Europa-Parlamentets beslutning P6_TA(2008)0212 af 20. maj 2008 om fremskridt på områderne ligebehandling og ikke-diskriminering i EU.

Vist 68 gange.
Europa-Parlamentet vedtog den 20. maj 2008 en beslutning, der opfordrer til, at der p√• EU-niveau gennemf√łres n√łdvendige direktiver til at sikre, at enhver form for diskrimination g√łres ulovlig. Der opfordres ligeledes til, at der tages skridt mod de medlemsstater, der endnu ikke har gennemf√łrt n√łdvendig lovgivning mod diskrimination, at der ydes st√łtte til ikke statslige organisationer (ngo’er), der st√łtter og r√•dgiver omkring disse forhold.

Herunder gengives beslutningen.

Europa-Parlamentet,
  • der henviser til Kommissionens meddelelse om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle – en rammestrategi (KOM(2005)0224),
  • der henviser til EF-traktatens artikel 13,
  • der henviser til R√•dets direktiv nr. 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse [1],
  • der henviser til R√•dets direktiv nr. 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til besk√¶ftigelse og erhverv [2],
  • der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (KOM(2006)0643),
  • der henviser til Kommissionens rapport “Developing Anti-Discrimination Law in Europe – the 25 EU Member States Compared” fra juli 2007,
  • der henviser til de nationale rapporter om gennemf√łrelsen af lovgivning mod forskelsbehandling og temarapporterne fra det europ√¶iske netv√¶rk af juridiske eksperter p√• omr√•det ikkeforskelsbehandling for at st√łtte det arbejde, der er iv√¶rksat af Kommissionen med henblik p√• at yde uafh√¶ngig information og r√•dgivning om den relevante udvikling i medlemsstaterne,
  • der henviser til FN’s internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,
  • der henviser til FN’s konvention om handicappedes rettigheder,
  • der henviser til den europ√¶iske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder og den 12. protokol hertil,
  • der henviser til sp√łrgeunders√łgelsen fra Kommissionens s√¶rlige Eurobarometerunders√łgelse fra januar 2007 om forskelsbehandling i Den Europ√¶iske Union,
  • der henviser til, at 2007 blev erkl√¶ret som det europ√¶iske √•r for lige muligheder for alle, mens 2008 er blevet udr√•bt til det europ√¶iske √•r for interkulturel dialog,
  • der henviser til forretningsordenens artikel 45,
  • der henviser til bet√¶nkning fra Udvalget om Besk√¶ftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0159/2008) (Bet√¶nkningen til denne beslutning. Anm. af Tina Thranesen.),
  1. der henviser til, at Den Europ√¶iske Union if√łlge artikel 6 i EU-traktaten bygger p√• principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundl√¶ggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til f√¶lles, og at det er vigtigt, at politiske udtalelser om kampen mod forskelsbehandling f√łlges op af en gradvis udvikling og en fuldst√¶ndig og korrekt gennemf√łrelse af lovgivning og politiske initiativer, is√¶r af direktiverne vedr√łrende forbud mod forskelsbehandling og projekter, der fremmer ligestillingen,
  2. der henviser til, at artikel 6 i traktaten om den Europ√¶iske Union ogs√• foreskriver, at Den Europ√¶iske Union respekterer de grundl√¶ggende rettigheder, s√•ledes som de garanteres i den europ√¶iske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og grundl√¶ggende frihedsrettigheder, og at ikkeforskelsbehandling og en bedre beskyttelse af menneskerettighederne b√łr v√¶re en prioritet i EU’s lovgivning og politikker, j√¶vnf√łr artikel 13 i EF-traktaten,
  3. der henviser til, at besk√¶ftigelse er en af de grundl√¶ggende foruds√¶tninger for social integration, men at arbejdsl√łsheden blandt mange grupper, is√¶r kvinder, migranter, handicappede, etniske minoriteter, √¶ldre og yngre personer og personer med specifikke eller ikke anerkendte kvalifikationer, fortsat er for h√łj; der henviser til, at ledigheden blandt personer, som er ofre for flere former for forskelsbehandling, er endnu h√łjere,
  4. der henviser til, at f√¶llesskabsretten ikke d√¶kker forskelsbehandling p√• de fleste af de omr√•der, hvor F√¶llesskabet har kompetence, og at direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF fasts√¶tter forskellige grader af beskyttelse, hvilket medf√łrer huller i beskyttelsen mod forskelsbehandling, der f√•r virkninger for besk√¶ftigelsen,
  5. der henviser til, at Kommissionens kortl√¶gning af indf√łrelsen af lovgivning mod forskelsbehandling i Europa bekr√¶fter, at der i medlemsstaterne er tale om et sammensurium af lovgivning, der beskytter mod forskelsbehandling p√• forskellige m√•der og ofte savner en f√¶lles fremgangsm√•de for gennemf√łrelse, hvad der har f√łrt til en uensartet gennemf√łrelse af de eksisterende direktiver samt en situation, hvor borgerne ikke er tilstr√¶kkeligt bevidste om deres rettigheder,
  6. der henviser til, at den inkonsekvente anvendelse af politikker mod forskelsbehandling i Den Europ√¶iske Union f√łrer til manglende gennemf√łrelse i praksis af f√¶llesskabsdirektiver om forbud mod forskelsbehandling, hvilket fremg√•r af flere rapporter, bl.a. fra the European Group of Experts on Combating Sexual Orientation Discrimination med titlen “Combating sexual orientation discrimination in employment: legislation in fifteen EU member states” (rapporter fra den europ√¶iske ekspertgruppe om bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering: Om bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i besk√¶ftigelsen: lovgivningen i 15 EU-medlemsstater),
  7. der henviser til, at R√•det i sin resolution af 5. december 2007 om opf√łlgningen af det europ√¶iske √•r for lige muligheder for alle (2007) [3] opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til, i overensstemmelse med deres respektive bef√łjelser, at st√łtte integrationen af handicapsp√łrgsm√•l i alle relevante politikker,
  8. der henviser til, at Kommissionen derfor med rette har taget retlige skridt over for en r√¶kke medlemsstater og fortsat b√łr tage s√•danne skridt, n√•r det er n√łdvendigt,
  1. opfordrer medlemsstaterne til i deres lovgivning at tage beh√łrigt hensyn til de forskellige √•rsager til forskelsbehandling, der er omhandlet i artikel 21 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder;
  2. minder om, at direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF fasts√¶tter mindstekrav og b√łr danne grundlaget for formuleringen af en mere omfattende f√¶llesskabspolitik over for forskelsbehandling;
  3. udtrykker bekymring over de mangler, der kan konstateres i gennemf√łrelsen i national ret og anvendelsen af direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF i nogle medlemsstater og manglen p√• information henvendt til borgerne i EU om mulige retsmidler i sager om forskelsbehandling;
  4. beklager, at direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF ikke omfatter forskelsbehandling af diskriminerende art baseret p√• fysiske kriterier som f.eks. h√łjde eller hudfarve, s√¶rlig i forbindelse med adgang til jobs, hvor der ikke er nogen direkte forbindelse mellem disse fysiske karakteristika og de f√¶rdigheder, der kr√¶ves for at bestride de p√•g√¶ldende job;
  5. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF efter gennemf√łrelsen i national ret for alle bestemmelsers vedkommende herefter anvendes i deres fulde udstr√¶kning p√• korrekt og effektiv vis, og at alle undtagelser er objektivt begrundede i overensstemmelse med direktivernes bestemmelser;
  6. opfordrer de kompetente EU-myndigheder samt nationale og lokale myndigheder til at forbedre koordinationen af deres gennemf√łrelse af direktiverne; opfordrer til, at der indf√łres en f√¶lles tilgang til bek√¶mpelse af forskelsbehandling, som omfatter og tager hensyn til alle aspekter af forskelsbehandling under √©t;
  7. understreger, at de offentlige myndigheder indtager en n√łgleposition i indsatsen for ligestilling og forebyggelse af forskelsbehandling gennem deres politikker, tjenesteydelser og ans√¶ttelsespraksis;
  8. opfordrer Kommissionen til at forpligte sig til at gennemf√łre en omfattende evaluering af gennemf√łrelsen af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF og til at udsende retningslinjer for fortolkning af deres gennemf√łrelse for at sikre en fuldst√¶ndig og korrekt gennemf√łrelse i medlemsstaterne; opfordrer navnlig Kommissionen til at unders√łge, hvordan medlemsstaterne ved gennemf√łrelsen af direktiv 2000/78/EF i national ret har fortolket undtagelserne i artikel 6 og 8; understreger, at begge direktiver foruds√¶tter en vifte af ordninger og strategier, herunder overholdelse, en proaktiv indsats samt styrkelse og en effektiv udveksling af bedste praksis;
  9. opfordrer indtr√¶ngende til, at sanktioner for brud p√• nationale lovbestemmelser, som er vedtaget i forbindelse med gennemf√łrelsen af direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF i national ret, er effektive, st√•r i et rimeligt forhold til overtr√¶delsen og har afskr√¶kkende virkning;
  10. opfordrer Kommissionen til at f√łre n√łje kontrol med gennemf√łrelsen i national ret af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF og med overholdelse af den lovgivning, der tager udgangspunkt i gennemf√łrelsen, og fortsat at l√¶gge pres p√• medlemsstaterne ved hj√¶lp af overtr√¶delsesprocedurer for at sikre, at de overholder deres retlige forpligtelse ved fuldt ud at gennemf√łre direktiverne i national ret s√• hurtigt som muligt; mener, at Parlamentets kompetente udvalg b√łr deltage i den l√łbende overv√•gning af medlemsstaternes overholdelse af forpligtelserne i medf√łr af direktiverne
  11. minder Kommissionen om, at der i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/78/EF kun kan g√łres undtagelser, hvis det reelt er objektivt n√łdvendigt for at ud√łve en erhvervsm√¶ssig aktivitet p√• en tilfredsstillende m√•de; opfordrer Kommissionen til at fortolke denne artikel sn√¶vert og at anl√¶gge sag mod medlemsstaterne ved Domstolen, s√•fremt de anvender en for bred definition i deres nationale lovgivning;
  12. opfordrer til, at der foretages en √•rlig evaluering af medlemsstaternes gennemf√łrelse som led i den √•bne koordinationsmetode og en udvidet gennemgang af gennemf√łrelsen af s√•dan lovgivning hvert femte √•r som en del af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden; mener, at uafh√¶ngige organer, der besk√¶ftiger sig med ikkeforskelsbehandling, herunder Kommissionens netv√¶rk af juridiske eksperter samt ikkestatslige organisationer (ngo’er), som repr√¶senterer potentielle ofre for forskelsbehandling, b√łr inddrages i denne √•rlige evaluering, og at der b√łr tages konkrete skridt til at opbygge de ngo’ernes kapacitet til at formidle information, yde st√łtte til ofre og bidrage konstruktivt til den √•rlige evaluering;
  13. mener, at visse kategorier af handicappede, eftersom der i direktiv 2000/78/EF savnes en bestemmelse om n√łdvendigheden af brede definitioner af handicap, ikke er omfattet af den retlige beskyttelse, som direktivet foreskriver; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at blive enige om en bred definition af handicap med henblik p√• at lette en harmonisering af lovgivning om ikkeforskelsbehandling, der eventuelt kan tage udgangspunkt i FN’s konvention om handicappedes rettigheder;
  14. mener, at manglen p√• en bestemmelse vedr√łrende en tidsfrist for anl√¶ggelse af s√łgsm√•l i forbindelse med forskelsbehandling, har f√•et nogle medlemsstater til at fasts√¶tte meget korte frister, hvilket kan udg√łre en hindring for anl√¶ggelse af s√•danne s√łgsm√•l;
  15. mener, af undtagelserne forbundet med ægteskabelig stilling i direktiv 2000/78/EF har begrænset den beskyttelse, som direktivet yder mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering;
  16. opfordrer indtr√¶ngende medlemsstaterne til mere effektivt at fremme anvendelsen af EU-borgernes rettigheder i henhold til direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, fagforeningerne, arbejdsgiverne og alle statslige s√•vel som ikkestatslige involverede parter til at g√łre alt, hvad der st√•r i deres magt, for at √łge kendskabet til rettighederne i henhold til disse direktiver og sikre, at ofre for forskelsbehandling f√•r adgang til forskellige former for retshj√¶lp, s√• de kan g√łre deres rettigheder i henhold til direktiverne g√¶ldende; bem√¶rker, at i sager om forskelsbehandling p√•hviler det ofte offeret at anl√¶gge sag med den person, som p√•st√•s at have ud√łvet forskelsbehandling, som regel uden st√łtte fra nogen offentlig myndighed eller adgang til retshj√¶lp; opfordrer derfor medlemsstaterne til at bemyndige relevante uafh√¶ngige organer til at yde effektiv hj√¶lp til ofre for forskelsbehandling;
  17. er bekymret over, at borgerne i medlemsstaterne kun har et begrænset kendskab til lovgivning mod forskelsbehandling og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, fagforeningerne og arbejdsgiverne til at intensivere deres indsats for at forbedre dette kendskab; minder om, at direktiverne forpligter medlemsstaterne til med alle hensigtsmæssige midler at formidle information til offentligheden om de relevante bestemmelser i direktiverne;
  18. henstiller, at medlemsstaterne iv√¶rks√¶tter uafh√¶ngige unders√łgelser af forebyggende og rehabiliterende foranstaltninger mod forskelsbehandling, og sikrer, at b√•de officielle og ikke officielle organer, der medvirker til at forebygge forskelsbehandling, og som bist√•r ofre for forskelsbehandling, f√•r tilstr√¶kkelige midler stillet til r√•dighed; henstiller desuden, at Kommissionen inddrager eksperter i det videre overv√•gningsarbejde;
  19. anbefaler, at medlemsstaterne tildeler de n√łdvendige finansielle midler og bef√łjelser til uafh√¶ngige organer, som besk√¶ftiger sig med ligestilling, s√•ledes at de effektivt og uafh√¶ngigt kan udfylde denne rolle, herunder levere relevant ekspertise p√• alle omr√•der vedr√łrende forskelsbehandling og tilbud om passende st√łtte til ofre for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at s√łrge for, at disse organers kompetenceomr√•de d√¶kker alle former for forskelsbehandling, og opfordrer Kommissionen til at fasts√¶tte standarder, s√•ledes at disse specialiserede ligestillingsorganers effektivitet og uafh√¶ngighed kan overv√•ges og sikres;
  20. henstiller, at medlemsstaterne og Kommissionen yder finansiel st√łtte og tildeler bef√łjelser til de ngo’er, som repr√¶senterer diskriminerede grupper, og til de ngo’er, som besk√¶ftiger sig med oplysning af borgerne og yder retshj√¶lp i sager om forskelsbehandling;
  21. opfordrer medlemsstarterne til at samarbejde med de relevante parter p√• arbejdsmarkedet om at overv√•ge, at F√¶llesskabslovgivningen gennemf√łres korrekt;
  22. understreger, at medlemsstaterne under alle omst√¶ndigheder b√łr sikre, at ofre for forskelsbehandling automatisk modtager st√łtte i forbindelse med retssager, om n√łdvendigt i form af √łkonomisk bistand gennem nationale ordninger for retshj√¶lp;
  23. opfordrer Kommissionen til p√• praktisk og effektiv vis at st√łtte, at medlemsstaterne gennem f√¶llesskabsprogrammet Progress og Den Europ√¶iske Socialfond vedtager foranstaltninger til at st√łtte programmer for lige muligheder og bek√¶mpelse af forskelsbehandling;
  24. henstiller, at medlemsstaterne med henblik p√• at sikre et h√łjere beskyttelsesniveau, b√łr give sammenslutninger, organisationer og andre juridiske enheder bef√łjelse til at indtr√¶de som part i retssager om forskelsbehandling, herunder p√• vegne af eller til st√łtte for ofrene;
  25. opfordrer indtr√¶ngende regeringerne i medlemsstaterne til at sikre ligebehandling og lige muligheder i deres politik vedr√łrende besk√¶ftigelse og social integration, og is√¶r til at afvikle de alvorlige hindringer, der skyldes forskelsbehandling i ans√¶ttelsesprocedurer;
  26. henstiller til medlemsstaterne at garantere, at sammenslutninger, organisationer og andre juridiske personer p√• vegne af en eller flere sags√łgere kan indtr√¶de som part i enhver retlig procedure vedr√łrende h√•ndh√¶velse af direktiverne;
  27. opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med EU’s Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder og Kommissionen regelm√¶ssigt at indsamle, bearbejde og offentligg√łre d√¶kkende, pr√¶cise, sammenlignelige, p√•lidelige og opdelte statistikker om forskelsbehandling og at offentligg√łre dem p√• en s√•dan m√•de, at de er letforst√•elige for borgerne og muligg√łr en mere effektiv udveksling af bedste praksis; understreger behovet for adgang til tilstr√¶kkelige midler til dette form√•l og vigtigheden af, at udarbejdes metoder for indsamling af oplysninger om forskelsbehandling i overensstemmelse med lovgivningen om databeskyttelse;
  28. opfordrer til, at der udarbejdes integrerede nationale handlingsplaner imod alle former for forskelsbehandling;
  29. gl√¶der sig over Kommissionens interesse i indsamling af data om ligestilling, herunder udgivelsen af den europ√¶iske h√•ndbog om disse data; anmoder Kommissionen om at foretage en grundig analyse af de forskellige juridiske sp√łrgsm√•l og rammer, der g√łr sig g√¶ldende i forbindelse med dataindsamling og at freml√¶gge forslag til en bedre registrering af tilf√¶lde af forskelsbehandling og overveje f√¶lles standarder for dataindsamling; henstiller til Kommissionen fortsat at s√łrge for videreuddannelse i retlige forhold af dommere, advokater, fagforeninger og ngo’er med henblik p√• at √łge direktivernes virkning p√• lang sigt og til at foretage flere unders√łgelser og analyser af virkningen af den nationale lovgivning til gennemf√łrelse af direktiverne;
  30. gl√¶der sig over, at Kommissionen er opm√¶rksom p√• flere forskellige former for forskelsbehandling, bl.a. dens initiativ til at foretage en unders√łgelse af omr√•det; opfordrer Kommissionen til at anvende en afvejet bred definition af forskelsbehandling under flere forskellige former samt unders√łge og freml√¶gge data om s√•dan forskelsbehandling og hadforbrydelser; opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser, der specifikt tager sigte p√• bek√¶mpelse af flere former for forskelsbehandling i al fremtidig lovgivning, som vedtages efter EF-traktatens artikel 13, idet denne kan p√•ber√•bes med henvisning til en eller en kombination af flere af klagepunkterne;
  31. understreger betydningen af, at grupper, som aktivt beskæftiger sig med at bekæmpe forskelsbehandling, samarbejder gennem netværk på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau;
  32. opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres nationale lovgivning og overveje ophævelse af al lovgivning, som er i modstrid med EF-traktatens artikel 13;
  33. anser direktiv 2000/43/EF for at udg√łre grundlaget for udformningen af omfattende lovgivningsm√¶ssige rammer til forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race eller etnisk oprindelse; understreger dog, at de problematiske aspekter, som allerede er blevet udpeget, og medlemsstaternes vanskeligheder i forbindelse med en effektiv gennemf√łrelse af direktivet i national ret og anvendelsen af dets bestemmelser, m√• tages i betragtning;
  34. betoner, at Kommissionen skal udarbejde en fælles definition gældende for hele EU af betydningen af positiv særbehandling Рeller i det mindste arbejde på at opnå konsensus herom Рfor således at afkræfte de myter om begrebets betydning og anvendelse, som hersker i visse medlemsstater, især i betragtning af hvor effektivt positiv særbehandling bidrager til at bekæmpe forskelsbehandling og fremme lige resultater i visse medlemsstater;
  35. bem√¶rker, at Kommissionen muligvis p√•t√¶nker kun at foresl√• lovgivning om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser af nogle, men ikke alle grunde; minder Kommissionen om dens tilsagn om at foresl√• et omfattende direktiv, der d√¶kker handicap, alder, religion eller overbevisning og seksuel orientering for at kompletere lovpakken om bek√¶mpelse af forskelsbehandling i medf√łr af EF-traktatens artikel 13 som bebudet i dens lovgivningsprogram for 2008; gentager, at det b√•de ud fra et politisk, socialt og juridisk perspektiv er √łnskeligt at afskaffe hierarkiet i beskyttelsen mod forskellige √•rsager til forskelsbehandling; er overbevist om, at det er form√•lsl√łst at forbyde forskelsbehandling p√• √©t omr√•de, men tillade det p√• et andet;
  36. afventer med interesse, at der udarbejdes en fællesskabsdefinition af begrebet handicap, som vil sætte handicappede i stand til at nyde samme rettigheder, uanset hvor de befinder sig i Den Europæiske Union;
  37. mener, at ethvert nyt forslag til direktiv til bek√¶mpelse af forskelsbehandling som omhandlet i EF-traktatens artikel 13 skal indeholde et forbud mod enhver form for forskelsbehandling p√• alle omr√•der, herunder direkte og indirekte forskelsbehandling p√• alle de omr√•der, der allerede er omfattet af direktiv 2000/43/EC og 2000/78/EF, forskelsbehandling p√• grund af tilknytning, forskelsbehandling i forbindelse med formodet tilh√łrsforhold til en beskyttet gruppe og chikane; mener, at instrukser om at forskelsbehandle personer b√łr betragtes som forskelsbehandling, og at tilf√¶lde, hvor der uden gyldig grund ikke vises rimeligt hensyn, b√łr betragtes som en form for forskelsbehandling; mener, at det i direktiverne tydeligt b√łr fastsl√•s, at der ikke er noget hierarki mellem forskellige former for forskelsbehandling, og at de alle skal bek√¶mpes lige effektivt; betoner, at ethvert forslag til ny lovgivning p√• beh√łrig vis skal afspejle alle de specifikke hensyn, der skal tages inden for alle omr√•der af forskelsbehandling;
  38. er overbevist om, at ethvert direktiv vedr√łrende bek√¶mpelse af forskelsbehandling i henhold til EF-traktatens artikel 13 skal have et bredt anvendelsesomr√•de, der skal omfatte alle de omr√•der, som falder ind under F√¶llesskabets bef√łjelser, samt uddannelse, livslang l√¶ring, velf√¶rd, herunder social sikring, bolig- og sundhedsforhold og fremstilling af diskriminerede grupper i medier og reklamer, og b√łr sikre handicappede fysisk adgang til telekommunikation, elektronisk kommunikation, transportmidler og offentligt tilg√¶ngelige omr√•der samt adgang til og forsyning med de varer og tjenesteydelser, som st√•r til r√•dighed for offentligheden; mener endvidere, at det nye direktiv ogs√• b√łr udbygge anvendelsesomr√•det for R√•dets direktiv 76/207/E√ėF/ af 9. februar 1976 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder for s√• vidt ang√•r adgang til besk√¶ftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilk√•r [4], s√• det bringes i overensstemmelse med beskyttelsen af andre grupper mod forskelsbehandling;
  39. er fast overbevist om, at en helhedsorienteret tilgang til sk√¶rpelsen af offentlighedens opm√¶rksomhed er n√łdvendig for at bek√¶mpe forskelsbehandling, og at denne tilgang skal begynde med programmer for skoler;
  40. opfordrer Kommissionen til at unders√łge, hvordan fremtidig lovgivning baseret p√• EF-traktatens artikel 13 kan optage yderligere bestemmelser, der kan fremme anvendelsen af de principper om ikkeforskelsbehandling og ligestilling, som ikke er afh√¶ngige af s√łgsm√•l fra det enkelte offer; mener, at det i denne unders√łgelse b√łr tages op, hvordan fremtidig lovgivning kan indeb√¶re en forpligtelse til at indf√łre positive foranstaltninger og/eller en positiv forpligtelse til at fremme ligestilling og sammenk√¶de forpligtelser vedr√łrende ikkeforskelsbehandling og ligestilling med den nationale politik for offentlige indk√łb;
  41. er af den opfattelse, at forskelsbehandling p√• grund af nationalitet og sprog, der hverken er objektivt og rimeligt begrundet med et legitimt m√•l eller gennemf√łrt med hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige midler, kan udg√łre en indirekte forskelsbehandling baseret p√• race eller etnisk oprindelse i strid med direktiv 2000/43/EF;
  42. mener, at forskelsbehandling ogs√• m√• opfattes som v√¶rende i modstrid med de fire grundl√¶ggende friheder – s√¶rlig retten til fri bev√¶gelighed for personer – og som s√•dan udg√łr en hindring for det indre markeds funktion; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at revidere deres overgangsbestemmelser om adgang til deres arbejdsmarkeder med henblik p√• at afskaffe skelnen mellem europ√¶iske borgere p√• dette omr√•de;
  43. mener, at mindretalssamfund, og navnlig romabefolkningen, har behov for s√¶rlig social beskyttelse, eftersom denne gruppes problemer med udnyttelse, diskrimination og udst√łdelse siden den seneste udvidelse af den Europ√¶iske Union er blevet endnu mere udtalte inden for uddannelse, sundhed, bolig, besk√¶ftigelse og kvinders rettigheder;
  44. henstiller, at der med hensyn til adgang til uddannelse af h√łj kvalitet for ugunstigt stillede b√łrn og b√łrn af romaer og deres ubegrundede klassificering som handicappede tages s√¶rligt hensyn til bek√¶mpelse af alle former for forskelsbehandling p√• uddannelsesomr√•det;
  45. betoner, at lovgivning kun fungerer effektivt, n√•r borgerne har kendskab til deres rettigheder og har uhindret adgang til domstolene; mener derfor, at ethvert forslag til direktiv om bek√¶mpelse af forskelsbehandling som omhandlet i EF-traktatens artikel 13 ogs√• b√łr omhandle retsmidler og h√•ndh√¶velse, og henstiller, at medlemsstaterne opretter et eller flere uafh√¶ngige og effektive organer, der skal fremme ligebehandlingen og bek√¶mpe de forskellige former for forskelsbehandling og have bef√łjelse til at d√¶kke alle √•rsager til forskelsbehandling i henhold til artikel 13 og alle de omr√•der, der er omfattet af direktiv 76/207/E√ėF; mener, at disse organer b√łr have bef√łjelser til at yde uafh√¶ngig bistand til ofre for forskelsbehandling, s√• de kan rejse s√łgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling, foretage uafh√¶ngige unders√łgelser om anvendelsen af lovgivning om ikkeforskelsbehandling samt frems√¶tte henstillinger om alle sp√łrgsm√•l, der vedr√łrer forskelsbehandling;
  46. kr√¶ver, at al fremtidig lovgivning i henhold til artikel 13 i EF-traktaten indeholder en forpligtelse til at h√łre og inddrage ngo’er, uafh√¶ngige og specialiserede ligestillingsorganer og repr√¶sentative nationale organisationer i arbejdet med at udforme og gennemf√łre lovgivningen i national ret samt overv√•ge dens anvendelse;
  47. mener, at det nye direktiv b√łr indeholde et krav om, at medlemsstaterne anvender integration af ligestillingsaspektet i al planl√¶gning, udformning af politik og udvikling af programmer inden for de omr√•der, som direktivet d√¶kker, at tjenesteudbydere planl√¶gger og systematiserer deres tilgang til ligestilling og at de foretager justeringer og s√łrger for s√¶rlig behandling, s√•ledes at medlemmer af minoritetsgrupper, der oplever forskelsbehandling, kan f√• adgang til og drage fordel af den udbudte tjeneste;
  48. bemærker med bekymring, at mens 19 medlemsstater har underskrevet protokol nr. 12 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har kun fem ratificeret denne protokol;
  49. opfordrer til, at undertegnings- og ratificeringsprocessen vedr√łrende FN’s konvention om handicappedes rettigheder, herunder den tilh√łrende valgfrie protokol, forts√¶ttes, og minder om, at efter F√¶llesskabets ratificering af konventionen skal alle forslag til F√¶llesskabets lovgivning til bek√¶mpelse af forskelsbehandling v√¶re i fuld overensstemmelse med konventionens bestemmelser; minder R√•det om, at det p√• den uformelle ministerkonference om handicap i juni 2007 opfordrede Kommissionen til at indf√łre en europ√¶isk strategi for en effektiv gennemf√łrelse af konventionen; opfordrer Kommissionen til, inden for disse rammer, at evaluere behovet for at √¶ndre den afledte f√¶llesskabsret eller tilpasse de relevante politikker;
  50. understreger vigtigheden af en horisontal gennemf√łrelse og integration af ligestillingsaspektet i Lissabontraktatens bestemmelse om ikkeforskelsbehandling, n√•r den tr√¶der i kraft, som forpligter Den Europ√¶iske Union til at tilstr√¶be at bek√¶mpe forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering i udformningen og gennemf√łrelsen af dens politikker og aktiviteter;
  51. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere lige muligheder og ikkeforskelsbehandling i Lissabonstrategien for v√¶kst og besk√¶ftigelse, i retningslinierne for den √•bne koordinationsmetode vedr√łrende social inddragelse og i de nationale reformprogrammer samt i bestemmelserne ang√•ende forvaltning af strukturfondene; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere de integrerede retningslinier for v√¶kst og besk√¶ftigelse og is√¶r retningslinierne for besk√¶ftigelse for dermed at sikre og forbedre integrationen og synligheden af den sociale dimension i den n√¶ste fase af Lissabonstrategien; betoner, at initiativerne vedr√łrende ligestilling og ikkeforskelsbehandling for at v√¶re virkningsfulde skal k√¶des sn√¶vert sammen med socialpolitikken, hvor arbejdsmarkedets parter b√łr spille en vigtig rolle;
  52. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afskaffe enhver forskelsbehandling, der er baseret p√• ans√¶ttelseskontrakter, ved at sikre ligebehandling af alle arbejdstagere, ved beskyttelse af sundhed og sikkerhed, arbejds- og hviletidsregler, organisations- og repr√¶sentationsfrihed, beskyttelse mod urimelig afskedigelse, ved kollektive forhandlinger og kollektive aktioner; understreger vigtigheden af adgang til faglig uddannelse s√•vel som fortsat beskyttelse af erhvervede rettigheder ved at medtage undervisningsperioder, bedre dagplejemuligheder, opretholdelse af grundl√¶ggende sociale rettigheder, s√•som ret til pension, ret til uddannelse og ret til arbejdsl√łshedsunderst√łttelse i perioder med √¶ndringer i besk√¶ftigelsessituationen, mellem to forskellige ans√¶ttelsesforhold og mellem ans√¶ttelse og selvst√¶ndig besk√¶ftigelse;
  53. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes parlamenter og regeringer.
Noter
  1. [Retur] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
  2. [Retur] EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
  3. [Retur] EUT C 308 af 19.12.2007, s. 1.
  4. [Retur] EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40.

Beslutningen på Europa-Parlamentets hjemmeside.