Politisk flertalsaftale af 3. marts 2015 om en målretning af Ligebehandlingsnævnets arbejde.

Vist 65 gange.

Pressemeddelelse udsendt af Beskæftigelsesministeriet den 3. marts 2015: Alle partier i Folketinget enige om at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde.

Pressemeddelelsen
Ligebehandlingsn√¶vnets arbejde skal nu fokuseres, s√• de mere kuri√łse sager ikke skygger for arbejdet med at modvirke forskelsbehandling og diskrimination. Alle partier i Folketinget st√•r bag aftalen.

Det skal være nemmere for Ligebehandlingsnævnet at fokusere mere på reelle ligebehandlingsproblemer. Samtidig skal Ligebehandlingsnævnet have mulighed for at behandle principielle problemstillinger på området. Det mener et flertal bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der derfor er enige om at ændre reglerne for, hvornår man kan klage til Ligebehandlingsnævnet.

– Man skal selvf√łlgelig ikke kunne fyres, fordi man er gravid, eller diskrimineres p√• grund af sin etnicitet. Det vil vi ikke acceptere, og derfor er det vigtigt, at vi har Ligebehandlingsn√¶vnet. Det er samtidig vigtigt, at n√¶vnet bruger kr√¶fterne rigtigt og ikke spilder tid p√• de mere bagatelagtige sager. Derfor er jeg glad for, at alle partier i Folketinget er blevet enige om at m√•lrette n√¶vnets opgaver, s√• vi f√•r endnu mere fokus p√• reel diskrimination, siger besk√¶ftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

Aftalepartierne er enige om, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel, aktuel og konkret interesse i sagen. Man kan fremover ikke f√• en sag behandlet, hvis man alene tilh√łrer den gruppe af personer, som muligvis er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det kan for eksempel v√¶re p√• grund af ens etnicitet eller k√łn.

Aftalen kommer efter en debat om afg√łrelser fra Ligebehandlingsn√¶vnet. Det drejer sig blandt andet om de sager, hvor personer har klaget til n√¶vnet alene p√• baggrund af noget, de for eksempel har l√¶st p√• en hjemmeside.

– Det er utrolig vigtigt, at vi har et n√¶vn, som tager sig af de alvorlige sager, hvor borgere ikke bliver behandlet lige. Men n√¶vnet har alts√• ogs√• brugt kr√¶fter p√• sager, der opleves som ‚Äď rent ud sagt ‚Äď useri√łse. Derfor sk√¶rper vi nu kravene til, hvem der kan klage. Fremover skal n√¶vnet alene bruge tid p√• dem, der rent faktisk har v√¶ret udsat for forskelsbehandling i stedet for at skulle forholde sig til kuri√łse sager som for eksempel et arrangement p√• det lokale bibliotek, der udelukkende er for m√¶nd. Samtidig sikrer vi, at ingen sager falder igennem eller ikke bliver rejst, fordi Institut for Menneskerettigheder nu kan rejse principielle sager, som har almen interesse, siger socialminister Manu Sareen.

Partierne bag aftalen er enige om, at der kan v√¶re sager af for eksempel principiel karakter, der kan v√¶re vigtige at f√• pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, selvom ingen borger har indbragt sagen. Det indeb√¶rer, at Institut for Menneskerettigheder fremover har mulighed for at indbringe en sag, som har principiel karakter eller er af almindelig offentlig interesse.

Desuden er det blevet aftalt, at formanden for Ligebehandlingsn√¶vnet selv kan tr√¶ffe afg√łrelser i de sager, hvor der er etableret en fast praksis. I dag skal alle klager behandles p√• m√łder i n√¶vnet.

Forslaget kræver lovændring og forventes at træde i kraft den 1. juli i år.

* * *
Den i pressemeddelelsen nævnte aftale

Aftale om en målretning af Ligebehandlingsnævnets arbejde

2. marts 2015
Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Aftale om en målretning af Ligebehandlingsnævnets arbejde

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, So-cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at ulovlig forskelsbehandling er helt uacceptabelt, og at Ligebehandlings-nævnet bidrager til at bekæmpe dette i Danmark.

Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt og domstolslignende organ, der behandler klager over påstået ulovlig forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det er gratis at klage til nævnet, der yder fagkompetent og hurtig behandling af sager om forskelsbehandling.

Aftalepartierne er enige om, at der er grund til at m√•lrette Ligebehandlingsn√¶vnets arbejde. Det er for aftalepartierne vigtigt, at Ligebehandlingsn√¶vnet fokuserer p√• reelle ligestillingsm√¶ssige problemstillinger frem for sager af mere bagatelagtig eller kuri√łs karakter.

Aftalepartierne er derfor enige om, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel, aktuel og konkret interesse heri. En klager skal ikke kunne f√• en sag behandlet af Ligebehand-lingsn√¶vnet, hvis vedkommende alene tilh√łrer den gruppe af personer, som muligvis er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling (fx p√• grund af sin etnicitet eller sit k√łn).

Aftalepartierne er dog enige om, at der skal tages h√łjde for, at der kan v√¶re sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse om ulovlig forskelsbehandling, som kan v√¶re vigtige at f√• pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, selvom ingen borger indbringer sagen herfor. Aftalepartierne er derfor enige om, at Institut for Menneskerettigheder fremover skal have kompetence til at indbringe en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet. Institut for Menneskerettigheder l√łfter opgaven inden for sin eksisterende ligebehandlingsbevilling. Ordningen evalueres to √•r efter ikrafttr√¶den.

Aftalepartierne er endelig enige om, at Ligebehandlingsn√¶vnet skal prioritere sine ressourcer i forhold til en sags kompleksitet, s√•ledes at de v√¶sentlige ressourcer anvendes p√• de mest komplicerede sager. Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal indf√łres formandsafg√łrelser i sager, hvor der er etableret en fast praksis.

Forslaget kræver lovændring, og en sådan vil kunne træde i kraft den 1. juli 2015.

* * *
Aftalen i pdf-format hos Beskæftigelsesministeriet.
[Aftalen findes ikke mere hos Beskæftigelsesministeriet.
Aftalen resulterede imidlertid i fremsættelse den 29. april 2015 af lovforslag L 197 til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnetden, som imidlertid bortfaldt inden færdigbehandling i folketingssamlingen.
Lovforslaget blev den 7. oktober 2015 i den nye folketingssamling genfremsat som lovforslag L 28 til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, som blev vedtaget den 10. december 2015.
Tina thranesen.]