Institutionsordbogen

Vist 1.652 gange.
Institutionsordbogen, der blev startet den 16. august 2013, indeholder korte beskrivelser af primært offentlige og private institutioner og organisationer i Danmark, Europa og resten af verden, som på forskellig vis beskæftiger sig med LGBTI forhold.
Indeholder opslagsord henvisende til emner.
Direkte til:
Stikords- og opslagsregister
Forklaringer og henvisinger
Information om funktion mm.
Tryk for vis/skjul tekst
Stikords- og opslagsregister Henh√łrer under
000¬ß 20-sp√łrgsm√•l til skriftlig besvarelse Folketinget
1. behandling Folketinget
2. behandling Folketinget
3. behandling Folketinget
Advocate.com Organisation, Udl.
AFET EU
AFRO EU
Afg√łrelser EU
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder EU
AGRI EU
AISBL Ord/begreber
Aktstykke Folketinget
ALDE EU
ALE EU
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa EU
Alm. del Folketinget
Almindelig del Folketinget
Almindelige beslutningsprocedure EU
Almennyttig organisation Ord/begreber
Amnesty International Danmark Organisation, Dansk
Amnesty International Organisation, Udl.
Amsterdamtraktaten EU
Andenbehandling Folketinget
Andragender EU
Asociacion Internacinal de Lesbianas, Gays, Bisexuales, Trans e Intersex para America Latina y el Caribe Organisation, Udl.
Ankestyrelsen Institution, Dansk
Association internationale sans but lucratif Ord/begreber
Asyl EU
BKI nr. 6 af 16. januar 1992 FN
Bekendtg√łrelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder FN
Bekæmp diskrimination EU
Beretning Folketinget
Beskæftigelse og Sociale Anliggender EU
Beslutningsforslag Folketinget
Betænkning Folketinget
Betænkning nr. 1546 FN
Betænkning om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet FN
Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender EU
Bortfald Folketinget
BUDG EU
Budget EU
Budgetkontrol EU
B√łrnekonventionen FN
CEDAW FN
CEDAW-rapporter ‚Äď vejledning om nationale rapporter FN
Centralt personregister Institution, Dansk
CESCR EU
CFREU EU
Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige Folketinget
Charter of fundamental rights of the European Union EU
Christian Democrats EU
CM Europarådet
COE Europarådet
COHOM EU
College of Europe Institution, Udl.
Commission against Racism and Intolerance Europarådet
Commissioner for Human Rights Europarådet
Commissioner for Human Rights FN
Committee of Ministers Europarådet
Committee on Economic, Social and Cultural Rights EU
Committee on the Rights of the Child (CRC) FN
Committee on the Elimination of Discrimination against Women FN
Common Security and Defence Policy EU
Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left EU
CONT EU
Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women FN
Convention on the Rights of the Child FN
Council of Europe Commissioner for Human Right Europarådet
Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence Europarådet
Council of Europe Europarådet
Council of the European Union EU
Court of Justice of the European Union EU
CPR Institution, Dansk
CPT Europarådet
CRC (Committee on the Rights of the Child) FN
CRC (Convention on the Rights of the Child) FN
Cross-learning Ord/begreber
CSDP EU
CULT EU
CVRIA EU
Danish Refugee Council Organisation, Dansk
Danish UN Association Organisation, Dansk
Danmarks Statistik Institution, Dansk
Dansk Flygtningehjælp Organisation, Dansk
Dansk Institut for Internationale Studier Institution, Dansk
Dansk Psykiatrisk Selskab Organisation, Dansk
Danske parlamentsmedlemmer EU
Datatilsynet Institution, Dansk
De danske forbehold EU
De danske undtagelser EU
De Europæiske Konservative og Reformister EU
De facto Ord/begreber
De fire forbehold EU
De fire undtagelser EU
De Forenede Nationer FN
De Forenede Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa FN
De Gr√łnne/Den Europ√¶iske Fri Alliance EU
De lege ferenda Ord/begreber
De særlige procedurer FN
Degrees of murder – USA Ord/begreber
Deloverenskomster Ord/begreber
Demarche Ord/begreber
Den Europæiske Centralbank EU
Den Europæiske Fri Alliance EU
Den Europæiske Frihandelssammenslutning EFTA
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance Europarådet
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Europarådet
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Europarådet
Den Europæiske Tilsynssammenslutning Institution, Udl.
Den Europæiske Union EU
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder EU
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder EU
Den Europæiske Unions Domstol EU
Den Europ√¶iske Venstrefl√łjs F√¶llesgruppe/Nordisk Gr√łnne Venstre EU
Den internationale domstol FN
Den mellemfolkelige domstol FN
Den Parlamentariske Forsamling Europarådet
Den sociale platform Organisation, Udl.
DER EU
Det Centrale Personregister Institution, Dansk
Det Etiske Råd Institution, Dansk
Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater) EU
Det Europ√¶iske F√¶llesskab ‚Äď nu EU EU
Det Europæiske Ligestillingsinstitut EU
Det Europ√¶iske Observatorium for Racisme og Fremmedhad ‚Äď nedlagt, erstattet af FRA EU
Det Europæiske Råd EU
Det Europæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering Institution, Udl.
Det Europ√¶iske √łkonomiske Samarbejdsomr√•de E√ėS
Det kriminalpreventive råd Institution, Dansk
Det nationale kompromis EU
Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet EU
Det Udvidede Totalbalanceprincip Ord/begreber
Det √łkonomiske og sociale r√•d FN
Det √ėkonomiske og Sociale Udvalg EU
DEVE EU
Development Programme FN
DFH Organisation, Dansk
DIIS Institution, Dansk
Direktiv 2011/95/EU EU
Direktiver EU
DKR Institution, Dansk
Domstolen EU
DPS Organisation, Dansk
Drabsbetegnelser i USA Ord/begreber
DROI EU
DUT Ord/begreber
EBRD EU
ECB EU
ECHR Europarådet
ECON EU
Economic and Social Committee EU
Economic and Social Council FN
ECOSOC FN
ECR EU
ECRI Europarådet
ECU Organisation, Udl.
EDM Europarådet
EEAS EU
EESC EU
EF – nu EU EU
EF-traktaten EU
EFA EU
EFD EU
Effektivitetsprincippet EU
EFTA EFTA
EIDHR EU
EIGE EU
EIUC Institution, Udl.
EKR EU
EMPL EU
ENVI EU
EP EU
EP-udvalg EU
EPG EU
EPP EU
EPSCO EU
EPSO Institution, Udl.
Equality Challenge Unit Organisation, Udl.
Equality and Human Rights Commission Institution, Udl.
Equinet Organisation, Udl.
Etisk Råd Institution, Dansk
EU EU
EU Bookshop EU
EU-Databaser Opslagsværk
EU-Domstolen EU
EU-Glossary Opslagsværk
EU Indeks A ‚Äď √Ö Opslagsv√¶rk
EU-lande EU
EU Leksikon Opslagsværk
EUMC – nedlagt, erstattet af FRA EU
EU-Oplysningen Opslagsværk
EU-ordbog Opslagsværk
EU-Rådet EU
EU’s persondataforordning EU
EU-stater EU
EU-Tidende EU
EUR EU
EUT EU
Euro EU
Europa-Kommissionen EU
Europa-Parlamentet EU
Europa-Parlamentets tv√¶rpolitiske gruppe vedr√łrende LGBT rettigheder EU
Europa-Parlamentsgrupper EU
Europa-Parlamentsudvalg EU
Europakollegiet Institution, Udl.
European Bank for Reconstruction and Development EU
Europarådet Europarådet
Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf Europarådet
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet Europarådet
Europarådets menneskerettighedskommissær Europarådet
Europaudvalg, Folketingets Folketingets
Europe of Freedom and Democracy Group EU
European Commission against Racism and Intolerance Europarådet
European Commission for Democracy through Law Europarådet
European Commission EU
European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment Europarådet
European Council EU
European Court of Human Rights Europarådet
European Free Trade Association EFTA
European Institute for Gender Equality EU
European Instrument for Democracy and Human Rights EU
European Network of Equality Bodies Organisation, Udl.
European Parliament EU
European Partnership for Supervisory Organisations in Health Services and Social Care Institution, Udl.
European Party Groups EU
European Union EU
Europæiske Centralbank EU
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder EU
EU’s f√¶lles sikkerheds- og forsvarspolitik EU
EU-traktaten EU
EU-traktaten EU
External Action Service EU
E√ėF-traktaten EU
E√ėS E√ėS
E√ėS-lande E√ėS
E√ėSU EU
Fagbevægelsens Interne Uddannelser Organisation, Dansk
Felony Murder – USA Ord/begreber
FEMM EU
First Degree Murder – USA Ord/begreber
FIU Organisation, Dansk
Fiskeri EU
Fjernsyn fra Folketinget Folketinget
Flygtning FN
Flygtningeh√łjkommissariat FN
Flygtningeh√łjkommiss√¶r FN
FN FN
FN-byen FN
FN-forbundet Organisation, Dansk
FN frimærker FN
FN’s menneskerettighedserkl√¶ring FN
FN’s Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa FN
FN’s struktur og organisation Opslagsv√¶rk
FN’s udviklingsfond for kvinder FN
FN’s Udviklingsprogram FN
Folketinget Folketinget
Folketingets EU-oplysning Opslagsværk
Folketingets Europaudvalg Folketinget
Folketingets fjernsyn Folketinget
Folketingets forretningsorden Folketinget
Folketingets leksikon Opslagsværk
Folketingets Ombudsmand Institution, Dansk
Folketingets TV Folketinget
Folketingssamling Folketinget
Folketingstidende Folketinget
Folketingsudvalg Folketinget
Folketingsår Folketinget
Foranstaltninger udadtil EU
Forbehold EU
Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf Europarådet
Forenede Nationer FN
Foresp√łrgsel Folketinget
Forordning EU
Forretningsorden Folketinget
Forslag til motiveret dagsorden ‚Äď begrebet er udg√•et Folketinget
Forslag til vedtagelse Folketinget
FRA EU
Frihedsrettigheder Folketinget
Frivilligcharter Folketinget
Frivilligrådet Folketinget
Fundamental Rights Agency EU
F√łrstebehandling Folketinget
Gay, Lesbian & Straight Education Network Organisation, Udl.
GD’er EU
GDPR EU
Gender Institute (London) Organisation, Udl.
GenderKalenderN Institution, Udl.
General Data Protection Regulation EU
Generaldirektorater EU
GLBTA, University of Minnesota Institution, Udl.
Globalt Fokus Organisation, Dansk
GLSEN Organisation, Udl.
Greens/EFA EU
GREVIO Europarådet
Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe EU
Group of the European People’s Party (Christian Democrats) EU
Group of the Greens/European Free Alliance EU
Group of the Progressive Alliance of Socialists and Democrats in the European Parliament EU
Grundloven Folketinget
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa EU
Gruppen De Gr√łnne/Den Europ√¶iske Fri Alliance EU
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) EU
Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet EU
Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati EU
Gr√łnne/EFA EU
GUE/NGL EU
Guide to Shadow Reporting Ord/begreber
Hasteforesp√łrgsel Folketinget
Head Of Mission Ord/begreber
Henstillinger Folketinget
High Commissioner for Human Rights FN
High Commissioner for Refugees FN
Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU EU
History Mounth Organisation, Udl.
HoM Ord/begreber
Homicide – USA Ord/begreber
HRC Organisation, Udl.
Human Rights Campaign Organisation, Udl.
Human rights country strategies EU
Human Rights Council FN
Human Rights Directorate Europarådet
Human Rights Watch Organisation, Udl.
Human Rights Working Group EU
H√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder FN
H√łjkommiss√¶rens embede for menneskerettigheder FN
H√łring Folketinget
H√łringsnotat Folketinget
H√łringssvar Folketinget
ICAO Institution, Udl.
ICJ FN
ICJ Organisation, Udl.
IGLYO Organisation, Udl.
IKAS Institution, Dansk
Ikke-statslige organisationer Ord/begreber
ILGA International Organisation, Udl.
ILGA Organisation, Udl.
ILGA-Europe Organisation, Udl.
ILGALAC Organisation, Udl.
IMCO EU
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EU
Industri, Forskning og Energi EU
Initiativret EU
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Institution, Dansk
International Non-Profit Organization Ord/begreber
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association for Latin America and the Caribbean Organisation, Udl.
INTA EU
Interesseorganisationer Folketinget
Intergroup on LGBT Rights EU
International Commission of Jurists Organisation, Udl.
International Court of Justice FN
International Handel FN
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans- and Intersex Association Organisation, Udl.
International Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer Youth and Student Organisation Organisation, Udl.
Istanbul Convention Europarådet
Istanbul-konventionen Europarådet
ITRE EU
JCI Organisation, Udl.
Joint Commission International (JCI) Organisation, Udl.
JURI EU
Kilden Institution, Udl.
Kinsey Institute Institution, Udl.
Kommissionen EU
Kommissionen for De Europ√¶iske F√¶llesskaber ‚Äď begrebet er udg√•et EU
Kommissær for menneskerettigheder Europarådet
Kommissær EU
Konsoliderede udgaver EU
Konsolideret lovgivning EU
Konstitutionelle Anliggender EU
Konvention Europarådet
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder FN
Konvention om Barnets Rettigheder FN
Konventionsflygtning FN
Kristelige Demokrater EU
Kultur og Uddannelse EU
Kvindekommissionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder FN
Kvinders Rettigheder og Ligestilling EU
KVINFO Institution, Dansk
KVINFO’s bibliotek Institution, Dansk
Kvoteflygtning FN
K√łn, Viden, Information og Forskning Institution, Dansk
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter EU
Lande ‚Äď stavem√•de og forkortelse Opslagsv√¶rk
Landestrategier for menneskerettigheder EU
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Organisation. Dansk
Lesbian Gay Bisexual Trans History Month Organisation, Udl.
LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Organisation. Dansk
LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer Opslagsværk
LGBT History Mounth Organisation, Udl.
LIBE EU
Ligebehandlingsnævnet Institution, Dansk
Lissabontraktaten EU
Lov Folketinget
Lovforslag Folketinget
Lovtidende Folketinget
LSE Organisation, Udl.
Manslaughter – USA Ord/begreber
Menneskerettigheder EU
Menneskerettighedsarbejdsgruppe EU
Menneskerettighedsdirektoratet Europarådet
Menneskerettighedsdomstol Europarådet
Menneskerettighedsh√łjkommiss√¶r FN
Menneskerettighedskommissæren Europarådet
Menneskerettighedskonvention Europarådet
Menneskerettighedsrådet FN
MF Folketinget
MEP Ord/begreber
Milj√ł Folkesundhed og F√łdevaresikkerhed Folketinget
Minister Folketinget
Ministerkomitéen Europarådet
Ministerrådet EU
Motiveret dagsorden ‚Äď begrebet er udg√•et Folketinget
Maastricht Treaty EU
Maastricht-traktaten EU
Nationale kompromis ‚Äď De danske forbehold EU
NELFA Organisation, Udl.
Network of European LGBT Families Associations Organisation, Udl.
NGO Ord/begreber
NI EU
Nice-traktaten EU
Non-Governmental Organizations Ord/begreber
Nordic Green Left EU
Nordisk Gr√łnne Venstre EU
Nordisk Ministerråd Organisation, Dansk
Nordisk Råd Organisation, Dansk
Nærhedsprincippet Ord/begreber
OECD Institution, Udl.
Office of the High Commissioner for Human Rights FN
OHCHR FN
Ombudsmanden Institution, Dansk
OPCAT Institution, Udl.
Open Society Foundations Organisation, Udl.
Optional Protocol to the Un Convention Against Torture Institution, Udl.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa Institution, Udl.
Organisationen for √łkonomisk samarbejde og udvikling Institution, Udl.
Organisationsdiagram for FN FN
Organization for Security and Co-operation in Europe Institution, Udl.
Organizational chart The United Nations System FN
OSCE Institution, Udl.
PACE Europarådet
Panbloggen Opslagsværk
Parlamentsmedlemmer, Danske EU
Parliamentary Assembly Europarådet
PECH EU
Partiel agreements Ord/begreber
Persondataforordningen EU
Personnummer Institution, Dansk
PETI EU
Pink News Organisation, Udl.
Platform of European Social NGOs Organisation, Udl.
Platformen for europ√¶iske sociale ngo’er Organisation, Udl.
Plenarm√łder EU
Politiske grupper i Europa-Parlamentet EU
PPE-DE EU
Press Pass Q Nyhedsmedie, Udl.
Principafg√łrelse Ord/begreber
Præjudicielle forelæggelser Ord/begreber
Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment Europarådet
Procesautonomi EU
Præsidiet Folketinget
Recast Ord/begreber
Redeg√łrelse Folketinget
Refworld FN
Regeringsgrundlag Folketinget
Regeringskonference EU
REGI EU
Regionaludvikling EU
Resolution Ord/begreber
Resolution 44/25 af 20. november 1989 FN
Resolution 60/251 af 15. marts 2016 om dannelse af FN’s Menneskerettighedsr√•d FN
Retsakt Ord/begreber
Retslægerådet Institution, Dansk
Retsudvalget EU
RFSL Institution Udl.
Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter Institution Udl.
Riksförbundet för sexuellt likaberättigande Institution Udl.
Rivendell Media. Inc. Nyhedsmedie, Udl.
Rom-traktaten EU
Rådet EU
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik EU
Rådet for Den Europæiske Union EU
S&D EU
Samråd Folketinget
Samr√•dssp√łrgsm√•l Folketinget
Satspulje Folketinget
Satspuljemidler Folketinget
Second Degree Murder – USA Ord/begreber
SEDE EU
Sekundær viktimisering Ord/begreber
Sexual Orientation and Gender Identity Ord/begreber
Sexually Transmitted Disease Ord/begreber
Shadow report Ord/begreber
Shengen EU
Sikkerhed og Forsvar EU
Sikkerhedsrådet FN
Skyggerapport Ord/begreber
Social Platform Organisation, Udl.
SOGI Ord/begreber
Special Procedures of the Human Rights Council FN
Specialrapport√łrer FN
SPT Institution, Udl.
Sp√łrgetiden Folketinget
Sp√łrgetimen Folketinget
Sp√łrgsm√•l til en minister Folketinget
STD Ord/begreber
Stop diskriminationen EU
Subsidiaritetsprincippet Ord/begreber
Subcommittee on Prevention of Torture Institution, Udl.
S√¶rlige rapport√łrer FN
Tackling discrimination EU
TEU EU
TEUF EU
TGEU Organisation, Udl.
The European Commission for Democracy through Law Europarådet
The European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation Institution, Udl.
The European Parliament’s Intergroup on LGBT Rights EU
The European Transgender Network Organisation, Udl.
The Gay, Lesbian, Bisexual, Transgender, Ally Organisation, Udl.
The Human Rights Directorate Europarådet
The Human Rights Working Group EU
The Kinsey Institute Institution, Udl.
The London School of Economics and Political Science Organisation, Udl.
The Office of High Commissioner for Human Rights FN
The Organisation for Economic Co-operation and Development Institution, Udl.
The Refugee Agency FN
The Universal Declaration of Human Rights FN
Tilbagetagelse Folketinget
TLC Organisation, Udl.
Traktat Ord/begreber
Traktaten om Den Europæiske Union EU
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde EU
Traktaten om Det Europ√¶iske √ėkonomiske F√¶llesskab EU
Traktaten om oprettelse af Det Europ√¶iske √ėkonomiske F√¶llesskab EU
TRAN EU
Transgender Europe Organisation, Udl.
Transgender Law Center Organisation, Udl.
Treaty of Amsterdam EU
Transport og Turisme EU
Treaty of Lisbon EU
Treaty of Maastricht on European Union EU
Treaty of Nice EU
Treaty on the Functioning of the European Union EU
Tredjebehandling Folketinget
Tredjelande Ord/begreber
TV fra Folketinget Folketinget
Uafhængige eksperter FN
Udenrigstjenesten EU
Udenrigsudvalget EU
Udformning af EU-publikationer Opslagsværk
Udtalelser Ord/begreber
Udvalget for √ėkonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder FN
Udvalgssp√łrgsm√•l til skriftlig besvarelse Folketinget
Udvikling – DEVE EU
UNDP FN
UN Structure and Organization Opslagsværk
UN Stamps FN
UN Women FN
UN FN
Underudvalg vedr√łrede forebyggelse af tortur Institution, Udl.
Undtagelser ‚Äď De danske forbehold EU
UNESCO FN
UNIFEM FN
Ung i Norden Organisation, Dansk
Ungdommens Nordiske Råd Organisation, Dansk
UNHCR FN
UNHCR Danmark FN
United Nations FN
United Nations Development Fund for Women FN
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization FN
United Nations Postal Administration FN
United Nations Regional Information Centre for Western Europe FN
United Nations Stamp FN
Universal Periodic Review FN
Universel Periodisk Bed√łmmelse FN
UNPA FN
UNR Organisation, Dansk
UNRIC FN
UNs Regional Information Centre for Western Europe FN
UPR FN
Valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur Institution, Udl.
Vejledning i udformning af EU-publikationer Opslagsværk
Vejledning om skyggerapportering Ord/begreber
Venedig-kommissionen Europarådet
Venice Commission Europarådet
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne FN
Verdenssundhedsorganisationen FN
VERT/ALE EU
Viktimisering Ord/begreber
WHO FN
WHO EURO FN
World Health Organization FN
Yogyakarta Principles Organisation, Udl.
Yogyakarta principperne Organisation, Udl.
Ytringsfrihed Folketinget
Ækvivalensprincippet EU
Ændringsforslag Folketinget
√ėkonomi og Valuta EU

Forklaring og henvisning Henh√łrer under
000¬ß 20-sp√łrgsm√•l til skriftlig besvarelse
Sp√łrgsm√•l til en minister
Udvalgssp√łrgsm√•l til skriftlig besvarelse
Samr√•dssp√łrgsm√•l
Sp√łrgetimen
Sp√łrgetiden

Medlemmer stiller sp√łrgsm√•l til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag. Der kan ogs√• stilles sp√łrgsm√•l som led i den parlamentariske kontrol med regeringen. I folketingsregi er der flere muligheder for at stille sp√łrgsm√•l til en minister.
Udvalgssp√łrgsm√•l til skriftlig besvarelse
Et folketingsmedlem kan gennem et udvalg, hvor vedkommende er medlem, stille skriftlige sp√łrgsm√•l til en minister. Sp√łrgsm√•lene kan enten vedr√łre et forslag, der er til behandling i udvalget, eller vedr√łre et emne, der ligger inden for udvalgets sagsomr√•de. Udvalgssp√łrgsm√•lene stilles i udvalgsformandens navn, selv om initiativet stammer fra et enkelt medlem af udvalget. Sp√łrgeren kan dog ogs√• godt f√• sit navn p√• sp√łrgsm√•let. Et folketingsmedlem kan ogs√• stille sp√łrgsm√•l om faktuelle forhold via et udvalg, selv om han eller hun ikke er medlem af udvalget.
¬ß 20-sp√łrgsm√•l til skriftlig besvarelse
Et folketingsmedlem kan ogs√• stille sp√łrgsm√•l direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Disse sp√łrgsm√•l kaldes ¬ß 20-sp√łrgsm√•l, fordi de stilles i henhold til ¬ß 20 i Folketingets forretningsorden. Sp√łrgsm√•let kan v√¶re ledsaget af en begrundelse. ¬ß 20-sp√łrgsm√•l skal ang√• ministerens holdning. Ministeren skal besvare ¬ß 20-sp√łrgsm√•l inden for 6 hverdage. Ministerens svar p√• sp√łrgsm√•l til skriftlig besvarelse sendes direkte til sp√łrgeren, men offentligg√łres ogs√• p√• folketinget.dk.
Samr√•dssp√łrgsm√•l
Samr√•dssp√łrgsm√•l stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren p√• et udvalgsm√łde. Selve begivenheden i udvalget kaldes et samr√•d. I et √•bent samr√•d besvarer ministeren samr√•dssp√łrgsm√•let for √•bne d√łre i udvalget. Der skal v√¶re mindst 3 medlemmer af udvalget, som √łnsker, at samr√•det skal afholdes som et √•bent samr√•d. Derudover er den eneste betingelse, at samr√•det optages p√• b√•nd eller andet medie. Desuden er proceduren for √•bne og lukkede samr√•d ens.
Sp√łrgetimen Den s√•kaldte sp√łrgetime er sp√łrgsm√•l til ministrene til mundtlig besvarelse i Folketingssalen om onsdagen kl. 13.00. Her kan folketingsmedlemmerne stille sp√łrgsm√•l direkte til den eller de ministre, der deltager i sp√łrgetimen. Sp√łrgsm√•lene besvares med det samme. Ministrene kender alts√• ikke sp√łrgsm√•lene p√• forh√•nd. Medlemmerne f√•r oplysning om, hvilke ministre der deltager i sp√łrgetimen, dagen f√łr. Sp√łrgetimen slutter, n√•r der er g√•et 1 time, eller f√łr, hvis der ikke er flere sp√łrgsm√•l.
Sp√łrgetiden
Den s√•kaldte sp√łrgetid d√¶kker over ¬ß 20-sp√łrgsm√•l til ministrene til mundtlig besvarelse i Folketingssalen, som afholdes om onsdagen efter sp√łrgetimen. Sp√łrgsm√•lene i sp√łrgetiden adskiller sig fra sp√łrgsm√•lene i sp√łrgetimen, ved at ministeren kender sp√łrgsm√•lene p√• forh√•nd. Sp√łrgsm√•l skal v√¶re modtaget i Folketingets Lovsekretariat senest fredag kl. 1200 for at kunne blive besvaret af ministeren i Folketingssalen den f√łlgende onsdag.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon.
Folketingets forretningsorden: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/ Forretningsorden_for_Folketinget.aspx.
Folketingets forretningsorden i pdf-format: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/Pdf_materiale/ Pdf_publikationer/Folketinget/2011_forretningsorden.pdf.ashx.

Folketinget [Til registeret]
1. behandling
F√łrstebehandling

1. behandling = f√łrstebehandling. Folketinget behandler to typer forslag: Lovforslag og beslutningsforslag. Et lovf
rslag skal behandles tre gange i Folketingssalen og kan vedtages under tredjebehandlingen.
Et beslutningsforslag skal kun behandles to gange og kan vedtages under andenbehandlingen.
Ved Folketingets 1. behandling af et forslag bliver de store linjer i forslaget dr√łftet. Efter 1. behandling af et forslag i Folketingssalen arbejder et af Folketingets udvalg normalt videre med forslaget.

Folketinget [Til registeret]
2. behandling
Andenbehandling

2. behandling = andenbehandling: Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag.
Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen og kan vedtages under tredjebehandlingen. Ved 2. behandling af et lovforslag dr√łftes lovforslaget b√•de generelt og i dets enkelte dele. Hvis et folketingsmedlem eller en minister har stillet √¶ndringsforslag til forslaget, afsluttes 2. behandling med, at Folketinget stemmer om √¶ndringsforslagene. Et lovforslag g√•r efter 2. behandling s√¶dvanligvis direkte til 3. behandling, men Folketinget kan ogs√• beslutte, at udvalget skal arbejde videre med lovforslaget.
Et beslutningsforslag behandles kun to gange. Ved 2. (sidste) behandling af et beslutningsforslag er eventuelle ændringsforslag til debat og afstemning. Til slut stemmer Folketinget om hele beslutningsforslaget.

Folketinget [Til registeret]
3. behandling
Tredjebehandling

3. behandling = tredjebehandling:
Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen og kan vedtages under tredjebehandlingen.
Hvis et folketingsmedlem eller en minister har stillet nye ændringsforslag efter 2. behandling af forslaget, kommer de nye ændringsforslag til debat og afstemning under 3.behandling.
Herefter debatterer Folketinget lovforslaget i sin helhed, og til slut stemmer Folketinget om den endelige vedtagelse af forslaget.
Folketinget [Til registeret]
Advocate.com

The Advocate er et amerikansk LGBT magasin og i dag ogs√• en stor nyhedshjemmeside. B√•de magasin og hjemmeside har en redaktionel fokus p√• nyheder, politik, holdning, og kunst og underholdning af interesse for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede ‚Äď LGBT ‚Äď personer.
Magasinet, der er etableret i 1967, er den √¶ldste og st√łrste LGBT publikation i. Det udkom oprindeligt en gang om m√•neden. I dag hver anden m√•ned.

Advocate.com: http://www.advocate.com/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Afg√łrelser

For at ud√łve Unionens bef√łjelser vedtager institutionerne forordninger, direktiver, afg√łrelser, henstillinger og udtalelser.
Afg√łrelser er bindende for dem, som de er rettet mod – det kan v√¶re alle medlemslande, et enkelt medlemsland eller en virksomhed.
Om afg√łrelser hedder det i art. 288 TEUF, at: “En afg√łrelse er bindende i alle enkeltheder. N√•r den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.”
Eksempler p√• afg√łrelser kan findes inden for konkurrenceomr√•det. Her har Kommissionen hjemmel til at afg√łre sager om virksomheders overtr√¶delse af konkurrencereglerne.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/saadan-lovgiver-eu

EU [Til registeret]
Aktstykke
Folketinget tildeler hvert √•r ministerierne et bel√łb over finansloven. Bel√łbet skal d√¶kke de udgifter, ministeriet har inden for sit arbejdsomr√•de.
Hvis en minister har brug for flere af statens penge, f.eks. til nye projekter, kan ministeren sende en ans√łgning til Folketingets Finansudvalg. En s√•dan ans√łgning kaldes et aktstykke.
Finansudvalget vurderer ans√łgningen og beslutter, om ministeren kan f√• de ekstra penge.
Folketinget [Til registeret]
AISBL
Association internationale sans but lucratif. (Fransk)
International Non-Profit Organization. (Engelsk)
Almennyttig organisation

En almennyttig organisation arbejder uden egne √łkonomiske interesser for almenheden – dog ofte afgr√¶nset til specielle omr√•det.

Ord/begreber [Til registeret]
Alm. del
Almindelig del

Arbejdet i Folketingets udvalg er opdelt i en “forslagsdel” og en “almindelig del”.
I “forslagsdelen” behandler udvalgene de lov- og beslutningsforslag, der efter 1. behandling er henvist til behandling i udvalget.
I “almindelig del” tager udvalget andre sp√łrgsm√•l op inden for deres sagsomr√•de. Det g√łr de bl.a. for at holde √łje med, hvordan ministrene administrerer lovgivningen.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Almindelig-del

Folketinget [Til registeret]
Amnesty International
Amnesty International Danmark

Amnesty er en verdensomspændende, demokratisk medlemsorganisation med over 80 nationale sektioner og aktiviteter i 150 lande.
Amnesty har i Danmark mere end 100.000 medlemmer og verdensplan 3,2 millioner.
Amnesty arbejder ved at dokumentere grove menneskerettighedskrænkelser over hele kloden.
Amnestys researchere tager på fact-finding-missioner og samarbejder med lokale menneskerettighedsforkæmpere og organisationer.
Amnesty arbejder også gennem offentlige aktioner og internationale kampagner.

Amnesty International: http://www.amnesty.org/ Amnesty International Danmark: http://www.amnesty.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Amsterdamtraktaten
Treaty of Amsterdam

Underskrevet: 2. oktober 1997. Trådte i kraft: 1. maj 1999.
Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden.
St√łrste forandringer: √Ündring, omnummerering og konsolidering af EU’s og E√ėF’s traktater. Indf√łrelse af en mere gennemsigtig beslutningsproces (√łget anvendelse af den f√¶lles beslutningsprocedure).

Eropean Union: https://europa.eu/european-union/sites/europaeu/files/docs/body/treaty_of_amsterdam_da.pdf på dansk.
Retsinformation: Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten m.v.: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=87363

EU [Til registeret]
Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen blev oprettet i 1973, og er en styrelse under Social- og Integrationsministeriet. Styrelsen har desuden en del opgaver for Beskæftigelsesministeriet samt mindre opgaver for en række andre ministerier.
Ankestyrelsen er en uafh√¶ngig myndighed og er ikke bundet af instruktioner fra social- og integrationsministeren ved afg√łrelsen af de enkelte sager.
Ankestyrelsen har de senere √•r f√•et tilf√łrt flere opgaver inden for nye lovomr√•der, herunder bl.a. familieretten, Klagen√¶vnet for Specialundervisning og Ligebehandlingsn√¶vnet.

Ankestyrelsen: http://www.ast.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Asyl
Direktiv 2011/95/EU

Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fasts√¶ttelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsl√łse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidi√¶r beskyttelse, og for indholdet af en s√•dan beskyttelse. Det er ligeledes n√łdvendigt at indf√łre en f√¶lles opfattelse af forf√łlgelsesgrunden “tilh√łrsforhold til en bestemt social gruppe”.
Med henblik p√• afgr√¶nsningen af en bestemt social gruppe b√łr der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ans√łgerens k√łn, herunder k√łnsidentitet og seksuel orientering, som kan v√¶re forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. f√łrer til genital leml√¶stelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for s√• vidt som disse faktorer er forbundet med ans√łgerens velbegrundede frygt for forf√łlgelse.

EU-Lex: http://www.euo.dk/dokumenter/retsakter/direktiv/2011/32011L0095/ http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:337:0009:0026:DA:PDF.

EU [Til registeret]
Beretning

N√•r et udvalg har afsluttet sit arbejde med et forslag, skriver udvalget en bet√¶nkning. Men hvis udvalget √łnsker at have mere tid og arbejde videre med forslaget i den f√łlgende folketingssamling, kan udvalget v√¶lge at skrive en beretning i stedet for.
En beretning indeholder udvalgsmedlemmernes holdning til forslaget. Hvis disse holdninger deles af et flertal i Folketinget, v√¶lger ministeren typisk at tage h√łjde for det og √¶ndre forslaget, n√•r ministeren genfrems√¶tter det i den f√łlgende folketingssamling.
Udvalget kan ogs√• skrive beretninger over emner, der ikke har v√¶ret behandlet som forslag i Folketingssalen. F.eks. kan udvalget tildele en minister en “n√¶se” i en beretning.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Beretning

Folketinget [Til registeret]
Beslutningsforslag

Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte beslutningsforslag.
Et beslutningsforslag kan f.eks. have f√łlgende tekst: Folketinget p√•l√¶gger regeringen at frems√¶tte et lovforslag, der √¶ndrer xxx, s√• yyy. Et s√•dant forslag er hurtigt at skrive og frems√¶tte.
Modsat ville et lovforslag om ændring af en lov kræve mange måneders forberedelse.
Regeringen fremsætter også beslutningsforslag. Det sker f.eks., når regeringen skal have Folketingets samtykke til at sende danske styrker til udlandet eller til at tiltræde internationale traktater.
Et beslutningsforslag skal kun behandles to gange i Folketingssalen.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Beslutningsforslag

Folketinget [Til registeret]
Betænkning

Når et af Folketingets udvalg har arbejdet med et forslag, der er fremsat i Folketinget, skriver udvalget en rapport. Denne rapport kaldes en betænkning. Hvis der stilles ændringsforslag, står de normalt i betænkningen. Det er også her, udvalgsmedlemmerne fortæller, hvad de mener om forslaget, og hvad de anbefaler deres folketingsgruppe at stemme, når forslaget kommer til afstemning i Folketingssalen.
Ved at læse betænkningen får man derfor et fingerpeg, om forslaget bliver vedtaget eller ej.
En betænkning indeholder også en oversigt over de papirer, som udvalgsmedlemmerne har modtaget under arbejdet med forslaget.
Denne oversigt kaldes en bilagsoversigt.

Næsten alle bilag kan hentes på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Betaenkning

Folketinget [Til registeret]
Bortfald

Et forslag bortfalder, hvis det ikke er f√¶rdigbehandlet i Folketinget, inden folketings√•ret eller folketingssamlingen udl√łber. Men forslagsstilleren kan v√¶lge at genfrems√¶tte forslaget i den nye folketingssamling, og det g√¶lder, uanset om det er en minister eller et medlem af oppositionen, der er forslagsstiller.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Bortfald

Folketinget [Til registeret]
B√łrnekonventionen
BKI nr. 6 af 16. januar 1992
Betænkning nr. 1546
Betænkning om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet
Bekendtg√łrelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
Committee on the Rights of the Child (CRC)
Convention on the Rights of the Child
CRC (Committee on the Rights of the Child)
CRC (Convention on the Rights of the Child)
Konvention om Barnets Rettigheder
Resolution 44/25 af 20. november 1989

B√łrnekonventionen har, som det ses i overskrifterne mange navne.
B√łrnekonventionen blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 20. november 1989 med ikrafttr√¶delse den 2. september 1990.
Danmark ratificerede konventionen den 31. maj 1991 med ikrafttrædelse den 18. august 1991.

B√łrnekonvention er ikke en lov, som lande kan d√łmmes og straffes efter. Den indeholder en lag r√¶kke retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. G√łr landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN’s B√łrnekomite.

B√łrnekonventionen g√¶lder for alle under 18 √•r i Danmark uanset hvor i verden, de kommer fra.
B√łrnekonvention indeholder en r√¶kke grundl√¶ggende rettigheder, der kan deles op i fire grupper af rettigheder:
  • De grundl√¶ggende rettigheder (mad, bolig, sundhed).
  • Ret til udvikling (skolegang, leg, fritid og information).
  • Ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse).
  • Ret til medbestemmelse (ytringsfrihed (Artikel 13), indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse (Artikel 12)).

Konventionen fastslår bl.a.
Artikel 8
1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
Artikel 12
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedr√łrer barnet; barnets synspunkter skal till√¶gges passende v√¶gt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herp√• skal barnet is√¶r gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved d√łmmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedr√łrer barnet, enten direkte eller gennem en repr√¶sentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsm√•der.

Forkortelsen “CRC” i betydningen “Convention on the Rights of the Child” er meget udbredt, men forkert.
“CRC” er forkortelse for “Committee on the Rights of the Child”, som er et udvalg p√• 18 uafh√¶ngige eksperter, der overv√•ger implementeringen af B√łrnekonventionen.

Der rejses fra tid til anden forslag om, at B√łrnekonventionen i sin helhed b√łr indskrives i dansk lovgivning. Det er endnu ikke sket.

Den 21. december 2012 blev der af regeringen nedsat et udvalg om inkorporering m.v. inden for menneskeretsområdet.
Udvalget afgav bet√¶nkning nr. 1546 den 14. august 2014. Der var i udvalget uenighed om det hensigtsm√¶ssige i at indskrive B√łrnekonventionen i dansk lovgivning. (Bet√¶nkningens kapitel 7 (side 9 nederst)).

http://www.ohchr.org/en/professionalinterest/pages/crc.aspx Unitet Nations Human Rights om “Convention on the Rights of the Child” (resolution 44/25 aof 20. november 1989).
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837 Retsinformation om B√łrnekonventionen (Bekendtg√łrelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder (BKI nr. 6 af 16. januar 1992)).
http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/CRC/Pages/CRCIndex.aspx Unitet Nations Human Rights om Committee on the Rights of the Child (CRC).
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2014/
Betaenkning_1546.pdf
Betænkning nr. 1546 af 14. august 2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet hos Justitsministeriet i pdf-format.

FN [Til registeret]
Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige
Frivilligcharter
Frivilligrådet

Charteret bygger p√• tillid, gensidighed og et st√¶rkt √łnske om at samarbejde. Bag charteret st√•r regeringen, en r√¶kke frivillige foreninger og organisationer, r√•d, FTF, LO, udvalgte borgmestre, KL og Danske Regioner. Chartret blev offentliggjort den 1. juli 2013.

B√łrne- og Socialministeriets omtale: http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/frivillig-social-indsats/maalsaetninger-og-indsatser/
Frivilligrådet: http://www.frivilligraadet.dk

Folketinget [Til registeret]
COHOM
The Human Rights Working Group
Human Rights Working Group
Menneskerettighedsarbejdsgruppe

Menneskerettighedsarbejdsgruppe oprettet under R√•det for Den Europ√¶iske Union i 1987 (med udvidelse af dets mandat i 2003), og er ansvarlig for menneskerettighedssp√łrgsm√•l i de ydre relationer.

EU: http://eeas.europa.eu/human_rights/workgroup/index_en.htm

EU [Til registeret]
Common Security and Defence Policy
CSDP
EU’s f√¶lles sikkerheds- og forsvarspolitik

Tidligere betegnet: European Security and Defence Policy ‚Äď ESDP. For at g√łre det muligt for EU til fuldt ud at p√•tage sig sine modydelser til krisestyring, besluttede Det Europ√¶iske R√•d i Nice i december 2000 at oprette permanente politiske og milit√¶re strukturer.

EU: http://www.consilium.europa.eu/da/policies/defence-security/
EU: https://www.iss.europa.eu/topics/security-and-defence

EU [Til registeret]
CPR Centralt personregister
Det Centrale Personregister
Personnummer

CPR har til opgave at levere oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder og private. CPR tager sig endvidere af drift, vedligeholdelse og udvikling af CPR-systemet, ligesom kontoret er ankeinstans i sager vedr√łrende folkeregistrering.
Siden 1924 har der eksisteret en systematisk registrering af oplysninger om navne, adresser, civilstand, f√łdselsregistreringssted og andre grundl√¶ggende oplysninger om enhver borger i Danmark.
I 1968 blev der etableret et edb-baseret centralt personregister ‚Äď CPR ‚Äď indeholdende de hidtidige oplysninger fra folkeregistrene og dermed fungere som et landsd√¶kkende folkeregister. Samtidig blev hver enkelt borger identificeret ved et unikt personnummer, som ogs√• holdt styr p√• borgerens oplysninger i CPR.

CPR: https://www.cpr.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Cross-learning

En proces, hvor to lande s√łger at st√łtte hinanden i udvikling eller implementering. Landene kan udveksle ideer, erfaringer og ressourcer i skabelsen af deres planer.

Ord/begreber [Til registeret]
Danmarks Statistik

Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, hvis opgave det er at indsamle, bearbejde og offentligg√łre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Danmarks Statistik: http://dst.dk/da/

Institution, Dansk [Til registeret]
Dansk Flygtningehjælp
Danish Refugee Council
DFH

Dansk Flygtningehj√¶lp er en privat humanit√¶r organisation grundlagt i 1956, som arbejder p√• baggrund af humanit√¶re principper og menneskerettigheder med alle aspekter af flygtningesagen, med det overordnede m√•l, at hj√¶lpe med at skabe varige l√łsninger for flygtninge og internt fordrevne.
Dansk Flygtningehjælp er en paraplyorganisation med 29 medlemsorganisationer og frivilliggrupper. Organisationen er åben for ikke parti-politiske, landsdækkende og internationale humanitære organisationer, som arbejder på et demokratisk grundlag i overensstemmelse med Dansk Flygtningehjælps målsætning. Organisationen arbejder i mere end tredive lande rundt omkring i verden. Dens midler kommer fra det offentlige, fra private og institutionelle donorer og fra salg af konsulentydelser i forhold til humanitært arbejde.
Dansk Flygtningehj√¶lps h√łjeste myndighed er repr√¶sentantskabet, der best√•r af op til tre repr√¶sentanter fra hver medlemsorganisation, seks repr√¶sentanter fra frivilliggrupper og frivilligr√•dgivninger, der har samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehj√¶lp, samt af DFH’s forretningsudvalg.
Hendes Kongelige H√łjhed, Kronprinsesse Mary er protekter for Dansk Flygtningehj√¶lp.

Dansk Flygtningehjælp: http://flygtning.dk/forside/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Dansk Psykiatrisk Selskab
DPS

Dansk Psykiatrisk Selskabs egen beskrivelse: Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) er et lægevidenskabeligt selskab, der har det som hovedopgave at fremme dansk psykiatri samt dansk forskning inden for dette område.
Vi arbejder for at sikre den bedst mulige uddannelse af fagets ud√łvere, og for at befolkningen til stadighed har adgang til optimale psykiatriske behandlingstilbud.
Det er desuden et vigtigt mål for os at udbrede kendskabet til psykiatri, og dermed være med til at nedbryde og i sidste ende fjerne de mange fordomme, der stadig findes på området.
Som medlemmer kan optages læger.

Dansk Psykiatrisk Selskab: http://www.dpsnet.dk/

Organisation, Dansk
[Til registeret]
Dansk Institut for Internationale Studier
DIIS

En uafh√¶ngig, statslig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Udf√łrer forskning og analysearbejde p√• en vifte af omr√•der inden for globalisering, sikkerhed og udvikling.

DIIS: https://www.diis.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Datatilsynet

Datatilsynet er den centrale uafh√¶ngige myndighed, der f√łrer tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Datatilsynet best√•r af et r√•d – Datar√•det – og et sekretariat. Datatilsynet bl.a. r√•dgiver og vejleder, behandler klager og gennemf√łrer inspektioner hos myndigheder og virksomheder.

Datatilsynet: http://datatilsynet.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
De danske forbehold
Forbehold
Det nationale kompromis
De danske undtagelser
De fire undtagelser
Undtagelser
Nationale kompromis

I 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik den danske regering forhandlet en aftale p√• plads, som ‚Äď efter v√¶lgernes ja til aftalen i 1993 ‚Äď f√łrte til dansk godkendelse af traktaten med fire forbehold. De danske forbehold er en aftale med resten af EU om, at der er dele af samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Forbeholdene omfatter retlige og indre anliggender, forsvar, euroen og unionsborgerskab.

EU-oplysningen om de danske forbehold:
http://www.eu.dk/danmark%20i%20eu/de%20danske%20forbehold
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/nationale_kompromis

EU [Til registeret]
De facto

Latinsk udtryk for “i virkeligheden” eller “i praksis”.

Ord/begreber [Til registeret]
De Forenede Nationer
Forenede Nationer
FN
United Nations
UN
Sikkerhedsrådet
FN-byen
Organisationsdiagram for FN
Organizational chart The United Nations System
FN’s start

FN er den eneste organisation af sin art i verden. Den best√•r af selvst√¶ndige stater, der af egen fri vilje har besluttet at g√• sammen for at arbejde for verdensfred og √łkonomiske og sociale fremskridt.
Tanken om De Forenede Nationer ‚Äď FN ‚Äď blev til under anden verdenskrig (1939-1945).
Navnet, De Forenede Nationer, blev foresl√•et af USA’s pr√¶sident Franklin D. Roosevelt. Det blev f√łrste gang officielt brugt i 1942, da repr√¶sentanter for 26 lande underskrev De Forenede Nationers erkl√¶ring. Repr√¶sentanter for 50 stater underskrev FN’s pagt den 26. juni 1945 i San Francisco.
Polen, der på dette tidspunkt endnu ikke havde nogen regering på grund af eftervirkningerne af verdenskrigen, underskrev senere og blev således det 51. oprindelige medlem af FN.
Organisationen blev oprettet den 24. oktober 1945 med 51 medlemmer. P√• San Francisco-konferencen besluttede de tilstedev√¶rende at vedtage det navn, som pr√¶sident Roosevelt havde foresl√•et. Det skete ikke mindst som en hyldest til pr√¶sidenten, der var d√łd nogle f√• uger f√łr undertegnelsen af pagten.
FN’s hovedkvarter ligger i New York. P√• generalforsamlingensf√łrste m√łde, som fandt sted i London, blev det besluttet, at organisationens faste hovedkvarter skulle ligge i USA. Det, som afgjorde valget, var en gave p√• 8,5 millioner dollars fra John D. Rockefeller til k√łbet af grunden p√• First Avenue.
FN-pagten indeholder et s√¶t retningslinjer, der udstikker medlemslandenes rettigheder og pligter, og hvad de b√łr g√łre for at n√• de m√•l, de har sat sig. N√•r en stat bliver medlem af FN, tiltr√¶der den samtidig pagtens bestemmelser.

De Forenede Nationer arbejder inden for områderne:
  • Fred og sikkerhed
  • Menneskerettigheder
  • Udviklingsaktiviteter
  • Udviklingsaktiviteter.
De seks hovedorganer:
  • Generalforsamlingen
  • Sikkerhedsr√•det
  • Det √łkonomiske og sociale r√•d (ECOSOC)
  • Formynderskabsr√•det
  • Den internationale domstol
  • Sekretariatet
  • Den internationale Domstol

Domstolen ligger i Haag i Holland. De √łvrige hovedorganer findes ved FN’s hovedkvarter i New York.
S√¶rorganisationer og programmer 14 organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen s√¶rorganisationer. De arbejder p√• s√• forskellige omr√•der som sundhed, landbrug, postv√¶sen og meteorologi. Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsomr√•der. Disse organisationer, programmer mv. udg√łr sammen med FN’s seks hovedorganer d√©t og kaldes samlet for FN-systemet.
√ėkonomisk drift
FN’s medlemmer betaler driften af organisationen, der ikke har adgang til anden indkomst.
Generalforsamlingen er FN’s centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn p√• en hvilken som helst sag. Alle FN’s medlemmer har en plads i Generalforsamlingen, og hver nation har √©n stemme. Vigtige sp√łrgsm√•l afg√łres ved to tredjedeles flertal.
Sikkerhedsr√•det blev oprettet med henblik p√• at skabe en vogter af verdensfreden. Sikkerhedsr√•det sig kun af sp√łrgsm√•l vedr√łrende fred og sikkerhed. Alle FN’s medlemmer har forpligtet sig til at efterleve Sikkerhedsr√•dets beslutninger. Sikkerhedsr√•det har 15 medlemslande. Fem af disse er permanente: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. De √łvrige ti medlemslande v√¶lges af Generalforsamlingen for perioder p√• to √•r.
Det √łkonomiske og sociale r√•d (Economic and Social Council) ‚Äď ECOSOC besk√¶ftiger sig bl.a. med √łkonomiske udfordringer som handel, transport og industrialisering.
Desuden besk√¶ftiger ECOSOC sig med sociale sp√łrgsm√•l som befolkning, b√łrn, boligforhold, kvinders rettigheder, racediskrimination, narkotika, kriminalitet, social velf√¶rd, ungdomsproblemer, milj√ł og f√łdevarer. R√•det frems√¶tter ogs√• henstillinger vedr√łrende forbedring af uddannelser og den almene sundhedstilstand. Fokus er p√• at fremme respekten for de grundl√¶ggende friheds- og menneskerettigheder overalt i verden.
Kommissionen for menneskerettigheder Arbejde i ECOSOC er for omfattende til, at det alene kan behandle alle sager i detaljer. Det har derfor en r√¶kke kommissioner der bidrager til arbejdet ‚Äď bl.a. Kommissionen for menneskerettigheder. http://www.un.org/en/ecosoc/index.shtml
Den internationale domstol
Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. N√•r et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet l√łfte om at f√łlge domstolens afg√łrelse. Organer inden for FN kan ogs√• bede om r√•dgivende udtalelser fra domstolen. Domstolen har hovedkvarter i Haag i Nederlandene og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som v√¶lges af Sikkerhedsr√•det og Generalforsamlingen. Der kan ikke v√¶re to dommere fra samme land. Ni dommere skal v√¶re enige, f√łr en beslutning kan tages.
http://www.icj-cij.org/homepage/index.php?lang=en
FN i Danmark K√łbenhavn er med sine 1.100 ansatte ‚Äď fordelt p√• otte forskellige FN-organisationer ‚Äď verdens sjettest√łrste FN-by blandt donorlande. FN-byen Det danske udenrigsministerium og FN har sammen besluttet at samle FN-organisationerne i en “FN-by” p√• Marmormolen, Marmorvej 52, Nordhavn, 2100 K√łbenhavn √ė. FN-byen
blev indviet den 4. juli 2013.

De otte FN-organisationer i Danmark:
  • FN’s Udviklingsprogram ‚Äď UNDP
  • FN’s Milj√łprogram ‚Äď UNEP
  • FN‚Äôs Befolkningsfond ‚Äď UNFPA Det nordiske kontor og det globale indk√łbskontor
  • FN’s B√łrnefond ‚Äď UNICEF
  • FN’s Kontor for Projektledelse ‚Äď UNOPS Det globale hovedkontor og det regionale kontor for Asien, Europa og Mellem√łsten
  • FN’s F√łdevareprograms nordiske kontor ‚Äď WFP
  • UN WOMEN FN organisation vis mandat er, at styrke ligestilling mellem kvinder og m√¶nd, og forbedre kvinders levevilk√•r og selvst√¶ndighed. Som global fork√¶mper for kvinders og pigers rettigheder blev UN Women etableret med det form√•l, at fremskynde udviklingen, og im√łdekomme kvinder og pigers behov i hele verden. http://www.un.org/en/
  • Verdenssundhedsorganisationens regionalkontor for Europa ‚Äď WHO.

FN’s hjemmeside:
http://www.un.org/en/
FN i Danmark:
http://un.dk/da/
FN’s historie i store tr√¶k p√• FN’s regionale informationskontor for Vesteuropa:
http://www.unric.org/da/information-om-fn/25950?showall=1
FN-forbundet i Danmark om FN:
http://www.fnforbundet.dk/fakta-om-fn

FN [Til registeret]
De Forenede Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa
FN’s Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa
United Nations Regional Information Centre for Western Europe
UNs Regional Information Centre for Western Europe
UNRIC

√Öbnede i Bruxelles den 1. januar 2004. Kontor erstattede de ni tidligere informationskontorer i Europa (Athen, Bonn, Bruxelles, K√łbenhavn, Lissabon, London, Madrid, Paris, Rom), der lukkede den 31. december 2003 som besluttet p√• FN’s 58. Generalforsamling. UNRIC servicerer de vesteurop√¶iske lande med information og dokumentation, n√•r ud til alle dele af samfundetog organiserer f√¶lles projekter og events i samarbejde med hovedakt√łrer som regeringer, medier, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og lokale myndigheder. UNRIC distribuerer ogs√• informationsmateriale, st√łrre FN-rapporter og -dokumenter,
presseinformationsmateriale, plakater og informationsbrochurer.

UNRIC’s hjemmeside: http://www.unric.org/da/

FN [Til registeret]
De lege ferenda

De lege ferenda (nogle gange kun anf√łrt som “de lege”) er et juridisk begreb til angivelse af, at en fremstilling beskriver, hvordan en retstilstand b√łr v√¶re, eller hvordan en lov b√łr v√¶re udformet. (Latinsk udtryk).

Ord/begreber [Til registeret]
De særlige procedurer
S√¶rlige rapport√łrer
Specialrapport√łrer
Special Procedures of the Human Rights Council
Uafhængige eksperter

Uafh√¶ngige menneskerettighedseksperter (betegnet som: S√¶rlige rapport√łrer; Specialrapport√łrer; Uafh√¶ngige eksperter), som henh√łrer under Menneskerettighedsr√•det, med mandater til at rapportere og r√•dgive om menneskerettigheder fra et tematisk eller landespecifik perspektiv. Systemet med s√¶rlige procedurer er et centralt element i FN menneskerettighedssystem og d√¶kker alle menneskerettigheder: civile, kulturelle, √łkonomiske, politiske og sociale.

Office of the High Commissioner for Human Rights:
http://www.ohchr.org/en/HRBodies/SP/Pages/Welcomepage.aspx

FN [Til registeret]
Deloverenskomster
Partiel agreements

En st√łrre eller mindre gruppe blandt medlemsstaterne kan udbygge samarbejdet mellem sig p√• konkrete omr√•der.

Ord/begreber [Til registeret]
Demarche En formel persolig henvendelse ad diplomatisk vej til et andet lands regering eller en international organisation. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Demarche Ord/begreber [Til registeret]
Den Europæiske Centralbank
ECB

Centralbanken, der blev stiftet den 1. juni 1998 og ligger i Frankfurt, Tyskland, er den f√¶lles centralbank for eurolandene og forvalter euroen ‚Äď EU’s f√¶lles valuta ‚Äď og fastholder prisstabiliteten i EU. Centralbanken er ogs√• ansvarlig for at fastl√¶gge rammerne for EU’s √łkonomiske og monet√¶re politik og dens gennemf√łrelse.
ECB’S hjemmeside: http://www.ecb.int/home/html/index.en.html
Europa.dk om centralbanken: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/ecb/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/fakta%20om%20eu/institutioner/centralbanken
Nationalbanken med publikationer fra centralbanken: http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/ side/Publikationer_fra_Den_Europaeiske_Centralbank_!OpenDocument

EU [Til registeret]
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance
European Commission against Racism and Intolerance
ECRI

Et organ for menneskerettigheder i Europarådet oprettet i 1995 bestående af uafhængige eksperter, der overvåger problemer med racisme, forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, statsborgerskab, farve, religion og sprog, samt fremmedhad, antisemitisme og intolerance, udarbejder rapporter og anbefalinger til medlemsstaterne.

Europarådet: http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/default_en.asp

Europarådet [Til registeret]
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Menneskerettighedskonvention

Vedtaget den 4. november 1950 af Europar√•dets dengang 13 medlemsstater og indeholder centrale borgerlige og politiske rettigheder som f.eks. retten til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, frie valg, retf√¶rdig rettergang osv. Indeholder ogs√• bestemmelser om klagesystemet ‚Äď Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol.

Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12

Europarådet [Til registeret]
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
Charter of fundamental rights of the European Union
CFREU

Notice No 2000/C 364/01 Chartret blev underskrevet og proklameret af form√¶ndene for Europa-Parlamentet, R√•det og Kommission p√• Det Europ√¶iske R√•ds m√łde i Nice den 7. december 2000. Charter samler for f√łrste gang i europ√¶isk historie i √©n tekst de europ√¶iske borgeres samlede borgerlige, politiske, √łkonomiske og sociale rettigheder samt rettighederne for alle personer, der opholder sig inden for Unionens gr√¶nser.

Europa-Parlamentet med chartret på dansk (og andre sprog):
http://www.europarl.europa.eu/charter/default_da.htm
Europa-Parlamentet med chartret i pdf-format på dansk:
http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf
EUR-Lex journal om chartret med link til det på flere sprog:
http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2000:364:SOM:en:HTML
EUR-Lex med chartret i pdf-format på dansk:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2000:364:0001:0022:DA:PDF
EUR-Lex med chartret i pdf-format på engelsk:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2000:364:0001:0022:DA:PDF

EU [Til registeret]
Den internationale domstol
Den mellemfolkelige domstol
International Court of Justice
ICJ

Domstolen blev oprettet i juni 1945 og begyndte sit arbejde i 1946. Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. N√•r et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet l√łfte om at f√łlge domstolens afg√łrelse. Organer inden for FN kan ogs√• bede om r√•dgivende udtalelser fra domstolen. Domstolen har hovedkvarter i Haag i Nederlandene og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som v√¶lges af Sikkerhedsr√•det og Generalforsamlingen. Der kan ikke v√¶re to dommere fra samme land. Ni dommere skal v√¶re enige, f√łr en beslutning kan tages.

Domstolen har to primære funktioner:
  • at afg√łre tvister af juridisk karakter forelagt af stater, og
  • at afgive responsa vedr√łrende juridiske forhold p√• anmodning fra FN eller fra organisationer, der har f√•et s√¶rskilt autorisation dertil.

ICJ’s hjemmeside: http://www.icj-cij.org/homepage/index.php?lang=en

FN [Til registeret]
Det Etiske Råd
Etisk Råd

Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 og er et uafhængigt råd.
R√•det skal i sit virke arbejde ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og v√¶rdighed samt respekt for naturen og milj√łet. Respekt for menneskets integritet og v√¶rdighed omfatter ogs√• det menneskelige livs f√łrste faser, herunder befrugtede menneskelige √¶g og fosteranl√¶g. Respekt for naturen og milj√łet hviler p√• den foruds√¶tning, at naturen og milj√łet har v√¶rdi i sig selv.
R√•dets virksomhedsomr√•de er de etiske sp√łrgsm√•l, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der ber√łrer mennesker, natur, milj√ł og f√łdevarer. R√•dets virksomhedsomr√•de omfatter endvidere √łvrige etiske sp√łrgsm√•l, der knytter sig til sundhedsv√¶senet og den biologisk-medicinske forskning vedr√łrende mennesket.
Rådet består af 17 medlemmer, som beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for en tre-årig periode med mulighed for genudpegning én gang.

Det Etiske Råds hjemmeside.
Lov om Det Etiske Råd РLOV nr 440 af 09/06/2004 Рpå Retsinformtion.

Institution, Dansk [Til registeret]
Det √ėkonomiske og Sociale Udvalg
E√ėSU
Economic and Social Committee
EESC

R√•dgivende organ for EU. Det blev oprettet i 1957 og yder ekspertbistand til de store EU-institutioner (Europa-Kommissionen, R√•det og Europa-Parlamentet) blandt andet ved at afgive “udtalelser” om EU-lovgivningsforslag. Desuden udarbejdes s√•kaldte “initiativudtalelser” og behandles sp√łrgsm√•l, som udvalget synes, b√łr tages op. En af udvalgets vigtigste opgaver er at “bygge bro” mellem EU’s institutioner og det “organiserede civilsamfund”. Udvalget er med til at styrke den rolle, som civilsamfundets organisationer spiller, ved at indg√• i en “struktureret dialog” med interesseorganisationer i EU’s medlemslande og i resten af verden.

Udvalgets hjemmeside: http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.da.home

EU [Til registeret]
Det Europæiske Ligestillingsinstitut
European Institute for Gender Equality
EIGE

EIGE er et EU-agentur fra 2007, der st√łtter medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner (is√¶r Kommissionen) i deres arbejde p√• omr√•det. EIGE har til opgave at:
  • at indsamle og analysere sammenlignelige data om k√łnssp√łrgsm√•l
  • at udvikle metodiske redskaber, is√¶r for at g√łre det lettere at integrere ligestilling p√• alle politikomr√•der
  • at g√łre det lettere at dele bedste praksis og skabe dialog blandt interessenterne
  • at √łge den offentlige bevidsthed om emnet.

Instituttets budget for perioden 2007-2013 bel√łber er 52.500.000 ‚ā¨. Instituttet besk√¶ftiger cirka 30 medarbejdere i l√łbet af 2010 og har planer om at rekruttere udstationerede nationale eksperter for at styrke sin ekspertise inden for ligestilling mellem k√łnnene.

Eige: http://eige.europa.eu/
Institut for Menneskerettigheder om EIGE: https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-eu/europaeiske-ligestillingsinstitut

EU [Til registeret]
Det Europ√¶iske Observatorium for Racisme og Fremmedhad ‚Äď nedlagt, erstattet af FRA
EUMC ‚Äď nedlagt, erstattet af FRA

Observationscenteret, der startede i 1997, blev i 2007 erstattet af Agenturet for grundlæggende rettigheder i EU. EUMC skulle forsyne EU og dets medlemsstater med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om racisme, fremmedhad og antisemitisme i EU, som kunne være til hjælp, når de på deres respektive kompetenceområder traf eller fastlagde foranstaltninger.

Europa.eu: http://europa.eu/legislation_summaries/other/c10411_da.htm

EU [Til registeret]
Det europæiske Råd
DER
European Council

Blev oprettet ved en beslutning p√• et m√łde i december 1974. Det Europ√¶iske R√•d best√•r af stats- og regeringslederne fra EU‚Äôs medlemslande, Kommissionens formand og R√•dets formand. Det er alts√• statsministeren, der deltager p√• Danmarks vegne, n√•r Det Europ√¶iske R√•d holder m√łder. M√łderne kaldes for EU‚Äôs topm√łder. Det Europ√¶iske R√•d m√łdes to gange hvert halve √•r (betegnes som topm√łder), hvor de overordnede linjer for EU og de store sp√łrgsm√•l p√• EU‚Äôs dagsorden diskuteres. F.eks. om nye lande skal optages, om traktaterne skal √¶ndres, og hvordan EU skal se ud i fremtiden. I Det Europ√¶iske R√•d skal alle v√¶re enige for at tr√¶ffe en beslutning. Det
Europ√¶iske R√•d har hverken egne ansatte eller egen bygning. N√•r Det Europ√¶iske R√•d tr√¶der sammen, m√łdes det i Bruxelles i Ministerr√•dets bygning.
Med Lissabontraktaten, der tr√•dte i kraft 1. december 2009, fik Det Europ√¶iske R√•d en fast formand, han kaldes ofte for EU’s pr√¶sident i daglig tale.

Rådet for Den Europæiske Union:
http://www.consilium.europa.eu/da/european-council/
Folketinget om Rådet for Den Europæiske Union:
http://www.ft.dk/Demokrati/EU/Institutioner/Det%20Europaeiske%20Raad.aspx
EU-Oplysningen om Det Europæiske Råd: http://www.eu.dk/da/leksikon/DER
Europa.nu:
http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-council/index_da.htm
Bem√¶rk: M√• ikke forveksles med R√•det for Den Europ√¶iske Union, der er en anden EU-institution, eller med Europar√•det, der ikke er et EU-organ”.

EU [Til registeret]
Det Europæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering
The European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation EIUC

EIUC er et tv√¶rfagligt videncenter oprettet i 2002 af 41 universiteter fra alle EU’s medlemsstater med en forpligtelse til at realisere de v√¶rdier, som st√łttes af EU, og p√• et h√łjt tv√¶rfagligt niveau fremme undervisning i menneskerettigheder, forskning, uddannelse og kultur og en f√¶lles global forst√•else af menneskerettigheder og demokrati. EIUC er beliggende i Venedi, Italien. Modtager √łkonomisk bistand fra EU’s Europ√¶iske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder ‚Äď EIDHR.

Organisationens hjemmeside: http://www.eiuc.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
Det kriminalpreventive råd DKR
DKR forebygger kriminalitet og skaber et tryggere samfund. Til det bidrager r√•dets medlemmer med indsatser p√• de omr√•der, hvor de har s√¶rligt kendskab og kompetence. Medlemmerne m√łdes i r√•det og udveksler erfaringer og aftaler indsatser, som kan angribe kriminalitetsproblemet fra mange vinkler. R√•det arbejder ogs√• gennem information til offentligheden og ved at st√łtte lokalt kriminalpr√¶ventivt samarbejde.

DKR: http://dkr.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Direktiver

G√¶lder ikke direkte som national ret i medlemsstaterne. Medlemslandene skal gennemf√łre direktivet i national ret inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet. N√•r et medlemsland har gennemf√łrt direktivet i national ret, skal det underrette Kommissionen herom.

Den Europæiske Union: https://europa.eu/european-union/eu-law/legal-acts_da

EU [Til registeret]
Drabsbetegnelser i USA
Homicide – USA
Degrees of murder – USA
First Degree Murder – USA
Second Degree Murder – USA
Felony Murder – USA
Manslaughter – USA

Drabsbetegnelser i USA.
Betegnelserne i USA for drab er temmelig indviklede og detaljerede. Ydermere, så kan betegnelserne variere lidt fra stat til stat.
Overordnet kan betegnelserne opdeles og beskrives p√• f√łlgende m√•de.

Homicide betyder manddrab og er betegnelsen for at dræbe en anden person.
Homicide opdeles i tre kategorier, hvor de to f√łrste betegnes “Justifiable” og “Excusable”, hvilket nogenlunde kan overs√¶ttes til berettiget og undskyldeligt drab, hvilket i dansk forst√•else vil sige drab beg√•et som n√łdv√¶rge eller som en n√łdretshandling, og som derfor kan medf√łre straffrihed eller nedsat straf.
Den tredje kategori betegnes som “Criminal Homicide”, hvilket kan overs√¶ttes som et kriminelt drab. Denne tredje kategori opdeles s√¶dvanligvis i flere grader betegnet “degrees of murder”. De mest anvendte er “murder” og “manslaughter”.

Degrees of murder (graden af drab) henviser til gerningsmandens hensigt til at begå drabet eller til alvoren af det begåede drab.

First Degree Murder (Drab af f√łrste grad) er den mest alvorlige form for drab og bruges i sager, hvor det er anklagemyndighedens opfattelse, at drabet er overlagt, planlagt eller s√¶rligt groft udf√łrt.
Second Degree Murder(Drab af anden grad) bruges i sager, hvor det er anklagemyndighedens opfattelse, at der ikke er nogen undskyldelige elementer for at beg√• drabet, men hvor det ikke er planlagt eller s√¶rligt groft udf√łrt.
Kan f.eks. anvendes, hvis gerningsmanden har til hensigt at dræbe en bestemt person, men i stedet kommer til at dræbe en anden.
Felony Murder anvendes i nogle stater og er betegnelsen for et drab, der sker under udf√łrelse af en forbrydelse. Drabet er ikke n√łdvendigvis planlagt eller tilsigtet, men sket i forbindelse med udf√łrelsen af forbrydelsen.
Manslaughter (Uagtsomt manddrab) anvendes, n√•r drabet ikke var tilsigtet, men en uagtsom f√łlge af en lovlig eller mindre alvorlig ulovlig handling.

* * *
What is homicide? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/offenses_homicide.htm
What are the degrees of murder? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/degrees.murder.htm
First Degree Murder vs. Second Degree Murder http://www.diffen.com/difference/First_Degree_Murder_vs_Second_Degree_Murder
Second Degree Murder Overview http://criminal.findlaw.com/criminal-charges/second-degree-murder-overview.html
What is voluntary manslaughter? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/voluntary_manslaughter.htm
What is involuntary manslaughter? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/involuntary_manslaughter.htm

Ord/begreber [Til registeret]
Det Udvidede Totalbalanceprincip
DUT

Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indeb√¶rer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgifts√¶ndringer som f√łlge af blandt andet ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forh√łjes eller reduceres, n√•r kommunerne eller regionerne bliver p√•lagt eller frataget opgaver.
Finansministeriet:
https://www.fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/aftalesystemet/det-udvidede-totalbalanceprincip
Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105391

Ord/begreber [Til registeret]
EF ‚Äď nu EU
Det Europæiske Fællesskab
E√ėF-traktaten
Traktaten om Det Europ√¶iske √ėkonomiske F√¶llesskab

Overnational organisation, der oph√łrte med at eksistere den 1. december 2009. Blev oprettet ved Traktaten om Det Europ√¶iske √ėkonomiske F√¶llesskab ‚Äď ogs√• kaldet EF-traktaten og Rom-traktaten. Traktaten blev undertegnet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957 tr√•dte i kraft den 1. januar 1958. EF-traktaten er i dag erstattet af Traktaten om Den Europ√¶iske Unions Funktionsm√•de (TEUF).
Se punktet: Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72116

EU [Til registeret]
ECOSOC
Det √łkonomiske og sociale r√•d
Economic and Social Council

ECOSOC udg√łres af 54 FN-medlemslande, som v√¶lges af Generalforsamlingen for perioder af 3 √•r. Som i Generalforsamlingen g√¶lder princippet om, at hvert land har √©n stemme uanset st√łrrelse.
Danmark var i 2005-2007 medlem af ECOSOC. Det var ottende gang, Danmark var medlem. Forrige gang var i perioden 1999-2001.
ECOSOC besk√¶ftiger sig bl.a. med √łkonomiske udfordringer som handel, transport og industrialisering. Desuden besk√¶ftiger ECOSOC sig med sociale sp√łrgsm√•l som befolkning, b√łrn, boligforhold, kvinders rettigheder, racediskrimination, narkotika, kriminalitet, social velf√¶rd, ungdomsproblemer, milj√ł og f√łdevarer. R√•det frems√¶tter ogs√• henstillinger vedr√łrende forbedring af uddannelser og den almene sundhedstilstand. Fokus er p√• at fremme respekten for de grundl√¶ggende friheds- og menneskerettigheder overalt i verden.
Det er ECOSOC, som tildeler civile organisationer status som Non Governmental Organisation (NGO).

ECOSOC’s hjemmeside.
FN i K√łbenhavn om ECOSOC.

FN [Til registeret]
Effektivitetsprincippet

EU-retlig grunds√¶tning om, at de nationale procesregler ikke m√• g√łre det umuligt eller uforholdsm√¶ssigt vanskeligt at h√•ndh√¶ve EU-retten.
Sammen med ækvivalensprincippet opstilles retningslinjer og ydre rammer for de nationale domstoles anvendelse af EU-retten.
Det betyder, at uanset at domstolene skal anvende nationale processuelle regler, så skal dette altid ske under iagttagelse af disse principper.

EU [Til registeret]
EFTA
Den Europæiske Frihandelssammenslutning
European Free Trade Association

International frihandelsorganisation med f√łlgende fire medlemsstater:
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-er-efta-og-eoes

EFTA [Til registeret]
Den Europæiske Tilsynssammenslutning
European Partnership for Supervisory Organisations in Health Services and Social Care
EPSO

EPSO har til formål at forbedre kvaliteten af sundhedspleje i EU- og EFTA-landene ved udveksling af informationer om god og dårlig praksis, resultater af forskning, fremme af fælles samarbejde inden for sundhedspleje, uddannelse og formidling af viden og på andre måder oprette forbindelse mellem tilsynsmyndigheder, organisationer og de organisationer, der er involveret i kvalitetskontrol på sundhedsydelser.
EPSO analyserer også sundhedsindstitutioner og afgiver rapport med vurdering af institutionernes funktion.

EPSO: http://www.epsonet.eu/

Institution, Udl.
[Til registeret]
EPSCO
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

EPSCO-R√•det arbejder for at √łge besk√¶ftigelsesniveauet og forbedre leve- og arbejdsvilk√•rene og sikrer s√•ledes et h√łjt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau i EU.
EPSCO-Rådet består af alle EU-medlemsstaternes ministre for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik. De relevante EU-kommissærer deltager også i samlingerne.
Der er generelt 4 EPSCO-samlinger om året. 2 af samlingerne drejer sig som regel udelukkende om beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitik.

EPSCO:
http://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/configurations/epsco/

EU [Til registeret]
Equality and Human Rights Commission
EHRC

Det britiske Equality and Human Rights Commission ‚Äď EHRC (Ligestillings- og menneskerettighedskommissionen) henh√łrer under Government Equalities Office (Ligestillingsministeriet) med kontorer i London, Manchester, Glasgow og Cardiff. EHRC har en lovbestemt opgave om at fremme og overv√•ge menneskerettighederne og beskytte, h√•ndh√¶ve og fremme ligestilling p√• tv√¶rs af de ni beskyttelsesgrunde: alder, handicap, k√łn, race, religion og tro, graviditet og barsel, √¶gteskab og registreret partnerskab, seksuel orientering og k√łnsskifte.

EHRC:
http://www.equalityhumanrights.com/
Government Equalities Office:
https://www.gov.uk/government/organisations/government-equalities-office

Institution, Udl. [Til registeret]
Equality Challenge Unit
ECU

Organisationen arbejder for at fremme og st√łtte ligestilling og mangfoldighed hos de ansatte og studerende p√• videreg√•ende uddannelser p√• tv√¶rs af alle fire nationer i Storbritannien, og i gymnasier i Skotland.
ECU arbejder t√¶t sammen med gymnasier og universiteter i bestr√¶belserne p√• at sikre, at medarbejdere og studerende ikke bliver uretf√¶rdigt udelukket, marginaliserede eller d√•rligere stillet p√• grund af alder, handicap, k√łnsidentitet, √¶gteskabelige eller partnerskabsforhold, graviditet eller barsel, race, religion eller tro, sexualitet eller seksuelle orientering, eller ved en kombination af disse egenskaber eller anden uretf√¶rdig behandling.
Ved at tilbyde en central kilde af ekspertise, forskning, r√•dgivning og ledelse, ydes st√łtte til institutioner med opbygningen af en kultur, der giver b√•de lige muligheder og udbytte samt fremme af gode relationer, og vider dermed v√¶rdierne og fordelene ved mangfoldighed og er samtidig en model for ligestilling for det bredere britiske samfund.

Equality Challenge Unit (ECU) er oprettet i et f√¶llesskab best√•ende af universiteter, h√łjere uddannelsesinstitutioner, gymnasier og forskellige ministerier.

Equality Challenge Unit: http://www.ecu.ac.uk/

Organisation. Udl. [Til registeret]
Equinet
European Network of Equality Bodies

Europæisk netværk af ligebehandlingsnævn og -ombud, som har som mål at udvikle samarbejdet mellem de forskellige ligebehandlingsombud og -nævn.
Equinet består af 41 organisationer fra 31 lande i Europa. Stadig flere lande og organisationer kommer til. Netværket har base i Bruxelles.

Equinet: http://www.equineteurope.org/

Organisation. Udl. [Til registeret]
EU
Den Europæiske Union
EU-lande
EU-stater
European Union

Forpligtende samarbejde mellem 28 lande i Europa.
Opbygning, medlemslandene, √łkonomi, lovgivningsprocedure og de vigtigste traktater
Opbygning ‚Äď EU’s institutioner

Der er formelt syv EU-institutioner
  1. Europa-Kommissionen
    Europa-Kommissionen består af en politisk ledelse med 28 kommissærer med ansvar for hver sit politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Alle medlemslandene har én kommissær.
    Kommissionen har som hovedregel eneretten til at fremlægge lovforslag i EU. Herefter er det oftest Rådet gerne i samarbejde med Europa-Parlamentet, der vedtager lovene. Men Kommissionen kan også i nærmere afgrænsede tilfælde selv vedtage regler.
  2. Europa-Parlamentet
    Europa-Parlamentet best√•r af politikere fra alle medlemslandene. Der er 766 medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvert medlemsland v√¶lger sine repr√¶sentanter ved direkte valg, der finder sted hvert femte √•r – senest i juni 2009. Antallet af repr√¶sentanter fra hvert land afh√¶nger af medlemslandets st√łrrelse. Danmark har 13 repr√¶sentanter i Europa-Parlamentet.
    Europa-Parlamentet er medlovgiver sammen med R√•det, n√•r man benytter den almindelige lovgivningsprocedure til EU-lovgivning. Den almindelige lovgivningsprocedure indeb√¶rer, at R√•det og Europa-Parlamentet skal v√¶re enige om et lovforslag, f√łr en retsakt kan blive vedtaget.
  3. Ministerrådet
    R√•det for Den Europ√¶iske Union kaldes ofte for “Ministerr√•det” eller blot “R√•det”. N√•r man siger, at medlemslandenes ministre m√łdes i R√•det, betyder det ikke, at alle ministrene m√łdes p√• √©n gang. Hvis emnet er milj√ł, stiller landene med milj√łministeren, og hvis emnet er landbrug, stiller landene med landbrugsministeren og s√• videre. Man kan alts√• tale om forskellige r√•dsformationer, som der i alt er ti af.
    Rådet er sammen med Europa-Parlamentet de lovgivende institutioner i EU
  4. Det Europæiske Råd
    Det Europ√¶iske R√•d (DER) best√•r af EU’s faste formand, stats- og regeringscheferne i EU samt af Europa-Kommissionens formand. Det Europ√¶iske R√•d m√łdes mindst fire gange √•rligt til de s√•kaldte EU-topm√łder. Det Europ√¶iske R√•ds faste formand, Herman Van Rompuy, er ansvarlig for planl√¶gningen og ledelsen af m√łderne i Det Europ√¶iske R√•d.
    Det er i Det Europ√¶iske R√•d, at EU’s overordnede politiske retningslinjer fastl√¶gges. Det er ogs√• her, stats- og regeringscheferne tr√¶ffer centrale beslutninger om EU’s fremtid, vedtager traktat√¶ndringer og dr√łfter mere problematiske beslutninger.
  5. EU-Domstolen
  6. Den Europæiske Revisionsret
  7. Den Europæiske Centralbank

EU-lande
EU best√•r af 28 medlemslande ‚Äď den 1. juli 2013 blev Kroatien det 28. medlemsland.
De 28 lande:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Gr√¶kenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rum√¶nien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og √ėstrig.

EU’s samlede befolkning p√• 508 mio. sp√¶nder lige fra medlemslande som Tyskland med en befolkning p√• 81,8 millioner til medlemslande som Malta med en befolkning p√• 414.000. Tilsvarende varierer bruttonationalproduktet pr. indbygger fra 79.500 euro i Luxembourg til 4.800 euro i Bulgarien.
Af de 28 medlemslande deltager de 17 i eurosamarbejdet, og Schengensamarbejdet omfatter 22 af medlemslandene.
√ėkonomi
Alle EU’s forskellige aktiviteter og tiltag finansieres over EU’s budget. I 2013 er EU-budgettet p√• omkring 150,9 mia. euro, hvilket svarer til ca. 1.124 mia. danske kroner. EU betaler bl.a. til de forskellige programmer for forskning og udvikling, struktur- og samh√łrighedsfonde samt landbrugsst√łtte og udvikling af landdistrikterne.
Indt√¶gterne til EU kommer fra EU’s egne indt√¶gter, som omfatter landbrugsafgifter, toldindt√¶gter og et bidrag fra medlemslandene baseret p√• deres momsbase. Langt den st√łrste del af indt√¶gterne ‚Äď omkring 73 procent ‚Äď kommer dog i form af bidrag fra medlemslandene baseret p√• deres relative velstandsniveau, hvilket vil sige en procentsats af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI).
Danmarks andel af medlemslandenes samlede betalinger til EU-budgettet svarer til ca. to procent ‚Äď omkring 20 mia. danske kroner i 2013.

Lovgivningsprocedure
Europa-Kommissionen frems√¶tter et forslag til en retsakt, som R√•det og Europa-Parlamentet herefter vedtager i f√¶llesskab. De fleste gange kr√¶ver det kun √©n behandling i R√•det og Europa-Parlamentet ‚Äď nogle gange to behandlinger og yderst sj√¶ldent skal der en tredje behandling til i det s√•kaldte forligsudvalg.
De vigtigste traktater
  • Traktaten om Den Europ√¶iske Unions funktionsm√•de ‚Äď EUF-traktaten
  • Traktaten om Den Europ√¶iske Union, EU-traktaten, Maastricht-traktaten ‚Äď TEU
  • Traktaten om Oprettelse af Det Europ√¶iske Atomenergif√¶llesskab ‚Äď Euratom-traktaten (Omtales ikke yderligere i dette dokument)
  • Lissabontraktaten.

Europa.eu om Den Europæiske Union:
http://europa.eu/index_da.htm
The ABC of European Union law af Professor Klaus-Dieter Borchardt:
https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/f8d9b32e-6a03-4137-9e5a-9bbaba7d1d40 – hvor den kan hentes i pdf-format.
Hvad laver EU? Folketingets korte information:
http://www.ft.dk/Demokrati/EU/Hvad_laver_EU.aspx
Se emnet: Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/
EU-oplysningen om traktater: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater

EU [Til registeret]
EU Bookshop

Netboghandel og arkiv over publikationer fra EU-institutionerne. Den forvaltes af Den Europ√¶iske Unions Publikationskontor i Luxembourg. B√łger, brochurer, plakater, kort, foldere, tekniske dokumenter, tidsskrifter, cd-rommer, dvd‚Äôer m.m. lavet af EU-institutionerne ‚ÄĒ siden 1952 ‚ÄĒ om EU‚Äôs aktiviteter og politikker, tekniske dokumenter, tidsskrifter, cd-rommer, dvd‚Äôer m.m. lavet af EU-institutionerne ‚ÄĒ siden 1952 ‚ÄĒ om EU‚Äôs aktiviteter og politikker. De fleste kan b√•de k√łbes i papirformat og downloades i pdf-format.

EU Bookshop: http://bookshop.europa.eu/da/home/

EU [Til registeret]
EU-Domstolen
Den Europæiske Unions Domstol
Court of Justice of the European Union
Domstolen

Domstolen, der blev oprettet i 1952 og ligger i Luxembourg, fortolker EU’s lovgivning for at sikre, at den anvendes p√• samme m√•de i alle EU-lande. Den afg√łr ogs√• retstvister mellem medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner. Privatpersoner, virksomheder eller organisationer kan ogs√• indbringe sager for Domstolen, hvis de mener deres rettigheder er blevet kr√¶nket af en EU-institution.

Europa.eu om domstolen:
http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm
EU-Oplysningen om domstolen:
http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner/domstolen
CVRIA, hvori der kan s√łges information om domstolen og om domstolens sager:
http://curia.europa.eu/jcms/jcms/j_6/

EU [Til registeret]
EU-Oplysningen
Folketingets EU-oplysning
EU-Databaser
EU-Leksikon

Saglig og neutral informationer om EU.

EU-Oplysningen er en del af Folketingets Internationale Sekretariat:
http://www.eu.dk/
EU-Leksikon
Forklaringer på en række ord og begreber relateret til EU med links til relevante dokumenter og hjemmesider:
http://www.eu.dk/da/leksikon/leksikon

Opslagsværk [Til registeret]
EU-ordbog
EU-Glossary

Termer vedr√łrende det europ√¶iske samarbejde, EU-institutionerne og EU-aktiviteterne. I definitionerne redeg√łres der for, hvorledes de forskellige begreber har udviklet sig i √•renes l√łb, og der henvises, hvis det er relevant, til traktaterne. Via disse links kan man f√• svar p√• sp√łrgsm√•l om EU’s historie, EU-institutionernes funktion, de forskellige EU-procedurer og EU-politikker samt p√• mange andre sp√łrgsm√•l.
EUR-Lex: Ordliste til resuméer (dansk): http://eur-lex.europa.eu/summary/glossary.html?locale=da
EUR-Lex: Glossary of summaries (engelsk): http://eur-lex.europa.eu/summary/glossary/glossary.html?locale=en

Europa-Kommissionen > Tolkning med omtale af og links til:
Dokumenter og terminologi
Traktater og lovgivning
Den Europæiske Unions aktiviteter
Europa-Kommissionen
EU-institutionernes databaser (Terminologi)
Medlemsstaternes websteder (Terminologi)

Opslagsværk [Til registeret]
EU-Tidende
EUT

Den Europ√¶iske Unions Tidende (EUT) er den officielle samling af EU’s lovgivning (L-serien) og andre officielle dokumenter fra EU’s institutioner, organer og agenturer (C-serien og supplementer). Den offentligg√łres hver dag fra tirsdag til l√łrdag p√• EU’s officielle sprog og er tilg√¶ngelig i forskellige formater.

EU-Tidende: http://eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html

EU
Euro
EUR

Euroen er det mest h√•ndgribelige bevis p√• den europ√¶iske integration ‚Äď den f√¶lles valuta er indf√łrt i 17 af de 28 EU-lande og bruges hver dag af omkring 332 millioner mennesker. Fordelene ved den f√¶lles valuta er umiddelbart indlysende for enhver, der rejser til udlandet eller handler online p√• hjemmesider i andre EU-lande.
Euroen blev lanceret den 1. januar 1999 som en virtuel valuta til kontantl√łse betalinger og regnskaber. Pengesedlerne og m√łnterne blev indf√łrt den 1. januar 2002. Sedlerne er ens i alle lande i euroomr√•det. M√łnterne har et f√¶lles motiv p√• den ene side og et motiv fra det enkelte land p√• den anden.
Den Europ√¶iske Centralbank ‚Äď ECB ‚Äď kan som den eneste give de nationale centralbanker i euroomr√•det tilladelse til at udstede eurosedler. Ansvaret for at producere dem og s√¶tte dem i oml√łb deles af de nationale centralbanker. M√łnterne udstedes af de EU-lande, der er med i euroomr√•det. M√¶ngderne godkendes hvert √•r af ECB, og produktionen overlades til de nationale m√łntanstalter.
Danmark er ikke med i euroomr√•det og anvender derfor sin egen nationale valuta: Kroner og √łre.

Europa.nu:
http://europa.eu/about-eu/basic-information/money/euro/index_en.htm
http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/index_da.htm

EU [Til registeret]
Europa-Parlamentsudvalg
AFET
AFRO
AGRI
Andragender
Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
BUDG
Budget
Budgetkontrol
CONT
CULT
DEVE
DROI
ECON
EMPL
ENVI
EP-udvalg
FEMM
Fiskeri
IMCO
Industri, Forskning og Energi
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
INTA
International Handel
ITRE
JURI
Konstitutionelle Anliggender
Kultur og Uddannelse
Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
LIBE
Menneskerettigheder
Milj√ł, Folkesundhed og F√łdevaresikkerhed
PECH
PETI REGI

Regionaludvikling
Retsudvalget
SEDE
Sikkerhed og Forsvar
TRAN
Transport og Turisme
Udenrigsudvalget
Udvikling – DEVE
√ėkonomi og Valuta

Europa-Parlamentet har en lang r√¶kke udvalg med hvert sit sagsomr√•de, hvoraf kun f√łlgende beskrives n√¶rmere:

* * *
Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender РLIBE, hvis centrale sagsområde omfatter:
  1. beskyttelse af borgernes rettigheder, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder på Den Europæiske Unions område, herunder beskyttelse af mindretal, som fastslået i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
  2. de n√łdvendige foranstaltninger til bek√¶mpelse af enhver form for forskelsbehandling med undtagelse af forskelsbehandling p√• grund af k√łn og forskelsbehandling, der finder sted p√• arbejdspladsen og arbejdsmarkedet,
  3. lovgivning om gennemsigtighed og beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
  4. indf√łrelse og udvikling af et omr√•de med frihed, sikkerhed og retf√¶rdighed, herunder is√¶r:
    1. foranstaltninger vedr√łrende personers indrejse og bev√¶gelser, asyl og migration,
    2. foranstaltninger vedr√łrende integreret forvaltning af de ydre gr√¶nser,
    3. foranstaltninger vedr√łrende politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager,
  5. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europol, Eurojust, Cepol og andre organer og agenturer inden for samme område,
  6. fastslåelse af, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder principper, som medlemsstaterne har til fælles.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

* * *

Kvinders rettigheder og ligestilling РFEMM, hvis centrale sagsområde omfatter:

  1. fastlæggelse, fremme og beskyttelse af kvinders rettigheder i Unionen og hertil knyttede fællesskabsforanstaltninger,
  2. fremme af kvinders rettigheder i tredjelande,
  3. ligestillingspolitik, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet og lige behandling på arbejdet,
  4. fjernelse af enhver form for forskelsbehandling p√• grund af k√łn,
  5. gennemf√łrelse og videreudviklingen af politikken med generel hensyntagen til k√łnsaspektet (“gender mainstreaming”) i alle sektorer,
  6. opf√łlgning og gennemf√łrelse af internationale aftaler og konventioner af betydning for kvinders rettigheder,
  7. informationspolitik vedr√łrende kvinder.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

* * *
Menneskerettigheder РDROI, hvis sagsområde omfatter:

Underudvalget om Menneskerettigheder er et underudvalg under Udenrigsudvalget. Dets sagsområde er beskrevet under punkt 5 i Udenrigsudvalgets mandat:
“sp√łrgsm√•l vedr√łrende menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal og fremme af demokratiske v√¶rdier i tredjelande. I denne sammenh√¶ng bist√•s udvalget af et underudvalg om menneskerettigheder. Med forbehold af de relevante bestemmelser indbydes medlemmer fra andre udvalg og organer med ansvar inden for sit omr√•de til at deltage i underudvalgets m√łder.”

Udvalget for Menneskerettigheder.

* * *

Retsudvalget РJURI, hvis sagsområde omfatter:
  1. fortolkning og anvendelse af EU-retten, EU-retsakternes overensstemmelse med den primære ret, navnlig valget af retsgrundlag og overholdelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne,
  2. fortolkning og anvendelse af folkeretten i det omfang, den vedr√łrer Den Europ√¶iske Union,
  3. forenkling af fællesskabslovgivningen, navnlig forslag til retsakter med henblik på officiel kodifikation heraf,
  4. retlig beskyttelse af Parlamentets rettigheder og pr√¶rogativer, herunder ved Parlamentets deltagelse i sager ved Domstolen og Retten i F√łrste Instans,
  5. fællesskabsretsakter, der påvirker den enkelte medlemsstats retsorden, navnlig inden for:
    1. civil- og handelsret,
    2. selskabsret,
    3. intellektuel ejendomsret,
    4. procesret,
  6. foranstaltninger vedr√łrende retligt og administrativt samarbejde i civilretlige sp√łrgsm√•l,
  7. milj√łansvar og sanktioner over for milj√łkriminalitet,
  8. etiske sp√łrgsm√•l i forbindelse med nye teknologier, under inddragelse af de relevante udvalg efter proceduren med associerede udvalg,
  9. statutten for medlemmerne og De Europæiske Fællesskabers personalevedtægt,
  10. sp√łrgsm√•l vedr√łrende medlemmernes privilegier og immuniteter og pr√łvelse af medlemmernes mandater,
  11. Domstolens organisation og statut,
  12. Harmoniseringskontoret for det Indre Marked.

Retsudvalget.

* * *
Samlet udvalgsoversigt:
Udenrigsudvalget – AFET;
Menneskerettigheder – DROI (Underundvalg under Udenrigsudvalget);
Sikkerhed og Forsvar – SEDE (Underundvalg under Udenrigsudvalget);
Udvikling – DEVE;
International Handel – INTA;
Budget – BUDG;
Budgetkontrol – CONT;
√ėkonomi og Valuta – ECON;
Beskæftigelse og Sociale Anliggender РEMPL;
Milj√ł, Folkesundhed og F√łdevaresikkerhed – ENVI;
Industri, Forskning og Energi – ITRE;
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse – IMCO;
Transport og Turisme – TRAN;
Regionaludvikling – REGI;
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter – AGRI;
Fiskeri – PECH;
Kultur og Uddannelse – CULT;
Retsudvalg – JURI;
Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender – LIBE;
Konstitutionelle Anliggender – AFRO;
Kvinders Rettigheder og Ligestilling – FEMM; Andragender – PETI.

Liste over samtlige udvalg med link til de enkelte udvalg hos Europa-Parlamentet.

EU [Til registeret]
Europakollegiet
College of Europe

Eliteuniversitet med hoveds√¶de i Brugge, Belgien, og siden 1993 filial i Natolin, Polen. Det tilbyder et√•rige studieprogrammer inden for statskundskab, jura og √łkonomi og leverer blandt andet medarbejdere til EU’s institutioner.
Europakollegiet er etableret i 1949 som det f√łrste universitet, der udb√łd uddannelsesprogrammer indenfor europastudier. Der optages √•rligt omtrent 400 studerende.
Universitets- og handelsskolestuderende, som har studeret √łkonomi, jura eller statskundskab i mindst 4 √•r og har gode sprogkundskaber i fransk og engelsk kan s√łge optagelse.

College of Europe: https://www.coleurope.eu/

Institution, Udl. [Til registeret]
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder European Instrument for Democracy and Human Rights EIDHR

Blev oprettet i 2006, er designet til at hj√¶lpe civilsamfundet at blive en effektiv drivkraft for politiske reformer og forsvar af menneskerettighederne. Med udgangspunkt i sin centrale styrke, som er evnen til at operere uden behov for v√¶rtslandets godkendelse, EIDHR er i stand til at fokusere p√• f√łlsomme politiske sp√łrgsm√•l og innovative fremgangsm√•der og til at samarbejde direkte med lokale civilsamfundsorganisationer, som har brug for at bevare uafh√¶ngighed af de offentlige myndigheder, hvilket giver stor fleksibilitet og √łget kapacitet til at reagere p√• skiftende omst√¶ndigheder.
Arbejde med, for og gennem civilsamfundsorganisationer giver til EIDHR sin kritiske profil. Bistand under EIDHR supplerer andre v√¶rkt√łjer, som anvendes til at gennemf√łre EU-politikkerne for demokrati og menneskerettigheder. Disse sp√¶nder fra politisk dialog og diplomatiske initiativer til forskellige instrumenter for finansielt og teknisk samarbejde, herunder udvikling Samarbejde instrumentet og ENPI. Den supplerer ogs√• de mere kriseorienterede interventioner stabilitetsinstrumentet.
Bistand under EIDHR kan antage f√łlgende former:
  • projekter og programmer,
  • tilskud til finansiering projekter indgivet af civilsamfundet og/eller internationale/mellemstatslige organisationer
  • mindre tilskud til menneskerettighedsfork√¶mpere,
  • tilskud til at d√¶kke driftsudgifter til embedet for FN’s h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder og Det Europ√¶iske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering (EIUC)
  • menneskelige og materielle ressourcer til EU-valgobservationsmissioner
  • offentlige kontrakter

Baseret p√• den nye finansforordning indeholder EIDHR mulighed under visse omst√¶ndigheder at finansiere ikke kun registrerede organisationer, men ogs√• ikke-juridiske enheder. Det giver desuden mulighed for at “re-tildeling”, hvilket betyder, at for at styrke menneskerettighederne i situationen var de er mest udsatte, kan civilsamfundsorganisationer i ansvaret for projektets gennemf√łrelse tildele sm√• tilskud til andre lokale organisationer, ikke-juridiske enheder eller individuelle menneskerettighedsfork√¶mpere.

EIDHR: https://ec.europa.eu/europeaid/how/finance/eidhr_en.htm_en
EIDHR om at Fremme af menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande:
http://europa.eu/legislation_summaries/human_rights/ human_rights_in_third_countries/r10101_en.htm

EU [Til registeret]
Europa-Kommissionen
European Commission
Kommissionen for De Europ√¶iske F√¶llesskaber ‚Äď begrebet er udg√•et
Kommissionen
Generaldirektorater
GD’er
Initiativret

Europa-Kommissionen er en af EU’s vigtigste institutioner. Den repr√¶senterer og varetager EU’s samlede interesser. Den udarbejder forslag til ny EU-lovgivning ‚Äď Initiativretten. Den st√•r for den daglige drift, dvs. gennemf√łrelsen af EU’s politikker og forvaltningen af EU-midler.
Sammensætning
De 28 kommiss√¶rer ‚Äď en fra hvert EU-land ‚Äď udg√łr Kommissionens politiske ledelse i l√łbet af deres fem√•rige embedsperiode. Hver Kommiss√¶r f√•r tildelt ansvar for specifikke politikomr√•der af formanden. Formanden udn√¶vnes af Det Europ√¶iske R√•d. R√•det udpeger ogs√• de andre kommiss√¶rer i overensstemmelse med den udn√¶vnte formand. Udn√¶vnelsen af alle kommiss√¶rer, herunder formanden, er betinget af, at Europa-Parlamentet godkender den. De forbliver ansvarlige over for Parlamentet, som alene kan afskedige Kommissionen. Kommissionens daglige drift varetages af Kommissionens personale ‚Äď administratorer, jurister, √łkonomer, overs√¶ttere, tolke, sekret√¶rer osv., som er organiseret i afdelinger, der kaldes generaldirektorater ‚Äď GD’er. Begrebet “Kommissionen” kan bruges om de 28 individuelle kommiss√¶rer, om det faste personale eller om hele institutionen.

Formål
Kommissionen repr√¶senterer og varetager EU’s samlede interesser. Den f√łrer tilsyn med og gennemf√łrer EU’s politikker ved at:
  1. fremlægge forslag til ny lovgivning for Parlamentet og Rådet
  2. forvalte EU’s budget og tildele st√łtte
  3. håndhæve EU-lovgivning (sammen med Domstolen)
  4. repræsentere EU internationalt, f.eks. ved at forhandle aftaler mellem EU og andre lande.

1. Forslag til ny lovgivning Kommissionen har “initiativretten” ‚Äď dvs. den kan forsl√• ny lovgivning til beskyttelse af EU’s og borgernes interesser. Det g√łr den udelukkende p√• omr√•der, der ikke kan behandles effektivt p√• nationalt, regionalt eller lokalt plan (subsidiaritetsprincippet). N√•r Kommissionen freml√¶gger forslag om en lov, pr√łver den at tilgodese s√• mange forskellige interesser som muligt. For at f√• styr p√• de tekniske detaljer r√•df√łrer den sig med de eksperter, der sidder i dens forskellige udvalg og arbejdsgrupper. Den afholder ogs√• offentlige h√łringer. Kommissionens afdelinger udarbejder udkast til den foresl√•ede nye lov. Hvis mindst 14 af de 27 kommiss√¶rer er enige i udkastet, sendes det videre til R√•det og Parlamentet. Efter at have dr√łftet og foretaget √¶ndringer i udkastet beslutter de, om det kan vedtages som en ny lov.
2. Forvaltning af EU’s budget og tildeling af st√łtte
Kommissionen fasts√¶tter sammen med R√•det og Parlamentet overordnede langsigtede prioriteter for EU i EU‚Äôs “finansielle ramme”. Den udarbejder ogs√• et forslag til det √•rlige budget, der skal godkendes af Parlamentet og R√•det, og f√łrer tilsyn med, hvordan EU’s midler anvendes – f.eks. af agenturer og nationale og regionale myndigheder. Kommissionens forvaltning af budgettet gennemg√•s n√łje af Revisionsretten. Kommissionen forvalter st√łtte til EU’s politikomr√•der.
3. Håndhævelse af EU-lovgivningen
Som “traktaternes vogter” holder Kommissionen √łje med, at alle medlemslandene anvender EU-reglerne korrekt. Hvis den mener, at en national regering ikke f√łlger EU’s regler, sender den f√łrst et officielt brev, hvor den beder om, at der bliver rettet op p√• problemet. Som en sidste udvej indbringer Kommissionen sagen for Domstolen. Domstolen kan p√•l√¶gge sanktioner, og dens afg√łrelser er bindende for EU’s medlemslande og institutioner.
4. Repræsentation af EU internationalt
Kommissionen taler på vegne af alle EU-landene i internationale sammenhænge som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen. Den forhandler også internationale aftaler for EU.
Beliggenhed
Kommissionen har hjemsted i Bruxelles og Luxembourg og har kontorer (repræsentationer) i hvert EU-land og delegationer i hovedstæder rundt om i verden.

Europa-Kommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/index_da.htm
Generaldirektoraterne: http://ec.europa.eu/about/ds_da.htm
Repræsentationen i Danmark: http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm
Europa.eu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-commission/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner/kommissionen

EU [Til registeret]
Europa-Parlamentet
European Parliament
EP
Almindelige beslutningsprocedure
Plenarm√łder

Medlemmerne af Europa-Parlamentet v√¶lges direkte af EU’s v√¶lgere hvert femte √•r og repr√¶senterer s√•ledes folket. Parlamentet er sammen med R√•det for Den Europ√¶iske Union (“R√•det”) en af EU’s vigtigste lovgivende institutioner.
Europa-Parlamentet har tre hovedopgaver:
  • at dr√łfte og vedtage EU’s love sammen med R√•det
  • at kontrollere de andre EU-institutioner, s√¶rlig Kommissionen, for at sikre, at de er demokratiske
  • at dr√łfte og vedtage EU’s budget sammen med R√•det.

Vedtagelse af EU-lovgivning
P√• mange omr√•der, s√•som forbrugerbeskyttelse og milj√ł, arbejder Parlamentet sammen med R√•det (som repr√¶senterer de nationale regeringer) for at blive enige om indholdet af EU-love og officielt vedtage dem. Denne proces kaldes “den almindelige beslutningsprocedure” (tidligere “den f√¶lles beslutningsprocedure”). Med Lissabontraktaten er antallet af politikomr√•der, der h√łrer under den nye almindelige lovgivningsprocedure, steget, hvilket giver Parlamentet st√łrre indflydelse p√• lovenes indhold inden for omr√•der som landbrug, energipolitik, indvandring og EU-midler. Endvidere kr√¶ves Parlamentets samtykke til andre vigtige beslutninger, f.eks. om optagelse af nye lande i EU.
Demokratisk kontrol
Parlamentet har indflydelse p√• andre EU-institutioner p√• forskellige m√•der. N√•r en ny Kommission er udpeget, kan de 28 medlemmer ‚Äď et fra hvert EU-land ‚Äď f√łrst tiltr√¶de, n√•r Parlamentet har godkendt dem. Hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke kan godkende en kandidat, kan de afvise hele kandidatlisten. Parlamentet kan ogs√• kr√¶ve, at Kommission tr√¶der tilbage i utide. Dette kaldes et “mistillidsvotum”. Parlamentet kontrollerer Kommissionen ved at gennemg√• dens rapporter og ved at stille sp√łrgsm√•l til kommiss√¶rerne. Her spiller dets udvalg en vigtig rolle. Parlamentsmedlemmer ser p√• andragender fra borgerne og neds√¶tter unders√łgelsesudvalg. N√•r de nationale ledere m√łdes ved Det Europ√¶iske R√•ds topm√łder, frems√¶tter Parlamentet sin udtalelse om de emner, der er p√• dagsordnen.
Tilsyn med budgettet
Parlamentet vedtager EU’s √•rlige budget sammen med R√•det for Den Europ√¶iske Union. Parlamentet har et udvalg, der f√łrer tilsyn med, hvordan budgettet anvendes, og som hvert √•r udtaler sig om Kommissionens gennemf√łrelse af det foreg√•ende √•rs budget.
Sammensætning
Antallet af parlamentsmedlemmer fra hvert land er stort set proportionelt med dets befolkning. If√łlge Lissabontraktaten kan intet land have under 6 eller over 96 medlemmer. Medlemmerne er grupperet efter politisk tilh√łrsforhold, ikke nationalitet. Beliggenhed Europa-Parlamentet har tre arbejdssteder, nemlig Bruxelles (Belgien), Luxembourg og Strasbourg (Frankrig). Administrationen (“Generalsekretariatet”) ligger i Luxembourg. N√•r hele Parlamentet tr√¶der sammen i “plenarm√łder”, sker det i Strasbourg og Bruxelles. Udvalgsm√łderne holdes ogs√• i Bruxelles.

Europa-Parlamentets hjemmeside: http://www.europarl.europa.eu/portal/da
Europa.nu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-parliament/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner

EU [Til registeret]
Europarådet
COE
Council of Europe
Committee of Ministers
Ministerkomitéen
CM
Den Parlamentariske Forsamling
Parliamentary Assembly
PACE

Danmark var blandt medstifterne af Europar√•det den 5. maj 1949. Best√•r i dag af 47 stater ‚Äď herunder samtlige 28 EU-lande ‚Äď der samarbejder om n√¶sten alle forhold bortset fra milit√¶rt forsvar. En central del af samarbejdet g√¶lder menneskerettigheder. Europar√•det vedtog i 1950 Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.
Den Parlamentariske Forsamling (Parliamentary Assembly ‚Äď PACE) er det r√•dgivende organ i Europar√•det. Det best√•r af 318 repr√¶sentanter (og det samme antal stedfortr√¶dere) og udpeges af de 47 medlemslandes nationale parlamenter. Ved afstemninger landets st√łrrelse antallet af stemme. Det st√łrste antal er atten, det mindste to.
Ministerkomit√©en (Committee of Ministers ‚Äď CM) er Europar√•dets besluttende organ. Kommit√©en best√•r af medlemsstaternes udenrigsministre eller deres faste diplomatiske repr√¶sentanter i Strasbourg. Kommit√©en er b√•de et statsligt organ, hvor de nationale holdninger til europ√¶iske forhold kan diskuteres p√•
lige fod, og et kollektivt forum, hvor holdningerne til sådanne forhold formuleres. I samarbejde med den parlamentariske forsamling vogter det over Rådets grundlæggende værdier og medlemsstaternes overholdelse deraf. Ved afstemninger har hver medlemsstat én stemme.
Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol (European Court of Human Rights) henh√łrer under Europar√•det.
Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶r (Council of Europe Commissioner for Human Rights) henh√łrer under Europar√•det.

Europarådets hjemmeside: http://hub.coe.int/
Committee of Ministers:L http://www.coe.int/T/CM/aboutCM_en.asp
Parliamentary Assembly: http://assembly.coe.int/defaultE.asp
Ministerkomitéen http://www.coe.int/t/cm/home_en.asp

Europarådet [Til registeret]
Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf
Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf
European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment
Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment
CPT

Med henblik p√• at vurdere, hvordan frihedsber√łvede personer behandles, organiserer CPT bes√łg til steder, hvor s√•danne personer tilbageholdes. Disse steder omfatter: f√¶ngsler, institutioner for frihedsber√łvede unge, politistationer, centre for tilbageholdte immigranter, psykiatriske hospitaler, plejehjem o. lign. CPT delegationer har ubegr√¶nset adgang til s√•danne steder, og har ret til at f√¶rdes uhindret p√• omr√•det uden nogen form for begr√¶nsning. De kan samtale privat med frihedsber√łvede personer og kommunikere frit med enhver, der kan bidrage med oplysninger. Efter hvert bes√łg fremsender CPT en detaljeret rapport til den p√•g√¶ldende stat. Denne rapport omfatter delegationens iagttagelser og konklusioner, dens henstillinger, kommentarer og anmodninger om oplysninger. CPT anmoder tillige om en detaljeret besvarelse p√• de sp√łrgsm√•l, som er rejst i rapporten.

Disse rapporter og svar udg√łr en del af den vedvarende dialog med de p√•g√¶ldende stater.
Dansk: http://www.cpt.coe.int/danish.htm
Engelsk: http://www.cpt.coe.int/en/

Europarådet [Til registeret]
Europarådets menneskerettighedskommissær
Menneskerettighedskommissæren
Kommissær for menneskerettigheder
Council of Europe Commissioner for Human Rights
Commissioner for Human Rights

Den 7. maj 1999 vedtog Europar√•dets Ministerkomit√© Resolution (99) 50 om Europar√•dets Menneskerettighedskommiss√¶r, hvoraf det fremg√•r, at kommiss√¶ren fremme uddannelse og bevidsthed om menneskerettigheder og sikre en effektiv efterlevelse af Europar√•dets konventioner mv. om menneskerettigheder. Kommiss√¶ren skal respektere kompetencen hos andre overv√•gende organer etableret i medf√łr af den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention eller andre af Europar√•dets menneskerettighedsinstrumenter. Kommiss√¶ren skal ikke behandle konkrete klagesager. Kommiss√¶ren skal udf√łre sine opgaver uafh√¶ngigt og upartisk og kan udf√¶rdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udf√¶rdige rapporter. Menneskerettighedskommiss√¶rens anbefalinger er ikke folkeretligt bindende.

Europarådet om menneskerettighedskommissæren:
http://www.coe.int/t/commissioner/About/welcome_en.asp
Europarådet om menneskerettighedskommissærens mandat:
http://www.coe.int/t/commissioner/Activities/mandate_en.asp

Europarådet [Til registeret]
Europaudvalg, Folketingets
Folketingets europaudvalg

Udvalg i Folketinget, der specielt besk√¶ftiger sig med EU-sager. Udvalgets hovedopgave er at ud√łve parlamentarisk kontrol og p√•virkning af regeringens EU-politik. Inden ministrene i den danske regering tager til m√łde i Bruxelles med deres ministerkolleger fra de andre EU-lande, skal de forel√¶gge EU-sagerne for Folketingets Europaudvalg. P√• den m√•de sikrer den danske regering, at der ikke er et flertal i Folketinget imod regeringens EU-politik og de sager, der skal dr√łftes i Bruxelles.

Europaudvalget: http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/ Udvalg/Europaudvalget.aspx

Folketinget [Til registeret]
European Bank for Reconstruction and Development
EBRD

Det er en udviklingsbank, som blev oprettet 1990 med det form√•l at yde l√•n til fremme af den √łkonomiske genopretning i de central- og √łsteurop√¶iske lande. Banken blev oprettet p√• initiativ af EU’s medlemslande.
EU-landene har sammen med EU-Kommissionen og Den Europ√¶iske Investeringsbank aktiemajoritet i banken. Banken yder betydelige l√•n til en r√¶kke forskellige form√•l med det prim√¶re sigte at fremme udviklingen af den private produktive sektor. Som noget enest√•ende er det en betingelse for at opn√• l√•n fra banken, at modtagerlandene bekender sig til markeds√łkonomi og flerpartidemokrati.
Banken er meget aktiv med hensyn til at fremme menneskerettighederne i de lande, som banken yder l√łn.

European Bank for Reconstruction and Development
Danmark og EBRD РDet danske engagement og den danske repræsentant i banken.

EU [Til registeret]
E√ėS
Det Europ√¶iske √łkonomiske Samarbejdsomr√•de
E√ėS-lande

Betegnelse, som bruges om det f√¶lles √łkonomiske omr√•de, der er dannet ved E√ėS-aftalen mellem tre af EFTA-landene og EU. Samarbejdsomr√•det blev etableret 1. januar 1994. De tre EFTA-medlemsstater Norge, Island og Liechtenstein har indg√•et en samarbejdsaftale med EU, den s√•kaldte E√ėS-aftale. E√ėS-aftalen betyder at EU’s bestemmelser om det indre marked ogs√• g√¶lder i disse lande. E√ėS-aftalen omfatter dog ikke EU’s toldunion samt fiskeri og landbrug.
E√ėS-landene best√•r af de 28 lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Gr√¶kenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rum√¶nien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og √ėstrig samt af Island, Liechtenstein og Norge.

EU-oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/EOES

E√ėS [Til registeret]
FIU
Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Organisationen blev dannet den 1. oktober 2005 som et partnerskab mellem de faglige organisationer 3F, Dansk Metal og HK for at fremme ligestilling på arbejdspladserne og herunder uddanne tillidsrepræsentanterne i ligestillingsforhold.

FIU: http://fiu-ligestilling.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Flygtning
Konventionsflygtning
Kvoteflygtning

Flygtning
En person, hvis ans√łgning om asyl er im√łdekommet, og som s√•ledes har f√•et opholdstilladelse som flygtning.
Konventionsflygtning
En flygtning, som anses for omfattet af FN’s Flygtningekonvention. If√łlge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forf√łlgelse p√• grund af race, religion, nationalitet, tilh√łrsforhold til en s√¶rlig social gruppe eller politiske opfattelser.
Kvoteflygtning
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers H√łjkommiss√¶r for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker p√• baggrund af Udl√¶ndingelovens ¬ß 8.

Ny i Danmark.dk med information om flygtninge- og asylforhold.

FN [Til registeret]
Flygtningeh√łjkommissariat
The Refugee Agency
UNHCR
UNHCR’s Danmark
Flygtningeh√łjkommiss√¶r
High Commissioner for Refugees

Embedet for De Forenede Nationers H√łjkommissariat for Flygtninge blev oprettet den 14. december 1950 af De Forenede Nationers Generalforsamling og ledes af flygtningeh√łjkommiss√¶ren. Det har til opgave at lede og koordinere den internationale indsats for at beskytte flygtninge og l√łse flygtningeproblemer p√• verdensplan. Dets prim√¶re form√•l er at beskytte flygtninges rettigheder og velf√¶rd. Det bestr√¶ber sig p√• at sikre, at alle flygtninge kan ud√łve deres ret til at s√łge asyl og finde et sikkert tilflugtssted i en anden stat med mulighed for frivilligt at vende hjem, integrere sig lokalt eller at bos√¶tte sig i et tredjeland. Det har ogs√• et mandat til at hj√¶lpe statsl√łse personer.

UNHCR’s hjemmeside: http://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/home
UNHCR Danmark: http://www.unhcr.org/neu/dk/

FN [Til registeret]
FN-forbundet
Danish UN Association

FN-forbundet er en selvst√¶ndig forening (ngo), der har til form√•l at styrke interessen for FN. Samtidig s√łger vi med kritiske √łjne at p√•virke og pr√¶ge FN. I FN-forbundet arbejdes lokalt, nationalt og internationalt med borgere, politikere, organisationer og andre FN-forbund for bl.a. at:
  • skabe grobund for demokrati og respekt for menneskerettighederne i Danmark og resten af verden
  • opn√• international fred og sikkerhed
  • fremme ligestilling og forbedre udsatte gruppers vilk√•r og rettigheder
  • sikre en b√¶redygtig social, √łkonomisk og milj√łm√¶ssig udvikling, lokalt og globalt virkeligg√łre FN’s 2015 m√•l.

FN-forbundet: http://www.fnforbundet.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
FN’s struktur og organisation
UN Structure and Organization

Omfattende opslagsv√¶rk, der giver god adgang til information om FN’s opbygning og struktur.

FN: http://www.un.org/en/aboutun/structure/index.shtml

Opslagsværk [Til registeret]
FN’s Udviklingsprogram
UNDP
Development Programme

UNDP er FN’s globale udviklingsnetværk, som arbejder i hele verden og samarbejder med nationale partnere for at fremme bæredygtig menneskelig udvikling.
UNDP arbejder for at bekæmpe fattigdom og styrke bæredygtige, demokratiske og legitime institutioner, som kan forbedre folks liv.

FN’s Udviklingsprogram UNDP’s nordiske kontor i Danmark:
http://www.dk.undp.org/
UNDP: http://www.undp.org/content/undp/en/home.html

FN [Til registeret]
Folketinget
MF
Det danske parlament kaldes Folketinget. Det best√•r af 179 personer: De 175 v√¶lges i Danmark, 2 v√¶lges i Gr√łnland og 2 v√¶lges p√• F√¶r√łerne. Disse 179 personer kaldes medlemmer af Folketinget, og det forkortes MF.
Nogle lande har et såkaldt tokammersystem, hvor forslag skal vedtages i begge kamre. Det gælder f.eks. England, hvor der er et underhus og et overhus.
Danmarks parlament bestod indtil 1953 også af to kamre; Folketinget og Landstinget. Men en grundlovsændring afskaffede Landstinget, så der nu kun er et kammer: Folketinget.

Folketinget: http://www.ft.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketinget

Folketinget [Til registeret]
Folketingets leksikon

Leksikon med beskrivelse af ord og begreber, som anvendes i Folketinget.

Folketingets leksikon : http://www.ft.dk/Leksikon.aspx

Opslagsværk [Til registeret]
Folketingets TV
Fjernsyn fra Folketinget
Folketingets fjernsyn

Se direkte transmission fra Folketingets debatter i Folketingssalen eller fra √•bne udvalgsm√łder ‚Äď eller gense debatterne. Folketingets TV viser ogs√• en r√¶kke informative videoer om lovgivningsproceduren, Folketingets arbejde, internationalt samarbejde og meget andet.

Folketingets TV: http://www.ft.dk/webTV.aspx

Folketinget [Til registeret]
Folketingsår

Folketings√•ret g√•r fra den f√łrste tirsdag i oktober til den f√łrste tirsdag i oktober det f√łlgende √•r.
Hvis der i l√łbet af folketings√•ret afholdes folketingsvalg, deles folketings√•ret op i to folketingssamlinger: Den f√łrste samling g√•r fra folketings√•rets start til det nyvalgte Folketing tr√¶der sammen, og den anden fra det nyvalgte Folketing tr√¶der sammen, til folketings√•ret slutter.
Folketings√•ret 2007-08, der l√łb fra tirsdag den 2. oktober 2007 til tirsdag den 7. oktober 2008 var delt op i to samlinger, fordi der var folketingsvalg den 13. november 2007. 2007-08.
1. samling, l√łb fra den 2. oktober 2007 frem til tirsdag den 27. november 2007, hvor det nyvalgte Folketing m√łdtes f√łrste gang. 2007-08.
2. samling, l√łb fra tirsdag den 27. november 2007 frem til folketings√•rets afslutning tirsdag den 7. oktober 2007.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingsaar

Folketinget [Til registeret]
Folketingssamling

Folketings√•ret g√•r fra den f√łrste tirsdag i oktober til den f√łrste tirsdag i oktober det f√łlgende √•r. Hvis der i l√łbet af folketings√•ret er folketingsvalg, deles folketings√•ret op i to folketingssamlinger: Den f√łrste samling g√•r fra folketings√•rets start, til det nyvalgte Folketing tr√¶der sammen, og den anden fra det nyvalgte Folketing tr√¶der sammen, til folketings√•ret slutter.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingssamling

Folketinget [Til registeret]
Folketingstidende

Alt, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol, bliver optaget digitalt, og det hele bliver efterf√łlgende skrevet ned. Talerne kan herefter l√¶ses p√• folketingstidende.dk eller her p√• Folketingets hjemmeside.

Folketingstidendes hjemmeside: http://www.folketingstidende.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingstidende

Folketinget [Til registeret]
Folketingsudvalg

Folketinget har en r√¶kke faste udvalg. Der er 26 faste udvalg pr. 9. januar 2013. Hertil kommer en r√¶kke s√¶rlige udvalg, kommissioner og delegationer. Hvor mange pladser hver folketingsgruppe har i de enkelte udvalg, afh√¶nger af gruppens st√łrrelse og de valgforbund, som grupperne indg√•r med hinanden.
Hvert udvalg har et bestemt fagområde, som det beskæftiger sig med. Det mest almindelige er, at området svarer til et ministeriums område. F.eks. arbejder Arbejdsmarkedsudvalget med samme fagområder som Beskæftigelsesministeriet.
Et udvalgs vigtigste opgave er at behandle lov- og beslutningsforslag, efter at de har v√¶ret f√łrstebehandlet i Folketingssalen. Men udvalgene f√łlger ogs√• med i, hvad der sker inden for deres arbejdsomr√•der, og deltager aktivt i at kontrollere regeringen. F.eks. stiller udvalgene sp√łrgsm√•l til “deres” minister, som ministeren enten besvarer skriftligt eller besvarer mundtligt under et samr√•d p√• et udvalgsm√łde.
Udvalgene kan ogs√• holde h√łringer om et bestemt emne, hvor de inviterer eksperter og personer med praktisk erfaring fra det virkelige liv for at h√łre deres mening om emnet.
En gang om √•ret tager de fleste udvalg p√• studietur i udlandet for at se, hvordan andre lande l√łser de samme problemer, som findes i Danmark.
De fleste udvalg har 29 udvalgsmedlemmer.

Folketingets udvalg: http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg.aspx
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingsudvalg

Folketinget [Til registeret]
Foresp√łrgsel

Hvis et eller flere folketingsmedlemmer √łnsker at f√• en sag eller et emne til debat i Folketingssalen, kan de stille en s√•kaldt foresp√łrgsel til en minister. Godkender Folketinget foresp√łrgslen, skal ministeren besvare den i en foresp√łrgselsdebat.
Partigrupperne udpeger ordf√łrere til at deltage i debatten. Under selve debatten kan medlemmerne stille forslag, som Folketinget til sidst skal stemme om. Disse forslag hedder forslag til vedtagelse. Tidligere hed de forslag til motiveret dagsorden.
Der kan kun vedtages ét forslag til vedtagelse under hver debat, og når ét forslag er vedtaget, bortfalder de andre.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Forespoergsel

Folketinget [Til registeret]
Forordning

Retsakt, der anvendes i EU.
En forordning er almengyldig. Det vil sige, at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at dens retsvirkning indtræder uden national indarbejdelse.
Forordninger er bindende, hvilket betyder, at de skaber rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/Forordning

EU [Til registeret]
Forretningsorden
Folketingets forretningsorden

Der er faste regler for, hvordan arbejdet i Folketinget skal fungere. Reglerne er samlet i Folketingets forretningsorden.
Nogle af reglerne har deres udspring i grundloven. Det er de mere overordnede bestemmelser for Folketingets arbejde, f.eks. at et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, f√łr det kan vedtages, og at mindst halvdelen af folketingsmedlemmerne skal v√¶re til stede og deltage i afstemningen, f√łr et lovforslag kan vedtages.
Ud over grundlovens bestemmelser er der også en række andre mere detaljerede bestemmelser om den måde, arbejdet skal foregå på, og om opretholdelse af orden.
Folketinget fastlægger selv disse regler i Udvalget for Forretningsordenen.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Forretningsorden
Folketingets forretningsorden hos Folketinget.

Folketinget [Til registeret]
Forslag til vedtagelse
Forslag til motiveret dagsorden ‚Äď begrebet er udg√•et.
Motiveret dagsorden ‚Äď begrebet er udg√•et.

Folketingets forretningsorden ¬ß 24, stk. 1. Under forhandling om en foresp√łrgsel (¬ß 21) samt under forhandling om en af statsministeren givet redeg√łrelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen p√•t√¶nkte foranstaltninger (¬ß 19, stk. 1 og 2) kan der frems√¶ttes et forslag til vedtagelse. Et s√•dant forslag m√• ikke v√¶re sammensat af mere end 150 ord, ved en hasteforesp√łrgsel, jf. ¬ß 21, stk. 4, dog h√łjst af 50 ord, og skal have naturlig tilknytning til den forhandling, som foreg√•r. Forslag til vedtagelse, der opfylder foranst√•ende betingelser, s√¶ttes til forhandling af formanden.
Stk. 2. Til forslag til vedtagelse kan der ikke stilles √¶ndringsforslag. Besluttes et forslag til vedtagelse, bortfalder de √łvrige forslag til vedtagelse, som der ikke p√• dette tidspunkt er stemt om.

Folketingets forretningsorden ¬ß 24, stk. 1 og 2 om “Forslag til vedtagelse”: https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/publikationer/folketingets_forretningsorden.ashx

Folketinget [Til registeret]
FRA
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
Fundamental Rights Agency

Agenturet, der blev oprettet 1. marts 2007 (R√•dets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007) som erstatning af EUMC, er et af EU specialiserede agenturer og har til form√•l at tilvejebringe bistand og ekspertise vedr√łrende grundl√¶ggende rettigheder til F√¶llesskabets og EU-medlemsstaternes institutioner.

FRA’s hjemmeside: http://fra.europa.eu/en
Europa.eu: http://europa.eu/legislation_summaries/human_rights/ fundamental_rights_within_european_union/l14169_da.htm

EU [Til registeret]
Frihedsrettigheder
Ytringsfrihed

Kapitel 8 i grundloven handler om borgernes rettigheder og friheder. Kapitlet kaldes for grundlovens friheds- eller menneskerettighedskapitel.
Folketinget vedtog i 1992, at bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder som lov i Danmark. Mange af menneskerettighedskonventionens regler går videre i beskyttelsen af menneskerettigheder, end den danske grundlov.
Ytringsfrihed
Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag.
Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og id√łmt straf. Indimellem ser man artikler og indl√¶g i aviser eller blade, som optr√¶der uden navn. I de tilf√¶lde er det den ansvarshavende redakt√łr, som har ansvaret for det, der st√•r. Derfor skal navnet p√• den ansvarshavende redakt√łr altid st√• i bladet. Det samme skal bladets trykkested.
Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel.
Myndighederne har lov til at indskr√¶nke indsattes ytringsfrihed, hvis det er n√łdvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har ogs√• lov til at indskr√¶nke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin.
I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.
Grundloven p√• Retsinformation ‚Äď se kapitel 8: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

Folketinget [Til registeret]
GenderKalenderN

Kalenderen indeholder omtale af konferencer, seminarer, forskningskurser og vigtige m√łder b√•de i og uden for Norden. Det er et samarbejde mellem nordiske k√łnsforskningsinstitutioner.

GenderKalenderN: http://www.nordkalender.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
GLBTA, University of Minnesota
The Gay, Lesbian, Bisexual, Transgender, Ally

GLBTA er dedikeret til at forbedre universitets klima for alle ved at udvikle og st√łtte en mere inkluderende forst√•else af k√łn og seksualitet. GLBTA: https://diversity.umn.edu/glbta/

Institution, Udl. [Til registeret]
Globalt Fokus

En samlende platform for danske foreninger og folkelige organisationer, engageret i internationale udviklings-, milj√ł- og humanit√¶re aktiviteter.
Foreningen arbejder for en mere retf√¶rdig og b√¶redygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for fattigdom og ud√łve deres menneskerettigheder, b√•ret af et st√¶rkt og mangfoldigt civilsamfund.
Foreningen blev dannet den 27. maj 2015 ved en sammenlægning af NGO-FORUM og Concord Danmark.

LGBT Danmark er en af de tilsluttede foreninger. Der var pr. 6. januar 2015 tilsluttet 78 foreninger/organisationer.

Globalt Fokus: http://www.globaltfokus.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
GLSEN
Gay, Lesbian & Straight Education Network

GLSEN blev dannet i 1990 af en lille, men dedikeret gruppe af l√¶rere i Massachusetts, som √łnskede at forbedre uddannelsessystemet, der ofte mobbede og diskriminerede lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede (LGBT) studerende. Den lille gruppe er vokset til at blive den f√łrende nationale organisation inden for uddannelsessystemet med fokus p√• sikre skoler for alle studerende.

GLSEN: http://www.glsen.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
GREVIO
Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
Istanbul-konventionen
Istanbul Convention

Europar√•det vedtog den 7. april 2011 konventionen CM(2011)49 om forebyggelse og bek√¶mpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ‚Äď ogs√• kaldet Istanbulkonventionen (Istanbul Convention). I medf√łr afartikel 66 i konventionen blev der oprettet en gruppe af uafh√¶ngige eksperter ‚Äď Group of experts on action against violence against women and domestic violence ‚Äď betegnet GREVIO best√•ende af 10 til 15 medlemmer, som skal overv√•ge implementeringen af konventionen og efterf√łlgende, hvordan konventionen efterleves af de enkelte lande. GREVIO kan i deres arbejde indhente informtioner fra staterne, statslige organisationer, ikke-statslige organisationer og fra civilsamfundet i √łvrigt.
Der afgiver rapporter om deres unders√łgelser til generalsekret√¶ren GREVO best√•r af de fremh√¶vede bogstaver: GRoupExpertsVIOlence.

Konventionen på engelsk:
https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1772191
Konventionen på dansk:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/liu/bilag/77/1265083.pdf
Europarådet om Istanbul-konventionen:
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/convention-violence/about_en.asp
Council of Europe om GREVIO:
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/convention-violence/monitoring_en.asp

Europarådet [Til registeret]
Grundloven

Den vigtigste lov i Danmark. Den bliver ofte kaldt for alle andre loves moder.
Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig.
I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme i forhold til den enkelte borger.
Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.

Grundloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Grundloven

Folketinget om Grundloven: http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven.aspx

Folketinget [Til registeret]
HRC
Human Rights Campaign

Den st√łrste borgerlige menneskerettighedorganisation i USA, der arbejder p√• at opn√• ligestilling for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede amerikanere. Human Rights Campaign er hjemmeh√łrende i Washington. Organisationen repr√¶senterer mere end 1,5 millioner medlemmer og tilh√¶ngere.
Human Rights Campaign, HRC blev grundlagt i 1980.
HRC arbejder på vegne af amerikanske LGBT personer, mobiliserer græsrodsbevægelser til handling i forskellige samfund og udbreder kendskabet til LGBT forhold til offentligheden.

HRC: http://www.hrc.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Human Rights Watch

International menneskerettighedsorganisation, der blev oprettet i USA i 1978 med det formål at dokumentere, påtale og eksponere menneskeretskrænkelser i alle dele af verden.
Arbejdet ledes fra kontorer i Washington, D.C., New York og Bruxelles i n√¶rt samarbejde med aktivister i de ber√łrte lande.
Human Rights Watch er en ikke-statslig organisation (NGO), som st√łttes af fonde og enkeltpersoner. For at bevare en fuldst√¶ndig uafh√¶ngighed modtager organisationen ingen st√łtte fra regeringer.

http://www.hrw.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
H√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder
Menneskerettighedsh√łjkommiss√¶r
High Commissioner for Human Rights
Commissioner for Human Rights
H√łjkommiss√¶rens embede for menneskerettigheder
Office of the High Commissioner for Human Rights
The Office of High Commissioner for Human Rights
OHCHR
Menneskerettighedsrådet
Human Rights Council
Resolution 60/251

Embedet for De Forenede Nationers H√łjkommiss√¶r for Menneskerettigheder (Office of the High Commissioner for Human Rights ‚Äď OHCHR) repr√¶senterer verdens engagement i universelle idealer om menneskelig v√¶rdighed. Embedet har et unik mandat fra det internationale samfund til at fremme og beskytte alle menneskerettigheder.
Ledelse
H√łjkommiss√¶ren for menneskerettigheder er den vigtigste menneskerettighedsembedsmand i FN. Embedet er en del af De Forenede Nationers sekretariat med sit hovedkvarter i Gen√®ve. Embedet s prioriteringer er beskrevet i to centrale strategiske dokumenter, nemlig OHCHR handlingsplan og dets OHCHR Management Plan 2012-2013. Disse prioriteter omfatter st√łrre engagementer i landene i t√¶t arbejde med partnere p√• lande- og lokalt niveau med henblik p√• at sikre, at de internationale menneskerettighedsstandarder er implementeret p√• jorden.
FN menneskerettighedssystem
Embedet st√łtter ogs√• arbejdet i de Forenede Nationers Menneskerettighedsr√•ds mekanismer, s√•som Menneskerettighedsr√•det (Human Rights Council) og de centrale traktatf√¶stede organer (core treaty bodies), der er oprettet for at overv√•ge, at de statslige parterne overholder de internationale traktater om menneskerettigheder, fremme retten til udvikling, koordinere FN undervisning i menneskerettigheder og de offentlige informationsaktiviteter, og styrker menneskerettighederne i FN-systemet.
Embedet arbejder for at sikre h√•ndh√¶velsen af universelt anerkendte menneskerettighedsnormer, bl.a. ved at fremme b√•de den universelle ratifikation og gennemf√łrelse af de store traktater om menneskerettighederne og respekt for retsstaten.
Struktur
Embedet har et kontor i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York og kontorer i en lang r√¶kke lande og regioner. Ud over forretningsudvalget for h√łjkommiss√¶r (the Executive Office) og en r√¶kke enheder, der rapporterer til den assisterende h√łjkommiss√¶r har OHCHR to store divisioner og fire filialer.
Embedet finansieres af De Forenede Nationers almindelige budget og fra frivillige bidrag fra medlemsstaterne, mellemstatslige organisationer, fonde og enkeltpersoner.

Menneskerettighedsr√•det, der blev skabt af FN’s generalforsamling den 15. marts, 2006 ved resolution 60/251 og har til huse i Gen√®ve, er direkte underlagt Generalforsamlingen. R√•det har 47 medlemmer fordelt p√• 13 fra Afrika, 13 fra Asien, 6 fra √ėsteuropa, 8 fra Latinamerika og de caribiske stater og 7 fra Vesteuropa.
Alle medlemmer v√¶lges af Generalforsamlingens medlemmer for en tre√•rig periode. De kan genv√¶lges ‚Äď dog kun for to perioder.

Office of the High Commissioner for Human Rights: http://www.ohchr.org/EN/pages/home.aspx
United Nations Human Rights om h√łjkommiss√¶ren: http://www.ohchr.org/EN/AboutUs/Pages/HighCommissioner.aspx
Office of the High Commissioner for Human Rights om dets opgaver: http://www.ohchr.org/EN/AboutUs/Pages/WhatWeDo.aspx
Resolution 60/251 hos FN:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/A.RES.60.251_En.pdf

FN [Til registeret]
H√łring

Folketingets udvalg har mulighed for at holde en h√łring om et emne, der interesserer udvalget. Ved h√łringer inviteres eksperter til at komme og fort√¶lle om deres viden og synspunkter om emnet. H√łringerne er i reglen √•bne for pressen og offentligheden.
En h√łring i et udvalg er forskellig fra de h√łringer, som ministerierne sender kommende lovforslag ud i.
At et ministerium sender et lovforslag i h√łring betyder, at ber√łrte foreninger og organisationer m.fl. bliver bedt om at komme med skriftlige kommentarer til forslaget.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Hoering

Folketinget [Til registeret]
H√łringssvar
H√łringsnotat

En del af lovgivningsprocessen g√•r ud p√•, at organisationer og myndigheder m.fl. f√•r mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bem√¶rkninger til ministeren. Disse bem√¶rkninger kaldes for h√łringssvar. Ministeren sender som regel h√łringssvarene til Folketinget samme dag, som ministeren frems√¶tter lovforslaget i Folketinget eller senest fredagen f√łr 1. behandling af lovforslaget.
Sammen med h√łringssvarene sender ministeren et h√łringsnotat til Folketinget, og begge dele f√•r ofte bilagsnummer 1 til lovforslaget.
H√łringsnotatet er ministerens resum√© af h√łringssvarene, og her kan man ogs√• l√¶se ministerens kommentarer til h√łringssvarene.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Hoeringssvar

Folketinget [Til registeret]
Hasteforesp√łrgsel

Folketingets forretningsorden, ¬ß 21, stk.4. N√•r der er behov for en s√¶rlig hurtig debat om et aktuelt emne, vil det kunne ske i form af en hasteforesp√łrgsel, som formanden p√• baggrund af gruppernes indstilling og efter aftale med ministeren s√łger gennemf√łrt p√• s√¶rlig kort tid. Reglerne om anmeldelse, fremme og afvikling af en s√•dan foresp√łrgsel som angivet i stk. 1 og 2 kan fraviges af Folketingets formand. Gennemf√łres en hasteforesp√łrgsel, bortfalder sp√łrgetimen, jf. ¬ß 20, stk. 10, i den p√•g√¶ldende m√łdeuge.

Folketingets forretningsorden: https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/publikationer/folketingets_forretningsorden.ashx

Folketinget [Til registeret]
Henstillinger

Henstillinger er ikke bindende. Henstillinger vil som regel blive udstedt på institutionernes eget initiativ.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/fakta-om-eu/saadan-lovgiver-eu/lovgivning

EU [Til registeret]
Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.
9. maj 1950:

Plan fremlagdes om Frankrigs og Tysklands kulsproduktion. 18. april 1951: Det Europæiske kul- og Stålfællesskab, EKSF-traktaten undertegnedes i Paris.
23. juli 1952: EKSF-traktaten trådte i kraft.
25. marts 1957: Traktaten om oprettelse af Det Europ√¶iske √ėkonomiske F√¶llesskab, E√ėF-traktaten undertegnedes i Paris af Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.
1. januar 1958: E√ėF-traktaten tr√•dte i kraft.
8. april 1965: Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for de EuropæiskeFællesskaber undertegnes i Bruxelles.
22. januar 1972: Traktaterne om Danmarks, Irlands og Storbritanniens tiltrædelse af EF undertegnedes i Bruxelles.
8. september 1972: Folketinget vedtog en lov om Danmarks tiltrædelse af EF.
2. oktober 1972: Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF. 63,3 % stemte ja,
36,7 % nej.
1. januar 1973: Danmark, Irland og Storbritannien trådte ind i EF (nuværende EU).
7. februar 1992: Traktaten om Den Europæiske Union РEU Р(Maastricht-traktaten) undertegnedes i Maastricht.
2. juni 1992: Folkeafstemning om dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten. 49,3% stemte ja, 50,7 % nej.
12. december 1992: Danmark får en særaftale, Edinburgh-aftalen РDe fire undtagelser.
18. maj 1993: Folkeafstemning om dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten under hensyntagen til særaftalen РDe fire undtagelser. 56,7 % stemte ja, 43,3 % nej.
1. november 1993: Traktaten om EU (Maastrichttraktaten) trådte i kraft, og Edinburghaftalen fik virkning.
2. oktober 1997: Amsterdam-traktaten undertegnedes.
28. maj 1998: Amsterdam-traktaten ratificeredes i Danmark ved folkeafstemning. 55,1 % stemte ja, 44,9 % nej.
1.
maj 1999:
Amsterdam-traktaten trådte i kraft.
22. januar 2001: Undertegnelse af Nicetraktaten.
1. juni 2001: Nice-traktaten ratificeredes i Danmark ved lov vedtaget af Folketinget.
1. januar 2002: Euroen indf√łrtes som betalingsmiddel i 12 EU-lande i stedet for deres hidtidige nationale valutaer.
12. – 13. december 2002: Topm√łde i K√łbenhavn. Optagelsesaftaler med ti central- og √łsteurop√¶iske lande afsluttedes.
29. oktober 2004: Traktat om en forfatning for Europa – Forfatningstraktaten – undertegnedes af regeringslederne i Rom.
19. oktober 2007: Der blev opnået politisk enighed om Lissabon-traktaten den 19. oktober 2007 i Lissabon (deraf traktatnavnet).
13.december 2007: Lissabon-traktaten blev undertegnet af EU’s stats- og regeringschefer og udenrigsministre.
24. april 2008: Danmark ratificerede Lissabon-traktaten.

13. december 2009: Lissabon-traktaten trådte i kraft.

EU [Til registeret]
HoM
Head Of Mission

Leder af en mission.

Ord/begreber [Til registeret]
ICAO

Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) er en FN-særorganisation, oprettet i 1944 efter underskrivelsen af konventionen om international civil luftfart (Chicago-konventionen).
ICAO samarbejder med konventionens 191 medlemsstater og globale luftfartsorganisationer om at udvikle internationale standarder og anbefalet praksis.
Herunder har ICAO udarbejdet standarder for udformning af pas og rejsedokumenter, og hvilke oplysninger, der skal være i disse.

ICAO: http://www.icao.int/Pages/default.aspx

FN [Til registeret]
IGLYO
International Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer Youth and Student Organisation

Organisationen, der blev dannet i 1984, er et vigtigt netv√¶rk for unge LGBTQ personer i EU. Hjemmeh√łrende i Bruxelles, Belgien.

IGLYO: http://www.iglyo.com/

Organisation, Udl. [Til registeret]
IKAS
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsv√¶senet, IKAS, skal sikre en upartisk vurdering af det danske sundhedsv√¶sens foruds√¶tninger for at levere ydelser af h√łj kvalitet. Vurderingen baseres p√• offentliggjorte kriterier, udarbejdet i samarbejde med sundhedsv√¶senets parter og interessenter.
IKAS koordinerer udviklingen af DDKM, Den Danske Kvalitetsmodel, der gennem akkrediteringsstandarder underst√łtte kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsv√¶sen, og gennem en uafh√¶ngig vurdering af opfyldelsesgraden af standarderne evaluere og synligg√łre indsatsen.

IKAS: http://www.ikas.dk/

Institution, Dansk
[Til registeret]
ILGA
ILGA International
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans- and Intersex Association
ILGA er en international organisation, der samler mere end 750 LGBTI grupper fra hele verden, og arbejder for LGBT rettigheder inden for menneske- og borgerrettigheder. ILGA er repr√¶senteret i mere end 110 lande over hele verden ‚Äď Latinamerika og Caribien, Nordamerika, Europa, Afrika, Asien; Australien, New Zealand og Stillehavs√łerne.
ILGA blev grundlagt den 8. august 1978 som International Gay Association ‚Äď IGA ‚Äď i Coventry, England p√• et m√łde med deltagelse af 30 m√¶nd, der repr√¶senterer 17 organisationer fra 14 lande.
I 1986 blev navnet √¶ndret til International Lesbian and Gay Association ‚Äď ILGA.
I 1979 blev transseksuelle og transvestitter inkludeeret i ILGA’s virke og i 2005 fik en transperson s√¶de i bestyrelsen.
I 2006 blev der oprettet et s√¶rskilt sekrtariat for transforhold ‚Äď Trans Secretariat ‚Äď for bedre at synligg√łre dette arbejde. Forhold vedr√łrende biseksuelle og interk√łnnede personer er ogs√• blevet inkluderet i ILGA’s virke.
Forkortelsen ILGA er imidlertid blevet bibeholdt selv om organisationen har inkluderet forhold vedr√łrende biseksuelle, interk√łnnede og transk√łnnede personer i sit virke.

ILGA: http://ilga.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
ILGA-Europe
Equality for lesbian, gay, bisexual, trans and intersex people in Europe

ILGA-Europe, der blev stiftet i 1996, er den europæiske afdeling af ILGA International.

ILGA-Europe: http://www.ilga-europe.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
ILGALAC
Asociacion Internacinal de Lesbianas, Gays, Bisexuales, Trans e Intersex para America Latina y el Caribe
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association for Latin America and the Caribbean

Organisationen, der blev stiftet den 10. december 2013, er tilsluttet ILGA International.
ILGALAC dækker landene:
Antigua og Barbuda, Argentina, Bahamas, Barbados, Belize, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Granada, Guatemala, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, St. Kitts og Nevis, Saint Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam, Trinidad og Tobago, Uruguay og Venezuela.

ILGA-Europe er ILGA’s f√łrste region-kontor. ILGALAC bliver med kontor i Buenos Aires, og d√¶kkende Latinamerika og Caribien den anden region i verden, som har eget ILGA-hovedkvarter.

ILGALAC.

Organisation, Udl. [Til registeret]
Interesseorganisationer

Mange borgere vælger at slutte sig sammen i foreninger eller organisationer, hvis de har en fælles interesse.
F.eks. er LGBT Danmark en forening for personer, der arbejder for bedre forhold for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transpersoner.
Interesseorganisationerne fors√łger at f√• indflydelse ved at kontakte politikerne og overbevise dem om, at de skal mene det samme som organisationen. Enten tager de direkte kontakt til folketingsmedlemmerne, eller ogs√• m√łder de op i et folketingsudvalg i deputation, hvor de har 15 minutter til at freml√¶gge deres sag.
Det kaldes ogs√• for lobbyisme, n√•r organisationer fors√łger at p√•virke politikerne.

Folketinget [Til registeret]
Intergroup on LGBT Rights
The European Parliament’s Intergroup on LGBT Rights
Europa-Parlamentets tv√¶rpolitiske gruppe vedr√łrende LGBT rettigheder

Den tv√¶rpolitiske gruppe er et uformelt forum for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er forpligtet til at opretholde de grundl√¶ggende rettigheder lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT) personer. Medlemmer af den tv√¶rpolitiske gruppe vil normalt tage positivt imod LGBT forhold, n√•r de laver udkast eller √¶ndringer til rapporter, eller n√•r de stemmer i parlamentet.
Den tv√¶rpolitiske gruppe har i √łjeblikket 153 medlemmer, der alle er demokratisk valgte medlemmer af Europa-Parlamentet.
Dens arbejde er ledet af 6 pr√¶sidenter, og det daglige arbejde udf√łres af sekretariatet for den tv√¶rpolitiske gruppe.
Arbejdet for den tv√¶rpolitiske best√•r i overv√•gningen af arbejdet i Den Europ√¶iske Union, at overv√•ge situationen for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede ‚Äď LGBT ‚Äď personer i EU-medlemsstaterne, og at holde kontakt med grupper i civilsamfundet for at videreformidle deres bekymringer p√• europ√¶isk niveau.

Intergroup on LGBT Rights: http://www.lgbt-ep.eu/

EU [Til registeret]
International Commission of Jurists
ICJ

IJC fremmer og beskytter menneskerettighederne ved hjælp af sin enestående juridisk ekspertise til at udvikle og styrke nationale og internationale retssystemer. ICJ, der blev dannet i 1952, er i dag aktiv på fem kontinenter. ICJ består af 60 fremtrædende dommere og advokater fra alle regioner i verden og har til formål gennem deres juridiske ekspertice at fremme, sikre, styrke og videreudvikle de internationale menneskerettigheder, retssystemer og den humanitære folkeret.

ICJ: http://www.icj.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Joint Commission International
JCI

Joint Commission International (JCI) arbejder for at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten af sundhedspleje i det internationale samfund ved at tilbyde uddannelse, publikationer, rådgivning og international akkreditering og certificering.

Joint Commission International (JCI)

Institution, Udl. [Til registeret]
Kilden

Et norsk organ med ansvar for formidling af k√łnsforskning og af norsk k√łnsforsking i ind- og udland.

Kilden: http://kjonnsforskning.no/nb

Institution, Udl. [Til registeret]
Kinsey Institute
The Kinsey Institute

Kinsey Instituttet ved Indiana University arbejder for at fremme seksuel sundhed og viden p√• verdensplan. I mere end 60 √•r har instituttet v√¶ret en p√•lidelig kilde vedr√łrende unders√łger og informationer om kritiske forhold vedr√łrende sex, k√łn og reproduktion.

Kinsey Institute: http://www.indiana.edu/~kinsey/

Institution, Udl. [Til registeret]
Kommissær

Et medlem af Europa-Kommissionen kaldes for en kommiss√¶r. Siden 1. juli 2007 har Kommissionen best√•et af 28 kommiss√¶rer med hvert deres portef√łjle.
Hvert EU-land har en kommissær.

EU [Til registeret]
Konsolideret lovgivning
Konsoliderede udgaver

Konsolidering betyder, at en retsakt integreres med de efterf√łlgende √¶ndringer og tilf√łjelser. Det giver st√łrre gennemsigtighed og lettere adgang til EU-lovgivningen.

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/collection/eu-law/consleg.html
Registret over EU’s konsoliderede lovgivning: http://eur-lex.europa.eu/browse/directories/consleg.html

EU [Til registeret]
Konvention

Europar√•dets konventioner vedtages af Ministerkomit√©en med 2/3 flertal, der dog skal udg√łre mindst halvdelen af medlemslandene. Konventionerne skal underskrives og normalt ratificeres (godkendes af de nationale parlamenter) for at blive folkeretligt bindende.
I den enkelte konvention er det fastsat, hvor mange lande, der skal have ratificeret for at konventionen kan træde i kraft.

EIUC: http://europaraadet.um.dk/da/om-europaraadet/resultater/

Europarådet [Til registeret]
Kvindekommissionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder
Committee on the Elimination of Discrimination against Women
CEDAW
CEDAW-rapporter ‚Äď vejledning om nationale rapporter
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder
Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women

Kvindekommissionen henh√łrer pr. 1. januar 2008 under Office of the High Commissioner for Human Rights in Geneva og best√•r af 23 uafh√¶ngige eksperter, der overv√•ger gennemf√łrelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.
Konventionen
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), der blev vedtaget den 18. december 1979 af FN’s Generalforsamling, bliver ofte beskrevet kvindernes grundlov best√•r af en pr√¶ambel og 30 artikler, der definerer, hvad der udg√łr diskrimination mod kvinder, og opstiller en dagsorden for den nationale indsats for at afslutte en s√•dan diskrimination. Konventionen giver grundlag for at realisere ligestilling mellem kvinder og m√¶nd ved at sikre kvinders lige adgang til og lige muligheder i det politiske og offentlige liv ‚Äď herunder retten til at stemme og stille op til valg ‚Äď samt uddannelse, sundhed og besk√¶ftigelse
Staterne er enige om at tr√¶ffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning og midlertidige s√¶rforanstaltninger, s√• kvinder kan nyde alle deres menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder. Lande, der har tiltr√•dt konventionen er juridisk forpligtet til at gennemf√łre bestemmelserne i praksis.
De er også forpligtet til mindst hvert fjerde år at forelægge nationale rapporter for FN om de foranstaltninger, de har truffet for at efterkomme deres traktatmæssige forpligtelser.
Konventionens artikel 1:
I denne konvention betyder udtrykket ¬Ľdiskrimination imod kvinder¬ę enhver k√łnsbestemt sondring, udelukkelse eller indskr√¶nkning, hvis virkning eller form√•l er at sv√¶kke eller tilsides√¶tte princippet om, at kvinder p√• lige fod med m√¶nd uanset √¶gteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller ud√łve menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder p√• politiske, √łkonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre omr√•der.

Danmark ratificerede konventionen ved bekendtg√łrelse nr. 83 af 9. september 1983, som henh√łrer under Udenrigsministeriet.
Fejlagtigt omtales konventionen ofte og mange steder ‚Äď ogs√• af offentlige myndigheder ‚Äď som CEDAW, men CEDAW er FN’s forkortelse for: Committee on the Elimination of Discrimination against Women ‚Äď alts√• for Kvindekommissionen. United Nations Human Rights Office of the High Commissioner for Human Rights om r√•det:
http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/CEDAW/Pages/CEDAWIndex.aspx

Omtale af konventionen: http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/cedaw.htm
Den fulde tekst af konventionen: http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/text/econvention.htm
Retsinformatio: Bekendtg√łrelse ‚Äď BKI nr 83 af 09/09/1983 ‚Äď af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=71519
CEDAW-rapporter ‚Äď vejledning om nationale rapporter: http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/reporting.htm
Dansk Kvindesamfund om CEDAW: http://www.cedaw.dk/cedaw_kvinders_grundlov.html
Dansk kvindesamfund med en artikelsamling om konventionen: http://www.cedaw.dk/Artikelsamling_CEDAW.pdf

FN [Til registeret]
KVINFO
K√łn, Viden, Information og Forskning
KVINFO’s bibliotek

KVINFO, der blev oprettet i 19987 og er en selvejende institution under Kulturministeriet, er Danmarks nationale videnscenter og bibliotek for k√łn, ligestilling og etnicitet, der med at formidle viden, fakta og forskning inden for k√łn, ligestilling og etnicitet, s√• borgere, virksomheder og politikere kan basere deres holdninger eller tr√¶ffe beslutninger p√• baggrund af konkret viden.
KVINFO kan ogs√• v√¶re med til at igangs√¶tte ny forskning. P√• trods af navnet kan lede tanken hen p√• “kvinder”, s√• har KVINFO gennem alle √•rene samlet b√•de kvinde- og mandeforskning, ligesom KVINFOs aktiviteter har haft fokus p√• begge k√łns behov. KVINFO besk√¶ftiger sig ogs√• med ligestilling for de seksuelle minoriteter og er opm√¶rksomme p√• de mennesker, som ikke vil puttes i en k√łnsb√•s.
Bestyrelse består af både mænd og kvinder.
Navnet “KVINFO” er sammensat af: “K” for K√łn. “V” for Viden. “IN” for INformation. “FO” for FOrskning.

KVINFO’s bibliotek
Det er et landsd√¶kkende forsknings- og specialbibliotek, der registrerer, indsamler og formidler dansk og international kvindeforskning, k√łnsforskning og mandeforskning. Biblioteket har offentligt udl√•n og kan benyttes af alle interesserede uanset alder eller uddannelsesniveau.

KVINFO: http://kvinfo.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Lande ‚Äď stavem√•de og forkortelse

EU’s fortegnelse over, hvordan navnene p√• EU‚Äôs medlemsstater skrives og forkortes p√• landets egen stavem√•de og p√• dansk.

Europa.nu: http://publications.europa.eu/code/da/da-370100.htm

Opslagsværk [Til registeret]
Landestrategier for menneskerettigheder
Human rights country strategies

Landestrategier for menneskerettigheder er et nyt v√¶rkt√łj i EU’s “menneskerettighedsv√¶rkt√łjskasse”. Strategierne er baseret p√• en bottom-up-tilgang med sigte p√• at integrere EU’s retningslinjer og handlingsplaner om menneskerettigheder i √©t sammenh√¶ngende politikdokument, som er tilpasset et bestemt land, med konkrete m√•l, der fasts√¶ttes for tre √•r ad gangen.

Europa-Parlamentet: http://www.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/displayFtu.html?ftuId=FTU_6.1.2.html

EU [Til registeret]
LGBT Danmark, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Interesseorganisation p√• omr√•derne k√łnsidentitet og seksuel orientering. Indsats er fordelt p√• tre s√łjler: Politisk arbejde, r√•dgivning og sociale aktiviteter.

LGBT Danmark: http://www.lgbt.dk

Organisation. Dansk [Til registeret]
LGBT History Mounth
Lesbian Gay Bisexual Trans History Month
History Mounth

Frivillig engelsk organisation, som hvert √•r i februar m√•ned afholder en lang r√¶kke af arrangementer for at fejre opn√•ede LGBT resultater og g√łre opm√¶rksom p√•, at der fortsat er noget at k√¶mpe for. Huske vores historie, fejre vores fortid, skabe vores fremtid!

History Month: http://www.lgbthistorymonth.org.uk/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af:
  • Alder
  • Hudfarve
  • Handicap
  • Religion eller tro
  • National oprindelse
  • Social oprindelse
  • Politisk anskuelse
  • Seksuel orientering
  • K√łn – ogs√• uden for arbejdsmarkedet
  • Etnicitet ‚Äď ogs√• uden for arbejdsmarkedet

N√¶vnet offentligg√łr i anonymiseret form afg√łrelser truffet af n√¶vnet. K√łnsidentitet og k√łnsudtryk er ikke specifikt n√¶vnt, men n√¶vnet behandler ogs√• klager vedr√łrende disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet: http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Lissabontraktaten
Treaty of Lisbon

Der blev opn√•et politisk enighed om Lissabon-traktaten den 19. oktober 2007 i Lissabon (deraf traktatnavnet). Traktaten blev herefter undertegnet af EU‚Äôs stats- og regeringschefer og udenrigsministre december i Lissabon den 13.december 2007. Danmark ratificerede traktaten den 24. april 2008. Lissabontraktaten tr√•dte i kraft den. december 2009. Med Lissabontraktaten blev Europa-Parlamentet medlovgiver p√• st√łrstedelen af de omr√•der, som EU besk√¶ftiger sig med. Man kalder derfor ogs√• den procedure, hvor R√•det og Europa-Parlamentet vedtager forslag i f√¶llesskab, for den almindelige lovgivningsprocedure. Lissabontraktaten indf√łrte ogs√• to nye topposter i EU-systemet ‚Äď en fast formand for Det Europ√¶iske R√•d samt en h√łjtst√•ende repr√¶sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Den faste formand st√•r for at planl√¶gge og lede EU-topm√łderne.

Den h√łjtst√•ende repr√¶sentant er ansvarlig for koordineringen af EU’s udenrigspolitik og samtidig n√¶stformand i Europa-Kommissionen. Lissabontraktaten √¶ndrede EU’s to vigtigste traktater:
  • Traktaten om Den Europ√¶iske Union (EU-traktaten) og
  • Traktaten om oprettelse af Det Europ√¶iske F√¶llesskab (EF-traktaten), der samtidig blev omd√łbt til Traktaten om Den Europ√¶iske Unions funktionsm√•de (EUF-traktaten).

Der er knyttet en r√¶kke protokoller og erkl√¶ringer til Lissabontraktaten. Hovedform√•let med Lissabon-traktaten er at styrke beslutningsdygtigheden og handlekraften i det udvidede EU og EU’s muligheder for at kunne optr√¶de mere sammenh√¶ngende udadtil. Form√•let med Lissabontraktaten var at g√łre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at h√•ndtere globale problemer, s√•som klimaforandringer, med √©n stemme.
St√łrste forandringer: Flere bef√łjelser til Europa-Parlamentet, √¶ndring af R√•dets afstemningsprocedurer og indf√łrelse af borgerinitiativet, en fast formand for Det Europ√¶iske R√•d, en h√łjtst√•ende repr√¶sentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU.
I Lissabontraktaten fasts√¶ttes EU’s bef√łjelser og EU-medlemslandenes bef√łjelser.

Lissabontraktaten:
På dansk: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
På engelsk: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
Konsolideret traktatudgave (Sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag): http://www.euo.dk/upload/application/pdf/6e9edf30/ld_euo_lissabon_16.pdf
Europa-Kommissionen om traktaten: http://ec.europa.eu/danmark/presse/guide/lissabon_da.htm
EU-Oplysningen om traktaten: http://www.eu.dk/da/leksikon/Lissabontraktaten

EU [Til registeret]
Lov

Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, skriver dronningen og en minister loven under i statsrådet, og loven udgives på www.lovtidende.dk. Herefter er det en lov, som alle skal rette sig efter.
Hvis en borger eller en virksomhed overtr√¶der loven, st√•r der typisk i loven, hvilken sanktion eller straf, det kan udl√łse.
Opstår der uenighed om en lov, kan det i sidste ende blive en opgave for domstolene at bestemme, hvem der har ret.
Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte et beslutningsforslag frem for lovforslag. Det er, fordi det er et meget stort arbejde og tager lang tid at skrive et korrekt lovforslag.
Regeringen, dvs. ministrene, har mange folk ansat til den opgave, men det har folketingsmedlemmerne ikke.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Lov

Folketinget [Til registeret]
Lovforslag

Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Lovforslag

Folketinget [Til registeret]
Lovtidende

N√•r et lovforslag er vedtaget af Folketinget, og n√•r ministeren og dronningen har skrevet loven under, bliver den offentliggjort p√• lovtidende.dk. F√łrst n√•r lovene er offentliggjort, g√¶lder de for borgerne. Lovtidende indeholder alle vedtagne love i Danmark.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon https://www.ft.dk/da/leksikon/Lovtidende

Folketinget [Til registeret]
LSE
Gender Institute (London)
The London School of Economics and Political Science

The Gender Institute blev etableret i 1993 under The London School of Economics and Political Science for p√• et tv√¶rfagligt niveau at forske i de store udfordringer, som et moderne samfund stiller i relation til forholdene mellem k√łnnene.

http://www.lse.ac.uk/genderInstitute/home.aspx

Organisation, Udl.
[Til registeret]
Maastricht-traktaten
Maastricht Treaty
EU-traktaten
Traktaten om Den Europæiske Union
Treaty of Maastricht on European Union
TEU

Traktaten blev ændret med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009.
Traktaten om Den Europ√¶iske Union ‚Äď TEU ‚Äď ogs√• kaldet Maastricht-traktaten blev indg√•et i Maastricht i 1991 mellem medlemslandene i det dav√¶rende EF og underskrevet den 7. februar 1992. Traktaten tr√•dte i kraft den 1. november 1993, efter at Danmark f√łrst havde nedstemt den ved en folkeafstemning den 2. juni 1992 og derefter den 12. december 1992 vedtog den sammen med Edinburghaftalen ‚Äď De fire undtagelser.
Traktaten best√•r af 53 artikler og omdannede EF til den Europ√¶iske Union ‚ÄďEU.
Form√•l Traktatens form√•l er at forberede EU p√• Den Europ√¶iske Monet√¶re Union og indf√łre elementer af en politisk union (borgerskab, f√¶lles politik for udenrigs- og indre anliggender).
St√łrste forandringer
Oprettelse af Den Europ√¶iske Union og indf√łrelse af den f√¶lles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet mere indflydelse p√• beslutningsprocessen. Indf√łrelse af nye samarbejdsformer for medlemslandenes regeringer ‚Äď for eksempel ang√•ende forsvar og retlige og indre anliggender.

EUR_Lex med traktaten på dansk: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:C:1992:191:FULL&from=DA
EU_Oplysningen: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu

EU [Til registeret]
Menneskerettighedsdirektoratet
Human Rights Directorate
The Human Rights Directorate

Menneskerettighedsdirektoratet, der er et af Europarådets direktorater, arbejder for at fremme, beskytte og udvikle menneskerettigheder og retf√¶rdighed gennem fasts√¶ttelse af standarder, overv√•gning og samarbejde.

Human Rights Directorate: http://www.coe.int/en/web/human-rights-rule-of-law/human-rights-directorate

Europarådet
[Til registeret]
Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
EMD
ECHR
European Court of Human Rights

Domstolen blevetableret i 1959. Den modtager klager fra s√•vel enkeltpersoner som stater vedr√łrende brud p√• Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention af 1950.
Domstolens afg√łrelser er bindende for den kr√¶nkende stat, men p√•virker indirekte ogs√• udstr√¶kningen af menneskeretsbeskyttelsen i alle de andre stater i Europa.

Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionen er dynamisk, hvilket betyder, at selv om konventionen er fra 1950, fortolker Domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa, og derfor er konventionen og Domstolens praksis aktuel og relevant den dag i dag.

Klager kan ikke bringes direkte til Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol som f√łrste instans. Sager skal f√łrst behandles f√¶rdig af alle statens egne klage- og ankemyndigheder. Hvis en sag derefter bringes til Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol, skal den beskrives.
Der skal anvendes en speciel formular (Application form). Anvendes denne ikke, afvises sagen.
Beskrivelse skal indeholde:
  • En kort pr√¶sentation af klagen
  • En henvisning til de rettigheder og friheder, som, anklager mener, er blevet kr√¶nket
  • En oversigt over de administrative og/eller retlige afg√łrelser, som myndighederne har truffet i sagen.

Sekretariatet kan bede om flere oplysninger til klagen. Hvis sekretariatet umiddelbart vurderer, at klagen ikke kan behandles, vil sekretariatet meddele det til klageren.
Det er ikke et krav at have en advokat for at klage til domstolen, men hvis sagen bringes videre og behandles, skal klageren som hovedregel være repræsenteret af en advokat.
Sådan vurderes sagen
N√•r sekretariatet har modtaget klagen, bliver den registreret i EMD som en formel klage. Fra det tidspunkt er der aktindsigt i sagen, medmindre EMD beslutter, at klagesagen, eller en del af den, ikke skal v√¶re √•ben for offentligheden. Klageren kan dog anmode om, at klagerens navn ikke offentligg√łres.
Hvis klagen ikke afvises, vil behandlingen forts√¶tte i det s√•kaldte Kammer (Chamber). Kammeret, som best√•r af syv dommere, beder om statens opfattelse af klagesagen. Det kan ogs√• indkalde klageren og staten til et offentligt retsm√łde, hvor parterne kan fremf√łre deres synspunkter.
Som udgangspunkt vil Kammeret fors√łge at f√• klageren og staten til at indg√• et forlig. Hvis det sker, vil Kammeret afslutte sagen ved at tr√¶ffe en afg√łrelse, der beskriver sagen og l√łsningen.
Indg√•r parterne ikke et forlig, skal Kammeret afsige en dom. Sagen kan ogs√• overlades til Storkammeret (Grand Chamber), hvis sagen rejser v√¶sentlige sp√łrgsm√•l om Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention. Det kan dog afvises af stat eller klager.
Ankemuligheder
Hvis staten eller klageren mener, at Kammerets dom er forkert, kan de hver især inden tre måneder efter domsafsigelsen bede om, at sagen behandles af Storkammeret. Et udvalg på fem af Storkammerets sytten dommere skal derefter beslutte, om sagen skal behandles hos dem.

* * *
Domstolen: http://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=home
Institut for Menneskerettigheder om domstolen: http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/europa,+oplysning+og+rettigheder/ europar%c3%a5det/den+europ%c3%a6iske+menneskerettighedsdomstol
Justitsministeriet om domstolen:
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/den-europaeiske-menneskerettighedsdomstol
Justitsministeriet om, hvordan der klages til domstolen:
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/saadan-klager-du

Europarådet [Til registeret]
MEP

Member of the European Parliament. (Medlem af Europa-Parlamentet).

Ord/begreber [Til registeret]
Minister

En minister er medlem af regeringen. Der er ca. 20 ministre i alt, som hver har sit arbejdsområde.
Regeringens opgave er at styre landet efter de love, som Folketinget vedtager. Derfor kaldes regeringen for den ud√łvende magt i grundlovens ¬ß 3.
Den √łverste minister er statsministeren, og det er statsministeren, som bestemmer, hvem der skal v√¶re minister. Statsministeren v√¶lger n√¶sten altid ministre, som ogs√• er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Minister
Grundloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

Folketinget [Til registeret]
NELFA
Network of European LGBT Families Associations

NELFA er en non-profit europæisk organisation, der er registreret i Belgien.
Den blev stiftet den 12. marts 2012 af 12 organisationer fra Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Gr√¶kenland, Holland, Portugal, Spanien, Schweiz og √ėstrig.
Pr. november 2014 bestod NELFA af 22 foreninger fra 14 europæiske lande.

NELFA arbejder for:
  • At sikre, at b√łrn af LGBT familier i Europa nyder samme rettigheder som b√łrn i andre familier.
  • Tilskynde europ√¶iske lande til at vedtage ligestillingspolitikker i relation til LGBT familier med hensyn til juridiske, finansielle, uddannelsesm√¶ssige, sociale og andre relevante rettigheder.
  • Sikre, at LGBT familier fuldt ud kan nyde godt afEU retten til fri bev√¶gelighed mellem medlemsstaterne.
  • Skaber opm√¶rksomhed om situationen for LGBT familier blandt den brede offentlighed.
  • Opmuntre og fremme initiativer og projekter, der sigter mod at st√łtte LGBT familier.

NELFA samarbejder med EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre relevante statslige og civile partnere for at nå sine mål.

NELFA http://www.nelfa.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Nice-traktaten
Treaty of Nice

Underskrevet: 26. februar 2001. Trådte i kraft: 1. februar 2003.
Nice-traktaten er ikke en grundlæggende traktat, men indeholder bestemmelser, der supplerer og ændrer de tidligere traktater.
Nice-traktaten bliver ofte kaldt for EU‚Äôs udvidelsestraktat p√• trods af, at der ikke er tale om en reel udvidelse af EU med Nice-traktaten. Traktaten indeholdt dog blandt andet forskellige √¶ndringer, som var n√łdvendige for, at EU kunne fungere efter optagelsen af de 10 nye medlemslande.
Form√•l: At √¶ndre den institutionelle struktur, s√• EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande – modtagelse af en r√¶kke nye medlemslande fra Central- og √ėsteuropa. Det blev bl.a. gjort ved at √¶ndre stemmeregler i Ministerr√•det og s√¶nke antallet af medlemmer af Kommissionen.

St√łrste forandringer: Indf√łrelse af metoder til at √¶ndre Kommissionens sammens√¶tning og omdefinering af R√•dets afstemningssystem.

Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23037
EU’s ret og publikationer: https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/47dc79f0-3336-4b12-bb3c-be930c8794b1/language-da
EU oplysningen: http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-handlede-nice-traktaten-om

EU [Til registeret]
NGO
Non-Governmental Organizations
Ikke-statslige organisationer

NGO er en samlebetegnelse for en r√¶kke st√łrre eller mindre private, frivillige organisationer med hver sit s√¶rlige interesseomr√•de.
NGO’er er karakteriseret ved at v√¶re juridisk og organisatorisk uafh√¶ngige af statslige myndigheder. De spiller en v√¶sentlig rolle som supplement til den etablerede politiske proces og medvirker til, at marginaliserede grupper og interesser f√•r st√łrre indflydelse.

NGO’er kan ans√łge FN om at f√• konsultativ status. Det er b√•de en h√¶der og bl√•stempling af en organisation at f√• konsultativ status hos FN og invitation til deltagelse i m√łder m.v. Det giver direkte adgang til at udtale sig over for og p√•virke beslutningsprocesserne i FN.

Ord/begreber [Til registeret]
Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerr√•d, som blev grundlagt i 1971, er – p√• trods af navnet – egentlig ikke √©t, men flere ministerr√•d. Det er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan. Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. De nordiske fagministre m√łdes i Ministerr√•det et par gange om √•ret.
Beslutninger de nordiske ministerråd skal være vedtaget enstemmigt. Formandskabet for Nordisk Ministerråd varer ét år ad gangen og roterer mellem de nordiske lande.
Nordisk Ministerr√•d betjenes af et sekretariat, som er beliggende i K√łbenhavn.

Nordisk Ministerråd http://www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/om-nordisk-ministerraad/om-nordisk-ministerraad

Organisation, Dansk [Til registeret]
Nordisk Råd

Nordisk R√•d blev dannet i 1952. R√•det har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt F√¶r√łerne, Gr√łnland og √Öland.
Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter og udvælges af parlamenterne efter forslag fra partigrupperne. Der sker ikke direkte valg til Nordisk Råd.
Nordisk R√•d, som ledes af et pr√¶sidium, samles til et efter√•rsm√łde, den s√•kaldte session, hvor de nordiske parlamentarikere tager beslutninger om forhold, som de √łnsker, at de nordiske regeringer skal finde l√łsninger p√•.
Nordisk R√•d betjenes af et sekretariat, som er lokaliseret sammen med Nordisk Ministerr√•ds sekretariat i K√łbenhavn. Desuden er der nationale sekretariater i de nordiske parlamenter.

Nordisk Råd: http://www.norden.org/da/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Nærhedsprincippet
Subsidiaritetsprincippet

Princippet om, at politiske beslutninger skal tr√¶ffes p√• det lavest mulige politiske niveau. I den danske EU-debat er princippet omd√łbt til n√¶rhedsprincippet.
Princippet er fastsat i artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union.

Ord/begreber [Til registeret]
Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand

Efter hvert folketingsvalg v√¶lger Folketinget en Ombudsmand. Ombudsmandens opgave er at kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, der har ret til at tr√¶ffe afg√łrelser om borgerne. Borgerne kan g√• til Folketingets Ombudsmand med en sag, de √łnsker unders√łgt, og Folketingets Ombudsmand kan ogs√• selv tage sager op.
Ombudsmanden arbejder uafhængigt af Folketinget.
Frihedsber√łvede
Ombudsmandens virksomhed omfatter ogs√• frihedsber√łvedes forhold p√• private institutioner m.v., hvor frihedsber√łvelsen er sket enten i medf√łr af en afg√łrelse truffet af en offentlig myndighed, p√• opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentlig myndighed.
Se n√¶rmere derom under: Underudvalget vedr√łrede forebyggelse af tortur.

Ombudsmandens hjemmeside: http://www.ombudsmanden.dk/
Ombudsmandsloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143235
Folketinget leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand m√• ikke forveksles med Forbrugerombudsmanden: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/, der behandler sp√łrgsm√•l om erhvervsdrivendes markedsf√łring i relation til prim√¶rt markedsf√łringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

Institution, Dansk [Til registeret]
Open Society Foundations Open Society Foundations, der er hjemmeh√łrende i New York, og som blev stiftet i 1979, er engageret i den globale kamp for et √•bent samfund og arbejder for at opbygge levende og tolerante samfund, hvis regeringer er ansvarlige og √•bne for deltagelse af alle mennesker. Open Society Foundation arbejder i alle dele af verden og l√¶gger stor v√¶gt p√• at styrke retsstaten, respekt for menneskerettigheder og minoriteter og at beskytte og forbedre livet for mennesker i marginaliserede samfund. Open Society Foundations: http://www.opensocietyfoundations.org/ Organisation, Udl. [Til registeret]
Organisationen for √łkonomisk samarbejde og udvikling
The Organisation, Udl. for Economic Co-operation and Development
OECD

Organisationen for √łkonomisk samarbejde og udvikling ‚Äď OECD ‚Äď har s√¶de i Paris.
Organisationen blev oprettet i 1961. Danmark har været medlem af OECD siden begyndelsen.
Under ledelse af en ambassad√łr varetager en fast delegation af udsendte danskere i samarbejde med tilrejsende embedsm√¶nd Danmarks interesser over for organisationen.
De generelle langsigtede linier udstikkes ved det √•rlige ministerm√łde. Typisk er det finansministeren eller udenrigsministeren, som repr√¶senterer landet.
OECD’s √łverste daglige myndighed er r√•det, hvor landenes OECD-ambassad√łrer j√¶vnligt m√łdes. Det faglige arbejde foreg√•r i OECD’s ca. 200 komit√©er, hvortil landene sender embedsm√¶nd.
OECD’s administration er sekretariatet, som med en stab p√• ca. 1.850 medarbejdere (heraf 25 ‚Äď 30 danskere) bist√•r komit√©erne og producerer statistik og analyser.
Administrationen ledes af en generalsekretær.
OECD har to arbejdssprog: engelsk og fransk.
OECD er en sværvægter på den internationale scene, idet organisationens 34 medlemmer repræsenterer ca. 60 % af det globale BNP, 76 % af verdenshandelen, 95 % af al officiel udviklingsbistand og henholdsvis 38 og 53 % af energiproduktionen og -forbruget på verdensplan. (Jf. Udenrigsministeriets hjemmeside den 8. juli 2013).
Betingelserne for medlemskab er, at et medlemsland fungerer som et retssamfund og bekender sig til demokrati og markeds√łkonomi. Det var den danske, nu afd√łde, tidligere venstrepolitiker og minister, Thorkild Kristensen, der som organisationens f√łrste generalsekret√¶r fra 1961-69 havde til opgave at udm√łnte de amerikansk-franske tanker om at videref√łre Organisationen for √ėkonomisk samarbejde i Europa (OEEC, 1948 – 1960), efter at denne organisation havde opfyldt sit prim√¶re form√•l: at organisere fordelingen og anvendelsen af Marshall-hj√¶lpen i Europa.
OECD-konventionen blev oprindeligt tiltrådt af 20 lande den 14. december 1960, mens organisationen i dag er vokset til at omfatte 34 lande (http://www.oecd.org/about/membersandpartners/).
OECD har i √łjeblikket optagelsesforhandlinger med Rusland som potentielt medlemsland. Der er ogs√• indledt et t√¶t og styrket samarbejde med yderligere fem lande (Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Sydafrika), som udg√łr verdens st√łrste v√¶kst√łkonomier.
Udover disse v√¶kst√łkonomier inviteres en lang r√¶kke andre ikke-medlemslande ofte til at indg√• i samarbejdet p√• en r√¶kke omr√•der, og OECD har s√•ledes aktive relationer med over 70 lande (http://www.oecd.org/globalrelations/regionalapproaches/), en h√•ndfuld regionale organisationer samt en r√¶kke ikke-statslige organisationer.

OECD: http://www.oecd.org
Udenrigsministeriet: http://oecd.um.dk/da/info-om-oecd/

Institution, Udl. [Til registeret]
OSCE
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
Organization for Security and Co-operation in Europe

OSCE er verdens st√łrste regionale sikkerhedsorganisation med 56 deltagende stater fra Europa, Centralasien og Nordamerika. Organisationens aktiviteter omfatter konfliktforebyggelse, krisestyring og genopbygning. OSCE er ikke en traditionel international organisation, idet den ikke hviler p√• et traktatm√¶ssigt grundlag. I stedet arbejder den p√• basis af de politiske beslutninger, som deltagerlandene kan blive enige om i enighed.

OSCE’s hjemmeside: http://www.osce.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
Panbloggen
LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer

Panbloggen er LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer. Her kan findes foreningens h√łringssvar og kommunikation, oversigtsartikler om politiske emner osv.

Panbloggen: http://panbloggen.wordpress.com/

Opslagsværk [Til registeret]
Pink News

Pink News, der blev oprettet i 2005, bringer nyheder for LGBT personer om religion, politik, underholdning, finans- og samfundsforhold i Storbritannien og resten af verden.

Pink News: http://www.pinknews.co.uk/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Persondataforordningen
GDPR
EU’s persondataforordning
General Data Protection Regulation

Personforordningen РGDPR Рtrådte i kraft den 25. maj 2018.
Formålet med GDPR er at have de samme databeskyttelseslove i alle EU-medlemsstater og at give borgerne mere kontrol over, hvordan og hvornår deres data anvendes.

GDPR er en EU-forordning. En forordning er umiddelbart g√¶ldende som national lovgivning i enhver virksomhed – offentlig som privat, der markedsf√łrer varer og/eller tjenesteydelser til EU-borgere, uanset hvor den er beliggende.

Dataforordningen har f√łrt til, at Folketinget har vedtaget 2 love:
Lovforslag L 68 (samling 2018-18) Рom supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne (databeskyttelsesloven).
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L68/som_fremsat.htm
L 68 som vedtaget i Folketingstidende C:
http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l68/20171_l68_som_vedtaget.pdf

L 69 Forslag til lov om √¶ndring af lov om retsh√•ndh√¶vende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love. (Konsekvens√¶ndringer som f√łlge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse p√• offentligt tilg√¶ngelige informationsdatabaser m.v.).
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L69/som_fremsat.htm
L 69 som vedtaget i Folketingstidende C:
http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l69/20171_l69_som_vedtaget.pdf

Klage over overtrædelse af datafororeningen indgives til Datatilsynet:
https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/klage-til-datatilsynet/

Datatilsynet om databekyttelse:
https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
EU-Lex Journal om forordningen:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.119.01.0001.01.ENG
EU-Lex – forordningen i PDF-format:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA

EU-Oplysningen den 17. maj 2018 om persondataforordning med link til forskellige oplysninger om den:
http://www.eu.dk/da/nyheder/2018/5/persondataforordning-traeder-i-kraft

Justitsministeriet den 24. maj 2018 om persondataforordning:
http://justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2017/nye-regler-styrker-beskyttelsen-af-persondata-i-europa

Betænkning om Databeskyttelsesforordningen (2016/679) Рog de retlige rammer for dansk lovgivning.
Del I, bind 1:
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/bet_1_1.pdf
Del I – bind 2:
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/bet_1_2.pdf
Del II:
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/bet_2.pdf
Bestilling af Betænkning 1565 РDatabeskyttelsesforordningen (2016/679) Рog de retlige rammer for dansk lovgivning.
Justitsministeriet. Maj 2017. Varenr. 978-87-93469-10-5. 1264 sider.
http://jm.schultzboghandel.dk/publikationer/publikationsdetaljer.aspx?PId=d4caa501-e175-4859-945e-74fe990460f2

GDPR – privat informationsside om persondataloven:
http://www.gdpr.dk
SuperOffice – privat informationsside om persondataloven:
https://www.superoffice.dk/ressourcer/artikler/hvad-er-gdpr/

EU [Til registeret]
Politiske grupper i Europa-Parlamentet
European Party Groups
EPG
ALE
ALDE
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Christian Democrats
Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left
Danske parlamentsmedlemmer
De Europæiske Konservative og Reformister
De Gr√łnne/Den Europ√¶iske Fri Alliance
Den Europæiske Fri Alliance
Den Europ√¶iske Venstrefl√łjs F√¶llesgruppe/Nordisk Gr√łnne Venstre
Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater)
Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet
ECR
EFA
EFD
EKR
EPP
Europa-Parlamentsgrupper
Europe of Freedom and Democracy Group
Greens/EFA
Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe
Group
of the European People’s Party (Christian Democrats)

Group of the Greens/European Free Alliance
Group of the Progressive Alliance of Socialists and Democrats in the European Parliament
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Gruppen De Gr√łnne/Den Europ√¶iske Fri Alliance
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater)
Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet
Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati
Gr√łnne/EFA
GUE/NGL
Kristelige Demokrater
NI
Nordic Green Left
Nordisk Gr√łnne Venstre
Parlamentsmedlemmer, Danske
PPE-DE
S&D
VERT/ALE

Efter et valg begynder medlemmerne af Europa-Parlamentet at danne grupper p√• Europa-Parlamentets f√łrste m√łde. Det kr√¶ver mindst 25 medlemmer fra mindst en 1/4 af medlemslandene at danne en selvst√¶ndig gruppe.
Sammen med formanden for Europa-Parlamentet udg√łr gruppernes form√¶nd den s√•kaldte “Formandskonferencen”.
Formandskonferencen har blandt andet det overordnede ansvar for at fastlægge Europa-Parlamentets dagsordener.

Politiske grupper i Europa-Parlamentet efter valget den den 7. juni 2009
Forkortelse/
link til gruppe
Gruppenavn –
engelsk
Gruppenavn –
dansk
Danske partier og
parlamentsmedlemmer
ALDE
ALDE
Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa Venstre
Jens Rohde,
Morten Løkkegaard,
Anne E. Jensen
ECR/EKR
ECR/EKR
European Conservatives and Reformists Group De Europæiske Konservative og Reformister Ikke partimedlem.
Anna Rosbach Andersen
EFD Europe of Freedom and Democracy Group Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt
EPP/PPE-DE
EPP/PPE-DE
Group of the European People’s Party (Christian Democrats) Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater) Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen
GUE/NGL
GUE/NGL
Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left Den Europ√¶iske Venstrefl√łjs F√¶llesgruppe/Nordisk Gr√łnne Venstre Folkebev√¶gelsen mod EU
S√łren S√łndergaard
NI   L√łsg√¶ngere ikke tilsluttet nogen gruppe.  
S&D
S&D
Group of the Progressive Alliance of Socialists and Democrats in the European Parliament Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet Socialdemokraterne
Britta Thomsen,
Christel Schaldemose,
Claus Larsen-Jensen,
Emilie Turunen,
Ole Christensen
VERT/ALE/Greens/EFA
VERT/ALE/
Greens/EFA
Group of the Greens/European Free Alliance Gruppen De G√łnne/Den Europ√¶iske Fri Alliance SF
Margrete Auken

EU Oplysningen om politiske grupper:
http://www.euo.dk/spsv/off/alle/117_28/
Europa-Parlamentet om parlamentets politiske grupper:
http://www.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/007f2537e0/Political-groups.html
Europa-Parlamentet om parlamentets forretningsorden, artikel 30 om dannelse af politiske grupper:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+RULES-
EP+20090714+RULE-030+DOC+XML+V0//DA&language=DA&navigationBar=YES

EU [Til registeret]
Principafg√łrelse

Ankestyrelsens principafg√łrelser er bindende retskilder, som blandt andet kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal bruge ved afg√łrelser i tilsvarende sager.

Ankestyrelsen om principafg√łrelser: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser

Ord/begreber [Til registeret]
Procesautonomi

EU-retlig grundsætning om, at i det omfang, der ikke findes relevante EU-regler, der regulerer det pågældende område, skal de nationale domstole håndhæve EU-retten i henhold til nationale regler.
De nationale domstoles anvendelse af nationale regler skal dog til enhver tid ske med respekt for principperne om EU-rettens forrang, effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet.

EU [Til registeret]
Præsidiet

For at sikre, at reglerne bliver overholdt, og at arbejdet tilrettel√¶gges ordentligt, bliver der efter folketingsvalg og i starten af hvert folketings√•r valgt en ledelse, som kaldes Folketingets Pr√¶sidium (ordet pr√¶sidium stammer fra latin og betyder “de, der sidder foran”). Pr√¶sidiet best√•r af Folketingets formand og fire n√¶stform√¶nd. Formanden v√¶lges direkte blandt medlemmerne.
Oftest er der kun opstillet én kandidat, og valget kan foregå uden afstemning. Er der flere kandidater, stemmes der i Folketingssalen, og hvis der opstår stemmelighed mellem to kandidater, trækkes der lod, men det sker meget sjældent.
Folketingets fire st√łrste partier foruden formandens parti, udpeger hver en n√¶stformand. Folketingets formand og n√¶stform√¶ndene leder p√• skift m√łderne i Folketingssalen fra formandsstolen lige ved siden af talerstolen.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Praesidiet

Folketinget [Til registeret]
Præjudicielle forelæggelser

Pr√¶judicielle forel√¶ggelser er en procedure, der anvendes over for Den Europ√¶iske Unions Domstol. Denne procedure giver en national retsinstans mulighed for at forel√¶gge Domstolen sp√łrgsm√•l om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten. Anmodningen om en pr√¶judiciel afg√łrelse er derfor et middel til at sikre retssikkerheden gennem ensartet anvendelse af EU-retten.

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM%3Al14552

Ord/begreber [Til registeret]
Press Pass Q
Rivendell Media. Inc.

Press Pass Q har siden 1999 publiceret nyheder om LGBT forhold via internettet. Udgives af Rivendell Media. Inc., der er Amerikas f√łrende pressebereau repr√¶senterende over 200 lokale publikationer for b√łsser og lesbiske.

Press Pass Q: http://presspassq.blogspot.dk/
Rivendell Media. Inc.: http://www.rivendellmedia.com/

Nyhedsmedie, Udl. [Til registeret]
Rådet for Den Europæiske Union
EU-Rådet
Ministerrådet
Rådet
Council of the European Union

R√•det er et centralt lovgivende og beslutningstagende organ i EU. Det best√•r af en repr√¶sentant p√• ministerplan fra hver medlemsstat, som har bemyndigelse til at forpligte den regering, som den repr√¶senterer samt ud√łve den nationale stemmeret i R√•det.
R√•dets sammens√¶tning af regeringsrepr√¶sentanter varierer alt efter hvilket emne der er p√• dagsordenen. Hvis det p√•g√¶ldende land ikke har en minister inde for omr√•det sendes den n√¶rmeste relevante eller en repr√¶sentant fra Udenrigsministeriet. Det afg√łrende er, at regeringen sender en, som hjemmefra er bemyndiget til at forpligte medlemlandets regering.

Opgaverne er bl.a.
  1. Vedtagelse af EU-lovgivning.
  2. Samordning af medlemslandenes overordnede √łkonomiske politikker.
  3. Underskrivelse af aftaler mellem EU og andre lande.
  4. Godkendelse af EU’s √•rlige budget.
  5. Udvikling af EU’s udenrigs- og forsvarspolitik.
  6. Koordinering af samarbejdet mellem medlemslandenes domstole og politi.
(Forsvarspolitik, domstole og politi henh√łrer undr de danske forbehold, hvorfor Danmark ikke har indflydelse derop√•, og trufne beslutninger ikke g√¶lder for Danmark). Afstemninger
R√•det for Den Europ√¶iske Union tr√¶ffer som hovedregel afg√łrelse ved kvalificeret flertal. Jo st√łrre et land er, desto flere stemmer har det, men faktisk v√¶gtes antallet af stemmer til fordel for lande med f√¶rre indbyggere:
  • Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien: 29 stemmer
  • Spanien og Polen: 27
  • Rum√¶nien: 14
  • Holland: 13
  • Belgien, Gr√¶kenland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn: 12
  • Bulgarien, Sverige og √ėstrig: 10
  • Kroatien, Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet: 7
  • Cypern, Estland, Letland, Luxembourg og Slovenien: 4
  • Malta: 3
I alt: 352.
Afstemninger i R√•det afg√łres med “kvalificeret flertal”. Der foreligger kvalificeret flertal n√•r:
  • et flertal (nogle gange to tredjedele) af de 28 EU-lande stemmer for et forslag
  • mindst 260 af de mulige 352 stemmer er afgivet

Derudover kan et medlemsland anmode om bekr√¶ftelse p√•, at flertallet repr√¶senterer mindst 62 % af den samlede befolkning. Hvis dette ikke er tilf√¶ldet, kan forslaget ikke vedtages. Ved afstemninger om f√łlsomme emner ‚Äď s√•som sikkerhed og eksterne anliggender ‚Äď skal R√•dets afg√łrelser tr√¶ffes enstemmigt. Det betyder, at et enkelt land kan nedl√¶gge veto mod en afg√łrelse. Fra 2014 vil der blive indf√łrt et afstemningssystem med “dobbelt flertal”. For at et forslag bliver godkendt, vil det kr√¶ve to typer flertal: et flertal af lande (mindst 15) og et flertal af EU’s samlede befolkning (de lande, der er for forslaget, skal repr√¶sentere mindst 65 % af EU’s befolkning).

Rådet for den Europæiske Union: http://www.consilium.europa.eu/da/
Europa.nu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/council-eu/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner/raadet
Bem√¶rk: M√• ikke forveksles med “Det europ√¶iske R√•d, der er en anden EU-institution, eller med Europar√•det, der ikke er et EU-organ”.

EU [Til registeret]
Recast
Betyder omarbejdet. Anvendes ofte i forbindelse med lovændringer.
Ord/begreber [Til registeret]
Redeg√łrelse

En minister kan give Folketinget en redeg√łrelse for et emne, f.eks. ligestilling, energipolitik eller indsatsen mod terrorisme. Traditionelt er en redeg√łrelse en orientering om et generelt emne, et helt sagsomr√•de eller et lovgivningsomr√•de, der gives i samlet, normalt skriftlig form uden at v√¶re svar p√• sp√łrgsm√•l fra Folketinget. En redeg√łrelse fremkommer s√•ledes normalt p√• initiativ af ministeren, og form√•let er ofte at inddrage Folketinget i regeringens overvejelser om √¶ndret lovgivning p√• et omr√•de. Ved at afgive en redeg√łrelse og sikre, at den kommer til debat, f√•r regeringen p√• et tidligt tidspunkt en tilkendegivelse om folketingsgruppernes holdning. Folketinget inviteres s√•ledes til at medvirke til at udforme de politiske hovedlinjer i regeringens lovforslag og politik. En redeg√łrelse kan ogs√• have baggrund i en lov, en folketingsbeslutning eller en folketingsvedtagelse. Baggrunden er ofte, at der har v√¶ret et √łnske i Folketinget om, at nogle bestemte regler i lovgivningen bliver evalueret efter en vis periode. F.eks. er der i nogle love indsat en bestemmelse om, at ministeren skal afgive en redeg√łrelse til Folketinget om det p√•g√¶ldende omr√•de en gang om √•ret.

Folketingets forretningsordens ¬ß 19 om redeg√łrelse fra en minister og ¬ß 38 om Statsministerens redeg√łrelse i henhold til Grundlovens ¬ß 38: https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/publikationer/folketingets_forretningsorden.ashx

Folketinget [Til registeret]
Refworld

Refworld er den f√łrende informationskilde, n√•r det er n√łdvendigt at tr√¶ffe velfunderede beslutninger om flygtningestatus. Den indeholder en stor samling af rapporter og oplysninger vedr√łrende situationen i hjemlandene, politiske dokumenter og holdninger, og dokumenter vedr√łrende internationale og nationale retlige rammer. Oplysningerne er blevet omhyggeligt indsamlet fra UNHCR’s globale netv√¶rk af kontorer i felten, regeringer, internationale, regionale og ikke-statslige organisationer, akademiske institutioner og retsv√¶senet. Da den blev indf√łrt i 1990’erne, var Refworld kun var tilg√¶ngelig i cd-rom-og dvd-formater. Det blev i 2007 √¶ndret til et online innovativt online-v√¶rkt√łj. Refworld opdateres dagligt.

Refworld: http://www.refworld.org/

FN [Til registeret]
Regeringsgrundlag

Et regeringsgrundlag er en programerklæring, som skrives af de partier, der indgår i regeringen efter et valg. Regeringsgrundlaget skal signalere, hvor regeringen vil hen i den kommende regeringsperiode.

Folketinget [Til registeret]
Regeringskonference

Forud for en ny traktat g√•r en l√¶ngere forhandlingsproces, der indledes med indkaldelse til en s√•kaldt regeringskonference. En regeringskonference involverer en lang r√¶kke m√łder mellem repr√¶sentanter for medlemslandenes regeringer og afsluttes med et topm√łde mellem stats- og regeringscheferne. Bestemmelserne om en regeringskonference er anf√łrt i Traktaten om den Europ√¶iske Union (Maastricht-traktaten), Artikel 48, Procedurer for revision af traktaterne.

Europa РResuméer af EU-lovgivningen: http://europa.eu/legislation_summaries/glossary/intergovernmental_conference_da.htm

EU [Til registeret]
Resolution

Ikke bindende erkl√¶ring. De benyttes oftest, n√•r internationale, nationale organisationer og myndigheder √łnsker at give udtryk for en politiske hensigt.

Ord/begreber [Til registeret]
Retsakt

Dokument, der indeholder en juridisk bindende vedtagelse. I EU udstedes forskellige typer regler, f.eks. direktiver, forordninger og beslutninger. De kaldes med én samlet betegnelse for retsakter.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/fakta-om-eu/saadan-lovgiver-eu

Ord/begreber [Til registeret]
Retslægerådet

Retsl√¶ger√•dets opgave er at afgive l√¶gevidenskabelige og farmaceutiske sk√łn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.

Retslægerådet: http://www.retslaegeraadet.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
RFSL Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter Riksförbundet för sexuellt likaberättigande

RFSL blev grundlagt i 1950 og er en af de ældste organisationer af sin art. RFSL har 33 lokalafdelinger over hele Sverige med omkring 6.000 medlemmer (september 2013).
Organisationen skiftede i 2007 navn fra Riksf√∂rbundet f√∂r sexuellt likaber√§ttigande til RFSL ‚Äď Riksf√∂rbundet f√∂r homosexuellas, bisexuellas och transpersoners r√§ttigheter RFSL arbejder for, at lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transpersoner og queerpersoner, skal have samme rettigheder, muligheder og forpligtelser som andre.
RFSL er en mangfoldig organisation, som arbejder for politisk indflydelse, formidler information, og arrangerer sociale og st√łttende aktiviteter.

RFSL RFSLhttp://www.rfsl.se/

Institution, Udl. [Til registeret]
Samråd

Folketingsmedlemmer stiller sp√łrgsm√•l til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag, hvor medlemmerne kan f√• oplysninger om et emne. De kan ogs√• stille sp√łrgsm√•l som led i den parlamentariske kontrol med regeringen. Begge typer sp√łrgsm√•l kan stilles som samr√•dssp√łrgsm√•l. Samr√•dssp√łrgsm√•l stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren p√• et udvalgsm√łde. Selve begivenheden i udvalget kaldes et samr√•d. I et √•bent samr√•d besvarer ministeren samr√•dssp√łrgsm√•let for √•bne d√łre i udvalget. Der skal v√¶re mindst 3 medlemmer af udvalget, som √łnsker, at samr√•det skal afholdes som et √•bent samr√•d. Derudover er den eneste betingelse, at samr√•det optages p√• b√•nd eller andet medie. Derudover er proceduren for √•bne og lukkede samr√•d ens.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Samraad

Folketinget [Til registeret]
Schengen

Schengensamarbejdet omfatter 22 EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Som borger i et af Schengen-landene kan man frit bevæge sig på tværs af grænserne mellem de 26 lande, et område som i alt dækker cirka 4 millioner kvadratkilometer. Danmark har deltaget i samarbejdet siden den 25. marts 2001. Schengen-samarbejdet bygger på Schengen-traktaten, der blev indgået mellem 1985 og 1990, og som havde til formål at nedlægge europæiske grænseposter og fjerne grænsekontrollen inden for Schengenområdet samt harmonisere eksterne grænsekontroller.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/Schengensamarbejdet
Europa.nu:
http://europa.eu/legislation_summaries/justice_freedom_security/ free_movement_of_persons_asylum_immigration/l33020_da.htm

EU [Til registeret]
Satspulje
Satspuljemidler

Satspuljen afs√¶ttes hvert √•r af Folketinget til initiativer inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsomr√•det. Initiativerne har til form√•l at forbedre vilk√•rene for svage og udsatte grupper samt for mennesker p√• overf√łrselsindkomst.

Regeringen: https://www.regeringen.dk/nyheder/satspulje-2018-aftaler/

Folketinget [Til registeret]
Shadow report
Skyggerapport
Guide to Shadow Reporting
Vejledning om skyggerapportering

En shadowraport eller p√• dansk en skyggerapport er en “parallel-rapport”, der typisk laves af en NGO som supplement/alternativ til en officiel rapport, og som selvsagt typisk er mere kritiske end officielle rapporter. De bliver til geng√¶ld ofte l√¶st ‚Äď det afh√¶nger selvf√łlgelig af l√łdigheden, men det er som regel st√łrre, anerkendte NGO’er, der laver dem.
Skyggerapporter beskriver forhold, som ikke-statslige organisationer (ngo’er) sender til de organer som overv√•ger udeladelser, mangler eller un√łjagtigheder i regeringens officielle rapporter. Skyggerapporter spiller en afg√łrende rolle i at holde regeringerne ansvarlige for deres forpligtelser.
Vejledning fra US Human Rights Network:
Guide to Shadow Reporting
Using the International Covenant on Civil and Political Rights to Protect the Rights of LGBTI Persons. August 2009. Global Rights Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex Initiative:
http://www.ushrnetwork.org/sites/ushrnetwork.org/files/guide_to_shadow_reporting_july_2009.pdf

Ord/begreber [Til registeret]
Social Platform
Platform of European Social NGOs
Den sociale platform
Platformen for europ√¶iske sociale ngo’er

Den sociale platform blev etableret i 1995 og forener mere end 40 europæiske ikke-statslige organisationer, forbund og netværk, der arbejder for at opbygge et rummeligt samfund.
Medlemmerne repræsenterer tusindvis af organisationer, foreninger og andre frivillige grupper på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, der repræsenterer interesser hos en bred vifte af civilsamfundet. Social Platform og dens medlemmer er forpligtet til at fremme principperne om lighed, solidaritet, ikke-forskelsbehandling og fremme og overholdelse af de grundlæggende rettigheder for alle.
Social Platform er finansieret af en bevilling fra Europa-Kommissionen. Andre midler kommer fra medlemskontingenter og bidrag fra medlemmer og andre.

Social Platform: http://www.socialplatform.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
SOGI
Sexual Orientation and Gender Identity

SOGI er forkortelse for: Sexual Orientation and Gender Identity. (Seksuel orientering og k√łnsidentitet).

Ord/begreber [Til registeret]
STD
Sexually Transmitted Disease

Sygdomme, som overf√łres fra en person til en anden ved seksuel kontakt ‚Äď k√łnssygdomme.

Netdoktoren: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/koenssygdomme.htm

Ord/begreber [Til registeret]
Subcommittee on Prevention of Torture
Underudvalg vedr√łrede forebyggelse af tortur
SPT
Optional Protocol to the Un Convention Against Torture
Valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur
OPCAT

SPT er et traktatorgan i FN menneskerettighedssystem, der har et rent forebyggende mandat fokuseret p√• en fornyende, vedholdende og ops√łgende tilgang til forebyggelse af tortur og mishandling. FN‚Äôs Generalforsamling vedtog i 1984 en konvention mod tortur og anden umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf.
I tilknytning hertil vedtog FN‚Äôs Generalforsamling den 18. december 2002 till√¶gsprotokollen konventionen ‚Äď OPCAT.
Danmark ratificerede protokollen den 25. juni 2004. Protokollen trådte i kraft den 22. juni 2006.
Till√¶gsprotokollens form√•l er at etablere et system med regelm√¶ssige bes√łg foretaget af uafh√¶ngige internationale og nationale instanser p√• steder, hvor folk er ber√łvet deres frihed, med henblik p√• at forebygge tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf. De nationale instanser skal gives adgang til alle n√łdvendige oplysninger om frihedsber√łvede og tilbageholdelsessteder samt adgang til alle tilbageholdelsessteder og dertil h√łrende anl√¶g og faciliteter.
Folketingets Ombudsmand
Udenrigsministeriet meddelte i oktober 2007, at Folketingets Ombudsmand er tillagt denne funktion, hvilket også fremgår af § 7, stk. 1 i Lov om Folketingets Ombudsmand.

Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights om SPT:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/cat/opcat/
Office of the United Nations High Cfommissioner for Human Rights om OPCAT og SPT:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/cat/opcat/
Retsformation med: Bekendtg√łrelse nr. 38 af 27. oktober 2009 af valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen mod toruru og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127790
Retsinformation om ændring af ombudsmandsloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124758
Ombudsmandsloven på Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143235

Institution, Udl. [Til registeret]
Tackling discrimination Stop diskriminationen Bekæmp diskrimination Europa-Kommissionens hjemmeside om bekæmpelse af diskrimination. Der findes baggrundsinformation om de tiltag, som er sat i gang af Europa-Kommissionen. Tackling discrimination: http://ec.europa.eu/justice/discrimination/index_en.htm EU [Til registeret]
TGEU
Transgender Europe
The European Transgender Network

Transgender Europe ‚Äď TGEU er en europ√¶isk non-profit, ikke-statslig paraplyorganisation, der arbejder for fuld ligestilling og inkludering af alle transpersoner i Europa.
TGEU blev grundlagt p√• et m√łde i Wien i 2005 og er registreret som en NGO under √łstrigsk lov. I september 2011 havde TGEU 38 medlemsforeninger fra 23 lande fra og udenfor Europa.

TGEU: http://tgeu.org/
Organisationens hjemmeside for det stiftende m√łde i Wien i 2005: http://tgeu.net/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Tilbagetagelse

En forslagsstiller kan tage sit forslag tilbage p√• ethvert trin i Folketingets behandling af det. Ogs√• foresp√łrgsler og ¬ß 20-sp√łrgsm√•l kan tages tilbage. Et forslag kan optages af et andet folketingsmedlem eller af en minister. Foresp√łrgsler og sp√łrgsm√•l kan ikke optages af andre.
§ 22 stk. 1 og 4 i Folketingets forretningsorden. (Oktober 2011).

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Tilbagetagelse

Folketinget [Til registeret]
Traktat

Formelt ratificeret aftale indg√•et mellem to eller flere lande. En traktat er juridisk bindende. Traktaternes bestemmelser udg√łr grundlaget for al anden EU-ret.

EU-Oplysningen http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater

Ord/begreber [Til registeret]
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
Treaty on the Functioning of the European Union
TEUF
Traktat om oprettelse af Det Europ√¶iske √ėkonomiske F√¶llesskab
EF-traktaten
Rom-traktaten

Traktaten om den Europ√¶iske Unions Funktionsm√•de ‚Äď TEUF ‚Äď har ved Lissabon-traktatens ikrafttr√¶delse den 1. december 2009 erstattet EF-traktaten.
EF-traktaten
EF-traktatens fulde navn er: Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Den blev også kaldet Rom-traktaten. EF-traktaten blev undertegnet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957. Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1958.
Med Lissabontraktatens ikrafttr√¶delse den den 1. december 2009 blev EF-traktaten omd√łbt til Traktaten om Den Europ√¶iske Unions funktionsm√•de ‚Äď EUF.

Traktaten om den Europ√¶iske Unions Funktionsm√•de ‚Äď TEUF
Traktaten indeholder 358 artikler. Her skal kort n√¶vnes: Traktaten omhandler Unionens funktionsm√•de og fastl√¶gger de omr√•der, der er omfattet af dens bef√łjelser, samt afgr√¶nsningen af og de n√¶rmere bestemmelser for ud√łvelsen af disse bef√łjelser. Traktaten og traktaten om Den Europ√¶iske Union udg√łr de traktater, som Unionen bygger p√•. Disse to traktater har samme juridiske v√¶rdi.
På nogle områder giver traktaten EU enekompetence, på andre deles den med de enkelte medlemslande.
Artikel 8 indeholder bestemmelse om, at Unionen i sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
Artikel 16 indeholder bestemmelse om beskyttelse af borgernes personoplysninger.
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX%3A12012E%2FTXT
EU-Oplysningen om EU-traktaten:
http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu

EU [Til registeret]
Transgender Law Center
TLC

Amerikansk transorganisation hjemmeh√łrende i San Francisco, Californien, der arbejder for at √¶ndre love, politikker og holdninger, s√• alle mennesker kan leve trygt og uden frygt for diskrimination uanset deres k√łnsidentitet eller ‚Äď k√łnsudtryk.

Transgender Law Center: http://transgenderlawcenter.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Tredjelande

Lande, som står uden for et internationalt samarbejde. F.eks. er alle lande, som ikke er medlemmer af EU, tredjelande i forhold til EU-landene.

Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/ Told-_og_handelspolitik_og_udenrigshandel/tredjelande

Ord/begreber [Til registeret]
Udenrigstjenesten
Foranstaltninger udadtil
External Action Service
EEAS

Udenrigstjenesten st√łtter EU’s chef for udenrigspolitik (den h√łjtst√•ende repr√¶sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik) med at gennemf√łre den f√¶lles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dens delegationer over hele verden arbejder for Europas folk og repr√¶senterer EU som helhed. Tjenesten fungerer uafh√¶ngigt af andre EU-organer, men har et juridisk ansvar for, at dens politikker er i overensstemmelse med andre EU-politikker.

EEAS’s hjemmeside:
Dansk: http://www.eeas.europa.eu/index_da.htm
Engelsk: http://www.eeas.europa.eu/index_en.htm

EU [Til registeret]
Udformning af EU-publikationer
Vejledning i udformning af EU-publikationer

Vejledning om ensartede regler og bestemmelser, som skal f√łlges af alle institutioner, organer og agenturer i Den Europ√¶iske Union.

Europa.nu: http://publications.europa.eu/code/da/da-000100.htm

Opslagsværk [Til registeret]
Udtalelser

En udtalelse er en retsakt, der if√łlge art. 288 TEUF ikke har bindende virkning. Udtalelser kan ikke pr√łves af EU-Domstolen.

EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/da/leksikon/Udtalelse

Ord/begreber [Til registeret]
Udvalget for √ėkonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder
Committee on Economic, Social and Cultural Rights
CESCR

Udvalg af uafh√¶ngige eksperter, der overv√•ger staternes gennemf√łrelse af den internationale konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Udvalget blev nedsat i henhold til FN’s √ėkonomiske og Sociale R√•ds ‚Äď ECOSOC ‚Äď resolution 1985/17 af 28. maj 1985.

Office of the United Nationsw High Commissioner for Human Rights: http://www2.ohchr.org/english/bodies/cescr/

FN [Til registeret]
UN Women

FN organisation hvis mandat er, at styrke ligestilling mellem kvinder og mænd, og forbedre kvinders levevilkår og selvstændighed.
Som global fork√¶mper for kvinders og pigers rettigheder blev UN Women etableret med det form√•l, at fremskynde udviklingen, og im√łdekomme kvinder og pigers behov i hele verden.
UN Women bist√•r FN‚Äôs medlemsstater med gennemf√łrelsen af globale standarder for ligestilling, og samarbejder derudover med regeringer og civilsamfund, for at skabe politikker, programmer og tiltag, der er n√łdvendige for at kunne gennemf√łre disse standarder.
UN Women‚Äôs Nordiske kontor er et forbindelseskontor til nordiske regeringer, parlamentarikere og centrale beslutningstagere, til UN Womens nationale komite i Finland, Island, Norge og Sverige, samt til den private sektor, medierne, civilsamfundet og alle FN-organisationer, som er placeret i K√łbenhavn.

UN-Women: http://www.unwomen.org/

FN [Til registeret]
UNESCO
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization

FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Overordnet set best√•r UNESCO af tre hovedakt√łrer:
  • Generalkonferencen, der best√•r af fem delegerede fra hvert medlemsland udpeget af de enkelte landes regeringer. Medlemslandene samles hvert andet √•r til generalkonference. Her godkender medlemslandene det fremtidige program og budget, samt organisationens generelle politik. Endelig er generalforsamling r√•dgivende organ for FN i sp√łrgsm√•l vedr√łrende kernepunkterne uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.
    P√• generalkonferencen udpeges organisationens styrelsesr√•d og efter dens anbefaling udpeger generalkonferencen generaldirekt√łren, der v√¶lges for fire √•r ad gangen (tidligere var det for en seks√•rig periode). Hver medlemsstat har √©n stemme p√• generalkonferencen.
  • Styrelsesr√•det, der best√•r af 58 medlemslande og har til opgave at forberede dagsordenen til generalkonferencen, samt ansvaret for, at det p√• generalkonferencens vedtagne program bliver udf√łrt. R√•det arbejder i princippet p√• generalkonferensens vegne og ikke som repr√¶sentanter for deres respektive regeringer.
  • Sekretariatet, der er fysisk placeret p√• organisationens hovedkontor i Paris, er organisationens ud√łvende organ og s√łger for implementeringen af programmer vedtaget p√• generalkonferencerne.

UNESCO blev dannet på en konference i London fra den 1. til den 16. november 1945 og begyndte sit virke den 4. november 1946.
Fra begyndelsen deltog 20 lande i UNESCO’s arbejde. Danmark var √©t af dem.

Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af UNESCO, mens ikke-FN-medlemmer efter anbefaling af organisationens styrelsesråd kan optages. Ligeledes vil en eksklusion af FN-samarbejdet også betyde eksklusion af UNESCO.

UNESCO:
http://en.unesco.org/
Ministeriet for B√łrn, Undervisning og Ligestilling om UNESCO:
http://uvm.dk/da/Om-os/Ministeriets-internationale-arbejde/UNESCO/Fakta-om-UNESCO
UNESCO i Danmark:
http://www.unesco-asp.dk/da/

FN [Til registeret]
UNIFEM
United Nations Development Fund for Women
FN’s udviklingsfond for kvinder

FN organisation med hovedkvarter i New York, oprettet i 1976 for at fremme kvinders √łkonomiske, sociale og politiske stilling i ulandene og bidrage til, at der tages hensyn til disse kvinders √łkonomiske muligheder, deres rolle i samfundslivet og deres rettigheder inden for alle relevante omr√•der af FN’s virksomhed. UNIFEM, som fik sit nuv√¶rende navn i 1985, yder faglig og finansiel bistand til nyskabende udviklingsaktiviteter, der kommer kvinder til gode.

UNIFEM

FN [Til registeret]
Ungdommens Nordiske Råd
Ung i Norden UNR

Organisationen er et forum for de politiske ungdomsorganisationer i Norden.
Siden Nordisk Råd blev grundlagt i 1952 har unge politikere fulgt det nordiske arbejde med stor interesse.
I 1971 afholdtes den f√łrste egntlige session i UNR og i 2002 etableredes UNR som en selvst√¶ndig organisation.
Sekretariatsfunktionen varetages af Föreningarna Nordens Ungdomsförbund og er placeret hos Pohjola-Nordens Ungdomsförbund i Helsingfors, Finland.

Ungdommens Nordiske Råd: http://unginorden.org/

Organisation, Dansk [Til registeret]
UNPA
United Nations Postal Administration
UN Stamps
United Nations Stamp
FN frimærker

UNPA har udstedt frimærker (FN frimærker) siden 1951. Motiverne og teksterne på frimærkerne har altid understreget forhold og problemer af universiel betydning.
FN (UNPA) er den eneste organisation i verden, som hverken er et land eller et område, der har tilladelse til at udstede frimærker. Det er også den eneste postmyndighed, som har tilladelse til at udstede frimærker i tre forskellige valutaer, nemlig amerikanske dollar, schweizerfranc og euro.

FN Stamps: https://unstamps.org/

FN [Til registeret]
UPR Universal Periodic Review
Universel Periodisk Bed√łmmelse

Alle FN‚Äôs medlemsstater skal bed√łmmes af FN‚Äôs Menneskerettighedsr√•d. Form√•let er at unders√łge, hvordan landene overholder menneskerettighederne og ikke mindst pege p√• omr√•der, hvor det enkelte land kan blive bedre til at sikre sine borgeres rettigheder. Selvom de menneskeretlige forhold naturligvis er forskellige landene imellem, skal alle bed√łmmes.
Danmark blev for f√łrste gang bed√łmt den 2. maj 2011.

UPR’s hjemmeside: http://www.upr-info.org/
Office of the High Commissioner for Human Rights:
http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/Pages/UPRMain.aspx
Institut for Menneskerettigheder med information om UPR:
http://menneskeret.dk/udgivelser/temasider/tema+om+universal+periodic+review
Udenrigsministeriet om UPR:
http://um.dk/da/Udenrigspolitik/folkeretten/menneskerettigheder/danmark-til-eksamen-i-menneskerettigheder/den-universelle-periodiske-bedoemmelse-upr/

FN [Til registeret]
Venedig-kommissionen
Venice Commission
The European Commission for Democracy through Law
European Commission for Democracy through Law

Den Europ√¶iske Kommission for demokrati gennem lov ‚Äď bedre kendt som Venedig-kommissionen, da den m√łdes i Venedig ‚Äď blev oprettet i maj 1990 og er Europar√•dets r√•dgivende organ vedr√łrende demokratiske forfatninger og institutioner og konstitutionelle anliggender.
Venedig-kommissionen opgave er at yde juridisk r√•dgivning til sine medlemsstater. Kommissionen skal i s√¶rdeleshed hj√¶lpe stater, der √łnsker at bringe deres juridiske og institutionelle strukturer p√• linje med europ√¶iske standarder og internationale erfaringer p√• linje med en retsstats demokrati og menneskerettigheder. Kommissionen er ogs√• med til at sikre udbredelsen og konsolideringen af en f√¶lles forfatningsm√¶ssig arv, spiller en enest√•ende rolle i konflikth√•ndtering, og giver forfatningsm√¶ssig “f√łrstehj√¶lp” til stater i forandring.
Kommissionen har 59 medlemslande: de 47 Europaråds-stater samt 12 andre lande (Algeriet, Brasilien, Chile, Israel, Kasakhstan, Republikken Korea, Kirgisistan, Marokko, Mexico, Peru, Tunesien og USA).
Europa-Kommissionen og OSCE/ODIHR deltage i plenarm√łder Kommissionen.
De individuelle medlemmer er universitets professorer i offentlig og international ret, h√łjesteretsdommere og dommere ved forfatningsdomstole, medlemmer af de nationale parlamenter og en r√¶kke embedsm√¶nd.
De udpeges for fire år af medlemsstaterne, men handler ud fra deres individuelle kapacitet.

Venice Commission: http://www.venice.coe.int/webforms/events/

Europarådet [Til registeret]
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
FN’s menneskerettighedserkl√¶ring
The Universal Declaration of Human Rights

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
Erkl√¶ringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod. Umiddelbart efter denne historiske begivenhed henstillede generalforsamlingen til alle medlemslande, at de offentliggjorde erkl√¶ringens fulde tekst. De skulle desuden “foranstalte, at den bliver omdelt, fremlagt, l√¶st og forklaret i s√¶rdeleshed i skoler og andre undervisningsinstitutioner, uden hensyn til de forskellige landes og omr√•ders politiske forhold”.
Erkl√¶ringens officielle tekst findes p√• FN’s seks officielle sprog: arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Endvidere har en lang r√¶kke af FNs medlemslande fulgt generalforsamlingens opfordring og oversat erkl√¶ringen til det nationale sprog.
Den danske oversættelse er udarbejdet af udenrigsministeriet.

The Universal Declaration of Human Rights:
http://www.un.org/en/documents/udhr/
FN’s regioale informationskontor for Vesteuropa med Verdenserkl√¶ringen:
http://www.unric.org/da/menneskerettigheder/15
Institut for Menneskerettigheder om Verdenserklæringen:
http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/kilder+til+historen/
fn’s+verdenserkl%c3%a6ring+om+menneskerettigheder

FN [Til registeret]
Viktimisering
Sekundær viktimisering

Viktimisering betyder “det at blive offer” – og sekund√¶r viktimisering betyder “at blive offer igen” f.eks. p√• grund af omgivelsernes reaktioner (mist√¶nkeligg√łrelse eller bagatellisering eller pressens sensationslyst, som kan medf√łre, at en h√¶ndelse fremstilles p√• en m√•de, som voldsofferet ikke kan genkende, hvilket forst√¶rker offerets afmagtsf√łlelse og vrede.

Sekund√¶r viktimisering opst√•r, fordi offeret er offer. At der opst√•r noget ubehageligt alene som f√łlge af noget ubehageligt.
Fordi personen har v√¶ret udsat for noget ubehageligt, f√łlger noget andet ubehageligt efter.
N√•r offerets angst og bekymring blive m√łdt med skepsis og ben√¶gtelse af sine omgivelser, fordi der jo rent faktisk ikke er sket noget. Herved bliver offeret udsat for en sekund√¶r viktimisering ved f√łrst at blive udsat for gerningsmandens trusler og dern√¶st for omgivelsernes manglende forst√•else.

Ord/begreber [Til registeret]
WHO
WHO EURO
World Health Organization
Verdenssundhedsorganisationen

En FN-organisation til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948. WHO har hovedsæde i Geneve i Schweiz og har pr. 2017 194 medlemslande.
WHO er opdelt i 6 regioner, som hver ledes af en regionaldirekt√łr.

WHO EURO:
Det √łverste besluttende organ for Europa-regionen (WHO EURO) er det √•rlige regionalkomit√©m√łde. Bestyrelsen (Standing Committee of the Regional Committee, SCRC), best√•r af repr√¶sentanter for 12 medlemslande, hver med en valgperiode p√• 3 √•r. Bestyrelsen skal bl.a. sikre at regionalkomit√©ens beslutninger f√łres ud i livet og r√•dgive regionaldirekt√łren mellem regionalkomit√©ens m√łder.

WHO‚Äôs Europa-region blev grundlagt i 1951 og har sit hovedkvarter i K√łbenhavn. Det har siden 2013 ligget i FN-byen i Nordhavnen.
Regionalkontoret har siden 2010 v√¶ret ledet af regionaldirekt√łr Zsuzsanna Jakab.

I 2006 blev direkt√łr for Sundhedsstyrelsen, Jens Kristian G√łtrik repr√¶sentant for Danmark.
I 2017 blev direkt√łr for Sundhedsstyrelsen, S√łren Brostr√łm repr√¶sentant for Danmark.

World Health Organization
WHO EURO

FN [Til registeret]
Yogyakarta principperne
Yogyakarta Principles

Yogyakarta principperne er udviklet af en gruppe af menneskerettighedseksperter fra forskellige regioner og med forskellige baggrunde herunder dommere, akademikere, en tidligere FN h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder, FN s√¶rlige procedurer, medlemmer af traktatf√¶stede organer, NGO’er og andre.

http://www.yogyakartaprinciples.org/
http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Ækvivalensprincippet

EU-retlig grundsætning om, at reglerne for sager af EU-retlig karakter ikke må være mindre gunstige end de regler, der gælder for tilsvarende sager af national karakter.
Sammen med effektivitetsprincippet opstilles retningslinjer og ydre rammer for de nationale domstoles anvendelse af EU-retten.
Det betyder, at uanset at domstolene skal anvende nationale processuelle regler, så skal dette altid ske under iagttagelse af disse principper.

EU [Til registeret]
Ændringsforslag

Et lovforslag kan √¶ndres undervejs fra det frems√¶ttes til det vedtages. Det sker ved hj√¶lp af s√•kaldte √¶ndringsforslag. √Ündringsforslag kan stilles af alle medlemmer af Folketinget og af den minister, som lovforslaget vedr√łrer.
Det mest almindelige er, at ændringsforslagene stilles af ministeren eller af udvalgsmedlemmer.
Der stemmes så om ændringsforslagene i Folketingssalen ved 2. behandling.
Hvis et flertal stemmer for et ændringsforslag, trykkes en ny udgave af lovforslaget med ændringen.
Når loven vedtages ved 3. behandling, er ændringen med, og den endelige lov kommer derfor til at se anderledes ud end det oprindelige lovforslag.
Det mest almindelige er, at ændringsforslagene stilles i udvalgets betænkning, og at Folketinget stemmer om dem ved 2. behandling.
Ændringsforslag kan imidlertid også stilles uden for betænkningen. Her bliver ændringsforslagene formuleret skriftligt på et selvstændigt papir og omdelt til alle medlemmerne ligesom betænkningen.
√Ündringsforslag kan ogs√• stilles til 3. behandling. De kommer til debat og afstemning f√łrst, inden folketingsmedlemmerne stemmer om lovforslaget i dets helhed.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Aendringsforslag

Folketinget [Til registeret]