoning. I sig selv vigtigt, men ogs√• i forhold til at f√¶rdes i det sociale rum ‚Äď at kl√¶de sig og opf√łrer sig i overensstemmelse hermed og blive set som s√•dan af det omgivende samfund. Det at andre oplever en som tilh√łrende det k√łn der svarer til k√łnsidentiteten, bekr√¶fter √©n selv samtidigt med at det realiserer personens totale identitet hvor krop, fremtoning og psyke er i overensstemmelse [II]. Hertil kommer en orientering i livet mod det man hverdagsagtigt betegner som feminine v√¶rdier: det emotionelle, empatiske, n√¶rv√¶r, modtagelighed osv. ‚Äď der n√•r de remses op let kan komme til at virke som stereotypier, hvad de i en vis forstand ogs√• er, men som de ikke kun er. De er ogs√• et livsrum for kvinder i al almindelighed og dermed ogs√• for transkvinder.

Transk√łnnede = forskellige grupper med forskellige egenskaber og behov
En af konsekvenserne at dette teoretiske udgangspunkt er, at forskellige grupper af transk√łnnede ‚Äď hvor transk√łnnede her bruges som overordnet begreb ‚Äď har forskellige forekomster af ‚Äôk√łnnet‚Äô og derfor ogs√• forskellige behov. Hvis begrebet transk√łnnet g√łres til overbegreb og samtidigt forklares p√• √©n m√•de f√¶lles for alle, mister man de forskellige variationer under vejs. Hvis man f.eks. med afs√¶t i en antagelse om, at k√łnnet er socialt konstrueret, s√• kan alle mulige transk√łnnede problemer tilskrives, at samfundet i dag h√•ndh√¶ver en cisk√łnnet virkelighed uden hensyn til disse variationer. Hvis samfundet i stedet √•bent rummede alle variationer, kunne alle v√¶re glade for netop deres ‚Äôtrans-position‚Äô. Der var f.eks., ingen grund til at lave noget om med hormoner og operationer fordi samfundet rummede, at man kunne kl√¶de sig som man ville og udtrykke sit eget k√łn som det passede √©n selv og ikke nogle samfundsskabte normer. Serano citerer Germaine Greer for at have skrevet, at ‚ÄĚK√łns√¶ndrende kirurgi er dybest set konservativt, idet skarpt kontrasterede k√łnsroller forst√¶rkes fordi individet omformes s√•ledes at det passer ind i disse‚ÄĚ (si 150, Germaine Greer The Whole Woman, 1999).

Men da transpersonen, som Serano beskriver det, typisk f√łler at deres krop er forkert i forhold til deres k√łn, er netop hormoner og fysiske √¶ndringer ofte n√łdvendige trin i denne persons selvrealisering ‚Äď selv om de samme indgreb ville v√¶re helt irrelevante for en anden trans-variant. Derfor bruger Serano begrebet ‚Äôtranssexual‚Äô eller ‚Äôtrans‚Äô (her er brugt begrebet ‚Äôtransperson‚Äô ‚Äď se nedenfor) om den gruppe af transk√łnnede der lever, eller er p√• vej mod, at leve som medlem af det modsatte k√łn af det tildelte (og det uanset hvilke, om nogle overhovedet, behandlinger der anvendes).

S√•ledes udskiller Serano de transseksuelle som en s√¶rlig undergruppe af de transk√łnnede, med deres specifikke behov ‚Äď behandlingsm√¶ssigt er det f√łrst og fremmest k√łnshormoner der hj√¶lper personen til at realisere en vellykket √¶ndring, eftersom disse hormoner resulterer i stort set samme √¶ndringer i den voksne som hos den unge i puberteten. K√łnshormonerne for√•rsager de afg√łrende kropslige og psykiske udviklinger hos den enkelte, de s√•kaldte sekund√¶re k√łnskarakteristika, som er altafg√łrende for hvorledes vi i hverdagen bestemmer en persons k√łn‚Äď og ikke personens kromosomer eller forplantningsorganer. P√• den m√•de vil en trans-kvinde, hvis f√łrbevidste k√łn opleves som det centrale ‚Äď jeg er en kvinde ‚Äď og som har taget hormoner f.eks. i et halvt √•r eller mere, med fuld ret kunne beskrives som kvinde p√• samme niveau som andre kvinder. At de prim√¶re k√łnskarakteristika er forskellige modsvarer til en vis grad, at dette ogs√• g√¶lder for mange ‚Äônormale‚Äô mennesker. I dag antages det s√•ledes at ca. 1.7% af alle nyf√łdte er interk√łnnede med anderledes kromosomsammens√¶tning og sekund√¶re k√łnskarakteristika, s√• den transk√łnnede kan blot betragtes som endnu en variation. Og der er jo ingen der karakteriserer en interk√łnnet som lidende af en k√łnsidentitetsforstyrrelse ligesom deres behandling ikke foreg√•r p√• en psykiatrisk klinik for seksuelle forstyrrelser, hvor √•relange udredninger prim√¶rt varetages af psykologer og psykiatere, fremfor almenmedicinske specialister !

Sprogforbistring
Det er ikke alene p√• dansk, at begrebet ‚Äôtransgender‚Äô ‚Äď transk√łnnet – giver problemer. Som Serano skriver (si 26f), henviser ‚Äôgender‚Äô til flere forskellige ting og bruges ofte synonymt med det angelsaksiske ‚Äôsex‚Äô (som i transsexual) selv om ‚Äôgender‚Äô ofte og is√¶r anvendes om k√łnsudtrykket, mens ‚Äôsex‚Äô henviser til det fysiologiske k√łn. Transgender derimod blev i 1990‚Äôerne og frem i stigende grad, ogs√• i Danmark, brugt som et paraply-begreb, for alle de der ikke levede op til de sociale forventninger og formodninger der var rettet mod mandlighed og kvindelighed. Herunder de der levede i det modsatte k√łn af det tildelte (transseksuelle), interk√łnnede personer, ‚Äôgenderqueer‚Äô (hvis identitet ligger ud over mand/kvinde) samt alle de hvis k√łnsudtryk er forskelligt fra deres anatomiske eller oplevede k√łn (transvestitter, drag-performers, maskuline kvinder og feminine m√¶nd). Hensigten var at samle alle disse forskellige undergrupper i en f√¶lles ‚Äôprotestbev√¶gelse‚Äô og ‚Äôtransgender‚Äô begrebet var f√łrst og fremmest en politisk term, som skulle bringe forskellige grupperinger sammen og k√¶mpe for f√¶lles m√•l. Men dette giver samtidigt problemer p√• en anden m√•de; begrebets bredde ‚ÄĚkan i h√łj grad v√¶re problematisk fordi det ofte sl√łrer eller udsletter forskellene‚ÄĚ (si. 26). Desuden kan nogle undergrupper ikke identificere sig med termen, dette g√¶lder mange interk√łnnede personer og mange transseksuelle, som ikke ser sig selv som personer der f√łrst og fremmest √łnsker overskride traditionelle k√łnsnormer, men netop i de fleste tilf√¶lde alene √łnsker at leve som ‚Äôalmindeligt‚Äô medlem af det modsatte af det ved f√łdslen tildelte k√łn.

Serano bruger her det traditionelle udtryk ‚Äôtranssexual‚Äô ‚Äď transseksuel ‚Äď som er kommet i vanry is√¶r i ikke-angelsaksiske lande p√• grund af dets associationer til ‚Äô-seksuel‚Äô, alts√• seksuel orientering. Men i de angelsaksiske sprogomr√•der betegner ‚Äôsex‚Äô prim√¶rt det fysiologiske k√łn, genitalierne, mens ‚Äôgender‚Äô betegner fremtr√¶delsen, de sekund√¶re og terti√¶re tr√¶k ‚Äď og derfor, anf√łres det, er begrebet ‚Äôtrans-sexual‚Äô retvisende, eftersom det subjektive k√łn er det oprindelige, kernen, mens det er det fysiologiske ‚Äôsex‚Äô der skal laves om med hormoner og operationer. Som Serano ogs√• g√łr opm√¶rksom p√•, er s√•vel k√łnsidentiteten som den seksuelle orientering uafh√¶ngige af hinanden ligesom hos andre mennesker, hvorfor nogle transseksuelle er hetero-, andre homoseksuelle og atter andre er noget midt imellem. Og da vi ikke p√• dansk har ord for henholdsvis ‚Äôgender‚Äô og ‚Äôsex‚Äô, eller snarere kun har √©t ord: ‚Äôk√łn‚Äô, har vi et sprogligt problem.

Men Serano bruger ogs√• det mere neutrale ord ‚Äôtrans‚Äô som betegnelse for de der p√• et eller andet niveau k√¶mper med en inkongruens mellem deres tildelte k√łn og deres ‚Äôrigtige‚Äô k√łn og som typisk oplever en f√łlelsesm√¶ssig dissonans i form af en st√¶rkere eller svagere f√łlelsesm√¶ssig smerte eller tristhed. Mange bruger ordet ‚Äôtrans‚Äô som en forkortelse for ‚Äôtransk√łnnet‚Äô, s√• her bruges ‚Äôtransperson‚Äô synonymt med transseksuel, og mere sn√¶vert som udtryk for en person der √łnsker at leve som medlem af det modsatte k√łn, typisk med √łnske om at underst√łtte dette liv ved hj√¶lp af st√łrre eller mindre indgreb ‚Äď f.eks. hormoner, h√•rfjerning, brystfjernelse og/eller fuld operation.

Andre erkl√¶rer s√• at det er lige meget med alle disse kasser, men i virkeligheden afspejler de forskellige gruppering ogs√• forskellige varianter og, hvad der is√¶r er vigtigt, grupper med forskelligartede behov is√¶r i forholdet til det offentlige og sundhedssystemet. Det var m√•ske derfor p√• tide atter at reetablere et mere sn√¶vert begreb for de transseksuelle. I forl√¶ngelse af Serano kunne man reservere ‚Äôtransperson‚Äô til betydningen beskrevet ovenfor: en person der lever/√łnsker at leve som det modsatte k√łn end det tilskrevne og oftest med √łnsker om st√łrre eller mindre k√łnskorrigerende behandling. Transk√łnnede kunne s√•ledes forsat d√¶kke over hele bredden.

Psykisk sygdom og behandling
Det blev beskrevet ovenfor, at transk√łnnede personer m√• ses som naturlige variationer og ikke som en afvigelse eller psykisk sygdom. Men det er netop s√•ledes moderne l√¶gevidenskab har betragtet transseksuelle i nyere tid. Det anf√łres af Serano, at omfattende forskning vedr√łrende transseksuelle blev gennemf√łrt op gennem 1900‚Äôtallet, bl.a. baseret p√• den m√¶ngde data man fik i h√•nden n√•r transk√łnnede blev n√łdsaget til at underkaste sig udredning og unders√łgelser for at f√• behandling og eventuelt k√łnsskifte. Det anf√łres at Harry Benjamin, der var endokrinolog, oprindeligt is√¶r s√• p√• de lidelser den transk√łnnede person led under n√•r han m√łdte dem, og s√• hormonel behandling som en v√¶sentlig hj√¶lp til ‚ÄĚf√łlelsesm√¶ssig forbedringer‚ÄĚ.

Men denne √•bne holdning til de transk√łnnede blev hurtigt √¶ndret, af de l√¶ger der argumenterede for en begr√¶nsning af hormoner og operationer til at alene at v√¶re tilg√¶ngelige for personer der ville v√¶re i stand til ‚Äď efter behandling ‚Äď gnidningsl√łst at glide ind i samfundet som medlem af det modsatte k√łn. Disse blev betragtet som de ‚Äô√¶gte transseksuelle‚Äô: de skulle v√¶re i stand til at passere og de skulle give udtryk for en heteroseksuel orientering (efter transition) samt udtrykke traditionelle, k√łns specifikke v√¶rdier i forhold til det valgte k√łn. ‚ÄĚS√•danne kriterier sikrede at cisk√łnnede fordomme om foretrukne st√łrrelser og former p√• kvinder og m√¶nds kroppe ville blive den ultimative barrierer for om en trans person ville f√• lov til at transitionere eller ej‚ÄĚ (si 122). Selve behandlingsforl√łbet blev i bedste fald bestemt af anvisningerne i Standards of Care, og de mange krav og observationsforl√łb var med til at forl√¶nge og vanskeligg√łre mulighederne for hj√¶lp og bidrog til at forringe transpersoners psykiske velbefindende. I stedet for at se det som deres opgave som l√¶ger at hj√¶lpe til at formindske deres smerte og ubehag, var man mere optaget af at begr√¶nse tilgangen til behandling baseret p√• nogle udvendige kriterier ‚Äď ‚ÄĚkontrolpersonernes (gatekeepers) villighed til at n√¶gte transseksuelles behandling (til trods for deres viden om, hvor almindeligt det var for denne gruppe at blive deprimerede og suicidale n√•r de ikke var i stand til at skifte k√łn) alene baseret p√• det overfladiske kriterium om hvorvidt de var i stand til at passere eller ej‚ÄĚ (si. 123), ses som udtryk for gate-keepernes fors√łg p√• at beskytte den cisk√łnnede verden mod de transk√łnnedes eksistens. Under d√¶kke af, kan man tilf√łje, af indgrebenes irreversibilitet, hvorfor transpersonen i √•revis overfor det sundheds‚Äôfaglige‚Äô personale skulle demonstrere, at de virkeligt mente det.

Alt dette er desværre al for bekendt også i Danmark.

Nok er dette sat p√• spidsen, men ogs√• i Danmark har det gennem mange √•r v√¶ret et krav, at den transseksuelle skulle tilh√łre, det Sexologisk Klinik selv betegner som, en kernegruppe og som betragtes som de egentlig transseksuelle, mens resten, flertallet √•benbart, afgr√¶nses til gruppen af “transvestitiske m√¶nd” som afvises behandling med diagnosen “Fetichistisk transvestisme” (F65.1 i ICD-10, [III]). P√• den m√•de har man i √•revis underbehandlet de transseksuelle baseret p√• en for√¶ldet klassifikation [IV]. Bem√¶rkelsesvis fremg√•r det dog af ICD-10, at fetichistisk transvestismekan forekomme som en tidligere fase i udviklingen af transseksualisme“.

Sammenfatning
Som det fremg√•r, og gennemgangen og diskussionen p√• baggrund af bogen er langt fra udt√łmmende, er der tale om en bog, der kommer vidt omkring i det transk√łnnede univers. Med viden og indsigt og med en personlig erfaringsbaggrund teoretiseres og diskuteres helt centrale problemstillinger i forhold til ikke alene transpersoner, men i forhold til hele det transk√łnnede univers. Det er en af de f√• fremstillinger, der form√•r at kombinere en videnskabelig tilgang med en personlig p√• en s√• konstruktiv m√•de som tilf√¶ldet er her. Hvor forfatteren originalt byder ind med en seri√łs forklaringsmodel for transpersoner og transk√łnnede i det hele taget, som er meget vigtig og l√¶sev√¶rdig. Ikke kun indenfor en sn√¶ver samfundsm√¶ssig gruppe af transk√łnnede, men ogs√• i forhold til hele behandlingssystemet.

Noter
  1. [Retur] Lisa Andersen (2016) Det transseksuelle blik ‚Äď eller om ikke at kunne se skoven for bar tr√¶er.
    En kritisk kommentar til et socialkonstruktionistisk perspektiv p√• transseksuelle med udgangspunkt i en bacheloropgave pr√¶senteret i Vidensbanken: Case Study: Caspian Drumm, k√łnnede praksisser og f√¶llesskaber ‚Äď af Anne Maabjerg Mikkelsen.
    http://www.transviden.dk/det-transseksuelle-blik/
  2. [Retur] Lisa Andersen (2014). Gennem livets d√łr.
    Realiseringen af det indre k√łn g√•r gennem en transformationsproces, i hvilken k√łnsidentiteten materialiseres ved at kl√¶de sig som og agere i overensstemmelse med det indre k√łn ‚Äď og at konfrontere dette ‚Äôselv‚Äô med omverdenen.
    http://www.transviden.dk/gennem-livets-doer/
  3. [Retur] ICD-10: http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/F60-F69
  4. [Retur] Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ans√łgere til k√łnsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
    Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transk√łnnede og den praksis for behandling der foreg√•r p√• Sexologisk Klinik. K√łbenhavn 2016/juni.
    http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf

* * *
Anmeldelsen af bogen i pdf-format.