L 119. Bilag 1. Institut for Menneskerettigheders h√łringssvar af 16. juni 2011 og 5. marts 2012.

Vist 29 gange.
Institut for Menneskerettigheder har den 16. juni 2011 afgivet h√łringssvar til brug for revision af lov om Ligebehandlingsn√¶vnetL 119 Samling: 2011-12: Bilag 1.

H√łringssvaret af 16. juni 2011 gengives delvist herunder. (Side 33).

I denne skrivelse anf√łrer instituttet bl.a. f√łlgende anbefalinger:

  • Instituttet anbefaler fortsat, at der skabes lovgrundlag for s√•vel beskyttelse som klageadgang over samtlige diskriminationsgrunde og p√• alle samfundsomr√•der.
  • Der b√łr inds√¶ttes s√¶rskilt lovhjemmel, hvorefter n√¶vnet p√• eget initiativ kan inddrage de diskriminationsgrunde, som er relevante i den konkrete sag.
  • Der b√łr indf√łres et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og transk√łnnethed og i den forbindelse vil der v√¶re behov for at definere de omfattede grupper/begreber.
  • Det b√łr efter instituttets opfattelse overvejes at udpege s√¶rligt sagkyndige eller l√¶gpersoner, som ikke er jurister, som permanente medlemmer eller som ad hoc-medlemmer af Ligebehandlingsn√¶vnet, for derved at sikre den st√łrst mulige viden, ekspertise og konkrete erfaring inden for de enkelte diskriminationsomr√•der og -grunde.
  • Det b√łr efter instituttets opfattelse fortsat overvejes at undtage visse klagere fra det ubetingede krav om skriftlighed, s√•ledes at en klager f.eks. kan indgive sin klage mundtligt ved personligt fremm√łde for n√¶vnets sekretariat og modtage vejledning med henblik p√• sagens videre skriftlige behandling.
  • Det b√łr n√¶rmere overvejes, om Ligebehandlingsn√¶vnet i s√¶rlige situationer b√łr have hjemmel til at kunne anordne mundtlig forhandling for n√¶vnet, og/eller om der er behov for at kunne indhente vidneforklaringer til brug for n√¶vnets behandling.
  • Organisationer b√łr efter omst√¶ndighederne v√¶re selvstandigt klageberettigede til Ligebehandlingsn√¶vnet.
  • Det er instituttets opfattelse, at n√¶vnet skal forts√¶tte med at yde en indsats i forhold til synlighed, og at denne indsats skal m√•lrettes mod borgere, der er i risiko for at blive udsat for forskelsbehandling.
  • N√¶vnets √łkonomiske fundering b√łr generelt styrkes for at understrege vigtigheden af n√¶vnets arbejde.

H√łringssvaret af 5. marts 2012 gengives i uddrag herunder. (Side 30).

Instituttet skal samtidig bem√¶rke, at det er instituttets opfattelse, at Ligebehandlingsn√¶vnet b√łr kunne behandle klager indbragt af organisationer som fx et ligebehandlingsorgan eller en interesseorganisation.

Instituttet finder, at det er afg√łrende for en effektiv bek√¶mpelse af diskrimination, at det ikke er et krav, at der er et identificerbart offer men at organisationer, der arbejder med at bek√¶mpe diskrimination, selv kan forf√łlge sager om mulig diskrimination.

Instituttet er imidlertid bekymret for, om n√¶vnet har ressourcer til at nedbringe sagsbehandlingstiden, og skal derfor anmode om, at det overvejes at tilf√łre yderligere ressourcer til n√¶vnet.

Instituttet noterer sig, at det er Besk√¶ftigelsesministeriets opfattelse, at en √¶ndring af beskyttelsen i forhold til de enkelte kriterier ikke b√łr ske ved en √¶ndring af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, der alene b√łr afspejle det bagvedliggende lovgrundlag.
Instituttet er enigt med Besk√¶ftigelsesministeriet i denne betragtning. Instituttet anbefaler fortsat, at der skabes de n√łdvendige lov√¶ndringer for at sikre s√•vel beskyttelse som klageadgang over samtlige diskriminationsgrunde og inden for alle samfundsomr√•der.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende h√łringssvarene (punkt 3 – Hoeringssvar_ligebehandlingsnaevnet).
H√łringssvarene i pdf-format hos Folketinget.