FRA’s rapport af juni 2009 om homofobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet i EU’s medlemsstater Part II: Den sociale situation.

Vist 265 gange.

FRA's sociale rapport af juni 2009 om homofobi og forskelsbehandling
FRA’s sociale rapport af juni 2009 om homofobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet i EU’s medlemsstater
Denne rapport, der udkom i juni 2009, besk√¶ftiger sig med de sociale forhold for LGBT personer og er anden del af en stor europ√¶isk unders√łgelse fra FRAFRA.
F√łrste del (Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States. Part I – Legal Analysis) udkom i juni 2008 og besk√¶ftigede sig med de juridiske forhold.

Her gengives indholdsfortegnelsen, forordet, sammendraget, pr√¶cisering af termer og begreber, del II, der besk√¶ftiger sig med transk√łnnedes forhold, og konklusionen. Del I, som er et f√¶lles afsnit om lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede personer er udeladt.
Rapporten i sin helhed i dansk oversættelse.

Indhold

[Til top] Indholdsfortegnelse
FORORD – side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE – side 6
SAMMENDRAG – side 7
UDTALELSER – side 17
INDLEDNING – side 23
Præcisering af termer og begreber Рside 25
Metoder – side 29
Del I: LESBISKE, B√ėSSER, BISEKSUELLE OG TRANSSEKSUELLE/TRANSK√ėNNEDE I EU – side 31
Holdninger til LGBT‘ere – side 31
Hadeforbrydelser og hadefulde udtalelser – side 42
Forsamlingsfrihed – side 58
Arbejdsmarkedet – side 64
Uddannelse – side 78
Sundhed – side 87
Religi√łse institutioner – side 95
Sport – side 100
Medier – side 104
Asyl – side 109
Forskelsbehandling af flere grunde – side 115
DEL II: TRANSK√ėNNEDE: S√ÜRLIGE FORHOLD – side 121
KONKLUSIONER – side 142
Bilag 1 Landerapporternes forfattere – side 145
Bilag 2 Akt√łrer – e-sp√łrgeskema – side 148

[Til top] Forord
Den 18. december 2008 behandlede FN’s generalforsamling en skarpt formuleret erkl√¶ring, som var fremlagt af Frankrig og Holland p√• vegne af Den Europ√¶iske Union med st√łtte fra 66 lande fra alle verdens regioner. Erkl√¶ringen opfordrede til global afkriminalisering af homoseksualitet og ford√łmte overtr√¶delser af menneskerettighederne p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.

EF-traktatens artikel 13 forbyder enhver form for forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i Den Europ√¶iske Union, og EU’s charter om grundl√¶ggende rettigheder er det f√łrste internationale charter om menneskerettigheder, der specifikt omtaler “seksuel orientering“. Den unders√łgelse af retstilstanden, som vi offentliggjorde i juni 2008, viser, at 18 af EU‘s medlemsstater allerede yder ganske omfattende beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, ligesom Europa-Kommissionen i juli 2008 foreslog en st√¶rkere EU-beskyttelse mod forskelsbehandling uanset √•rsag.

Den sociale situation er imidlertid foruroligende. I de senere √•r har en r√¶kke h√¶ndelser i EU‘s medlemsstater, eksempelvis forbud mod Pride-parader, tilf√¶lde af hadefulde udtalelser (hate speech) fra politikere og intolerante erkl√¶ringer fra religi√łse ledere sendt foruroligende signaler og s√•ledes f√•et en ny debat til at blusse op om udbredelsen af homofobi og forskelsbehandling af lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transseksuelle og transk√łnnede (LGBT‘ere) i Den Europ√¶iske Union. Det var p√• denne baggrund, at Europa-Parlamentet i 2005 vedtog en resolution, som ford√łmte homofobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering.

To √•r senere i sommeren 2007 anmodede Europa-Parlamentet det nyoprettede Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder om at udarbejde en omfattende komparativ rapport om situationen vedr√łrende homofobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i alle EU‘s medlemsstater. Agenturet iv√¶rksatte herefter et omfattende, juridisk og socialt forskningsprojekt, som blev gennemf√łrt i 2007 og 2008.

Den omfattende rapport, som indeholder to dele – en juridisk og en social analyse – forel√¶gges Europa-Parlamentet og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som dokumentation for foranstaltninger, der vil v√¶re n√łdvendige for at kunne respektere, beskytte og styrke LGBT‘eres grundl√¶ggende rettigheder i hele EU.

Den sociale analyse, som er indeholdt i denne publikation, er baseret p√• data og kontekstuelle oplysninger, der er medtaget i landerapporter for alle EU‘s medlemsstater. Der er indsamlet et enest√•ende materiale p√• basis af feltinterview med LGBT-organisationer, ligestillingsorganer og offentlige myndigheder i alle medlemsstater, lige som der er gennemf√łrt en sp√łrgeskemaunders√łgelse blandt akt√łrer. Disse nye data udg√łr sammen med en grundig gennemgang af allerede foreliggende videnskabelige unders√łgelser og Eurobarometer-unders√łgelser grundlaget for del 2 af vores rapport, som er en omfattende social analyse, der supplerer FRA‘s juridiske analyse, offentliggjort i juni 2008.

Unders√łgelsen viser, at den nuv√¶rende menneskerettighedssituation for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transseksuelle og transk√łnnede ikke er tilfredsstillende. Mange LGBT‘ere oplever forskelsbehandling, mobning og chikane, mens der endnu mere bekymrende ogs√• er konstateret tilf√¶lde af fysiske overgreb. Der bruges neds√¶ttende ord om b√łsser og lesbiske i skolerne. Chikane kan forekomme dagligt p√• arbejdspladsen. Forhold mellem LGBT‘ere er ofte kendetegnet ved manglende mulighed for at sikre hinanden som registrerede partnere. P√• plejehjem er der kun begr√¶nset opm√¶rksomhed om LGBT‘ere. Under disse forhold bliver “usynligheden” en overlevelsesstrategi. I et EU, som tager udgangspunkt i principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, er denne situation uacceptabel.

Hvad skal der g√łres?
Hvis overtr√¶delsen af menneskerettighederne for alvor skal bek√¶mpes, kr√¶ves der en st√•lsat politisk vilje til at overholde principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling. Politiske ledere b√•de i EU og p√• nationalt plan m√• tage klar afstand fra homofobi og forskelsbehandling af LGBT‘ere og hermed bidrage til en positiv √¶ndring af befolkningens holdninger og adf√¶rd.

Derudover m√• vi have en grundl√¶ggende viden om situationen p√• basis af p√•lidelige data, der danner udgangspunkt for udformningen af evidensbaserede politikker og foranstaltninger. Den aktuelle unders√łgelse udg√łr et v√¶sentligt positivt skridt i denne retning. Alligevel er der behov for, at ligestillingsorganer og andre specialiserede organer i mange EU-medlemsstater udvikler deres dataindsamlingssystemer, fremmer den videnskabelige forskning og aktivt tilskynder LGBT‘ere til at tr√¶de frem og indgive klager over forekomster af forskelsbehandling.

Som FRA‘s grundforordning foreskriver det, skal de holdninger, der kommer til udtryk i denne rapport, udg√łre den forn√łdne st√łtte og p√•kr√¶vede ekspertise for EU-institutioner og medlemsstater, n√•r de tr√¶ffer foranstaltninger og tager initiativer p√• deres respektive kompetenceomr√•der, s√• de grundl√¶ggende rettigheder fuldt ud overholdes.

Jeg vil gerne afslutningsvis udtrykke min tak til medarbejderne på agenturet, til projektleder Caroline Osander ved Dansk Institut for Menneskerettigheder og til projektleder Mikael Keller og konsulent Mads Ted Drud-Jensen fra COWI.

Morten Kjærum
Direkt√łr, Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder

[Til top] Sammendrag
Baggrund
Princippet om ligebehandling er en grundl√¶ggende v√¶rdi i Den Europ√¶iske Union. Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder er det f√łrste internationale menneskerettighedsdokument, der udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling p√• grund af “seksuel orientering“. Der henvises til artikel 21, stk. 1:

“Enhver forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anl√¶g, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilh√łrsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, f√łdsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt”.

Frem til Amsterdamtraktaten tog EU‘s retlige indsats p√• dette omr√•de i h√łjere grad sigte p√• at forhindre forskelsbehandling p√• grund af nationalitet og k√łn. I henhold til Amsterdamtraktatens artikel 13 fik F√¶llesskabet nye bef√łjelser til at bek√¶mpe forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der blev s√•ledes vedtaget to nye EF-direktiver inden for ikke-forskelsbehandling: Racelighedsdirektivet og direktivet om ligebehandling p√• besk√¶ftigelsesomr√•det. Imidlertid ydes der i direktivet om ligebehandling p√• besk√¶ftigelsesomr√•det kun beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering p√• ans√¶ttelsesomr√•det og p√• arbejdspladsen.

I juni 2007 anmodede Europa-Parlamentet Agenturet for Grundl√¶ggende Rettigheder om at udarbejde en omfattende komparativ rapport om situationen med hensyn til homofobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i Den Europ√¶iske Unions medlemsstater. Form√•let hermed var at bist√• Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i dr√łftelserne af behovet for et direktiv, der skulle omfatte alle de √•rsager til forskelsbehandling, der er anf√łrt i EF-traktatens artikel 13, for alle de sektorer, der henvises til i direktiv 2000/43/EF om racelighed. Disse sektorer er uddannelse, social sikkerhed, sundhed og adgang til varer og tjenesteydelser.

Agenturet udarbejdede og iv√¶rksatte i k√łlvandet heraf et stort projekt i december 2007, som ud fra en tv√¶rfaglig, social-juridisk metodologi var inddelt i to dele. Den f√łrste del, som blev offentliggjort i juni 2008, indeholder en omfattende komparativ analyse af retstilstanden i Den Europ√¶iske Unions medlemsstater. Den komparative analyse af retstilstanden var baseret p√• 27 nationale juridiske unders√łgelser, som samlet d√¶kkede alle EU-medlemsstater, og som var udformet p√• baggrund af FRA‘s
detaljerede retningslinjer. Andel del, som er den aktuelle publikation, er en omfattende, komparativ social analyse, baseret p√• de tilg√¶ngelige data fra hele Den Europ√¶iske Union og p√• feltunders√łgelser best√•ende af interviews og rundbordsdiskussioner med relevante n√łgleakt√łrer, udf√łrt af Dansk Institut for Menneskerettigheder (DIHR) og den internationale konsulentvirksomhed COWI.
De emner, der behandles i denne rapport, omfatter helt pr√¶cist f√łlgende omr√•der: “Homofobi, transfobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet og k√łnsudtryk“. Definitionerne af alle disse begreber fremg√•r af afsnittet “Pr√¶cisering af termer og begreber” i kapitlet “Indledning”. N√•r der er behov for en mere pr√¶cis definition, vil alle termer blive angivet fuldt ud. For at opn√• en flydende stil vil de ovenn√¶vnte omr√•der i visse dele af rapporten dog v√¶re underforst√•et og angives her blot med titlerne “homofobi” og “forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering“. Desuden vil termen ‘homofobi og relaterede forhold’ nogle gange ogs√• omfatte de √łvrige n√¶vnte omr√•der.
Væsentlige konklusioner

Den sociale situation, lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transseksuelle og transk√łnnede (LGBT‘ere) befinder sig i, udg√łr et problem for Den Europ√¶iske Union. LGBT‘ere er udsat for forskelsbehandling, mobning og chikane i hele EU. Det sker ofte i form af nedv√¶rdigende udtalelser, anvendelse af √łgenavne og forn√¶rmelser, groft sprog og, hvad der er mere bekymrende, verbale og fysiske overgreb. Resultaterne af Eurobarometer-unders√łgelsen om forskelsbehandling fra juli 2008 viste, at over halvdelen af EU‘s borgere gennemsnitligt er af den opfattelse, at forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering er udbredt i deres eget land.

Vores unders√łgelse viser desuden, at LGBT‘ere oplever homofobi i deres hverdag. Herved forst√•s den irrationelle frygt for og aversion mod homoseksualitet og lesbiske, b√łsser og biseksuelle, som skyldes fordomme. Transk√łnnede er tilsvarende udsat for transfobi.

Forskelsbehandling, homofobi og transfobi har betydning for LGBT‘eres liv og de valg, de tr√¶ffer, og det g√¶lder p√• alle omr√•der af det sociale liv. Allerede mens de er helt unge, foretr√¶kker de at v√¶re usynlige, fordi de bliver udsat for neds√¶ttende ord om b√łsser og lesbiske i skolerne. De oplever mange gange chikane og forskelsbehandling p√• arbejdspladsen. I mange lande kan de ikke sikre hinanden som lovligt registrerede partnere. Det sker kun sj√¶ldent, at de oplever positive fremstillinger af LGBT‘ere i medierne. N√•r de s√łger behandling, personligt eller af deres partner, t√łver de med at afsl√łre sig selv i omgivelser, der opfatter heteroseksualitet som en naturgiven ting. P√• plejehjemmene oplever de kun sj√¶ldent en forst√•else for og viden om deres behov. Og hvis de som flygtninge ans√łger om asyl for at undg√• retsforf√łlgelse i tredjelande p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, sker det ofte, at der ikke bliver troet p√• dem, eller – endnu v√¶rre – at de bliver afvist, ogs√• selv om homoseksualitet opfattes som en forbrydelse i det land, de er flygtet fra.

Frygt fra forskelsbehandling, homofobi og transfobi bidrager til, at LGBT‘ere er “usynlige” i store dele af Europa og i mange sociale sammenh√¶nge. LGBT‘ere g√łr sig ofte “usynlige” for at have en “overlevelsesstrategi” i forhold til de forventede risici ved at uds√¶tte sig for forskelsbehandling. Dette bidrager til et forholdsvis lavt antal klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk i EU i sammenligning med klager over forskelsbehandling af andre grunde.

Nogle forskelle mellem medlemsstaterne
I en r√¶kke medlemsstater har der v√¶ret lagt hindringer i vejen for den grundl√¶ggende ret til forsamlingsfrihed enten af offentlige myndigheder eller i form af moddemonstrationsangreb. Der er rapporteret om s√•danne h√¶ndelser i fem medlemsstater (Bulgarien, Estland, Letland, Polen og Rum√¶nien). I disse fem medlemsstater og yderligere seks (Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Ungarn, Italien og Malta) er opfordringer til at forbedre LGBT‘eres rettigheder hver gang blevet m√łdt af negative reaktioner fra politikere og repr√¶sentanter for religi√łse institutioner eller grupper.

Til geng√¶ld har LGBT-organisationer i andre medlemsstater afholdt Pride-arrangementer med deltagelse af ministre, politiske partier og i nogle tilf√¶lde ogs√• religi√łse organisationer: I Nederlandene deltog tre ministre p√• vegne af regeringen samt Amsterdams borgmester i Canal Pride i Amsterdam i 2008. I √ėstrig deltog ligestillingsorganet ved Wiens kommune sammen med 120.000 deltagere i Pride-arrangementet i 2008, i Sverige √•bnede ministeren for EU-anliggender Stockholms EuroPride i 2008, der havde mere end 80.000 deltagere, bl.a. landets lutherske kirke, i Spanien blev Madrids Pride overv√¶ret af ligestillingsministeren sammen med i hundredtusindvis af deltagere fra hele Europa, og i Frankrig var der over en halv million deltagere i Paris’ Gay Pride i 2008, herunder Paris’ borgmester.

Et andet emne, som allerede er blevet analyseret i FRA‘s unders√łgelse af retstilstanden, handler om forskellene mellem medlemsstaterne i forhold til de indf√łrte rettigheder i partnerskaber. 14 medlemsstater (√ėstrig, Bulgarien, Cypern, Estland, Gr√¶kenland, Ungarn [1], Irland, Italien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rum√¶nien og Slovakiet) giver ikke partnerskabsrettigheder til LGBT‘ere, mens tre medlemsstater (Belgien, Nederlandene og Spanien) har givet par af samme k√łn de fulde rettigheder til at indg√• √¶gteskab. Manglende partnerskabsrettigheder betyder, at par af samme k√łn ikke har adgang til en r√¶kke rettigheder og goder, som kommer par af modsatte k√łn til gode.

Der er store forskelle mellem EU‘s medlemsstater i forhold til den offentlige mening om LGBT‘ere og deres forhold. Eurobarometer-unders√łgelsen om forskelsbehandling fra 2006 konkluderede eksempelvis, at flertallet af befolkningen i Nederlandene (82 %), Sverige (71 %) og Danmark (69 %) st√łttede √¶gteskab mellem personer af samme k√łn, mens kun et lille mindretal i Rum√¶nien, (11 %), Letland (12 %) og Cypern (14 %) delte denne holdning. Og mens 91 % af befolkningen i Nederlandene f√łlte sig tryg ved at have en homoseksuel som nabo, var kun 36 % af befolkningen i Rum√¶nien enig i denne holdning. Eurobarometer-unders√łgelsen om forskelsbehandling fra 2008 n√•ede ved hj√¶lp af en “tryghedsskala” med 10 point frem til et tilsvarende resultat: Svenske (9,5), nederlandske og danske respondenter (9,3) var dem, der f√łlte sig mest “trygge” ved forestillingen om at have en homoseksuel som nabo, mens der blev registreret et meget lavere “tryghedsniveau” i Bulgarien (5,3), Letland (5,5) og Litauen (6,1).

Nogle forskelle inden for de enkelte medlemsstater
Det er ogs√• relevant at n√¶vne nogle forskelle inden for de enkelte medlemsstater, som er konstateret i Eurobarometers unders√łgelse. Det drejer sig om f√łlgende: (1) Personer, der har en negativ holdning til LGBT‘ere (eksempelvis i h√łjere grad √¶ldre end yngre, i h√łjere grad m√¶nd end kvinder og i h√łjere grad personer med lavere uddannelse end med h√łj uddannelse). (2) Situationer, hvor LGBT‘ere er tilb√łjelige til at blive opfattet p√• en mere negativ m√•de (eksempelvis ved pasning eller undervisning af b√łrn, og n√•r n√¶re sl√¶gtninge reagerer mere fjendtligt end venner og l√¶ger). (3) Personer, som lettere rammes af hadeforbrydelser og mobning (eksempelvis i h√łjere grad yngre end √¶ldre).

Holdninger til LGBT‘ere
Det fremg√•r af Eurobarometers unders√łgelse af holdninger til LGBT‘ere, at der er betydelige forskelle mellem de enkelte EU-medlemsstater alt efter den sammenh√¶ng, LGBT‘erne er placeret i. De mest positive resultater konstateres, n√•r mennesker bliver spurgt, om de har lyst til at have en homoseksuel som nabo. De mest negative resultater ses, n√•r man sp√łrger, om homoseksuelle skal have lov til at adoptere b√łrn.

I lande med st√¶rk lovgivningsm√¶ssig beskyttelse af LGB’eres rettigheder, herunder retten til at indg√• registreret partnerskab, er der en tendens til mere positive holdninger til LGB’ere.

Holdningerne til transk√łnnede er betydeligt mere negative end holdningerne til lesbiske, b√łsser og biseksuelle.

Hadeforbrydelser og hadefulde udtalelser
Homofobiske hadeforbrydelser har betydning for LGBT‘ere p√• forskellige m√•der. Verbal aggression er den mest udbredte form for hadh√¶ndelse og forekommer normalt p√• offentlige steder. Unge rammes oftere af overgreb end andre aldersgrupper (herunder mobning i skolerne), mens lesbiske og biseksuelle kvinder er mere udsat for seksuelle overgreb og overgreb i private omgivelser end b√łsser og biseksuelle m√¶nd. Gerningsm√¶ndene er normalt unge m√¶nd, som optr√¶der i grupper. I de seneste √•r er der indberettet adskillige tilf√¶lde af overfald p√• transk√łnnede med d√łdelig udgang.

Underrapportering er meget karakteristisk for homofobisk og transfobisk kriminalitet, som det ogs√• er tilf√¶ldet med andre former for hadeforbrydelser. De fleste medlemsstater mangler de n√łdvendige v√¶rkt√łjer til at anmelde denne type h√¶ndelser til politiet, eksempelvis formularer til selvrapportering samt tredjepartsrapportering og assisteret rapportering. Politibetjente i de fleste medlemsstater er utilstr√¶kkeligt uddannede til at kunne identificere og arbejde med hadeforbrydelser. En anden √•rsag til underrapportering er, at de fleste LGBT‘ere viger tilbage for at afsl√łre deres seksuelle identitet, ofte fordi myndighederne ikke har forst√•else for deres situation, eller fordi de ikke har den n√łdvendige uddannelse til at h√•ndtere s√•danne h√¶ndelser til offerets bedste. Underrapportering er et alvorligt problem, fordi de officielle tal hermed ikke viser problemets faktiske omfang. Desuden skal det n√¶vnes, at der rundt om i EU kun foreg√•r begr√¶nset forskning i, hvor ofte de homofobiske og transfobiske hadeforbrydelser forekommer, og hvem der er gerningsm√¶nd og ofre.

Overgreb p√• LGBT-m√łdesteder er et problem i nogle medlemsstater. LGBT-organisationers lokaler er blevet ramt af h√¶rv√¶rk, mens andre m√łdesteder er blevet br√¶ndt ned, eller brugerne er blevet chikaneret eller overfaldet.

Hadefulde udtalelser mod LGBT‘ere foreg√•r bl.a. i politiske debatter om emner, der vedr√łrer LGBT-rettigheder, eller ved moddemonstrationer i forbindelse med offentlige LGBT-arrangementer, eksempelvis Pride. Der fremkommer homofobiske udtalelser fra politiske og religi√łse ledere i medierne. I disse erkl√¶ringer fremstilles LGBT‘ere ofte som unaturlige, afvigende, med forbindelse til kriminalitet, umoralske og √•rsag til social ustabilitet.

Der er grund til s√¶rlig bekymring for internettet som platform for udbredelsen af hadefulde udtalelser. LGBT-organisationer og nationale ligestillingsorganer har under feltforskningen understreget, at internettets struktur g√łr det sv√¶rt at finde og retsforf√łlge gerningsm√¶ndene.

Forsamlingsfrihed
LGBT‘ere ud√łver deres ret til forsamlingsfrihed, n√•r de k√¶mper mod homofobi og for rettigheder til LGBT‘ere – prim√¶rt i forbindelse med Pride-parader og lignende tr√¶f og begivenheder. I de senere √•r har forbud og administrative hindringer gjort det problematisk at arrangere lovlige og fredelige demonstrationer blandt LGBT‘ere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Rum√¶nien og Bulgarien, selv om LGBT-organisationer efterf√łlgende – med undtagelse af Litauen – har v√¶ret i stand til at gennemf√łre arrangementerne i de n√¶vnte medlemsstater.

I visse medlemsstater har de offentlige myndigheder ikke været i stand til eller været indstillet på at sikre deltagere i LGBT-demonstrationer mod angreb fra moddemonstranter. Der er i de sidste fem år forekommet angreb af denne type i Sverige, Estland, Letland, Polen, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien, Rumænien og Bulgarien. Hændelserne har ofte været ledsaget af homofobiske offentlige erklæringer eller hadefulde udtalelser.

I nogle medlemsstater har LGBT-organisationer desuden haft sv√¶rt ved at leje lokaler til politiske eller kulturelle aktiviteter, ligesom arrang√łrer af offentlige debatter med deltagelse af LGBT‘ere er st√łdt ind i problemer med at f√• adgang til kulturelle og politiske arenaer.

Arbejdsmarkedet
LGBT‘ernes usynlighed og den forholdsvis lave forekomst af registrerede klager g√łr det sv√¶rt at m√•le det faktiske omfang af homofobi, transfobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet. En generelt manglende bevidsthed om rettigheder kan sammen med LGBT‘eres t√łven med at st√• frem med deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk i retssager v√¶re en del af forklaringen p√• dette f√¶nomen. Unders√łgelsesresultater og ngo-rapporter l√¶gger dog op til, at LGBT‘ere ofte uds√¶ttes for homofobi og forskelsbehandling p√• arbejdspladsen, og at det sker p√• forskellige m√•der: Direkte forskelsbehandling, chikane, mobning, h√•n og social udst√łdelse.

Mange arbejdspladser er ikke “sikre” at v√¶re p√• for LGBT-medarbejdere. Selv om de indsamlede data varierer fra medlemsstat til medlemsstat, viser unders√łgelser og feltinterview, at de fleste LGBT‘ere generelt er tilbageholdende med at st√• frem med deres seksuelle orientering p√• deres arbejdsplads.

Tidligere negative erfaringer, frygt for forskelsbehandling, risiko for afskedigelse og kvaliteten af arbejdsmilj√łet er faktorer, der alle indvirker p√• LGBT‘eres beslutning om at st√• frem, og det er dokumenteret, at en seksuel orientering, som holdes skjult, kan indvirke negativt p√• LGBT-medarbejderes helbred og trivsel.

Tilstedev√¶relsen af ligebehandlings- og mangfoldighedspolitikker p√• arbejdspladsen samt ledelsens m√•de at gennemf√łre disse politikker p√• har afg√łrende betydning for, om LGBT‘ere opfatter deres arbejdsmilj√ł som sikkert og rummeligt. Det er dokumenteret, at lovgivningen om ligebehandling med hensyn til besk√¶ftigelse giver LGBT‘ere mulighed for formelt at indgive klager i tilf√¶lde af forskelsbehandling.

Uddannelse
Der rapporteres om tilf√¶lde af mobning og chikane af LGBT‘ere i uddannelsesmilj√łer i hele EU. Verbal homofobi og transfobi er almindeligt forekommende, og ordet “b√łsse” anvendes ofte neds√¶ttende.

Mobning og chikane har store konsekvenser for unge LGBT‘ere, og det indvirker p√• deres pr√¶station i skolen og deres trivsel. S√•danne oplevelser kan f√łre til social marginalisering, d√•rligt helbred og skolefrafald. Eksisterende forskningsresultater og interviews med LGBT-organisationer viser, at skolemyndigheder i EU kun i ringe omfang har opm√¶rksomheden rettet mod homofobi og mobning af LGBT‘ere. Unders√łgelser viser ogs√•, at l√¶rerne mangler bevidstg√łrelse, incitamenter, kompetencer og v√¶rkt√łjer til at erkende og h√•ndtere denne type problemer.

Denne mangel p√• anerkendelse og tilstedev√¶relse og manglen p√• positive LGBT-billeder i uddannelsesmilj√łerne i de fleste EU-medlemsstater er en anden faktor, der if√łlge LGBT-organisationerne v√¶kker bekymring, fordi det bidrager til den manglende viden, engagement og forst√•else, som er med at fremme isoleringen af LGBT-elever og studerende. L√¶rerne bliver kun sj√¶ldent uddannet og forberedt, og de er for utilb√łjelige til at diskutere seksuel identitet og seksuel orientering som tema.

Sundhedspleje
Det er dokumenteret i unders√łgelser, at LGBT‘ere er udsat for forskelsbehandling i sundhedssektoren. Blandt de negative oplevelser kan n√¶vnes, at deres seksuelle orientering bliver beskrevet som en forstyrrelse eller en sygdom. Det kan dog v√¶re sv√¶rt at fastsl√• det faktiske omfang af forskelsbehandlingen af LGBT‘ere i sundhedssektoren, fordi de er tilb√łjelige til at holde deres seksuelle orientering skjult.

Unders√łgelser og feltinterviews afsl√łrer b√•de positive og negative reaktioner fra sundhedspersonalet, n√•r en LGBT‘er afsl√łrer sin seksuelle orientering eller k√łnsidentitet. Negative holdninger til LGBT‘ere eller den forventede risiko for at m√łde s√•danne holdninger kan f√• nogle LGBT‘ere til helt at undg√• kontakt med sundhedssektoren.

Det kan tilf√łjes, at den generelle sundhedstilstand hos LGBT‘ere v√¶kker stor bekymring. Eksisterende forskningsresultater viser, at der er en sammenh√¶ng mellem homofobi, chikane og marginalisering og en generelt d√•rligere psykisk og fysisk helbredstilstand hos LGBT‘ere. Interviewede LGBT-organisationer og offentlige myndigheder angav h√łjere forekomst af d√•rligt psykisk helbred, selvmord og stofmisbrug hos LGBT‘ere.

Endelig er der den manglende anerkendelse af partnere af samme k√łn som “n√¶rmeste p√•r√łrende”, hvilket betyder, at der opst√•r problemer med at f√• adgang til oplysninger og beslutningstagning om en partners sundhedstilstand og behandling samt problemer med hospitalsbes√łg.

Religi√łse institutioner
Der er stor forskel p√•, hvordan de religi√łse institutioner reagerer over for LGBT‘ere og deres rettigheder. I mange medlemsstater engagerer kirkens repr√¶sentanter sig aktivt i politiske diskussioner om LGBT-rettigheder, og i mange tilf√¶lde foretager de mobilisering og driver lobbyvirksomhed mod s√•danne rettigheder. I nogle tilf√¶lde har religi√łse grupper desuden arrangeret kampagner mod LGBT-arrangementer. P√• linje med arbejdsgiverne har religi√łse institutioner i visse situationer h√•ndh√¶vet g√¶ldende undtagelser i lovgivning mod forskelsbehandling, s√• det bliver til ugunst for LGBT-medarbejdere.

Samtidig er der dog ogs√• eksempler p√• religi√łse institutioner og organisationer, som har taget imod LGBT‘ere med √•bne arme.

Sport
Homofobi optr√¶der i sportssammenh√¶nge, og det synes at v√¶re en stor udfordring at v√¶re √•ben LGBT‘er i s√•danne milj√łer. Homofobi kommer til udtryk p√• forskellige m√•der, b√•de i fankulturen og blandt ud√łvende sportsfolk, ligesom der bruges et homofobisk sprog for at h√•ne modstandere og dommere.

En af de vigtigste konklusioner i forbindelse p√• sportsomr√•det er, at der er en stor mangel p√• synlighed blandt LGBT‘ere. Det er indtrykket, at LGBT‘erne ikke har store muligheder for at v√¶re “√•bne” i sportsverdenen. Det skyldes risikoen for chikane, homofobi og afvisning fra andre foreningsmedlemmers side.

LGBT-organisationer i Spanien og Det Forenede Kongerige g√łr g√¶ldende, at sportsforeninger kun i begr√¶nset omfang s√¶tter homofobi p√• dagsordenen i arbejdet mod forskelsbehandling, is√¶r n√•r man sammenligner med indsatsen mod sportsracisme.

Medier
Tilf√¶lde af homofobiske udtalelser forekommer stadig i medierne i nogle medlemsstater, og homoseksualitet opfattes stadig som tabu i forskelligt omfang. LGBT‘erne mangler synlighed i medierne rundt om i EU, selv om b√łsser er mere synlige end lesbiske og transk√łnnede.

LGBT‘ere er udsat for forskellige former for stereotyp fremstilling i medierne. Brugen af halverotiske illustrationer i artikler om emner, der er s√¶rlig problematiske for LGBT‘ere, bidrager til at skabe fordomme og forst√¶rke forestillingen om, at seksuel orientering udelukkende handler om seksuel aktivitet og pr√¶ferencer. Hvis journalister i EU havde en bedre forst√•else for LGBT-forhold, ville de i h√łjere grad kunne rapportere p√• en repr√¶sentativ og afbalanceret m√•de.

Der er dog ogs√• dokumentation for, at tingene langsomt er ved at √¶ndre sig, og nogle unders√łgelser peger i dag p√• et stigende antal historier i medierne i EU, som giver et mere nuanceret og velinformeret billede af LGBT-personer og deres forhold.

Asyl
Selv om alle medlemsstater anerkender, at retsforf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet er en gyldig grund til asyl, er procedurerne for ans√łgning om asyl stadig uklare i mange lande.

LGBT‘ere st√•r over for s√¶rlige problemer, n√•r de ans√łger om asyl, fordi det kan v√¶re sv√¶rt at tale √•bent med offentlige myndigheder om intime, seksuelle og tabubelagte emner. Det g√łr det ikke lettere, at medarbejdere og interviewteknikker ikke tager h√łjde for dette problem. Myndighedernes viden, som bruges til at bestemme flygtningenes status, er ofte helt utilstr√¶kkelig, n√•r det drejer sig om indsigt i forholdene for LGBT‘ere i deres oprindelsesland.

Mange asylans√łgere med LGBT-baggrund er blevet afvist, enten fordi deres henvisning til en homoseksuel orientering blev opfattet som utrov√¶rdig, eller fordi man forventede, at de “uofficielt” ville kunne leve i deres oprindelsesland som homoseksuelle (dvs. blive ved med at leve med deres seksualitet i det skjulte).

LGBT-asylans√łgere i interneringscentre har ikke adgang til de n√łdvendige oplysninger og kan v√¶re udsat for social isolation og overgreb p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet.

Forskelsbehandling af flere grunde (multipel forskelsbehandling)
LGBT‘ere udg√łr en sammensat gruppe, som kan blive udsat for forskelsbehandling af to eller flere separate grunde samtidig. Forskelsbehandling og udst√łdelse kan forv√¶rres yderligere, hvis der er tale om en √¶ldre, handicappet person eller en person, som tilh√łrer en etnisk/religi√łs minoritet, og dette samtidig kombineres med en identitet som LGBT‘er.

Etniske minoriteter er udsat for forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet inden for deres egne etniske minoritetsmilj√łer og samtidig udsat for forskelsbehandling p√• grund af race eller etnisk baggrund i LGBT-milj√łet.

Handicappede LGBT‘ere kan blive udsat for “aseksualisering” fra bl.a. behandlingspersonale og medlemmer af selve LGBT-milj√łet. Desuden skal det n√¶vnes, at LGBT-lokaliteter, -barer og -m√łdesteder udg√łr en fysisk forhindring for handicappede LGBT‘ere, der √łnsker at deltage i LGBT-milj√łet.

Visse LGBT‘ere, som opholder sig p√• behandlingsinstitutioner og plejehjem for √¶ldre, kan blive udsat for social isolation og stereotypering fra personale og andre beboere.

Transk√łnnede
Transk√łnnede omfatter personer med en k√łnsidentitet, der er anderledes end det k√łn, han eller hun er f√łdt med, og personer, som √łnsker at udtrykke deres k√łnsidentitet p√• en anden m√•de end med det k√łn, han eller hun er f√łdt med. Gruppen omfatter ogs√• personer, der udtrykker sig modsat forventningerne knyttet til det k√łn, han eller hun er f√łdt med, det v√¶re sig i form af bekl√¶dning, tilbeh√łr, kosmetik eller kropsforandringer. Gruppen omfatter bl.a. transk√łnnede, som bev√¶ger sig mellem mand og kvinde, transseksuelle, transvestitter og crossdressere.

Transk√łnnede er udsat for transfobi og forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk og ikke n√łdvendigvis p√• grund af seksuel orientering. Transk√łnnede kan v√¶re heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle.

Forskelsbehandling af transk√łnnede forekommer p√• alle de omr√•der, der er unders√łgt i forbindelse med denne rapport, og transk√łnnede er s√¶rligt udsatte for hadeforbrydelser og hadefulde udtalelser. Forskelsbehandlingen inden for sundhed og besk√¶ftigelse er mere udtalt. Unders√łgelser viser, at transk√łnnede i h√łjere grad er udsat for negative holdninger end LGB’ere.

[Til top] Indledning (side 23)
Side 24
Transfobi og forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er integreret l√łbende i rapporten, mens specifikke emner behandles separat.

[Til top] Side 25
Præcisering af termer og begreber
FRA udf√łrer sit arbejde med forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering mod personer, der tilh√łrer minoriteter, samt p√• grund af en kombination af disse grunde (forskellige former for forskelsbehandling) med afs√¶t i EU-standarder og internationale standarder til bek√¶mpelse af forskelsbehandling, fremme af ligebehandling og sikring af grundl√¶ggende rettigheder. Disse standarder indeholder definitioner, termer og begreber, som udg√łr rammerne for FRA‘s dataindsamling, metode og analyse.

Forskelsbehandling [11] foreligger, hvis en person eller gruppe af personer af forskellige grunde, herunder seksuel orientering, behandles ringere end en anden person eller gruppe (direkte forskelsbehandling), og foreligger desuden, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse vil stille en person eller gruppe af personer s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til en anden person eller gruppe af personer af de samme grunde til forskelsbehandling, medmindre det kan retf√¶rdigg√łres ud fra objektive kriterier (indirekte forskelsbehandling). [12]
Chikane er en form for forskelsbehandling, som opst√•r, n√•r der forekommer en u√łnsket adf√¶rd af de ovenn√¶vnte grunde med det form√•l eller den virkning, at en persons v√¶rdighed kr√¶nkes, eller der skabes et intimiderende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller forn√¶rmende milj√ł. Chikane kan best√• af en enkelt h√¶ndelse eller en r√¶kke h√¶ndelser over en l√¶ngere periode. Chikane kan antage mange forskellige former, eksempelvis: Trusler, intimidering eller verbale overgreb samt afvisende bem√¶rkninger eller vittigheder om seksuel orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk. [13]

Hadeforbrydelser (hate crime) mod LGBT‘ere omfatter enhver strafbar handling mod personer eller ejendom, som skyldes, at ofre, lokaler eller m√•l for den strafbare handling er valgt p√• grund af deres faktiske eller opfattede tilknytning, forbindelse, tilh√łrsforhold eller st√łtte til eller medlemskab af en LGBT-gruppe. [14]

Hadh√¶ndelse (hate incident) er en h√¶ndelse, et overgreb eller en handling – hvad enten den er omfattet af national lovgivning eller ej – mod personer eller ejendom, der involverer et offer, lokaler eller m√•l, som er valgt p√• grund en faktisk eller opfattet tilknytning, forbindelse, tilh√łrsforhold eller st√łtte til eller medlemskab af en LGBT-gruppe. Termen omfatter en r√¶kke ytringer for intolerance, lige fra mindre h√¶ndelser motiveret af forudindtagede holdninger til kriminelle handlinger. [15]

Hadefulde udtalelser (hate speech) omfatter offentlige udtalelser, som spreder, opmuntrer til, fremmer eller retf√¶rdigg√łr had, forskelsbehandling eller fjendtlig adf√¶rd i forhold til minoriteter – eksempelvis udtalelser af politiske eller religi√łse ledere, der offentligg√łres i medierne eller p√• internettet. Der findes ikke en definition, som der er generel enighed om. I anbefalingen fra 1997 fra Europar√•dets Ministerr√•d [16] erkl√¶res det, at termen “skal opfattes s√•dan, at den omfatter alle former for udtalelser, som spreder, opmuntrer til, fremmer eller retf√¶rdigg√łr racehad, fremmedhad, antisemitisme og andre former for had, der er baseret p√• intolerance, herunder: Intolerance, som er udtryk for aggressiv nationalisme og etnocentrisme, forskelsbehandling og fjendtlig adf√¶rd over for minoriteter, indvandrere og personer med indvandrerbaggrund”. Uden at l√¶gge sig fast p√• en bestemt definition har Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol i sin retspraksis brugt denne term til at omfatte de former for udtalelser, som spreder, opmuntrer til, fremmer og retf√¶rdigg√łr had p√• grund af intolerance, herunder religi√łs intolerance. Europar√•det introducerede i november 2008 en h√•ndbog om hadefulde udtalelser, [17] hvori det n√¶vnes, at selv om Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol endnu ikke har behandlet dette aspekt, h√łrer homofobiske udtalelser ind under, hvad der kan opfattes som hadefulde udtalelser.

Rapporten anvender desuden nogle begreber, som endnu ikke er defineret i instrumenter på EU-plan og internationalt om fastsættelse af standarder, og som derfor ikke har nogen juridisk valens:

Seksuel orientering henviser til en persons evne til at f√łle en dyb f√łlelsesm√¶ssig, hengiven og seksuel tiltr√¶kning til samt at have intime og seksuelle forhold til personer af det modsatte k√łn, af det samme k√łn eller af flere end et k√łn. [18]

Homoseksualitet og biseksualitet omtales videnskabeligt og politisk ofte – sammen med transk√łnnede – under den f√¶lles term “LGBT” eller “LGBT‘ere”, dvs. lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede. Det er en heterogen gruppe, som ofte samles under overskriften LGBT i sociale og politiske sammenh√¶nge, b√•de lokalt og internationalt.

[Til top] En transseksuel er en person, som foretr√¶kker et andet k√łn end det k√łn, han eller hun er f√łdt med, og som f√łler et behov for at gennemg√• fysiske kropsforandringer for hermed udtrykke denne f√łlelse, eksempelvis i form af hormonbehandling og/eller kirurgisk indgreb.

[Til top] Transk√łnnede omfatter personer, som har en k√łnsidentitet, der er anderledes end det k√łn, han eller hun er f√łdt med, og personer, som √łnsker at udtrykke deres k√łnsidentitet p√• en anden m√•de end med det k√łn, han eller hun er f√łdt med. Gruppen omfatter personer, som f√łler, at de gennem bekl√¶dning, tilbeh√łr, kosmetik eller kropsforandringer er n√łdt til, foretr√¶kker eller v√¶lger at fremst√• anderledes, end hvad der forventes af den k√łnsrolle, de er blevet f√łdt med. Gruppen omfatter blandt andet transk√łnnede, som bev√¶ger sig mellem mand og kvinde, transseksuelle, transvestitert og crossdressere. [19]

[Til top] En crossdresser/transvestit er en person, som j√¶vnligt, men dog ikke n√łdvendigvis altid “kl√¶der sig ud” i t√łj, der oftest forbindes med det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, de er f√łdt med.

[Til top] K√łnsudtryk kan defineres som den m√•de, hvorp√• ethvert menneske udtrykker sig selv i en k√łnstilpasset form – dvs. den m√•de, hvorp√• alle mennesker udtrykker sig inden for de muligheder, k√łnsspektret tilbyder – eksempelvis maskulinitet, feminitet og androgyni. [20] K√łnsudtryk er synlige udtryk (eksempelvis fremtoning, bekl√¶dning, tale og adf√¶rd) for en persons k√łnsidentitet. [21] I denne rapport henvises der med k√łnsudtryk is√¶r til personer, som krydser den traditionelle bipolare k√łnslinje – eksempelvis har mandlige crossdressere en mandlig k√łnsidentitet, men de udtrykker deres feminine side ved fra tid til anden at if√łre sig damet√łj og p√•tage sig et feminint kropssprog og rolleudtryk. [22]

[Til top] K√łnsidentitet er udtryk for det enkelte menneskes dybf√łlte, indre selvst√¶ndige k√łnserfaring, som enten er eller ikke er forbundet med det k√łn, han eller hun er f√łdt med, herunder personens fornemmelse af sin krop (personen kan v√¶lge at f√• √¶ndret sin kropslige fremtoning eller funktion med medicinske, kirurgiske og andre hj√¶lpemidler), samt andre k√łnsudtryk, herunder bekl√¶dning, tale og mannerisme. [23] K√łnsidentitet er ikke det samme som seksuel orientering, og transk√łnnede kan identificere sig som heteroseksuelle, biseksuelle eller homoseksuelle. Forhold omkring transk√łnnede skal derfor n√¶rmere opfattes som k√łnsrelaterede anliggender end som et sp√łrgsm√•l om seksuel orientering.

[Til top] Heteronormativitet er det, der f√•r heteroseksualitet til at virke sammenh√¶ngende, naturlig og privilegeret. Begrebet er knyttet til den antagelse, at enhver er “naturligt” heteroseksuel, og at heteroseksualitet er et ideal, som rangerer h√łjere end homoseksualitet og biseksualitet. [24]

[Til top] Heterosexisme kan defineres som forskelsbehandling til fordel for heteroseksuelle og imod homoseksuelle, idet der tages udgangspunkt i den antagelse, at heteroseksualitet er den eneste “normale” livsstil. “Heterosexistisk” forskelsbehandling af LGBT‘ere omfatter bl.a. tilf√¶lde af direkte og indirekte forskelsbehandling, som er defineret i EU‘s direktiver om ikke-forskelsbehandling.

[Til top] Forskellige former for forskelsbehandling (multipel forskelsbehandling) beskriver den forskelsbehandling, som finder sted, når flere separate grunde optræder hver for sig. Intersektionel forskelsbehandling er en situation, hvor flere forskellige grunde optræder samtidig og indvirker på hinanden på samme tid, sådan at de ikke kan adskilles. [25]

[Til top] Homofobi er den irrationelle frygt for og aversion imod homoseksualitet samt lesbiske, b√łsser og biseksuelle (LGB) p√• grund af fordomme. [26]

[Til top] Transfobi kan beskrives som en irrationel frygt for ikke-k√łnskonformitet eller k√łnstransgression, eksempelvis frygt for eller aversion imod maskuline kvinder, feminine m√¶nd, crossdressere, transgenderister, transseksuelle og andre, som ikke passer ind i de eksisterende k√łnsstereotyper om det k√łn, de er f√łdt med. Brug af ordet “fobi” i denne sammenh√¶ng betyder ikke, at den transfobiske person og/eller offeret for transfobi lider af en forstyrrelse. [27]

[Til top] Erfaret og subjektiv forskelsbehandling er den subjektive f√łlelse af at blive udsat for forskelsbehandling, hvilket ikke n√łdvendigvis er sammenfaldende med forskelsbehandling i juridisk forstand. [28]

[Til top] DEL II: Transk√łnnede: S√¶rlige forhold (Side 121 – 141
Dette afsnit indeholder en gennemgang af situationen for transk√łnnede i EU i forhold
til transfobi og forskelsbehandling.

Hvad er transfobi?
Termen transfobi, som ikke er s√¶rlig udbredt, optr√¶der ofte i forbindelse med bredere diskussioner om homofobi.384 Transfobi kan beskrives som en irrationel frygt for ikke-k√łnskonformitet eller k√łnstransgression, eksempelvis frygt for eller aversion imod maskuline kvinder, feminine m√¶nd, crossdressere, transgenderister, transseksuelle og andre, som ikke passer ind i de eksisterende k√łnsstereotyper om det k√łn, de er f√łdt med. Brug af ordet “fobi” i denne sammenh√¶ng betyder ikke, at den transfobiske person og/eller offeret for transfobi lider af en forstyrrelse. [385]

Transfobi kan antage forskellige former: Personlig transfobi henviser til en person eller fast defineret gruppe af personer, som udtrykker transfobi. Denne form for transfobi kan optr√¶de som vold og/eller udtrykkelig forskelsbehandling (“du f√•r ikke jobbet, fordi du er trans”) eller udtrykkelig udst√łdelse (“ingen transer kommer ind her”). Institutionel transfobi er en mere indirekte form for udst√łdelse (“vi har intet imod transseksuelle, men alle piger skal g√• med kjole her/du kan ikke √¶ndre din f√łdselsattest/vi bliver n√łdt til tiltale dig som en mand, fordi det fremg√•r af dit cpr-bevis, at du er mand”). Endelig er der internaliseret transfobi, som er transk√łnnedes bevidste eller ubevidste overbevisning om, at de p√• en eller anden m√•de er mindre v√¶rd end andre. [386]

Retsbeskyttelse [387]
Der er udarbejdet en detaljeret analyse af den retsbeskyttelse, som transk√łnnede er omfattede af i EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Analysen er medtaget i FRA‘s nyligt offentliggjorde rapport: “Homofobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i EU’s medlemsstater: Del 1 Retstilstanden“. Her f√łlger en kort gennemgang, der danner baggrund for de resterende emner, som skal dr√łftes i afsnittet. Der findes tre hovedformer for beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af transk√łnnethed i EU‘s medlemsstater:

For det f√łrste kan forskelsbehandling p√• grund af transk√łnnethed fortolkes som forskelsbehandling p√• grund af k√łn inden for rammerne af de instrumenter, som forbyder forskelsbehandling mellem m√¶nd og kvinder. 13 EU-medlemsstater falder ind under denne kategori: Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Italien, Letland, [388] Nederlandene, [389] √ėstrig, [390] Polen, Slovakiet, [391] Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. [392]

For det andet kan forskelsbehandling p√• grund af transk√łnnethed fortolkes som forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. To medlemsstater falder ind under denne kategori (Tyskland [393] og Spanien).

For det tredje kan forskelsbehandling p√• grund af transk√łnnethed fortolkes p√• en m√•de, s√• den falder inden for et generelt forbud mod forskelsbehandling, idet der ikke foreligger udtrykkelig formulering af k√łn eller seksuel orientering som de forbudte grunde. Det kan konkluderes, at der hersker en usikker retstilstand i forhold til en pr√¶cis beskyttelse af transk√łnnede mod forskelsbehandling. 11 medlemsstater falder ind under denne kategori: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Gr√¶kenland, Cypern, Litauen, Luxembourg, Malta, Portugal, Rum√¶nien og Slovenien.

Endelig behandler Ungarn forskelsbehandling p√• grund af transk√łnnethed med henvisning til seksuel identitetsgrund i lov om ligebehandling. [394]

Holdninger til transseksuelle – (side 124)
Der foreligger kun begr√¶nsede videnskabelige data i Europa om samfundets holdninger til transk√łnnede. Der er dog en del europ√¶isk forskning, som fokuserer p√• erfaringen hos transk√łnnede, der har v√¶ret udsat for transfobiske holdninger i sundhedssektoren (se sundhedssektoren). Der findes tilsvarende unders√łgelser for andre sektorer i nogle medlemsstater, men disse unders√łgelser citeres dog separat i de relevante afsnit. [395]

Eksisterende forskning i negative holdninger til transk√łnnede – eksempelvis en unders√łgelse [396] med deltagelse af 151 psykologi- og ingeni√łrstuderende i Storbritannien samt en unders√łgelse med deltagelse af 407 studerende i kortere videreg√•ende og videreg√•ende uddannelser – viser, at transfobi synes at v√¶re t√¶t knyttet til bl.a. religi√łse, autorit√¶re og heterosexistiske holdninger, en overbevisning om det biologiske udgangspunkt for k√łnsidentiteten og begr√¶nset tidligere kontakt med k√łnsminoriteter.

St√łrstedelen af forskningen i transk√łnnede har v√¶ret begr√¶nset til det medicinske aspekt af K√łnsidentitet og k√łnsskifte. Dog er der udf√łrt forskning specifikt rettet mod homofobi i adskillige europ√¶iske lande, f√łrst og fremmest unders√łgelsen “Engendered Penalties”, [397] som havde deltagelse af 872 selvidentificerede transk√łnnede som respondenter, og her var resultaterne meget sammenfaldende. De overordrede konklusioner af unders√łgelsen viste, at forholdene for transk√łnnede er meget d√•rlige i alle landene. En f√¶lleseurop√¶isk unders√łgelse [398] blev gennemf√łrt i 2007 med en m√¶ngde data om 2.700 transk√łnnede i Europa. Hidtil har de bevilgede midler dog kun givet mulighed for en begr√¶nset analyse af disse data om retstilstanden og om situationen i sundhedssektoren. En gennemgang af unders√łgelserne afsl√łrer en tendens til, at der i medlemsstater med en st√¶rk transk√łnnet bev√¶gelse er en stor vilje til at gennemf√łre unders√łgelser, som er pr√¶get af h√łj kvalitet og f√•r tilf√łrt rigelige midler, eksempelvis Det Forenede Kongerige og Finland. I store dele af Europa, is√¶r i de √łstlige og sydlige dele af EU, findes der derimod slet ikke nogen videnskabelig forskning om transfobi.

Blandt medlemsstaterne kommer den mest omfattende unders√łgelse af holdningerne i samfundet fra Skotland, hvor sp√łrgsm√•l om transk√łnnede indgik i en omfattende videnskabelig unders√łgelse med deltagelse af 1 594 voksne. [399] Det blev konkluderet i unders√łgelsen, at: “holdninger til fremme af forskelsbehandling er mere udbredte i nogle grupper end andre. Det er holdninger, som is√¶r rammer romaer/omrejsende samt personer, som har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation (en beskrivelse, som sigter p√• transk√łnnede)”. [400] Dette underbygges is√¶r af den kendsgerning, at 50 % af de respondenter, som medvirkede i unders√łgelsen, sagde, at “det ville g√łre dem kede af det, hvis en sl√¶gtning indgik i et varende forhold med en transk√łnnet“. Yderligere analyse viser, at negative holdninger til transseksuelle findes hos befolkningen som helhed, men is√¶r hos religi√łse m√¶nd uden uddannelse over 65 √•r. Imidlertid svarede 44 % af de respondenter, som sagde, at Skotland burde udrydde alle former for fordomme, at de ikke ville bryde sig om at have en transk√łnnet som svigers√łn eller svigerdatter. [401]

I den tidligere omtalte britiske unders√łgelse med deltagelse af 151 psykologi- og ingeni√łrstuderende, som havde til form√•l at fastl√¶gge indikatorer for modstanden mod transk√łnnedes rettigheder, blev der konstateret en h√łj grad af homofobi inden for alle unders√łgelsens temaer. [402]

Som en del af e-unders√łgelsen med deltagelse af LGBT-organisationer, nationale ligestillingsorganer og offentlige myndigheder blev akt√łrerne spurgt om den generelle accept af transk√łnnede i deres land. Unders√łgelsen viste, at 73 % af respondenterne vurderede, at der er “ingen” eller kun “begr√¶nset” accept af transk√łnnede i deres land.

God praksis: I Italien arrangerede LGBT-enheden p√• Torinos r√•dhus, den lokale LGBT-forening “Groupa Luna” og tre kunstskoler i f√¶llesskab en konkurrence mellem de tre skoler om at lave en serie plakater mod forskelsbehandling p√• grund af homoseksualitet og transseksualitet. Plakaterne blev udstillet i byens gader og i de lokale offentlige transportmidler. Vinderplakaten, som viste en flok sorte og hvide f√•r sammen med et enkelt pinkfarvet f√•r, som repr√¶senterer “minoriteten blandt minoriteter” (dvs. transseksualisme), blev distribueret i stort omfang. Der er igangsat tilsvarende initiativer i andre byer i Italien. [403] Vinderplakaten kan sammen med de √łvrige deltagende plakater ses p√•: [Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]

God praksis: I Det Forenede Kongerige vil de skotske myndigheder bevilge 75 000 EUR pr. √•r over en fire√•rig periode (2007-2011) til finansiering af et nationalt fuldtidsprojekt med titlen Scottish Transgender Alliance, som skal yde assistance til udformning af politikker og vejledning i god praksis. Projektet henvender sig til skotske offentlige kontorer, offentlige medarbejdere og nationale offentlige myndigheder, s√• de kan udvikle foruds√¶tningerne for, at der udvikles et aktivistisk milj√ł for transk√łnnede, og s√• de transk√łnnede i h√łjere grad kan blive integreret i det skotske samfund. [404]

Transk√łnnedes behandling fra familiens side
Praktisk taget alle transk√łnnede finder det problematisk at skulle “springe ud” over for deres familie. Selv om der generelt ikke er tilg√¶ngelige data om problemets omfang, er det i unders√łgelsen “Engendered Penalties” konstateret, at 45 % af respondenterne havde oplevet et sammenbrud i forholdet til familien, 36 % oplyste, at de ikke f√łlte sig velkommen til familiebegivenheder, og 36 % havde familiemedlemmer, som ikke talte til dem p√• grund af deres identitet som transk√łnnet. [405]

I den skotske unders√łgelse af transk√łnnedes erfaringer rapporterede 46 % af respondenterne om transfobiske overgreb i forhold, prim√¶rt i form af verbale overgreb. Dog var ogs√• truende adf√¶rd (17 %), fysiske overgreb (11 %) og seksuelle overgreb (4 %) almindeligt forekommende. [406] I en svensk unders√łgelse svarede 32 % af de transk√łnnede respondenter, at de manglede f√łlelsesm√¶ssig st√łtte i deres liv i sammenligning med 19 % af de homoseksuelle respondenter og 10 % af de heteroseksuelle respondenter. 15 % havde ikke nogen form for st√łtte i forhold til 4 % af den heteroseksuelle population og 9 % af den homoseksuelle population. Endelig svarede 37 % af de transk√łnnede, at de ikke havde tillid til de fleste andre mennesker. [407] I Ungarn var “afvisning den oftest angivne reaktion hos familiemedlemmer‚Ķ Efter mange √•rs kamp oplevede nogle dog praktiske tegn p√• accept”. [408] I Sverige er kun f√• transk√łnnede √•bne om deres K√łnsidentitet i forhold til deres oprindelige familie, dvs. ca. 80 % af de personer, der er f√łdt i 1960’erne og senere, og 54-60 % af de personer, som er f√łdt f√łr 1960’erne. [409]

Hadeforbrydelser
Der er kun begr√¶nset viden om omfanget af hadeforbrydelser (hate crime), som beg√•s mod transk√łnnede i EU. Der foreligger ingen forskningsdata p√• omr√•det fra nogen EU-medlemsstat. Der er imidlertid tegn p√•, at transk√łnnede meget ofte er ofre for hadeforbrydelser i l√łbet af deres liv. Der er tale om alt fra chikane, mobning og verbale overgreb til fysiske overgreb, seksuelle overgreb og endda mord. Som tidligere n√¶vnt har Europa-Parlamentet “iagttaget en stigende udbredelse af “hadefuld tale” rettet mod homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle befolkningsgrupper i en r√¶kke europ√¶iske lande”. [410] OSCE udtalte som f√łlger i sin rapport “Hadeforbrydelser i OSCE-regionen – H√¶ndelser og reaktioner.”: “Homofobiske hadeforbrydelser og h√¶ndelser indeholder ofte en h√łj grad af grusomhed og brutalitet. Der er tit tale om alvorlige tilf√¶lde af mishandling, tortur, leml√¶stelse, kastration og desuden seksuelle overgreb. Der er ogs√• meget stor risiko for, at det kan f√łre til d√łden. Transk√łnnede synes at v√¶re endnu mere udsatte i denne kategori.” [411]

Over de sidste mange √•r har en r√¶kke sager med transk√łnnede, der er blevet myrdet, f√•et omtale i nationale og internationale medier. Det tilf√¶lde, der har f√•et st√łrst opm√¶rksomhed, var sagen om en transk√łnnet i byen Oporto i Portugal, som blev udsat for tortur og voldt√¶gt af en gruppe teenagedrenge, som derefter smed den p√•g√¶ldende ned i en ubenyttet br√łnd for at d√ł. [412] Der er andre lignende sager, der har f√•et international omtale: en sag i Haag i Nederlandene i 2007 [413] og senere igen i Portugal. [414] Det faktiske antal mord p√• transseksuelle p√• grund af deres K√łnsidentitet er dog ukendt.

God praksis: Efter det forf√¶rdelige mord i 2006 i Portugal henledte “Panteras Rosas” offentlighedens opm√¶rksomhed p√• den gruv√¶kkende h√¶ndelse og indledte en kamp for at g√• imod den fordomsfulde udl√¶gning af forbrydelsen, s√•dan som den blev fremstillet af kirkens ledere og offentligheden i medierne. I samarbejde med TransGender Europe og andre transk√łnnetvenlige organisationer arrangerede man en flersproget kampagne, som opfordrede til st√łrre opm√¶rksomhed om problemet og til, at der blev gennemf√łrt en retssag. Disse f√¶lles bestr√¶belser skabte en offentlig debat om hadeforbrydelserne – med fokus p√• voldsm√¶ndene og ikke p√• ofrene. [415]

Et af de få eksempler på, at en politistyrke specifikt registrerer transfobisk vold, kommer fra Det Forenede Kongerige, nærmere bestemt Nordirland, hvor politiet registrerer transfobiske, hadeforbrydelser. [416] De rapporterede tilfælde af transfobisk vold i Nordirland lå forholdsvis lavt med 32 transfobiske hændelser i 2006/2007 og syv hændelser i 2007/2008.

Til sammenligning synes den rapporterede forekomst af transfobisk chikane og vold mod transk√łnnede at v√¶re h√łj. I unders√łgelsen “Engendered Penalties” henviste 73 % af de transk√łnnede respondenter til negative bem√¶rkninger, verbale, fysiske og seksuelle overgreb eller truende adf√¶rd. [417] I Sverige rapporterede 41 % af 374 transk√łnnede respondenter i en stor unders√łgelse af sundheden hos LGBT‘ere, at de havde v√¶ret udsat for kr√¶nkende adf√¶rd/behandling over de sidste tre m√•neder i sammenligning med 30 % af de homoseksuelle. 12 % af de transk√łnnede rapporterede om gentagne overgreb i forhold til 6 % af de homoseksuelle respondenter. En tredjedel af de transk√łnnede respondenter oplyste, at de p√• et eller andet tidspunkt i deres liv havde v√¶ret udsat for chikane, og en tredjedel af gruppen angav, at de havde haft s√•danne oplevelser inden for det seneste √•r. [418] I en anden svensk unders√łgelse svarede 59 % af de transk√łnnede, at de frygtede for chikane og vold p√• grund af deres K√łnsidentitet, mens de tilsvarende tal var lavere for homoseksuelle m√¶nd og kvinder (45 %) og biseksuelle (39 %).

Der er ingen tilg√¶ngelige data, som d√¶kker hele Europa, og som specifikt beskriver politiets og sundhedssektorens behandling af transk√łnnede ofre for kriminelle handlinger, n√•r de anmelder en kriminel handling til myndighederne. Dog anf√łrte 18,5 % af de transk√łnnede respondenter i unders√łgelsen “Engendered Penalties”, at de ikke f√łlte sig korrekt behandlet, n√•r de var i kontakt med politimyndighederne i Det Forenede Kongerige. Generelt oplyste 33,5 % af de transk√łnnede respondenter i denne unders√łgelse fra Det Forenede Kongerige, at de ikke f√łlte sig sikre p√•, at de ville f√• en korrekt behandling af politimyndighederne, hvis de skulle f√• brug for assistance fra dem. [419] Det er indlysende, at denne mangel p√• tillid til politiet vil p√•virke transk√łnnede ofres anmeldelserne af kriminelle handlinger.

God praksis: I Det Forenede Kongerige rapporterer politiet i Nordirland med j√¶vne mellemrum om transfobiske, hadeforbrydelser. F√łlgende fremg√•r af politiets pressemeddelelse: “Blandt de hadmotiverede h√¶ndelser i 2007/2008 var de sekteriske h√¶ndelser de hyppigst forekommende (1 584), fulgt af racistiske h√¶ndelser (976), homofobiske h√¶ndelser (160), h√¶ndelser i forbindelse med tro/religion (68), h√¶ndelser i forbindelse med handicap (49) samt transfobisk (7) motiverede h√¶ndelser. [420]

Forsamlingsfrihed
Medlemmerne af det eneste netv√¶rk for transk√łnnede grupper og personer, som d√¶kker hele Europa – TransGender Europe – er prim√¶rt organiseret i lokale grupper. Der foreligger ingen forskning i transk√łnnede grupper eller netv√¶rk i Europa.

Ngo’er for transk√łnnede st√•r st√¶rkere i lande, som har en l√¶ngere tradition for frig√łrelse af transk√łnnede og andre sociale bev√¶gelser, f.eks. Det Forenede Kongerige og Nederlandene. Til forskel herfra er der formentlig ingen ngo’er i Syd- og √ėsteuropa, som har s√¶rligt fokus p√• transk√łnnede. Ikke-underbygget dokumentation henviser til, at den manglende stabilitet hos transk√łnnede grupper kan v√¶re et problem, fordi det ofte er en belastning for gruppens medlemmer, n√•r de uds√¶ttes for forskelsbehandling og ikke modtager st√łtte. Derfor ses der ofte indbyrdes uenigheder og udbrydergrupper, hvilket er med til at sv√¶kke indsatsen i disse frig√łrelsesbev√¶gelser.

Dette bekr√¶ftes i beskrivelsen af de nationale strukturer for transk√łnnede i Belgien [421] og Nederlandene. [422] Kun i meget f√• lande, f.eks. Finland [423] og Nederlandene, [424] har transk√łnnede grupper v√¶ret i stand til at skaffe finansiering, s√• de har kunnet ans√¶tte organisationsmedarbejdere/socialarbejdere til at bist√• de transk√łnnede p√• det personlige plan. Der er dog stort set ingen transk√łnnede grupper, som har v√¶ret i stand til at skaffe tilstr√¶kkelig finansiering til at ans√¶tte medarbejdere til udvikling af milj√łer og politikker.

Der er ikke konstateret tilf√¶lde af forbud med offentlige demonstrationer eller arrangementer for transk√łnnede. Det skyldes formentlig, at de transk√łnnede grupper meget sj√¶ldent arrangerer denne type begivenheder, fordi de ikke har de n√łdvendige menneskelige og √łkonomiske ressourcer, og fordi de frygter, at deres medlemmer vil blive genkendt i det offentlige rum. Der er meget begr√¶nset medieopm√¶rksomhed om de f√• offentlige begivenheder, som markeres, is√¶r omkring Trans Remembrance Day, hvor ofre for transfobiske mord bliver mindet.

God praksis: Det europ√¶iske r√•d for transk√łnnede (European Transgender Council) samler to gange om √•ret transk√łnnede aktivister fra hele Europa til et tr√¶f, som tilrettel√¶gges af lokale grupper best√•ende af transk√łnnede aktivister. For de transk√łnnede grupper er det en enest√•ende mulighed for p√• europ√¶isk plan at samle deres bestr√¶belser, styrke netv√¶rk, samordne kampagner, udveksle bedste praksis samt formulere politiske krav og strategier. Det opleves som en enorm st√łtte af deltagere, grupper og milj√łer og de lande, de repr√¶senterer. R√•det har prim√¶rt fokus rettet mod de transk√łnnedes rettigheder og mulighederne for at opn√• disse rettigheder politisk i EU og p√• nationalt plan. I 2005 (Wien, √ėstrig) og 2008 (Berlin, Tyskland) afholdtes arrangementet med st√łtte fra byr√•d og borgmestre. [425]

Arbejdsmarkedet
Der er ingen dokumentation for, at offentlige myndigheder skulle have modtaget officielle klager over transk√łnnede p√• arbejdsmarkedet. Dog tegner unders√łgelser i forskellige EU-lande et trist billede af situationen for de transk√łnnede p√• arbejdsmarkedet.

I Spanien viste en unders√łgelse [426] med deltagelse af 100 respondenter fra den f√łrste behandlingsafdeling for k√łnsidentitetsforstyrrelse (First Gender Identity Disorder Unit), at 54 % var arbejdsl√łse, og at kun 35 % var i stand til at fastholde et fuldtidsjob, idet en tredjedel af denne andel beholdt jobbet i mindre end et √•r. Mere end 55 % havde v√¶ret udsat mod forskelsbehandling p√• arbejdspladsen eller i forbindelse med jobs√łgning, og 17,2 % var n√łdsaget til at udf√łre farlige eller ulovlige aktiviteter for at overleve.

I Skotland i Det Forenede Kongerige viste en unders√łgelse, [427] at 40 % af de transk√łnnede respondenter vurderede de serviceydelser, de modtog i HR-/personaleafdelingerne, som “ekstremt d√•rlige”, mens 53 % var udsat for transfobisk forskelsbehandling eller chikane p√• arbejdspladsen. 15 % havde den opfattelse, at deres arbejdsgiver ikke beskyttede deres privatliv, og 21 % var n√łdt til at skifte arbejde eller helt forlade det p√• grund af transfobi. 30 % af respondenterne modtog offentlige ydelser, mens 20 % var selvst√¶ndige.

I Det Forenede Kongerige konkluderedes det i unders√łgelsen “Engendered Penalties”, at 23 % af respondenterne havde behov for at skifte job p√• grund af deres transk√łnnede identitet. 22 % var n√łdsaget til at anvende uhensigtsm√¶ssige toiletfaciliteter p√• arbejdet, og kun omtrent en tredjedel angav, at de kunne bruge toiletfaciliteterne uden at f√• bem√¶rkninger eller blive udsat for chikane. Kun ca. 30 % blev “behandlet v√¶rdigt” af kollegaer. 10 % oplevede verbale overgreb (eksempelvis √łgenavne), og 6 % var udsat for fysiske overgreb. Der synes at v√¶re en voldsom konsekvens af disse oplevelser: 42 % af de personer, som ikke levede med deres foretrukne k√łnsrolle, valgte at g√łre dette, fordi de var bange for at miste deres job. [428]

En unders√łgelse fra Finland med deltagelse af 108 personer kom frem til en lignende konklusion. En tredjedel af de respondenter, som var transvestitert, ville gerne have udtrykt deres feminisme p√• arbejdspladsen, men f√łlte, at det var umuligt. [429] 16 % af alle transk√łnnede respondenter var selvst√¶ndige (sammenlignet med 3 % af LGB-respondenterne), og 8 % var arbejdsl√łse (i sammenligning med 3 % af LGB-respondenterne). 34 % skjulte deres transk√łnnede identitet eller k√łnsudtryk for alle deres kolleger (sammenlignet med 17 % blandt LGB-respondenterne). 44 % af de transk√łnnede medarbejdere skjulte deres K√łnsidentitet eller k√łnsudtryk for deres arbejdsgiver, og 51 % af respondenterne mente, at dette skabte stress. 78 % af respondenterne rapporterede om upassende vittigheder p√• arbejdspladsen. 13 % af de transk√łnnede respondenter oplevede forskelsbehandling i forbindelse med rekrutteringen, 12 % i forbindelse med l√łn, 13 % i forhold til mulighederne for forfremmelser i karrieren, 12 % i forhold til adgangen til oplysninger og 16 % i forbindelse med holdninger hos kolleger og ledere.

Selv om personer, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af k√łnsskifte, er omfattet af lovgivningen om bek√¶mpelse af forskelsbehandling, sker det ofte, at medlemsstater ikke lader de transk√łnnede v√¶re omfattet af lovgivningen. [430] Ikke-underbygget dokumentation l√¶gger op til, at dommere, advokater, politibetjente og andre relevante tjenestem√¶nd kun har begr√¶nset viden om retsbeskyttelsen af transk√łnnede, og at der desuden synes at v√¶re manglende viden om rettighederne internt i det transk√łnnede milj√ł.

God praksis i lovgivning: I Det Forenede Kongerige kr√¶ver forpligtelsen til ligestilling mellem k√łnnene (Gender Equality Duty), at alle offentlige myndigheder (inklusive disses leverand√łrer) skal fjerne ulovlig forskelsbehandling og chikane p√• grund af k√łn og fremme af ligestilling mellem m√¶nd og kvinder, herunder transk√łnnede af begge k√łn. Denne forpligtelse til ligestilling mellem k√łnnene har skabt st√łrre opm√¶rksomhed om transseksuelles behov p√• arbejdspladsen og har f√łrt til ans√¶ttelse af flere medarbejdere, som underviser i transk√łnnedes forhold. [431]

Uddannelse
I Det Forenede Kongerige fremgik det af unders√łgelsen “Engendered Penalties”, [432] at 64 % af kvinder med en mandlig identitet angav, at de var udsat for en eller form for chikane eller mobning i skolen, mens 44 % af personer, der var f√łdt som mand med kvindelig identitet, oplevede chikane eller mobning i skolen. Disse tal er betydeligt h√łjere end for b√łsser, lesbiske og heteroseksuelle af begge k√łn i tilsvarende unders√łgelser. Det er ikke kun studiekammerater, der tilskynder til chikane i uddannelsesinstitutioner (71,6 % af personer f√łdt som kvinder og 55 % af personer f√łdt som m√¶nd var ofre). Det lader til, at ogs√• l√¶rere mobber b√łrn, som er ikke-k√łnskonforme, idet 28,7 % af personer f√łdt som kvinder og 21 % af personer f√łdt som m√¶nd har v√¶ret udsat for denne form for overgreb.

God praksis: Projektet “Students for Transgender Inclusion”, som drives af foreningen af nordiske LGBTQ-studenterorganisationer (Association of Nordic LGBTQ Student Organisations; ANSO) (december 2007-januar 2009) har til form√•l at give LGBTQ-studenterorganisationer viden om forhold for transk√łnnede ved at udarbejde, indsamle og distribuere uddannelsesmateriale og -forel√¶sninger. Konferencen Students for Transgender Inclusion, som blev afholdt i √Örhus i Danmark den 15.-21. maj 2008, havde deltagelse af LGBTQ-aktivister fra alle de nordiske og baltiske lande. Et af resultaterne af konferencen er webstedet www.transweb.wordpress.com. [433]

Sundhed
Sundhedspleje har afg√łrende betydning for mange transk√łnnede, og samtidig udg√łr sundhedsplejen et af de st√łrste problemer i deres liv.

Sundhedspleje, som retter sig specifikt mod transk√łnnede
Sundhedspleje, som retter sig specifikt mod transk√łnnede (dvs. sundhedspleje, som er direkte relateret til en persons K√łnsidentitet), er en medicinsk n√łdvendighed og b√łr v√¶re omfattet af planerne for sundhedspleje p√• samme m√•de som andre medicinsk n√łdvendige procedurer. Dette princip har udgjort grundlaget for en r√¶kke beslutninger, som er truffet af Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol, bl.a. sagerne van K√ľck mod Tyskland [434] og L mod Litauen. [435]

Transgender EuroStudy, som d√¶kker hele Europa, viser imidlertid, at mere end 80 % af respondenterne fik afslag p√• statslig st√łtte til hormonbehandlinger i forbindelse med k√łnsskifte (i mange tilf√¶lde et behov, som forts√¶tter livet ud), mens 86 % fik afslag p√• statslig st√łtte til operation. Mere end halvdelen af de transk√łnnede respondenter oplyste, at de selv m√•tte finansiere deres behandling. [436]

Derudover er det et problem at komme i kontakt med en sundhedsmedarbejder, som b√•de er velinformeret og behandler den transk√łnnede med forst√•else. Ca. en tredjedel af respondenterne fortalte, at de fik afslag p√• behandling, fordi en sundhedsmedarbejder ikke st√łttede k√łnsskifte. En fjerdel af respondenterne fik afslag, da de f√łrste gang konsulterede en l√¶ge eller psykiater i forbindelse med k√łnsskifte. [437] I Det Forende Kongeriges unders√łgelse “Engendered Penalties” [438] afslog 6,3 % af de transk√łnnede respondenters praktiserende l√¶ge deres anmodning om hj√¶lp til behandling for forhold i forbindelse med K√łnsidentitet, ligesom 13,4 % ikke gav indtryk af, at de √łnskede at hj√¶lpe. Mens 80 % √łnskede at hj√¶lpe, var det kun 20 %, som faktisk var i stand til at hj√¶lpe, fordi de havde den relevante viden p√• omr√•det. 60 % √łnskede at hj√¶lpe, men havde ikke adgang til de n√łdvendige oplysninger.

Det sker kun sj√¶ldent, at sundhedspersonale har s√• omfattende viden om transk√łnnedes forhold, at det er til nogen hj√¶lp. Eksempelvis er det s√• sv√¶rt at finde en udbyder af sundhedsydelser i Ungarn, som er villig til (og i stand til) at hj√¶lpe, at kun de mest ih√¶rdige personer finder vej gennem systemet. Der er rapporteret om tilf√¶lde af korruption i forbindelse med l√¶gehj√¶lp til transk√łnnedes forhold. [439] I situationer, hvor der kun er f√• sundhedsmedarbejdere, som er villige til at hj√¶lpe, og hvor endnu f√¶rre er i stand til at hj√¶lpe med de n√łdvendige medicinske procedurer i forbindelse med en k√łnsskifteoperation, er der en stor risiko for, at operationsmetoderne vil v√¶re farlige for patienten.

I Polen bestemte et dekret fra sundhedsministeren (2003), at en k√łnsskifteoperation er at opfatte som en ¬Ā”ikke-standardiseret sundhedsydelse¬Ā” og derfor ikke er omfattet af den nationale sygesikringsordning. [440]

Det fremgar af fotos, som er lagt p√• nettet, og af ikke-underbygget dokumentation, at operationsresultaterne generelt er d√•rlige, idet der kun er f√• veluddannede kirurger, som har den erfaring, som kr√¶ves for at kunne udf√łre denne form for kirurgi med et tilfredsstillende resultat. I Ungarn er forskerne g√•et s√• langt som at sige, at ¬Ā”transfobi og manglende erfaring gor det usandsynligt, at behandlingen vil vare sikker.¬Ā” [441] Ventelisterne til sundhedsydelser specifikt for transk√łnnede kan v√¶re meget lange: I Det Forende Kongerige er der en gennemsnitlig ventetid p√• to √•r. [442]

I Det Forenede Kongerige konkluderede en unders√łgelse i forbindelse med det skotske program for behovsvurdering (Scottish Needs Assessment Programme Survey), som var udf√łrt blandt alle sundhedsmedarbejdere, at den behandling, som udf√łres af sundhedspersonale, is√¶r psykiatere, ofte er pr√¶get af fordomme og udf√łres uden den n√łdvendige viden p√• omr√•det. [443] I Ungarn konkluderede forskerne, at (hetero-)sexistiske holdninger til K√łnsidentitet er almindeligt forekommende hos personale inden for psykisk sundhed. [444] Disse holdninger betyder ogs√•, at visse transk√łnnede bliver udelukket fra behandling, dvs. transk√łnnede, som: i) ikke tilpasser sig til k√łnsstereotyper; ii) ikke identificerer sig som √•ben b√łsse eller lesbisk; eller, iii) erkl√¶rer, at de ikke dyrker nogen form for identificerbar sex. I Det Forenende Kongerige viser en unders√łgelse blandt transk√łnnede om erfaringerne i Skotland, at en manglende forst√•else og viden hos praktiserende psykiatere ofte har det resultat, at transk√łnnede f√•r en utilstr√¶kkelig behandling, som ikke opfylder deres behov, og som medf√łrer, at der kan g√• m√•neder eller √•r, f√łr de transk√łnnede f√•r mulighed for at komme til en udredning hos en erfaren k√łnsspecialist. [445]

Den manglende viden, ikke alene hos fagfolk, men ogs√• i offentligheden, er s√¶rligt problematisk if√łlge det nederlandske center for k√łnsrelaterede forhold, som opstiller “k√łnsidentitetsproblemer” p√• top 10-listen over de mest stillede sp√łrgsm√•l hos personer, der henvender sig. [446]

Almen sundhedspleje
transseksuelles adgang til almen sundhedspleje, som ikke er specifikt relateret til transk√łnnede, undermineres ofte af fordomme hos sundhedspersonalet. En fjerdedel af respondenterne i EuroStudy-unders√łgelsen [447] henviste til behandling udf√łrt af sundhedspersonale, som gav bivirkninger hos dem, fordi de var transk√łnnede. En femtedel omtalte, at deres liv som transk√łnnet indvirker p√• den m√•de, de har adgang til sundhedsydelser. Som en konsekvens heraf angiver mange transk√łnnede, at de undg√•r l√¶gebes√łg s√• meget som muligt af frygt for uhensigtsm√¶ssig adf√¶rd.

I unders√łgelsen “Engendered Penalties” [448] i Det Forenede Kongerige blev det konstateret, at 22 % af respondenterne i unders√łgelsen f√łlte, at det at v√¶re transk√łnnet havde f√łlger for den m√•de, hvorp√• de havde adgang til rutinem√¶ssig behandling, som ikke var relateret til deres status som transk√łnnet. 29 % af respondenterne f√łlte, at det at v√¶re transk√łnnet havde en negativ indvirkning p√• den m√•de, hvorp√• de blev behandlet af sundhedspersonalet.

Resultaterne kan afl√¶ses af sundhedsstatistikkerne: 20 % af de transk√łnnede respondenter i den svenske unders√łgelse omtalte d√•rligt helbred (i sammenligning med 6 % hos befolkningen som helhed). transk√łnnede omtalte desuden, at de havde et d√•rligere psykisk helbred end respondenter, der var b√łsser (7 %) eller lesbiske (20 %). Samtidig var de transk√łnnede mere tilb√łjelige til at have s√łvnproblemer. [449]

14 % af respondenterne i den skotske unders√łgelse om transk√łnnedes erfaringer bed√łmte de praktiserende l√¶ger i den offentlige sygesikringsordning i Skotland (NHS) til at v√¶re “meget d√•rlige” eller “ekstremt d√•rlige”. 46 % bed√łmte ydelsen til at v√¶re “meget god” eller “ekstremt god”. L√¶gernes manglende viden og ofte uoverstigelige tekniske problemer med at √¶ndre k√łnsmark√łrer i registrerede oplysninger (hvilket f√łrer til mangel p√• privatlivets fred) var de punkter, der var genstand for st√łrst bekymring. [450]

Forsikringsselskaber giver j√¶vnligt afslag p√• ans√łgninger fra transk√łnnede. Der foreligger ikke-underbygget dokumentation om en transk√łnnet borger i Belgien, hvis private sygeforsikring ikke omfattede d√¶kning af hospitalsudgifter, ligesom der i Nederlandene findes ikke ikke-underbygget dokumentation for, at forsikringsselskaber har afsl√•et at yde livsforsikring til ans√łgninger fra transk√łnnede, hvilket igen har givet problemer med at f√• realkreditl√•n.

Selvmord
30 % af de transk√łnnede respondenter i EuroStudy-unders√łgelsen [451] angav mindst √©t selvmordsfors√łg som voksen. Halvdelen af de transk√łnnede deltagere i en anden svensk unders√łgelse oplyste, at de havde overvejet selvmord mindst en gang i deres liv, og 21 % havde efterf√łlgende fors√łgt at f√łre denne overvejelse ud i livet. [452] Tilsvarende oplyste 34,4 % af respondenterne i unders√łgelsen “Engendered Penalties” i Det Forenede Kongerige, at de havde fors√łgt at beg√• selvmord mindst √©n gang som voksen. [453]

God praksis: En rundbordsdiskussion viste, at Gents Universitet i Belgien havde etableret et medicinsk center for transk√łnnede, som var ledet af l√¶ger og terapeuter, men dog ikke psykiatere. L√¶geteamet arbejder ud fra den foruds√¶tning, at transseksualisme ganske enkelt er realiteten for nogle mennesker. Der tilbydes her psykiatriske ydelser til transk√łnnede, som har psykiske sundhedsproblemer p√• grund af stigmatisering, nerv√łsitet og andre relaterede forhold. [454]

God praksis: I Det Forenede Kongerige har Sundhedsministeriet (Department of Health) arbejdet sammen med det transk√łnnede milj√ł om at udarbejde en r√¶kke brochurer og vejledninger, som f√•s i bogform og p√• internettet, og som omhandler alle aspekter af sundhedsforholdene for transk√łnnede. Blandt vejledningerne skal n√¶vnes en vejledning for praktiserende l√¶ger, en vejledning i hormonbehandling, behandling af unge samt en almen vejledning for transk√łnnede som personale og patienter i sundhedssektoren. [455]

God praksis: I Tyskland giver informationssystemet Transray.com opdaterede oplysninger til transseksuelle i det transk√łnnede milj√ł. Der er tale om en omfattende samling, der indeholder oplysninger om transk√łnnede (4 000), aviser (750), forkortelser (200), forlagsvirksomheder, publikationer og artikler (>8 000), b√łger (800), antologier (300), radioprogrammer (40), film (250) og konferencer (30). [456]

Sport
Som f√łlge af nye regler for transk√łnnede sportsfolk ved de olympiske lege, som f√łlges af mange andre ledende organer inden for sport, vil transk√łnnede sportsfolk i en √•rr√¶kke – i en overgangsperiode – v√¶re reelt udelukket fra konkurrencesport. [457]

Denne beslutning vil formentlig forst√¶rke den generelle opfattelse af, at transk√łnnede i samfundet vil v√¶re mindre tilb√łjelige end ikke-transk√łnnede til at engagere sig i sportsaktiviteter. I den svenske unders√łgelse var kun 9 % af de transk√łnnede respondenter engagerede i regelm√¶ssige sportsaktiviteter, hvilket er langt under tallene for unders√łgelsens homoseksuelle (45 %) og biseksuelle (43 %) respondenter – og endnu lavere end resten af samfundet. [458] I den skotske unders√łgelse af transk√łnnedes erfaringer erkl√¶rede 46 % af respondenterne, at de aldrig havde benyttet nogen form for sports- eller fritidsfacilitet i Skotland.[459]

Medier
Mediernes fremstilling af de transk√łnnede er tilb√łjelige til at latterligg√łre gruppen, og medierne udstiller p√• denne m√•de en manglende viden om transk√łnnedes liv. [460] I film fremst√•r transk√łnnede enten som martyrer eller forsvarsl√łse ofre for vold. Disse negative fremstillinger l√¶gger op til et s√¶rdeles eksotisk og urealistisk billede af de transk√łnnedes milj√ł, samtidig med at der sker en overeksponering af visse aspekter af de transk√łnnedes liv i stedet for at fokusere p√• et milj√ł, som samtidigt er mangfoldigt og pulserende. [461]

Asylforhold
Nogle transk√łnnede har v√¶ret i stand til at opn√• asyl i forskellige EU-medlemsstater, selv om intet peger i retning af en f√¶lles politik. Det vides ikke, om personer, der befinder sig i en asylprocedure, er i stand til at f√• opfyldt deres sundhedsm√¶ssige behov, eksempelvis adgangen til hormoner og/eller operation, i v√¶rtslandet. Det vides heller ikke, om placering sammen med potentielt transfobiske landsm√¶nd udg√łr en trussel for transk√łnnede asylans√łgere, eller om transk√łnnede asylans√łgere overhovedet har adgang til det lokale transk√łnnede milj√ł og de st√łttestrukturer, der findes i milj√łet. [462]

Forskelsbehandling af flere grunde
En gruppe af transk√łnnede, som risikerer forskelsbehandling af flere grunde, er transk√łnnede indvandrerkvinder, der arbejder som sexarbejdere, og hvoraf mange formodes at v√¶re indvandrere uden arbejds- eller opholdstilladelse. Der er tale om en isoleret gruppe med begr√¶nsede ressourcer, og der foreligger kun begr√¶nsede oplysninger om gruppens leveforhold og erfaringer.

Der er ogs√• meget begr√¶nset viden om situationen for transk√łnnede, som har en etnisk og/eller religi√łs minoritetsbaggrund. Det er dog et faktum, at mange af disse kulturelle baggrunde m√• siges at v√¶re heterosexistiske og stive i deres opfattelse af k√łnsforhold, hvilket er med til at √łge risikoen for transfobi. [463]

Transk√łnnede med handicap er udsat for st√¶rke fordomme. Et eksempel herp√• er det engelske paralympisk forbunds (British Paralympic Association) reaktion p√• vedtagelsen af den britiske lov om k√łnsanerkendelse (Gender Recognition Act). Forbundet anmodede om en undtagelse med henvisning til “alvorlig bekymring for, om det vil v√¶re muligt at beskytte s√•rbare voksne og b√łrn, samt f√łlgevirkningerne for frivillige ledere inden for handicapidr√¶t – i forbindelse med de sp√łrgsm√•l, der er fremsat af en person, som skal opereres”. [464]

√Üldre transk√łnnede har v√¶ret genstand for marginalisering i deres teenage√•r, som voksne og ved livets afslutning. For den f√łrste generation af transk√łnnede, som har haft mulighed for at gennemg√• hormonbehandling og/eller kirurgiske indgreb, opst√•r der relevante sp√łrgsm√•l om virkningerne p√• lang sigt af brugen af hormoner i forbindelse med k√łnsskiftet og behandlingen af disse personer p√• plejehjem og behandlingsinstitutioner. En v√¶rdig behandling af √¶ldre transk√łnnede, hvoraf mange fortsat holder deres identitet skjult, bliver truet, i takt med at de bliver mere og mere afh√¶ngige af hj√¶lp fra andre mennesker og kan blive tvunget til at afsl√łre deres k√łnsstatus, det v√¶re sig af praktiske og andre grunde. [465]

Transk√łnnede b√łrn og unge st√•r ligeledes over for helt s√¶rlige problemer. Det er sandsynligt, at ikke-k√łnskonforme b√łrn, vil v√¶re udsat for konsekvenserne af andres reaktioner p√• deres adf√¶rd samt den tvivl, undertrykkelse og fejldiagnosticering, de rammes af. [466]

Transk√łnnede, som desuden identificerer sig som lesbisk, b√łsse eller biseksuel, er udsat for samme type fordomme som andre LGB’ere i samfundet, hvilket forst√¶rker en allerede h√łj grad af overgreb. Desuden v√¶rds√¶ttes de ikke fuldt ud for deres seksuelle orientering, eller deres seksuelle orientering forveksles med deres K√łnsidentitet. Graden af accept internt i LGB-grupper kan variere meget, alt efter gruppen. Mens crossdressere i lang tid har v√¶ret en del af den homoseksuelle kultur i mange lande, [467] ses ofte en meget lav grad af accept af transseksuelle m√¶nd og kvinder.

God praksis: I Tyskland findes der et websted for unge transk√łnnede og deres familie og venner, som hedder “Young T – Where you’re always welcome!”.

Webstedet tilbyder information og udveksling med andre personer i samme situation og hj√¶lper unge transk√łnnede med at finde venner. [468]

God praksis: I Det Forenede Kongerige har Age Concern udgivet en brochure med titlen “Planl√¶gning af den tredje alder – transk√łnnede” (“Planning for later life – transgender people”). [469]

[Til top] Konklusioner (Side 142 – 144)
LGBT‘ere oplever homofobi, transfobi og forskelsbehandling p√• forskellige m√•der, herunder b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt homofobisk og transfobisk mobning og chikane. Dette kommer ofte til udtryk i form af nedv√¶rdigende eller neds√¶ttende udtalelser, √łgenavne, forn√¶rmelser eller brug af groft sprog. Desuden er der konstateret verbale og fysiske overgreb p√• LGBT‘ere i alle medlemsstater.

Denne situation p√•virker p√• forskellige m√•der det liv, der leves af LGBT‘ere. Lige fra de yngste aldersgrupper bruges der neds√¶ttende ord om b√łsser og lesbiske i skolerne. P√• arbejdspladsen kan chikane forekomme dagligt. Forhold mellem LGBT‘ere er ofte kendetegnet af manglende mulighed for at sikre hinanden som registrerede partnere. P√• plejehjem er der nogle gange slet ingen opm√¶rksomhed om LGBT‘eres behov.

Der er konstateret negative holdninger til LGBT‘ere i alle EU‘s medlemsstater. Nogle EU-borgere oplyser, at de ikke ville bryde sig om at have en homoseksuel som ven, kollega eller nabo. Nogle ville heller ikke bryde sig om, at en sl√¶gtning var i et forhold med en transk√łnnet. Nogle mennesker mener, at LGBT‘ere ikke b√łr arbejde som l√¶rer. Andre er af den opfattelse, at LGBT‘ere ikke b√łr v√¶re synlige p√• offentlige steder. Og endelig er der dem, som mener, at homoseksualitet er en sygdom, som burde behandles medicinsk.

Manglende synlighed og udbredelse af forskelsbehandling
Rapporten viser, at LGBT‘eres “usynlighed” i forskellige sektorer af EU-samfundet udg√łr et stort problem. Det forhold, at mange LGBT‘ere ikke er √•bne om deres status, kan betyde, at tilf√¶lde, hvor LGBT‘erne reelt uds√¶ttes for eller har en oplevelse af, at de uds√¶ttes for forskelsbehandling, ikke medtages i statistikkerne eller ikke kommer til myndighedernes kendskab, eftersom de ikke bliver anmeldt eller registreret som klager, som skal udredes i retssystemet.

Desuden viser unders√łgelsen, at mange LGBT‘ere lever efter en usynlighedsstrategi, som bl.a. skyldes frygten for homofobi, transfobi og forskelsbehandling. Denne strategi kombineret med en manglende viden om rettigheder forhindrer LGBT‘erne i at rapportere tilf√¶lde, hvor de har v√¶ret udsat for forskelsbehandling.

Dette billede harmonerer godt med konklusionerne i de fleste nationale ligestillingsorganer, som l√¶gger op til, at antallet af rapporterede sager med forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering ligger p√• et lavt niveau i sammenligning med andre grunde til forskelsbehandling. Disse faktorer bidrager til, at forskelsbehandling af LGBT‘ere bliver mindre synlig, og at det er sv√¶rt at fastsl√• det faktiske omfang.

Homofobi, transfobi og forskelsbehandling er i unders√łgelsen blevet defineret som forhold, der udelukker LGBT-borgere fra at kunne deltage fuldt ud i det sociale og politiske liv.

Det fremg√•r af rapporten, at forskelsbehandling og homofobi stiller LGBT‘ere i en ufordelagtig situation p√• alle omr√•der af det sociale liv, eksempelvis:

Hadeforbrydelser (hate crime) mod LGBT‘ere er et udbredt f√¶nomen, som p√• forskellige m√•der har konsekvenser for LGBT‘erne i alle medlemsstater. P√• baggrund af en lav rapporteringsgrad er der ikke overensstemmelse med de officielle tal og den faktiske forekomst af hadeforbrydelser.

I de senere √•r har forbud og administrative hindringer i nogle medlemsstater blokeret for tilrettel√¶ggelse af fredelige offentlige LGBT-demonstrationer, og der har v√¶ret mange tilf√¶lde af voldelige overgreb p√• parader og demonstrationer arrangeret af LGBT‘ere.

Der kan konstateres eksempler p√• homofobiske udtalelser i medierne, nogle gange formuleret af fremst√•ende politiske og religi√łse ledere.

LGBT‘ernes familie st√•r over for helt s√¶rlige problemer p√• grund af en samfundsm√¶ssig stigmatisering og den manglende institutionelle anerkendelse af forhold mellem LGBT‘ere.

LGBT‘ere er udsat for homofobi og forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet p√• en r√¶kke forskellige m√•der: Direkte forskelsbehandling, chikane, mobning, h√•n og social udst√łdelse.

Der konstateres tilf√¶lde af mobning og chikane af LGBT‘ere i uddannelsesmilj√łer i hele EU, ikke mindst i form af verbal homofobi, idet der anvendes negative termer for b√łsser, lesbiske og transseksuelle.

Der er tilf√¶lde af forskelsbehandling af LGBT‘ere i sundhedssektoren. Blandt de negative oplevelser skal n√¶vnes, at seksuel orientering ben√¶vnes som en forstyrrelse eller sygdom, og der tages udgangspunkt i den antagelse, at klienter og patienter er heteroseksuelle.

LGBT‘ere l√łber ind i s√¶rlige problemer, n√•r de ans√łger om asyl.

Mangel på data og forskning
Officielle statistiske data
Der indsamles kun officielle data om forskelsbehandling i nogle få medlemsstater og da kun på særlige områder:

Strafferet (homofobiske hadefulde udtalelser og hadeforbrydelser): Der er indsamlet data om antallet af politirapporter eller domstolsafg√łrelser i Litauen, Det Forende Kongerige og Sverige. Der er ikke indsamlet data i de √łvrige 24 medlemsstater.

Besk√¶ftigelsesdirektivet: Der er indsamlet data om antallet af klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i √ėstrig, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Nederlandene, Rum√¶nien og Sverige. Der foreligger ikke data fra de √łvrige 17 medlemsstater.

Tildeling af asyl: Der foreligger data om antallet af LGBT‘ere, som har asyl/nyder subsidi√¶r beskyttelse med henvisning til forf√łlgelse p√• grund af seksuel orientering, fra √ėstrig, Belgien, Cypern, Letland og Estland. Der foreligger ikke data fra de √łvrige 22 medlemsstater.

Det ligger klart, at rapporteringssystemer for national indsamling af officielle data enten ikke eksisterer eller er utilstrækkelige i de fleste medlemsstater.

En væsentlig datamangel
Der er en v√¶sentlig mangel p√• b√•de videnskabelige unders√łgelser og uofficielle data fra ngo’er om homofobi, transfobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og K√łnsidentitet i mange medlemsstater og p√• EU-plan. De eksisterende data fra unders√łgelser, som er udf√łrt i de forskellige nationale sammenh√¶nge, er baseret p√• forskellige metoder, som g√łr det sv√¶rt at foretage en komparativ analyse til belysning af omfanget af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og K√łnsidentitet i hele EU p√• alle de omr√•der, der vedr√łrer LGBT‘ere.

Analysen af denne datamangel viser, at der er tale om en grundl√¶ggende mangel p√• kvantitative og kvalitative unders√łgelser og statistikker om alle de tematiske omr√•der, som er behandlet i rapporten. Det omr√•de, som lader til at v√¶re bedst unders√łgt, handler om holdninger til LGBT‘ere. Omr√•derne hadeforbrydelser og hadefulde udtalelser, adgang til sundhedsydelser, arbejdsmarkedet og uddannelse er unders√łgt i en vis udstr√¶kning i nogle medlemsstater. Derimod lader der til at v√¶re en decideret mangel p√• unders√łgelser af transk√łnnedes forhold, forskellige former for forskelsbehandling, religion, forsamlingsfrihed, asyl og sport i alle EU‘s medlemsstater.

***

[Til top] Rapportens noter
  1. [Retur] Ungarn vedtog en lov, som gav mulighed for registrering af par af samme k√łn, men loven blev senere oph√¶vet af Ungarns Forfatningsdomstol i december 2008.
  2. [Retur] Definitionen af forskelsbehandling Рdirekte og indirekte Рanvendes som nævnt i rammedirektivet om forbud mod forskelsbehandling; Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
  3. [Retur] (12.08.2008). Den i rapporten anf√łrte adresse/url eksisterer ikke mere. (Anm. Tina Thranesen.)
  4. [Retur] (12.08.2008). Den i rapporten anf√łrte adresse/url eksisterer ikke mere. (Anm. Tina Thranesen.)
  5. [Retur] Definitionen er baseret på OSCE/ODIHR (2008): Hate Crimes in the OSCE Region РIncidents and Responses. Annual Report for 2007 (Hadske kriminelle handlinger i OSCE-regionen РHændelser og reaktioner. Årsberetning for 2007). OSCE/ODIHR-definitionen anvendes også af Europarådet.
  6. [Retur] Definitionen er baseret på OSCE/ODIHR (2008): Hate Crimes in the OSCE Region РIncidents and Responses. Annual Report for 2007 (Hadske kriminelle handlinger i OSCE-regionen РHændelser og reaktioner. Årsberetning for 2007).
  7. [Retur] Baseret p√• den definition, der fremg√•r af anbefaling nr. R(97)20 fra Europar√•dets Ministerr√•d til medlemsstaterne om “hadske kriminelle handlinger (“Hate Speech”).
  8. [Retur] Flere oplysninger findes på https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?Ref=PR799(2008)&Language=lanEnglish&Ver=original&Site=DC&BackColorInternet=F5CA75&
    BackColorIntranet=F5CA75&BackColorLogged=A9BACE
    (3.02.2009).
  9. [Retur] The Yogyakarta principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity, som findes på http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/ (22.11.2008).
  10. [Retur] Definitionen er baseret p√• Transgender Europa.(20.09.2008). Den i rapporten anf√łrte adresse/url eksisterer ikke mere. (Anm. Tina Thranesen.)
    Ogs√• ordet “transk√łnnethed” (“transgenderism”) optr√¶der i denne rapport, hvor det henviser til transk√łnnet identitet eller udtryk.
  11. [Retur] Cabral, M., International Gay and Lesbian Human Rights Commission: Gender Expression and Human Rights, http:// www. iglhrc.org /files /iglhrc /program_docs /GEHR%20E.doc (17.12.08).
  12. [Retur] Gender Expression Toolkit Ending Discrimination on the Basis of Gender Expression.
    https://gillfoundation.org/grants/gender-expression-toolkit/
  13. [Retur] Mustola, K.: Outline results of a questionnaire targeted at gender minorities, i: J. Lehtonen og K. Mustola: Straight people don’t tell, do they …? Negotiating the boundaries of sexuality and gender at work, Besk√¶ftigelsesministeriet, Finland, 2004.
  14. [Retur] The Yogyakarta principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity. http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/
  15. [Retur] Baseret på: L. Berlant, M. Warner (1998): Sex in Public, in Critical Inquiry, 24, 2. T. Rosenberg (2002): Queerfeministisk Agenda, Stockholm: Arena. RFSL (2007): Open Up Your Workplace. Challenging Homophobia and Hetero-normativity.
  16. [Retur] Europa-Kommissionen (2007): Tackling Multiple Discrimination. Practices, policies and laws (H√•ndtering af forskellige former for forskelsbehandling – Praksis, politikker og love). (12.09.2008). Den i rapporten anf√łrte adresse/url eksisterer ikke mere. (Anm. Tina Thranesen.)
  17. [Retur] Denne definition bygger på Europa-Parlamentets beslutning om homofobi i Europa (P6_TA(2006)0018 (PE 368.248)).
  18. [Retur] Hill, D, Willoughby, B. (2005): The Development and Validation of the Genderism and Transphobia Scale, in Sex Roles, Vol. 53, Nr. 7-8, oktober 2005, Nederlandene, Springer.
  19. [Retur] E. Olli, B. K. Olsen (eds.) (2005): Towards Common Measures for Discrimination. Exploring possibilities for combining existing data for measuring ethnic discrimination, Dansk Institut for Menneskerettigheder.
  20. [Retur] Den 16. januar 2006 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om homofobi i Europa, og heri blev forskelsbehandling p√• grund af K√łnsidentitet angivet med termen “homofobi”. http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do;jsessionid=4DB2429ABF36AA0D33AF2F8C09062763.node2?type=TA&language=DA&reference=P6-TA-2006-0018 (12.12.2008).
  21. [Retur] Hill, D. og Willoughby, B. (2005): The Development and Validation of the Genderism and Transphobia Scale, i: Sex Roles, Vol. 53, Nr. 7-8, oktober 2005, Nederlandene, Springer.
  22. [Retur] Justus Eisfeld (2008): The situation concerning transphobia and discrimination on grounds of gender identity and/or gender expression in the EU Member States, DIHR.
  23. [Retur] Dette afsnit er baseret p√• rapporten “Homofobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i EU’s medlemsstater – Del I: Retstilstanden“, FRA, s. 123-137,153-154.
  24. [Retur] Letland/Latvijas Republikas Augst.k.s tiesas Sen.ta Administrat.vo lietu departaments/A42229505 SKA . 5/2008 (14.01.2008).
  25. [Retur] Leeuwarden appeldomstol, 13.01.1995, NJ 1995 nr. 243 og f.eks. udtalelser fra ETC 1998-12 og 2000-73.
  26. [Retur] Ostrig/Erlauterungen [forklarende noter]/ RV 415dB XXIII. GP, som findes på: http://www.parlament.gv.at/PG/DE/XXIII/I/I_00415/fname_096505.pdf (08.01.2008) (forklaringerne er vedlagt lov til gennemforelse af Radets direktiv 2004/113/EF, som forbyder forskelsbehandling mellem mand og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser).
  27. [Retur] Art. 6 (3)a. Slovakiet/Antidiskrimina.ny Zakon 365/2004 (20.05.2004).
  28. [Retur] I Storbritannien er de relevante bestemmelser indeholdt i lov om forskelsbehandling p√• grund af k√łn af 1975 (Sex Discrimination Act 1975) (SDA), som er √¶ndret ved bestemmelser om forskelsbehandling p√• grund af k√łn (k√łnsskifte) af 1999 (Sex Discrimination (Gender Reassignment) Regulations 1999). I Nordirland ydes der beskyttelse i henhold til bekendtg√łrelse om forskelsbehandling p√• grund af k√łn af 1976 (Sex Discrimination (NI) Order 1976 (SDO)), som er √¶ndret ved bestemmelser om forskelsbehandling p√• grund af k√łn (k√łnsskifte) af 1999 (Sex Discrimination (Gender Reassignment) Regulations (NI) 1999).
    I Det Forenede Kongerige, hvor en person kan opn√• en k√łnsanerkendelsesattest (Gender Recognition Certificate) i henhold til lov om k√łnsanerkendelse af 2004 (Gender Recognition Act 2004 (GRA)), er det ikke lovligt at forskelsbehandle af andre grunde end dem, der finder anvendelse p√• alle andre personer med det erhvervede k√łn. (Der er en enkelt undtagelse: Det er muligt for en organiseret religion at forskelsbehandle i tilf√¶lde, hvor der foreligger begrundede religi√łse √•rsager til at afsl√• ans√¶ttelse af en transseksuel person selv i tilf√¶lde, hvor personen har en k√łnsanerkendelsesattest.)
  29. [Retur] Se forklarende note til almindelig lov om ligebehandling: Bundestag, publikation nr. 16/1780, s. 31.
  30. [Retur] Transk√łnnede kan ydes beskyttelse mod forskelsbehandling som s√•dan, n√•r de uds√¶ttes for en behandling, der er anderledes end andre personer af det erhvervede k√łn. I Ungarn inkluderer lov om ligebehandling (Ungarn/2003 √©vi CXXV T√∂rv√©ny/28.12.2003) seksuel identitet som en af grundene til forskelsbehandling (artikel 8-n), Ungarn/2003 √©vi CXXV T√∂rv√©ny/28.12.2003).
  31. [Retur] Justus Eisfeld (2008): The situation concerning transphobia and discrimination on grounds of gender identity and/or gender expression in the EU Member States, DIHR.
  32. [Retur] Tee, N, Hegarty, P (2006): Predicting Opposition to the Civil Rights of Trans Persons in the United Kingdom, i: Journal of Community & Applied Social Psychology, 16: 70-80, Wiley InterScience.
  33. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties. Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review.
  34. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Combs, R, Rhodes, S (2008): Transgender EuroStudy: Legal Survey and Focus on the Transgender Experience of Health Care, Bruxelles, ILGA-Europe.
  35. [Retur] C. Bromley, J. Curtice, L. Given (2007): Attitudes to discrimination in Scotland, 2006, Scottish Social Attitudes Survey, Edinburgh, Scottish Government Social Research.
  36. [Retur] C. Bromley, J. Curtice, L. Given (2007): Attitudes to discrimination in Scotland, 2006, Scottish Social Attitudes Survey, Edinburgh, Scottish Government Social Research, s. ix.
  37. [Retur] C. Bromley, J. Curtice, L. Given (2007): Attitudes to discrimination in Scotland, 2006, Scottish Social Attitudes Survey, Edinburgh, Scottish Government Social Research.
  38. [Retur] E-mailudveksling med P. Hegarty, 12. juni 2008.
  39. [Retur] Italien, landerapport.
  40. [Retur] Scottish Transgender Alliance (2008): Transgender Experiences in Scotland – Research Summary, Edinburgh, Equality Network, s. 3.
  41. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties. Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 68.
  42. [Retur] Scottish Transgender Alliance (2008): Transgender Experiences in Scotland – Research Summary, Edinburgh, Equality Network, s. 11.
  43. [Retur] Statens Folksh√§lsoinstitut (2005): Homosexuellas, bisexuellas och transpersoners h√§lsosituation. √Öterrapportering av regeringsuppdrag att unders√∂ka och analysera h√§lsosituationen bland hbt-personer, √Ėstersund, FHI, s. 33f.
  44. [Retur] Solym√°r, B, Tak√°cs, J (2007): Wrong Bodies and Real Selves. Transsexual People in the Hungarian Social and Health Care System, i: Kuhar, R, Tak√°cs, J (eds.): (2007) Beyond the Pink Curtain. Everyday Life of LGBT People in Eastern Europe, Ljubljana, Mirovni Institut, s. 153.
  45. [Retur] Statens Folksh√§lsoinstitut (2005): Homosexuellas, bisexuellas och transpersoners h√§lsosituation. √Öterrapportering av regeringsuppdrag att unders√∂ka och analysera h√§lsosituationen bland hbt-personer, √Ėstersund, FHI, s. 37.
  46. [Retur] Europa-Parlamentets beslutning om homofobi i Europa af 26. april 2007, P6_TA(2007)0167.
  47. [Retur] OSCE/ODIHR (2007): Hate Crimes in the OSCE Region: Incidents and Responses; Annual report for 2006 (Hadske kriminelle handlinger i OSCE-regionen РHændelser og reaktioner. Årsberetning for 2006); Warszawa, OSCE/ODIHR, s. 53 f.
  48. [Retur] OSCE/ODIHR (2007): Hate Crimes in the OSCE Region. Incidents and Responses. Annual report for 2006 (Hadske kriminelle handlinger i OSCE-regionen РHændelser og reaktioner. Årsberetning for 2006); Warszawa, OSCE/ODIHR, s. 54.
  49. [Retur] AD Den Haag (2007): Travestiet overleden na mishandeling, Haag, Algemeen Dagblad 19 April 2007, som findes p√• http://www.ad.nl/denhaag/stad/article1295771.ece; vreerBlog (2007): RIP Henri√ętte Wiersinga. (12.06.2008) Den i rapporten anf√łrte adresse/url eksisterer ikke mere. (Anm. Tina Thranesen.).
  50. [Retur] Diário de Notícias (2008): Transsexual assassinada um ano depois de Gisberta, Lissabon, Diário de Notícias 1.3.2008, som findes på: [Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]
  51. [Retur] Oplysninger fra TransGender Europe i forbindelse med en r√•dgivende rundbordskonference om bek√¶mpelse af homofobi og transfobi i EU, juni 2008, K√łbenhavn.
  52. [Retur] PSNI Statistics (2008): Annual Statistical Report, Statistical Report No. 3. Hate Incidents & Crimes, 1st April 2007 – 31st March 2008, Belfast, PSNI; 2008.
  53. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 53.
  54. [Retur] Statens Folksh√§lsoinstitut (2005): Homosexuellas, bisexuellas och transpersoners h√§lsosituation. √Öterrapportering av regeringsuppdrag att unders√∂ka och analysera h√§lsosituationen bland hbt-personer, √Ėstersund, FHI.
  55. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 16.
  56. [Retur] PSNI Statistics (2008): Annual Statistical Report, Statistical Report No. 3. Hate Incidents & Crimes, 1st April 2007 – 31st March 2008, Belfast, PSNI; 2008.
  57. [Retur] Motmans, J (2006): De Transgenderbeweging in Vlaanderen en Brussel in kaart gebracht. Organisatiekenmerken, Netwerken en Strijdpunten, Antwerpen, Hasselt, Steunpunt Gelijkekansenbeleid; Remmerie, L (2008): Naar een Vlaams transgenderoverleg? Visie van transgenderbeweging en zijn potenti√ęle partners, Gent, Arteveldehogeschool.
  58. [Retur] Meulmeester, G, Bos, G, Spaas, J-P, Eisfeld, J (2005): Doe T Zelf – Transgenderorganisaties in Nederland, Amsterdam, Stiching T-Image.
  59. [Retur] Kan ses på [Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]
  60. [Retur] Kan ses på http://www.transvisie.nu (15.06.2008).
  61. [Retur] Kan ses på http://tgeu.net/ (17.10.2008).
  62. [Retur] Esteva, I et al. (2001): Social Inequalities. Demographic Characteristics of Patients Treated at the First Gender Identity Disorder Unit in Spain, dokument ved XVII Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association Symposium, Galveston, Texas, HGIGDA. (25.05.2008).
  63. [Retur] Scottish Transgender Alliance (2008): Transgender Experiences in Scotland – Research Summary, Edinburgh, Equality Network, s. 14
  64. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review.
  65. [Retur] Lehtonen, J, Mustola, K (2004): Straight People don’t tell, do they…? Negotiating the boundaries of sexuality and gender at work, Helsinki, Arbejdsministeriet.
  66. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Combs, R, Rhodes, S (2008): Transgender EuroStudy: Legal Survey and Focus on the Transgender Experience of Health Care, Bruxelles, ILGA-Europe.
  67. [Retur] Equality and Human Rights Commission (2008): Overview of the gender equality duty, Guidance for public bodies working in England, Wales and Scotland.
  68. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 63-65.
  69. [Retur] Kan ses på http:// www. anso.dk/ [Siden findes ikke. Tina Thranesen.] (17.10.2008).
  70. [Retur] Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol: Van K√ľck mod Tyskland, klagesag nr. 35968/97 (dom af 12. juni 2003), i: International Commission of Jurists (2007): Sexual Orientation and Gender Identity in Human Rights Law; Jurisprudential, Legislative and Doctrinal References from the Council of Europe and the European Union, Geneve, International Commission of Jurists, s. 36.
  71. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: L mod Litauen, klagesag nr. 27527/97 (dom af 11 september 2007), i: International Commission of Jurists (2007): Sexual Orientation and Gender Identity in Human Rights Law; Jurisprudential, Legislative and Doctrinal References from the Council of Europe and the European Union, Geneve, International Commission of Jurists, s. 10.
  72. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Combs, R, Rhodes, S (2008): Transgender EuroStudy: Legal Survey and Focus on the Transgender Experience of Health Care, Bruxelles, ILGA-Europe, s. 53 ff.
  73. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Combs, R, Rhodes, S (2008): Transgender EuroStudy: Legal Survey and Focus on the Transgender Experience of Health Care, Bruxelles, ILGA-Europe, s. 55 ff.
  74. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 44.
  75. [Retur] Solymar, Bence (2005): The Situation of Transgender People in the Hungarian Social and Health Care System, i: Takacs J. (ed.): A lelek m.tetei [Operation af sjalen], Budapest: Uj Mandatum Kiado; Solymar, B, Takacs, J (2007): Wrong Bodies and Real Selves. Transsexual People in the Hungarian Social and Health Care System, i: Kuhar, R, Takacs, J (eds.) (2007): Beyond the Pink Curtain. Everyday Life of LGBT People in Eastern Europe, Ljubljana, Mirovni Institut.
  76. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Combs, R, Rhodes, S (2008): Transgender EuroStudy: Legal Survey and Focus on the Transgender Experience of Health Care, Bruxelles, ILGA-Europe, s. 34.
  77. [Retur] Solymar, Bence (2005): The Situation of Transgender People in the Hungarian Social and Health Care System, i: Takacs J. (ed.): A lelek m.tetei [Operation af sjalen], Budapest: Uj Mandatum Kiado.
  78. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People¬Āfs Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 47.
  79. [Retur] Scottish Needs Assessment Program (2001): Transsexualism and Gender Dysphoria in Scotland, Scottish Executive.
  80. [Retur] Solymar, B, Takacs, J (2007): Wrong Bodies and Real Selves. Transsexual People in the Hungarian Social and Health Care System, i: Kuhar, R, Takacs, J (eds.) (2007): Beyond the Pink Curtain. Everyday Life of LGBT People in Eastern Europe, Ljubljana, Mirovni Institut.
  81. [Retur] Scottish Transgender Alliance (2008): Transgender Experiences in Scotland – Research Summary, Edinburgh, Equality Network, s. 18.
  82. [Retur] Rutgers-Nisso Groep (2008): Trends in Seksualiteit in Nederland – Wat weten we anno 2008?, Utrecht, Rutgers-Nisso Groep.
  83. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Combs, R, Rhodes, S (2008): Transgender EuroStudy: Legal Survey and Focus on the Transgender Experience of Health Care, Bruxelles, ILGA-Europe, s. 59 ff.
  84. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 46.
  85. [Retur] Statens Folksh√§lsoinstitut (2005): Homosexuellas, bisexuellas och transpersoners h√§lsosituation. √Öterrapportering av regeringsuppdrag att unders√∂ka och analysera h√§lsosituationen bland hbt-personer, √Ėstersund, FHI.
  86. [Retur] Scottish Transgender Alliance (2008): Transgender Experiences in Scotland – Research Summary, Edinburgh, Equality Network, s. 15.
  87. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Combs, R, Rhodes, S (2008): Transgender EuroStudy: Legal Survey and Focus on the Transgender Experience of Health Care, Bruxelles, ILGA-Europe, s. 49.
  88. [Retur] Statens Folksh√§lsoinstitut (2005): Homosexuellas, bisexuellas och transpersoners h√§lsosituation. √Öterrapportering av regeringsuppdrag att unders√∂ka och analysera h√§lsosituationen bland hbt-personer, √Ėstersund, FHI, s. 21f.
  89. [Retur] Whittle, S, Turner, L, Al-Alami M (2007): Engendered Penalties: Transgender and Transsexual People’s Experiences of Inequality and Discrimination, Wetherby, The Equalities Review, s. 78.
  90. [Retur] Oplysninger fra TransGender Europe i forbindelse med en r√•dgivende rundbordskonference om bek√¶mpelse af homofobi og transfobi i EU, juni 2008, K√łbenhavn.
  91. [Retur] Oplysninger fra TransGender Europe i forbindelse med en r√•dgivende rundbordskonference om bek√¶mpelse af homofobi og transfobi i EU, juni 2008, K√łbenhavn.
  92. [Retur] Oplysninger fra TransGender Europe i forbindelse med en r√•dgivende rundbordskonference om bek√¶mpelse af homofobi og transfobi i EU, juni 2008, K√łbenhavn.
  93. [Retur] Cavanagh, S., Sykes, H (2006): Transsexual Bodies at the Olympics: The International Olympic Committee’s Policy on Transsexual Athletes at the 2004 Athens Summer Games, i: Body & Society, Vol. 12(3): 75-102, s. 78.
  94. [Retur] Statens Folksh√§lsoinstitut (2005): Homosexuellas, bisexuellas och transpersoners h√§lsosituation. √Öterrapportering av regeringsuppdrag att unders√∂ka och analysera h√§lsosituationen bland hbt-personer, √Ėstersund, FHI, s. 28.
  95. [Retur] Scottish Transgender Alliance (2008): Transgender Experiences in Scotland – Research Summary, Edinburgh, Equality Network, s. 19.
  96. [Retur] Baseret på eksempler, som er indsamlet af Justus Eisfeld.
  97. [Retur] E-mailkorrespondance med direkt√łren for Dutch Transgender Filmfestival, 14. juni 2008.
  98. [Retur] Justus Eisfeld (2008): The situation concerning transphobia and discrimination on grounds of gender identity and/or gender expression in the EU Member States, DIHR, s. 27-28.
  99. [Retur] Tee, N, Hegarty, P (2006): Predicting Opposition to the Civil Rights of Trans Persons in the United Kingdom, i: Journal of Community & Applied Social Psychology, 16: 70-80, Wiley InterScience.
  100. [Retur] Cavanagh, S., Sykes, H (2006): Transsexual Bodies at the Olympics: The International Olympic Committee’s Policy on Transsexual Athletes at the 2004 Athens Summer Games, i: Body & Society, Vol. 12(3): 75-102, s. 90.
  101. [Retur] Witten, T, Whittle, S (2004): TransPanthers: The Greying of Transgender and the Law, Deakin Law Review, Vol. 9 Nr. 2, 2004.
  102. [Retur] Justus Eisfeld (2008): The situation concerning transphobia and discrimination on grounds of gender identity and/or gender expression in the EU Member States, DIHR, s. 32.
  103. [Retur] Brooks, R (2000): Cross-Dressing in Bulgaria. Gay-Identity, Post-Communist Fear, and Magical Love, som findes på
    http ://bad. eserver.org/issues/2000/50/brooks.html (22.05.2008) [Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.].
  104. [Retur] Oplysninger fra TransGender Europe i forbindelse med en r√•dgivende rundbordskonference om bek√¶mpelse af homofobi og transfobi i EU, juni 2008, K√łbenhavn.
  105. [Retur] Kan ses på [Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.].

Rapporten i sin helhed i dansk oversættelse.
Den originale rapport på engelsk.
Omtale af rapporten juni 2009 hos FRA, hvorfra rapporten også kan downloades i forskellige sprogudgaver Рherunder dansk.