LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025. (COM(2020) 698). 12. november 2020.

Vist 34 gange.
Europa-Kommissionen har den 12. november 2020 udgivet “List of actions to advance LGBTI equality – 2015-2019”.
Udgivelsen er kun på engelsk.

Herunder bringes imidlertid en oversættelse til dansk, jeg har lavet.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale version.

Nederst på siden er der link til den strategien.

Noterne med tal stammer fra den originale engelsksprogede version.
Noterne med bogstaver er tilf√łjet af mig for yderlig forst√•else af teksten.
Noteteksterne er ikke oversat til dansk.

Tina Thranesen

* * *

LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025
LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025

LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, R√•det, Det Europ√¶iske √ėkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Union for ligestilling: LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025

Hen imod LGBTIQ-ligestilling: Frihed til at være selv i EU
Jeg vil ikke hvile, når det gælder om at opbygge en union med lighed. En union, hvor du kan være den, du er, og elske den, du vil Рuden frygt for bebrejdelser eller diskrimination.
Fordi det at være sig selv er ikke din ideologi. Det er din identitet.
Og den kan ingen nogensinde tage væk
.

Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen)
EU Unionen 2020

Alle i EU Unionen skal v√¶re sikre og frie til at v√¶re sig selv. Vores sociale, politiske og √łkonomiske styrke kommer fra vores f√¶lles mangfoldighed: Ligestilling og ikke-forskelsbehandling, der er kernev√¶rdier og grundl√¶ggende rettigheder i EU, er nedf√¶ldet i traktaterne og i chartret om grundl√¶ggende rettigheder [1]. Lige muligheder er ogs√• en af n√łgles√łjlerne i “Den europ√¶iske s√łjle for sociale rettigheder” [a]. Europa-Kommissionen, Parlamentet og R√•det deler sammen med medlemsstaterne et ansvar for at beskytte grundl√¶ggende rettigheder og sikre ligebehandling og lighed for alle.

I de seneste √•rtier har lovgivningsm√¶ssig udvikling, retspraksis og politiske initiativer forbedret mange menneskers liv og hjulpet os med at skabe mere lige og indbydende samfund, inklusiv for lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner, ikke-bin√¶re, interk√łnnede og queer (LGBTIQ []) personer. I 2015 pr√¶senterede Kommissionen “List of Actions to Advance LGBTI Equality” [3], den f√łrste politiske ramme, der specifikt bek√¶mper forskelsbehandling af LGBTI-personer. P√• nationalt plan har 21 medlemsstater [4] lovligt anerkendt par af samme k√łn, mens fire har indf√łrt procedurer for juridisk k√łnsskifte uden medicinske krav [5].

Nyere forskning viser ogs√•, at selvom der er st√łrre social accept og st√łtte til lige rettigheder, har det ikke altid f√łrt til klare forbedringer i LGBTIQ-personers liv.

I en unders√łgelse fra 2019 fandt Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder (FRA), at forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika faktisk var steget i EU: 43 % af HBT-personer erkl√¶rede, at de f√łlte sig diskrimineret i 2019 sammenlignet med 37 % i 2012 [6].

Diskrimination af LGBTIQ-personer forts√¶tter i hele EU. For flere LGBTIQ-personer i EU er det stadig usikkert at vise k√¶rlighed offentligt, v√¶re √•ben om deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika (det v√¶re sig hjemme eller p√• arbejdspladsen), simpelthen at v√¶re sig selv uden v√¶re truet. Et betydningsfuldt antal LGBTIQ-personer er ogs√• i fare for fattigdom og social udst√łdelse. Ikke alle f√łler sig trygge ved at anmelde verbalt misbrug og fysisk vold til politiet.

COVID-19-krisen har medf√łrt et nyt pres for de mest s√•rbare grupper, og LGBTIQ-personer er ingen undtagelse. Begr√¶nsningsbegr√¶nsninger har fastl√•st mange LGBTIQ-personer, unge og gamle, i fjendtlige milj√łer, hvor de kan v√¶re i fare for vold eller for√łget angst eller dybere depression [7]. Udbredte falske nyheder har endda beskyldt LGBTIQ-personer for spredningen af virussen [8].

46 % af respondenterne i en unders√łgelse sagde, at de ikke ville f√łle sig tilpas (helt eller moderat) med at have en interk√łnnet person valgt til den h√łjeste politiske position.
57 % af respondenterne i den samme unders√łgelse sagde, at de ikke ville f√łle sig tilpas (helt eller moderat) med, at deres b√łrn var i et forhold med en transperson.
62 % af interk√łnnede-respondenter i unders√łgelsen f√łlte sig diskrimineret i mindst et omr√•de af livet i de 12 foreg√•ende m√•neder p√• grund af interk√łnnethed.

LGBTIQ-personers daglige oplevelser varierer også betydeligt i EU. Selvom den sociale accept af LGBTI-personer var steget fra 71 % i 2015 til 76 % i 2019, var den faktisk faldet i ni medlemsstater [9].

Der er ogs√• en bekymrende tendens i dele af EU i form af hyppigere anti-LGBTIQ-situationer s√•som angreb p√• LGBTIQ-offentlige begivenheder, herunder Pride-marcher, s√•kaldte erkl√¶ringer om “LGBTIQ-ideologifri zoner” og homofobiske intimidering ved karnevalsfestivaler. Organisationer i civilsamfundet, der beskytter og fremmer rettighederne for LGBTIQ-personer, rapporterer i stigende grad, at de st√•r over for fjendtlighed, sammenfaldende med stigningen anti-k√łn (og anti-LGBTIQ) modstanden [10]. Det er bydende n√łdvendigt, at medlemsstaterne reagerer hurtigt for at vende denne nye udvikling.

Den Europæiske Union skal være på forkant med bestræbelserne til bedre beskyttelse af LGBTIQ-personers rettigheder.

Med denne f√łrste LGBTIQ-ligestillingsstrategi tager Kommissionen fat p√• ulighederne for LGBTIQ-personer og disses problemerne for at bev√¶ge sig hen imod en Union med ligestilling. Den l√¶gger s√¶rlig v√¶gt p√• forskelligheden i LGBTIQ-personers behov og de mest s√•rbare herunder dem, der oplever intersektionel diskrimination. Transpersoner, ikke-bin√¶re og interk√łnnede personer er blandt de mindst accepterede grupper i samfundet og oplever generelt mere diskrimination og vold end andre i LGBTIQ-samfundene. Diskrimination er ofte flerdimensionel, og kun en intersektionel [11] tilgang kan bane vejen for b√¶redygtige og respektfulde √¶ndringer i samfundet.

40 % af respondenterne i en unders√łgelse pegede p√• etnisk oprindelse eller indvandrerbaggrund som en yderligere grund til diskrimination, udover at v√¶re HBTI.
Geografisk afstand kan være en yderligere sårbarhedsfaktor.
47 %
af LGBTI-respondenterne i alle grupper i EU bor i en storby, 11 % i forstæderne eller udkanten af en storby,
30 % i en by eller en lille by og 13 % i et landdistrikt.

Denne strategi f√łlger medlemsstaternes opfordringer til handling [12] og Europa-Parlamentet [13] med st√¶rk st√łtte fra Europa-Parlamentets Intergroup for LGBTI-rettigheder og civilsamfundet. Strategien opstiller en r√¶kke m√•lrettede aktioner p√• tv√¶rs af fire s√łjler:
1. Bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBTIQ-personer
2. Sikring af LGBTIQ-personers sikkerhed
3. Opbygning af LGBTIQ-inkluderende samfund; og
4. Sprede opfordringen til LGBTIQ-lighed over hele verden.

Disse m√•lrettede aktioner vil blive kombineret med opm√¶rksomhed p√• specifikke LGBTIQ-bekymringer i forbindelse med √łget indarbejdelse af ligestilling i alle EU-politikker, lovgivning og finansieringsprogrammer.

Denne strategi har til form√•l at hj√¶lpe med at l√łfte LGBTIQ-personers stemmer og at samle medlemsstater og akt√łrer p√• alle niveauer i en f√¶lles indsats for effektivt at tackle anti-LGBTIQ-lighed. Det er vedtaget p√• et tidspunkt, hvor vi er vidne til erosion eller tilbageglidning af grundl√¶ggende rettigheder i nogle medlemsstater. Mens EU har meget h√łje standarder inden for omr√•det med grundl√¶ggende rettigheder, anvendes de ikke altid ens. Denne strategi supplerer eksisterende og kommende initiativer til generelt at fremme EU-dimensionen af ligestilling. [14]

1. Behandling af diskriminering mod LGBTI personer
19 % af lesbiske, homoseksuelle og biseksuelle personer, 35 % af transpersoner og 32 % af interk√łnnede f√łlte sig diskrimineret p√• arbejdspladsen det foreg√•ende √•r.
46 % af LGBTI-personer er aldrig åbne for medicinsk personale eller sundhedsudbydere om at være LGBTI.
51 % af interk√łnnede og 48 % af transpersoner, 35 % af lesbiske og 31 % af homoseksuelle m√¶nd bor i husstande, der har sv√¶rt ved at f√• enderne til at m√łdes.

Diskrimination rammer LGBTIQ-personer i alle stadier i livet. Fra en tidlig alder bliver LGBTIQ-b√łrn og -unge og b√łrn af LGBTIQ- eller regnbuefamilier, hvor et af medlemmet er LGBTIQ, ofte stigmatiseret. Det g√łr dem til m√•l for diskrimination og mobning, som p√•virker deres uddannelsesm√¶ssige pr√¶stationer og besk√¶ftigelsesmuligheder, deres daglige liv og deres personlige og familiem√¶ssige trivsel [15].

I besk√¶ftigelsen oplever LGBTIQ-personer fortsat forskelsbehandling p√• arbejdspladsen under rekruttering og ved afslutningen af deres karriere i strid med EU-lovgivningen p√• dette omr√•de. Mange har problemer med at finde retf√¶rdige og stabile job i f√łrste omgang, hvilket kan √łge risikoen for fattigdom, social udst√łdelse og hjeml√łshed. Nyere forskning har vist, at transpersoner st√łder p√• yderligere problemer, n√•r de s√łger at f√• adgang til arbejdsmarkedet [16].

LGBTI-personer lider af en h√łj grad af hjeml√łshed [17]. At blive udvist fra familiens hjem og opleve forskelsbehandling i adgangen til boliger er de vigtigste drivkr√¶fter til at blive hjeml√łse – is√¶r for unge LGTBIQ-personer [18]. Ansl√•et 25-40 % af de unge, der oplever hjeml√łshed, identificeres som LGBTI [19].

Diskrimination p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan ogs√• have en betydelig indvirkning p√• LGBTIQ-personers fysiske, mentale og seksuelle sundhed og deres velbefindende. EU-forskning har vist betydelige sundhedsm√¶ssige uligheder mellem LGBTIQ-samfundet og befolkningen som helhed [20]. Derudover er LGBTIQ-personer ofte tilbageholdende med at s√łge sundhedspleje, fordi de har oplevet eller frygter fjendtlige reaktioner fra sundhedspersonale og stadig k√¶mper for at f√• adgang til kvalitet og overkommelig medicin og pleje, herunder samfundsm√¶ssig og social pleje. De, der har handicap, er √¶ldre, indvandrere eller kommer fra etnisk eller religi√łs minoritetsbaggrund er is√¶r s√•rbare over for forskelsbehandling. COVID-19-krisen har √łget denne s√•rbarhed [21.

1.1 Håndhævelse og forbedring af den juridiske beskyttelse mod diskrimination
EU-lovgivning, der sikrer juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling, er n√łglen til at fremme LGBTIQ-ligestilling, ligesom EU-Domstolens retspraksis. En s√•dan beskyttelse falder ind under forskellige juridiske rammer afh√¶ngigt af, om den forskelsbehandling, som LGBTIQ-personer kan opleve, er p√• grund af seksuel orientering (anti-diskrimineringsramme) eller k√łn, herunder k√łnsfordeling [22] (ligestillingsramme).

Direktivet om ligestilling mellem besk√¶ftigelser [23] fastl√¶gger retten til ikke at blive diskrimineret eller udsat for chikane i besk√¶ftigelsessammenh√¶nge p√• baggrund af seksuel orientering. I en nylig beslutning pr√¶ciserede EU-Domstolen, at en offentlig erkl√¶ring fra en person, der ikke vil ans√¶tte en person med en bestemt seksuel orientering, kan udg√łre forbudt forskelsbehandling. [24] Mens dette direktiv fastl√¶gger en st√¶rk basislinje, er virkningen af dets bestemmelser begr√¶nset til to m√•der: Ved udfordringer i anvendelsen og ved begr√¶nsninger i anvendelsesomr√•det, da lovgivningen ikke g√•r ud over besk√¶ftigelse.

Kommissionen vil sikre, at medlemsstaterne anvender en streng fortolkning af de rettigheder, der er omfattet af direktivet om ligestilling mellem besk√¶ftigelser, og vil afl√¶gge rapport om direktivets anvendelse i 2021 [25]. Rapporten skal ogs√• unders√łge, om medlemsstaterne har fulgt Kommissionens henstilling om at overveje at udpege et ligestillingsn√¶vn til behandling af forskelsbehandling p√• grund af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering inden for anvendelsesomr√•det for direktivet [26]. Inden 2022 vil Kommissionen frems√¶tte den n√łdvendige lovgivning, som kr√¶ves p√• grund af rapportens resultat, is√¶r om ligestillingsorganernes rolle.

Ligestillingsdirektivet [27] fastl√¶gger retten til ikke at blive diskrimineret eller udsat for chikane i adgang til besk√¶ftigelse, arbejdsvilk√•r (inklusive l√łn) og erhvervsm√¶ssige sociale sikringsordninger p√• grundlag af k√łn, herunder k√łnsskifte. Princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder udelukker afskedigelse relateret til k√łnsskifte [28]. EU-lovgivning som bekr√¶ftet af EU-Domstolen (CJEU) foreskriver ogs√• muligheden for ikke at blive diskrimineret p√• grund af k√łn, igen inklusive k√łnsskifte i adgang til varer og tjenester, der er tilg√¶ngelige for offentligheden [29] og i lovbestemt social sikring [30]. Denne juridiske ramme n√¶vner endnu ikke eksplicit k√łnskarakteristika som et forbudt grundlag for diskrimination.

I 2008 fremsatte Kommissionen et forslag til et direktiv om ligebehandling, der udvider den EU-retslige beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af blandt andet seksuel orientering ud over området beskæftigelse og erhvervsuddannelse [31]: Det opfordrer Rådet til at vedtage forslaget for at lukke hullerne i EU-lovgivningens beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Forskning st√łttet af Kommissionen, Europar√•det og civilsamfundet [32] har vist, at medlemsstaterne har forskellige tilgange med hensyn til beskyttelse af LGBTIQ-personer, is√¶r ikke-bin√¶re, interk√łnnede og queer personer, mod diskrimination. Kommissionen vil st√łtte medlemsstaterne i at forst√¶rke deres udveksling af bedste praksis om retlig beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet/k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika p√• forskellige omr√•der. Mens nogle medlemsstater har tilf√łjet k√łnskarakteristika som grund til forskelsbehandling i deres nationale lovgivning om ligestilling, har andre brugt en bred fortolkning af “k√łn” [33]. Tilsvarende findes k√łnsudtryk kun i f√• medlemsstaters lovgivningen om bek√¶mpelse af forskelsbehandling. Kommissionen unders√łger, hvordan ikke-bin√¶re, interk√łn og queer personer bedre kan beskyttes mod diskrimination.

Nye teknologier giver nye muligheder for at forbedre europ√¶ernes liv, men giver ogs√• nye udfordringer. Mens kunstig intelligens kan bruges til at l√łse mange samfundsm√¶ssige problemer, kan det ogs√• forv√¶rre forskelsbehandling i det virkelige liv – herunder over for LGBTIQ-personer og k√łnsm√¶ssige uligheder. En nylig gennemgang af Kommissionens politikgennemgang viser, at is√¶r et af de nye problemer inden for kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse, er identifikation af transpersoners ansigt, is√¶r i deres transitionsperioder [34]. Kommissionen planl√¶gger at frems√¶tte en lovgivningsm√¶ssig ramme, der specifikt vil adressere forudfattede meninger og/eller fordomme og uberettiget forskelsbehandling, der er forbundet med h√łjrisiko kunstig intelligente systemer, herunder biometriske systemer. Det vil foresl√• specifikke krav, herunder til dokumentation, der vedr√łrer kvaliteten af tr√¶ningsdatas√¶t og testprocedurer til sporing og korrektion af forudfattede meninger og/eller fordomme. Disse krav vil tjene til tidligt at forhindre negative diskriminerende virkninger og muligg√łre l√łbende overv√•gning og √•rv√•genhed af overholdelse af eksisterende ligestillingslovgivning hele vejen igennem livet.

1.2 Fremme af inklusion og mangfoldighed på arbejdspladsen
Ud over forbuddet mod forskelsbehandling hj√¶lper forskellige og inkluderende arbejdsmilj√łer med at skabe lige muligheder p√• arbejdsmarkedet og forbedre forretningsresultaterne. Mangfoldighed og inklusion er afg√łrende for at stimulere nye ideer og fremme et innovativt, blomstrende samfund. For eksempel er der en dokumenteret sammenh√¶ng mellem LGBTIQ-inklusion og afkast p√• aktiver, innovation og produktivitet [35].

Kommissionen promoverer mangfoldighedsledelse gennem EU-platformen for mangfoldighedscharter [36]. Underskriverne har vedtaget mangfoldigheds- og inklusionspolitikker, etableret interne LGBTIQ-netv√¶rk, tilbudt uddannelse af deres personale, fejret den internationale dag mod homofobi, transfobi, bifobi og interfobi (IDAHOT) og deltaget i nationale Pride-begivenheder. LGBTIQ-medarbejdere kan drage fordel af forbedret koordinering mellem EU-platformen, nationale mangfoldighedscharter og individuelle virksomheder. Kommissionen vil fortsat fremme oprettelsen af nationale mangfoldighedscharter og engagere sig i specifikke bestr√¶belser p√• at fremme LGBTIQ-lighed gennem dedikeret handling inden for rammerne af EU’s platform for mangfoldighedscharter.

Kommissionen vil fremme brugen af Den Europ√¶iske Socialfond Plus (ESF+) [37] til at forbedre den socio√łkonomiske stilling for de mest marginaliserede LGBTIQ-personer og udvikle initiativer, der fokuserer p√• specifikke grupper s√•som homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede. Kommissionen vil indsamle beviser vedr√łrende hindringerne for fuld lighed i besk√¶ftigelse, men ogs√• p√• andre omr√•der, s√•som social beskyttelse. Dette arbejde vil indg√• i vejledning for medlemsstater og virksomheder om forbedring af transpersoner og interk√łnnede personers deltagelse p√• arbejdsmarkedet. Kommissionen vil fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og levere p√•lidelige og sammenlignelige data p√• dette omr√•de med FRA-st√łtte. Kommissionen vil fortsat st√łtte foranstaltninger under ligestillingsstrategien [38] med det form√•l at forbedre kvinders socio√łkonomiske stilling, herunder dem, der er relevante for LBTIQ-kvinder [39].

Sociale virksomheder og den sociale √łkonomi som helhed kan v√¶re i frontlinjen i kampen mod diskrimination mod LGBTIQ. De kan udvikle specifikke programmer, uddannelse og ordninger, der f√łrer til √łget inklusion af LGBTIQ-personer. I 2021 vil Kommissionen offentligg√łre en europ√¶isk handlingsplan for social √łkonomi, der vil fremme udviklingen af disse virksomheder og organisationer og behandle, hvordan man bedre kan inkludere specifikke marginaliserede grupper i samfundet, herunder LGBTIQ-personer.

Kommissionen vil v√¶re et godt eksempel som arbejdsgiver. Inden for rammerne af sin nye strategi for menneskelige ressourcer vil den fortsat str√¶be efter et fuldt inkluderende arbejdsmilj√ł, der is√¶r giver mere m√•lrettet st√łtte og vejledning til LGBTIQ-medarbejdere samt forbedrer anvendelsen af k√łnsinkluderende sprog i al kommunikation. Kommissionen opfordrer de andre EU-institutioner til at tage skridt til at fremme mangfoldighed og inkludering p√• deres respektive arbejdspladser.

1.3 Bekæmpelse af ulighed inden for uddannelse, sundhed, kultur og sport
Kommissionen vil st√łtte fremme af udveksling af bedste praksis mellem medlemsstater og eksperter for at sikre en sikker og inkluderende uddannelse for alle b√łrn, unge og voksne. For eksempel vil en ny ekspertgruppe [40], der udvikler forslag til strategier til at skabe st√łttende l√¶ringsmilj√łer for grupper med risiko for underpr√¶station og st√łtte trivsel i skolen, behandle k√łnsstereotyper inden for uddannelse, mobning og seksuel chikane. Derudover vil Kommissionens kommende og omfattende strategi for b√łrns rettigheder sikre individuel adgang til rettigheder, beskyttelse og tjenester ogs√• for LGBTIQ-b√łrn. At fremme en mere inkluderende uddannelse er i alle studerendes og borgernes interesse, og det hj√¶lper til at bek√¶mpe stereotyper og at opbygge et mere retf√¶rdigt samfund for alle.

Forskning p√• tv√¶rs af intersektionelle erfaringer fra LGBTIQ-personer, som dem, der er √¶ldre eller handicappede, mangler ofte. Horizon Europe vil st√łtte k√łnsstudier og intersektionel forskning, der er relevant for LGBTIQ-personer, herunder om sundhed. Kommissionen vil formidle forskningsresultaterne, inklusiv disses henstillinger og politiske retningslinjer, og organisere en EU-konference via EU’s sundhedspolitiske platform. Kommissionen vil ogs√• foresl√•, at styringsgruppen for fremme og forebyggelse (SGPP) overvejer valideret sundhedsrelateret god praksis p√• dette omr√•de, som kan gennemf√łres af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne vil blive opfordret til at tilrettel√¶gge uddannelse af sundhedspersonale for at √łge opm√¶rksomheden p√• b√łsser, biseksuelle m√¶nd, lesbiske, biseksuelle kvinder; interk√łnnede og transpersoner for at undg√• diskrimination og stigmatisering i adgangen til sundhedsydelser. Uddannelsesmaterialet fra HEALTH4LGBTI-projektet [41] vil blive videreformidlet og tilbudt medlemsstaterne. Kommissionen vil tilskynde til og lette medlemsstaternes udveksling af bedste praksis for at tackle de mentale sundhedsproblemer, som et betydeligt antal LGBTIQ-personer st√•r over for.

K√łnsdysfori og andre kategorier er blandt de vigtigste drivkr√¶fter for negativ eller fjendtlig holdning til LGBTIQ-personer i mange samfund. Is√¶r kan de f√łre til udelukkelse og stigmatisering af enhver, der ikke overholder faste normer/billeder af kvinder og m√¶nd, s√•som ikke-bin√¶re og queer mennesker. Medie-, kultur- og sportssektoren er st√¶rke v√¶rkt√łjer, der √¶ndrer holdninger og udfordrer k√łnsdysfori og andre kategorier.

Kommissionen vil st√łtte projekter, der bruger kulturelle udtryk til at tackle diskrimination, opbygge tillid og accept og fremme fuld inddragelse af LGBTIQ-personer. Kommissionen vil styrke hensynet til LGBTIQ-ligestilling i relevante besk√¶ftigelses-, uddannelses- og sundhedsinitiativer (is√¶r dem vedr√łrende mentale sundhedsinitiativer og HIV/AIDS-forebyggelse) og EU-finansierede programmer (f.eks. EU4Health [b] og Erasmus+ [c]). Det fremtidige Europas kr√¶ftplan vil tage h√łjde for situationen for s√•rbare grupper, herunder LGBTIQ-personer. Projekter, der takler intersektionel diskrimination og ulighed, der opleves af LGBTIQ-personer; personer, der behandles forskelligt p√• en uretf√¶rdig m√•de; og andre k√łnslige stereotyper, kan finansieres gennem programmet “Citizens, Equality, Rights and Values” [42]

Erasmus+ finansierer projekter, der hj√¶lper med at muligg√łre og styrke unge mennesker, der st√•r over for diskrimination p√• grund af deres k√łn eller seksuelle orientering og andre sociale hindringer. Ligeledes kan the European Solidarity Corps fremme solidaritetsaktiviteter rettet mod tackling af racisme og diskrimination og udvide deltagelsen. I den nye programmeringsperiode vil der blive lagt s√¶rlig v√¶gt p√• inklusion, lighed og mangfoldighed i programmerne Erasmus+ og European Solidarity Corps. Det vil fastl√¶gge en mangesidet tilgang til at g√łre programmet mere inkluderende og forbedre ops√łgningen af personer med f√¶rre muligheder, herunder gennem indf√łrelse af mere fleksible og tilg√¶ngelige formater; st√łtteforanstaltninger for at hj√¶lpe med at forberede og ledsage deltagerne; og √łkonomiske foranstaltninger til at tackle de barrierer, som underrepr√¶senterede grupper st√•r over for ved deltagelse i programmerne.

1.4 Opretholdelse af rettighederne for LGBTIQ-ans√łgere til international beskyttelse
Det f√¶lles europ√¶iske asylsystem adresserer den specifikke situation og behovene hos s√•rbare (herunder LGBTIQ), der ans√łger om international beskyttelse [43]. Kommissionen har fremsat forslag til reform af det f√¶lles europ√¶iske asylsystem ved at g√łre det mere modstandsdygtigt og effektivt under overholdelse af s√•danne ans√łgeres beskyttelsesbehov [44].

Kommissionen vil fremme udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne om at im√łdekomme behovene hos LGBTIQ-ans√łgere om international beskyttelse med fokus p√•:
  • vordan man garanterer sikre og passende modtagelsesforhold, herunder indkvartering, for LGBTIQ-ans√łgere om international beskyttelse
  • beskyttelsesstandarder, der g√¶lder i forbindelse med deres tilbageholdelse (hvor det er relevant) og
  • hvordan man forhindrer, at behandlingen af deres ans√łgninger bliver p√•virket af anti-LGBTIQ-diskrimination og/eller stereotyper.

The European Asylum Support Office [d] vil forbedre uddannelsen af myndighedspersoner og tolke for at sikre, at unders√łgelsen af LGBTIQ-personers ans√łgninger om international beskyttelse ikke p√•virkes af stereotyper og er i overensstemmelse med international/EU-lovgivning og andre relevante instrumenter [45].

I dr√łftelser med medlemsstaterne om asyl- og migrationsfondens finansieringsprioriteter vil Kommissionen fremh√¶ve behovet for at opbygge kapacitet til at opretholde rettighederne for ans√łgere om international beskyttelse og andre migranter.

Europa-Kommissionen vil sikre synergi ved gennemf√łrelsen af LGBTIQ-ligestillingsstrategien og EU’s handlingsplan for integration og inklusion. Et af de grundl√¶ggende principper i den nye handlingsplan vil v√¶re “Inklusion for alle”. Det vil tage h√łjde for de problemer, der opst√•r som f√łlge af intersektion mellem indvandrerstatus og andre faktorer af diskrimination s√•som seksuel orientering og k√łn.

N√łgleaktioner fra Europa-Kommissionen:
  1. rnden 2022 at foresl√•, at enhver lovgivning, der f√łlger op p√• den kommende rapport om gennemf√łrelsen af the Employment Equality Directive [e], is√¶r for at styrke ligestillingsorganernes rolle,
  2. sikre passende beskyttelse af s√•rbare (herunder LGBTIQ) ans√łgere inden for rammerne af det f√¶lles europ√¶iske asylsystem og dets reform,
  3. sikre st√łtte til LGBTIQ-lighed i aktion under Asyl- og Migrationsfonden,
  4. st√łtte sundhedsforskning af relevans for LGBTIQ-personer, herunder transpersoner og interk√łnnede gennem Horizon Europe [f].

Europa-Kommissionen vil st√łtte medlemsstaterne til:
  • at sikre juridisk beskyttelse mod diskrimination p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet/k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika p√• forskellige omr√•der,
  • at forbedre sikker og inkluderende uddannelse til LGBTIQ-b√łrn og unge,
  • at forholde sig til LGBTIQ-ans√łgeres specifikke behov for international beskyttelse samtidig med, at der sikres sikker modtagelses-, tilbageholdelses- og opholdsbetingelser, og
  • at forbedre uddannelsen af myndighedspersoner og tolke, der behandler asylans√łgninger fra LGBTIQ-personer.

2. SIKRING AF LGBTIQ-PERSONERS SIKKERHED
38 % af LGBTI-personer har oplevet hadmotiveret chikane for at v√¶re LGBTI i de sidste 12 m√•neder forud for unders√łgelsen.
22 % af interseksuelle har oplevet et fysisk og/eller seksuelt overgreb for at v√¶re interk√łnnet inden for de sidste 5 √•r.
Kun 21 % af LGBTI-ofre for hadmotiveret fysisk eller seksuel vold inden for de sidste 5 år anmeldte det til en organisation, herunder politikker og ligestillingsorganer.

Enhver har ret til sikkerhed, det v√¶re sig hjemme, offentligt eller online. LGBTIQ-personer lider uforholdsm√¶ssigt meget af hadforbrydelse, hadefuld tale og vold [46]. For at bek√¶mpe online hadefuld tale indgik Kommissionen i 2016 en aftale med IT-virksomheder om en frivillig adf√¶rdskodeks [47]. Evalueringer af implementeringen af koden viser, at seksuel orientering er den mest rapporterede grund til hadefuld tale (33,1 %) [48]. COVID-19-krisen har f√łrt til endnu h√łjere niveauer af had, vold og diskrimination af LGBTIQ-personer og polariseringen af samfundet som helhed [49].

Samtidig er underrapportering af hadforbrydelser til politiet eller andre organisationer fortsat et alvorligt problem, der skyldes manglende tillid til retshåndhævelse, frygt for LGBTIQ-fobiske reaktioner [50], eller når et offer for en forbrydelse eller et overgreb holdes helt eller delvist ansvarlig, for det de har været udsat for, og den krænkelse der er begået mod dem, tidligere negative erfaringer i kontakter med politiet eller forventning om, at de ikke foretager sig noget.

Rettigheder fork√¶mpere st√•r over for trusler, og fredelige marcher m√łdes med had. Alt for ofte bliver LGBTIQ-personer misbrugt som syndebukker i politisk diskurs, inklusiv under valgkampagner. Beslutninger om en “LGBT-fri zone” sigter mod at n√¶gte LGBTIQ-samfundet grundl√¶ggende rettigheder og friheder. M√¶rkning af LGBTIQ som en “ideologi” spredes i online og offline kommunikationer [51], og det samme g√¶lder for l√łbende kampagne mod den s√•kaldte “k√łnsideologi”. LGBTIQ-fri zoner er meneskefrie zoner, og de har ingen plads i vores Union.

2.1 Styrkelse af den juridiske beskyttelse af LGBTIQ-personer mod hadkriminalitet, hadefuld tale og vold
Juridisk beskyttelse mod anti-LGBTIQ hadforbrydelse og hadefuld tale varierer betydeligt mellem medlemsstaterne [52]. Gennem EU’s h√łjtst√•ende gruppe om bek√¶mpelse af racisme fremmedhad og andre former for intolerance [g] vil Kommissionen organisere m√•lrettede dr√łftelser med nationale myndigheder og civilsamfundet for at udveksle bedste praksis med hensyn til gennemf√łrelse af national lovgivning p√• disse omr√•der.

EU har vedtaget lovgivning, der kriminaliserer hadkriminalitet og hadefuld tale baseret p√• racisme og fremmedhad [53], men der er ingen specifik sanktion p√• EU-niveau for anti-LGBTIQ-hadefuld tale og hadkriminalitet. Som et f√łrste vigtigt skridt i 2021 vil Kommissionen forel√¶gge et initiativ til at udvide listen over ”EU-forbrydelser” i artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europ√¶iske Unions funktionsm√•de (TEUF) til at omfatte hadforbrydelse og hadefuld tale, herunder n√•r de er m√•lrettet mod LGBTIQ-personer.

Kommissionen vil ogs√• tage skridt til at tackle k√łnsbaseret vold, som annonceret i ligestillingsstrategien. Programmet ‘Citizens, Equality, Rights and Values’ forventes at finansiere projekter, der har til form√•l at forebygge og bek√¶mpe anti-LGBTIQ-hadforbrydelse, hadefuld tale og vold, mens Justice-programmet vil give finansieringsmuligheder til at fremme rettighederne for ofre for kriminalitet, herunder LGBTIQ-personer.

2.2 Styrkelse af foranstaltninger til bekæmpelse af anti-LGBTIQ online hadefuld tale, falsk information
Kommissionen vil foresl√• en lov om digitale tjenester inden udgangen af 2020. Selv om forslaget ikke vil definerer, hvad der betragtes som ulovlig tale, sigter det mod at handle mere effektivt mod alle typer af ulovligt indhold, der bringes p√• forskellige typer platforme, og sikre respekt for grundl√¶ggende rettigheder, herunder ytringsfrihed. Kommissionen vil ogs√• udvide sit engagement og samarbejde med it-virksomheder og platforme, herunder i forbindelse med gennemf√łrelsen af adf√¶rdskodeksen.

Kommissionen vil sikre den korrekte gennemf√łrelse og en streng anvendelse af det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester [h], som styrker beskyttelsen mod indhold, der tilskynder til had eller vold, og forbyder audiovisuel kommerciel kommunikation, der inkluderer eller fremmer enhver forskelsbehandling, herunder p√• grund af k√łn og seksuel orientering. I 2020 vil Kommissionen vedtage en europ√¶isk handlingsplan for demokrati for at tackle centrale problemer, herunder bek√¶mpelse af falsk information, beskyttelse mod ekstern indblanding og manipulation ved valg, mediefrihed og pluralisme.

2.3 Rapportering af anti-LGBTIQ hadkriminalitet og udveksling af god praksis
Kommissionen vil forts√¶tte med at fremme et sikkert milj√ł, hvor LGBTIQ-ofre kan rapportere kriminalitet og bedre beskyttelse og st√łtte til ofre for k√łnsbaseret vold, vold i hjemmet og anti-LGBTIQ-hadkriminalitet. EU-strategien om ofres rettigheder (2020-2025) [54] vil hj√¶lpe medlemsstaterne med at sikre, at offerst√łttetjenester, herunder sikre huse, er ledige og tilg√¶ngelige for LGBTIQ-personer. Kommissionen vil ogs√• fremme integreret og m√•lrettet st√łtte til ofre med s√¶rlige behov, herunder LGBTIQ-ofre for hadkriminalitet, gennem EU-finansieringsmuligheder.

Kommissionen vil forts√¶tte med at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre fuld og korrekt gennemf√łrelse af direktivet om ofrenes rettigheder efter opf√łlgning p√• gennemf√łrelsesrapporten fra maj 2020 [55]. Kommissionen vil √łge opm√¶rksomheden p√• ofrenes rettigheder gennem en EU-d√¶kkende kommunikationskampagne og lette udvekslingen af god praksis (s√•som oprettelse af “regnbue-lokaler” p√• lokale politistationer [56]).

Gennem t√¶ttere samarbejde med EU-agenturet for uddannelse i retsh√•ndh√¶velse (CEPOL) og med Europar√•det, medlemsstaterne og civilsamfundet i en ny arbejdsgruppe om uddannelse i hadkriminalitet og kapacitetsopbygning til retsh√•ndh√¶velse vil Kommissionen st√łtte tr√¶ning for at hj√¶lpe retsh√•ndh√¶vende personale med at identificere og registrere LGBTIQ-fobisk partiskhed og √łge rapportering af kriminalitet.

2.4 Beskyttelse og fremme af LGBTIQ-personers kropslige og mentale sundhed
Skadelig praksis s√•som ikke-vital kirurgi og medicinsk indgreb p√• interk√łnnede sp√¶db√łrn og unge uden deres personlige og fuldt informerede samtykke (interk√łnnet k√łnsleml√¶stelse) [57], tvunget medicinsk behandling af transpersoner og konverteringsmetoder rettet mod LGBTIQ-personer [58] kan have alvorlige kropslige og mentale sundhedsm√¶ssige konsekvenser. Kommissionen vil fremme medlemsstaternes udveksling af god praksis for at afslutte denne praksis. Tvungen abort og tvungen sterilisering og anden skadelig praksis mod kvinder og piger er former for k√łnsbaseret vold og alvorlige kr√¶nkelser af kvinders og b√łrns rettigheder. Kommissionen vil ogs√• medtage et intersektionelt perspektiv i henstillingen om skadelig praksis mod kvinder og piger, der blev omtalt i “Gender equality strategy 2020-2025”.

N√łgleaktioner fra Europa-Kommissionen:
  • forel√¶gge et initiativ i 2021 om at udvide listen over “EU-forbrydelser” (artikel 83 i TEUF) til ogs√• at omfatte hadforbrydelse og hadefuld tale herunder, n√•r de er m√•lrettet mod LGBTIQ-personer,
  • give finansieringsmuligheder for initiativer, der sigter mod at bek√¶mpe hadforbrydelse, hadefuld tale, vold og skadelig praksis mod LGBTIQ-personer (programmet “Citizens, Equality, Rights and Values”) og fremme rettighederne for ofre for kriminalitet, herunder LGBTIQ-personer (‘Justice ‘program),give finansieringsmuligheder for initiativer, der sigter mod at bek√¶mpe hadforbrydelse, hadefuld tale, vold og skadelig praksis mod LGBTIQ-personer (programmet “Citizens, Equality, Rights and Values”) og fremme rettighederne for ofre for kriminalitet, herunder LGBTIQ-personer (‘Justice ‘program),
  • freml√¶gge en anbefaling om forebyggelse af skadelig praksis mod kvinder og piger.
Europa-Kommissionen vil st√łtte medlemsstaterne i at:
  • udveksle bedste praksis for beskyttelse mod hadefuld tale og hadforbrydelse mod LGBTIQ-personer,
  • forbedre uddannelse og kapacitetsopbygning til retsh√•ndh√¶velse for bedre at identificere og registrere LGBTIQ-fobiske partiskhed og √łge anmeldelse af kriminalitet.

3. Bygge LGBTIQ INKLUSIVE SAMFUND
53 % af LGBTI-personer er næsten aldrig eller sjældent åbne for at være LGBTI.
21 medlemsstaterne anerkender par af par af samme k√łn, mens 15 medlemsstater tillader par af samme k√łn at adoptere
Juridisk k√łnsskifte baseret p√• eget valg g√¶lder i 4 medlemslande.

Charteret om grundl√¶ggende rettigheder nedf√¶lder retten til respekt for privatliv og familieliv s√•vel som b√łrns ret til beskyttelse og omsorg, som er n√łdvendigt for deres velbefindende. Der er en bred vifte af familiemodeller i EU, inklusiv regnbuefamilier med et eller flere LGBTIQ-medlemmer. P√• grund af forskelle i familieretten i medlemsstaterne kan familieb√•nd muligvis oph√łre med at blive anerkendt, n√•r regnbuefamilier krydser EU’s indre gr√¶nser. Denne situation er blevet forv√¶rret af COVID-19-restriktionerne. Nogle regnbuefamilies vanskeligheder med at f√• deres dokumenter og forhold anerkendt juridisk har f√łrt til yderligere problemer under pandemien, da lande lukkede deres gr√¶nser. I nogle tilf√¶lde er folk p√• grund af restriktionerne blevet afvist ved gr√¶nserne og dermed forhindret i at slutte sig til deres familier under indesp√¶rring [59].

Ofte anerkendes transpersoner, ikke-bin√¶re og interk√łnnede personer ikke i love eller i praksis, hvilket resulterer i juridiske vanskeligheder for b√•de deres privatliv og familieliv, herunder situationer i forbindelse med krydsningen af gr√¶nser.

3.1 Sikring af rettigheder for LGBTIQ-personer ved krydsning af grænser
EU-lovgivningen om fri bevægelighed, især direktivet om fri bevægelighed [60], anerkender alle EU-borgeres og deres familiemedlemmer herunder registrerede partnere og regnbuefamiliers ret til frit at bevæge sig og opholde sig i EU [61].

Kommissionen vil fortsat sikre en korrekt anvendelse af lovgivningen om fri bev√¶gelighed, herunder at adressere specifikke vanskeligheder, der forhindrer LGBTIQ-personer og deres familier i at nyde deres rettigheder. Dette inkluderer dedikerede dialoger med medlemsstaterne i forbindelse med gennemf√łrelsen af Coman-dommen, hvor EU-Domstolen pr√¶ciserede, at udtrykket “√¶gtef√¶lle” som anvendt i direktivet om fri bev√¶gelighed g√¶lder ogs√• for partnere af samme k√łn [62]. Om n√łdvendigt vil Kommissionen tage retslige skridt.

For at forbedre retssikkerheden for EU-borgere, der g√łr brug af deres ret til fri bev√¶gelighed, og for at sikre en mere effektiv og ensartet anvendelse af lovgivningen om fri bev√¶gelighed i hele EU, vil Kommissionen gennemg√• retningslinjerne fra 2009 om fri bev√¶gelighed i 2022. De reviderede retningslinjer vil afspejle familiernes mangfoldighed og dermed bidrage til at lette ud√łvelsen af fri bev√¶gelsesrettigheder for alle familier, herunder regnbuefamilier [60]. Kommissionen vil fortsat indsamle beviser for de problemer, der i virkeligheden opleves af LGBTIQ-personer og deres familier i gr√¶nsekrydsende situationer.

Materiel familieret h√łrer under medlemsstaternes kompetence. EU-lovgivning om familieret g√¶lder i sager om gr√¶nsekrydsning eller sager med problemer under gr√¶nsekrydsning, og det d√¶kker LGBTIQ-personer. Det inkluderer regler, der letter medlemsstaternes anerkendelse af hinandens domme om skilsmisse, for√¶ldremyndighedsindehaveres ansvar og rettigheder (herunder for√¶ldremyndighed og samv√¶rsret), underhold (for par og b√łrn), ejendom, der ejes i forbindelse med √¶gteskab og registrerede partnerskaber og arvesp√łrgsm√•l (for par og b√łrn).

Kommissionen vil sikre den strenge familieret over for regnbuefamilier i forbindelse med gr√¶nsekrydsning ved at styrke sit fokus p√• denne gruppe i overv√•gningen af dens gennemf√łrelse.

3.2 Forbedring af den juridiske beskyttelse af regnbuefamilier i grænsekrydsende situationer
Den nationale lovgivning i over halvdelen af medlemsstaterne indeholder bestemmelser, der g√¶lder for regnbuefor√¶ldre. P√• trods af g√¶ldende EU-lovgivning, som fortolket af Domstolen, er der undertiden alligevel risiko for, at b√łrn skilles fra deres LGBTIQ-for√¶ldre, kan det have indvirkning p√• b√łrnenes rettigheder [64]. Gifte og registrerede partnere kan ogs√• opleve vanskeligheder ved at rejse og flytte til en anden medlemsstat.

Kommissionen vil presse p√• for gensidig anerkendelse af familieforhold i EU. Hvis man er for√¶lder i et land, er man for√¶lder i alle lande. I 2022 vil Kommissionen foresl√• et horisontalt lovgivningsinitiativ til st√łtte for medlemsstaternes gensidige anerkendelse af for√¶ldreskab, f.eks. at anerkendelse af for√¶ldreskab i en medlemsstat, anerkendes som gyldigt i en anden medlemsstat.

Derudover vil Kommissionen fortsat st√łtte medlemsstaternes bestr√¶belser p√• at opretholde respekten for regnbuefamiliens rettigheder som nedf√¶ldet i EU-charteret om grundl√¶ggende rettigheder (is√¶r retten til privatliv og familieliv og barnets rettigheder), som g√¶lder ved implementering af EU-lovgivning. Kommissionen vil unders√łge mulige foranstaltninger til st√łtte for gensidig anerkendelse af √¶gtef√¶ller af samme k√łn og registrerede partneres juridiske status i gr√¶nsekrydsende situationer.

3.3 Forbedring af anerkendelse af transpersoner, ikke-bin√¶re og interk√łnnedes identiteter
Krav, der g√¶lder for enkeltpersoner, der √łnsker at √¶ndre deres lovlige k√łn, varierer v√¶sentligt fra medlemsstat til medlemsstat. I de senere √•r har et stigende antal medlemsstater markant √¶ndret deres lovgivning om k√łnsanerkendelse i retning af en model med personlig selvbestemmelse. Andre opretholder en r√¶kke krav at anerkende af transpersoner og ikke-bin√¶re personers k√łn. Disse krav er muligvis ikke forholdsm√¶ssige og kan i tilf√¶lde af kirurgi [65] og sterilisering [66].v√¶re en kr√¶nkelse af de menneskerettighedsstandarder, som Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har besluttet.

Kommissionen vil fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om, hvordan man indf√łrer tilg√¶ngelig, lovlig k√łnsanerkendelse og -procedurer baseret p√• selvbestemmelsesprincippet og uden aldersbegr√¶nsninger.

Kommissionen vil indlede en tv√¶rsektoriel dialog med forskellige interessenter, herunder medlemsstater, virksomheder og sundhedspersonale for at √łge opm√¶rksomheden p√• transidentiteter og ikke-bin√¶re identiteter og interk√łnnede personer og tilskynde til inklusion i alle relevante handlinger og procedurer, inklusiv inden for Kommissionen.

3.4 Fremme af et aktivt milj√ł for civilsamfundet
Kommissionen vil yde st√łtte til at fremme et befordrende og b√¶redygtigt milj√ł for LGBTIQ-civilsamfundsorganisationer. Denne strategi henviser til de relevante EU-finansieringsprogrammer og deres finansieringsprioriteter for LGBTIQ-lighed. Det projektbaserede finansierede program “Citizens, Equality, Rights and Values” [i] i 2021-2027 vil √łge sm√• og mellemstore organisations finansieringsmuligheder og stille operationelle tilskud til r√•dighed for netv√¶rk, der fremmer LGBTIQ-lighed. EU-midlerne skal bidrage til opbygningen af et ikke-diskriminerende samfund og st√łtte Kommissionens bestr√¶belser p√• at sikre en union med ligestilling.

Derudover vil Kommissionen opretholde og tilskynde til en struktureret, √•ben dialog og h√łring af civilsamfundet inden for lovgivning og politikudformning, is√¶r for at dr√łfte gennemf√łrelsen af strategien. Kommissionen vil fremme en dialog med medlemsstaterne, EU-agenturer, arbejdsmarkedets parter og den private sektor for at hj√¶lpe med at informere om den videre udvikling af politikker til bek√¶mpelse af diskrimination af LGBTIQ-personer. Kommissionen vil fortsat √łge opm√¶rksomheden p√• behovet for LGBTIQ-lighed og ikke-diskrimination og deltage i offentlige begivenheder, der udg√łr milep√¶le for LGBTIQ-samfundet.

Unge spiller en kritisk rolle i opbygningen af inkluderende samfund. Sammen med medlemsstaterne indsamlede Kommissionen deres udtalelse gennem EU-ungdomsdialogprocessen, hvilket f√łrte til 11 europ√¶iske ungdomsm√•l [67], der (blandt andet) kalder p√• ligestilling mellem alle k√łn og p√• inkluderende samfund. Disse ungdomsm√•l afspejler unge europ√¶ers synspunkter og pr√¶senterer en vision for et Europa, der s√¶tter dem i stand til at udnytte deres fulde potentiale, samtidig med, at de hj√¶lper med at reducere de hindringer, der forhindrer dem med f√¶rre muligheder i at deltage i det sociale og √łkonomiske liv.

N√łgleaktioner fra Europa-Kommissionen:
  • gennemg√• 2009-retningslinjerne for fri bev√¶gelighed i 2022 for at afspejle familiens mangfoldighed og bidrage til at lette ud√łvelsen af fri bev√¶gelsesrettigheder for alle familier, herunder regnbuefamilier,
  • foresl√• et horisontalt lovgivningsinitiativ om gensidig anerkendelse af for√¶ldreskab mellem medlemsstaterne,
  • unders√łge mulige foranstaltninger til st√łtte for gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af registreret partnerskab,
  • stille finansieringsmuligheder til r√•dighed, is√¶r gennem programmet “Citizens, Equality, Rights and Values”.
b>Europa-Kommissionen vil st√łtte medlemsstaterne i:
  • at indf√łre lovgivning og tilg√¶ngelige procedurer for k√łnsanerkendelse,
  • at forbedre inddragelsen af transpersoner, ikke-bin√¶re og interk√łnnede personer i relevant dokumentation, applikationer, unders√łgelser og processer.
  • en streng anvendelse af retten til fri bev√¶gelighed og EU-regler om familieret.

4. VÆRE LEDENDE I KRAVET OM LGBTIQ LIGESTILLING RUNDT I VERDEN
LGBTIQ-rettigheder er menneskerettigheder, og LGBTIQ-personer skal være i stand til til enhver tid fuldt ud at nyde deres rettigheder overalt.

Ikke desto mindre forbliver LGBTIQ-personers situation i forskellige dele af verden meget usikre, da de oplever alvorlige overtr√¶delser af deres rettigheder og misbrug uden adgang til domstolene. Mange m√łder diskrimination, chikane, forf√łlgelse, f√¶ngsling eller endda mord eller d√łdsstraf [68] – simpelthen for at v√¶re den, de er. Kommissionen og European External Action Service (EEAS) [j] er forpligtet til at beskytte dem og s√¶tte dem i stand til at h√¶vde deres rettigheder. LGBTIQ-personers situation varierer ogs√• betydeligt mellem landene. En skr√¶ddersyet tilgang er n√łdvendig for at maksimere virkningen af EU-st√łtte ved hj√¶lp af alle vores v√¶rkt√łjer. EU f√łrer politiske dialoger med partnerlande for at adressere diskriminerende love, politikker og praksis mod LGBTIQ-personer og afkriminalisere forhold mellem personer af samme k√łn og transidentiteter. Det vil v√¶re et godt eksempel at vise solidaritet og opbygge modstandsdygtighed i beskyttelsen og fremme af LGBTIQ-personers rettigheder rundt om i verden og bidrager til et globalt opsving, der giver alle mulighed for at trives socialt, √łkonomisk og politisk og efterlader ingen bagved.

Menneskerettighedsfork√¶mpere risikerer i stigende grad deres liv for at fremme LGBTIQ-lighed. Fjendtlige eller livstruende situationer tvinger ofte LGBTIQ-personer til at flygte fra deres oprindelseslande. Et st√¶rkt engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne er kernen i alle EU’s aktiviteter. Det er vigtigt, at EU’s interne og eksterne aktioner p√• dette omr√•de er konsistente og gensidigt forst√¶rkende. EU vil fremme sit globale lederskab inden for beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed for alle, herunder LGBTIQ-personer.

Uanset motiverne for deres asylans√łgning uds√¶ttes LGBTIQ-asylans√łgere ofte for yderligere farer ved ankomsten til EU og har behov, der kan afvige fra andre asylans√łgeres [69].

4.1 Styrkelse af EU’s engagement i LGBTIQ-forhold i alle dets eksterne forbindelser
EU vil styrke sit engagement i LGBTIQ-forhold i sine eksterne forbindelser p√• b√•de politisk og teknisk niveau. Det vil g√łre en s√¶rlig indsats for at bek√¶mpe vold, had og diskrimination og sikre, at LGBTIQ-rettigheder opretholdes i partnerlande.

Med hensyn til kandidatlande og potentielle kandidater, herunder i forbindelse med tiltr√¶delsesforhandlinger og stabiliserings- og associeringsprocessen, vil Kommissionen presse p√• for LGBTIQ-lighed i den politiske dialog og st√łtte foranstaltninger til at tackle vold, had og diskrimination mod LGBTIQ-personer, herunder st√łtte til civile samfundsorganisationer gennem “Instrumentet til f√łrtiltr√¶delsesbistand (IPA)” [k]. Kommissionen vil ogs√• st√łtte overv√•gning og dataindsamling af LGBTIQ-personers situation i regionen og fortsat overv√•ge og rapportere om deres situation i den √•rlige udvidelsespakke med landerapporter.

Kommissionen vil dele bedste praksis for at tackle diskrimination og fremme LGBTIQ-rettigheder uden for EU’s gr√¶nser gennem sit samarbejde og engagement med Europar√•det, De Forenede Nationer og andre relevante internationale og regionale organer.

Handlingsplanen “2020-2024 Action Plan on human rights and democrac” om menneskerettigheder og demokrati [70] fornyer EU’s forpligtelse og opfordrer til handling til bek√¶mpelse af alle former for forskelsbehandling med et specifikt fokus p√• flere og krydsende former for forskelsbehandling. Handlingsplanen ford√łmmer diskriminerende love, politikker og praksis, herunder kriminalisering af forhold mellem personer af samme k√łn. EU vil tage skridt til LGBTIQ-lighed i internationale fora, opbygge internationale partnerskaber baseret p√• principperne om lighed og ikke-diskrimination og regelm√¶ssigt indg√• med partnerlande i politiske og menneskerettighedsdialoger i tr√•d med sine retningslinjer for at fremme og beskytte LGBTI-personers menneskerettigheder [71] i tr√•d med dets menneskerettighedsretningslinjer for ikke-diskrimination i forbindelse med eksterne handlinger [72].

Lokale civilsamfundsorganisationer, der arbejder p√• frontlinjen for at fremme og beskytte LGBTIQ-rettigheder, st√łttes af EU-finansiering

Kommissionen vil fortsat st√łtte nationale, regionale og globale programmer til fordel for LGBTIQ-personerettighedsfork√¶mpere og deres organisationer. F.eks. ydes der st√łtte til at √łge kapaciteten til:
  • at opbygge st√¶rke bev√¶gelser over hele kloden,
  • at styrke lokale, nationale og regionale menneskerettighedsinitiativer og
  • at danne regionale alliancer i lokale regioner, Afrika, Asien og Stillehavet, Latinamerika og Caribien.

EU vil fortsat tilbyde en hurtig reaktion for at beskytte individuelle LGBTIQ-rettighedsfork√¶mpere. Kommissionen vil fortsat bestr√¶be sig p√• at sikre, at humanit√¶r bistand forbliver k√łns- og aldersf√łlsom tilpasses forskellige k√łn- og aldersgruppers behov (inklusive LGBTIQ-samfund/enkeltpersoner) og er i overensstemmelse med humanit√¶re principper, herunder upartiskhed ( ikke-forskelsbehandling). Endelig vil EU’s handlingsplan 2021-2025 om ligestilling mellem k√łnnene og kvinders bemyndigelse i eksterne forbindelser (2021-2025 Action Plan on gender equality and women’s empowerment in external relations (GAP III) blandt andet bygge p√• princippet om intersektionalitet og fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd i al deres mangfoldighed.

COVID-19-krisen har ogs√• forst√¶rket diskrimination og vold mod LGBTIQ-personer uden for Europas gr√¶nser. I sit ‘Team Europe’ globale svar p√• COVID-19 af 8. april 2020 tog EU en menneskerettighedsbaseret tilgang med det form√•l at “opbygge bedre” og st√łtte mere retf√¶rdige, mere inkluderende og b√¶redygtige samfund og gennemf√łre Agenda 2030 i princippet om at efterlade ingen [73]. EU prioriterer sundhedsm√¶ssige og socio√łkonomiske foranstaltninger, f.eks. at sikre, at st√łtte og vigtige sociale tjenester forbliver tilg√¶ngelige for alle og fortsat vil fremme og opretholde menneskerettigheder, lighed og ikke-diskrimination, anst√¶ndige arbejdsforhold, bek√¶mpelse af vold samt grundl√¶ggende v√¶rdier i denne sammenh√¶ng.

N√łgleaktioner fra Europa-Kommissionen:
  • gennemf√łre aktioner, der underst√łtter LGBTIQ-rettigheder i tr√•d med “2020-2024 Action Plan on human rights and democracy” [l] og med EU-retningslinjerne for at fremme og beskytte LGBTI-personers nydelse af alle menneskerettigheder,
  • sikre st√łtte til LGBTIQ-lighed i aktion under NDICI [m] og IPA [n]-fondene.

5. LEVERING AF STRATEGIEN: FULD BRUG AF EU-INITIATIVER
For at n√• de m√•l, der er fastlagt i strategien, vil Kommissionen kombinere de m√•lrettede aktioner, der er skitseret ovenfor, med forbedret ligestillingsintegrering. Kommissionen vil sikre, at bek√¶mpelse af forskelsbehandling, der p√•virker LGBTIQ-personer, og fremme af lighed, integreres i alle EU-politikker, lovgivning og finansieringsprogrammer, b√•de interne og eksterne. Dette vil blive lettet af EU’s allerf√łrste ligestillingskommiss√¶r [o] og den dedikerede Task Force for Equality. [p]

Strategien vil blive implementeret ved hj√¶lp af intersektionalitet som et tv√¶rg√•ende princip: seksuel orientering, k√łnsidentitet k√łnsudtryk og/eller k√łnskarakteristika vil blive betragtet sammen med andre personlige egenskaber eller identiteter, s√•som k√łn, race/etnisk oprindelse, religion/tro, handicap og alder. Dette princip tjener til at forklare den rolle, som intersektionalitet spiller i individers oplevelser af diskrimination og s√•rbarhed. LBTIQ kvinder kan opleve forskelsbehandling b√•de som kvinder og som en LBTIQ-person. LGBTIQ-personer med handicap kan have yderligere vanskeligheder med at f√• st√łtte og information og med at deltage fuldt ud i LGBTIQ-samfundet og samfundet som helhed p√• grund af manglende tilg√¶ngelighed, som s√•ledes forst√¶rker deres eksklusion [74]. LGBTIQ-personer med handicap har brug for adgang til information om st√łtte og rettigheder i tilg√¶ngelige og alternative former og adgang til af LGBTIQ-m√łdesteder og st√łttende netv√¶rk.

Strategien adresserer ogs√• de uligheder, der er fremh√¶vet af COVID-19-krisen uforholdsm√¶ssigt har p√•virket s√•rbare LGBTIQ-personer. Som en del af dette arbejde vil Kommissionen tilskynde medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som Next Generation EU [q] tilbyder for at afb√łde den uforholdsm√¶ssige virkning af krisen og fremme LGBTIQ-lighed. Derudover vil Europa-Kommissionen v√¶re parat til at hj√¶lpe medlemsstaterne med at integrere ligestilling i udformningen og gennemf√łrelsen af reformer gennem det tekniske supportinstrument. [75]

EU-finansiering er n√łglen til at st√łtte gennemf√łrelsen af EU-politikker i medlemsstaterne. EU-midler, der forvaltes af medlemsstaterne, skal v√¶re til gavn for alle EU-borgere uden nogen form for diskrimination p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Gennem streng overv√•gning skal Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at EU-midler bidrager til ligestilling, og at alle EU-finansierede projekter overholder EU-lovgivningen, herunder traktaterne og chartret om grundl√¶ggende rettigheder. Hvis projekter overtr√¶der EU’s antidiskrimineringsregler, kan finansieringen suspenderes eller tr√¶kkes tilbage. Kommissionens forslag til en ny forordning om f√¶lles bestemmelser [76] om regler for programmeringsperioden 2021-2027 indeholder en “aktiveringstilstand” [77] vedr√łrende chartret. Derudover skal medlemsstaterne opstille og anvende kriterier og procedurer for udv√¶lgelse af projekter, der ikke er diskriminerende og tager hensyn til chartret.

P√•lidelige og sammenlignelige ligestillingsdata vil v√¶re afg√łrende for at vurdere LGBTIQ-personers situation og effektivt tackle uligheder. Kommissionen vil opfordre Fundamental Right agency (FRA) og Institute for Gender Equality (EIGE) til fortsat at yde medlemsstaterne teknisk bistand og metodologisk st√łtte til udformning og gennemf√łrelse af dataindsamlings√łvelser om LGBTIQ-personer, b√•de om enkelte og flere samtidige grunde. Kommissionen vil ogs√• st√łtte FRA, EIGE og medlemsstaternes indsamling af detaljerede intersektionelle data, is√¶r ligestillingsdata fra undergruppen med h√łjt niveau af ikke-forskelsbehandling, lighed og mangfoldighed.

Derudover vil Kommissionen tilrettel√¶gge en rundbordsm√łde n√łglepersoner for at unders√łge forhindringer i indsamling af data, der vedr√łrer race eller etnisk oprindelse, og identificere stier til en mere harmoniseret tilgang, herunder til intersektionelle data for eksempel med hensyn til race eller etnisk oprindelse og seksuel orientering.

Kommissionen (Eurostat) vil forts√¶tte sit arbejde med ligestillingsdata generelt ved, n√•r det er relevant, at dr√łfte problemet direkte med medlemsstaterne p√• tekniske m√łder med nationale statistikere. Eurostat vil yde Kommissionens bistand med metodologisk st√łtte til at vurdere muligheden for at indsamle statistiske data om LGBTIQ-personer, der stilles til r√•dighed p√• frivillig basis af medlemsstaterne.

Et nyt Eurobarometer om forskelsbehandling i EU offentligg√łres i 2023. Kommissionen vil ogs√• tilskynde FRA til at gennemf√łre en omfattende LGBTIQ-unders√łgelse i 2024.

Medlemsstaterne opfordres til at bygge videre p√• eksisterende bedste praksis [78] og udvikle deres egne handlingsplaner for LGBTIQ-lighed. M√•let er at √łge beskyttelsen mod anti-LGBTIQ diskrimination, at sikre opf√łlgning p√• nationalt plan af de m√•l og aktioner, der er fastlagt i denne strategi, og at supplere dem med foranstaltninger til at fremme LGBTIQ-lighed inden for medlemsstaternes kompetenceomr√•ders. Kommissionen vil ogs√• forts√¶tte med at st√łtte og synligg√łre byers bestr√¶belser p√• at indf√łre robuste inklusionspolitikker p√• lokalt plan, herunder gennem den √•rlige udpegelse af europ√¶iske hovedstad med inklusion og mangfoldighed.

Ud over at gennemf√łre de n√łgleaktioner, der er beskrevet i denne strategi, vil Kommissionen neds√¶tte en LGBTIQ-undergruppe for ligestilling under h√łjt niveau gruppen om ikke-diskrimination, lighed og mangfoldighed for at st√łtte og overv√•ge fremskridt i medlemsstaterne, herunder med hensyn til udviklingen af nationale handlingsplaner for LGBTIQ-lighed. Kommissionen organiserer regelm√¶ssige m√łder p√• politisk og ekspertniveau med civilsamfundet og medlemsstaterne og vil deltage Europa-R√•dets arbejdet med regeringsnetv√¶rk for LGBTI-kontaktpunkter. Kommissionen vil regelm√¶ssigt overv√•ge gennemf√łrelsen af de aktioner, der pr√¶senteres i denne strategi, og forel√¶gge en midtvejsevaluering i 2023.

N√łgleaktioner fra Europa-Kommissionen:
  • vurdere og overv√•ge opfyldelsen af den aktivering betingelse relateret til chartret om grundl√¶ggende rettigheder, som beskrevet i Kommissionens forslag til en ny Common Provisions Regulation (CPR),
  • overv√•ge gennemf√łrelsen af EU-finansierede programmer for at sikre, at de respekterer ligestillingsprincipper og overholder EU-lovgivningen, herunder traktaterne og chartret om grundl√¶ggende rettigheder, og
  • opfordrer FRA og EIGE til fortsat at yde medlemsstaterne teknisk bistand og metodologisk st√łtte til udformning og gennemf√łrelse af dataindsamlings√łvelser om LGBTIQ-personer.
  • Kommissionen vil st√łtte medlemsstaterne til:
    • at udvikle nationale planer for LGBTIQ-lighed.

    6. KONKLUSION: SAMARBEJDE OM LGBTIQ-LIGESTILLING
    Denne strategi er baseret p√• en vision om et Europa, hvor personer i al deres mangfoldighed er lige – hvor de er frie til at forf√łlge deres liv uanset deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, udtryk eller k√łnskarakteristika.

    Mens Europa har gjort fremskridt trin for trin de seneste √•r, markerer denne LGBTIQ-ligestillingsstrategi en ny fase i vores bestr√¶belser p√• at fremme lighed for lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner, ikke-bin√¶re, interk√łnnede og queer personer med fortsat fokus p√• prioriterede omr√•der. Derudover understreger strategien behovet for at integrere et LGBTIQ-ligestillingsperspektiv i alle EU-politikker s√•vel som i EU-finansieringsprogrammer.

    Bekæmpelse af ulighed i EU er et fælles ansvar, det kræver fælles indsats og handling på alle niveauer. EU-institutioner og agenturer, medlemsstater, herunder regionale og lokale myndigheder, ligestillingsorganer, civilsamfundet og virksomheder skal styrke deres engagement for at nå strategiens mål.

    Alle institutioner b√łr opstille en klar forpligtelse til at forf√łlge en f√¶lles strategi. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet til at forny sit tilsagn og st√łtte gennemf√łrelsen af strategien og R√•det til at vedtage konklusionerne som opf√łlgning p√• strategien. Kommissionen opfordrer Regionsudvalget og Det Europ√¶iske √ėkonomiske og Sociale Udvalg til at fremme dialogen med lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, om hvordan man kan fremme LGBTIQ-lighed. Gennem regelm√¶ssige unders√łgelser, teknisk bistand og metodologisk st√łtte til medlemsstaterne vil Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder og Det Europ√¶iske Institut for Ligestilling fortsat st√łtte LGBTIQ-lighed.

    Diskrimination, vold og had mod LGBTIQ-personer er i modstrid med de grundl√¶ggende v√¶rdier i Den Europ√¶iske Union og skal fjernes. Sammen kan vi nedbryde barrierer for LGBTIQ-lighed og g√łre klare fremskridt inden 2025 mod et EU, hvor LGBTIQ-personer i al deres mangfoldighed er sikre og har lige muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet og dermed n√• deres fulde potentiale.

    * * *
    Noter
    1. [Retur] See in particular Article 2 of the Treaty on European Union and Article 23 of the Charter of Fundamental Rights. The latter was the first international human-rights charter to explicitly prohibit discrimination on the grounds of ‘sexual orientation’.
    2. [Retur] LGBTIQ people are people:
      -who are attracted to others of their own gender (lesbian, gay) or any gender (bisexual);
      -whose gender identity and/or expression does not correspond to the sex they were assigned at birth (trans, non-binary);
      -who are born with sex characteristics that do not fit the typical definition of male or female (intersex); and
      -whose identity does not fit into a binary classification of sexuality and/or gender (queer).
    3. [Retur] European Commission, Final Report 2015-2019 on the List of actions to advance LGBTI equality (15 May 2020).
    4. [Retur] Austria, Belgium, Croatia, Cyprus, Czechia, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Luxembourg, Malta, the Netherlands, Portugal, Slovenia, Spain, Sweden.
    5. [Retur] Denmark, Ireland, Luxembourg, Malta.
    6. [Retur] FRA, EU-LGBTI II – A long way to go for LGBTI equality (14 May 2020) (FRA, second LGBTI survey).
    7. [Retur] ILGA-Europe found that confinement measures put LGBTIQ people at a higher risk of domestic violence or abuse, and the precarious job and housing situation and lower health outcomes of many LGBTIQ people make them more vulnerable to COVID-19 and its socioeconomic impact (COVID-19 and specific impact on LGBTI people and what authorities should be doing to mitigate impact, 2020)
    8. [Retur] United Nations Office of the High Commissioner for Human Rights, COVID-19 and the human rights of LGBTI people.
    9. [Retur] Special Eurobarometer 493: Discrimination in the European Union, October 2019.
    10. [Retur] FRA, Challenges facing civil society organisations working on human rights in the EU (29 January 2018).
    11. [Retur] According to Article 10 of the Treaty on the Functioning of the European Union (TFEU), when ‘defining and implementing its policies and activities, the Union shall aim to combat discrimination based on sex, racial or ethnic origin, religion or belief, disability, age or sexual orientation’. The European Institute for Gender Equality defines ‘intersectionality’ as an ‘analytical tool for studying, understanding and responding to the ways in which sex and gender intersect with other personal characteristics/identities, and how these intersections contribute to unique experiences of discrimination’. This definition applies equally to any form of discrimination.
    12. [Retur] Joint Non-Paper of 19 Member States (December 2018).
    13. [Retur] Report on the EU Roadmap against homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity (2013/2183(INI)) (8 January 2014).
    14. [Retur] These initiatives include: the EU Strategy on victims’ rights (COM(2020)258), the Gender equality strategy 2020-2025 (COM(2020)152), the Strategic EU Framework for Roma equality inclusion and participation (COM(620)2020), the European Pillar of Social Rights ; the EU anti-racism action plan 2020-2025 (COM(2020)565), the Strategy on the rights of persons with disabilities (planned for Q1 2021), the Strategy on the rights of the child (planned for Q1 2021) and the Strategy on combating antisemitism (planned for Q4 2021).
    15. [Retur] UNESCO, Out in the open: education sector responses to violence based on sexual orientation and gender identity/expression (2016); NESET II, How to prevent and tackle bullying and school violence (2016).
    16. [Retur] European Commission, Legal gender recognition in the EU: The journeys of trans people towards full equality (June 2020).
    17. [Retur] LGBTI people are particularly at risk of encountering homelessness, as 4% of trans and intersex respondents indicated that they slept rough or in a public space at least once (FRA, second LGBTI survey).
    18. [Retur] See for example: https://www.feantsa.org/en/newsletter/2017/09/28/autumn-2017?bcParent=27.
    19. [Retur] https://www.ilga-europe.org/sites/default/files/COVID19%20_Impact%20LGBTI%20people.pdf
    20. [Retur] LGBTIQ people are at a higher risk of developing certain types of cancer at a younger age or of experiencing mental distress, including suicidal ideation and suicide, and are more likely to be dissatisfied with the healthcare they receive (European Commission, June 2017)
    21. [Retur] For instance, as compared with the population as a whole, higher proportions of LGBTIQ people are unemployed and in precarious jobs, and have access to very limited and unstable financial resources. The crisis has exacerbated the situation, shedding light on the vulnerability of people in precarious jobs and housing conditions. Due to discrimination, stigma and this lower socio economic status, LGBTIQ people have significantly lower health outcomes, often linked with lower access to comprehensive health insurance, and are therefore more vulnerable to the virus (ILGA-Europe, COVID-19 impact).
    22. [Retur] Gender reassignment’ is the term that was in use at the time that the decisions in P., Richards , and Case C-117/01, K.B. v National Health Service Pensions Agency and Secretary of State for Health, 07.01.2004, ECLI:EU:C:2004:7 were communicated by the CJEU.
    23. [Retur] Council Directive 2000/78/EC of 27 November 2000 establishing a general framework for equal treatment in employment and occupation (OJ L 303, 2.12.2000, p. 16).
    24. [Retur] CJEU Case C 507/18, NH v Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI – Rete Lenford, 23.04.2020, ECLI:EU:C:2020:289.
    25. [Retur] This report will be presented jointly with the report on Council Directive 2000/43/EC of 29 June 2000 implementing the principle of equal treatment between persons irrespective of racial or ethnic origin.
    26. [Retur] Commission Recommendation (EU) 2018/951 on standards for equality bodies (OJ L 167, 04.07.2018, p. 28).
    27. [Retur] Directive 2006/54/EC on the implementation of the principle of equal opportunities and equal treatment of men and women in matters of employment and occupation (OJ L 204, 26.7.2006, p. 23).
    28. [Retur] CJEU Case C 13/94, P v S and Cornwall County Council, 30.04.1996, ECLI:EU:C:1996:170.
    29. [Retur] Council Directive 2004/113/EC implementing the principle of equal treatment between men and women in the access to and supply of goods and services (L 373, 21.12.2004, p. 37).
    30. [Retur] CJEU Case C-423/04, Sarah Margaret Richards v Secretary of State for Work and Pensions, 27.04.2006, ECLI:EU:C:2006:256.
    31. [Retur] Proposal for a Council Directive on implementing the principle of equal treatment between persons irrespective of religion or belief, disability, age or sexual orientation, COM/2008/0426 final.
    32. [Retur] See ILGA-Europe Rainbow Map and Index 2020.
    33. [Retur] European Commission, Trans and intersex equality rights in Europe – a comparative analysis (November 2018); Council of Europe Commissioner for Human Rights, Human rights and intersex people (April 2015).
    34. [Retur] Keyes, O. (2018), ‘The misgendering machines: trans/HCI implications of automatic gender recognition’, Proceedings of the ACM on Human-Computer Interaction, 2(CSCW), 88. https://doi.org/10.1145/3274357 , as cited in upcoming publication: European Commission, Directorate General for Research and Innovation (2020) Gendered Innovations: How inclusive analysis contributes to research and innovation
    35. [Retur] See, for example, Li, F., Nagar, V. (2013), ‘Diversity and performance’, Management Science 59, pp. 529 544; Shan, L., Fu, S., Zheng, L. (2016), ‘Corporate sexual equality and firm performance’, Strategic Management Journal 38(9), pp. 1812-1826; and Gao, H., & Zhang, W. (2016), ‘Employment non discrimination acts and corporate innovation’, Management Science 63(9), pp. 2982-2999.
    36. [Retur] It is currently composed of 26 national diversity charters representing a network of around 12,000 organisations with over 16 million employees.
    37. [Retur] Equal opportunities and non-discrimination have to be promoted under the European Social Fund Plus throughout the preparation, implementation, monitoring and evaluation of the programmes. Member States shall also support specific targeted actions to promote these principles.
    38. [Retur] European Commission, A Union of Equality: Gender Equality Strategy 2020-2025, 5.3.2020, COM(2020) 152 final.
    39. [Retur] Action to tackle the gender pay gap may be particularly relevant for LBTIQ households.
    40. [Retur] This expert group is an initiative included in the Communication on Achieving the European Education Area by 2025 (COM(2020)625 final).
    41. [Retur] https://ec.europa.eu/health/social_determinants/projects/ep_funded_projects_en#fragment2.
    42. [Retur] Other EU programmes, such as the Aid Programme for the Turkish Cypriot community, are also actively supporting projects tackling discrimination and exploitation of LGBTIQ people.
    43. [Retur] Directive 2011/95/EU of the European Parliament and of the Council of 13 December 2011 on standards for the qualification of third-country nationals or stateless persons as beneficiaries of international protection, for a uniform status for refugees or for persons eligible for subsidiary protection, and for the content of the protection granted (OJ L 337, 20.12.2011, p. 9); Directive 2013/32/EU of the European Parliament and of the Council of 26 June 2013 on common procedures for granting and withdrawing international protection (OJ L 180, 29.6.2013, p. 60); and Directive 2013/33/EU of the European Parliament and of the Council of 26 June 2013 laying down standards for the reception of applicants for international protection (OJ L 180, 29.6.2013, p. 96).
    44. [Retur] Communication from the Commission on a New Pact On Migration and Asylum, COM(2020) 609.
    45. [Retur] In many parts of the world, individuals experience serious human rights abuses and other forms of persecution due to their actual or perceived sexual orientation and/or gender identity. While persecution of [LGBTI] individuals and those perceived to be LGBTI is not a new phenomenon, there is greater awareness in many countries of asylum that people fleeing persecution for reasons of their sexual orientation and/or gender identity can qualify as refugees under Article 1A(2) of the [1951 Convention] and/or its 1967 Protocol ‚Ķ Nevertheless, the application of the refugee definition remains inconsistent in this area”. (UNHCR, Guidelines on international protection No 9: Claims to refugee status based on sexual orientation and/or gender identity within the context of Article 1A(2) of the 1951 Convention and/or its 1967 Protocol relating to the status of refugees, HCR/GIP/12/09, 23 October 2012).
    46. [Retur] FRA, second LGBTI survey. See footnote 6.
    47. [Retur] Code of conduct on countering illegal hate speech online, 30 June 2016.
    48. [Retur] European Commission, Countering illegal hate speech online: 5th evaluation of the Code of Conduct, 22 June 2020.
    49. [Retur] In recent years, hateful rhetoric in public discourse has been on the rise, translating into real hate on the street, including against LGBTIQ people. For instance, ILGA-Europe received reports of religious leaders blaming LGBTI communities for the pandemic from at least four EU Member States. (ILGA-Europe, COVID-19 impacts on LGBTI communities in Europe and Central Asia: A rapid assessment report, June 2020).
    50. [Retur] FRA, second LGBTI survey, p. 49. See footnote 6.
    51. [Retur] See, for example, FRA, Fundamental rights report 2019 (29 May 2019) and ILGA-Europe, Annual review of the human rights situation of lesbian, gay, bisexual, trans and intersex people 2019 (February 2019).
    52. [Retur] At present, seven Member States do not expressly include sexual orientation in hate speech and/or crime legislation as an aggravating factor, 15 do not include gender identity and 25 do not cover sex characteristics.
    53. [Retur] The Council Framework Decision 2008/913/JHA of 28 November 2008 on combating certain forms and expressions of racism and xenophobia by means of criminal law does not explicitly cover anti LGBTIQ hate crime and hate speech, and does not include targeting sexual orientation or gender identity among the defining characteristics of hate crime and hate speech. (OJ L 328, 6.12.2008, p. 55).
    54. [Retur] European Commission, EU Strategy on victims’ rights (2020-2025), 24.6.2020, COM(2020) 258 final
    55. [Retur] Report from the Commission to the European Parliament and the Council on the implementation of Directive 2012/29/EU of the European Parliament and of the Council of 25 October 2012 establishing minimum standards on the rights, support and protection of victims of crime, and replacing Council Framework Decision 2001/220/JHA, (COM(2020) 188 final), 11 May 2020.
    56. [Retur] The setting-up of rainbow desks’ is proposed in the framework of the implementation of the Victims’ rights strategy (COM(2020)258 final).
    57. [Retur] 62% of intersex people who had undergone a surgery said neither they nor their parents gave fully informed consent before first medical treatment or intervention to modify their sex characteristics (FRA, second LGBTI survey, p. 54).
    58. [Retur] Conversion practices “are deeply harmful interventions that rely on the medically false idea that LGBT and other gender diverse people are sick, in?icting severe pain and suffering, and resulting in long-lasting psychological and physical damage”; (United Nations Independent Expert on protection against violence and discrimination based on Sexual Orientation and Gender Identity, Report on conversion therapy, 1 May 2020.
    59. [Retur] ILGA-Europe, COVID-19 impact.
    60. [Retur] Directive 2004/38/EC of the European Parliament and of the Council of 29 April 2004 on the right of citizens of the Union and their family members to move and reside freely within the territory of the Member States amending Regulation (EEC) No 1612/68 and repealing Directives 64/221/EEC, 68/360/EEC, 72/194/EEC, 73/148/EEC, 75/34/EEC, 75/35/EEC, 90/364/EEC, 90/365/EEC and 93/96/EEC (OJ L 158, 30.4.2004, p. 77).
    61. [Retur] Subject to the terms of the Treaties and the measures adopted to give them effect.
    62. [Retur] CJEU Case C 673/16, Coman, 5.6.2018, ECLI:EU:C:2018:385. In this judgment, the Court of Justice ruled that the term ‘spouse’ (as used in the Free Movement Directive) also applies to a person of the same sex as an EU citizen to whom he or she is married.
    63. [Retur] More details will be anounced in the upcoming Citizenship Report.
    64. [Retur] Lack of mutual recognition of child-parent relationships may lead to children being denied citizenship, a name or inheritance rights. Moreover, unrecognised parents may be unable to act as their children’s legal representatives, travel alone with them, enrol them in schools, provide health insurance, open a bank account or consent to medical interventions.
    65. [Retur]) S.V. v. Italy, Application no. 55216/08, 11 October 2018.
    66. [Retur] A.P., Garçon and Nicot v. France, Applications nos. 79885/12, 52471/13 and 52596/13, 6 April 2017.
    67. [Retur] https://ec.europa.eu/youth/policy/youth-strategy/youthgoals_en ; these are included in the EU’s youth strategy 2019-2027.
    68. [Retur] Same-gender relationships are still criminalised in 72 countries. (Human Rights Council, Report of the Independent Expert on protection against violence and discrimination based on sexual orientation and gender identity, 11 May 2018).
    69. [Retur] LGBTIQ asylum seekers are at particular risk of discrimination, exclusion, harassment and violence, including sexual violence, in reception and detention centres, and when being interviewed. They may be deprived of appropriate legal assistance or vital healthcare, such as ongoing hormone treatment. See, for example, UNCHR, Protecting persons with diverse sexual orientations and gender identities: a global report on UNHCR’s efforts to protect lesbian, gay, bisexual, transgender, and intersex asylum-seekers and refugees, (December 2015).
    70. [Retur] EU Action Plan on Human Rights and Democracy 2020-2024, JOIN(2020) 5 final.
    71. [Retur] Council, Guidelines to promote and protect the enjoyment of all human rights by lesbian, gay, bisexual, transgender and intersex (LGBTI) persons (24 June 2013).
    72. [Retur] Council, EU human rights guidelines on non-discrimination in external action (6337/19, 18 March 2019).
    73. [Retur] European Commission, Communication on the Global EU response to COVID-19, 8.4.2020, JOIN(2020) 11 final: https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/joint-comm-2020-eu-global-response_en.pdf
    74. [Retur] The UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities, to which the EU and all Member States are party, establishes general principles that include the rights of people with disabilities to respect for their inherent dignity, individual autonomy (including the freedom to make one’s own choices), accessibility, full and effective participation and inclusion in society.
    75. [Retur] The establishment of the Technical Support Instrument is subject to the agreement of the European Parliament and of the Council on the proposal for a Regulation establishing a Technical Support Instrument, COM(2020) 409 final.
    76. [Retur] COM(2018)375 final.
    77. [Retur] In Annex III of the CPR.
    78. [Retur] As reflected in the annual reports of the 2015-2019 List of actions by the Commission to advance LGBTI equality, Member States have reported on the development of their own national LGBTIQ equality action plans. Such action plans are valuable as they constitute a political commitment to address anti-LGBTIQ discrimination, accompanied by concrete actions to advance equality.

    * * *
    Noter af Tina Thranesen
    1. [Retur] Den europ√¶iske s√łjle for sociale rettigheder (EASO)
    2. [Retur] EU4Health er et af EU’s svar p√• coronavirusudbruddet.
    3. [Retur] Erasmus+ er EU’s program til st√łtte for uddannelse, ungdom og sport. Ud over at give tilskud st√łtter Erasmus+ ogs√• undervisning, forskning, netv√¶rk og politisk debat om EU-emner. Idr√¶tsdelen st√łtter gr√¶srodsaktiviteter inden for sport.
    4. [Retur] European Asylum Support Office EASO.
      “Det Europ√¶iske Asylst√łttekontor” p√• dansk,
    5. [Retur] The Employment Equality Directive РDirektiv 2000/78/EF Рeller ligestillingsdirektivet Рforbyder forskelsbehandling på grund af religion og tro, alder, handicap og seksuel orientering.
      (Engelsksproget).
    6. [Retur] Horisont Europa
    7. [Retur] EU’s h√łjtst√•ende gruppe til bek√¶mpelse af racisme fremmedhad og andre former for intolerance
      Engelsk titel: EU High-Level Group on combating racism, xenophobia and other forms of intolerance.
    8. [Retur] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (orektiv om audiovisuelle medietjenester).
    9. [Retur] Retur] European External Action Service (EEAS).
      Tjenesten for EU’s Optr√¶den Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).
    10. [Retur] Instrumentet til f√łrtiltr√¶delsesbistand (IPA).
      (Engelsk titel: Instrument for Pre-Accession Assistance).
    11. [Retur] 2020-2024 EU Action Plan on Human Rights and Democracy.
      På dansk: EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024
    12. [Retur] NDICI = Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument.
      På dansk: På dansk: Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.
    13. [Retur] IPA = Instrumentet til f√łrtiltr√¶delsesbistand (IPA). (P√• engelsk: Instrument for Pre-Accession Assistance)
    14. [Retur] Ligestillingskommissær, Helena Dalli. (På engelsk).
      4. marts 2020: Statement by Commissioner Dalli: "A Union of Equality",
      Skrivelse fra Ursula von der Leyen, præsident Europa-Kommissionen til Helena Dalli den 1. december 2019 med hendes opgavebeskrivelse. (På engelsk).
    15. [Retur] “Task Force for Equality” blev den 20. november 2019 etableret af ligestillingskommiss√¶r, Helena Dalli.
    16. [Retur] Pressemeddelelse den 27. maj 2020 fra Europa-Kommisionen: Et vigtigt √łjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den n√¶ste generation.
      Europa-Kommissionen har i dag fremlagt sit forslag til en omfattende genopretningsplan. For at sikre, at genopretningen er holdbar, j√¶vn, inklusiv og retf√¶rdig for alle medlemsstaterne har Europa-Kommissionen foresl√•et, at der etableres et nyt genopretningsinstrument, “Next Generation EU”, som skal indg√• i et st√¶rkt, moderne og ajourf√łrt langsigtet EU-budget. [‚Ķ]

    * * *
    Ligestillingsstrategien i pdf-format hos Europa-Kommissionen.
    Ligestillingsstrategien i html-format hos Europa-Kommissionen.
    Faktaark om ligestillingsstrategien hos Europa-Kommissionen.
    Pressemeddelelse om ligestillingsstrategien fra Europa-Kommissionen den 12. november 2020: “En Union med lige muligheder: Kommissionen freml√¶gger for f√łrste gang en strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer i EU”.