Vist 30 gange.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fremsatte den 30. marts 2023 lovforslag L 101 – Samling 2022-23 (2. samling) – om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser.
(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning).
Herunder gengives lovforslaget og de transrelaterede bemærkninger. For fuld indsigt i lovforslaget og dets behandling henvises til lovforslaget hos Folketinget. Links dertil i bunden af denne side.
* * *
til
Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser
(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)
§ 1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
“Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling.”
2. I § 29 indsættes som stk. 7:
“Stk. 7. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgÃ¥ som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, sÃ¥ eleverne opnÃ¥r viden om og indsigt i seksualomrÃ¥det og fÃ¥r mulighed for at reflektere herover.”
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på gymnasiale uddannelser påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
[…]
2.2. Indførelse af obligatorisk seksualundervisning
2.2.1. Gældende ret
[…]
Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de gymnasiale uddannelser i dag.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obliga torisk seksualundervisning, blandt andet fordi den seksuelle debutalder harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder på en ungdomsuddannelse.
Samtidig viser den årlige elevtrivselsundersøgelse fra 2021, at 14 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel op mærksomhed fra andre elever eller ansatte på skolen. På tilsvarende vis viste elevtrivselsundersøgelsen i 2020, at ca. 10 pct. af eleverne inden for det seneste år var blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller ansatte på skolen.
Kun i undervisningen i grundskolen indgår sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab som obligatoriske emner, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om folkeskolen.
På denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af 4. oktober 2022 blevet enige om, at eleverne på de gymnasiale uddannelser skal have obligatorisk seksualundervisning fra skoleåret 2023/24.
Den foreslåede ordning vil medføre, at seksualundervisning, hvor det er relevant, vil skulle indgå som en del af den al mindelige undervisning som et led i de tværgående aktiviteter på uddannelsen. Undervisningen vil skulle tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.
Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Samtidig vil seksualundervisning i lighed med rækken af kompetencer nævnt i § 29, stk. 2-6, i lov om de gymnasiale uddannelser få en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.
Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil gælde for de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning) og den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.
Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil ikke gælde for gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. § 2, stk. 4 og 5, i lov om de gymnasiale uddannelser.
Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtykke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en integreret del af de tematikker, som undervisningen skal dække. Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Institutionens leder vil dog være forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.
Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise åbenhed i forhold til det undervisningsmateriale, der anvendes ved seksualundervisning, f.eks. ved forespørgsel fra forældre.
Det er hensigten, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med ekstern bistand vil stå i spidsen for udarbejdelsen af vejledende inspirationsmateriale herom i en række fag, som institutionerne kan anvende til at planlægge seksualundervisning i de enkelte fag. Der forventes at blive produceret inspirationsmateriale i omtrent 10 gymnasiale fag, således at der både er inspirationsmateriale i fag på htx, hhx, stx og hf.
Den nærmere udmøntning foretages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslagets indførelse af obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser har til formål at give eleverne viden om og indsigt i seksualområdet og give dem mulighed for at reflektere herover.
Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling på tværs af ungdomsuddannelser fra 2021, at 15 pct. af kvinder på første klassetrin har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller lærere. Det samme gælder 10 pct. af mænd. Ifølge Danmark Statistik var 82,5 pct. af ofre for anmeldte voldtægter i aldersgruppen 15-19 år kvinder og 17,5 pct. mænd.
På den baggrund vurderes det, at lovforslaget kan have positive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder, da det forventes, at elever på de gymnasiale uddannelser bliver mere bevidste om bl.a. samtykke og grænser.
[…]
Til § 1
[…]
Til nr. 2
Til nr. 2 Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.
Det indebærer, at undervisningen i de gymnasiale uddannelser overordnet skal tilrettelægges sådan, at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer og forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det indebærer endvidere, at klassens lærere gennem studieplanen koordinerer de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.
Der findes ikke i dag regler om obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 7 i § 29, hvorefter seksualundervisning, hvor det er relevant, vil skulle indgå som en del af den almindelige undervisning. Undervisningen vil skulle tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover. Med forslaget vil seksualundervisning blive gjort obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Samtidig vil seksualun dervisning i lighed med de øvrige tværgående kompetencer omfattet af § 29 få en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.
Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Der vil således ikke være krav om en særlig tilrettelæggelsesform. Seksualundervisningen vil dermed eksempelvis kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, i bestemte fag eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom seksualundervisningen vil kunne forestås af såvel interne som eksterne undervisere.
Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtykke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en integreret del af de tematikker, som undervisningen skal dække. Det vil imidlertid være den enkelte uddannelsesinstitution, der bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen. Institutionen vil dog blive forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover. Børne- og undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 70, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2023.
Forslaget vil medføre, at loven får virkning fra den 1. august 2023. For så vidt angår § 1, nr. 1, vil forslaget indebære, at emnerne miljø og klima med virkning fra og med skoleåret 2023/24 vil skulle indgå som dannelsesperspektiver i de gymnasiale uddannelser.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2, ikke finder ikke anvendelse på gymnasiale uddannelser påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om de gymnasiale uddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
[…]
* * *
Folketingets journal vedr. lovforslag L 101 om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser.
Høringsoversigt over høringer og høringssvar hos Folketinget til “Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser af 30. januar 2023“.