Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser! Borgerforslag af 18. august 2023.

Vist 28 gange.
Nicolaj Laue Juhl oprettede den 18. august 2023 borgerforslaget: “Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser!".

Sidste frist for at underskrive borgerforslaget er den 14. november 2024.

Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bliver det behandlet i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister fremsættes det i folketinget.
Det er if√łlge grundloven kun folketingsmedlemmer og ministre, som kan frems√¶tte beslutningsforslag i Folketinget.

* * *
Borgerforslaget: Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser!
ID: FT-15594

I Danmark bliver minoriteter dagligt udsat for vold, h√¶rv√¶rk, chikane, trusler og hadefulde ytringer. If√łlge Justitsministeriets offerunders√łgelse oplever op mod 38.000 personer √•rligt at blive udsat for en hadforbrydelse i Danmark. Desv√¶rre bliver ekstremt f√• af disse forbrydelser anmeldt og registreret som en hadforbrydelse hos politiet. I 2021 blev der kun registeret 521 hadforbrydelser hos politiet.

N√•r du skriver under p√• dette borgerforslag, giver du din st√łtte til at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser ved, at der bl.a. bliver indf√łrt en mere systematisk registrering af hadforbrydelser hos politiet i Danmark. Det sikrer et bedre anmeldelsessystem for minoriteter, der uds√¶ttes for hadforbrydelser. Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, s√• omfanget bliver kendt, og problemerne kan bek√¶mpes og forebygges.

Dette borgerforslag stiller konkret krav om vedtagelse af f√łlgende tre punkter:

1. Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.

2. Rigspolitiet sikrer, at det i anmeldelseskvitteringen fremgår, at den forurettede har anmeldt en forbrydelse som en hadforbrydelse.

3. Justitsministeriet skal unders√łge m√łdet mellem politiet og ofre for hadforbrydelser med henblik p√• at √łge viden om hadforbrydelser og styrke ofrenes retssikkerhed.

Minoriteter i Danmark er beskyttet mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer i straffelovens ¬ß 81, nr. 6 og ¬ß 266 b, stk. 1 (ogs√• kendt som racismeparagraffen). Hadforbrydelser kan komme til udtryk som blandt andet vold, h√¶rv√¶rk, tyveri og hadefulde ytringer. Det er kriminelle handlinger, der er motiveret af fordomme eller had mod personer p√• grund af ofrets religion, etnicitet, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk, k√łnskarakteristika eller handicap, og det er det s√•kaldte hadmotiv, der kendetegner en hadforbrydelse.

Hadforbrydelser registreres ikke hos politiet, hvis hverken politiet eller ofrene selv ved, at der eksisterer en s√¶rlig beskyttelse i straffeloven. Inden for de seneste √•r er lovgivningen p√• omr√•det blevet udvidet til ogs√• at beskytte mennesker med handicap (g√¶ldende pr. 1. maj 2021) og omfatte hadmotiverede forbrydelser, der er m√•lrettet en persons k√łnsudtryk, k√łnsidentitet eller k√łnskarakteristika (g√¶ldende pr. 1. januar 2022). Kendskab til lovgivning og rettigheder blandt politifolk og minoritetspersoner er imidlertid en foruds√¶tning for, at lovgivningen kan f√• effekt og f√• flere til at anmelde hadforbrydelser.

Hadforbrydelser, jf. ¬ß 81, nr. 6: ‚ÄĚDet skal ved straffens fasts√¶ttelse i almindelighed indg√• som sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk, k√łnskarakteristika eller lignende.‚ÄĚ

Hadefulde ytringer, jf. ¬ß 266 b, stk. 1: ‚ÄĚDen, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller p√• grund af den p√•g√¶ldende gruppes seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 2 √•r.‚ÄĚ

Justitsministeriets √•rlige offerunders√łgelse viser, at i perioden 2020-2021 oplyste en femtedel af ofrene for vold, at voldsepisoden ‚Äď efter offerets egen opfattelse ‚Äď helt sikkert skyldtes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller religi√łse overbevisning. Dette svarer til, at 8.000-12.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 √•r √•rligt oplever at blive udsat for had motiveret vold af en eller flere af de n√¶vnte √•rsager.
Offerunders√łgelsen viser ogs√•, at 18.200-25.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 √•r √•rligt oplever at blive udsat for hadefulde ytringer p√• internettet.

I 2021 blev der kun registreret 521 hadforbrydelser hos politiet. Det fremg√•r af Rigspolitiets seneste √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser. Det viser, at vi har et stort m√łrketal af hadforbrydelser, som ikke bliver anmeldt og registeret hos politiet. I Danmark er politiet ikke forpligtet til at registrere, hvorvidt offeret selv vurderer, om forbrydelsen har et hadmotiv. Det er demotiverende for den enkelte og skaber usikkerhed om sagen er registeret som en hadforbrydelse. Det skal laves om ved at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser.

If√łlge Institut for Menneskerettigheders udgivelse fra 2022 ‚ÄĚHad mod minoriteter ‚Äď Fort√¶llinger om had i hverdagen‚ÄĚ er en del af forklaringen p√•, hvorfor flere ikke anmelder hadforbrydelser, at der er en manglende tro p√•, at en anmeldelse vil nytte og at det som minoritet kan v√¶re med til at bringe en i en mere s√•rbar situation samt at det kan v√¶re forbundet med skam.

For en del af ofrene for hadforbrydelser skyldes den manglende anmeldelse af en hadforbrydelse ogs√• en manglende tillid til politiet, og derfor anmelder de ikke. M√łrketallet tyder p√• problemer med praksis for at h√•ndtere anmeldelser af hadforbrydelser. Tallene viser ogs√•, at de ofre, der anmelder en hadforbrydelse, risikerer, at deres anmeldelse kun bliver registreret som f.eks. en voldshandling og ikke ogs√• en hadforbrydelse ‚Äď trods der var et hadefuldt motiv bag volden. Det bidrager til store m√łrketal p√• omr√•det.

I England registreres en forbrydelse som en hadforbrydelse, hvis ofret eller enhver anden oplever, at de selv eller en anden er blevet udsat for en forbrydelse p√• grund af had eller fjendtlighed, som skyldes ofrets race, religion, seksuelle orientering, handicap eller k√łnsidentitet. Forbrydelsen registreres eller markeres herefter som en hadforbrydelse i politiets systemer.

I Sverige skal politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmeldelse, angive, hvorvidt der kan v√¶re tale om en potentiel hadforbrydelse. I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadforbrydelse, og efterf√łlgende blev der i 54 procent af sagerne identificeret et hadmotiv. Selv n√•r man korrigerer for befolkningernes st√łrrelse, registreres der betydeligt flere hadforbrydelser i Sverige end i Danmark.

Forslag stillet af:
Nicolaj Laue Juhl
K√łbenhavn
Kontaktoplysninger:
E-mail:nlauejuhl@gmail.com
Tlf.nr.: 22417400
Medstillere:
Emily Olander Christiansen
Danmark
Kontaktoplysninger:
E-mail: emilyolander@outlook.com
Sia Seidler Berro
K√łbenhavn
E-mail: siaberro@gmail.com
Tlf.nr.: 30470545
Oliver Anton Lunow Nielsen
K√łbenhavn
E-mail: oliveranton@live.dk
Michael Bjerring
K√łbenhavn
E-mail: michael-bjerring@hotmail.com
Peter Hove
K√łbenhavn
E-mail: peterrhove2002@gmail.com 

* * *
Borgerforslaget: "Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser!" på Folketingets hjemmeside for borgerforslag med mulighed for at underskrive det.