Henvendelse af 28. november 2013 fra Lisa Andersen, SUU Bilag 167, vedr. sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krags svar p√• sp√łrgsm√•l 96 om antallet af ans√łgere til k√łnsskifteoperationer.

Vist 238 gange.
Dateret november 2013 har Lisa Andersen fremsendt en skrivelse til Sundhedsudvalget med kommentarer til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krags svar p√• sp√łrgsm√•l 96 ‚Äď Alm. del 2013-14 ‚Äď om antallet af ans√łgere til k√łnsskifteoperationer sammenlignet med resten af Europa.
Skrivelsen modtaget og journaliseret – SUU, Alm. del 2013-14: Bilag 167 – den 28. november 2013.

* * *
Til Sundhedsudvalget

Lisa Andersen
November 2013

Kommentarer til antallet af ans√łgere til k√łnsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013

SUU har til Sundhedsministeren forespurgt om antallet af k√łnsskifteoperationer i Danmark og i sammenligning med resten af Europa, og ministeren fremsender og tiltr√¶der svaret fra Sundhedsstyrelsen.[1]

Heraf fremg√•r det, at de data Sundhedsstyrelsen r√•der over omfatter sidste halv√•r af 2005 frem til godt og vel f√łrste halv√•r af 2013. I denne otte √•rs periode har man modtaget ialt 54 ans√łgninger, hvoraf der er givet afslag til 7 (som alle vedr√łrer MtK), eller 13 %.

Hvad ang√•r sammenligninger med Europa har Sundhedsstyrelsen √•benbart taget let p√• opgaven, og har alene anf√łrt let tilg√¶ngelige tal stammende fra Sverige, og endda tal som er temmelig summariske.

Alligevel har hverken Sundhedsstyrelsen eller ministeriet besv√¶ret sig med en fors√łgsvis sammenligning. Man n√łjes med at konstatere, at antallet af ans√łgninger i Sverige er stigende – uden at konstatere at det samme ikke umiddelbart kan iagttages i de danske tal. Selv om man undre sig over denne stigning i Sverige, undre man sig ikke over den frav√¶rende stigning i Danmark – hvorfor er forholdene s√• anderledes end i Sverige og andre lande?

Det fremg√•r imidlertid af de svenske tal, at man i perioden 2004-2007 i gennemsnit om √•ret har modtaget 37 ans√łgninger, og man m√• kunne forvente, at dette tal vil stige yderligere, s√•ledes som tendensen i de svenske forekomster er. Men hvis vi forsigtigt regner med dette gennemsnit, vil det sige, at man i Sverige i perioden p√• otte √•r, d√¶kkende samme periode som de danske tal, skulle have modtaget minimum 8 x 37 ans√łgninger svarende til ialt 296 ans√łgninger. Afslag gives i gennemsnit i 2 % af tilf√¶ldende svarende til 6 personer.

Perioden 2005 – 2013
8 år
Ans√łgninger godkendt Ans√łgninger afvist Ans√łgninger i alt Afvist i procent Ans√łgninger korrigeret i forhold til st√łrrelse* Ans√łgninger relativt
Danmark 47 7 54 13 % 92 1
Sverige 290 6 296 2 % 296 3,2

* Mens Dk har ca. 5.5 mill. indbyggere har Sverige 9.4, dvs 1,7 gange st√łrre: 54 x 1,7=92

Justeret for forskellene i befolknigsst√łrrelse er tallene bem√¶rkelsesv√¶rdige af to grunde: der forekommer mere end tre gange s√• mange ans√łgninger og godkendelser i Sverige sammenlignet med Danmark, der til geng√¶ld giver afslag seks gange s√• ofte – og stort set alene til MtK.

Det mest enkle svar p√• disse forskelle, og p√• den √•benbart lavere stigning i tilgangen i Dk, er, at de diagnostiske udv√¶lgelseskriterier er forskellige i de to lande. Danmark f√łrer √•benbart en langt mere restiktiv sundhedspolitik p√• dette omr√•de end tilf√¶ldet er i Sverige – hvilket til dels undert√łttes af de mange kritiske reaktioner og utilfredshed med Sexologisk Kliniks diagnostiserings-, behandlings- og afvisningspolitik i forhold til transseksuelle.

√Örsagen til den lavere forekomst fremg√•r imidlertid direkte af Kristensen. E & Giraldi, A.: Sexologisk Kliniks jubil√¶umsskrivelse fra 2010, hvor man anf√łrer, at “I Sverige er der de seneste √•r blevet opereret en del flere transseksuelle patienter, idet man her har givet gruppen af tidligere transvestitiske m√¶nd mulighed for operation” (Kristensen & Giraldi (2010) [2] 25 √•r med Sexologisk Klinik, kap. 10, si. 78). At karakterisere transseksuelle som “tidligere transvestitiske m√¶nd” er b√•de nedladende og forn√¶rmende i forhold til denne gruppe, men afspejler m√•ske den tilgang Sexologisk Klinik i det hele taget har til de transseksuelle.

Det fremg√•r andre steder i skriftet, at Sexologisk Klinik deler de transseksuelle op i en kernegruppe som de betragter som de egentlig transseksuelle, mens resten, flertallet √•benbart, afgr√¶nses til gruppen af “transvestitiske m√¶nd” som afvises behandling med diagnosen “Fetichistisk transvestisme” (F65.1 i ICD-10, [3]). Bem√¶rkelsesvis fremg√•r det dog af ICD-10, at fetichistisk transvestisme “kan forekomme som en tidligere fase i udviklingen af transseksualisme” – et forhold som man m√•ske ikke tager med i sine betragtninger n√•r en diagnose skal stilles – men som √•benbart svenskerne og andre moderne behandlingstilgange har blik for.

Desuden m√• det siges, at bestemmelsen af transseksualisme i f√łlge ICD-10 alene forholder sig til, at “personen har et √łnske om at leve og blive accepteret som et medlem af det modsatte k√łn, s√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag med eller af utilstr√¶kkelighed med ens anatomiske k√łn, og et √łnske om at f√• operation og hormon behandling for at g√łre sin krop s√• kongruent som muligt med ens foretrukne k√łn” (F64.0). Om personen tidligere har kunnet diagnostiseres som transvestit med eller uden fetichistiske tendenser spiller alts√• ingen rolle for diagnosen, og Sexologisk Kliniks kriterier synes at v√¶re ubegrundede i forhold til g√¶ldende diagnosekriterier – og har v√¶ret det i √•revis! Interesserede henvises til at sammenligne tidligere versioner af sygdomsklassifikationerne og vil opdage at de skal rigtig mange √•r tilbage for at finde noget der tilsvarer den danske praksis.

Sexologisk Klinik henviser til den bedagede paragraf i sundhedsloven. Efter g√¶ldende lovgivning er k√łnsskifte reguleret i Sundhedslovens Kapitel 33, hvori det i ¬ß 115. anf√łres: ‚ÄĚEn person kan f√• tilladelse til kastration, herunder med henblik p√• k√łnsskifte, hvis ans√łgerens k√łnsdrift medf√łrer betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse.‚ÄĚ Bem√¶rk venligst misforholdet mellem denne for√¶ldede formulering og formuleringen i ICD-10, som for det f√łrste ikke taler om patientens k√łnsdrift, som man i dag ved ikke har noget med transseksualitet at g√łre, for det andet omhandler de moderne diagnostiske kriterier ikke et aspekt som “betydelige sj√¶lelige lidelser eller social forringelse”, men taler alene om ” et √łnske om at leve og blive accepteret som et medlem af det modsatte k√łn, s√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag med eller af utilstr√¶kkelighed med ens anatomiske k√łn“. S√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag, men alts√• ikke altid, og slet ikke betydelige sj√¶lelige lidelser. Den for√¶ldede danske sundhedslov er s√• √•benbart ude af trit med moderne diagnostiske kriterier, at man burde sp√łrge Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik om hvorfor de ikke for mange √•r siden har gjort Sundhedsministeren opm√¶rksom p√• dette misforhold, men i stedet har fastholdt forkerte diagnostiske kriterier og dermed fejlbehandling og manglende behandling af mange transseksuelle i √•revis.

Loven om kastration med henblik p√• k√łnsskifte stammer fra kastrationsloven fra 1935, og er stort set ikke √¶ndret siden (Kristensen & Giraldi (2010) ‚Äď hvilket som sagt m√• siges at v√¶re bem√¶rkelsesv√¶rdigt. Men desuden, for det f√łrste, set i lyset af den den aktuelle videnskabelige litteratur, der ser transseksualitet som en almindelig, om end sj√¶lden, variation indenfor normalomr√•det, se f.eks. World Professional Association for Transgender Health (WPATH) 2010 [4a], som Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen ellers henviser til, men √•benbart ikke har taget til efterretning. For det andet fordi behandlingsmulighederne er √¶ndrede og forbedrede, ikke mindst ved den mere almindelige brug af k√łnshormoner med ingen til begr√¶nsede bivirkninger. For det tredje sigter moderne behandling p√• at afpasse denne til den transseksuelles behov og kan derfor omfatte f√¶rre eller flere trin fra hormoner til m√•ske operation og kastration, mens den danske k√łnsskiftelov alene accepterer et k√łnsskifte n√•r personen er kastreret – et krav der √•benlyst er i konflikt med Europakonventionen og menneskerettighedserkl√¶ringer 5. For det fjede, fordi hele samfundssynet p√• transk√łnnede har √¶ndret sig, bl.a. i takt med, at antallet af transk√łnnede er st√¶rkt stigende i behandlingssystemet og i samfundet i det hele taget.

Det m√• derfor siges at v√¶re p√• tide, at ogs√• Danmark, som var blandt de f√łrste til behandling af transk√łnnede, f√łlger op med en moderne lovgivning der ikke stigmatiserer transk√łnnede som √† priori psykisk syge, men ser den transk√łnnede som et selvst√¶ndigt og normalt medlem af samfundet. En gruppe der i de fleste tilf√¶lde alene, ved hj√¶lp af moderne medicinsk behandling, har brug for at det kropslige udtryk kommer i overensstemmelse med det subjektive k√łn samt en civilretslig anerkendelse af det subjektive k√łn i overensstemmelse med menneskerettighedserkl√¶ringer og Europakonventionen. En gruppe der ikke b√łr afvises r√•dgivning og behandling med baggrund i en for√¶ldet lovgivning, som tilf√¶ldet er i Danmark. Man burde orientere sig mod Sverige, som har en lovgivning der ikke kr√¶ver kastration som foruds√¶tning for k√łnsskifte og som √•benbart ogs√• har en behandlingspraksis, der er i overensstemmelse med moderne ‘Standards of Care’ i forhold til transk√łnnede (se note 4b).

Noter
  1. [Retur] http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/spm/96/svar/1091982/index.htm
  2. [Retur] Kristensen. E & Giraldi, A.: 25 √•r med Sexologisk Klinik. K√łbenhavn 2010.
  3. [Retur] ICD-10: https://icd.who.int/browse10/2010/en#/F60-F69 [Ny url den 6. oktober 2019 Tina Thranesen.]
  4. [Retur 4a] [Retur 4b] World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010. [www.wpath.org]
  5. [Retur] Lisa Andersen
    Notat om transk√łnnedes forhold: Sygeligg√łrelse, diagnostisering og behandling,juridisk k√łnsskifte samt afledte civilretsligekonsekvenser. Folketinget 2012.
    http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/SUU/bilag/417/1147452/index.htm?/samling/20111/almdel/SUU/
    bilag/417/1147452/index.htm

Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen fra Lisa Andersen.
Henvendelsen fra Lisa Andersen i pdf-format hos Folketinget.