Vidensbankens 21 års fødselsdag. 26. oktober 2021.

Vist 41 gange.

Vidensbanken den 2. september 2021.
Vidensbanken den 2. september 2021.
Af Tina Thranesen.
Endnu et år er gået. Vidensbanken fyldte den 26. oktober i år (år 2021) 21 år. Vidensbanken indeholder stadig Danmarks største samlede mængde transrelateret information.
Og i modsætning til de sociale medier, så er det muligt at finde bestemte informationer i Vidensbanken.

Lidt statistik
Antal besøg
For et år siden, den 26. oktober 2020, havde Vidensbanken i alt haft 1.843.800 besøgende.
Desværre ved jeg ikke, hvordan besøgstallene ser ud den 26. oktober i år.
Den 17. september i år meddelte mit webhotel, at jeg var ned til at slette min besøgstæller, da den konfliktede med deres system. Blev den ikke slettet, så ville Vidensbanken blive lukket.
Derfor havde jeg jo reelt ikke noget valg. Besøgstælleren blev slettet.

Besøgstallet “1.920.472”, som vises for besøg siden Vidensbankens start den 26. oktober 2000, er altså antal besøg pr. 17. september 2021.
Tilsvarende er de besøgstal, som vises for de enkelte artikler/forekomster ligeledes antal besøg pr. 17. september 2021.
Og de artikler/forekomster, jeg har tilføjet siden den 17. september 2021 viser konstant “Vist 0 gange” uanset hvor mange gange, de reelt er vist.

Desværre har det ikke været muligt at finde en ny besøgstæller.

I det forløbne knap et år – altså indtil den 17. september 2021 – har Vidensbanken haft 76.672 besøgende svarende til et gennemsnitligt besøgstal på 235 i døgnet.

Antal forekomster
Optællingen af antal forekomster i Vidensbanken foregår på en særskilt optællingsfunktion og viser derfor de korrekte tal.

For et år siden, den 26. oktober 2020, havde Vidensbanken 3.413 forekomster og 1.423 opslagsord fordelt i Vidensbankens ordbog, Institutionsordbogen og i Kosmetikordbogen.
Den 26. oktober i år (år 2021) har Vidensbanken 3.593 forekomster og 1.563 opslagsord fordelt med 925 i Vidensbankens ordbog, 596 i Institutionsordbogen og fortsat 42 i Kosmetikordbogen.

Interne links
For to år siden, den 26. oktober 2017 var der 13.823 interne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden artikel i Vidensbanken.
Antallet af interne links kan desværre ikke mere optælles.
De interne links gør imidlertid, at det er let at få yderligere information om ting, som nævnes i artikler, i lovtekster m.v.
I omtale af love, lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål til ministre, er der ofte henvisning til/omtale af andre love, tidligere lovforslag m.v. På Folketingets hjemmeside og i Retsinformation er der ikke links til disse henvisninger. Dér overlades det til læseren selv at finde informationerne, og det kan godt være vanskeligt.
I Vidensbanken har jeg gjort dette arbejde – de interne links fører til henvisningerne. Derved er Vidensbanken sædvanligvis et bedre opslagsværk end både Folketingets hjemmeside og Retsinformation, når det drejer sig om på en nem måde at få vist information, der henvises til/omtales. Der er også interne links til forklaring om en lang række ord og begreber og oplysninger om personer, foreninger, institutioner m.v., der nævnes i artiklerne.

Eksterne links
For to år siden, den 26. oktober 2017 var der 6.885 eksterne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden hjemmeside.
Antallet af eksterne links kan desværre heller ikke optælles mere.

Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner
I det forløbne år har der kun været få henvendelser med spørgsmål om transrelaterede forhold, som jeg selvfølgelig har besvaret.

Foreningsengagement
Jeg er fortsat medlem af TiD – Transpersoner i Danmark og LGBT Danmark.
Indtil umiddelbart efter det ekstraordinære landsmøde i LGBT Danmark den 12. maj 2019, var jeg aktiv i foreningens transpolitiske udvalg. Det er jeg ikke mere.

LGBT komiteen
Den 15. maj 2019 stiftede Søren Laursen og jeg LGBT komiteen og fra den dag, har jeg lagt mit transpolitiske arbejde dér.
Søren Laursen udtalte i forbindelse med stiftelsen:
“Efter at have brugt overordentlig megen tid på arbejdet i organisationer finder vi, at tiden nu er inde til at fokusere på det, vi finder vigtigst og mest interessant at arbejde med, nemlig lobbyismen, Vi har allerede gennem de sidste ti år haft et meget nært og produktivt samarbejde, så vi har stor tro på, at vi kan løfte opgaven og være med til at tage de næste skridt i retning af fuld ligebehandling.”

Folketinget, ministerier, styrelser m.fl.
Året igennem følger jeg nøje med i, hvad der foregår af transrelaterede ting i Folketinget og i relevante ministerier. Det er et stort arbejde, da der ikke specifikt kan abonneres på “transrelaterede emner”. Det betyder, at jeg dagligt følger med i Folketingets og relevante folketingsudvalgs dagsordner, udkast til lovforslag og udkast til bekendtgørelser fra relevante ministerier, lovforslag og beslutningsforslag fremsat i Folketinget og spørgsmål stillet til ministre.

Nævnsafgørelser og domme
Jeg holder mig også orienteret om afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og tilstræber at blive bekendt med domme. Det sidste er vanskeligt, da der ikke findes nogen central domsdatabase.

Arrangementer og møder jeg har deltaget i
  1. Fredag den 13. november 2020 skulle jeg møde Morten Grumstrup, der er specialestuderende i historie på Københavns Universitet på Amager, og som er ved at skrive om Danmarks LGBT-historie. Desværre gik vi forkert af hinanden, så mødet blev ikke til noget.
  2. Fredag den 13. november 2020 skulle jeg møde Morten Grumstrup, der er specialestuderende i historie på Københavns Universitet på Amager, og som er ved at skrive om Danmarks LGBT-historie. Desværre gik vi forkert af hinanden, så mødet blev ikke til noget.
  3. Onsdag den 30. december 2020 møde med Søren Laursen for drøftelse af aktuelle og generelle LGBT-forhold.
  4. Mandag den 4. januar 2021 andet møde med Morten Grumstrup. Denne gang hos ham.
  5. Mandag den 25. januar 2021 møde med Jette Clemmensen, formand for TiD hos hende for drøftelse af transforhold.
  6. Tirsdag den 13. april 2021 telefoninterview med Emil Ruiscaldine, DR P3 om en postcast om LGBT+-miljøet i Danmark.
  7. Onsdag den 21. april 2021 kl. 1100 afholdt Søren Laursen og jeg et onlinemøde med MF Astrid Carøe, SF om LGBT-forhold.
  8. Onsdag den 21. april 2021 kl. 1600 deltog jeg hos Søren Laursen i et online dialogmøde afholdt af Center for Kønsidentitet, Rigshospitalet.
  9. Torsdag den 29. april 2021 afholdt Søren Laursen og jeg et fysisk møde med af Alex Dalamare, LGBT+ Danmark i LGBT+ Danmarks lokaler om LGBT-forhold.
  10. Lørdag den 19. juni 2021 deltog jeg i TiD‘s generalforsamling i Odense. Generalforsamlingen udsat på grund af Corona-epidemiens møderestriktioner.
  11. Lørdag den 4. september 2021 deltog jeg i forestillingen “Jeg er min egen kone” på Riddersalen. Det var fjerde gang, jeg så forestillingen.
    Før forestillingen var vi nogle stykker, som spiste på Restauration Allegade 10.
    Efter forestillingen havde jeg formidlet, at vi mødtes med forestillingens skuespiller, Jakob Højlev Jørgensen.
  12. Lørdag den 25. september 2021 deltog jeg i TiD‘s sammenkomst, som grundet lille deltagerantal blev afholdt hos formanden, Jette Clemmensen.
  13. 13.Fredag den 8. oktober 2021 mødtes jeg med museumsinspektør Rasmus Kjærboe, Den Hirschsprungske Samling, der gerne ville have mig til at skriv en artikel til et nyt udstillingskatalog. Jeg fik en rundvisning på museet og lovede at skrive artiklen.

Fremtiden
Problemet, med at besøgstælleren ikke virker mere, var tæt på at få mig til at nedlægge Vidensbanken og at stoppe mit transpolitiske arbejde. De to ting hænger nøje sammen for mig.
Det kan siges, at det er en lille detalje, om der sker optælling af antal besøg på Vidensbanken, og hvor mange gange de enkelte artikler bliver vist. Det er det imidlertid ikke for mig. Det giver mig stor glæde at se, at der hvert eneste døgn er flere hundrede besøgende, og at artiklerne bliver vist. Nu ved jeg intet derom, og det gør mig meget ked af det.

Men efter moden overvejelse, så har jeg besluttet at fortsætte både med Vidensbanken og mit transpolitiske arbejde.
Derfor vil jeg fortsat tilstræbe, at Vidensbanken er er stedet, hvor der findes seriøs og troværdig information om forhold vedrørende kønsidentitet, og at informationerne som hovedregel skal være på dansk.
Og så er det min hensigt fortsat at være transpolitisk aktiv, som jeg har været siden før tiden med Netstrømperne i 2001, der førte til dannelse af Trans-Danmark, som ikke eksisterer mere. Derefter i LGBT Danmark og nu i LGBT komiteen. For jeg kan jo se, at arbejdet bærer frugt.

Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange, som har gæstet Vidensbanken, som i anden anledning har kontaktet mig, og som jeg har mødt.
Den respons, jeg herunder har modtaget, er med til, at jeg bevarer lysten til at arbejde med Videnbanken og med transpolitik.

Mandag den 3. november 2021.
Kærlig hilsen. Tina Thranesen.