Menneskerettighederne i verden og EU’s menneskerettighedspolitik – P7_TA(2012)0126 – 18. april 2012.

Vist 126 gange.
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2012 om √•rsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU’s menneskerettighedspolitik, herunder f√łlgerne for EU’s menneskerettighedspolitiske strategi.
Selv om skrivelsen omtaler en lang række forskellige forhold, så er menneskerettighedselementet det gennemgående element.

Direkte til punkt 113 og 114, der specifikt omtaler menneskerettighederne for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede personer.

Europa-Parlamentet,
– der henviser til EU’s √•rsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2010 – 11501/2/2011 – offentliggjort af Tjenesten for EU’s Optr√¶den Udadtil den 26. september 2011,

– der henviser til den f√¶lles meddelelse fra Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og R√•det af 12. december 2011 om menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU’s optr√¶den udadtil – en mere effektiv tilgang – COM(2011)0886,

Рder henviser til Rådets konklusioner om intolerance, forskelsbehandling og vold på grundlag af religion eller tro fra Udenrigsrådets 3069. samling i Bruxelles den 21. februar 2011,

– der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler ,

– der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om den 13. samling i FN’s Menneskerettighedsr√•d ,

– der henviser til sin beslutning af 19. maj 2010 om konferencen i Kampala, Uganda, vedr√łrende revision af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og til beslutningerne og erkl√¶ringerne vedtaget p√• revisionskonferencen, som fandt sted i Kampala, Uganda, fra den 31. maj til den 11. juni 2011, samt til EU’s forpligtelser p√• dette omr√•de,

– der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU’s st√łtte til Den Internationale Straffedomstol: h√•ndtering af udfordringer og vanskeligheder

– der henviser til R√•dets afg√łrelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om den reviderede handlingsplan,

– der henviser til FN’s erkl√¶ring om menneskerettighedsfork√¶mpere, til FN-generalsekret√¶rens s√¶rlige repr√¶sentants aktiviteter i forbindelse med menneskerettighedsfork√¶mpernes situation, til EU’s retningslinjer vedr√łrende menneskerettighedsfork√¶mpere og til sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-retningslinjer vedr√łrende menneskerettighedsfork√¶mpere,

Рder henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder,

– der henviser til EU’s retningslinjer for fremme og beskyttelse af b√łrns rettigheder og EU’s retningslinjer om b√łrn i v√¶bnede konflikter samt Europa-Parlamentets mange tidligere beslutninger, der har omhandlet disse emner,

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler,

Рder henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om socialpolitikkens eksterne dimension, fremme af arbejdsstandarder og sociale standarder og de europæiske virksomheders sociale ansvar,

– der henviser sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering,

Рder henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 og senere revideret i februar 2005 og juni 2010,

Рder henviser til alle sine beslutninger om hastende sager om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

Рder henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

– der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 66/167 om bek√¶mpelse af intolerance, negativ stereotypering og stigmatisering af samt forskelsbehandling af, tilskyndelse til vold eller vold mod personer p√• grundlag af religion eller tro,

– der henviser til Udenrigsr√•dets konklusioner vedr√łrende den europ√¶iske naboskabspolitik, der blev vedtaget p√• dets 3101. samling den 20. juni 2011,

Рder henviser til sin beslutning af 27. oktober 2011 om Tibet, navnlig nonners og munkes selvafbrænding,

– der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om bef√łjelse til delegation af lovgivning,

– der henviser til erkl√¶ringen fra Europa-Parlamentet og R√•det om anvendelsen af delegerede retsakter i den kommende fler√•rige finansielle ramme for 2014-2020, der var vedh√¶ftet som bilag til Parlamentets lovgivningsm√¶ssige beslutning af 1. december 2011 om det f√¶lles udkast, der var godkendt af Forligsudvalget, samt til Europa-Parlamentets og R√•dets forordning om √¶ndring af R√•dets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre h√łjindkomstlande og -territorier,

Рder henviser til Udenrigsrådets konklusioner om den europæiske demokratifond vedtaget på dets 3130. samling den 1. december 2011 og til erklæringen om oprettelse af en europæisk demokratifond vedtaget af Coreper den 15. december 2011,

Рder henviser til artikel 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

Рder henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til EU’s retningslinjer vedr√łrende menneskerettigheder,

– der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om gennemf√łrelsen af R√•dets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf,

– der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om verdensdagen mod d√łdsstraf,

– der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om √•rsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU’s menneskerettighedspolitik,

Рder henviser til konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 7. april 2011,

– der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 65/208 af 21. december 2010 om udenretslige, summariske eller vilk√•rlige henrettelser,

– der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 46/121, 47/134 og 49/179 om menneskerettigheder og ekstrem fattigdom, 47/196 om indf√łrelse af en international dag for udryddelse af fattigdom og 50/107 om afholdelse af det internationale √•r for udryddelse af fattigdom og proklamering af det f√łrste FN-√•rti mod fattigdom,

– der henviser til f√łlgende dokumenter fra FN’s √ėkonomiske og Sociale R√•d: E/CN.4/Sub.2/1996/13, E/CN4/1987/NGO/2, E/CN4/1987/SR.29 og E/CN.4/1990/15 om menneskerettigheder og ekstrem fattigdom, E/CN.4/1996/25 om retten til udvikling og E/CN.4/SUB.2/RES/1996/25 om gennemf√łrelse af de √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

– der henviser til rapporten – A/66/265 – fra FN’s s√¶rlige rapport√łr om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, der omhandler de love, regler og praksisser, som ringerestiller, isolerer og st√¶kker dem, der lever i fattigdom,

– der henviser til FN’s Menneskerettighedsr√•ds resolution 17/13 af 17. juni 2011 om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder samt alle andre relevante resolutioner fra FN’s Menneskerettighedsr√•d,

– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, R√•det, Det Europ√¶iske √ėkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. oktober 2011 om forbedring af virkningen af EU’s udviklingspolitik: En dagsorden for forandring – COM(2011)0637,

– der henviser til FN’s Sikkerhedsr√•ds resolution 1325, 1820, 1888, 1889 og 1960 om kvinder, fred og sikkerhed,

– der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 65/276 af 3. maj 2011 om Den Europ√¶iske Unions deltagelse i FN’s arbejde,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og R√•dets forordning af 7. december 2011 om f√¶lles regler og procedurer for gennemf√łrelse af instrumenterne for Unionens optr√¶den udadtil – COM(2011)0842,

Рder henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 7. december 2011 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan РCOM(2011)0844,

Рder henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik,

– der henviser til den f√¶lles meddelelse fra Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Det Europ√¶iske R√•d, Europa-Parlamentet, Det Europ√¶iske √ėkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. marts 2011 om et partnerskab for demokrati og f√¶lles velstand med det sydlige Middelhavsomr√•de – COM(2011)0200,

– der henviser til den f√¶lles meddelelse fra Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen af 25. maj 2011 om en ny tilgang til nabolande i forandring – COM(2011)0303,

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 25. oktober 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar – COM(2011)0681 – og til unders√łgelsen af den lovgivningsm√¶ssige ramme for menneskerettigheder og det milj√ł, der er g√¶ldende for europ√¶iske virksomheder, som opererer uden for Den Europ√¶iske Union, udarbejdet af Edinburgh Universitet i oktober 2010,

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder samt sociale og milj√łm√¶ssige standarder i internationale handelsaftaler,

– der henviser til sin henstilling til R√•det af 2. februar 2012 om en konsekvent politik over for regimer, over for hvilke EU anvender restriktive foranstaltninger, n√•r deres ledere ud√łver deres personlige og kommercielle interesser inden for EU’s gr√¶nser,

– der henviser til rapporten – A/HRC/17/27 – af 16. maj 2011 fra FN’s s√¶rlige rapport√łr om fremme og beskyttelse af menings- og ytringsfriheden, som omhandler betydningen af internationale menneskerettighedsnormer og -standarder p√• omr√•det for menings- og ytringsfrihed samt internettet som kommunikationsmedium,

– der henviser til √•rsberetningen af 13. januar 2012 fra FN’s generalsekret√¶rs s√¶rlige repr√¶sentant for vold imod b√łrn, der st√łtter menneskerettighedsfondens indsats for at beskytte b√łrn imod vold, og som opfordrer til en universel ratifikation af de valgfrie protokoller, konventionen om barnets rettigheder samt til gennemf√łrelse af et forbud i national lovgivning mod alle former for vold mod b√łrn,

Рder henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse,

Рder henviser til Verdenserklæringen om menneskerettigheder og samtlige relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter,

– der henviser til De Forenede Nationers pagt,

– der henviser til alle De Forenede Nationers menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil,

Рder henviser til FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder,

– der henviser til Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention og de igangv√¶rende forhandlinger om EU’s tiltr√¶delse af denne konvention,

Рder henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2,

Рder henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling РA7-0086/2012,

A. der henviser til, at de grundlæggende traktater forpligter Unionen til at lade sin optræden udadtil bygge på principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for menneskets værdighed og mindretals rettigheder, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

B. der henviser til, at retf√¶rdighed og retsstatsprincippet udg√łr fundamentet for varig fred, idet de st√•r som garanter for menneskerettighederne og de grundl√¶ggende frihedsrettigheder; der henviser til, at ICC’s Romstatut bidrager afg√łrende til, at menneskerettighederne holdes i h√¶vd, til folkeretten og til bek√¶mpelse af straffrihed;

C. der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet, retf√¶rdighed og ansvarligg√łrelse udg√łr de bedste v√¶rn om menneskerettighederne, de grundl√¶ggende frihedsrettigheder, tolerance og lighed;

D. der henviser til, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed udg√łr EU’s kernev√¶rdier, og at dette kompromisl√łst b√łr afspejles i Unionens optr√¶den udadtil;

E. der henviser til, at der er en sammenh√¶ng mellem menneskerettigheder og udvikling; der henviser til, at overholdelsen af menneskerettighederne er afg√łrende for at n√• og fastholde 2015-m√•lene;

F. der henviser til, at samvittigheds-, religions-, menings- og ytringsfrihed uden risiko for indblanding fra statens side er grundlæggende og universelle rettigheder;

G. der henviser til, at menneskerettighedsfork√¶mpere er vigtige akt√łrer hvad ang√•r beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og konsolidering af demokratiet;

H. der henviser til, at ngo’er er afg√łrende for demokratiske samfunds udvikling og succes og for at fremme den gensidige forst√•else og tolerance;

I. der henviser til, at statslige og samfundsm√¶ssige restriktioner fortsat truer religions- og trosfriheden mange steder i verden, hvilket resulterer i forskelsbehandling, intolerance og vold mod enkeltpersoner og religionssamfund, herunder mod repr√¶sentanter for religi√łse mindretal;

J. der henviser til, at der skal tages ved l√¶re af EU’s tidligere fejl ved at √¶ndre Unionens optr√¶den udadtil, idet det sikres, at menneskerettigheder og demokrati placeres centralt i alle politikker og ved at fremme omv√¶ltninger i lande med autorit√¶re regimer og de facto-st√łtte til disse regimer, navnlig hvor stabilitets- og sikkerhedshensyn har umuliggjort en principfast politik til fremme af demokrati og menneskerettigheder; der henviser til, at disse fejl har p√•vist behovet for at omdefinere EU’s instrumenter p√• omr√•det og oprette nye instrumenter, s√•som den europ√¶iske demokratifond – et suver√¶nt, proaktivt, forsigtigt struktureret og dermed omkostnings-, beslutnings- og responseffektivt redskab i armsl√¶ngde fra EU, der kan udnytte indg√•ende kendskab til og indsigt i den lokale situation i de ber√łrte lande gennem direkte kontakt med lokale partnere og partnerskaber mellem europ√¶iske og lokale partnere og samtidig udnytte – enten direkte eller gennem videretildeling – ressourcer fra EU, medlemsstaterne og andre kilder til at st√łtte civilsamfunds kapacitet til demokratisk opposition og politiske akt√łrer, der str√¶ber efter demokratisk forandring i ikke-demokratiske lande og lande, der befinder sig i en overgangsfase, p√• en m√•de, der er sikker for begge parter og, om n√łdvendigt, kan ben√¶gtes;

K. der henviser til, at frie og retf√¶rdige valg kun udg√łr det f√łrste skridt hen imod demokrati, som er en langsigtet proces baseret p√• respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og god regeringsf√łrelse;

L. der henviser til, at håndhævelsen af menneskerettighedsklausulen og -konditionaliteten fortsat er utilfredsstillende i forbindelse med de partnerskabsaftaler mellem EU og tredjelande, der omfatter EU-udviklingsbistand;

M. der henviser til, at 2010 markerede ti√•ret for FN’s Sikkerhedsr√•ds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed; der henviser til, at der b√łr g√łres en yderligere indsats for at gennemf√łre resolutionen i EU og p√• verdensplan;

N. der henviser til, at de forskellige EU-medlemsstater har enest√•ende erfaringer fra tidligere med at bek√¶mpe autorit√¶re regimer, og at denne erfaring i h√łjere grad b√łr anvendes i Unionens forbindelser med partnerlande med henblik p√• at styrke demokrati og menneskerettigheder;

O. der henviser til, at EU’s √•rsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2010 giver en generel oversigt over EU’s menneskerettighedspolitik;

P. der henviser til, at denne beslutning har til form√•l at unders√łge, vurdere og, hvor det er hensigtsm√¶ssigt, fremkomme med konstruktiv kritik af Kommissionens, R√•dets, Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentants og EU-Udenrigstjenestens aktiviteter p√• menneskerettighedsomr√•det og Parlamentets overordnede aktiviteter med henblik p√• n√łje at unders√łge EU’s indsats og komme med input til revisionen af Unionens menneskerettighedspolitik

Generelle punkter
  1. understreger, at for at Den Europ√¶iske Union – EU – kan v√¶re en trov√¶rdig akt√łr udadtil, er den n√łdt til at handle konsekvent i overensstemmelse med traktatm√¶ssige forpligtelser og EU-rettens forpligtelser og undg√• forskellige m√•lestokke i sin menneskerettighedspolitik og de andre eksterne politikker, mellem interne og eksterne politikker samt i afviklingen af dens forbindelser med tredjelande og kombinere denne tilgang med udfordringen ved at udvikle landestrategidokumenter om menneskerettigheder og gennemf√łre handlingsplaner, som ogs√• skal omfatte demokratisering, der skal afspejle de enkelte landes s√¶rlige karakteristika, n√•r det handler om p√•virkning, og udnytte EU’s relevante instrumenter fuldt ud;
  2. understreger, at der skal tr√¶ffes passende foranstaltninger for at sikre, at de individuelle og grundl√¶ggende frihedsrettigheder ikke tilsides√¶ttes eller indskr√¶nkes i perioder med √łkonomisk krise;
  3. understreger endvidere, at Unionens politikker ogs√• b√łr v√¶re konsekvente og eksemplariske inden for EU, og at de skal v√¶re sammenh√¶ngende og i overensstemmelse med grundl√¶ggende v√¶rdier og principper for at maksimere EU’s trov√¶rdighed p√• globalt plan og menneskerettighedspolitikkernes effektivitet; insisterer p√• n√łdvendigheden af en utvetydig tilkendegivelse af, at henstillingerne i Fava-bet√¶nkningen fra 2007 om transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger vil blive implementeret, og hilser i den forbindelse initiativet til opf√łlgning af Europa-Parlamentets bet√¶nkning velkomment; finder det beklageligt, at en r√¶kke medlemsstater p√• trods af Parlamentets eksplicitte henstillinger i ovenn√¶vnte bet√¶nkning ikke fuldt ud og √•bent har erkendt deres medskyld i de verdensomsp√¶ndende kr√¶nkelser af menneskerettighederne, som fandt sted i forbindelse med de amerikanske programmer for overf√łrsler og hemmelige tilbageholdelser, og i de hermed forbundne kr√¶nkelser p√• nationalt plan; mener, at denne situation udg√łr en alvorlig hindring for EU’s indsats for at fremme menneskerettighederne i verden og for dets p√•ber√•belse af moralsk autoritet; opfordrer EU’s institutioner til fortsat at l√¶gge pres p√• medlemsstaterne for at f√• gennemf√łrt tilbundsg√•ende og √•bne unders√łgelser; understreger betydningen af at forts√¶tte arbejdet for indf√łrelse af kontrol med hemmelige tilbageholdelser som led i terrorbek√¶mpelse;
  4. minder om, at de √łkonomiske og sociale rettigheder har v√¶ret en integreret del af menneskerettighederne siden vedtagelsen af Verdenserkl√¶ringen om menneskerettigheder i 1948; mener derfor, at EU er n√łdt til at bidrage til at gennemf√łre disse rettigheder i de mindst udviklede lande og i de udviklingslande, med hvilke EU indg√•r internationale aftaler, herunder handelsaftaler;
  5. mener, at omarbejdningen af direktiverne om asyl b√łr s√¶tte en stopper for de vedvarende problemer med kr√¶nkelser af menneskerettighederne samt beskyldningerne om, at EU’s medlemsstater anvender dobbeltmoral; fastholder, at medlemsstaterne b√łr freml√¶gge sammenligningstabeller til de relevante bestemmelser i direktiverne for at sikre passende kontrol med gennemf√łrelsen deraf; understreger, at den vanskelige opgave med at udarbejde en f√¶lles politik giver mulighed for at udbrede bedste praksis; understreger Det Europ√¶iske Asylst√łttekontors rolle i den henseende; fastholder, at EU-medlemsstaterne har en rolle at spille i genbos√¶ttelsen af flygtninge, og gentager sit krav om oprettelse af et reelt f√¶lles EU-program for genbos√¶ttelse af flygtninge;
  6. opfordrer USA til at overholde sit tilsagn om at lukke interneringscentret i Guant√°namo Bay; opfordrer indtr√¶ngende medlemsstaterne til at √łge bestr√¶belserne p√• at genbos√¶tte ikkeeurop√¶iske tilbageholdte, som l√łslades fra Guant√°namo og ikke kan tilbagesendes til deres hjemland p√• grund af d√łdstrusler eller trusler om tortur eller anden grusom og umenneskelig behandling;
  7. opfordrer indtr√¶ngende EU, medlemsstaterne og Kommissionen til omg√•ende at tr√¶ffe de n√łdvendige foranstaltninger til at sikre s√łredningsaktioner for at bj√¶rge migranter, som fors√łger at f√• adgang til EU, og til at sikre samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne og de kompetente myndigheder for at forhindre, at hundredvis af kvinder, b√łrn og m√¶nd omkommer p√• havet;
  8. st√łtter forhandlingerne om EU’s tiltr√¶delse af den europ√¶iske menneskerettigheds-konvention;
  9. gl√¶der sig over udarbejdelsen af landestrategidokumenter om menneskerettigheder og understreger, at disse ogs√• b√łr d√¶kke demokratisering; opfordrer til hurtig gennemf√łrelse af disse gennem handlingsplaner med henblik p√• at supplere disse strategier, p√• grundlag af brede h√łringsprocesser med inddragelse af lokale og internationale civilsamfundsorganisationer samt analyser af situationen og behovene i hvert enkelt land under fuld udnyttelse af relevante EU-instrumenter; insisterer p√•, at det er n√łdvendigt at anvende disse landestrategidokumenter som referencedokumenter og integrere dem i alle politikker og relevante eksterne finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til, at landestrategidokumenterne g√łres tilg√¶ngelige for Parlamentet; understreger behovet for sammenh√¶ng og for at undg√• dobbeltmoral;
  10. understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i forbindelse med beskyttelse og fremme af demokrati og menneskerettigheder; opfordrer EU-delegationerne til at f√¶rdigg√łre udn√¶vnelsen af kontaktpersoner for civilsamfund og menneskerettigheds-fork√¶mpere; understreger, at EU’s kontakter med civilsamfundet b√łr baseres p√• et √¶gte partnerskab, herunder en systematisk, rettidig og regelm√¶ssig dialog p√• lige fod, som skal sikre aktiv deltagelse af civilsamfundsakt√łrer med henblik p√• god regeringsf√łrelse; understreger, at de oplysninger, der indsamles i denne forbindelse, skal anvendes fornuftigt, men ogs√• skal beskyttes af EU’s politikker, navnlig ved hj√¶lp af demokrati- og menneskerettighedsklausuler; understreger n√łdvendigheden af at forbedre informationsudvekslingen mellem de forskellige akt√łrer, der k√¶mper for menneskerettighederne verden over, s√• de f√•r mulighed for at f√• et bedre kendskab til de aktiviteter og aktioner, der gennemf√łres, navnlig i forbindelse med s√¶rlige sager, samt til de problemer, de hver is√¶r st√łder p√•; understreger i denne forbindelse, at der b√łr etableres en overv√•gningsmekanisme i civilsamfundsregi, som kan sikre, at civilsamfundet systematisk inddrages i gennemf√łrelsen af aftaler og programmer; bifalder samtidig initiativer som det √łstlige partnerskabs civilsamfundsforum og opfordrer EU-institutionerne til at g√łre brug af flere af de henstillinger og erkl√¶ringer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med Parlamentets civilsamfundsfora i Bruxelles i 2009, i Berlin i 2010 og i Poznan i 2011;
  11. beklager, at nogle af EU’s partnerlande har indledt politiserede og iscenesatte retssager mod enkeltpersoner, hvorved de kr√¶nker menneskerettighederne og de grundl√¶ggende retsstatsprincipper; er dybt bekymret over, at der p√• trods af internationale opfordringer ikke er truffet foranstaltninger i f√łrn√¶vnte tredjelande med henblik p√• at sikre rettighederne og overholdelsen heraf for personer, der er d√łmt i politisk motiverede sager;
  12. understreger, at fremme af borgernes direkte deltagelse i det offentlige liv gennem direkte deltagelse i politiske partier på nationalt og europæisk niveau er en grundlæggende ytringsfrihed og en demokratisk ret;
  13. opfordrer indtr√¶ngende EU til at tr√¶ffe yderligere foranstaltninger for mere effektivt at integrere menneskerettigheds- og demokratisp√łrgsm√•l i alle dele af udviklingssamarbejdet og sikre, at EU’s udviklingsprogrammer bidrager til partnerlandenes overholdelse af deres internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne; opfordrer ogs√• til, at menneskerettigheder og demokrati integreres i programmerne for sammenkobling af n√łdhj√¶lp, rehabilitering og udvikling – LRRD, da de har afg√łrende betydning for overgangen fra humanit√¶re n√łdsituationer til udvikling;
  14. gl√¶der sig over, at der bliver lagt s√¶rlig v√¶gt p√• menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i meddelelsen ¬ĽForbedring af virkningen af EU’s udviklingspolitik: En dagsorden for forandring¬ę – COM(2011)0637, og understreger, at demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundl√¶ggende frihedsrettigheder, god regeringsf√łrelse samt fred og sikkerhed er foruds√¶tninger for – og fungerer synergisk og gensidigt forst√¶rkende p√• – udvikling, fattigdomsbek√¶mpelse og opfyldelse af 2015-m√•lene; bekr√¶fter p√• ny betydningen af, at udviklingspolitikken er menneskerettighedsorienteret, og opfordrer EU til at fasts√¶tte specifikke, m√•lbare, opn√•elige og tidsbestemte m√•l for menneskerettigheder og demokrati i sine udviklingsprogrammer; opfordrer EU til at rette sin udviklingsbistand mod en styrkelse af institutionsopbygningen og udviklingen af civilsamfundet i modtagerlandene, da disse elementer er afg√łrende for god regeringsf√łrelse og for at sikre ansvarligg√łrelse og ejerskab i forbindelse med udviklingsprocessen; opfordrer til en styrkelse af menneskerettigheds- og konditionalitetsklausulerne i EU-st√łttede programmer; opfordrer Tjenesten for EU’s Optr√¶den Udadtil og Kommissionen til at finde nye metoder til at sikre en bedre forbindelse mellem menneskerettighedsdialogerne med partnerlande og udviklingssamarbejdet;
  15. understreger, at EU b√łr sikre, at foranstaltningerne inden for udviklingspolitik, fredsskabelse, konfliktforebyggelse og international sikkerhed er gensidigt forst√¶rkende; fremh√¶ver i den forbindelse n√łdvendigheden af at udarbejde passende strategier for lande, der befinder sig i s√•rbare situationer;
  16. fremh√¶ver den indbyrdes sammenh√¶ng mellem ekstrem fattigdom og frav√¶ret af menneskerettigheder og understreger, at det er n√łdvendigt at udarbejde en r√¶kke principper for anvendelsen af standarder og kriterier vedr√łrende menneskerettigheder i bek√¶mpelsen af ekstrem fattigdom;
  17. gentager, at 70 % af verdens fattige lever i landdistrikter og er direkte afh√¶ngige af naturressourcerne af hensyn til deres overlevelse og trivsel, og at de fattige i byomr√•derne ligeledes er afh√¶ngige af disse ressourcer; opfordrer EU til at forsvare befolkningernes adgang til deres landes naturlige og livsvigtige ressourcer, deres adgang til jord og til f√łdevaresikkerhed som en grundl√¶ggende ret; beklager dybt, at et betydeligt antal mennesker ikke har adgang til basale goder som f.eks. vand; understreger, at rettighederne i FN’s pagt om social ansvarlighed, herunder retten til passende ern√¶ring, sociale minimumsstandarder, retten til uddannelse, retten til sundhedsydelser, lige og gunstige arbejdsforhold og retten til deltagelse i det kulturelle liv, b√łr behandles p√• lige fod;
EU’s √•rsberetning 2010
  1. understreger betydningen af EU’s √•rsberetning om menneskerettigheder og demokrati i analysen og vurderingen af EU’s politik om menneskerettigheder; bem√¶rker med beklagelse, at Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen og/eller Tjenesten for EU’s Optr√¶den Udadtil – EU-Udenrigstjenesten – for f√łrste gang siden indf√łrelsen af de √•rlige beretninger om menneskerettighederne i verden slet ikke forelagde beretningen p√• plenarm√łdet i √•r, og tilskynder p√• det kraftigste Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til rettidigt at forel√¶gge de kommende beretninger for Parlamentet;
  2. beklager, at √•rsberetningen i overvejende grad er beskrivende, og beklager det overdrevne fokus, der blev lagt p√• engangsaktioner; gentager sin anmodning om en mere systematisk tilgang, herunder anvendelsen af indekser og benchmarks for de enkelte lande; understreger, at resultater i forhold til disse m√•l b√łr analyseres i √•rsberetningen for at muligg√łre en underbygget vurdering af EU’s resultater;
  3. ser med tilfredshed p√• det omfattende afsnit om vold mod kvinder og barnets rettigheder i dette √•rs √•rsberetning; henleder i denne forbindelse opm√¶rksomheden p√• sv√łber som f.eks. tvungne og k√łnsselektive aborter, tvungen sterilisation og k√łnsleml√¶stelse af piger/kvinder; anerkender, at der l√¶gges v√¶gt p√• at st√łtte global afskaffelse af d√łdsstraf og p√• reformer af retsv√¶senet; st√łtter Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentants/n√¶stformanden i Kommissionens praktiske fokus p√• EU’s indsats i internationale fora;
  4. bem√¶rker, at √•rsberetningen ikke indeholder et s√¶rligt afsnit om udvikling; understreger, at et tematisk afsnit i √•rsberetningen b√łr vies til menneskerettigheder og udvikling, is√¶r efter Lissabontraktatens ikrafttr√¶den og som f√łlge af den aktuelle integrerede strategi for menneskerettigheder;
  5. opfordrer indtr√¶ngende Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige √•rsberetninger aktivt, systematisk og √•bent at h√łre Parlamentet samt i god tid og p√• grundig vis at h√łre de ikke-statslige menneskerettighedsorganisationer for at f√• deres input og at √łge brugen af sociale netv√¶rk og medier for at h√łre s√• mange organisationer som muligt; opfordrer endvidere Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til systematisk at h√łre Parlamentet og rapportere om, hvordan der er taget hensyn til Parlamentets beslutninger; anmoder Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen om at orientere mere regelm√¶ssigt om status for udarbejdelsen af fremtidige √•rsberetninger, n√•r Parlamentet anmoder om det;
Mainstreaming
  1. noterer sig redeg√łrelsen af 13. december 2011 fra Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til Parlamentet om opf√łlgningen p√• Parlamentets mange√•rige krav om oprettelsen af en post som EU’s s√¶rlige repr√¶sentant for menneskerettigheder; henstiller – i fald en s√•dan post oprettes – at den s√¶rlige repr√¶sentant har tv√¶rsektorielle kompetencer, der g√łr det muligt at gennemf√łre en sammenh√¶ngende politik, som sigter mod at integrere menneskerettighederne i alle EU’s politikker; advarer dog mod ethvert fors√łg p√• at isolere menneskerettighedspolitikken fra de overordnede eksterne politiske strategier ved at oprette en s√•dan post som s√¶rlig repr√¶sentant;
  2. mener, at det er af afg√łrende betydning, at internationale aftaler, navnlig om handel, energi, tilbagetagelse, sikkerhed og teknisk samarbejde, ikke er i strid med EU’s grundl√¶ggende principper, s√•ledes som de er defineret i artikel 21 i traktaten om Den Europ√¶iske Union; foresl√•r, at der s√•vel forud for indledningen af forhandlinger om s√•danne aftaler som i forhandlingsfasen gennemf√łres menneskerettighedskonsekvens-analyser med benchmarks, som f√łlges op af regelm√¶ssige statusrapporter, der omfatter vurderinger foretaget af EU-institutionerne og de tjenester, der har ansvaret for gennemf√łrelsen, og en vurdering, der foretages af lokale og internationale organisationer i civilsamfundet, der er del af en institutionaliseret overv√•gningsmekanisme i civilsamfundsregi; insisterer i denne henseende p√•, at artikel 218 i traktaten om Den Europ√¶iske Union, i henhold til hvilken Kommissionen skal informere Parlamentet og R√•det om alle faser af forhandlingerne om internationale aftaler med tredjelande, finder fuld anvendelse; mener, at det i denne forbindelse er yderst vigtigt at stille h√łjtkvalificeret og uafh√¶ngig ekspertise om de enkelte landes menneskerettigheds- og demokratisituation til r√•dighed for EU-institutionerne;
  3. henstiller, at man for at r√¶kke videre end de almindelige id√©er om mainstreaming af menneskerettigheder udarbejder et s√¶t praktiske foranstaltninger, som skal v√¶re bindende for alle EU-tjenestem√¶nd, der arbejder uden for EU, og for alt personale i medlemsstaterne, der deltager i de operative aktioner under EU’s agenturer, herunder Frontex, samt for eksperter, der arbejder p√• vegne af EU og er finansieret af EU, som b√łr overholde internationale normer og standarder; understreger, at undervisning i menneskerettigheder skal g√łres obligatorisk i hele EU-Udenrigstjenesten og i de relevante dele af Kommissionen; anbefaler, at opgaver vedr√łrende mainstreaming medtages i tjenestem√¶ndenes jobbeskrivelser som en del af den √•rlige medarbejderevaluering;
  4. anbefaler endvidere, at EU, hver gang der sker en grov kr√¶nkelse af menneskerettighederne i et partnerland, med hvilket der er indg√•et en international aftale, f.eks. en partnerskabs- og samarbejdsaftale, tager mere dristige skridt og gennemf√łrer de passende sanktioner, der er fastsat i aftalens menneskerettighedsbestemmelser, herunder eventuelt en midlertidig suspension af aftalen;
  5. understreger vigtigheden af at udarbejde passende opf√łlgningsprogrammer i forbindelse med beretningerne fra EU’s valgobservationsmissioner i n√¶rt samarbejde med Europa-Parlamentet, s√• det sikres, at disse opf√łlgningsprogrammer ogs√• h√¶nger sammen med eventuelle udviklingsprogrammer;
  6. understreger, at mainstreaming af international retf√¶rdighed n√łdvendigvis m√• indbefatte, at der systematisk tages h√łjde for bek√¶mpelse af straffrihed og for komplementaritetsprincippet i en bredere sammenh√¶ng med handel, udvikling og bistand inden for retsstatsomr√•det; understreger, at rehabilitering og reintegration af ofre i samfundet som helhed og i de ber√łrte lokalsamfund skal spille den centrale rolle med s√¶rligt fokus p√• udsatte grupper, herunder kvinder, b√łrn, unge og personer med handicap; fremh√¶ver betydningen af at etablere forfatningsm√¶ssige strukturer, herunder et effektivt retssystem, tredeling af magten og en anerkendt og uafh√¶ngig d√łmmende magt, for at fremme menneskerettighederne i et hvilket som helst land; anbefaler, at ICC’s Romstatut f√łjes til den pakke af internationale traktater om god regeringsf√łrelse og om retsstatsprincippet, som skal ratificeres af tredjelande, der optages i den generelle toldpr√¶ferenceordning (GSP+); anbefaler, at der konsekvent medtages ICC-bestemmelser i klausulerne om menneskerettigheder og demokrati i EU-aftaler med tredjelande, idet det skal tages i betragtning, at s√•danne klausuler skal anses for at v√¶re v√¶sentlige elementer i aftalerne – med fokus p√• de strategiske partnerskaber og de lande, der er omfattet af den europ√¶iske naboskabspolitik;
EU’s indsats i forbindelse med FN’s arbejde
  1. gl√¶der sig over FN’s Generalforsamlings vedtagelse af resolution 65/276 om Den Europ√¶iske Unions deltagelse i FN’s arbejde som en beskeden start p√• en st√łrre bestr√¶belse p√• at opgradere EU’s rolle i organisationen; understreger, at det at tale med √©n stemme ikke b√łr ske p√• bekostning af menneskerettighedssp√łrgsm√•l, men mener tv√¶rtimod, at EU nu med alle midler skal insistere p√• at ud√łve sine rettigheder og g√łre brug af sin styrkede status med henblik p√• at forf√łlge en ambiti√łs strategi for fremme af menneskerettigheder og demokrati;
  2. gentager sin opfordring til R√•det om at bemyndige Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til at udarbejde forslag til retningslinjer for regelm√¶ssige samtaler mellem medlemsstaternes ambassad√łrer og EU’s ambassad√łrer, is√¶r mellem dem, der arbejder p√• multilateralt plan i f.eks. Gen√®ve og New York, s√• EU effektivt kan forf√łlge sin FN-dagsorden og arbejde for fremme og forsvar af menneskerettighederne;
  3. gl√¶der sig over den konstruktive rolle, som EU har spillet i forbindelse med reformen af Menneskerettighedsr√•det, navnlig dets fulde st√łtte til kontoret for FN’s h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheders uafh√¶ngighed og dets beskyttelse af den rolle, som s√¶rlige procedurer, landemandater og menneskerettighedernes udelelighed spiller; henstiller, at EU og medlemsstaterne tilkendegiver deres klare modstand mod den s√•kaldte ¬Ľclean slates¬ę-praksis fra regionale gruppers sider til valg til Menneskerettighedsr√•det; gl√¶der sig over den f√łrste fuldst√¶ndige universelle regelm√¶ssige gennemgang (UPR) og henstiller, at EU-medlemsstaterne foreg√•r med et godt eksempel og bygger videre p√• f√łrste runde efter nationale h√łringer; st√łtter opf√łlgningen p√• den universelle regelm√¶ssige gennemgang i forbindelse med EU’s menneskerettighedsdialog med tredjelande og landestrategi-dokumenterne;
  4. understreger, at der for at opn√• konsensus om flere af dets forslag i Menneskerettighedsr√•det hurtigst muligt skal ske en forbedring af EU’s kapacitet med hensyn til outreach-aktiviteter, bl.a. ved at sikre st√łtte fra Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til at udf√łre lobbyarbejde over for hovedst√¶der i tredjelande til st√łtte for EU’s standpunkter; udtrykker tilfredshed med den mere strategiske, mellemlangsigtede m√•de at forberede samlingerne i Menneskerettighedsr√•det p√•, som Menneskerettighedsgruppen under R√•det har valgt;
EU’s politik vedr√łrende Den Internationale Straffedomstol (ICC) og bek√¶mpelse af straffrihed
  1. gl√¶der sig over opdateringen af EU’s politik vedr√łrende ICC af 12. juli 2011; noterer sig, at ICC’s Romstatut fasts√¶tter en mekanisme, der kan anvendes som sidste udvej, s√•ledes at personer, der er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab, krigsforbrydelser og aggression kan retsforf√łlges i henhold til komplementaritets-princippet, der er fastsat i Romstatutten; anerkender Kommissionens indsats for at skabe en ¬ĽEU-v√¶rkt√łjskasse for komplementaritet¬ę, der sigter mod at st√łtte udviklingen af national kapacitet og skabe politisk vilje til efterforskning og retsforf√łlgelse af p√•st√•ede internationale forbrydelser, og understreger betydningen af grundige h√łringer af EU-medlemsstaterne, Parlamentet og civilsamfundets organisationer for at f√¶rdigg√łre v√¶rkt√łjskassen; gl√¶der sig over den indsats, som civilsamfundet i EU-medlemsstaterne g√łr for at st√łtte komplementaritetsbestr√¶belserne i lande, hvor der er blevet beg√•et grove menneskerettighedskr√¶nkelser og forbrydelser, der er omfattet af folkeretten, og opfordrer til, at denne indsats forts√¶ttes; opfordrer EU og medlemsstaterne til at vedtage et s√¶t internationale retningslinjer, hvori der er fastlagt en adf√¶rdskodeks for kontakt med personer, der er efterlyst af ICC; opfordrer alle medlemsstaterne (navnlig Republikken Cypern, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien, Luxembourg og Portugal) til at vedtage national lovgivning om samarbejde med ICC og indg√• rammeaftaler med ICC for at lette samarbejdet, is√¶r for at sikre fuldbyrdelse af arrestordrer og andre anmodninger fra domstolen;
  2. gl√¶der sig over vedtagelsen p√• revisionskonferencen i Kampala af √¶ndringer i Romstatutten vedr√łrende aggression og visse krigsforbrydelser og opfordrer alle medlemsstater til straks at ratificere disse materielle √¶ndringer og til at gennemf√łre dem som en del af deres nationale straffesystemer; opfordrer i denne forbindelse R√•det og Kommissionen til at anvende deres internationale autoritet til at sikre og styrke Romstatuttens universalitet med henblik p√• en internationalt anerkendt definition af de handlinger, der skal betragtes som folkeretsstridig aggression; gl√¶der sig over EU’s l√łfter, navnlig hvad ang√•r bek√¶mpelsen af straffrihed som en kernev√¶rdi, som vi skal dele med vores partnere, n√•r vi indg√•r aftaler, og opfordrer til, at de gennemf√łres konsekvent;
  3. henstiller, at EU systematisk medtager ICC-bestemmelser i aftaler med tredjelande og fremmer respekt for, samarbejde med og bistand til ICC inden for rammerne af Cotonouaftalen og dialoger mellem EU og regionale organisationer som f.eks. Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga, ASEAN, Organisationen af Amerikanske Stater og OSCE samt tredjelande;
  4. gl√¶der sig over EU’s og medlemsstaternes √łkonomiske og logistiske st√łtte til ICC og anbefaler, at den fastholdes; udtrykker sin dybe bekymring over resultatet af de budgetm√¶ssige dr√łftelser i december 2011 i forbindelse med parternes samling, idet domstolen er truet af underfinansiering, hvilket vil underminere domstolens kapacitet til at skabe retf√¶rdighed og reagere p√• nye situationer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde tilstr√¶kkelig st√łtte til domstolen, bl.a. ved at p√•tage sig en proaktiv rolle i forbindelse med udlevering af sigtede;
EU-politikker til st√łtte for demokratisering
  1. insisterer p√•, at m√•lene for udvikling, demokrati, menneskerettigheder, god regeringsf√łrelse og sikkerhed er indbyrdes sammenh√¶ngende; gentager sin overbevisning om, at alle EU’s eksterne aktiviteter er n√łdt til at kombinere en politisk dimension, som st√łtter pluralisme, demokrati og respekt for menneskerettigheder, grundl√¶ggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, med en udviklingsdimension, som fokuserer p√• socio√łkonomiske fremskridt, herunder udryddelse af fattigdom, bek√¶mpelse af ulighed og det basale behov for f√łdevarer med udgangspunkt i b√¶redygtig udvikling; tilf√łjer i denne forbindelse, at EU’s bistandsprogrammer b√łr omfatte konkrete og v√¶sentlige reformer for at sikre respekten for menneskerettighederne, gennemsigtighed, ligestilling mellem k√łnnene og bek√¶mpelse af korruption i modtagerlandene; bem√¶rker endvidere, at der b√łr indf√łres strengere konditionaliteter og suspension af bistanden for modtagerlande, der √•benlyst tilsides√¶tter de grundl√¶ggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, og som undlader at vedtage lovgivning, der opfylder de internationale forpligtelser;
  2. mener, at en resultatbaseret tilgang med ¬Ľflere midler for flere reformer¬ę b√łr styre EU’s forbindelser med alle tredjelande, at EU kun b√łr tildele partnerlande avanceret status, hvis klare krav med hensyn til menneskerettigheder og demokrati er opfyldt, og at EU ikke b√łr t√łve med at indefryse denne status, hvis disse krav ikke l√¶ngere er opfyldt; mener, at dette b√łr overvejes seri√łst i forbindelse med de videre forhandlinger med Rusland om en ny, avanceret partnerskabsaftale;
  3. opfordrer til systematisk st√łtte til nyvalgte parlamenter, hvor valget har v√¶ret frit og retf√¶rdigt, navnlig i lande, der befinder sig i en overgangsfase, eller hvortil der har v√¶ret udsendt en EU-valgobservationsmission; mener, at en s√•dan st√łtte b√łr finansieres af Det Europ√¶iske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og geografiske instrumenter;
  4. gl√¶der sig over planerne om at oprette en europ√¶isk demokratifond (EED) som omhandlet i den f√¶lles meddelelse fra Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen og Kommissionen, konklusionerne fra R√•dets 3101. og 3130. samling, der f√łrte til erkl√¶ringen om oprettelse af en europ√¶isk demokratifond, som blev vedtaget af Coreper den 15. december 2011, samt over indsatsen fra arbejdsgruppen om den europ√¶iske demokratifond, der er nedsat under EU’s Udenrigstjeneste i samarbejde med medlemsstaterne og EU-institutionerne; fremh√¶ver fondens mulige funktion under Parlamentets kontrol som et fleksibelt og ekspertorienteret redskab til st√łtte for akt√łrer, der s√łger demokratiske forandringer i ikke-demokratiske lande og lande, der befinder sig i overgangsfasen; opfordrer indtr√¶ngende R√•det til at sikre, at et s√•dant redskab blandt dets √łvrige aktioner supplerer de allerede eksisterende aktiviteter under andre instrumenter, navnlig EIDHR, uden at skabe un√łdvendige bureaukratiske strukturer; understreger, at EU’s bidrag til demokratifondens budget skal udg√łre et reelt supplement og skal ydes i fuld overensstemmelse med de finansielle bestemmelser og respektere budgetmyndighedens ret til overv√•gning og kontrol;
St√łtte i forbindelse med valg
  1. understreger betydningen af en politisk st√łtteproces, som ikke blot koncentreres omkring perioden umiddelbart f√łr og efter et valg, men som er kontinuerlig; udtrykker tilfredshed med, at Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen er opm√¶rksom p√• ¬Ľgrundl√¶ggende demokrati¬ę, som forbinder demokratiske processer med menneskerettigheder, ytrings- og foreningsfrihed, religions- og trosfrihed, retsstatsprincippet og god regeringsf√łrelse; understreger, at retten til religionsfrihed i denne forbindelse ogs√• b√łr gives en passende fremtr√¶dende rolle; p√•peger, at denne ret faktisk er almindeligt anerkendt som en af de mest grundl√¶ggende af alle menneskerettighederne;
  2. understreger på ny betydningen af at udvælge prioriterede lande til valgobservationsmissioner på grundlag af den reelle virkning, som en mission kan få med hensyn til at fremme en reel, langsigtet demokratisering;
  3. opfordrer R√•det, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en politisk strategi i forbindelse med hver enkelt af EU’s valgobservationsmissioner, som f√łlges op af en vurdering af de demokratiske fremskridt to √•r efter missionen, der skal forel√¶gges under Parlamentets √•rlige dr√łftelse af menneskerettigheder med Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen; gl√¶der sig over tilsagnet fra Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen om i forbindelse med valgobservationer at fokusere p√• kvinders, nationale mindretals og handicappedes deltagelse, b√•de som kandidater og som v√¶lgere;
  4. understreger betydningen af, at der ved afslutningen af hver valgobservationsmission udarbejdes realistiske og gennemf√łrlige henstillinger, om muligt i samarbejde med andre internationale akt√łrer, og at fordelingen af og tilsynet med disse henstillinger foretages af EU-delegationerne; mener, at Parlamentets st√•ende delegationer og f√¶lles parlamentariske forsamlinger b√łr spille en st√łrre rolle i opf√łlgningen af disse henstillinger og analysere fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati; st√łtter derfor fremme af en stabil og regelm√¶ssig dialog med parlamenterne i disse tredjelande; understreger, at det er n√łdvendigt at forbedre arbejdsmetoderne for Parlamentets valgobservationsdelegationer og s√łrge for, at de deltagende parlamentsmedlemmers og medarbejderes f√¶rdigheder forbedres;
Menneskerettighedsdialoger og samråd med tredjelande
  1. fremh√¶ver, at deltagelsen i en struktureret menneskerettighedsdialog ofte anvendes som p√•skud for at undg√• s√•danne dr√łftelser p√• h√łjere politisk niveau, herunder i forbindelse med topm√łder; opfordrer samtlige EU-institutioner, EU-medlemsstaterne og deres ambassader til at g√łre en st√łrre indsats for at integrere disse dialoger i alle EU’s eksterne aktioner; understreger behovet for gennemsigtighed og en reel forudg√•ende h√łring af civilsamfundsorganisationerne samt rapportering efter dialogerne for at informere om resultaterne;
  2. udtrykker derfor sin skuffelse over, at der ikke er gjort fremskridt i en r√¶kke menneskerettighedsdialoger (som nu overstiger 40), og bem√¶rker synspunkterne fra visse kanter om, at EU’s h√łringer om menneskerettigheder er blevet ineffektive og omdannet til en proces frem for en metode til m√•ling af konkrete resultater;
  3. beklager, at de efterf√łlgende vurderinger af dialoger/h√łringer ikke har f√łrt til udvikling af klare resultatindikatorer eller benchmarks; opfordrer indtr√¶ngende til, at der fasts√¶ttes m√•l forud for hver dialog eller hver h√łring, og at disse vurderes umiddelbart efter dialogen eller h√łringen p√• en gennemsigtig m√•de og med inddragelse af flest mulige interessenter; understreger, at konklusionerne af disse vurderinger skal indg√• i topm√łder og andre kontakter mellem EU og dets partnerlande og skal pr√¶ge EU og medlemsstaternes tiltag i andre bi- og multilaterale situationer; mener, at disse indikatorer skal overvejes n√łje for at sikre effektiviteten af demokrati- og menneskerettighedsklausuler i alle EU-aftaler, uanset deres karakter;
  4. understreger vigtigheden og uops√¶tteligheden af at forbedre disse dialogers form og substans i samr√•d med civilsamfundet; gentager, at dialogerne kun vil v√¶re konstruktive og f√• reel effekt p√• stedet, hvis de f√łlges op af konkrete skridt, der tager hensyn til EU’s m√•l og EU’s retningslinjer for menneskerettighedsdialoger med tredjelande, og hvis der iv√¶rks√¶ttes korrigerende foranstaltninger;
  5. erindrer om, at EU b√łr bruge disse dialoger som et instrument til at rejse individuelle sager om menneskerettighedskr√¶nkelser i tredjelande, f.eks. sager om politiske fanger og tilbageholdte, eksempelvis i Vietnam og Kina, der er blevet f√¶ngslet for fredelig ud√łvelse af deres grundl√¶ggende rettigheder, f.eks. ytrings-, forsamlings-, forenings- og religionsfrihed; opfordrer endvidere EU til regelm√¶ssigt at benytte denne mulighed til at f√łlge op p√• reaktionerne p√• de individuelle sager, det har rejst, og til at overv√•ge disse sager og foretage en t√¶t koordinering heraf med de involverede menneskerettighedsorganisationer samt med andre lande, der f√łrer menneskerettighedsdialoger med det p√•g√¶ldende land;
  6. er skuffet over at konstatere, at der kun er gennemf√łrt et begr√¶nset antal vurderinger, og at disse er gennemf√łrt uregelm√¶ssigt p√• trods af, at retningslinjerne fasts√¶tter, at dialogerne helst skal vurderes hvert andet √•r; beklager dybt, at Europa-Parlamentet ikke er blevet systematisk inddraget i vurderingerne af eksempelvis Rusland og Kina; opfordrer til, at Europa-Parlamentet gives formaliseret adgang til disse vurderinger og til at sikre, at vurderingerne gennemf√łres s√• √•bent og gennemsigtigt som muligt; minder om, at retningslinjerne fasts√¶tter, at civilsamfundet skal inddrages i vurderingerne, og mener, at overholdelsen af denne forpligtelse indeb√¶rer, at der oprettes en konkret mekanisme til dette form√•l;
  7. udtrykker s√¶rlig bekymring over situationen i Mali efter statskuppet den 22. marts 2012 og over, at landet st√•r over for ¬Ľden v√¶rste humanit√¶re krise i de seneste 20 √•r¬ę p√• grund af den usikre f√łdevaresituation, som omtrent 3 millioner mennesker er ber√łrt af, og de fordrivelser som konflikten i nord har medf√łrt; anmoder om, at der frig√łres supplerende humanit√¶r hj√¶lp fra EU til at im√łdeg√• denne situation; anser det endvidere for n√łdvendigt, at EU og dens medlemsstater fremmer en fredelig l√łsning p√• krisen forankret i beskyttelsen af befolkningerne og uden fremmed indblanding i landets politiske forhold;
  8. gentager, at kvinders rettigheder b√łr v√¶re en vigtig del af EU’s menneskerettighedsdialoger og af den politiske dialog, EU f√łrer med tredjelande, som der er indg√•et samarbejds- eller associeringsaftaler med, p√• linje med disse aftalers menneskerettighedsklausuler, og at kvinders deltagelse i fredelige omv√¶ltninger – b√•de ved forhandlingsbordet og i aktive roller – b√łr udvides; opfordrer Kommissionen og R√•det til at tr√¶ffe alle passende foranstaltninger i tilf√¶lde af overtr√¶delse af disse klausuler;
  9. beklager, at Mikhail Khodorkovskij til trods for alle Europa-Parlamentets og andre internationale institutioners opfordringer blev d√łmt ved den anden politisk og administrativt begrundede retssag mod ham i Rusland, som ikke overholdt principperne om et retf√¶rdigt og uafh√¶ngigt retssystem, hvilket er en grov kr√¶nkelse af menneskerettighederne;
Klausulerne om menneskerettigheder og demokrati
  1. opfordrer til, at alle aftalem√¶ssige forbindelser med tredjelande, s√•vel industrialiserede lande som udviklingslande, herunder sektoraftaler, aftaler om handel og teknisk eller finansiel bistand, uden undtagelse indbefatter klart formulerede, bindende klausuler om menneskerettigheder og demokrati; opfordrer Kommissionen til at sikre en strengere h√•ndh√¶velse af disse klausuler; gentager, at det er n√łdvendigt at udarbejde √©t katalog med f√¶lles menneskerettigheds- og demokratibenchmarks, der anerkendes af alle EU-institutionerne; foresl√•r, at gennemf√łrelsen af Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention og andre centrale internationale menneskerettighedskonventioner kan udg√łre et v√¶sentligt element i s√•danne menneskerettigheds- og demokratibenchmarks for EU;
  2. anmoder Kommissionen om ikke at t√łve med at anvende suspensionsmekanismen for l√łbende aftaler, s√•fremt de generelle menneskerettighedsklausuler gentagne gange bliver overtr√•dt;
  3. fremh√¶ver, at anvendelsen af klausulen i sin nuv√¶rende form i de frihandelsaftaler, som snart skal forel√¶gges Parlamentet, giver Parlamentet mulighed for at unders√łge potentialet for menneskerettighedsbenchmarks forud for ratifikationen med henblik p√• at opn√• konkrete og kontrollerbare resultater p√• menneskerettighedsomr√•det; opfordrer p√• ny Kommissionen til at affatte en ny ¬Ľmodelklausul¬ę, som henviser til parternes internationale forpligtelser og omfatter en procedure for h√łringer med angivelse af, hvilke politiske og retlige mekanismer der skal anvendes, hvis der frems√¶ttes en anmodning om suspension af samarbejdet p√• grund af gentagne eller systematiske kr√¶nkelser af menneskerettighederne i strid med international ret; er af den opfattelse, at en mekanisme til h√•ndh√¶velse af menneskerettigheds- og demokratiklausulen som kr√¶vet af Parlamentet er den eneste m√•de at sikre en reel gennemf√łrelse af s√•danne klausuler og b√łr betragtes som en forebyggelses- og advarselsmekanisme, der etablerer en dialog mellem EU og partnerlandet, og som skal f√łlges op af en overv√•gningsmekanisme; anbefaler, at der udvikles et klart og gradueret system af sanktioner, uden at dette ber√łrer muligheden for en endelig suspension; insisterer kraftigt p√•, at Parlamentet g√łres til f√¶lles beslutningstager sammen med Kommissionen og R√•det i denne henseende;
  4. fremh√¶ver behovet for at sikre effektiv overv√•gning af gennemf√łrelsen af indg√•ede forpligtelser vedr√łrende respekt for og fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper; opfordrer til konsekvensanalyser af menneskerettigheder og demokrati ud over de eksisterende analyser af b√¶redygtig udvikling; opfordrer til, at der tages hensyn til analysernes vurderinger og konklusioner i forbindelse med forhandlingen af endelige aftaler;
  5. foreslår brugen af objektive indikatorer og kriterier i konsekvensanalyserne for menneskerettigheder og evalueringen heraf;
Handel og menneskerettigheder
  1. forventer at se et omfattende menneskerettighedskapitel i till√¶g til det sociale og det milj√łm√¶ssige kapitel i alle kommende frihandelsaftaler og i forbindelse med alle igangv√¶rende forhandlinger, og beklager, at nogle partnerlande er imod dette princip, f.eks. Indien og Canada; opfordrer til en styrkelse af aftalernes kapitel om b√¶redygtig udvikling gennem medtagelse af en klageprocedure, som er tilg√¶ngelig for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og etablering af et uafh√¶ngigt organ, der kan l√łse relevante tvister, samt muligheden for at benytte en tvistbil√¶ggelsesmekanisme, der kan give b√łder eller suspendere handelsfordele i tilf√¶lde af alvorlige overtr√¶delser af milj√ł- og arbejdsmarkedsstandarder, svarende til mekanismerne for markedsadgangsbestemmelserne; understreger, at overv√•gnings- og h√•ndh√¶velsesmekanismerne for GSP+-ordningen b√łr styrkes yderligere; kr√¶ver, at m√•lene for virksomhedernes sociale ansvar (VSA) f√•r bindende karakter for europ√¶iske virksomheder, der opererer i institutionelt svage lande;
Den europæiske naboskabspolitik (ENP)
  1. mener, at ¬Ľdet arabiske for√•r¬ę har p√•vist, at EU’s hidtidige politikker ikke har evnet effektivt at st√łtte befolkningernes st√¶rke √łnske om demokrati, respekt for de grundl√¶ggende frihedsrettigheder, retf√¶rdighed og ansvarlige og repr√¶sentative regeringer i lande, hvor dette √łnske afvises; udtrykker derfor tilfredshed med de f√¶lles meddelelser fra Kommissionens og Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen om ¬ĽEn ny tilgang til nabolande i forandring¬ę, der blandt andet giver udtryk for, at det er n√łdvendigt at oprette en europ√¶isk demokratifond, og ¬ĽEt partnerskab for demokrati og f√¶lles velstand med det sydlige Middelhavsomr√•de¬ę, og den tilgang, der er anlagt med f√¶lles forpligtelser og gensidigt ansvar for s√• vidt ang√•r de universelle v√¶rdier menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, st√¶rkere incitamentsbaseret konditionalitet, sondring mellem politikker, fremme af multilateralt og subregionalt samarbejde og princippet om yderligere inddragelse af civilsamfundet; understreger, at ¬Ľdet arabiske for√•r¬ę ville blive et paradoks, hvis det udviklede sig i en retning, der forn√¶gter grundl√¶ggende menneskerettigheder for kvinder, menneskerettighedsfork√¶mpere, religi√łse mindretal og andre samfundsgrupper i de lande, der har oplevet ¬Ľdet arabiske for√•r¬ę;
  2. mener, at de nationale ngo’er og organiserede borgere siden ¬Ľdet arabiske for√•rs¬ę begyndelse har spillet en vigtig rolle for at mobilisere folk og fremme deres deltagelse i det offentlige liv med henblik p√• at informere borgerne om deres rettigheder og g√łre dem i stand til at forst√• demokratiet og tage det til sig; understreger, at de politiske prioriteringer for kommende reformer n√łdvendigvis m√• tilvejebringes gennem participatoriske h√łringer med nationale ngo’er og borgerrettighedsfork√¶mpere;
  3. understreger behovet for ligeledes at st√łtte demokratiske bev√¶gelser i de √łstlige nabolande og gl√¶der sig over den nye tilgang til den europ√¶iske naboskabspolitik, der har til form√•l at tilvejebringe mere st√łtte til partnere, der er involveret i opbygningen af rodf√¶stede og b√¶redygtige demokratier, og st√łtte til inkluderende √łkonomisk udvikling og styrkelse af den europ√¶iske naboskabspolitiks to regionale dimensioner;
  4. st√łtter en resultatorienteret ¬Ľflere-midler-for-flere-reformer¬ę-tilgang i tr√•d med den europ√¶iske partnerskabspolitiks nye vision; fastholder, at differentiering b√łr baseres p√• klart definerede kriterier og benchmarks, som regelm√¶ssigt underkastes et tilsyn, og foresl√•r, at de benchmarks, der er fastlagt i meddelelserne, b√łr betragtes som m√•ls√¶tninger, der skal suppleres med mere specifikke, m√•lelige, realistiske, relevante og tidsbestemte benchmarks; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tilvejebringe en klar og tilstr√¶kkelig metodologi til vurdering af ENP-landenes resultater hvad ang√•r respekt for og fremme af demokrati og menneskerettigheder, at udarbejde regelm√¶ssige rapporter, som b√łr danne grundlag for tildeling af midler under ¬Ľflere-midler-for-flere-reformer¬ę-tilgangen, og at indarbejde disse vurderinger i de √•rlige statusrapporter; understreger, at de midler, det ikke er muligt at tildele eller overf√łre p√• grund af en negativ vurdering, b√łr omfordeles til andre projekter i ENP-landene, b√•de de sydlige og de √łstlige;
  5. fremh√¶ver, at det er af afg√łrende betydning, at civilsamfundet aktivt deltager i og bidrager til forvaltningsprocesser og samfundsm√¶ssige forandringer, og anerkender n√łdvendigheden af at inddrage repr√¶sentanter for kvinde- og mindretalsgrupper i s√•danne processer; g√•r st√¶rkt ind for st√łrre inddragelse af civilsamfundet i disse processer, b√•de i form af et stadigt st√łrre ops√łgende arbejde og i form af et st√łrre fokus p√• indarbejdelse af civilsamfundets synspunkter i politikudformningen; gl√¶der sig i denne forbindelse over alle EU-programmer, der har til form√•l at uddanne unge erhvervsfolk og forenkle udvekslingsprogrammer for studerende fra tredjelande, da de bidrager effektivt til civilsamfundets udvikling; understreger behovet for uafh√¶ngig strukturel og √łkonomisk bistand til civilsamfundet; mener, som det er tilf√¶ldet med UPR-processen under UNHCR, at lokale og internationale civilsamfundsakt√łrer b√łr involveres i Kommissionens ENP-statusrapporter og hver is√¶r bidrage med deres egne vurderinger, s√• de kan indg√• i disse rapporter; gl√¶der sig over de skridt, der er taget hen imod oprettelsen af civilsamfundsfaciliteten og den europ√¶iske demokratifond og opfordrer til, at der afs√¶ttes betydelige midler hertil i den kommende fler√•rlige finansielle ramme; insisterer p√•, at civilsamfundet i fremtiden skal v√¶re involveret for at yde et direkte bidrag gennem en institutionaliseret ¬Ľoverv√•gningsmekanisme i civilsamfundsregi¬ę;
  6. er dybt bekymret over, at fire europæiske naboskabspartnerlande ikke har undertegnet den valgfrie protokol til FN-konventionen mod tortur, at 11 lande ikke har ratificeret den, og at yderligere 14 lande ikke har udpeget de påkrævede nationale forebyggende foranstaltninger; anmoder om hasteindgriben på EU-plan for at afhjælpe denne mangel;
  7. mener, at fremme af og st√łtte til holdningen om ikke at anvende vold afspejler en international v√¶rdi, som udg√łr en hensigtsm√¶ssig m√•de at forsvare og fremme menneskerettigheder indefra, navnlig i lyset af at en ikkevoldelig metodologi kan tilbyde effektive resultater med hensyn til forebyggelse af konflikter og fremme af demokrati, retsstat og civilsamfund rundt om i verden; foresl√•r, at ikkevold tildeles en relevant rolle og politisk v√¶gt i EU’s interne og eksterne politikker, idet der gives st√łtte til initiativer, som kan bevare og udvikle ikkevoldelig og fredelig aktivisme rundt om i verden med udbredelse af praktisk bistand til st√łtte for ikkevoldelige aktivister og menneskerettighedsfork√¶mpere;
  8. gentager sin opfordring til den h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen og EU-medlemsstaterne om at arbejde hen imod en st√¶rk f√¶lles EU-holdning til opf√łlgningen p√• unders√łgelsesmissionen om Gaza-konflikten ved offentligt at kr√¶ve gennemf√łrelse af dens anbefalinger og placering af ansvaret for alle kr√¶nkelser af folkeretten, uanset hvem den formodede gerningsmand er, p√• grundlag af uafh√¶ngige, upartiske, gennemsigtige og effektive efterforskninger; mener, at der ikke kan gennemf√łres nogen effektiv fredsproces i Mellem√łsten uden ansvarligg√łrelse og retf√¶rdighed;
Eksterne finansielle instrumenter, navnlig EIDHR
  1. bem√¶rker, at der har v√¶ret fremsat st√¶rke politiske erkl√¶ringer til fordel for menneskerettigheder, men at der er observeret en udvanding l√¶ngere nede i programmeringscyklussen, hvorved l√łfter vedr√łrende menneskerettigheder forsvinder fra specifikke instrumenter og sektortildelinger til lande; g√łr opm√¶rksom p√•, at menneskerettigheder og demokrati desv√¶rre undertiden er blevet ¬Ľghettoiseret¬ę til EIDHR p√• bekostning af mainstreaming i alle instrumenterne;
  2. gl√¶der sig over Kommissionens meddelelse om en dagsorden for forandring og dens betoning af, at m√•ls√¶tningerne om udvikling, demokrati, menneskerettigheder, god regeringsf√łrelse og sikkerhed h√¶nger ul√łseligt sammen; gl√¶der sig over det √łgede fokus p√• partnerlandenes forpligtelser ved fastl√¶ggelsen af, hvilken kombination af instrumenter og metoder der b√łr anvendes i hvert enkelt land; understreger samtidig behovet for at g√łre op med den nuv√¶rende dobbeltmoral og undg√• den i fremtiden; gl√¶der sig over, at denne politik er blevet omsat til Kommissionens meddelelse om EU’s budgetst√łtte til tredjelande i fremtiden, hvori det anf√łres, at der kun ydes generel budgetst√łtte, n√•r partnerlandene forpligter sig til at opfylde internationale standarder for menneskerettigheder og demokrati; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at oms√¶tte denne politiske ramme til konkrete, operationelle, tidsbestemte og m√•lelige aktiviteter, der er integreret i alle de forskellige samarbejdsomr√•der og ledsaget af den n√łdvendige styrkelse af de institutionelle rammer og den administrative kapacitet;
  3. opfordrer kraftigt til, at der i forbindelse med fremtidige udviklingsinstrumenter rettes s√¶rlig opm√¶rksomhed mod tematiske programmer, idet disse is√¶r b√łr behandle menneskerettighedssp√łrgsm√•l, for at de kan styrke den gensidige forbindelse mellem udvikling og menneskerettigheder;
  4. bem√¶rker, at der for at maksimere sammenh√¶ng og effektivitet er behov for en strategisk tilgang til, hvordan forskellige geografiske og tematiske instrumenter kombineres til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder p√• grundlag af en grundig analyse af den lokale sammenh√¶ng for at g√łre op med den nuv√¶rende dobbeltmoral og undg√• den i fremtiden; udtrykker i denne henseende tilfredshed med det tilsagn, der er givet i den f√¶lles meddelelse af 12. december 2011 om menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU’s optr√¶den udadtil: en mere effektiv tilgang, om at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder i programmerings- og gennemf√łrelsescyklusserne i EU’s bistand, og opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til at udarbejde en mere detaljeret metodologi til gennemf√łrelse af denne forpligtelse;
  5. udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om instrumenterne vedr√łrende foranstaltninger udadtil efter 2014, navnlig fokuseringen p√• behovet for at indf√łre forenklede og fleksible beslutningsprocedurer, som giver mulighed for en hurtigere vedtagelse og gennemf√łrelse af de √•rlige handlingsprogrammer og dermed ydelse af bistand; v√¶rds√¶tter de grundige h√łringer, der gennemf√łres i civilsamfundet, og har tiltro til, at de endelige dokumenter vil afspejle alle akt√łrers interesser;
  6. udtrykker tilfredshed med den mere pr√¶cise definition af EIDHR’s m√•ls√¶tninger og det opdaterede anvendelsesomr√•de, som afspejler det st√łrre fokus p√• √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, p√• tanke-, samvittigheds- og religions- eller trosfrihed og p√• demokratist√łtte; p√•sk√łnner den nye mulighed for at yde direkte tilskud til finansiering af aktiviteter under de vanskeligste forhold eller i de vanskeligste situationer, eller for at √łge st√łtten til menneskeretsfork√¶mpere og ikke-registrerede organisationer;
  7. understreger, at Parlamentets pr√¶rogativer skal respekteres i programmeringen af EIDHR og i forbindelse med de √łvrige instrumenter, med s√¶rlig v√¶gt p√• omr√•det for menneskerettigheder og demokrati; fastholder f√łlgelig p√• det bestemteste, at strategidokumenterne for disse instrumenter ikke kan betragtes som gennemf√łrelsesretsakter og skal vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 290 i TEUF om delegerede retsakter;
D√łdsstraf
  1. gl√¶der sig over det positive resultat af FN’s Generalforsamlings resolution 65/206 af 21. december 2010 om et moratorium for anvendelse af d√łdsstraf, som markerer en styrkelse af den globale st√łtte til afskaffelse og til den voksende bev√•genhed blandt aktivister, dommere, politikere og folk i almindelighed; gl√¶der sig ligeledes over EU’s vigtige rolle i forbindelse med opn√•elsen af denne sejr; ser frem til et st√¶rkt partnerskab med medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten om Generalforsamlingens resolution for 2012;
  2. gentager, at EU er imod d√łdsstraf under alle omst√¶ndigheder, og opfordrer EU til fortsat at anvende samarbejde og diplomati til fordel for afskaffelse af d√łdsstraf i alle mulige fora i verden i overensstemmelse med EU’s retningslinjer om d√łdsstraf, samt til at sikre, at retten til en retf√¶rdig rettergang bliver respekteret fuldt ud for alle personer, der skal henrettes, uden brug af tortur eller anden form for mishandling for at fremtvinge tilst√•elser; kr√¶ver, at de lande, hvor d√łdsstraffen trods indsatsen fra EU’s og andres side stadig er i brug, udviser respekt for de d√łdsd√łmtes grundl√¶ggende menneskerettigheder, herunder fuld adgang til oplysninger om deres situation, i det mindste for familie og n√¶re sl√¶gtninge, samt respekt for deres lig og for retten til en anst√¶ndig begravelse; ford√łmmer den nylige henrettelse af Dmitrij Kanavalov og Vladislav Kovaljov i Hviderusland og understreger, at de ovenn√¶vnte grundl√¶ggende rettigheder ikke blev overholdt, og at henrettelserne blev gennemf√łrt i hemmelighed, uden at familierne blev informeret eller fik mulighed for at f√• ligene udleveret, s√• de kunne give dem en anst√¶ndig begravelse; minder om, at EU er den st√łrste donor, n√•r det g√¶lder st√łtten til civilsamfundsorganisationer, der bek√¶mper d√łdsstraf; anmoder Kommissionen om at fastholde kampen mod denne grusomme og umenneskelige straf som en af de tematiske prioriteringer under EIDHR;
  3. understreger vigtigheden af, at EU bliver ved med at overv√•ge de vilk√•r, hvorunder henrettelserne udf√łres i de lande, der fortsat fastholder d√łdsstraf, og af at st√łtte lovgivnings- og forfatningsreformer med det m√•l at opn√• en fuldst√¶ndig og total afskaffelse heraf;
  4. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udstikke retningslinjer for en omfattende politik vedr√łrende EU- borgere, der risikerer henrettelse i tredjelande, herunder effektive mekanismer med hensyn til identifikation, ydelse af retlig bistand samt retlig indgriben p√• EU-plan;
  5. gl√¶der sig over Kommissionens beslutning af 20. december 2011 om at √¶ndre forordning (EF) nr. 1236/2005 og dermed sk√¶rpe eksportkontrollen med visse l√¶gemidler, der kan anvendes til henrettelser, og udstyr, der kan anvendes til tortur; opfordrer Kommissionen til at tackle de resterende smuthuller i forordningen ved at indf√łre en ¬Ľcatch all¬ę-bestemmelse vedr√łrende den endelige anvendelse, som forbyder eksport af ethvert l√¶gemiddel, der kan anvendes til tortur eller henrettelser;
Våbenkontrol
  1. bem√¶rker, at der i 60 % af alle de af Amnesty International dokumenterede enkeltst√•ende tilf√¶lde af menneskerettighedskr√¶nkelser og overgreb, der er beg√•et s√•vel i forbindelse med som uden for v√¶bnede konflikter, har v√¶ret anvendt h√•ndv√•ben og lette v√•ben; erkender den s√¶rligt alvorlige indvirkning, som h√•ndv√•ben og lette v√•ben har p√• sikringen af barnets rettigheder og p√• beskyttelsen af b√łrn mod vold; roser det globale lederskab, som EU har demonstreret gennem vedtagelsen af en juridisk bindende f√¶lles holdning om v√•beneksport i 2008, men bem√¶rker, at gennemf√łrelsen heraf p√• EU-plan kr√¶ver yderligere overv√•gning; opfordrer indtr√¶ngende EU til at udvise lederskab i bestr√¶belserne p√• at opn√• en international v√•benhandelstraktat ved dette √•rs FN-konference og sikre, at traktaten bliver solid og juridisk bindende;
  2. udtrykker dyb bekymring over anvendelsen af b√łrn som soldater; opfordrer til, at EU √łjeblikkeligt tager skridt til at afv√¶bne, rehabilitere og reintegrere b√łrnene som et centralt element i EU’s politikker, der har til form√•l at styrke menneskerettighederne, beskytte b√łrnene og erstatte vold med politiske konfliktl√łsningsmekanismer;
Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
  1. opfordrer alle de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at ratificere den valgfrie protokol til FN-konventionen mod tortur med henblik på at styrke sammenhængen mellem interne og eksterne politikker;
  2. opfordrer alle medlemsstaterne, Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gribe aktivt ind i sp√łrgsm√•let om f√¶ngsledes menneskerettigheder og g√łre noget ved overfyldte f√¶ngsler i og uden for EU;
  3. understreger vigtigheden af at anerkende k√łnsspecifikke former for tortur og nedv√¶rdigende behandling (f.eks. k√łnsleml√¶stelse af piger/kvinder (FGM) og voldt√¶gt) og fastholder, at det er n√łdvendigt, at EU’s koordinerede indsats til bek√¶mpelse af tortur i tilstr√¶kkelig grad tager h√łjde for k√łnsaspektet;
  4. opfordrer p√• ny Kommissionen til at indf√łje en klausul om ¬Ľtil torturform√•l¬ę i R√•dets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, s√•ledes at medlemsstaterne p√• grundlag af forudg√•ende oplysninger kan godkende og dermed ogs√• n√¶gte eksport af produkter, hvor der er en betydelig risiko for, at de vil blive anvendt til dette form√•l af den p√•t√¶nkte slutbruger;
  5. minder om den tragiske sag om Sergej Magnitski, der k√¶mpede mod korruption p√• h√łjt plan og blev tortureret til d√łde af embedsm√¶nd; beklager, at sagen stadig ikke er opklaret, og at de ansvarlige for Sergej Magnitskis d√łd ikke er blevet straffet; opfordrer indtr√¶ngende de russiske retsmyndigheder til at genoptage efterforskningen og udpege og straffe de skyldige;
Menneskerettighedsforkæmpere
  1. gl√¶der sig over EU’s politiske engagement med hensyn til at st√łtte menneskerettighedsfork√¶mpere som er en veletableret del af EU’s udenrigspolitik p√• menneskerettigheds- og udenrigsomr√•det og de mange positive eksempler p√• demarcher, overv√•gning af retssager, f√¶ngselsbes√łg og andre konkrete tiltag fra EU-missioners og -delegationers side, s√•som regelm√¶ssige, institutionaliserede m√łder med menneskerettighedsfork√¶mpere, men er fortsat bekymret over visse tredjelandes manglende gennemf√łrelse af EU-retningslinjerne vedr√łrende menneskerettigheds-fork√¶mpere; mener, at Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen b√łr komme med henstillinger om √łgede foranstaltninger til de missioner, hvor gennemf√łrelsen har v√¶ret bem√¶rkelsesv√¶rdigt svag;
  2. opfordrer indtr√¶ngende EU og dets medlemsstater til at tilskynde EU’s missioner og delegationer til at vise deres st√łtte til og solidaritet med det arbejde, som menneskerettighedsfork√¶mpere og deres organisationer udf√łrer, ved regelm√¶ssigt at m√łdes med dem og proaktivt samarbejde med dem og indarbejde deres bidrag i udviklingen af de specifikke landestrategier for menneskerettigheder og demokrati samt til regelm√¶ssigt at f√łre dialog med Europa-Parlamentet;
  3. gentager sin opfordring til, at EU systematisk skal tage menneskerettighedsfork√¶mperes individuelle sager op i den l√łbende menneskerettighedsdialog med de tredjelande, hvor menneskerettighedsfork√¶mpere fortsat er udsat for chikane og angreb;
  4. understreger betydningen af systematisk opf√łlgning p√• kontakten med det uafh√¶ngige civilsamfund samt mere direkte og nemmere adgang for menneskerettighedsfork√¶mpere til EU’s delegationer i tredjelande; udtrykker tilfredshed med udn√¶vnelsen af forbindelsesofficerer i delegationerne og/eller ved medlemsstaternes ambassader til menneskerettighedsfork√¶mpere, og understreger, at disse b√łr v√¶re erfarne og tilstr√¶kkeligt uddannede tjenestem√¶nd, hvis funktioner annonceres grundigt b√•de internt og eksternt; gl√¶der sig is√¶r over, at Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen har givet udtryk for, at hun altid vil m√łdes med menneskerettigheds-fork√¶mpere under sine bes√łg i tredjelande, og opfordrer til, at denne praksis f√łlges af alle kommiss√¶rer med ansvarsomr√•der relateret til de eksterne forbindelser, samt til, at rapporterne om disse kontakter g√łres tilg√¶ngelige for Parlamentet;
  5. henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om situationen i Vestsahara; tager afstand fra den fortsatte undertrykkelse af den vestsahariske befolkning i de besatte omr√•der og forlanger respekt for menneskerettighederne og de grundl√¶ggende rettigheder, herunder forsamlings-, ytrings- og demonstrationsfriheden; kr√¶ver l√łsladelse af de 80 vestsahariske politiske fanger, is√¶r de 23 der siden november 2010 er blevet tilbageholdt uden dom i Sal√©-f√¶ngslet efter nedl√¶ggelsen af lejren i Gdeim Izik; frems√¶tter atter sit krav om, at der etableres en international mekanisme til overv√•gning af menneskerettighedssituationen i Vestsahara og om en retf√¶rdig og holdbar l√łsning p√• konflikten baseret p√• det vestsahariske folks ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med FN’s resolutioner;
  6. gentager sin opfordring til √łget interinstitutionelt samarbejde om menneskerettigheds-fork√¶mpere; mener, at EU’s beredskabsevne og sammenh√¶ngen mellem de forskellige institutioners foranstaltninger rettet mod menneskerettighedsfork√¶mpere i alvorlige kriser ville blive styrket af et f√¶lles varslingssystem baseret p√• kontaktpersoner, og tilskynder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at unders√łge denne mulighed n√¶rmere sammen med Europa-Parlamentet;
  7. gl√¶der sig over Europa-Parlamentets tilsagn om at styrke den rolle, som Sakharovprisen spiller, og styrke Sakharov-netv√¶rket og understreger den vigtige rolle, som dette netv√¶rk spiller bl.a. med hensyn til at anspore til interinstitutionelt samarbejde til st√łtte for menneskerettighedsfork√¶mpere i hele verden; opfordrer alle EU-institutionerne til at udvise st√łrre engagement og samarbejde, og bifalder i denne sammenh√¶ng henvisningen til Sakharovprisen i √•rsberetningen om menneskerettigheder; gentager dog sin opfordring til R√•det og Kommissionen om at fastholde kontakten med kandidater til og modtagere af Sakharovprisen for at sikre en fortsat dialog og overv√•gning af menneskerettighedssituationen i de respektive lande og tilbyde beskyttelse til dem, der aktivt bliver forfulgt, og til at afl√¶gge rapport herom til Europa-Parlamentet;
  8. p√•tager sig at medtage kvinders rettigheder mere systematisk i sine egne menneskerettighedsdr√łftelser og -beslutninger og at benytte Sakharov-netv√¶rket, og s√¶rlig de kvindelige prismodtagere, som fortalere for kvinders rettigheder i verden;
Kvinder og menneskerettigheder
  1. fremh√¶ver kvinders s√¶rlige rolle, erfaringer og bidrag i forbindelse med fred og sikkerhed; ford√łmmer brugen af seksuel vold i lande som Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og opfordrer til nultolerance over for gerningsm√¶nd, navnlig blandt milit√¶r- og politistyrker i missioner og operationer, som EU har givet mandat til; fremh√¶ver, at det er vigtigt at sikre ofrene adgang til tv√¶rfaglige, holistiske rehabiliteringstjenester, som omfatter enhver n√łdvendig kombination af medicinsk og psykologisk hj√¶lp samt juridiske, sociale, samfundsm√¶ssige, erhvervsm√¶ssige og uddannelsesm√¶ssige tjenester og midlertidig √łkonomisk st√łtte;
  2. gl√¶der sig over, at EU er frontl√łber i gennemf√łrelsen af FN’s Sikkerhedsr√•ds resolution 1325 og dertil h√łrende resolutioner; opfordrer indtr√¶ngende R√•det, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at intensivere bestr√¶belserne p√• at eliminere kl√łften mellem politik og praksis og opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har vedtaget nationale handlingsplaner, til hurtigst muligt at g√łre det;
  3. gl√¶der sig over oprettelsen af FN-Enheden for Ligestilling mellem K√łnnene og Empowerment af Kvinder (UN Women) og opfordrer EU til at arbejde t√¶t sammen med enheden p√• internationalt, regionalt og nationalt plan for at styrke kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen og R√•det til at sikre, at kvinder i konfliktsituationer har rimelig adgang til offentlige sundhedssystemer og tilstr√¶kkelig gyn√¶kologisk-obstetrisk sundhedspleje, som fastlagt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO); understreger is√¶r behovet for at fremme sundhedsundervisning og hensigtsm√¶ssige programmer for seksuel og reproduktiv sundhed, hvilket der l√¶gges stor v√¶gt p√• i EU’s udviklings- og menneskerettighedspolitik over for tredjelande;
  4. gl√¶der sig over Kommissionens kvindecharter, som fremmer ligestilling mellem m√¶nd og kvinder b√•de p√• EU-plan og p√• internationalt plan, og EU’s handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet (2010-2015) og opfordrer til, at man styrker indsatsen for at n√• 2015-m√•lene om ligestilling og forbedring af m√łdres sundhed;
  5. er bekymret over, at de milit√¶re styrkers √łverste r√•d (SCAF) i Egypten har undladt at gennemf√łre en unders√łgelse af rapporter om seksuelle overgreb p√• kvindelige demonstranter, herunder de s√•kaldte ¬Ľjomfrukontroller¬ę, og d√łdstrusler mod kvindelige demonstranter;
  6. gl√¶der sig over, at Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen fremh√¶ver empowerment af kvinder, og opfordrer hende til – som et led i bevillingen af tilstr√¶kkelige menneskelige og √łkonomiske ressourcer til dens opgaver – at institutionalisere EU’s interinstitutionelle, uformelle taskforce om kvinder, fred og sikkerhed ved at give den en formand p√• fuld tid, der ogs√• kan fungere som kontaktperson for ligestillingssp√łrgsm√•l i EU-Udenrigstjenesten;
  7. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til at fremme lige muligheder i EU-Udenrigstjenesten, b√•de geografisk og k√łnsm√¶ssigt, som fastsat i personalevedt√¶gten; opfordrer indtr√¶ngende Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen og medlemsstaterne til at foresl√• h√łjtst√•ende kvindelige ans√łgere til lederfunktioner i EU-Udenrigstjenesten og FSFP-missioner; udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er gjort i forbindelse med FSFP-missioner, med udpegning af ligestillingsr√•dgivere i n√¶sten alle missioner og med at tilvejebringe efteruddannelse under missioner; opfordrer R√•det til at medtage en henvisning til FN’s Sikkerhedsr√•ds resolution 1325 i R√•dets afg√łrelser om formulering af missionsmandater; henstiller, at medlemsstaterne giver alle i milit√¶rstaben og udstationeret civilt personale standardundervisning i k√łnsligestilling forud for missionerne;
  8. glæder sig over vedtagelsen af Europarådets skelsættende konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som fastlægger en omfattende ramme for forebyggelse af vold, beskyttelse af ofre og fjernelse af straffrihed, og opfordrer alle medlemsstaterne og EU til hurtigt at undertegne og ratificere denne konvention;
  9. ford√łmmer p√• det kraftigste k√łnsleml√¶stelse af piger/kvinder (FGM) som en anakronistisk praksis og en barbarisk kr√¶nkelse af kvinder og pigers kropslige integritet, der skal bek√¶mpes med lovgivning, som forbyder denne praksis; afviser p√• det kraftigste enhver henvisning til kulturel, traditionsbunden eller religi√łs praksis som en formildende omst√¶ndighed; opfordrer indtr√¶ngende Kommissionen til at v√¶re s√¶rligt opm√¶rksom p√• s√•danne traditionsbundne skadelige praksisser i sin strategi for bek√¶mpelse af vold mod kvinder; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle et s√¶rligt s√¶t at redskaber vedr√łrende dette sp√łrgsm√•l som en del af dens gennemf√łrelsesstrategi for EU’s retningslinjer for b√łrns rettigheder og vold mod kvinder; lyk√łnsker de afrikanske statsoverhoveder med vedtagelsen p√• topm√łdet i Den Afrikanske Union i juli 2011 af en beslutning, som st√łtter FN’s Generalforsamlings resolution om et verdensomsp√¶ndende forbud mod k√łnsleml√¶stelse af piger/kvinder; ford√łmmer ligeledes grusom, umenneskelig og nedv√¶rdigende behandling s√•som tvungen og k√łnsselektiv abort og tvungen sterilisering og kr√¶ver s√¶rlige foranstaltninger for at modvirke dette;
  10. ford√łmmer p√• det kraftigste tvangs√¶gteskaber, der er en kr√¶nkelse af menneskerettighederne som fastsat i artikel 16 i Menneskerettighedserkl√¶ringen; opfordrer R√•det til at medtage sp√łrgsm√•lene om ¬Ľtvangs√¶gteskaber¬ę og ¬Ľk√łnsselektiv abort¬ę i EU’s retningslinjer om vold mod kvinder og piger; opfordrer Kommissionen og R√•det til at udvikle metoder til dataindsamling og indikatorer for disse f√¶nomener og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage disse sp√łrgsm√•l i udarbejdelsen og gennemf√łrelsen af landestrategierne for menneskerettigheder; anmoder for s√• vidt ang√•r sp√łrgsm√•let om tvangs√¶gteskaber medlemsstaterne om at vedtage og h√•ndh√¶ve lovgivning, som forbyder disse, og udvikle en f√¶lles definition, fastl√¶gge nationale handlingsplaner og udveksle god praksis;
  11. minder om, at FN’s Menneskerettighedsr√•ds resolution om forebyggelse af undg√•elig m√łdred√łdelighed og -sygelighed samt menneskerettigheder og 2015-m√•lene p√• ny bekr√¶fter, at adgang til oplysning, uddannelse og sundhedspleje er grundl√¶ggende menneskerettigheder; understreger, at EU derfor b√łr spille en vigtig rolle for at sikre, at kvinder ikke d√łr under graviditeten; kr√¶ver, at Cairohandlingsprogrammet gennemf√łres i dets menneskerettigheds- og udviklingspolitiske aspekter med henblik p√• at fremme ligestilling og kvinders og b√łrns rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;
Menneskerettigheder, religionsfrihed og forf√łlgelse af kristne i verden
  1. ford√łmmer p√• det kraftigste enhver form for forf√łlgelse p√• grundlag af religion eller tro; er fortsat engageret i virkeligg√łrelsen af religionsfrihed i alle dele af verden som en del af EU’s intensiverede indsats i forbindelse med de bilaterale og multilaterale aktiviteter; gentager sin bekymring med hensyn til, om der i en r√¶kke tredjelande hersker fuldst√¶ndig og reel respekt for alle religi√łse mindretals ret til religionsfrihed; gentager sin opfordring til R√•det og Kommissionen om hurtigt at udvikle et s√¶t v√¶rkt√łjer til fremme af retten til religions- og trosfrihed i EU’s eksterne politik, herunder mekanismer til at udpege kr√¶nkelser og de handlinger, som EU b√łr foretage i disse tilf√¶lde, og inddrage Parlamentet, civilsamfundsorganisationer og akademikere i udarbejdelsen heraf; gl√¶der sig over EU’s tiltag i forskellige FN-fora imod intolerance og forskelsbehandling p√• grundlag af religion og tro og EU’s urokkelige og principfaste standpunkt imod resolutionerne om bek√¶mpelse af religionskr√¶nkelse; fastholder, at forsamlingsfrihed udg√łr en vital del af retten til religions- eller trosfrihed, og understreger, at registrering af religi√łse grupper ikke b√łr v√¶re en foruds√¶tning for at kunne ud√łve sin tro; opfordrer Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder til at give Parlamentet n√łjagtige og p√•lidelige oplysninger om kr√¶nkelser af religions- og trosfriheden i EU og til at r√•dgive om, hvordan disse kan h√•ndteres;
  2. understreger is√¶r betydningen af at indlede en konstruktiv dialog med Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) om dette sp√łrgsm√•l; opfordrer R√•det og Kommissionen til at v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomme p√• at gennemf√łre retten til religions- eller trosfrihed i kandidatlande og ENP-lande, navnlig i lyset af ¬Ľdet arabiske for√•r¬ę; giver udtryk for dyb bekymring over det stigende antal tilf√¶lde af religi√łs intolerance og forskelsbehandling i forskellige lande; ford√łmmer p√• det skarpeste alle voldshandlinger mod kristne, j√łdiske, muslimske og andre trossamfund samt alle former for forskelsbehandling og intolerance p√• grundlag af religion og tro, hvad enten de er rettet mod religi√łse, frafaldne eller ikke-troende; understreger endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundl√¶ggende frihedsrettighed; anerkender det voksende behov i en r√¶kke lande for en konflikttransformations- og forsoningsindsats, herunder en interreligi√łs dialog p√• forskellige niveauer, og opfordrer indtr√¶ngende EU og Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til at tage sp√łrgsm√•let om diskriminerende og opildnende indhold, f.eks. i medierne, og sp√łrgsm√•let om forhindringer for frit at bekende sig til en given religion eller tro op i dialogen med tredjelande inden for rammerne af EU-initiativer vedr√łrende menneskerettigheder; mener, at man i lande hvor religi√łse mindretal oplever, at deres rettigheder bliver kr√¶nket, ikke kan l√łse disse problemer ved at beskytte og isolere dem fra det omgivende samfund og dermed skabe ¬Ľparallelsamfund¬ę; opfordrer i lyset af nylige begivenheder i lande som Nigeria, Egypten og Indonesien indtr√¶ngende EU-Udenrigstjenesten og EU’s medlemsstater til at indf√łre konkrete foranstaltninger for at forhindre, at der opst√•r en voldsspiral;
  3. opfordrer indtr√¶ngende EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en permanent kapacitet i Generaldirektoratet for Globale og Multilaterale Anliggender til at integrere sp√łrgsm√•let om religions- og trosfrihed i alle de geografiske direktorater og enheder, samt at sammenkoble sp√łrgsm√•let med den generelle fremme af menneskerettigheder i samme generaldirektorat og fremme sp√łrgsm√•let i internationale og multilaterale organisationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere en gang om √•ret om fremskridt i forbindelse med religions- og trosfrihed i verden;
  4. anmoder EU-Udenrigstjenesten og andre EU-institutioner om at bek√¶mpe uacceptable praksisser s√•som tvungen konvertering og kriminalisering/straf af tilf√¶lde af s√•kaldt ¬Ľtrosfrafald¬ę ved at l√¶gge pres p√• tredjelande som Pakistan, Iran og Saudi-Arabien, der stadig ud√łver s√•danne praksisser, for at f√• sat en stopper for disse; opfordrer ogs√• til urokkelig modstand mod anvendelse af blasfemilovgivningen til at forf√łlge medlemmer af religi√łse mindretal;
  5. opfordrer de kompetente institutioner til at samarbejde t√¶t med den amerikanske kommission om international religionsfrihed i bilaterale og multilaterale fora, f.eks. FN’s Menneskerettighedsr√•d;
Forskelsbehandling
  1. ford√łmmer alle former for kr√¶nkelse af menneskerettighederne beg√•et mod mennesker, der forskelsbehandles p√• grundlag af arbejde og oprindelse, og den begr√¶nsede adgang til domstolene for ofrene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at godkende udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling p√• grundlag af arbejde og oprindelse;
  2. gl√¶der sig over EU’s tiltr√¶delse af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og vedtagelsen af EU’s strategi p√• handicapomr√•det 2010-2020, navnlig handlingsomr√•de 8; ford√łmmer enhver form for forskelsbehandling p√• grundlag af handicap og opfordrer alle stater til at ratificere og gennemf√łre UNCRPD; p√•peger, at EU ogs√• er n√łdt til at overv√•ge gennemf√łrelsen af UNCRPD p√• sit eget omr√•de; beklager EU’s passivitet vedr√łrende menneskerettigheder for personer med handicap i forbindelse med EU-Afrika-strategien;
  3. [Retur] p√•sk√łnner den indsats, som R√•det, EU-Udenrigstjenesten, den h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden, Kommissionen og medlemsstaterne g√łr til fordel for menneskerettighederne for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnede i de bilaterale forbindelser med tredjelande, i multilaterale fora og gennem EIDHR;
    bifalder FN’s Generalforsamlings genindf√łrelse af seksuel orientering som begrundelse for at yde beskyttelse mod udenretslige, summariske eller vilk√•rlige henrettelser og hilser EU’s indsats i denne forbindelse velkommen;
    opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne om den 11. udgave af Den Internationale Sygdomsklassifikation – ICD-11 – at foresl√•, at k√łnsidentitet fjernes fra listen over psykiske og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser og placeres i en anden, ikke-sygeligg√łrende kategori;
    fremh√¶ver, at princippet om forbud mod forskelsbehandling, herunder p√• grund af k√łn og seksuel orientering, ikke m√• undergraves i AVS-EU-partnerskabet;
    gentager sin anmodning til Kommissionen om at udarbejde en omfattende k√łreplan for indsatsen mod homofobi, transfobi og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet, herunder ogs√• menneskerettighedskr√¶nkelser beg√•et p√• dette grundlag rundt om i verden;
    opfordrer EU’s medlemsstater til at give asyl til personer, som er flygtet fra forf√łlgelse i lande, hvor lesbiske, b√łsser biseksuelle og transk√łnnede kriminaliseres, baseret p√• ans√łgernes velbegrundede frygt for forf√łlgelse og selvopfattelse som lesbiske, b√łsser, biseksuelle eller transk√łnnede;
  4. bifalder det ¬Ľv√¶rkt√łjss√¶t¬ę, der blev vedtaget af R√•dets Menneskerettighedsgruppe i 2010 med henblik p√• at g√łre det lettere for EU’s institutioner, medlemsstaterne, EU-delegationerne og andre organer at reageret hurtigt, n√•r menneskerettighederne for LGBT-personer kr√¶nkes;
    opfordrer Kommissionen til at tage fat på de strukturelle årsager til sådanne krænkelser og anmoder Rådet om at arbejde hen imod bindende retningslinjer på området;
  5. understreger, at traditionelle nationale mindretalsgrupper har s√¶rlige behov, som er forskellige fra andre mindretalsgruppers, og at det er n√łdvendigt at sikre ligebehandling af disse mindretal med hensyn til uddannelse, sundhedspleje, sociale tjenesteydelser og andre offentlige tjenesteydelser; p√•peger endvidere, at det er n√łdvendigt at sikre ligebehandling af personer, der tilh√łrer et nationalt mindretal, og dem, der tilh√łrer flertallet, inden for alle omr√•der af det √łkonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;
  6. opfordrer EU til at tilskynde regeringerne i udviklingslandene til at give tilsagn om jordreformer for at sikre retten til jord for oprindelige folk, nomadebefolkninger og sm√• og mellemstore landbrugere, navnlig kvinder, og for at forhindre virksomheders opk√łb af landbrugsjord; opfordrer EU til at forsvare navnlig indf√łdte og oprindelige folks ret til adgang til naturressourcer i forhandlingerne om handelsaftaler; opfordrer alle medlemsstater til at f√łlge Danmarks, Nederlandenes og Spaniens eksempel og ratificere ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk for at vise deres vilje til at yde dem reel beskyttelse; st√łtter aktuelle og l√łbende fremst√łd for at f√• ikkeunderskrivende stater til at ratificere og gennemf√łre ILO-konvention nr. 169, blandt andet som et middel til at vise EU’s engagement i multilateralisme og FN;
  7. anbefaler, at der tages initiativ til EU-lovgivning for at sikre, at der er fokus p√• EU’s menneskerettighedspolitik og samarbejdsinstrumenter med henblik p√• at afskaffe kastediskrimination og p√• aktiviteter i kasteopdelte lande, herunder Nepal, Indien, Bangladesh, Pakistan, Sri Lanka og Yemen;
  8. mener, at nye og eksisterende budgetposter for st√łtte til civilsamfundet og menneskerettighedsfork√¶mpere, is√¶r fra oprindelige befolkningsgrupper, b√łr have deres budget forh√łjet; mener, at de desuden b√łr p√•vise, at de b√•de er i stand til at reagere fleksibelt og hurtigt p√• krisebegivenheder og aktuelle situationer overalt og til at optimere deres nyttev√¶rdi for pengene og deres virkning; gl√¶der sig over, at EU i FN har st√łttet kapacitetsopbyggende aktiviteter for oprindelige folk; understreger vigtigheden af at styrke de oprindelige folks repr√¶sentanters effektivitet ved FN-m√łder ved at st√łtte passende logistik, dokumentation og information; opfordrer EU til at forts√¶tte denne st√łtte;
B√łrns rettigheder
  1. erindrer om FN’s konvention om barnets rettigheder og behovet for at sikre bedst mulig beskyttelse af konventionens rettigheder og forhindre, at disse rettigheder undergraves; gl√¶der sig over, at FN’s Generalforsamling den 19. december 2011 vedtog den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder om en kommunikationsprocedure, og opfordrer R√•det og Kommissionen til at fremskynde bestr√¶belserne p√• at opn√• universel ratifikation af konventionen om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller og fremme en effektiv gennemf√łrelse heraf; opfordrer endvidere til m√•lrettede bestr√¶belser p√• at g√łre fremskridt i gennemf√łrelsen af EU’s retningslinjer for fremme og beskyttelse af b√łrns rettigheder og EU’s strategi for bek√¶mpelse af alle former for vold mod b√łrn; opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at medtage et afsnit om b√łrns rettigheder i EU’s √•rsberetninger om menneskerettighederne;
  2. henleder opm√¶rksomheden p√• det alvorlige problem, der findes i adskillige lande i Afrika syd for Sahara, hvor b√łrn bliver beskyldt for hekseri, hvilket har alvorlige konsekvenser, der sp√¶nder fra social udst√łdelse til mord, samt p√• rituelle barnemord som ofringer; bem√¶rker, at det p√•hviler staten at beskytte b√łrn mod alle former for vold og misbrug, og opfordrer derfor indtr√¶ngende EU-Udenrigstjenesten til at v√¶re s√¶rligt opm√¶rksom p√• at beskytte disse b√łrn mod alle former for vold og p√• disse b√łrns sk√¶bne i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne med regeringerne i de p√•g√¶ldende lande og i programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter;
Ytringsfrihed og (sociale) medier
  1. understreger, at ytringsfrihed og mediernes uafh√¶ngighed og pluralisme er elementer, som er v√¶sentlige for et b√¶redygtigt demokrati, idet de maksimerer civilsamfundets inddragelse og sikre borgerne st√łrre indflydelse; opfordrer derfor til √łget st√łtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafh√¶ngige journalister, mindskelse af den digitale kl√łft og til at lette internetadgang;
  2. opfordrer indtr√¶ngende R√•det og Kommissionen til at lade tiltr√¶delsesforhandlinger, menneskerettighedsdialoger og enhver kontakt vedr√łrende menneskerettigheder omfatte en opfordring til at s√¶tte en stopper for hadefulde udtalelser i medierne;
  3. bem√¶rker, at internettet sammen med de sociale medier, b√•de offline og online, er blevet nogle af de vigtigste midler, hvorigennem enkeltpersoner ud√łver deres ret til menings- og ytringsfrihed, og at de har spillet en vigtig rolle i fremme af menneskerettigheder, demokratisk deltagelse, ansvarlighed, gennemsigtighed samt √łkonomisk udvikling og nye former for offentlig adgang; understreger samtidig, idet det bem√¶rkes, at ikke alle dele af samfundet, navnlig √¶ldre mennesker og landbefolkninger, har adgang til internettet, at menneskets v√¶rdighed ikke m√• kr√¶nkes, og ford√łmmer enhver form for forskelsbehandling, der forekommer p√• de sociale medier; st√łtter konkrete EU-forordninger og aftaler med tredjelande, for hvilke det g√¶lder, at de begr√¶nser adgangen til kommunikation og information med censur, internetsp√¶rringer eller ved at lade informationsfriheden v√¶re underlagt kommercielle interesser; gl√¶der sig over det potentiale, som internettet og sociale netv√¶rk viste under udviklingen af ¬Ľdet arabiske for√•r¬ę; opfordrer til √łget overv√•gning af brugen af internettet og nye teknologier i autokratiske regimer, som s√łger at begr√¶nse dem; opfordrer til √łget st√łtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafh√¶ngige journalister og bloggere, mindskelse af den digitale kl√łft og til fremme af ubegr√¶nset adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digital frihed);
  4. bem√¶rker det potentiale, internettet har vist sig at have, til at fremme og st√łtte revolutionerne i forbindelse med ¬Ľdet arabiske for√•r¬ę; bem√¶rker imidlertid, at ikt’er ogs√• kan misbruges til at kr√¶nke menneskerettighederne og de grundl√¶ggende frihedsrettigheder, og opfordrer derfor til √łget overv√•gning af brugen af internettet og nye teknologier i autokratiske regimer, som s√łger at begr√¶nse dem; gl√¶der sig over Kommissionens initiativ ¬ĽNo Disconnection Strategy¬ę; anmoder Kommissionen om senest i l√łbet af 2013 at forel√¶gge intelligente, lovgivningsm√¶ssige forslag, som omfatter √łget gennemsigtighed og ansvarlighed for EU-baserede virksomheder, med henblik p√• at forbedre overv√•gningen af eksporten af produkter og tjenesteydelser, der har til form√•l at blokere hjemmesider, udf√łre masseoverv√•gning, overv√•ge al internettrafik og (mobil) kommunikation, bryde ind i private samtaler og nedskrive dem, filtrere s√łgeresultater og intimidere internetbrugere, herunder menneskerettighedsfork√¶mpere; mener, at telekommunikations- og internetudbydere er n√łdt til at l√¶re af tidligere fejltagelser, s√•som Vodafones beslutning om at give efter for de egyptiske myndigheders krav om at afbryde virksomhedens tjenester og formidle regeringsvenlig propaganda i Mubarakregimets sidste uger og overv√•ge regeringsmodstandere og befolkningen i almindelighed samt andre medlemsstaters virksomheder, der har solgt telekommunikations- og informationsteknologier til andre tredjelande, herunder Libyen og Tunesien; mener, at telekommunikations- og internetudbydere og softwareudviklere er n√łdt til at l√¶re af tidligere fejltagelser, og b√łr indg√• i en √•ben dialog med politikere, ngo’er og aktivister med henblik p√• at fasts√¶tte f√¶lles mindstestandarder for konsekvensvurderinger vedr√łrende menneskerettighederne og √łget gennemsigtighed;
  5. gl√¶der sig over, at EU’s restriktive foranstaltninger over for regeringsmyndighederne i Syrien omfatter et forbud mod eksport af teknologi og tjenesteydelser; bem√¶rker, at dette forbud b√łr danne pr√¶cedens for fremtidige restriktive foranstaltninger over for andre repressive regimer, navnlig Iran; bem√¶rker dog, at EU’s politikker b√łr v√¶re pr√¶cise for at v√¶re effektive og ikke til skade for menneskerettighedsfork√¶mperne;
  6. bem√¶rker, at nye teknologier ogs√• giver vidner og menneskerettighedsfork√¶mpere mulighed for at indsamle oplysninger og dele dokumentation for kr√¶nkelser af menneskerettighederne, som senere kan bruges til at sikre retf√¶rdighed for ofrene; gl√¶der sig over initiativer med flere interessenter samt adf√¶rdskodekser s√•som det globale netv√¶rksinitiativ; bem√¶rker dog, at demokratisk kontrol samt forsvar for og fremme af grundl√¶ggende rettigheder er centrale regeringsopgaver; opfordrer Kommissionen til at st√łtte udviklingen og udbredelsen af digitale sikkerhedsteknologier, hvorved menneskerettighedsfork√¶mpere gennem sikker indsamling, kryptering og lagringsmekanismer for s√•danne f√łlsomme oplysninger og brug af ¬Ľcloud¬ę-teknologi kan sikre, at s√•dant materiale ikke kan blive opdaget og slettet;
Erhvervsliv og menneskerettigheder
  1. minder om, at EU har sat sig det mål at fremme virksomhedernes sociale ansvar (VSA) i sine eksterne politikker, og glæder sig over kravet om bedre afstemning af de europæiske og globale tilgange til VSA;
  2. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at p√•se, at de virksomheder, der er underlagt national eller europ√¶isk ret, ikke unddrager sig pligten til at overholde menneskerettighederne og de sociale, sundhedsm√¶ssige og milj√łm√¶ssige standarder, som g√¶lder, n√•r de etablerer sig eller opererer i et tredjeland;
  3. minder desuden om, at st√łtte til menneskerettigheder og demokrati er t√¶t knyttet til fremme af gennemsigtighed og god regeringsf√łrelse; mener i denne forbindelse, at skattely og offshore-jurisdiktioner spiller en skadelig rolle for bek√¶mpelsen af korruption og for politisk ansvarligg√łrelse i udviklingslandene; kr√¶ver, at EU fremmer ratifikation og gennemf√łrelse af FN’s konvention mod korruption i EU og i hele verden i forbindelse med EU’s st√łtte til programmer for god regeringsf√łrelse i tredjelande;
  4. roser EU for dets st√łtte til udarbejdelsen af FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder og den enstemmige vedtagelse heraf i Menneskerettighedsr√•det; gl√¶der sig over det stiftende m√łde i arbejdsgruppen om erhverv og menneskerettigheder, der blev afholdt i perioden 16.-20. januar 2012, og opfordrer EU til yderligere at st√łtte og bidrage til dette organs mandat; understreger, at de nationale menneskerettighedsinstitutioner og samarbejdet mellem disse organer i EU og naboskabslandene spiller en afg√łrende rolle med hensyn til at fremme gennemf√łrelsen af FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder, som det bl.a. fastsl√•s i FN’s Menneskerettighedsr√•ds resolution 17/4; gl√¶der sig over initiativer med sigte p√• at overf√łre god praksis, koordinere og anspore til samarbejde mellem EU og naboskabslandenes nationale menneskerettighedsinstitutioner, s√•som programmet for samarbejde mellem ombudsm√¶nd fra de √łstlige partnerskabslande 2009-2013, der blev oprettet af de polske og franske ombudsm√¶nd i f√¶llesskab med henblik p√• at √łge kapaciteten i ombudsmandskontorer, regeringsorganer og ngo’er i de √łstlige partnerskabslande til at beskytte individuelle rettigheder og opbygge demokratiske stater, som bygger p√• retsstatsprincippet; understreger, at s√•danne tiltag skal koordineres inden for EU, og at EU-institutionerne skal tr√¶kke p√• de erfaringer, der opn√•s i denne forbindelse;
  5. gl√¶der sig over, at EU i 2012 har forpligtet sig til i samarbejde med virksomheder og interessenter og med udgangspunkt i FN’s vejledende principper at udarbejde en vejledning om menneskerettigheder til erhvervssektorer og SMV’er; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sin forpligtelse til inden udgangen af 2012 at offentligg√łre en rapport om EU’s prioriteter i forbindelse med gennemf√łrelsen af principperne og til efterf√łlgende at udsende regelm√¶ssige statusrapporter; insisterer p√•, at alle europ√¶iske virksomheder lever op til deres ansvar for at respektere menneskerettighederne, jf. FN’s vejledende principper; opfordrer EU’s medlemsstater til inden udgangen af 2012 at udf√¶rdige nationale planer for gennemf√łrelse af principperne;
  6. mener, at store virksomheders offentligg√łrelse af sociale og milj√łm√¶ssige oplysninger, herunder indvirkninger p√• menneskerettighederne, har afg√łrende betydning for gennemsigtigheden og for disse virksomheders effektivitet; gl√¶der sig over, at International Integrated Reporting Council (IIRC) vil udvikle en globalt anerkendt ramme for integreret rapportering;
  7. gl√¶der sig over ¬ĽEdinburgh¬ę-unders√łgelsen bestilt af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik om de forvaltningsm√¶ssige huller i EU med hensyn til erhvervslivet og menneskerettigheder og opfordrer Kommissionen til at forel√¶gge lovforslag til afhj√¶lpning heraf; opfordrer navnlig EU til at sikre, at personer i tredjelande, som misbruges forretningsm√¶ssigt af EU-virksomheder, har adgang til at klage og s√łge retf√¶rdighed i EU’s medlemsstater som i den nylige Trafigura-sag;
  8. noterer sig, at gr√¶nseoverskridende selskaber i stigende grad benytter sig af private milit√¶r- og sikkerhedsselskaber (PMSC’er), hvilket sommetider har givet anledning til menneskerettighedskr√¶nkelser beg√•et af medarbejdere i disse selskaber; mener, at det er n√łdvendigt at vedtage lovgivningsm√¶ssige foranstaltninger p√• EU-plan, herunder omfattende rammebestemmelser om etablering og registrering af, udstedelse af tilladelse til og overv√•gning af private milit√¶rselskaber; opfordrer Kommissionen til at forel√¶gge forslag til en henstilling, der kan bane vejen for et direktiv med sigte p√• at harmonisere nationale foranstaltninger til regulering af PMSC-tjenester, herunder serviceudbydere og k√łb af tjenesteydelser, og udarbejdelsen af en adf√¶rdskodeks, som kan bane vejen for en afg√łrelse om regulering af eksport af PMSC-tjenesteydelser til tredjelande; opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant/n√¶stformanden i Kommissionen til at give Parlamentet detaljerede oplysninger om ans√¶ttelse af PMSC’er i FSFP- og FUSP-missioner med angivelse af de faglige krav og virksomhedsstandarder, der kr√¶ves af kontrahenter, hvilke g√¶ldende forordninger og lovm√¶ssige forpligtelser og ansvar, de underl√¶gges, samt overv√•gningsmekanismerne;
  9. st√łtter den omsiggribende udn√¶vnelse af kvinder til virksomhedsbestyrelserne p√• nationalt, europ√¶isk og internationalt plan;
Styrkelse af Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet
  1. gentager sin anmodning til R√•det og Kommissionen om systematisk at tage Parlamentets beslutninger og andre meddelelser op og reagere reelt herp√•; foresl√•r, at Parlamentet overvejer at indf√łre en systematisk mekanisme for at sikre en mere effektiv og konkret opf√łlgning p√• sine beslutninger;
  2. erkender, at det er n√łdvendigt at integrere menneskerettighedshensyn i alt arbejde i de af Parlamentets udvalg og parlamentariske delegationer, som besk√¶ftiger sig med eksterne forbindelser, bl.a. ved at tage hensyn til henstillingerne i bet√¶nkningerne fra Europa-Parlamentets ad hoc-arbejdsgrupper; henstiller, at Europa-Parlamentets medlemmer systematisk m√łdes med menneskerettighedsfork√¶mpere under deres officielle missioner til tredjelande, herunder med f√¶ngslede aktivister, hvor det er muligt, for at give sidstn√¶vnte st√łrre synlighed; gl√¶der sig over beslutningen om at forh√łje de midler, der er til r√•dighed for Underudvalget om Menneskerettigheder i lyset af de √¶ndringer, der f√łlger af Lissabontraktaten;
  3. 138. gl√¶der sig over sit pr√¶sidiums afg√łrelse af 12. december 2011 om oprettelse af et direktorat for styrkelse af demokrati under generaldirektoratet for eksterne politikker med henblik p√• at str√łmline og sikre sammenh√¶ng i Parlamentets arbejde for fremme af demokrati;
Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitiske strategi
Generelt
  1. udtrykker stor tilfredshed med revisionen af EU’s politik vedr√łrende menneskerettigheder og demokratisering, som er skitseret i den f√¶lles meddelelse af 12. december 2011, og ser den som et positivt overbliksbillede over EU’s potentiale; opfordrer medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud i processen og anvende resultaterne i s√•vel deres nationale indsats som p√• europ√¶isk plan;
  2. st√łtter den omst√¶ndighed, at meddelelsen er forankret i menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, og at den fokuserer EU-indsatsen omkring at fremme overholdelsen af tredjelandes eksisterende forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning og humanit√¶re folkeret og s√łger at styrke det internationale retssystem;
  3. erkender i k√łlvandet p√• ¬Ľdet arabiske for√•r¬ę n√łdvendigheden af skr√¶ddersyede ¬Ľbottom up¬ę-l√łsninger og behovet for at s√¶tte respekten for menneskerettighederne i centrum for EU’s udenrigspolitik; understreger derfor, at EU m√• st√łtte og inddrage regeringer, parlamenter og civilsamfund i processen med at respektere og overv√•ge menneskerettighederne; mener, at EU m√• l√¶re af sine tidligere fejltagelser, repr√¶senteret ved den omst√¶ndighed, at der helt op til udbruddet af borgerkrigen i Libyen blev forhandlet om en rammeaftale og en tilbagetagelsesaftale med Libyen, hvilket Europa-Parlamentet ikke var tilstr√¶kkeligt orienteret om, selv om der mere end 10 √•r f√łr fandtes dokumentation for drab p√• 1 200 fanger og en lang stribe tilf√¶lde af tortur, tvungne forsvindinger og henrettelser uden rettergang; gentager samtidig, at EU’s partnerskab i demokratiseringsprocessen og √łkonomisk velstand i syd skal k√łre sidel√łbende med engagementet i det √łstlige naboskabsomr√•de; understreger, at de midler, der ikke kunne tildeles eller overf√łres til de europ√¶iske naboskabslande p√• grund af en negativ evaluering, b√łr omfordeles til andre projekter i europ√¶iske naboskabs-partnerlande, b√•de mod syd og mod √łst;
Proces
  1. opfordrer nu til, at der indledes en hurtig, gennemsigtig og inklusiv proces for at sikre en ambiti√łs, endelig, f√¶lles EU-strategi med klare aktiviteter, tidsplaner og ansvarsomr√•der indeholdende input fra samtlige interessenter med henblik p√• at virkeligg√łre hensigten om menneskerettighederne som ¬Ľden r√łde tr√•d¬ę; forpligter sig til sammen med R√•det at bidrage positivt til denne interinstitutionelle proces, dels i form af denne beslutning og dels efterf√łlgende gennem en parlamentsbeslutning; mener, at denne proces b√łr afsluttes ved, at institutionerne m√łdes for at vedtage en f√¶lles strategi, som klart afgr√¶nser den enkelte institutions rolle og ansvar, og som l√łbende evaluerer gennemf√łrelsen, herunder i forhold til retningslinjerne;
  2. mener, at visse af de i meddelelsen omtalte aktiviteter b√łr fremrykkes parallelt med fremskridtene i retning af en overordnet strategi, nemlig udn√¶vnelsen af en s√¶rlig EU-repr√¶sentant for menneskerettigheder med en st√¶rk offentlig profil og international erfaring i fremme af internationale menneskerettigheder, oprettelsen af en permanent COHOM i Bruxelles, som rutinem√¶ssigt b√łr godkende konklusioner om menneskerettighedssituationen i specifikke lande efter gennemf√łrelsen af menneskerettighedsdialoger, og fastl√¶ggelsen af en tidsplan for f√¶rdigg√łrelsen af udpegningen af EU-delegationernes kontaktpersoner for menneskerettigheder og udpegningen af forbindelsesofficerer for menneskerettighedsfork√¶mpere i alle tredjelande;
Indhold
  1. gl√¶der sig over, at der er lagt v√¶gt p√• landestrategierne for menneskerettigheder i meddelelsen; mener, at der b√łr udarbejdes en f√¶lles skabelon for at sikre en vis ensartethed, og at der i hvert tilf√¶lde skal foretages en h√łring; understreger, at strategiernes potentiale kun kan udnyttes fuldt ud, hvis de anerkendes over hele spektret af bilaterale forbindelser med de enkelte lande, og s√•fremt de l√łbende kan tilpasses udviklingen i menneskerettighedssituationen;
  2. st√łtter Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentants/n√¶stformanden i Kommissionens personlige forslag om tre emner for specifikke kollektive tiltag fra institutionerne i l√łbet af de n√¶ste tre √•r; s√łger klare kriterier for den nuv√¶rende og fremtidige proces, hvorigennem disse temaer v√¶lges; √łnsker en pr√¶cisering af, hvordan disse kampagner vil medf√łre fremskridt inden for specifikke omr√•der uden at skade EU’s vidtr√¶kkende forpligtelser p√• menneskerettighedsomr√•det;
  3. understreger den betydning, der i revisionen till√¶gges civilsamfundet som en reel partner i gennemf√łrelsen af EU’s menneskerettighedsstrategi og ikke blot i leveringen af projekter; anerkender menneskerettighedsfork√¶mpernes s√¶rlige betydning i denne proces; opfordrer EU til at anerkende de mange lokale akt√łrers fulde potentiale med hensyn til at fremme menneskerettighederne i et givet land og til at give bred opbakning til deres arbejde;
  4. er mere konkret bekymret over den forværrede situation i Tyrkiet og den voksende undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere, regeringsmodstandere inklusive parlamentsmedlemmer, fagforeningsfolk, journalister og kunstnere, og navnlig af den kurdiske befolkningsgruppe;
  5. st√łtter EU’s princip om ¬Ľgrundl√¶ggende demokrati¬ę, som er udviklet af Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant; beklager, at princippet ikke omfatter kriterier for ligebehandling og ligestilling mellem k√łnnene; opfordrer indtr√¶ngende EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at indf√łje foranstaltninger til bek√¶mpelse af forskelsbehandling og benchmarks med henblik p√• at sikre, at sp√łrgsm√•let om kvinders og mindretals rettigheder, lige borgerskab og lige politiske deltagelse prioriteres h√łjt;
  6. p√•peger, at manglerne i de eksisterende menneskerettighedsdialoger samt overv√•gningen og gennemf√łrelsen af menneskerettighedsklausulerne fortsat udg√łr store udfordringer; bekr√¶fter, at disse klausuler ogs√• skal medtages i alle handels- og sektoraftaler;
  7. deler den opfattelse, at ¬Ľdigitalt diplomati ¬ęer et nyt og dynamisk v√¶rkt√łj; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fasts√¶tte klare retningslinjer for, hvordan dens delegationer bedst udnytter sociale medier, og til at udarbejde og l√łbende opdatere en oversigt over sociale medier til EU-akt√łrer;
  8. bem√¶rker, at lige under halvdelen af verdens 100 st√łrste √łkonomiske akt√łrer i dag er private virksomheder; lyk√łnsker Kommissionen med dens ambiti√łse og fremadrettede meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar fra 2011 og dens utvetydige st√łtte til udarbejdelsen af FN-retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder, som begge skal v√¶re centrale elementer i den nye strategi;
  9. anerkender, at det i meddelelsen accepteres, at alle foranstaltninger til bek√¶mpelse af terrorisme skal overholde den internationale menneskerettighedslovgivning, folkeretten og flygtningelovgivningen; understreger, at dette princip skal indg√• i dr√łftelserne om alle nye foranstaltninger til terrorbek√¶mpelse inden for EU og med partnere i tredjelande; mener, at EU konsekvent skal bringe alle foranstaltninger til terrorbek√¶mpelse, der ikke overholder reglerne, p√• bane over for sine strategiske partnere og s√łge at f√• stillet dem, der overtr√¶der reglerne s√•vel inden for som uden for EU, til ansvar; bekr√¶fter p√• ny, at det af EU’s antiterrorpolitik skal fremg√•, at tortur er absolut forbudt i forbindelse med terrorbek√¶mpelse som anerkendt i R√•dets konklusioner af 29. april 2008;
  10. bifalder anerkendelsen af, at det er n√łdvendigt at tage h√•nd om menneskerettighedskr√¶nkelser i medlemsstaterne og sikre, at EU overholder sine internationale forpligtelser med henblik p√• at cementere EU’s trov√¶rdighed; opfordrer til, at Gruppen vedr√łrende Grundl√¶ggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bev√¶gelighed for Personer – FREMP – f√•r fuldt mandat til at unders√łge, hvor der sker kr√¶nkelser, og til at s√łge efter m√•der at afhj√¶lpe dem p√•;
  11. mener, at bek√¶mpelse af straffrihed skal v√¶re et prioriteret EU-indsatsomr√•de; anser opdateringen af EU’s instrumenter vedr√łrende Den Internationale Straffedomstol i 2011 for at v√¶re et betydeligt fremskridt, som skal afspejles i en fremadrettet EU-menneskerettighedsstrategi;
  12. betragter det som en del af etableringen af en √¶gte menneskerettigheds- og demokratibaseret kultur, navnlig gennem uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettigheder, at der ogs√• b√łr ses n√¶rmere p√• den rolle, som de landeansvarlige og R√•dets arbejdsgrupper spiller, og hvad denne strategi betyder for deres daglige arbejde;
  13. opfordrer til, at Europa-Parlamentet spiller en betydeligt st√łrre rolle med hensyn til at √łge gennemsigtigheden og ansvarligheden i gennemf√łrelsen af EU’s menneskerettighedsstrategi; gentager, at R√•dets √•rsberetning ikke i sig selv udg√łr en ansvarlighedsmekanisme; gentager de henstillinger om mainstreaming, som Parlamentet har fremsat i sine tidligere √•rsberetninger samt i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit√©s dokument af 1. juni 2006 om indarbejdelse af menneskerettighederne i FUSP og i andre EU-politikker, og som endnu ikke er gennemf√łrt fuldt ud;
  14. p√•l√¶gger sin formand at sende denne beslutning til R√•det, Kommissionen, Tjenesten for EU’s Optr√¶den Udadtil, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN, Europar√•det samt regeringerne i de lande og territorier, der er omhandlet i beslutningen.

Den vedtagne tekst på Europa-Parlamentets hjemmeside.