B142. 1. behandling den 11. maj 2007. Transseksuelles rettigheder.

Vist 99 gange. Folketingets behandling fredag den 11. maj 2007 af beslutningsforslag om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder – B142.
Forslaget fremsat af Enhedslisten v/Per Clausen og Line Barfod.
Debatten startede kl. 1304 og sluttede kl. 1400 med, at forslaget blev sendt til videre behandling i Sundhedsudvalget.

* * *
Herunder f√łlger referat af folketingets 1. behandling af beslutningsforslaget, som ogs√• kan l√¶ses p√• Folketingets hjemmeside:

Den næste sag på dagsordenen var:
5) F√łrste behandling af beslutningsforslag nr. B 142:
Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder.
Af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL). (Fremsat 30/3 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Kl. 13.05

Forhandling

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars L√łkke Rasmussen):
Enhedslisten opfordrer med dette forslag regeringen til at fremsætte lovforslag med det formål at sikre transseksuelles rettigheder. Der er en række forslag på tværs af forskellige ressorter, noget på familie- og forbrugerministerens område, noget på justitsministerens område og noget på mit. Og jeg skal vende tilbage til det.
I begrundelsen for forslaget har Enhedslisten anf√łrt, at ethvert menneske selv har ret til at definere sin k√łnsidentitet. Enhedslisten mener, at k√łn s√•vel som klasse, race, etnicitet osv. er sociale kategorier, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. M√• jeg ikke starte med at sl√• fast, at jeg ikke helt deler forslagsstillernes opfattelse. K√łn er i mit verdensbillede en medf√łdt omst√¶ndighed. Den kan ganske vist √¶ndres ved en k√łnsskifteoperation, og lovgivningen er ogs√• indrettet med dette som udgangspunkt. Derfor er det i dag s√•dan, at n√•r en person har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, vil den p√•g√¶ldende blive tildelt et nyt personnummer med korrekt k√łnsangivelse – lige/ulige i de sidste cifre i forhold til k√łnnet – ligesom den p√•g√¶ldende kan tage et nyt fornavn svarende til det k√łn, den p√•g√¶ldende har erhvervet ved operationen. Vedkommende har desuden mulighed for at f√• udstedt pas, k√łrekort, f√łdselsattest og lignende legitimationsdokumenter med sit nye k√łn, nye navn og nye personnummer. Enhedslistens forslag om, at myndige selv skal kunne bestemme deres fornavn uden hensyn til deres k√łn, og at myndige selv skal kunne bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres personnummer og pas skal udtrykke, uanset k√łn, har alts√• i realiteten betydning for personer, som er transseksuelle, men som ikke har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation. Med hensyn til forslaget om selv frit at kunne v√¶lge fornavn – det er familieministerens ressort – kan jeg sige, at udgangspunktet i navnelovgivningen er, at man ved fornavnet skal kunne skelne imellem k√łnnene. Baggrunden for reglen er, at et fornavn ikke skal kunne v√¶re til ulempe for den p√•g√¶ldende. Med reglen varetages bl.a. det s√¶rlige hensyn, som m√• tages til b√łrn, som ikke un√łdigt skal uds√¶ttes for drillerier. Denne hovedregel √łnsker regeringen derfor ikke at √¶ndre. Hensynet til transseksuelle er tilgodeset med reglerne, der giver mulighed for, at transseksuelle kan tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn. Denne mulighed g√¶lder for personer, der er erkl√¶ret transseksuelle af Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet. Det er en ordning, der har fungeret som en fors√łgsordning siden 2002, og som blev gjort permanent med virkning fra den 1. april sidste √•r, alts√• den 1. april 2006. Det er efter forbruger- og familieministerens og dermed alts√• regeringens opfattelse en fornuftig l√łsning p√• det behov, som transseksuelle helt naturligt kan have, og en l√łsning, som samtidig respekterer behovet for, at man som udgangspunkt kan skelne k√łnnet p√• baggrund af fornavnet. Derfor ser regeringen ikke behov for at √¶ndre disse regler. Enhedslisten foresl√•r desuden, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres personnummer skal udtrykke. Bem√¶rkningerne til beslutningsforslaget indeholder et forslag om, at personnumre slet ikke b√łr indeholde k√łnsangivelser. Det fremg√•r s√•ledes, at forslagsstillerne finder, at k√łnsangivelsen helt skal udelades af nyf√łdtes personnumre, og at det, indtil den ordning fuldt ud er gennemf√łrt, b√łr v√¶re nemt for alle at skifte personnummerets sidste ciffer. Det fremg√•r ikke, om forslagsstillerne ogs√• finder, at k√łnsangivelsen fuldst√¶ndig b√łr udg√• af dataindholdet i Det Centrale Personregister. Det kunne m√•ske v√¶re et naturligt videre skridt, at man slet ikke skal kunne dokumentere sit k√łn. Jeg vil gerne knytte nogle bem√¶rkninger til den nuv√¶rende ordning med hensyn til k√łnsangivelse i personnummeret og i Det Centrale Personregister som s√•dan. Efter den g√¶ldende ordning best√•r personnummeret af ti cifre, hvoraf det tiende og sidste ciffer angiver personens k√łn. Vi kan det vel alle p√• rygraden: ulige cifre tildeles m√¶nd, lige cifre tildeles kvinder. K√łnsangivelsen indg√•r endvidere som en del af dataindholdet i Det Centrale Personregister, som registres for alle personer, der er tildelt et personnummer p√• grundlag af bl.a. bop√¶lsregistreringen. CPR har karakter af et grundregister, som altid skal v√¶re korrekt, og oplysningerne i CPR skal v√¶re i overensstemmelse med de grundregistrerede myndigheders oplysninger, f.eks. ministerialbogen. Kravet om overensstemmelse med registreringen i ministerialbogen er uomg√¶ngeligt. Personnummeret og CPR som s√•dan indeholder nogle grunddata, som er et v√¶sentligt element i Danmarks administrative infrastruktur til sikring af en effektiv informationsudveksling og en sammenh√¶ngende offentlig sektor, n√•r det drejer sig om behandling af personoplysninger.

Kl. 13.10

S√• en ordning, hvor man selv v√¶lger, hvilket k√łn man √łnsker at angive i personnummeret, henholdsvis i CPR‘s dataindhold, vil ikke v√¶re i overensstemmelse med kravet om, at personnummeret og CPR som s√•dan skal indeholde korrekte grunddata. Det er jo hele den grundl√¶ggende tanke med CPR. Derfor kan det sidste ciffer i personnummeret ogs√• f√łrst √¶ndres, n√•r en person har afsluttet et k√łnsskifte og som s√•dan alts√• skiftet k√łn.
personnummeret og CPR er i mange sammenh√¶nge grundlaget for offentlig myndighedsud√łvelse, og som forslagsstillerne selv er inde p√•, till√¶gges k√łnnet i forskellige sammenh√¶nge betydning i lovgivningen. Lad mig blot som eksempel p√• det uholdbare ved det foresl√•ede frie valg med hensyn til k√łnsangivelse i CPR-nummeret og i personnummeret i CPR som s√•dan n√¶vne, at det ville indeb√¶re, at ogs√• m√¶nd ville blive indkaldt til mammografiscreening, til forebyggelse og tidlig behandling af brystkr√¶ft og forebyggende unders√łgelser af eksempelvis livmoderhalskr√¶ft.
Som et andet eksempel kan n√¶vnes indkaldelse til aftjening af v√¶rnepligt, hvor det som bekendt forholder sig s√•dan, at kun m√¶nd er undergivet v√¶rnepligt, og de indkaldes s√•, og der bruges grunddata. Konklusionen er alts√•, at det ikke giver mening at udelade k√łnsangivelse fra personnummeret eller fra CPR som s√•dan.
S√• er der passene, hvor jeg kan tilf√łje, at k√łnsangivelsen skal tjene som identifikation af pasindehaverens biologiske k√łn, og k√łnsangivelsen i passet, der angives med F eller M, skal v√¶re i overensstemmelse med den k√łnsangivelse, der f√łlger personnummeret, ellers vil det kunne give anledning til problemer ved paskontrollen.
Enhedslisten foresl√•r ogs√•, at en myndig person efter en grundig vejledning selv skal kunne v√¶lge at gennemg√• en k√łnsskifteoperation i offentligt regi. Efter reglerne i sundhedsloven kan en person f√• tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse. Indgrebet kr√¶ver i det aktuelle tilf√¶lde en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, og en tilladelse foruds√¶tter i praksis, at ans√łgeren har v√¶ret igennem et observationsforl√łb, der typisk str√¶kker sig over mindst 2 √•r. Til grund for Sundhedsstyrelsens vurdering indg√•r bl.a. oplysninger om den p√•g√¶ldendes sociale forhold, legemlige sygdomme, medicinforbrug, alkoholforbrug og psykiske tilstand.
N√•r der stilles et s√•dant krav om, at k√łnsskifte kun foretages med Sundhedsstyrelsens tilladelse, er det, fordi der er tale om et indgreb, hvor k√łnskirtlerne permanent fjernes. Der er alts√• tale om et ganske omfattende og irreversibelt indgreb, og derfor er der i s√¶rlig grad behov for, inden indgrebet foretages, at sikre, at ans√łgerens √łnske er vedholdende, og at ans√łgeren fuldt ud kan overskue konsekvenserne af indgrebet. Jeg synes, at den procedure, der er tilrettelagt for at sikre dette, er b√•de menneskeligt og fagligt forsvarlig, hvorimod det efter min opfattelse selv med en grundig vejledning ville v√¶re uforsvarligt at √•bne mulighed for, at man uden tilladelse fra styrelsens side kan f√• foretaget en k√łnsskifteoperation.
Det sidste konkrete forslag, som Enhedslisten har fremsat, er, at alle mennesker
uanset k√łn og uanset seksuel orientering skal have de samme muligheder for at adoptere b√łrn. Hertil kan jeg sige, at det ikke i adoptionslovgivningen er s√•dan, at der stilles krav til hverken ans√łgerens k√łn eller til ans√łgerens seksuelle orientering. Det er efter adoptionsloven et krav, at en eventuel adoption er til gavn for barnet. Der stilles derfor ved godkendelse af adoptanter krav til forskellige objektive forhold, f.eks. krav til ans√łgerens alder, krav til ans√łgerens helbred, krav til ans√łgerens sociale forhold og strafforhold. Der stilles ogs√• krav om, at ans√łgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet som adoptant. Transseksualitet er ikke en afslagsgrund i forbindelse med adoption. Det g√¶lder, uanset om den transseksuelle s√łger alene eller sammen med en partner.
Regeringen kan derfor af de grunde, jeg her har n√¶vnt og gjort en del ud af at folde ud, ikke st√łtte beslutningsforslaget.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Der er lige et enkelt sp√łrgsm√•l fra hr. Per Clausen.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Jeg har to sp√łrgsm√•l til ministeren. Det f√łrste er, at ministeren siger, at han opfatter k√łn som en biologisk given ting. Det har ministeren jo lov til at g√łre. Det er et helt legalt synspunkt. Men synes ministeren ikke, det er tvivlsomt, at man indretter lovgivningssynspunktet med udgangspunkt i ministerens opfattelse af k√łn og dermed underkender alle andre opfattelser af k√łn?
Det andet sp√łrgsm√•l til ministeren er: H√łrte jeg rigtigt, at en liberal indenrigs- og sundhedsminister siger, at det vil v√¶re helt uforsvarligt at overlade til mennesker selv at tr√¶ffe en afg√łrelse om, hvorvidt de skal gennemg√• en k√łnsskifteoperation eller ej? Er det en liberal ministers bud p√• den problemstilling, nemlig at det er uforsvarligt at lade mennesker selv tr√¶ffe de afg√łrelser?

Kl. 13.15

(Kort bem√¶rkning). Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars L√łkke Rasmussen):
Hr. Per Clausen kan selvf√łlgelig have en pointe i, at hvis det alene var mig, der havde en opfattelse af, at k√łn er bestemt ved f√łdslen og biologisk kan konstateres ved anatomiske studier, s√• kunne man selvf√łlgelig diskutere, om man skulle l√¶gge det til grund for lovgivningen. Men jeg har en meget, meget st√¶rk opfattelse af, at jeg ikke st√•r helt alene med det synspunkt, og jeg m√• jo konstatere, at landets lovgivning p√• alle m√•der er bygget p√• det synspunkt.
Det er sådan set hr. Per Clausen og Enhedslisten, og hvem der måtte bakke op bag dette spændende forslag, som ændrer udgangspunkt, og ikke mig. Det er også bevæggrundene for, at vi har en særlig proces, hvis folk skal undergå en operation. Men der er jo ingen grund til at gentage mine argumenter.
S√• har jeg slet ikke v√¶ret inde i nogen overvejelser omkring det servicem√¶ssige aspekt i en situation, hvor vi i √łvrigt har et sundhedsv√¶sen, der er under pres for at g√łre syge mennesker raske; om man der bare s√•dan fuldst√¶ndig ukritisk skal kunne selvvisitere sig til k√łnsskifteoperation. Men det er en helt anden diskussion.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Jeg har godt bem√¶rket, at ministeren bliver v√¶ldig prioriteringsbevidst, n√•r det handler om lesbiskes mulighed for at blive insemineret og selvf√łlgelig ogs√• i det her tilf√¶lde. Det er bem√¶rkelsesv√¶rdigt, for en liberal minister n√¶rer jo ikke nogen fordomme.
Men det, jeg bare vil sp√łrge ministeren om, er, om ministeren mener, det er rimeligt, at en opfattelse af k√łn, som et flertal af befolkningen har – lad os bare tage det udgangspunkt – skal bruges til at bringe mennesker, der har en anden opfattelse af det, i den situation, at de bliver n√łdt til at leve med et navn, de ikke √łnsker at have, fordi de faktisk har den opfattelse, at de tilh√łrer et andet k√łn end det, ministeren har bestemt dem til at tilh√łre.
Kan ministeren ikke godt forstå, at nogen kan opfatte det synspunkt som værende i strid med Venstres grundlæggende frihedsbegreber, hvor enhver ligesom er herre over sit eget liv, og de liberale grundprincipper, der også plejer at præge Venstre, i hvert fald når man holder festtaler på grundlovsdag?

(Kort bem√¶rkning). Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars L√łkke Rasmussen):
Jeg har et frihedssyn. Jeg er stolt af at leve i et samfund, hvor vi √•bner op for de her behandlingsformer, endvidere betalt af hele f√¶llesskabet. Det vil man ikke kunne genfinde i alle lande over hele kloden. Jeg synes ogs√•, at vi har et meget fleksibelt regels√¶t, der g√łr, at hvis man som ikkek√łnsopereret transseksuel f√łler, at man vil have et navn, der afspejler den k√łnsopfattelse, man selv har, s√• lader det sig ogs√• g√łre. Der er s√•dan set ikke nogen alvorlig problemstilling her. Jeg anf√łrte meget sagligt nogle grunde til, hvorfor vi ikke kan g√• ind i forslagene her; fordi det f.eks. forekommer mig som en absurditet, at transseksuelle, der alts√• biologisk er m√¶nd, skal indkaldes til screeningsprogrammer, for nu bare at give et konkret eksempel p√• det. S√• sp√łrgsm√•let er, om det ikke er hr. Per Clausen, der er fordomsfuld, for jeg kan sagtens abstrahere fra, at en transseksuel kan have et cpr-nummer, der slutter med et lige ciffer, selv om vedkommende alts√• k√łnsbestemmer sig selv som mand.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Der er vist ikke flere, der √łnsker at sp√łrge om noget. Tak til ministeren. S√• er det fru Marion Pedersen som ordf√łrer.

Marion Pedersen (V):
Venstre er et liberalt parti med base i frihed til den enkelte, og derfor vil vi gerne sikre, at der er plads til alle, uanset k√łn, alder og seksuel orientering. Vi er altid √•bne for nye forslag, som m√•tte forbedre forholdene for minoritetsgrupper, men vi mener ikke, at dette forslag tilbyder forbedringer, og kan derfor ikke stemme for det.
Lad mig give et par eksempler. Forslagsstillerne mener, at myndige personer selv skal kunne bestemme fornavn uden hensyn til deres k√łn. Hvis dette blev gennemf√łrt, kunne vi alts√• risikere m√¶nd med kvindenavne og kvinder med mandenavne. Det ville give en oplagt mulighed for forviklinger, og det vil Venstre ikke v√¶re med til.
Samtidig foresl√•r forslagsstillerne, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres personnummer skal udtrykke. Hvis det bliver gennemf√łrt, tr√¶kker vi s√• at sige t√¶ppet v√¶k under vores CPR-register, som en stor del af vores samfund bygger p√•.
CPR-registeret er jo netop årsagen til, at sygehusvæsenet og andre offentlige myndigheder kan tilbyde den korrekte hjælp til den rigtige person.

Der bliver f.eks. heldigvis flere og flere sygdomsforebyggende unders√łgelser, som kan tilbydes befolkningen, men det vil blive fuldst√¶ndig uoverskueligt at indkalde til de unders√łgelser, hvis myndighederne ikke kender k√łnnet p√• den, de sender indkaldelsen til.

Kl. 13.20

Samtidig er CPR-registeret en stor hj√¶lp i det sikkerhedsm√¶ssige arbejde, f.eks. det arbejde, som foreg√•r i lufthavnene. Og Venstre mener, at vi ved at tillade, at alle selv kan bestemme deres personnummer, besv√¶rligg√łr sikkerhedspersonalets arbejde, og at det vil kunne f√łre til mange og lange diskussioner.
Forslagsstillerne foresl√•r ogs√•, at myndige personer selv skal kunne v√¶lge at gennemg√• en k√łnsskifteoperation i offentligt regi uden om Sundhedsstyrelsen. I dag er det, som ministeren ogs√• sagde, s√•dan, at vedkommende, som √łnsker en k√łnsskifteoperation, har v√¶ret igennem et observationsforl√łb sammen med Sundhedsstyrelsen, s√• parterne er sikre p√•, at operation er det helt rigtige at g√łre. I denne forbindelse nyder patienten gavn af Sundhedsstyrelsens erfaring og ekspertise p√• omr√•det, en erfaring, som patienten naturligvis p√• ingen m√•de selv kan have. Derfor mener Venstre, det er uforsvarligt at tillade, at disse beslutninger tr√¶ffes uden om Sundhedsstyrelsen.
For kort at kommentere forslagets sidste del om, at alle uanset k√łn og seksuel orientering skal have samme mulighed for at adoptere b√łrn, vil jeg sige, at det – som ministeren ogs√• allerede har sagt – er s√•dan, at dette ikke alene giver grund til afslag i adoptionslovgivningen.
Som sagt i starten af min ordf√łrertale kan Venstre ikke st√łtte forslaget.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Nu er Enhedslisten jo ikke et parti, der er uimodtageligt for i en debat at udvikle vores synspunkter, s√• det ville vi s√•dan set v√¶re meget indstillet p√• i den her sag – for at opn√• bare nogle resultater. Men der er i hvert fald to ting, jeg ikke helt forst√•r ved fru Marion Pedersens indl√¶g. Det f√łrste er, at det skulle give anledning til un√łdvendig forvirring, hvis mennesker fik mulighed for at tage det navn, de √łnskede. Vi m√• jo g√• ud fra – det tror jeg faktisk godt at vi kan g√• ud fra – at mennesker, der √łnsker at erstatte et traditionelt mandenavn med et kvindenavn, g√łr det, fordi de √łnsker at fremst√• som kvinder i offentligheden, og derfor ikke v√¶kker nogen forvirring. Hvorfor er det ikke noget, folk selv kan afg√łre, i stedet for at det er noget, de skal s√łge om? Det andet er, at n√•r nu myndighederne i Danmark n√•r frem til, at folk ikke skal have gennemf√łrt en k√łnsskifteoperation, p√• trods af at de selv stadig er overbeviste om det, s√• sker der jo det, at de, der har r√•d, tager til Thailand eller andre steder og f√•r foretaget den. Mener fru Marion Pedersen virkelig, at det er mere forsvarligt, end at vi giver muligheden i Danmark for dem, der fastholder, at de √łnsker det?

(Kort bemærkning). Marion Pedersen (V):
Jamen n√•r jeg taler om, at der kan blive forviklinger, er det jo ikke hos vedkommende selv; det er klart. Hvis vedkommende definerer sig selv som henholdsvis mand eller kvinde, er det ikke den vej rundt, jeg tror der bliver forviklinger, men i forhold til alle andre mennesker. Det er jo ogs√• muligt at tage et navn, som i princippet d√¶kker b√•de mande- og kvindesiden, s√• det synes jeg sagtens man kan g√łre i stedet for. Jeg t√¶nker p√•, at n√•r man skriver eller kommunikerer med andre, med offentlige myndigheder og hvem som helst ellers, kan det v√¶re et problem, hvis man har et kvindenavn og reelt er en mand.
Med hensyn til k√łnsskifteoperationen synes jeg stadig v√¶k, at man b√łr have den ekspertise. Det er klart, at nogle altid vil kunne betale sig fra at tage et andet sted hen, men det synes jeg er en d√•rlig id√©, hvis man taler mod bedre vidende.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Det, der er problemet med hensyn til det sidste, er jo, at fru Marion Pedersen n√•r frem til, at om det virkelig er et dybtf√łlt √łnske af tilpas stor l√łdighed, en person har, er det ikke vedkommende selv der afg√łr, men myndighederne der afg√łr, og det har jeg faktisk meget, meget sv√¶rt ved at se skulle v√¶re sammenh√¶ngende med et liberalt grundsynspunkt.
Til det om navnet: Jamen vi har jo at g√łre med mennesker, som meget klart og meget bevidst, m√•ske endda mere bevidst, end vi andre er omkring vores k√łn, √łnsker at sende et signal om, at de tilh√łrer et bestemt k√łn. Det er da i virkeligheden til alles fordel efter min opfattelse, hvis de f√•r den mulighed, for s√• beh√łver der ikke at opst√• nogen misforst√•elser.

(Kort bemærkning). Marion Pedersen (V):
Hr. Per Clausen kan have ret i, at man selvf√łlgelig ikke begynder s√•dan en proces uden at have et dybtf√łlt √łnske om at f√• et andet k√łn. Det tror jeg ikke p√• nogen som helst m√•de. Men alligevel sidder man jo alts√• ikke inde med den l√¶gefaglige viden, som g√łr, at man dybest set ved, hvad der sker med kroppen, n√•r der bliver foretaget den slags operationer, som jo er virkelig indgribende i personens krop, og derfor synes jeg stadig v√¶k, at man b√łr have den ekspertise. Det er rigtigt, at der s√• er nogle, der kan tage til udlandet og betale sig fra det, men det kan vi jo ikke lovgive imod. Vi har jo fri bev√¶gelighed over gr√¶nserne.

Kl. 13.25

Jeg m√• sige, at jeg stadig v√¶k ikke er enig i det med navnet, for det vil kunne give forviklinger i forhold til andre mennesker, uanset at vedkommende selv f√łler sig som henholdsvis mand eller kvinde.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Jeg siger tak til ordf√łreren og beder den n√¶ste ordf√łrer, fru Lene Hansen, om at komme p√• talerstolen.

Lene Hansen (S):
Vi st√•r med et beslutningsforslag, som tager fat i et fors√łmt og tabubelagt emne. Netop derfor skal der herfra lyde megen ros til Enhedslisten for at s√¶tte fokus p√• transseksuelles rettigheder og situation i det danske samfund.
Vi i Socialdemokratiet har nedsat en arbejdsgruppe netop ud fra √łnsket om p√• den mest seri√łse m√•de at finde de rigtige svar p√• de problemer, Enhedslistens forslag ber√łrer. Jeg h√•ber, at vi i dag starter en √•ben og fordomsfri debat, hvor is√¶r de ber√łrte selv vil deltage.
N√•r man taler med repr√¶sentanter fra milj√łet, er der √©n ting, der overskygger alt andet, og det er f√łlelsen af, at det danske system slet ikke er gearet til at h√•ndtere mennesker, der er transseksuelle og dermed f√łdt med en identitetsforstyrrelse. Det er √¶rlig talt s√łrgeligt, is√¶r i betragtning af at Danmark som det f√łrste land i verden tilb√łd k√łnsskifteoperation s√• langt tilbage som i 1952. Siden er udviklingen p√• dette omr√•de n√¶rmest g√•et i st√•.
Transseksuelle tilh√łrer ikke – som nogle tror – en seksuel minoritet og lider heller ikke af psykiske lidelser, men det drejer sig om et fysisk problem, der kan have alvorlige sociale og psykiske bivirkninger.
I Socialdemokratiet respekterer vi, at disse medborgere har ret til at v√¶lge en krop, der passer til deres k√łn, og f√• en k√łnsbekr√¶ftende operation. Vi vil gerne lette deres situation og rydde de problemer og fordomme, de m√łder i hverdagen, af vejen. Af respekt for disse mennesker er det vigtigt, at vi i Folketinget tager emnet op helt fra bunden, inden vi vedtager nogen af de foresl√•ede tiltag. Der er behov for en samling af viden p√• omr√•det, og her m√• vi have s√•vel indenrigs- og sundhedsministeren som justitsministeren p√• banen. Som n√¶vnt i indledningen har vi i Socialdemokratiet l√¶nge arbejdet med disse sp√łrgsm√•l, og vi h√•ber, at Enhedslistens forslag kan blive startskuddet til et grundigt lovforberedende arbejde frem mod en samlet dansk lovgivning, der kan styrke de transseksuelles retsstilling og respekten for dem som gruppe.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Tak til ordf√łreren. N√¶ste ordf√łrer bliver fru Birthe Skaarup.

Birthe Skaarup (DF):
Forslaget fra Enhedslisten synes vi er lidt vidtg√•ende. Det har under alle omst√¶ndigheder nogle konsekvenser, som efter Dansk Folkepartis vurdering n√łje b√łr unders√łges. Vi kan da i hvert fald sp√łrge lidt ind til det i udvalget.
Vi er udm√¶rket klar over, at der er mennesker i dette samfund, som f√łler, at de ikke kan identificere sig med det k√łn, de er f√łdt med, og at det har nogle konsekvenser for deres livsf√łrelse b√•de med hensyn til arbejde, familie og √łvrige omgivelser.
Vi har da også tidligere i Folketingets Sundhedsudvalg haft foretræde af transseksuelle, og de har redegjort for, at de måske synes, at vi i Danmark ikke er hurtige nok og ikke har en klar udmelding på det her område.
Jeg synes, at vi her i Danmark har nogle klare retningslinjer for tildeling af CPR-numre, nemlig k√łnnet. Og s√•fremt man har mulighed for en k√łnsskifteoperation, kan man ogs√• ans√łge om at f√• √¶ndret sit cpr-nummer, hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er helt fair i forhold til den eksisterende tildeling af k√łnsopdelte personnumre.

Kl. 13.30

N√•r Enhedslisten har den opfattelse af cpr-nummer-tildelingen, tror jeg, det h√¶nger sammen med indstillingen til, at det ikke b√łr v√¶re et krav, at kirurgiske forandringer af k√łnnet skal ligge til grund for, at man kan skifte cpr-nummer.
Andre har v√¶ret inde p√• noget af det samme i forbindelse med navneloven, hvoraf det fremg√•r, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der b√¶rer navnet. Men der er ogs√• nogle undtagelser, hvor Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderer, om vedkommende er transseksuel, og s√•fremt der er tvivl, kan man indhente en yderligere udtalelse fra Retsl√¶ger√•det.
P√• pasomr√•det er det jo ogs√• s√•dan, at det skal angives, hvilket biologisk k√łn man er, og andre har ogs√• tidligere v√¶ret inde p√•, at s√•fremt man har f√•et en medicinsk kastration, men ikke f√•et foretaget et k√łnsmodificerende indgreb, er det alts√• det biologiske k√łn, der bestemmer, hvad der skal st√• i passet. Derimod g√¶lder der andre regler for tildelingen af personnummer, som f√łrst kan √¶ndres, n√•r en k√łnsskifteoperation er afsluttet.
Det er blot for at sætte tingene lidt i perspektiv og på plads i den her debat.
S√•dan som vi har forst√•et det i Dansk Folkeparti, skal der grundige unders√łgelser og samtaler og forberedelser til, f√łr man fra det offentliges side giver tilladelse til en k√łnsskifteoperation, og det bifalder vi ogs√•. Det er en alvorlig sag at f√• foretaget en s√•dan operation, og der er, har vi h√łrt, nogle, der har fortrudt, og derfor synes jeg, at grundighed er helt i orden. Det skal i hvert tilf√¶lde v√¶re et meget stort √łnske, for der er jo ikke mange fortrydelsesmuligheder.
Vi ved ogs√•, at der er flere, der har √łnsket en k√łnsskifteoperation s√• inderligt, at de, fordi man ikke har villet udf√łre den i Danmark, har betalt af egen lomme og f√•et foretaget denne operation i udlandet.
Dansk Folkeparti har ikke noget imod, at vi i udvalgsbehandlingen pr√łver at belyse nogle af de problemstillinger, der er rejst her i dag, for m√•ske at se sagen i et lidt andet perspektiv. Men jeg synes som sagt, og det har vi diskuteret i vort parti, at den lovgivning, der er p√• det her omr√•de med tildeling af personnummer, pas og sundhedskort, er udm√¶rket.
Som sagt kan vi godt se, at det ikke er et helt nemt omr√•de, og det er ogs√• det, jeg pr√łver p√• at give udtryk for her i dag.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Jeg synes s√•dan set, det er meget sympatisk, at fru Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti giver udtryk for en s√łgende holdning i forhold til den her problemstilling; det tror jeg den fortjener. Jeg vil s√• bare stille fru Birthe Skaarup to sp√łrgsm√•l.
Det ene er, om jeg skal forst√• det, fru Birthe Skaarup siger, p√• den m√•de, at Dansk Folkeparti s√•dan set er indstillet p√• at g√• ind i det her arbejde med det udgangspunkt, at man gerne vil fors√łge at give transseksuelle nogle flere rettigheder, end de har i dag – at det ligesom er udgangspunktet, at det vil man gerne.
Det andet, jeg vil sp√łrge fru Birthe Skaarup om, er, om Dansk Folkeparti har overvejet, at de s√•dan meget bastante krav om, at man for at kunne f√• et cpr-nummer skal have gennemf√łrt en operation, m√•ske faktisk kan f√łre til – meget mod, hvad der er vores hensigt – at mennesker, som meget gerne vil skifte k√łn, men for hvem den fysiske forandring m√•ske ikke er den afg√łrende, s√• vil insistere p√• at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation for at f√• en nyt cpr-nummer, og at vi derfor i virkeligheden f√•r flere operationer end n√łdvendigt.

(Kort bemærkning). Birthe Skaarup (DF):
Nej, jeg gav s√•dan set udtryk for, at den lovgivning, vi har p√• de her tre omr√•der, cpr-nummer, pas og sundhedskort, synes jeg er udm√¶rket. I forhold til de regler, der er i navneloven, er der, hvis man gerne vil have et anderledes navn, der m√•ske passer lidt mere til det k√łn, man gerne vil v√¶re, mulighed for det, for der er jo nogle fornavne, der b√•de kan bruges af m√¶nd og kvinder. S√• jeg synes, den lovgivning er udm√¶rket.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Men s√• m√• vi vel ogs√• konstatere, at Dansk Folkepartis forst√•else for, at der er et problem p√• det her omr√•de, ikke f√łrer til en vilje til at forandre noget. S√• forst√•elsen kan vi ikke bruge til s√• meget andet, end at det jo altid er rart, at der er forst√•else for, at der er et problem. For realiteten er, at Dansk Folkeparti ikke √łnsker at lave noget om i forhold til den lovgivning, som Enhedslistens beslutningsforslag forholder sig til.

Kl. 13.35

(Kort bemærkning). Birthe Skaarup (DF):
Nej, men n√•r hr. Per Clausen rejser de her problemstillinger, er det jo ud fra, at Enhedslisten synes, der er noget galt med den her lovgivning. Vi synes, at den er udm√¶rket, men det kan da godt v√¶re, at man kan g√łre sig nogle overvejelser om nogle af de her ting, og det, jeg pr√łver at give udtryk for her i dag, er, at det kan man jo sp√łrge ind til i udvalgsbehandlingen.
Det er overhovedet ikke, fordi jeg s√łger en anden holdning. Vi har en holdning til det her, for vi synes, den lovgivning og den procedure, der er p√• det her omr√•de, er udm√¶rket, men hvis der er nogle problemstillinger, der kan belyse nogle ting p√• en m√•ske lidt anderledes m√•de, s√• vi ser dem i et lidt anderledes lys, har vi ikke noget imod i udvalgsbehandlingen at g√• ind og stille nogle sp√łrgsm√•l omkring det her.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Jeg siger tak til ordf√łreren. N√¶ste ordf√łrer er fru Helle Sjelle.

Helle Sjelle (KF):
Vi st√łtter ikke forslaget fra Enhedslisten vedr√łrende transseksuelles rettigheder, men der skal ikke v√¶re tvivl om, at i Det Konservative Folkeparti mener vi, at mennesker som udgangspunkt naturligvis skal have mulighed for at leve netop det liv, som de √łnsker, og det g√¶lder selvf√łlgelig ogs√• mennesker, der er transseksuelle.
Vi kan dog ikke bakke op om forslaget, og det er der flere grunde til. For det f√łrste er transseksuelle allerede nu sikret en ret til at antage et fornavn, der normalt betegner det andet k√łn, uanset navnelovens udgangspunkt om det modsatte.
For det andet st√łtter vi ikke forslaget, fordi det forholder sig s√•dan i dag, at personer, der gennemg√•r en k√łnsskifteoperation, tildeles et nyt personnummer, s√• snart ministeriets cpr-kontor fra Sundhedsstyrelsen orienteres om, at k√łnsskiftet er fuldf√łrt.
For det tredje finder vi det ikke hensigtsm√¶ssigt, at man som transseksuel selv fuldst√¶ndig kan bestemme, hvilken identitet passet skal udtrykke, dels fordi k√łnsangivelsen i passet sker i overensstemmelse med internationale standarder, og dels fordi k√łnsangivelsen efter politiets opfattelse skal tjene som identifikation for det biologiske k√łn.
For det fjerde finder vi Konservative, at reglerne og procedurerne om k√łnsskifte, som Sundhedsstyrelsen giver tilladelse til, efter at ans√łgeren som regel har gennemg√•et et observationsforl√łb, som udgangspunkt er hensigtsm√¶ssige.
Endelig vil jeg i forbindelse med transseksuelles mulighed for at adoptere b√łrn lige fremh√¶ve, at den enkeltes transseksualitet ikke burde kunne begrunde et afslag p√• godkendelse som adoptant, s√•dan som reglerne er udformet i dag.
Med de ord afviser vi Konservative alts√• forslaget fra Enhedslisten, men vi er selvf√łlgelig ogs√• indstillet p√• at give forslaget en ordentlig behandling i udvalget.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Jeg skal sige, at jeg da er glad for den vilje, der er fra flere forskellige partiers side til at lade det her blive udsat for en grundig og ordentlig behandling i udvalget, for det tror jeg under alle omstændigheder er en god idé.
Men der er en enkelt ting ved fru Helle Sjelles synspunkt, jeg ikke helt forst√•r. Fru Helle Sjelle startede jo meget flot med at sige, at Det Konservative Folkeparti √łnsker, at ethvert menneske skal kunne indrette sig p√• den m√•de, man √łnsker at indrette sig p√•, og leve det liv, som man selv √łnsker at leve. Men hvordan harmonerer det med, at den transseksuelle ikke selv har det afg√łrende ord i forhold til at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, og at den transseksuelle, som s√• ikke kan f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, fordi myndighederne mener, at √łnsket ikke er overbevisende nok, heller ikke kan f√• √¶ndret sit cpr-nummer? Jeg kan ikke helt forst√•, hvordan det h√¶nger sammen med, at det enkelte menneske skal have st√łrst mulige muligheder for at indrette sit liv, som man selv √łnsker det.

(Kort bemærkning). Helle Sjelle (KF):
Jamen der er jo ogs√• nogle begr√¶nsninger, og det er netop de begr√¶nsninger – eller man kan kalde det vanskeligheder – som jeg n√¶vner her. Der er vanskeligheder ved, at folk fejlagtigt gennemg√•r en k√łnsskifteoperation f.eks., og det er naturligvis derfor, der er et vist forl√łb, som vedkommende skal gennemg√• f√łrst. Der er ogs√• i forhold til CPR-numre regler for, hvem der kan f√• hvilke CPR-numre, og det er jo ogs√• nogle af de ting, som der er andre medlemmer her i Folketinget der har v√¶ret inde p√• i dag.
Men det er selvf√łlgelig en balancegang, og det er jo ogs√• derfor, jeg synes, det er v√¶sentligt at give udtryk for, at det alts√• ikke er, fordi vi √łnsker, at de transseksuelle ikke skal have mulighed for at leve deres liv, som de nu synes at det b√łr leves, men det er en balance, for der er alts√• nogle ting, som samfundet i den her sammenh√¶ng har sv√¶rt ved at h√•ndtere p√• anden m√•de – i hvert fald s√•dan som jeg ser det, og som ministeren bl.a. ogs√• gav udtryk for.

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Jeg kan s√•dan set sagtens forst√•, at det kan v√¶re vanskeligt at h√•ndtere det her. En af udfordringerne i det her er jo, at man skal forst√• nogle ting, som m√•ske kan v√¶re lidt vanskelige at forst√•. Men jeg vil gerne sp√łrge fru Helle Sjelle, om hun s√• er indstillet p√• i det mindste at se p√•, hvad der faktisk sker i den visitationsproces, der er nu, hvor i hvert fald nogle transseksuelle meget klart giver udtryk for, at de oplever en meget negativ holdning fra myndighedernes side i forhold til at tillade en operation, i stedet for – kan man sige – at det handler om at sikre, at det sker p√• et afklaret grundlag.

Kl. 13.40

(Kort bemærkning). Helle Sjelle (KF):
Jeg synes da, det er relevant, at vi f√•r gennemg√•et forskellige elementer og gerne for min skyld under udvalgsarbejdet. Jeg synes da, det er v√¶sentligt, at der er et ordentligt grundlag for, at det, f.eks. n√•r man skifter k√łn, er ud fra en meget velovervejet begrundelse og ikke p√• grund af, at der er en meget negativ indstilling fra et sundhedspersonale.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Der er ikke flere sp√łrgsm√•l. Jeg siger tak til ordf√łreren. Den n√¶ste ordf√łrer er fru Lone Dybkj√¶r.

Lone Dybkjær (RV):
Jeg vil gerne takke Enhedslisten for at bringe det her forslag op, og jeg synes, det er rigtigt at sige, at vi skal fors√łge at give alle lige muligheder. Det er i hvert fald De Radikales indfaldsvinkel. Jeg synes specielt, det er godt, at man bringer det op, for s√• har vi en lejlighed til at f√• diskuteret det her sp√łrgsm√•l ogs√• i et udvalgsarbejde. Vi f√•r lejlighed til at samle op p√• forskellige erfaringer og f√•r mere viden om det her omr√•de.
Jeg vil godt lige komme ind på de fire forslag, der ligger her i forslaget til folketingsbeslutning.
Det f√łrste er, om myndige mennesker selv skal kunne bestemme deres fornavn. Det synes jeg s√•dan set er en meget god id√©. Jeg synes ikke, det er s√• entydigt, om et fornavn er et han- eller et hunk√łnsfornavn. Man skal i hvert fald ikke snakke l√¶nge med f.eks. nogen fra Norge, f√łr man finder ud af, at nogle af de navne, vi betegner som kvindenavne, jo er mandenavne i Norge, og at de stort set udtales p√• samme m√•de. S√• jeg synes ikke, det er s√¶rlig entydigt, om et fornavn d√¶kker det ene eller det andet, og jeg synes, at man kan v√¶re helt afslappet over for det.
N√•r det drejer sig om pas og cpr-nummer og om, hvorvidt man skal afskaffe det, s√• h√łrer jeg jo til dem, der mener, at det er utrolig praktisk, at vi har et k√łnsopdelt CPR-register, det m√• jeg sige. Det er, fordi jeg mener, det er den eneste mulighed, vi har for at afd√¶kke, hvilke forskelle der er p√• m√¶nd og kvinder i Danmark, n√•r det drejer sig om de reelle livsforl√łb. Her t√¶nker jeg selvf√łlgelig ogs√• p√• noget s√• kontant som indkomstforhold, pensionsforhold, og hvad ved jeg. Der tror jeg alts√•, at CPR-nummeret er en god ting. Det er klart, at der skal v√¶re et skift af cpr-nummer, hvis der er en k√łnsskifteoperation, men det er jo ogs√• muligt allerede i dag.
S√• er der det med, at man selv skal kunne bestemme, om man vil gennemg√• en k√łnsskifteoperation eller ej, eller hvor mange processer man skal igennem inden da. Der synes jeg jo, at det er interessant med den liberale minister, der alligevel er meget forsigtig p√• det her omr√•de, for at sige det p√¶nt, og jeg vil godt – det kunne vi jo bede om i udvalget – have statsministerens f√łrste nyt√•rstale over, for der forstod jeg at han meget klart sagde, at han ikke var s√¶rlig meget tilh√¶nger af eksperter i det hele taget, men han var i hvert fald ikke tilh√¶nger af eksperter, n√•r det gjaldt vores eget liv. Han sagde: Vi er alle sammen eksperter i vores eget liv.
Det er en formulering, som jeg synes vi skal f√• over, for den sagde for mig, at det var et brud med noget af det myndighedsoverformynderi og overdommeri, som jeg synes vi godt kan g√• ind i, og som jeg i √łvrigt i andre sammenh√¶nge godt kan mene vi har for meget af. S√• jeg synes, at det er noget, vi skal diskutere, men jeg er da ogs√• enig i, at det ikke bare er noget, man griber til, for en k√łnsskifteoperation er selvf√łlgelig en meget alvorlig ting.
S√• er der sp√łrgsm√•let om adoption. Ministeren siger, at det kan man i forvejen. Det, jeg synes er problemet med det her med adoption, er, hvordan den transseksuelle opfatter sig selv. For der er jo nogle, der opfatter transseksualitet som en lidelse, og hvis der er tale om en lidelse, m√• man sige, at det n√¶ppe er forsvarligt at tillade en adoption. S√• der synes jeg, at man skal g√• lidt mere ind i, hvad de faktiske forhold i jernindustrien – eller hjerneindustrien – er p√• det her omr√•de. Hvad er det? Er det en lidelse, er det ikke en lidelse, og hvordan opfatter den enkelte sig selv? Men da der er en lovgivning, efter hvilken man kan adoptere, s√• er det jo det, og s√• er der jo i og for sig ikke s√• meget at diskutere, men jeg synes godt, at man kan sp√łrge sig selv, om den transseksuelle, hvis vedkommende virkelig ikke er veltilpas, s√• m√•ske heller ikke er p√• det rigtige sted til at f√• et barn.

Kl. 13.45

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Disse var ordene. Der er ingen sp√łrgsm√•l. Jeg siger tak til ordf√łreren, og den n√¶ste er hr. Kamal Qureshi.

Kamal Qureshi (SF):
Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at rejse den her meget vanskelige problemstilling. K√łn er jo et s√• fast defineret parameter for den m√•de, vi opfatter hinanden og os selv p√•, at det, at nogen kan v√¶re i tvivl om det k√łn, de har, eller deres omgivelser kan v√¶re i tvivl om det k√łn, de har, er en meget, meget sv√¶r situation at st√• i, netop fordi k√łnnet i vores del af verden er en s√• pr√¶cist defineret st√łrrelse eller i hvert fald en meget pr√¶cis social konstruktion.
Jeg har selv haft kendskab til nogle, som h√łrer til den her kategori, hvor det har v√¶ret overordentlig sv√¶rt for mig ogs√• at forst√• de problemstillinger, de st√•r i. Der var f.eks. tale om en kvinde, der opfattede sig som en mand, og som godt kunne lide m√¶nd og derfor definerede sig som homoseksuel, alts√• definerede sig som b√łsse. Det er en meget sv√¶r konstruktion for andre at forholde sig til, for i princippet kan man sige, at hvis man gik efter et meget, meget biologisk parameter, var det jo bare en kvinde, der var til m√¶nd. Men konstruktionen var lidt anderledes i vedkommendes egen opfattelse af sit k√łn. S√• det er en meget, meget sv√¶r problemstilling at g√• ind i, og de gange, jeg selv har pr√łvet at g√• ind i det, har det v√¶ret overordentlig sv√¶rt at finde ud af, hvad man g√łr. S√• har Enhedslisten nogle forslag til, hvor noget af det kan lempes, og noget af det kan vi ogs√• v√¶re med p√•. Der er nogle konstruktioner i forhold til navne, som jo ikke er forf√¶rdelig problematiske, for der er nogle lande, hvilket fru Lone Dybkj√¶r ogs√• var inde p√•, hvor det at hedde Kim eller Jack eller andet ikke forbindes med det samme k√łn, som vi g√łr. Derfor kan det godt v√¶re, at det er den mindst problematiske del af forslaget. S√• er der det om, hvorvidt man skulle kunne f√• en k√łnsskifteoperation, hvis man selv √łnsker det. Her synes jeg, at tingene bliver lidt mere vanskelige, for en del af de problemstillinger, som de transseksuelle eller de transk√łnnede st√•r i, handler om meget andet end det biologiske k√łn, alts√• det, man kan opn√• ved at lave en k√łnsskifteoperation. Det, som jeg i hvert fald har kunnet h√łre mig frem til, n√•r jeg har talt med de sexologer, der arbejder med den her problemstilling, er, at de siger, at selv om en del af de transk√łnnede/transseksuelle f√•r en k√łnsskifteoperation, ender de med at v√¶re lige s√• ulykkelige eller lige s√• splittede, som de var f√łr operationen, og nogle gange kan det g√• hen og blive endnu v√¶rre og f√łre til selvmord og andet. S√• det er ikke s√• ligetil, hvorn√•r og hvordan man skal definere, om nogen skal have en k√łnsskifteoperation eller ej. Men jeg vil takke Enhedslisten, som jeg startede med, for at have rejst denne meget relevante diskussion for de personer i det danske samfund, som den vedr√łrer, og kunne vi g√łre tilv√¶relsen lidt lettere for dem, vil vi fra SF’s side meget gerne medvirke til det og tage det op under udvalgsbehandlingen, og s√• m√• vi jo se, hvordan vi kommer videre med det.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Tak til ordf√łreren. S√• er det ordf√łreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):
P√• mange m√•der angriber det her forslag jo nogle kerneelementer i vores opfattelse b√•de af mennesker og samfund, for hvis man tager statsministerens udgangspunkt, nemlig at vi alle er eksperter i vores eget liv, s√• foruds√¶tter det jo ogs√• en vilje til at acceptere og leve med, at mennesker tr√¶ffer valg, som man ikke kan forst√•, hvad enten det skyldes den p√•kl√¶dning, de v√¶lger at if√łre sig, eller det h√¶nger sammen med den m√•de, de v√¶lger at hilse p√•, eller det handler om, hvordan de v√¶lger at opfatte deres egen k√łnsm√¶ssige identitet. Hvis man mener det, statsministeren siger, grundigt og for alvor, s√• har det store konsekvenser.

Kl. 13.50

Det er m√•ske de konsekvenser, som jeg synes at de politiske partier her i Folketinget, som m√• formodes at dele statsministerens opfattelse, har meget sv√¶rt ved at tage, og det opfatter jeg s√•dan set ogs√• reaktionen p√• det her forslag i dag som udtryk for. Jeg vil godt sige, at jeg anerkender, at det kan v√¶re vanskelige sp√łrgsm√•l at tage stilling til, f√łrste gang det s√•dan for alvor kommer op i Folketinget, og derfor havde jeg heller ingen forventninger om, at det var s√•dan, at det her forslag s√• bare blev vedtaget. Og jeg synes derfor ogs√•, at det er meget positivt, at der er en vilje til at unders√łge nogle af elementerne i forslaget. Men der er for os ingen tvivl om, at det afg√łrende sp√łrgsm√•l her er, om man mener det alvorligt, n√•r man siger, at mennesker er eksperter i deres eget liv og dermed ogs√• tr√¶ffer afg√łrende beslutninger og b√¶rer ansvaret for disse beslutninger. Det kan nok s√• meget formynderi efter vores opfattelse ikke √¶ndre ved. S√• er der selvf√łlgelig selve sagen, hvor det jo er fuldst√¶ndig rigtigt, som SF’s ordf√łrer, hr. Kamal Qureshi, sagde, at det jo i virkeligheden er udtryk for en forkert indgang til diskussionen, n√•r ordet transseksuel f√•r en til at tro, at det har noget som helst med folks seksuelle orientering at g√łre, for det har det ikke. Det har noget med folks opfattelse af, hvilket k√łn de tilh√łrer, at g√łre, og det skyldes vel mest vores manglende evne til at overs√¶tte engelske udtryk til s√•dan rigtig forst√•elige danske udtryk, at det er blevet transseksuel, der er blevet det kendte og anerkendte ord i Danmark. Vi har s√• taget det andet med for ligesom at illustrere, at det er en af pointerne, at det alts√• handler om k√łn, og k√łn er andet og mere end sex. Jeg skal da bare tilf√łje, at Enhedslisten i grunden ogs√• synes, det er problematisk at tilrettel√¶gge lovgivningen omkring, hvordan man definerer sit eget k√łn, med udgangspunkt i, at flertallet synes, det er biologisk bestemt, mens et mindretal mener, det er kulturelt og socialt bestemt; et tredje standpunkt, at det nok er en kombination af det hele, kunne jo ogs√• eksistere hos nogle. Hvis vi ser p√•, hvordan Danmark st√•r i forhold til at sikre transseksuelles rettigheder og muligheder for f.eks. at gennemg√• k√łnsskifteoperationer, m√• man jo konstatere, at Danmark i hvert fald ikke p√• det omr√•de er et foregangsland. Det ville det blive, ingen tvivl om det, hvis man vedtog vores forslag, s√• derfor kan mindre m√•ske ogs√• g√łre det, hvis det s√•dan bare handler om at komme p√• niveau med de andre lande. Et af de meget store problemer, hvis man skal gennemg√• en k√łnsskifteoperation, er ikke s√• meget det der med, at man skal igennem 2 √•rs behandling, test og vurderinger p√• Rigshospitalets Sexologiske Klinik – alts√• at der g√•r et grundigt forarbejde forud, for jeg er ikke uenig med dem, der siger, at det er vigtigt at sikre, at folk foretager sig deres handlinger p√• et s√• afklaret og oplyst grundlag som overhovedet muligt – men det, at mange jo faktisk oplever, at de h√¶nger fast i de her behandlinger i √•revis og ikke kommer nogen vegne og m√• konstatere, at eksperterne m√•ske mere arbejder p√• at overtale dem til, at de ikke er transseksuelle, eller i hvert fald ender med at n√¶gte at give tilladelsen til den her operation. Og s√• har det jo den meget alvorlige konsekvens – og der kan da godt anf√łres betragtninger om, at det er godt med et k√łnsbestemt CPR-register, det er jo m√•ske endda foruds√¶tningen for at lave en k√łnsbestemt l√łnstatistik, som vi jo er nogle, der g√•r meget ind for – at man ikke kan f√• et cpr-nummer, som giver udtryk for, at man har det k√łn, man selv synes, man har. Det betyder alts√•, hvis man er s√• heldig at f√• godkendt et kvindenavn og i √łvrigt g√•r kl√¶dt som en kvinde, at man s√•, hver gang man skal opgive sit cpr-nummer, skal l√łbe rundt og fort√¶lle folk, at man i virkeligheden er en mand – eller hvad man nu er. Det oplever folk alts√• som ubehageligt og ekskluderende, og da transk√łnnede og transseksuelle jo ikke er de mennesker i det danske samfund, som m√łdes med f√¶rrest fordomme, oplever de det som en meget ubehagelig ting. S√• det synes jeg faktisk det kunne v√¶re meget fornuftigt at g√• ind. Vi kan jo ogs√• konstatere, at antallet af mennesker, som √łnsker at skifte k√łn, er relativt stort sammenlignet med antallet af dem, der f√•r mulighed for at f√• gennemf√łrt den her operation. Men jeg har da ogs√• talt med mennesker, som siger, at det i virkeligheden er lige f√łr, at operationen s√•dan set kun er noget, de arbejder for, fordi de s√• er sikre p√• at kunne f√• det rigtige navn og det rigtige cpr-nummer. Og der skulle man m√•ske overveje, om der er nogen grund til at tvinge folk til at v√¶re meget optagede af at f√• en operation, hvis man kunne klare det med mindre indgribende foranstaltninger. Efter Enhedslistens opfattelse er det s√•dan, at s√• l√¶nge vi ikke har en d√¶kkende lovgivning for transseksuelle, skal man lave en lovgivning, som d√¶kker omr√•det, fordi det jo er rigtigt, som ministeren sagde i sin indledende bem√¶rkning, at det her rammer ind p√• mange forskellige ministeromr√•der, og det er jo ogs√• en yderligere komplikation, kan man sige.

Kl. 13.55

Derfor synes vi, lovgivning ville være fornuftigt, så de transseksuelle ikke befinder sig i et tomrum Рikke et lovgivningsmæssigt tomrum, for der er lovgivning og regler på alle områderne, men det, de selv oplever som et tomrum, fordi der er tale om, at man ikke har en lovgivning, der tager specifikt udgangspunkt i de behov, som de har.
Et af de fire omr√•der, som vi har fokuseret p√• i det her lovforslag – og hvor jeg s√•dan har fornemmelsen af, at det er lidt p√• skift, at der er en smule velvilje fra nogle politiske partiers side, m√•ske i virkeligheden mest fra Socialdemokraternes og SF’s side, selv om jeg ogs√• opfattede Det Radikale Venstre som positive i forhold til at se p√• mulighederne – er jo, at vi mener, at det med navn er meget vigtigt og meget afg√łrende. Og jeg synes, det er lidt underligt, at et af argumenterne imod det er, at det er vigtigt at sikre sig, at b√łrn ikke f√•r navne, som kan give dem gene senere i deres liv.
Når jeg ser på nogle af de navne, der er godkendt nu, kunne jeg godt filosofere over, hvordan man kan være sikker på, at de ikke giver gene senere i menneskers liv. Men jeg går jo ind for, at der skal være stor frihed, så det skal jeg ikke kræve indgreb mod. Men én ting er i hvert fald sikkert:
Hvis man g√•r rundt og f√łler sig som en kvinde og tvinges til at have et mandsnavn, er det til stor gene, og det samme g√łr sig jo g√¶ldende vedr√łrende CPR-numrene.
Jeg anerkender, at de begrænsninger, der er i forhold til adoption, ikke eksplicit tager udgangspunkt i, om man er transseksuel eller ej, men jeg tror nu nok alligevel, at en diskussion af dette område og af, hvordan man sikrer fuldstændig ligestilling, godt kunne have en effekt på, hvordan vores adoptionslovgivning både var skruet sammen blev administreret i praksis.
I den sammenh√¶ng er det jo fuldst√¶ndig rigtigt, som fru Lone Dybkj√¶r siger, at der selvf√łlgelig ogs√• er diskussionen af, om det at v√¶re transseksuel er en lidelse eller det ikke er en lidelse. Jeg vil bare til det sige, at en af grundene til, at nogle transseksuelle faktisk fastholder, at det er en lidelse, er, at det ligesom er pr√¶missen, betingelsen for at f√• en operation, at man lider af noget. Derfor tror jeg faktisk, at vi p√• grund af den m√•de, vi ser det p√•, ogs√• er med til at sygeligg√łre og udskille mennesker. Vi vil arbejde videre med det her, og vi h√•ber i hvert fald p√•, at der kan v√¶re enighed i Sundhedsudvalget i det videre arbejde og gerne ogs√• med inddragelse af andre udvalg, som jo har ekspertisen p√• andre omr√•der, om at arbejde med at belyse det her omr√•de, s√•dan at det, at der m√•ske ikke er tilslutning til en egentlig reform af omr√•det, ikke blokerer for, at vi kan gennemf√łre de fremskridt, som der s√• hen ad vejen kan vise sig vilje til at gennemf√łre. Et eller andet sted kan man jo tage det helt roligt. Umiddelbart f√łr det her punkt var p√• dagsordenen, diskuterede vi et andet punkt, som ogs√• har v√¶ret diskuteret i mange, mange √•r, og hvor den f√łrste reaktion fra et flertal i Folketinget jo var mindst lige s√• negativ som den reaktion, der er kommet i dag. S√• jeg ser s√•dan set fortr√łstningsfuldt frem til, hvordan vi ogs√• kan f√• den her sag bragt p√• plads i l√łbet af nogle √•r.

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Ja tak. Der er lige et enkelt sp√łrgsm√•l.
Inden den p√•g√¶ldende f√•r ordet, vil jeg g√łre opm√¶rksom p√•, at det alts√• er et beslutningsforslag, der behandles i √łjeblikket. Det bliver omtalt som et lovforslag. Det er s√•dan lige af hensyn til protokollerne, s√• det er p√• plads. Og det er hr. Clausen selv, der har fremsat det som et beslutningsforslag.
Så er det fru Birthe Skaarup.

(Kort bemærkning). Birthe Skaarup (DF):
Vi har siddet lidt og diskuteret hernede, og det er s√•dan mere et opklarende sp√łrgsm√•l, jeg har. Vi har ogs√• diskuteret, hvor mange pige- og drengenavne der i grunden er lig hinanden, og vi er faktisk kommet frem til rigtig mange, s√• hvis der virkelig er nogen, der gerne vil have et navn, der symboliserer begge k√łn, er der jo rige muligheder.
Men det, vi sådan har diskuteret lidt, er så også, at hvis Enhedslisten får et muslimsk medlem ind i Folketinget, hvordan vil en muslim så se på sådan et lovforslag? Har Enhedslisten taget det lidt med ind i deres betragtninger?

(Kort bemærkning). Per Clausen (EL):
Jeg har ikke foretaget nogen vurderinger af, om muslimer, buddhister eller kristne ville v√¶re for eller imod det her forslag, men det er helt sikkert, at alle medlemmer, der bliver valgt ind i Folketinget for Enhedslisten, vil stemme for et s√•dant forslag. Det beh√łver man ikke at v√¶re bekymret over.

Hermed sluttede forhandlingen, og beslutningsforslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Anden n√¶stformand (Poul N√łdgaard):
Jeg foresl√•r, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Folketinget journal med referat af 1. behandlingen.