Eva Kjers tale ved åbningen af Copenhagen Prides Menneskerettighedsprogram 14. august 2018.

Vist 6 gange.
Eva Kjers tale ved åbningen af Copenhagen Prides Menneskerettighedsprogram, den 14. august 2018.

‚ÄĚOmg√¶ngelse, som er imod naturen, straffes med b√•l og brand‚ÄĚ. S√•dan st√•r der i Danske Lov fra √•r 1683. Det betyder p√• moderne dansk, at homoseksualitet blev straffet med d√łden. De skyldige blev simpelthen br√¶ndt p√• b√•let. Sm√• 200 √•r senere – i 1866 ‚Äď blev d√łdsstraffen for homoseksualitet afskaffet. Homoseksualitet var dog stadig ulovligt ‚Äď nu blev det bare straffet med forbedringshusarbejde.

F√łrst i 1933 blev sex mellem m√¶nd afkriminaliseret. Men det var stadig forbudt for to m√¶nd at danse sammen.

Hver eneste lovgivningsm√¶ssig forbedring, vi har lavet i homoseksuelle og transk√łnnedes rettigheder, har v√¶ret kontroversielle p√• deres tid. S√•dan var det, da Danmark blev det f√łrste land til at vedtage en lov om registreret partnerskab. Da Danmark blev det f√łrste land til at anerkende to juridiske for√¶ldre af samme k√łn. Da Danmark blev det f√łrste europ√¶iske land til at tillade juridisk k√łnsskifte. Og da Danmark sidste √•r blev det f√łrste land i verden til at √¶ndre lovgivningen, s√• det at v√¶re transk√łnnet ikke diagnosticeres som en psykisk sygdom.

Men det er, som om de ting bliver mindre og mindre kontroversielle og bredere og bredere accepteret som tiden går. Og heldigvis for det.

Rundt omkring i verden er det, som om tiden ikke rigtig er gået. Som om vi stadig er i 1683.

I 8 lande risikerer homoseksuelle stadig ‚Äď m√•ske ikke b√•l og brand ‚Äď men i hvert fald d√łdsstraf. I 72 lande er homoseksualitet stadig en forbrydelse, som straffes i forskellig grad efter ‚ÄĚforbrydelsens‚ÄĚ karakter. Nogle steder er fors√łg p√• homoseksuelle handlinger ulovlige.

I omkring 9 ud af 10 lande kan man stadig ikke sige ‚ÄĚja‚ÄĚ til den, man elsker, hvis den man elsker er af samme k√łn som en selv.

Priden er en fest, men den er ogs√• en god anledning til at diskutere homoseksuelles og transk√łnnedes rettigheder over hele verden. Og til at minde hinanden om, at et liv som homoseksuel eller transk√łnnet mange steder langt fra er en fest.

Danmark har gennem lang tid f√łrt en m√•lrettet kampagne for at f√• en plads i FN‚Äôs Menneskerettighedsr√•d. Som det ser ud nu, er chancerne gode.

Medlemskabet af Menneskerettighedsr√•det giver os mulighed for at skubbe p√• udviklingen i de lande, hvor homoseksuelle og transk√łnnede ikke har de samme rettigheder som andre mennesker.

Det g√¶lder is√¶r i Afrika, Mellem√łsten og Asien, men vi skal ikke l√¶ngere end til vores naboer i EU for at finde ellers moderne lande, hvor √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn stadig er forbudt, eller hvor de ikke kan f√• lov til at adoptere.

FN‚Äôs Menneskerettighedsr√•d er det st√łrste og bredeste forum af sin slags. Der kan vi n√• hele verden.

Men vi har også vores egne problemer, både i Danmark og i Norden.

Jeg har for nylig taget initiativ til at forankre arbejdet med LGBTI-omr√•det hos Nordisk Ministerr√•ds ligestillingsministre. Det betyder, at vi fremover f√•r bedre mulighed for at arbejde p√• tv√¶rs af de nordiske gr√¶nser, end vi har haft f√łr. For nok har vi taget det ene imponerende skridt efter det andet og v√¶ret de f√łrste til det meste. Men vi kan stadig finde eksempler p√• utidssvarende lovgivning. homoseksuelle og transk√łnnede risikerer stadig diskrimination, og mange finder det sv√¶rt at v√¶re √•bne om deres seksualitet eller k√łnsidentitet. Derfor har vi p√• tv√¶rs af ministerierne igangsat et analysearbejde, der gennemg√•r lovgivningen. De skal vurdere, hvor der er behov for justeringer af eksisterende lovgivning, og hvor vi har brug for helt ny lovgivning.

Målet er at skabe lige muligheder og rettigheder.

Det drejer sig fx om en tydelig beskyttelse af transk√łnnede b√•de p√• og uden for arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om oprydning i sprogbrug i eksisterende lovgivning. S√• der fx i navneloven ikke bruges ord som transeksuel, n√•r vi i dag er fuldt ud klar over, at det at v√¶re transk√łnnet ikke har noget at g√łre med ens seksuelle orientering.

Eller andre steder, som i straffeloven, hvor seksuel orientering, transvestitisme og transk√łnnethed blandes sammen. Alt sammen skrevet i en anden tid. I en tid, som er g√•et for l√¶ngst.

Mit mål er, at vi hurtigt kan få ryddet de ting af vejen.

For nok er vi p√• mange m√•der et forbillede, og vi kan pege p√• mange lande rundt omkring i verden, hvor homoseksuelle og transk√łnnede stadig skal frygte b√•l og brand.

Men så længe vi ikke er i mål herhjemme, må vi også lægge vores kræfter her.

Over de næste dage kommer dette telt til at lægge dug til 26 forskellige debatarrangementer.

Om aseksualitet i et seksuelt samfund, om LGBT+seniorer- og plejepersonale, om interk√łnnde b√łrn, der bliver til interk√łnnede voksne. Og meget, meget andet.

Det er de √•bne ‚Äď og nogle gange sv√¶re ‚Äď debatter, der har gjort det muligt at √¶ndre holdninger og derefter √¶ndre lovgivning.

Uanset om det var d√łdstraffen for homoseksualitet, der skulle afskaffes, eller det juridiske k√łnsskifte, der skulle tillades.

S√• jeg vil √łnske jer rigtig god forn√łjelse med alle debatterne, b√•de her i teltet og de andre steder i byen ‚Äď og samtidig √łnske alle en rigtig god Pride-uge.

Tak.

* * *
Eva Kjers tale ved åbningen af Copenhagen Prides Menneskerettighedsprogram den 14. august 2018 i pdf-format.