Tina Thranesen i London december 2001. På restauration.

Vist 256 gange.

Tina if√łrt st√łvler med stileth√¶le.
Tina if√łrt st√łvler med stileth√¶le.
Af Tina Thranesen.
Under mit ophold i London sammen med Qvickie og hendes hustru, Jeanette gik jeg som Tina for f√łrste gang ud p√• gaden, i forretninger og p√• restaurationer.
Hidtil havde jeg kun været sammen med andre under private forhold. Det var derfor en stor oplevelse at bevæge sig ud i offentligheden i London.
Men jeg f√łlte mig tryg. Dels regnede jeg ikke med at m√łde nogen, jeg kendte, og dels var jeg med Qvickie og Jeanette i godt selskab.
Jeg var if√łrt en lyser√łd bluse, en sort glat nederdel, der n√•ede til lige over kn√¶ene og et par st√łvler med stileth√¶le. Yderst en dejlig sort pels.

En af de store oplevelser var restaurationsbes√łgene. Det at g√• ind i en restauration som transvestit er en meget sp√¶ndende oplevelse. At de f√¶rreste registrerede, at jeg var transvestit, gjorde ikke oplevelsen mindre.
Personlet m√• have opdaget det, men de fortrak ikke en mine. Vi fik en s√łd, h√łflig og proffessionel betjening.

Det skal ganske enkelt pr√łves for rigtigt at forst√• det.

Jeg fik en blid start
L√łrdag morgen kl√¶dte jeg mig p√• som Tina.
Qvickie, hendes hustru Jeanette og jeg gik derefter ned i Philbeach Hotels restauration. Alene det at g√• ud af v√¶relset, ned ad trappen og ind i restaurationen var meget sp√¶ndende. Jeg var ikke nerv√łs, men sp√¶ndingen sad i min krop.
F√łrst i restaurationen, der ikke er stor, men med en meget intim atmosf√¶re, m√łdte vi nogen. De l√łftede blikket, da vi kom ind og h√łfligt og smilende “Good morning”. Ingen forundrede blikke.
Vi satte os ved et ledigt bord.

Stemningen blev meget hurtigt afslappet. Og i Qvickies selskab, er der heller ikke langt til spas og latter. En bedre ledsager til min f√łrste offentlige “optr√¶den” kunne jeg n√¶ppe f√•.

Qvickie (tv) og Tina (th) - Morgenmad i Philbeach Hotels restauration.
Qvickie (tv) og Tina (th) – Morgenmad i Philbeach Hotels restauration.
Morgenmaden p√• Philbeach Hotel er ikke overv√¶ldende, men rimelig og tilstr√¶kkelig. Kaffe brygget p√• dansk man√©r, hvilket kan v√¶re sv√¶rt at finde i London. Ristet toastbr√łd serveret p√• bordet. Ost og marmelade. Diverse cornflakes og musli med m√¶lk og forskellige youghurt. Rigeligt til at blive m√¶t.

Men s√• fik jeg min f√łrste overraskelse. Den var dog ikke ubehagelig – tv√¶rtimod.
Jeg fornemmede, at en person kom ind i restaurationslokalet. L√łftede automatisk mit blik og s√• to personer – Lynne og Melissa.

Lynne er en engelsk transvestit, som bor lidt nord for K√łbenhavn, og som jeg har m√łdt nogle gange.
Melissa kendte jeg ikke på det tidspunkt.
Lynne havde i samme √łjeblik f√•et √łje p√• mig. Jeg rejste mig og gik hende i m√łde. En inderlig omfavnelse og et gensidigt: “Hi. How are you? What a suprise to meet you here”.
Derefter en gensidig præsentation, hvorunder vi fik fortalt, at Milissa, der også var transvestit, var fra Mexico.
Sandelig en international atmosfære.

Vi aftalte med Lynne og Melissa, at vi skulle spise aftensmad sammen klokken halv syv p√• en restauration og derefter f√łlges ad til Stormes. Vi havde godt nok hjemmefra besluttet os for at bes√łge The Way Out Club, men lod os af Lynne og Melissa overtale til at v√¶lge Stormes, som de fandt mere interessant.

Efter morgenmaden var vi et lille smut inde i hotellets fjernsynsstue, hvor der er opstillet en pc med internetadgang mod betaling. 1 ¬£ for ti minutter. Vi skulle jo lige vise Melissa vore hjemmesider og hun vise os, at der var billeder af hende p√• Stormes hjemmeside fra et tidligere bes√łg.

Jeanette forrest Lynne ved vinduesbordet.
Jeanette forrest Lynne ved vinduesbordet.
Dagen gik med bes√łg og indk√łb hos Doreen. En dejlig forretning for transvestitter. Indehaveren er selv transvestit. Men mere om det senere.

P√• vej hjem til hotellet sidst p√• eftermiddagen for at m√łde Lynne og Melissa, meldte sulten sin ankomst. Vi var godt bel√¶sset med indk√łbsposer.
Da vi steg af toget på Earls Court Station, var der stuvende fuldt på perronen.

Cat walk
Vi var kommet ud på perronen næsten i modsatte ende i forhold til den udgang, vi skulle bruge for at komme til hotellet.

Det var den rene gang cat walk hen ad perronen. Zig zag mellem de mange mennesker. Det var en oplevelse. Jeg skal love for, at Tina var kommet ud blandt andre mennesker.
Men uden uheld eller nogen form for pinlige episoder nåede vi til udgangen og stod på Warwick Road lige over for Earls Court Exhibition Center. Det er et stort udstillingscenter a. la. vores Bella Center.
Som nævnt så havde sulten meldt sig. Vi så til begge sider og valgte at gå modsatte vej i forhold til retningen mod hotellet for om muligt at finde et sted at få noget at spise.
Der var intet at se. Derimod var der to politibetjente ved det n√¶ste gadehj√łrne.

Qvickie og Jeanette s√• til, da Melissa viste sine billeder fra et tidligere bes√łg p√• Stormes.
Qvickie og Jeanette s√• til, da Melissa viste sine billeder fra et tidligere bes√łg p√• Stormes.
Resolut og uden t√łven gik Jeanette hen til dem. Qvickie fulgte efter, og det gjorde jeg s√• ogs√•. Noget beklemt.
Det var der nu ikke nogen grund til.
Jeanette fik forklaret, at vi s√łgte et sted at f√• noget at spise, og de viste os ned ad sidevejen – Earls Court Square og forklarede at for enden af den, var der mange muligheder for at finde spisesteder.
Ad sidevejen nåede vi til Earls Court Road.

På cafeteria
Lige skråt over for den anden udgang fra undergrundsstationen Earls Court fandt vi et cafeteria, hvor vi gik ind.
Jeg havde nu v√¶ret ude i offentligheden s√• l√¶nge, at jeg ikke t√¶nkte voldsomt over de enkelte nysgerrige blikke, som de √łvrige g√¶ster sendte os. Der var heller ikke nogen, som kom med bem√¶rkninger af nogen art.
Ved disken fik vi studeret de forskellige retter, vi kunne vælge imellem. Jeg husker ikke, hvad vi valgte, men det var lune retter. Med mad og service placeret på bakker gik vi gennem cafeteriet til et ledigt bord.

Det var godt nok spændende. Medens jeg stod ved disken fornemmede jeg stærkt, at der blev set på mig, men det var sikkert mere en fornemmelse end virkelighed. De gange, jeg så mig omkring, var der ikke nogen, som virkede påfaldende interesseret i os.

Earls Court Station, hvor Tina gik cat walk.
Earls Court Station, hvor Tina gik cat walk.
Alligevel var det med en dejlig trykhedsfornemmelse at komme til at sidde ved bordet.
Maden var udm√¶rket. Vi sludrede lavm√¶lt om vores indk√łb og tur med undergrundsbanen frem og tilbage til Doreen, og ikke mindst om den fantastiske betjening, vi havde f√•et i forretningen.
Vi var enige om, at hos Doreen havde vi nok f√•et den optimale betjening og service. Men det havde jo ogs√• l√łnnet sig for dem. Vi havde jo k√łbt p√¶nt ind.

Men også Jeanettes ubekymrede henvendelse til politibetjentene blev kommenteret.
Betjentene havde v√¶ret h√łflige og havde ikke l√łftet et √łjenbryn, da de s√• p√• os. De kunne da ikke have undg√•et at bem√¶rke, at vi var transvestitter.
De oplysninger om engelske politibetjentes venlige væremåde over for transvestitter, som jeg på internettet havde fundet, holdt fuldt ud stik.
Men vi blev færdige med at spise og forlod cafeteriet. Nu skulle vi vælge hvilken vej, vi ville gå for at komme til hotellet. Den nærmeste var gennem undergrundsstationen Earls Court, så den valgte vi.

Court Exhibition Center.
Court Exhibition Center.
Cat walk endnu en gang
Ind gennem billetautomaten og ned ad trapperne til perronen. Den var lige så fuld af menesker, som da vi tidligere steg ad toget.
Så Tina gik endnu en gang cat walk hen ad perronen til dens modsatte udgang.

Igen var det meget sp√¶ndende. Bel√¶sset med en stor hvid indk√łbsplastikpose gik det langsomt hen ad perronen. Stoppe op for andre, der kom p√• tv√¶rs. Lidt i zig og lidt i zak. Fremad gik det. Enkelte kiggede p√• mig, men ingen tilr√•b eller pegen fingre.

De fleste har nok kun set Tina som en kvinde, der havde v√¶ret p√• indk√łb.
Midt i spændingen var det også en dejlig fornemmelse.
Så op ad trapperne og ud gennem billetautomaten og ud på gaden. Vi var igen lige over for Earls Court Exhibitions Center.
I l√łbet af et par minutter var vi fremme ved hotellet.

På restauration ledsaget af to verdensmænd
Som n√¶vnt aftalte vi med Lynne og Melissa, at vi skulle m√łdes klokken halv syv og spise aftensmad sammen med dem, inden vi tog p√• Stormes senere om aftenen.

Tina og Qvickie på italiensk restauration.
Tina og Qvickie på italiensk restauration.
Såvel Qvickie som jeg besluttede, at vi ikke ville lave den store omklædning inden spisningen, men vente til vi skulle på Stormes. Vi kunne faktisk heller ikke nå det.

Tiden var l√łbet st√¶rkt for os dagen igennem. Vi n√łjedes derfor med at friske vores makeup og tage andet fodt√łj p√•.
Jeg havde dagen igennem haft st√łvlerne med stileth√¶le p√•. Det var ogs√• g√•et udm√¶rket. De var dejlige at g√• i, og jeg f√łlte mig godt tilpas med dem p√•. Men mine f√łdder var dog blevet noget tr√¶tte. Jeg skiftede derfor til et par sko med lidt lavere og kraftigere h√¶l. Qvickie tog et par sko med h√łje h√¶le p√•.

Vi gik ned i restaurationen, men fandt ikke Lynne eller Melissa. Så gik vi ind i fjernsynsstuen. Der var de heller ikke.
Men vi blev hilst hjerteligt af en nydelig mand. Kiggede f√łrst lidt forundret, for vi havde da ikke stiftet bekendskab med nogen m√¶nd.
Så kom genkendelsen. Det var Melissa. Hun forklarede, at hun og Lynne hver i sær havde været beskæftiget med deres forretninger og derfor ikke havde været klædt som Melissa og Lynne dagen igennem, og at de havde tænkt at ledsage ud at spise os som mænd. Kort efter kom Lynne.

Sammen forlod vi hotellet og gik ad et par sm√• gader til Earls Court Road. Det st√łvregnede en anelse, men ikke generende. I √łvrigt den eneste antydning af nedb√łr under vores ophold i London.
Næsten ved siden af indgangen til Earls Court Station var en italiensk reatauration. Vi havde set den tidligere på dagen.

Qvickie og Jeanette på italiensk restauration.
Qvickie og Jeanette på italiensk restauration.
Frisk og frejdigt gik vi ind i restaurationen med Melissa forrest.
Rutineret fik hun et bord til os, og vi blev placeret.
Betjeningen var h√łflig, og hurtigt havde vi spisekortne i h√•nden.

Melissa og især Lynne, der jo er englænder, fik hurtigt besluttet sig. Lidt langsommere gik det for os andre, men med lidt forklaring om, hvad de enkelte retter bestod af, fik vi også bestilt.

Hurtigt kom en flaske r√łdvin p√• bordet.
Vi hyggede os gevaldigt til maden kom.
Der blev snakket lystigt, og vi fortalte om vore oplevelser, både om turene i The Tube, som vi var enige om havde været spændende, men alligevel taget en for stor del af vores tid. Men vi havde jo også været langt omkring, så det havde været den hurtigste transportform.
Maden var velsmagende. Den f√łrste flaske vin blev erstattet af en ny, og til sidst kom kaffen p√• bordet.

Det var en rigtig hyggelig middag Рom end ganske dyr. Tyve £ svarende til omkring 240 kr. pr. person.
En dejlig oplevelse, som ikke blev mindre af at være ledsaget af og sludre med to verdensmænd. Især Melissa var god til at underholde vores lille selskab med ikke så få vittigheder. Selv om vittigheder kan have et lokalt islæt, så er de også meget internationale.
Efter omkring halvanden times forl√łb forlod vi restaurationen og gik tilbage til hotellet for at kl√¶de om til aftenens bes√łg p√• Stormes.

Tina Thranesen.

* * *
Artikel 1: F√łr turen til London.
Artikel 2: Philbeach Hotel.
Artikel 3: Turen som helhed.
Artikel 4: På restauration. (Denne artikel).
Artikel 5: Handler hos Doreen.
Artikel 6: På Stormes.
Artikel 7: På sightseeing.