Offerundersøgelserne 2005-2022. 20. november 2023.

Vist 50 gange.

Af rapporten kan det ikke udledes henholdsvis, hvor mange homoseksuelle og hvor mange transpersoner undersøgelsen vedrører, men kun hvor mange af disse to persongrupper undersøgelsen samlet vedrører.
Tina Thranesen.

* * *
Herunder gengives de dele af rapporten, som i rapporten betegnes som "hadforbrydelse", "hadefulde ytringer“, “seksuel orientering“, "kønsidentitet", “homofobi“, “transfobi” “homoseksuel“, “transperson", “transseksuel” og LGBTI-person.

* * *
[Side 2]
1. Resumé.
Denne rapport omhandler resultaterne af landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet. De første landsdækkende offerundersøgelser blev gennemført i begyndelsen af 1970-erne, og siden 2005 er der årligt gennemført repræsentative undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Sidenhen er de årlige offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’), øvrige seksuelle krænkelser, kriminalitet begået på internettet og psykisk vold. Foruden danskernes udsathed for kriminalitet belyser de årlige offerundersøgelser danskernes anmeldelsestilbøjelighed samt bekymring for kriminalitet.

* * *
[Side 5 m.f.]
Under afsnittet “Hadforbrydelse” anførtes:
I 2020-2021 oplyste 0,6 pct. af de adspurgte, at de inden for det seneste år har været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller offerets religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 20.000-29.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for de nævnte hadforbrydelser. Det estimerede antal udsatte er baseret på få observationer og derfor forbundet med meget stor usikkerhed.
Af det samlede antal ofre for hærværk oplyser 6 pct., at hærværket helt sikkert skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet eller offerets religiøse overbevisning. Det samme gør sig gældende for 17 pct. af ofrene for vold.

* * *
[Side 140]
10. Hadforbrydelse
Dette kapitel omhandler hadforbrydelse, dvs. forbrydelser motiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret tilhører eller antages at tilhøre.

I perioden 2020-2022 har 0,6 pct. af respondenterne svaret, at de inden for det seneste år har været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 20.000-29.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for de nævnte hadforbrydelser. Det skal understreges, at udregningen er baseret på besvarelser fra 74 respondenter, og at estimatet derfor er behæftet med meget stor usikkerhed.

Langt de fleste af ofrene for hadforbrydelser har kun være udsat for én af de nævnte typer. Det er oftest hærværk, dernæst vold og hadefulde ytringer. I det følgende gives så vidt muligt en beskrivelse af de enkelte typer af hadforbrydelser. I afsnittet om hadefulde ytringer indgår oplysninger om tilfælde, hvor respondenterne har svaret, at de har været udsat for hadefulde ytringer på internettet indgår oplysninger om tilfælde, hvor respondenterne har svaret, at de har været udsat for hadefulde ytringer, der skyldes andet end racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet, religiøse overbevisning eller handicap. Det kan dreje sig om offerets politiske overbevisning, offerets beskæftigelse eller en specifik hændelse m.m. Det bemærkes i den forbindelse, at mange af disse oplevelser falder uden for den strafferetlige forståelse af hadforbrydelser.

[Side 140]
10.1 Hærværk som hadforbrydelse
Fra og med 2020 er ofrene for hærværk blevet spurgt, i hvilket omfang hærværket – efter offerets opfattelse – skyldes racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning.

Da analyserne er baseret på et meget spinkelt datagrundlag, er resultaterne behæftet med stor usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere analyser.

* * *
[Side 141-142]
10.2 Vold som hadforbrydelse
Fra og med 2008 er ofrene for vold blevet spurgt, i hvilket omfang volden – efter offerets opfattelse – var motiveret af racisme eller offerets seksuelle orientering. I 2019 blev spørgsmålet udvidet til også at omfatte vold motiveret af offerets kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er transperson, interkønnet eller nonbinær. I 2020 blev spørgsmålet igen udvidet til at omfatte vold motiveret af offerets religiøse overbevisning, og senest i 2022 blev spørgsmålet udvidet til at omfatte vold motiveret af et handicap hos offeret. Det kan ikke udelukkes, at der kan være andre former for hadmotiveret vold, som vil være omfattet af den strafferetlige forståelse af hadforbrydelser, men som ikke indfanges af det, der bliver spurgt til i offerundersøgelserne.

I perioden 2020-2022 oplyser 17 pct. af ofrene for vold, at voldsepisoden – efter offerets opfattelse – helt sikkert skyldes racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 8.000-12.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for hadmotiveret vold af en af de nævnte årsager. Herudover oplyser yderligere 19 pct. af ofrene for vold, at volden måske var motiveret deraf, hvilket svarer til 10.000-13.000 personer i alderen 16-74 år. Det bemærkes, at beregningerne er baseret på et spinkelt datagrundlag, og at estimaterne derfor er forbundet med betydelig usikkerhed. Det samme gælder resultaterne af de følgende analyser.

Voldsforbrydelser, der efter offerets opfattelser er motiveret af offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt), forekommer mindre hyppigt end dem, der efter offerets opfattelse skyldes racisme eller offerets religiøse overbevisning. I perioden 2008-2022 angiver 4 pct. af voldsofrene, at volden helt sikkert var motiveret af offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet. Dette svarer til, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for vold grundet seksuel orientering eller kønsidentitet. Nogenlunde samme andel angiver, at volden måske var motiveret af deraf. Der er ikke statistisk signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder, der oplyser, at volden helt sikkert skyldes deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Her skal der tages forbehold for, at opgørelsen af køn er lavet på baggrund af oplysninger fra CPR-registret. Der kan således være voldsofre, der har svaret bekræftende på kønsidentitet som motiv, som ikke nødvendigvis identificerer sig med kønnet efter det tildelte CPR-nummer.

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadmotiveret vold adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel for øvrige voldsofre.[74] I 2020-2022 er det 29 pct. af ofrene for vold motiveret af racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet, religiøse overbevisning og/eller et handicap hos offeret (først fra 2022), der angiver, at de selv har anmeldt volden til politiet, mens yderligere 24 pct. angiver, at politiet fik kendskab til hændelsen på anden vis, jf. tabel 10.1. Det er dog værd at bemærke, at hadmotiveret vold sjældnere anmeldes af offeret selv og hyppigere af andre personer end tilfældet er for anden vold, da sidstnævnte gælder hhv. 24 pct. og 14 pct. af ofrene. Forskellen er statistisk signifikant.

Side 162
11.3 Hadefulde ytringer på internettet
Fra og med 2020 er respondenterne i offerundersøgelsen blevet spurgt, om de inden for det seneste Ã¥r har været udsat for hadefulde ytringer pÃ¥ internettet, som indeholdt trusler eller var nedværdigende, og i bekræftende fald om motivet var racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt), religiøs overbevisning og/eller ‘andet’.

I 2020-2022 oplyser 0,5 pct. af respondenterne, at de har oplevet at blive udsat for hadefulde ytringer på internettet inden for det seneste år. Dette svarer til, at 18.000-24.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt udsættes for hadefulde ytringer på internettet. Langt størstedelen angiver, at de har været udsat for hadefulde ytringer på internettet mere end en gang, og godt to tredjedele angiver, at de har været udsat herfor tre gange eller flere.
Af de motiver, der er listet i undersøgelsen, er racisme også her det hyppigst forekomne motiv efterfulgt af seksuel orientering eller kønsidentitet og derefter religiøs overbevisning.

Der er overordnet set en ligelig kønsfordeling blandt ofre for hadefulde ytringer på internettet.75 Dette er ikke nødvendigvis tilfældet inden for de enkelte motivkategorier, men her er datamaterialet endnu for spinkelt til at kunne undersøge eventuelle forskelle.

Med hensyn til alder er andelen af udsatte blandt de 40-74-Ã¥rige signifikant mindre end blandt personer i de yngre aldersgrupper.

* * *
Offerundersøgelserne 2005-2022 i sin helhed i pdf-format hos Justitsministeriet.

Folketingets journal vedrørende: Offerundersøgelserne 2005-2022 hos Retsudvalget (REU). Alm. del. Bilag 52. Samling: 2023-24.
Offerundersøgelserne 2005-2022 i pdf-format hos Folketinget.