Vanessa Van Durme


Vanessa Van Durme
Vanessa Van Durme
Vanessa Van Durme blev født som dreng i 1948 og var om ikke den første, så en af de allerførste i Belgien, som fik foretaget en kønsskifteoperation.

Som ung mand studerede hun drama og teater pÃ¥ Konservatoriet i Gent i Belgien og debuterede som ung mandlig skuespiller pÃ¥ Nederlands Toneel Gent – nu kendt som NTGent.

I sine unge Ã¥r troede hun længe, at hun var homoseksuel, men som tiden gik, kom hun til den erkendelse, at det ikke var tilfældet – hun ønskede ikke at være sammen med en mand som mand og følte afsky ved sin penis. Den gang i begyndelsen af 1970’erne var der ikke megen information om transkønnethed, og kønsskifte var endnu mindre kendt. Vanessa blev alligevel bekendt med, at det var muligt at fÃ¥ foretaget en kønsskifteoperation. Da hun først var blevet klar over det, blev hun ogsÃ¥ klar over sin kønsidentitet og begyndte at leve som kvinde. Efter nogle Ã¥r traf hun den for hende uundgÃ¥elige beslutning, at hun ville have foretaget en kønsskifteoperation.

Som 27-årig, fik hun i 1975 foretaget sin kønsskifteoperation af Georges Burou i Casablanca, Marokko. Hun betegner Georges Burou som en ren troldmand med en utrolig dygtig teknik. Dengang var kønsskifteoperationer meget sjældent og foregik kun få steder og under helt andre vilkår end i dag. Der var ikke noget med at ringe eller skrive i forvejen. Vanessa solgte sine smykker og rejste til Casablanca, og fandt frem til Georges Burous klinik i en lille sidegade. Hun havde en samtale med en klinikassistent, der mest var interesseret i betalingen. Samme dag fik hun foretaget kønsskifteoperationen.
Kønsskiftet medførte imidlertid, at hun måtte opgive sin teaterkarriere.
Gennem de næste 15 år arbejdede hun fortrinsvis som prostitueret.

Tyve år efter sin kønsskifteoperation vendte hun tilbage til sin oprindelige gerning og gav sig til at skrive komedier. Hun skrev snesevis af manuskripter til forskellige fjernsynsselskaber.
Gennem fem år var hun en populær radiopersonlighed og havde den længst kørende komedie på belgiske radio.
Vanessa blev gift med en tysk antikvitetshandler. De blev skilt efter 16 år ægteskab.

I 2004 havde Vanessa en birolle i den belgiske film Steve + Sky om to unges forelskelse og vanskeligheder.

Hendes gennembrud på teater kom, da den belgiske koreograf og teaterinstruktør Alain Platel gav hende rollen som moderen til fire børn i stykket Tosca.
Efter to års turne med forestillingen blev hun i 2005 tilknyttet Victoria Theatre Company i Gent for at medvirke i White Star, som var baseret på en idé fra hende inspireret af Lothar Berfelde bedre kendt som Charlotte von Mahlsdorf. Denne forestilling turnerede hun med i Europa i to år.

Vanessa skrev den selvbiografisk bog: Kijk mama, ik dans – pÃ¥ engelsk: Look Mummy, I’am dancing. (Se mor, jeg danser). Bogen dannede baggrund for monologen af samme navn, som hun har fremført mere end 200 gange i hele Europa, i Amerika og i Australien. Hun har fremført monologen pÃ¥ flamsk, fransk og engelsk, selvom hun ikke taler alle sprogene. Hun lærer sig teksterne udenad og er ved at forberede sig pÃ¥ at fremføre monologen pÃ¥ spansk.
I monolog taler Vanessa Ã¥bent om sit kønsskifte og hÃ¥ber derigennem, at hun kan være med til at fjerne offentlige fordomme ved at vise, at mennesker, der er “lidt anderledes” ogsÃ¥ er mennesker. Tolerance og accept af personer, der er “anderledes”, er vigtige punkter for hende.
I stedet for at satse pÃ¥ det spektakulære, bruger hun intimiteten – tætheden til sit publikum – til at afsløre sin egen søgen efter lykke. I monologen, der varer halvanden time, spiller hun ti forskellige roller herunder sin egen mor, sin egen far og sig selv som lille dreng i syv Ã¥rs alderen. Det er en ældre kvinde, næsten “nøgen”, der ærligt fortæller sin historie.
Opførelsen er instrueret af Frank Van Laecke og premieren fandt sted i 2006 på teatret Minard i Gent, Belgien.

Vanessa afsluttede i efteråret 2009 arbejdet på teaterstykket Femme Blanche, som hun blev inspireret til af optøjerne i de parisiske forstæder i 2005.
Handlingen foregår i 1925 i Marokko, der dengang var et fransk protektorat. Vanessa har selv hovedrollen som en belgisk-fransk enke, der efter hendes mands begravelse taler med sin unge mandlige tjener. Deres samtale bliver meget bitter og åbner gabende sår på grund af deres forskellige sociale og kulturelle baggrund.
Stykket fik premiere den 19. december 2009.

* * *
Omtale den 14. oktober 2009 af Vanessa Van Durme hos The Age.
Omtale den 12. december 2008 af Vanessa Van Durme hos A Gender Variance Who’s Who.
Artikel den 1. april 2009 hos The Skinny om Vanessa Van Durme og forestillingen Look Mummy, I’am dancing.
Artikel den 14. oktober 2009 hos Arts Hub om Vanessa Van Durme og forestillingen Look Mummy, I’am dancing.
Artikel bragte den 14. oktober 2009 hos The Age om Vanessa Van Durme og forestillingen Look Mummy, I’am dancing.